Til lovforslag nr.
L 190
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 25. maj 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Marie Krarup (UFG) har stillet 2 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, RV, EL og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Flertallet vil stemme
imod de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF og Marie Krarup (UFG))
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede æn-
dringsforslag. Såfremt de stillede ændringsforslag ikke ved-
tages, vil mindretallet stemme imod lovforslagets endelige
vedtagelse.
Et
andet mindretal
i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristende-
mokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam-
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget finder, at det danske
statsborgerskab er noget helt unikt. Det er den fineste gave,
man kan modtage af det danske samfund, og det er en gave,
man skal gøre sig fortjent til. Derfor skal der stilles strenge
krav til dem, der ønsker at være en del af det danske fælles-
skab. Af den grund medvirkede V i den politiske aftale om
nye regler for tildeling af statsborgerskab, der blev indgået
den 20. april 2021. Her skærpedes kravene til eksempelvis
beskæftigelse og vandel, og der blev indført et fornyet fokus
på danske værdier, hvilket V finder fornuftigt. V støtter
lovforslaget.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget gratulerer de kvin-
der, mænd og børn, som har opfyldt alle de svære krav og nu
er kommet på lovforslaget.
Det fremgår af den nye indfødsretsaftale, som regeringen
har indgået med Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance, at »Regeringen forpligter sig med aftalen
til i fremtidige lovforslag om indfødsrets meddelelse på
baggrund af ansøgernes statsborgerskab at anføre ansøger-
ne i områdegrupperne nordiske lande, andre vestlige lande,
MENAP-lande samt Tyrkiet og andre ikke-vestlige lande.«
Nærværende lovforslag indeholder således særskilte af-
snit med oplistning af statsborgerskabsområderne »lande i
Norden«, »andre vestlige lande end lande i Norden«, »stats-
løse eller statsborgere i MENAP-lande eller Tyrkiet« og
»andre ikkevestlige lande end MENAP-lande og Tyrkiet«.
Oplysningerne er fremgået af tidligere lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse, så det er selve kravet om gruppering,
der nu er fastslået i indfødsretsaftalen.
Vi har jo alle vidst, at aftalen er blevet affyringsrampe for
et muligt ændringsforslag om opdeling af lovforslaget. Vi
har også alle vidst, at spørgsmålet nu er, om der i Folketin-
get er flertal for at stemme for ændringsforslagene om at
udskille godkendte statsborgerskabsansøgere, der kommer
fra muslimske lande, således at de ikke får statsborgerskab.
Det fremgår af statsborgerretskonventionens artikel 5, at
»En kontraherende stats regler vedrørende statsborgerret må
ikke indeholde forskelle eller omfatte praksis, der indebærer,
at der finder forskelsbehandling sted på grund af køn, religi-
on, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.«
Udlændinge- og Integrationsministeriets jurister har i et
notat af 24. februar 2021 vurderet, at staten kan ifalde erstat-
ningsansvar ved en opdeling af lovforslag om indfødsrets
meddelelse efter lande eller områder. Dette forudsat, at et
AX027883