Brev til Folketingets Ligestillingsudvalg og Kirkeudvalg vedr. lovforslag L18
materiale til foretræde onsdag 27. oktober 2021
Vi støtter og anerkender indsatsen mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer,
som dette lovforslag er et udtryk for. Det er også glædeligt, at beskyttelse af personer med handicap
mod hadefulde ytringer er medtaget i den nye revision af loven.
Vi takker for ministeriets svar i høringsnotatet på nogle aspekter i vores høringssvar, men vi vil
ved dette foretræde fremhæve fire aspekter, som ikke er blevet tilstrækkeligt belyst i ministeriets
svar efter vores opfattelse.
Loven kan føre til begrænsning af ytringsfriheden
Af lovens bemærkninger fremgår det, at diskrimination på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk
og kønskarakteristika i praksis allerede er omfattet af gældende lovgivning, men at L18 alene
tjener til formål at tydeliggøre denne beskyttelse. Det undrer os, at en sådan tydeliggørelse ikke
kan opnås gennem en bemærkning i den allerede eksisterende lovgivning og derved opnå samme
hensigt i behandlinger af konkrete sager både i Ligebehandlingsnævnet og i retsvæsenet.
Med tydeliggørelsen af de tre kønsbegreber fremstår de som særligt vigtige at beskytte frem
for andre, og dermed frygter vi, at proportionerne tipper, så det i udgangspunktet kan opfattes
som diskriminerende at mene og agere ud fra, at der kun findes to køn (biologisk). Dermed kan
lovforslaget reelt føre til en begrænsning af ytringsfriheden.
Vi mener, at der i lovens bemærkninger må fremgå, at loven ikke vedrører synet på køn. Her er
der fuld frihed til at agere og mene, som man vil. Også at der kun er to køn. Enhver usikkerhed her
vil føre til selvcensur.
Loven skal værne mod hadtale – ikke indføre nysprog
Vi glæder os over, at ordet ”ciskønnet” er fjernet fra nærværende lovtekst, men mener samtidig,
at indførelsen af de tre kønsbegreber påtvinger en hel befolkning at sætte sig ind i et nysprog og
begrebsverden, der er i modstrid med både den gængse og biologiske opfattelse af ordet køn. Vi
mener, at de tre begreber kan erstattes med ”egen kønsopfattelse” – nemlig at det er forbudt at
diskriminere mod folk på baggrund af deres egen kønsopfattelse.
Utydelighed kombineret med delt bevisbyrde vil skabe utryghed og føre til selvcensur
I lovteksten nr. 6 angående § 2 stk. 3 læser vi: ”Der
foreligger indirekte forskelsbehandling, når en
bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det
ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, eller hvis det vil stille personer
særligt ufordelagtigt på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika i forhold til andre personer.”
Formulering er så bred og vag, at det står uklart om det eksempelvis kan opfattes som diskrimi-
nerende at udgive et undervisningsmateriale, skrive artikler og give besvarelser i en brevkasse, der
opererer med en klassisk kønsforståelse. Særligt er vi bekymrede over ordet ”tilsyneladende”, da
det kan indikere, at der arbejdes med en skjult dagsorden. Hvem kan og skal afgøre, om dette er
tilfældet? Vi er klar over, at ordet allerede indgår i nugældende lovgivning, men med lovforslagets
udvidede led bliver usikkerheden større.
Når dette kombineres med en delt bevisbyrde ved Ligebehandlingsnævnet, så efterlader det en
usikkerhed, hvor de, der opererer med en opfattelse af to køn, let kan risikere en sag ved Ligebe-
handlingsnævnet, hvor de skal forsvare sig selv – eventuelt alene baseret på holdningen. Det vil
uvægerligt føre til selvcensur.
1