Sundhedsudvalget 2021-22
L 191
Offentligt
2582496_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-05-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 2113001
Dok. nr.: 2267995
Folketingets Sundhedsudvalg har den 12. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 13
(L 191) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 13:
”Ifølge
lovforslaget vil hovedopgaven for det faglige strategiske niveau være at tage
hånd om borgere med fokus på at sikre konkrete løsninger for bedre sammenhæng,
kvalitet og øget. nærhed og samtidig være en drivende kraft for kvalitet og omstilling
i det primære sundhedsvæsen. Opgavebeskrivelsen ligner til forveksling den, der gæl-
der for de nuværende samordningsudvalg for akutsygehusene, der i dag fungerer i
alle regioner. Samordningsudvalgene er ikke omtalt i lovforslagets bemærkninger.
Ministeren bedes redegøre for forskellen på de faglige strategiske udvalg og samord-
ningsudvalgene og oplyse, om der foreligger en evaluering af samordningsudvalgenes
virksomhed.”
Svar:
Med den brede politiske aftale om en sundhedsreform er der nu bred politisk opbak-
ning til at sætte retningen for en ambitiøs og nødvendig omstilling og løfte sundheds-
væsenet med 6,8 mia. over de næste 8 år. Forslaget om oprettelsen af sundhedsklyn-
gerne er en vigtig del af denne omstilling og kvalitetsudvikling af det nære sundheds-
væsen.
Der findes i dag en række lokalt aftalte administrative fora til at styrke samarbejdet
på tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Med lovforslaget foreslås en ny or-
ganisering, som er fælles for hele landet. Både sundhedssamarbejdsudvalgene og
sundhedsklyngerne agerer i øvrigt ikke kun administrativt, men også politisk. Det
kommende arbejde i sundhedssamarbejdsudvalgene og sundhedsklyngerne kan med
fordel bygge oven på de erfaringer, der findes fra de eksisterende administrative fora.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maja Sørensen