Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 172 Bilag 7
Offentligt
2587578_0001.png
Til lovforslag nr.
L 172
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 2. juni 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra
arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv
socialpolitik og forskellige andre love
(Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v. samt fritagelse for rådighed
ved orlov, bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 27 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af NB)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede æn-
dringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (NB) vil ved 2. behandling rede-
gøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændrings-
forslag.
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget er meget tilfredse med,
at lovforslaget vil være med til at sikre, at forældre med
trillinger eller mere vil få en udvidet orlov på ekstra 26
uger. Familierne har brug for ekstra muligheder i begyndel-
sen af børnenes første uger og måneder.
Dertil er Venstre tilfredse med, at lovforslaget ligeledes
vil sikre, at man ikke kan afskediges, fordi man udnytter de
lovbestemte 5 omsorgsdage årligt.
Ovenstående tiltag glæder Venstre sig over, og Venstre
kan derfor støtte lovforslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
flertal
(udvalget med
undtagelse af NB):
Til § 1
1)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 1 a
ændres i
stk. 1, 1.
pkt.,
»et familiemedlem« til: »egne børn, forældre, ægtefæl-
le eller partner«.
[Den omfattede personkreds for omsorgsorlov angives di-
rekte i lovteksten og ikke kun i lovforslagets bemærkninger]
Til § 2
2)
I den under
nr. 10
foreslåede affattelse af
§ 16, stk. 4,
indsættes efter »fravær efter«: »barselslovens«.
[Ændringen er en lovteknisk ændring]
Til § 4
3)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 21 c, stk. 2
og
3,
ændres »§ 21, stk. 1, og § 21 b, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2« til: »§ 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2«.«
[Efterlevendes ret til den afdøde forælders uudnyttede ret til
barselsdagpenge for forlænget eller udskudt orlov]
4)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
AX027902
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0002.png
2
»02.
I
§ 23, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Det er en betingelse for at kunne udskyde retten til
barselsdagpenge, at forælderen har en barselsdagpengeret i
perioden, hvor arbejdet er genoptaget.««
[Gældende ret om barselsdagpengeret som en forudsætning
for udskydelse af orlov fastsættes direkte i loven]
5)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»03.
I
§ 23
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Retten til barselsdagpenge efter stk. 2 kan over-
drages til den anden forælder. Retten til at overdrage bar-
selsdagpenge efter 1. pkt. gælder, uanset om forælderen selv
har ret til barselsdagpenge.
Stk. 4.
Udbetaling af barselsdagpenge under senere fra-
vær, jf. stk. 3, er betinget af, at forælderen har haft barsels-
dagpengeret og været i beskæftigelse inden for det første år
efter fødslen eller modtagelsen af barnet i et omfang, der
svarer til den periode, der ansøges om barselsdagpenge for.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.«
[Forældres ret til at overdrage udskudt orlov til den anden
forælder]
6)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»04.
I
§ 23 b, stk. 3,
ændres »§§ 21, 21 b og 21 c« til: »§§
21, 21 b og 21 c og § 23, stk. 2«.«
[Præcisering af forældres ret til at overdrage udskudt orlov
til en social forælder]
Til § 5
7)
I den under
nr. 1
foreslåede ændring af
§ 5, stk. 2, nr.
1,
udgår »en særlig tilrettelagt«.
[Sproglig korrektion]
8)
Nr. 2
affattes således:
»2.
§ 5, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Modtageren kan dog opholde sig i udlandet, mens
pågældende har ret til ferie efter § 13, stk. 12 og 13, § 68 a,
stk. 4, § 69, stk. 6 og 8, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 6, § 73 c,
§ 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3.««
[Lovteknisk ændring på baggrund af indsættelse af et nyt
stykke i §§ 13, 69 og 69 k]
9)
Nr. 5
affattes således:
»5.
§ 13
affattes således:
Ȥ 13.
Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter §
11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at
personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det
er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at an-
søgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en ind-
sats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle
skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
Stk. 2.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat
opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine ar-
bejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos an-
den aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra
en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overhol-
de den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at
overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv
at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i
medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven
eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning,
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning eller
9) udebliver fra dele af selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
grammet eller introduktionsprogrammet efter integra-
tionsloven.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat
opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i
den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis
personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og
afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og
undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) er vurderet til at være uddannelses- eller aktivitetsparat
og undlader at overholde den frist, som jobcenteret
har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kon-
taktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvur-
dering i jobcenteret,
5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0003.png
3
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning, eller
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning.
Stk. 4.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddan-
nelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat
opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder
sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal del-
tage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet el-
ler introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kom-
munen skal dog ikke foretage en vurdering af personens
rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.
Stk. 5.
Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren
og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel
5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
tager imod beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller
deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrej-
seprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrati-
onsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i in-
tegrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har
ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannel-
se, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp,
at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. An-
søgeren om kontanthjælp har ret til en læse-, skrive- og
regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst
ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en
læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage
i testen.
Stk. 6.
For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter
§ 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren med-
virker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form
af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Stk. 7.
Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modta-
ge eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp
som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har
en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses-
eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannel-
se eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfrem-
mende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelses-
fremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter
§ 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.
Stk. 8.
Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansø-
geren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere,
om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de
rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og
regler fastsat i medfør af stk. 15, der kan begrunde, at den
pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses-
eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion
vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.
Stk. 9.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Stk. 10.
Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens
ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modta-
ger en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af,
at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmu-
ligheder.
Stk. 11.
En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp
efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbej-
det i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses-
eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald
bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4,
og § 34, stk. 3.
Stk. 12.
En person, der har modtaget uddannelses- eller
kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til
op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannel-
ses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de
12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i
øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses-
eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke
omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har
personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal den-
ne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4
uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.
Stk. 13.
Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at per-
sonen har indgået aftale med kommunen om feriens place-
ring. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til perso-
nens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie,
medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigel-
sesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan
den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår
ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
Stk. 14.
For personer, der modtager overgangsydelse, ik-
ke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrations-
loven og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg
efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk.
1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-11 tilsvarende anvendelse.
Stk. 15.
For personer, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder personer,
der er omfattet af integrationslovens §§ 26-26 b, men som
ikke er omfattet af stk. 14, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og
stk. 2, 4, 5 og 7-11 tilsvarende anvendelse. Stk. 5, 3. og
4. pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen er omfattet
af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduk-
tionsprogram efter integrationsloven.
Stk. 16.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendel-
sen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvor-
når kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren
eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministe-
ren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integra-
tionsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestem-
melserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0004.png
4
omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller
introduktionsprogram efter integrationsloven.
Stk. 17.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med ud-
dannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder
hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter
kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller reva-
lidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel
14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.««
[Lovteknisk ændring]
10)
Nr. 6
affattes således:
»6.
§ 13
affattes således:
Ȥ 13.
Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter §
11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at
personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det
er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at an-
søgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en ind-
sats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle
skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
Stk. 2.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat
opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine ar-
bejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos an-
den aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra
en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overhol-
de den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at
overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv
at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i
medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven
eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning,
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning eller
9) udebliver fra dele af selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
grammet eller introduktionsprogrammet efter integra-
tionsloven.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat
opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i
den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis
personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og
afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og
undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) er vurderet til at være uddannelses- eller aktivitetsparat
og undlader at overholde den frist, som jobcenteret
har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kon-
taktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvur-
dering i jobcenteret,
5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning, eller
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning.
Stk. 4.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddan-
nelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat
opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder
sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal del-
tage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet el-
ler introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kom-
munen skal dog ikke foretage en vurdering af personens
rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.
Stk. 5.
Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren
og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel
5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
tager imod beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller
deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrej-
seprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrati-
onsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i in-
tegrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har
ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannel-
se, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp,
at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. An-
søgeren om kontanthjælp har ret til en læse-, skrive- og
regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst
ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en
læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage
i testen.
Stk. 6.
For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter
§ 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren med-
virker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0005.png
5
af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Stk. 7.
Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modta-
ge eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp
som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har
en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses-
eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannel-
se eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfrem-
mende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelses-
fremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter
§ 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.
Stk. 8.
Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansø-
geren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere,
om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de
rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og
regler fastsat i medfør af stk. 15, der kan begrunde, at den
pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses-
eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion
vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.
Stk. 9.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og
2.
Stk. 10.
Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens
ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modta-
ger en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af,
at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmu-
ligheder.
Stk. 11.
En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp
efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbej-
det i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses-
eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald
bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4,
og § 34, stk. 3.
Stk. 12.
En person, der har modtaget uddannelses- eller
kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til
op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannel-
ses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de
12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i
øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses-
eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke
omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har
personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal den-
ne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4
uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.
Stk. 13.
Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at per-
sonen har indgået aftale med kommunen om feriens place-
ring. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til perso-
nens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie,
medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigel-
sesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan
den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår
ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
Stk. 14.
For personer, der modtager overgangsydelse, ikke
er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationslo-
ven og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter
§ 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2.
og 3. pkt., og stk. 3-11 tilsvarende anvendelse.
Stk. 15.
For personer, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder personer,
der er omfattet af integrationslovens §§ 26-26 b, men som
ikke er omfattet af stk. 14, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og
stk. 2, 4, 5 og 7-11 tilsvarende anvendelse. Stk. 5, 3. og
4. pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen er omfattet
af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduk-
tionsprogram efter integrationsloven.
Stk. 16.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendel-
sen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvor-
når kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren
eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministe-
ren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integra-
tionsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestem-
melserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er
omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller
introduktionsprogram efter integrationsloven.
Stk. 17.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med ud-
dannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder
hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter
kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller reva-
lidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel
14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.««
[Lovteknisk ændring]
11)
Nr. 8
affattes således:
»8.
I
§ 13, stk. 14,
der bliver stk. 15, ændres »stk. 13« til:
»stk. 14«, og »7-10« ændres til: »7-11«.«
[Konsekvensændring som følge af indsættelsen af et nyt
stykke i § 13]
12)
Nr. 11
affattes således:
»11.
I
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1.
pkt.,
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »§ 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov« til: »§ 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, ville have
været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, §
21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3«.«
[Lovteknisk korrektion]
13)
Nr. 12, 13
og
14
udgår.
[Lovteknisk ændring]
14)
Efter nr. 14 indsættes som nye numre:
»01.
§ 24, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der sva-
rer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visite-
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0006.png
6
ret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville
have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens §
20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
02.
§ 24, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der sva-
rer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visite-
ret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville
have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens §
20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b,
stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.«
03.
§ 24, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Har personen i perioden fra første henvendelse til kom-
munen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1
uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk.
1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3,
og § 21 c, stk. 1-3, yder kommunen i stedet et barselstillæg
efter stk. 2.«
04.
§ 24, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Har personen i perioden fra første henvendelse til kom-
munen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1
uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk.
1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3,
§ 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.«
05.
§ 25, stk. 8, 1. pkt.,
affattes således:
»Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der sva-
rer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under
30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og
§ 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter
barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21
c, stk. 1-3.«
06.
§ 25, stk. 8, 1. pkt.,
affattes således:
»Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der sva-
rer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under
30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og
§ 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter
barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c,
stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.«
07.
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
affattes således:
»Har personen i perioden fra første henvendelse til kom-
munen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1
uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk.
1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3,
og § 21 c, stk. 1-3, yder kommunen i stedet et barselstillæg
efter stk. 8.«
08.
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
affattes således:
»Har personen i perioden fra første henvendelse til kom-
munen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1
uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk.
1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3,
§ 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.««
[Lovteknisk ændring]
15)
Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer:
»09.
I
§ 68 a, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »§ 69, stk. 5« til: »§ 69,
stk. 6«.«
[Konsekvensændring, som følge af at der indsættes et nyt
stykke i § 69]
16)
Nr. 19
affattes således:
»19.
§ 69
affattes således:
Ȥ 69.
Det er en betingelse for at modtage ressourcefor-
løbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud
om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt
tilrettelagte ressourceforløb.
Stk. 2.
Afviser en person at modtage behandling foretaget
af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin
eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter,
kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurde-
ring af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat op-
fylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden
lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller
en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen, hos anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0007.png
7
undlader at give meddelelse til kommunen eller ar-
bejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er gi-
vet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helheds-
orienteret plan, eller
5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af §
13, stk. 16, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af
ressourceforløbsydelse.
Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Stk. 6.
En person, der har modtaget ressourceforløbsydel-
se i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5
ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbs-
ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende må-
neder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder
betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens
ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3,
mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med
feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den sam-
lede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder
tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 7.
For personer, som modtager ressourceforløbsydel-
se, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorien-
teret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om opgørelsen af, hvornår retten til ferie er opnået,
herunder hvordan en periode på uddannelses- eller kontant-
hjælp kan indgå i opgørelsen.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige
tilfælde kan fraviges.««
[Lovteknisk ændring]
17)
Nr. 20
affattes således:
»20.
§ 69
affattes således:
Ȥ 69.
Det er en betingelse for at modtage ressourcefor-
løbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud
om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt
tilrettelagte ressourceforløb.
Stk. 2.
Afviser en person at modtage behandling foretaget
af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin
eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter,
kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurde-
ring af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb.
4)
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat op-
fylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden
lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller
en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen, hos anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar-
bejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er gi-
vet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helheds-
orienteret plan, eller
5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af §
13, stk. 16, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af
ressourceforløbsydelse.
Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og
2.
Stk. 6.
En person, der har modtaget ressourceforløbsydel-
se i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5
ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbs-
ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende må-
neder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder
betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens
ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3,
mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med
feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den sam-
lede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder
tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 7.
For personer, som modtager ressourceforløbsydel-
se, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorien-
teret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om opgørelsen af, hvornår retten til ferie er opnået,
herunder hvordan en periode på uddannelses- eller kontant-
hjælp kan indgå i opgørelsen.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige
tilfælde kan fraviges.««
[Lovteknisk ændring]
18)
Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0008.png
8
»010.
I
§ 69 j, stk. 11, 3. pkt.,
ændres »§ 69 k, stk. 5« til: »§
69 k, stk. 6«.«
[Konsekvensændring, som følge af at der indsættes et nyt
stykke i § 69 k]
19)
Nr. 23
affattes således:
»23.
§ 69 k
affattes således:
Ȥ 69 k.
Det er en betingelse for at modtage ressour-
ceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i
jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det
er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder
til jobsamtaler, som kommunen indkalder til som led i job-
afklaringsforløbet. En person er berettiget til at modtage
ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke
er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem
til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende
opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a
i lov om sygedagpenge, uanset at den pågældende ikke har
kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.
Stk. 2.
Afviser en person at modtage behandling foretaget
af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin
eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter,
kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurde-
ring af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat
opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden
lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller
en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos an-
den aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helheds-
orienteret plan, eller
5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af §
13, stk. 16, finder anvendelse for modtagere af ressourcefor-
løbsydelse i jobafklaringsforløb.
Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og
2.
Stk. 6.
En person, der har modtaget ressourceforløbsydel-
se i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5
ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbs-
ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende må-
neder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder
betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens
ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3,
mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med
feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den sam-
lede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder
tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 7.
For personer, som modtager ressourceforløbsydel-
se, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorien-
teret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige
tilfælde kan fraviges.««
[Lovteknisk ændring]
20)
Nr. 24
affattes således:
»24.
§ 69 k
affattes således:
Ȥ 69 k.
Det er en betingelse for at modtage ressour-
ceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i
jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det
er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder
til jobsamtaler, som kommunen indkalder til som led i job-
afklaringsforløbet. En person er berettiget til at modtage
ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke
er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem
til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende
opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a
i lov om sygedagpenge, uanset at den pågældende ikke har
kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.
Stk. 2.
Afviser en person at modtage behandling foretaget
af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin
eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter,
kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurde-
ring af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat
opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden
lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller
en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos an-
den aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning,
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0009.png
9
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helheds-
orienteret plan, eller
5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af §
13, stk. 16, finder anvendelse for modtagere af ressourcefor-
løbsydelse i jobafklaringsforløb.
Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og
2.
Stk. 6.
En person, der har modtaget ressourceforløbsydel-
se i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5
ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbs-
ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende må-
neder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder
betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens
ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3,
mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med
feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den sam-
lede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder
tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 7.
For personer, som modtager ressourceforløbsydel-
se, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorien-
teret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige
tilfælde kan fraviges.««
[Lovteknisk ændring]
21)
Nr. 27
affattes således:
»27.
§ 73 d
affattes således:
Ȥ 73 d.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a
og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.««
[Lovteknisk ændring]
22)
Nr. 28
affattes således:
»28.
§ 73 d
affattes således:
Ȥ 73 d.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a
og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og
2.««
[Lovteknisk ændring]
23)
I den under
nr. 30
foreslåede ændring af
§ 75, stk. 4,
1. pkt.,
ændres »§ 8« til: »§ 8, stk. 1-6«.
[Konsekvensændring]
24)
Nr. 32
affattes således:
»32.
§ 75
affattes således:
Ȥ 75.
En person, der modtager ledighedsydelse, skal
aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleks-
job. Personen skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøg-
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov,
samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.,
3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv
at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre
intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud,
eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at
få arbejde,
6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, og
7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter
personen har opnået ret til ledighedsydelse.
Stk. 2.
Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kom-
munen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud
efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder dog ikke, hvis den
pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i
medfør af § 13, stk. 16.
Stk. 4.
Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis personen ikke
står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret
vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan
deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller
der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige
uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen er
nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden
pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter lov
om social service til pasning af et handicappet barn, en han-
dicappet voksen eller en døende nærtstående eller efter bar-
selsloven til pasning af et alvorligt sygt barn. Når personen
igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0010.png
10
snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplys-
ninger på Jobnet.
Stk. 5.
Jobcenteret kan fritage en person for at registrere
alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk. 1,
nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er
meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcente-
ret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet
skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Stk. 6.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 i helt særlige
tilfælde kan fraviges.««
[Lovteknisk ændring]
25)
Nr. 33
affattes således:
»33.
§ 75
affattes således:
Ȥ 75.
En person, der modtager ledighedsydelse, skal
aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleks-
job. Personen skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøg-
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov,
samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.,
3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv
at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre
intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud,
eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at
få arbejde,
6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, og
7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter
personen har opnået ret til ledighedsydelse.
Stk. 2.
Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kom-
munen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud
efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder dog ikke, hvis den
pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i
medfør af § 13, stk. 16.
Stk. 4.
Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis personen ikke
står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret
vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan
deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller
der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige
uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen er
nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden
pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter lov
om social service til pasning af et handicappet barn, en han-
dicappet voksen eller en døende nærtstående eller efter bar-
selsloven til pasning af et alvorligt sygt barn. Når personen
igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende
snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplys-
ninger på Jobnet.
Stk. 5.
Jobcenteret kan fritage en person for at registrere
alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk. 1,
nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er
meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcente-
ret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet
skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Stk. 6.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og
2.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 i helt særlige
tilfælde kan fraviges.««
[Lovteknisk ændring]
Til § 8
26)
I
stk. 4
ændres »§ 5, nr. 5, 12, 19, 23, 27 og 32« til: »§
5, nr. 5, 01, 03, 05, 07, 19, 23, 27 og 32«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 14]
27)
Stk. 5
affattes således:
»Stk. 5.
§ 2, nr. 4, 5, 7, 8, 10 og 13, § 4, nr. 5, 04 og 6,
og § 5, nr. 6, 02, 04, 06, 08, 20, 24, 28 og 33, træder i kraft
den 1. december 2023 og finder anvendelse for forældre til
et barn født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6 og
14]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af orlovsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra e),
at et familiemedlem er en arbejdstagers søn, datter, mor,
far, ægtefælle og, hvor sådanne partnerskaber anerkendes i
national ret, partner i et registreret partnerskab.
Det foreslås, at § 1 a ændres, således at begrebet fami-
liemedlem ændres til egne børn, forældre, ægtefælle eller
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0011.png
11
partner. Med ændringen fastsættes personkredsen, som en
lønmodtager har ret til at afholde omsorgsorlov med, direkte
i lovteksten og ikke kun i lovforslagets bemærkninger.
Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at der er behov
for ændringen, fordi den almindelige definition på et fa-
miliemedlem er bredere end den, som lovforslaget fastsæt-
ter. F.eks. er lønmodtagerens søskende eller bedsteforældre
ikke omfattet af lovforslagets personkreds.
Ændringen sikrer, at lønmodtagere direkte i loven kan
læse, hvilke familiemedlemmer der er omfattet af retten til
omsorgsorlov. Ændringen medfører ikke indholdsmæssige
ændringer i bestemmelsen.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en lovteknisk ændring.
Til nr. 3
Det fremgår af § 21 c, stk. 2, i barselsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, som ændret ved
lov nr. 343 af 22. marts 2022, at hvis en forælder dør efter
barnets fødsel, har den efterlevende forælder ret til den afdø-
de forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge efter §
21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, medmindre den
efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge efter § 21
b, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af § 21 c, stk. 3, i barselsloven, at hvis en
adoptant dør efter modtagelsen af barnet, har den efterleven-
de adoptant ret til den afdøde adoptants uudnyttede uger
med fravær efter § 8, stk. 6, og barselsdagpenge efter § 20,
§ 21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, medmindre
den efterlevende adoptant har ret til barselsdagpenge efter §
21 b, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af § 23, stk. 1, i barselsloven, at ved delvis
genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2,
§ 8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges
med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbeta-
les under senere fravær.
Det fremgår af § 23, stk. 2, i barselsloven, at ved genop-
tagelse eller påbegyndelse af arbejde under fravær efter § 7
a, stk. 2, eller § 9 kan retten til barselsdagpenge udskydes
med den tid, hvor arbejdet er genoptaget, og udbetales under
senere fravær.
For at sikre, at en efterlevende forælder kan få ret til
den afdøde forælders uudnyttede ret til barselsdagpenge for
den forlængede eller udskudte orlov, foreslås det at indsætte
§ 23, stk. 1 eller 2, i § 21 c, stk. 2 og 3, således at en
efterlevende forælder også får ret til den afdøde forælders
ret til barselsdagpenge under forlænget eller udskudt fravær.
Det foreslås i § 21 c, stk. 2 og 3, at ændre »§ 21, stk. 1,
og § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2« til: »§ 21, stk. 1, § 21 b,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2«.
Ændringsforslaget betyder, at en efterlevende forælder vil
få ret til den afdøde forælders uudnyttede ret til barselsdag-
penge efter § 23, stk. 1 eller 2.
Har den afdøde forælder genoptaget arbejdet på deltid og
i den forbindelse forlænget fraværet efter § 12, stk. 2, med
ret til barselsdagpenge efter § 23, stk. 1, vil den efterlevende
kunne få ret til afdødes uudnyttede ret til barselsdagpenge
for den forlængede orlov. Er den efterlevende lønmodtager,
vil afholdelsen af orloven skulle ske efter aftale med ar-
bejdsgiveren. Den efterlevende vil således ikke være bundet
af, at orloven holdes under genoptagelse af arbejdet på del-
tid, men vil kunne holde orloven på fuld tid over en kortere
periode.
Har den afdøde forælder udskudt fravær efter aftale med
en arbejdsgiver, jf. § 12, med ret til barselsdagpenge efter
§ 23, stk. 2, vil den efterlevende kunne få ret til barsels-
dagpengene for den udskudte orlov. Er den efterlevende løn-
modtager, vil afholdelsen af orloven skulle ske efter aftale
med arbejdsgiveren.
Det vil være en betingelse for udbetaling af barselsdag-
pengene, at den efterlevende forælder selv opfylder beskæf-
tigelseskravet, jf. §§ 27 eller 28, og at forælderen er i be-
skæftigelse umiddelbart forud for fraværsperioden, jf. den
gældende § 23, stk. 3 og 4, som med forslaget bliver til § 23,
stk. 5 og 6.
Til nr. 4
Det fremgår af barselslovens § 23, stk. 1, at ved delvis
genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2,
§ 8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges
med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbeta-
les under senere fravær.
Det fremgår af barselslovens § 23, stk. 2, at ved genopta-
gelse eller påbegyndelse af arbejde under fravær efter § 7
a, stk. 2, eller § 9 kan retten til barselsdagpenge udskydes
med den tid, hvor arbejdet er genoptaget, og udbetales under
senere fravær.
Det fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 427 af 5. april
2022 om ret til barselsdagpenge for forældre til et barn, der
er født eller modtaget fra den 2. august 2022, at barselsdag-
penge under fravær efter barselslovens § 9 kan udbetales
under udskudt fravær, når der er gået mere end 1 år efter
fødslen eller modtagelsen af barnet, hvis barselsdagpenge-
retten efter barselslovens §§ 21, 21 b eller 21 c, ikke er
opbrugt og barnet ikke er fyldt 9 år, jf. dog barselslovens §
21, stk. 3.
Det fremgår af § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen, at barsels-
dagpenge under fravær overdraget efter barselslovens § 7
a, stk. 2, kan udbetales under udskudt fravær, når der er
gået mere end 1 år efter fødslen eller modtagelsen af barnet,
hvis barselsdagpengeretten efter barselslovens § 20 ikke er
opbrugt og barnet ikke er fyldt 9 år.
Det foreslås i § 23 stk. 2, at der indsættes som et 2.
pkt., at det er en betingelse for at kunne udskyde retten til
barselsdagpenge, at forælderen har en barselsdagpengeret i
perioden, hvor arbejdet er genoptaget.
Med ændringsforslaget kodificeres gældende ret, så det
direkte fremgår af bestemmelsen, at for at kunne udskyde
retten til barselsdagpenge skal forælderen i den periode,
hvor forælderen har genoptaget arbejdet, have haft ret til
barselsdagpenge, hvis forælderen i denne periode havde
holdt orlov.
Ændringsforslaget betyder, at hvis arbejdet er genoptaget
i en periode under fravær efter § 7 a, stk. 2, eller § 9,
vil forælderen skulle opfylde beskæftigelseskravet, jf. §§
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0012.png
12
27 eller 28, i den periode, hvor arbejdet er genoptaget, for
at kunne udskyde retten til barselsdagpengene. Retten til
barselsdagpenge under senere fravær er desuden betinget af,
at forælderen på dette tidspunkt opfylder beskæftigelseskra-
vet i § 27 eller § 28, og at forælderen er i beskæftigelse
umiddelbart forud for fraværsperioden, jf. barselslovens §
23, stk. 3 og 4, som med forslaget bliver stk. 5 og 6.
Til nr. 5
Det fremgår af barselslovens § 21, stk. 1, at ved fravær
efter §§ 9 og 10 har en mor ret til barselsdagpenge i 14 uger,
og en far eller medmor har ret til barselsdagpenge i 22 uger
indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §§
21 a-21 c. Begge adoptanter har hver ret til barselsdagpenge
i 18 uger indtil 1 år efter barnets modtagelse, jf. dog §§ 21
a-21 c.
Det fremgår af § 21, stk. 2, at en forælder kan overdrage
sin ret efter stk. 1 til den anden forælder, jf. dog stk. 3. En
forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27
eller 28, kan overdrage den ret til barselsdagpenge, forælde-
ren ville have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til
den anden forælder. Retten til barselsdagpenge efter stk. 1
anses for udnyttet, hvis forælderen har overdraget retten til
den anden forælder.
Af § 21, stk. 3, fremgår, at en beskæftiget lønmodtager
skal holde 9 af ugerne efter stk. 1 inden 1 år efter barnets
fødsel eller modtagelse, og retten til barselsdagpenge for
denne orlov kan ikke overdrages. Er forælderen forhindret i
at holde orloven efter 1. pkt. på grund af særlige forhold, jf.
stk. 4, 2. pkt., inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagel-
se, kan ugerne med barselsdagpenge dog afholdes inden 3 år
efter barnets fødsel eller modtagelse.
Udgangspunktet er således, at orloven med barselsdag-
penge skal holdes, inden barnet fylder 1 år.
Undtagelsen hertil er, hvis en lønmodtager enten retsba-
seret eller efter aftale med arbejdsgiveren har udskudt orlov
efter reglerne i barselslovens §§ 11 eller 12 med ret til
barselsdagpenge efter § 23, stk. 2, i forbindelse med gen-
optagelse af arbejdet. Hvis orlov med barselsdagpenge er
udskudt, kan lønmodtageren holde orloven senere end 1 år
efter barnets fødsel, men inden 9 år efter barnets fødsel. En
selvstændig har samme ret til afholde orloven på et senere
tidpunkt. For lønmodtagere kan den øremærkede orlov med
barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ikke afholdes senere end
1 år efter barnets fødsel.
Det fremgår af § 23, stk. 2, at ved genoptagelse eller
påbegyndelse af arbejde under fravær efter § 7 a, stk. 2,
eller § 9 kan retten til barselsdagpenge udskydes med den
tid, hvor arbejdet er genoptaget, og udbetales under senere
fravær.
Retten til barselsdagpenge for den udskudte orlov er så-
ledes reguleret i § 23, som ikke indeholder en udtrykkelig
regel om overdragelse af retten til barselsdagpenge til den
anden forælder.
For at opnå størst mulig fleksibilitet mellem forældrene
foreslås det, at retten til barselsdagpenge for den udskudte
orlov også vil kunne overdrages til den anden forælder,
forudsat at den forælder, som får overdraget orloven, selv
opfylder betingelserne for at kunne have udskudt orloven
med barselsdagpenge.
Det foreslås i § 23, stk. 3, 1. pkt., at retten til barselsdag-
penge efter stk. 2 kan overdrages til den anden forælder.
Ændringsforslaget betyder, at en forælder, som har fået
udskudt sin ret til barselsdagpenge efter § 23, stk. 2, vil
kunne overdrage sin ret til barselsdagpenge til den anden
forælder.
For lønmodtagere i beskæftigelse vil overdragelse af ret-
ten til barselsdagpenge enten kunne ske for den retsbaserede
udskudte orlov for op til 5 uger efter barselslovens § 11 eller
for den aftalebaserede udskudte orlov efter § 12, stk. 3, med
barselsdagpenge efter § 23, stk. 2.
For den, som får overdraget retten til barselsdagpenge,
vil det være en betingelse for udbetaling af barselsdagpen-
ge, at beskæftigelseskravet, jf. §§ 27 eller 28, er opfyldt,
og at orloven enten kan holdes som selvstændig eller som
lønmodtager i beskæftigelse, jf. den gældende § 23, stk. 3
og 4, som med forslaget bliver til § 23, stk. 5 og 6. Som
lønmodtager vil det derfor forudsætte en aftale med den
arbejdsgiver, som lønmodtageren ønsker at holde orloven
hos.
Det vil desuden være en betingelse, at forælderen selv
har genoptaget arbejdet inden for det første år efter barnets
fødsel eller modtagelse i et omfang, der svarer til den ud-
skudte periode, der ansøges om barselsdagpenge for, jf. den
foreslåede § 23, stk. 4.
Det foreslås i § 23, stk. 3, 2. pkt., at retten til at overdrage
orloven efter 1. pkt. gælder, uanset om forælderen selv har
ret til barselsdagpenge.
Ændringsforslaget betyder, at forælderen vil kunne over-
drage sin ret til barselsdagpenge til den anden forælder,
selv om overdrageren på dette tidspunkt ikke selv opfylder
betingelserne for ret til barselsdagpenge.
En lønmodtager, som har udskudt fravær med barselsdag-
penge, og som efterfølgende bliver ledig uden ret til arbejds-
løshedsdagpenge, vil ikke selv have ret til barselsdagpenge,
men vil kunne overdrage retten til barselsdagpengene til den
anden forælder.
Det foreslås i § 23, stk. 4, at udbetaling af barselsdagpen-
ge under senere fravær, jf. stk. 3, er betinget af, at foræl-
deren har haft barselsdagpengeret og været i beskæftigelse
inden for det første år efter fødslen eller modtagelsen af
barnet i et omfang, der svarer til den udskudte periode, der
ansøges om barselsdagpenge for.
Ændringsforslaget betyder, at forælderen, som får over-
draget retten til barselsdagpenge, selv vil skulle opfylde be-
tingelserne for at kunne have udskudt orloven med barsels-
dagpenge, for at have ret til barselsdagpenge under fravær,
der holdes senere end 1 år efter barnets fødsel eller modta-
gelse.
Med ændringsforslaget sikres det, at forældrene ligesom
i dag har mulighed for beslutte, at udskudt orlov med dag-
pengeret kan udnyttes af en anden forælder end den, som
oprindelig udskød orloven. Ligesom i dag forudsætter det, at
den forælder, som i stedet skal afholde orloven, har varslet
eller aftalt dette med arbejdsgiveren.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0013.png
13
Til nr. 6
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 2, som træder
i kraft den 1. december 2023, at en beskæftiget mor, der
påbegynder orlov efter § 9 på fuld tid, kan overdrage op til 8
uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social
forælder til afholdelse inden for det første år efter barnets
fødsel.
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 3, at en forælder
helt eller delvis kan overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med
barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog § 21, stk.
3, til en social forælder. En forælder, der ikke selv opfylder
beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan overdrage den ret
til barselsdagpenge, forælderen ville have haft, hvis beskæf-
tigelseskravet var opfyldt, til en social forælder.
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 4, at reglerne
i §§ 12, 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse for orlov
overdraget efter stk. 2 eller 3.
Det foreslås i § 23 b, stk. 3, at indsætte § 23, stk. 2,
i opremsningen af betingelserne for, at orlov med ret til
barselsdagpenge kan overdrages til en social forælder.
Ændringsforslaget betyder, at en forælder, som har ud-
skudt fravær efter §§ 11 eller 12, med ret til barselsdagpenge
efter § 23, stk. 2, vil kunne overdrage den udskudte orlov
med ret til barselsdagpenge til en social forælder.
Det er såvel retten til fraværet efter § 9 som retten til bar-
selsdagpenge efter § 23, stk. 2, som vil kunne overdrages.
For lønmodtagere i beskæftigelse vil overdragelse af ret-
ten enten kunne ske for den retsbaserede udskudte orlov for
op til 5 uger efter barselslovens § 11 eller for den aftalebase-
rede udskudte orlov med barselsdagpenge efter § 12, jf. §
23, stk. 2.
Det vil være en betingelse for udbetaling af barselsdag-
penge, at den sociale forælder selv har genoptaget arbejdet
inden for det første år efter barnets fødsel eller modtagelse i
et omfang, der svarer til den udskudte periode, der ansøges
om barselsdagpenge for, jf. den foreslåede § 23, stk. 4.
For den sociale forælder, som får overdraget orloven med
ret til barselsdagpenge, vil det være en betingelse for udbe-
taling af barselsdagpenge, at beskæftigelseskravet, jf. §§ 27
eller 28, er opfyldt, og at orloven enten kan holdes som
selvstændig eller som lønmodtager i beskæftigelse, jf. den
gældende § 23, stk. 3 og 4, som med forslaget bliver til §
23, stk. 5 og 6. Som lønmodtager vil det derfor forudsætte
en aftale med den arbejdsgiver, som lønmodtageren ønsker
at holde orloven hos.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring til § 23
vil sociale forældre også kunne overdrage orlov med ret til
barselsdagpenge efter § 23 b, stk. 2 eller 3, som er forlænget
eller udskudt til en forælder til barnet, hvis betingelserne i
den foreslåede ændring til § 23 i øvrigt er opfyldt.
Til nr. 7
Det er tale om en sproglig korrektion, da lovens titel i
forslaget til § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik ikke
er angivet korrekt.
Der henvises til bemærkningerne i § 5, nr. 1.
Til nr. 8
Nyaffattelsen af § 5, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik
sker på baggrund af indsættelse af et nyt stykke i §§ 13,
69 og 69 k, samt for at opremsningen af paragraffer sker i
kronologisk rækkefølge.
Ændringsforslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 9
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har
en person, som ville have haft ret til barsel med barselsdag-
penge, hvis den pågældende var omfattet af reglerne om ret
til fravær og barselsdagpenge efter barselslovens § 6, stk.
1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2,
en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse
efter §§ 13 og 13 a i den periode, hvor den pågældende
har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestem-
melsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere
ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovfor-
slagets § 5, nr. 4. I den nyaffattede bestemmelse er indsat
en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlæn-
gede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere
børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer,
der allerede er foreslået i § 5, nr. 4.
Med lovforslagets § 5, nr. 5, får forældre, der får tre
eller flere børn ved samme fødsel, ret til ekstra fravær i
26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder
efter fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændrin-
ger i barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som
betyder, at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til
forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel. Der
henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2., og
bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Hensigten med ændringsforslaget er at give forældrene
mulighed for at holde en større del af perioden med fraværs-
ret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for
børnene er særlig krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ek-
stra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes
fødsel, idet formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er
at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
4 og 5.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer af § 13,
stk. 1-8 og 10-17.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har
en person, som ville have haft ret til barsel med barselsdag-
penge, hvis den pågældende var omfattet af reglerne om ret
til fravær og barselsdagpenge efter barselslovens § 6, stk.
1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2,
en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse
efter §§ 13 og 13 a i den periode, hvor den pågældende
har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestem-
melsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0014.png
14
ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovfor-
slagets § 5, nr. 4 og 5. I den nyaffattede bestemmelse er
indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23
b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for
at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende
indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i
lovforslagets § 5, nr. 4 og 5.
Det betyder, at sociale forældre, som vil kunne få over-
draget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbej-
det på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få
ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen. Videre
vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i
det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor
påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter
barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis
overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c
til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget
fra at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a i lov om aktiv
socialpolitik i den periode, hvor den pågældende har fået
overdraget ret til fravær fra en anden forældre.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om
aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående
familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søsken-
de over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en
afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen
af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
fødslen, da de er ledige og derfor ikke har en arbejdsgiver,
som de kan aftale udskydelsen af fraværet med. Det vil end-
videre ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven
på enkelte dage.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
4-6.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer af § 13,
stk. 1-8 og 10-17.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der
indsættes et nyt stykke i § 13.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 12
Efter de gældende regler i § 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i
lov om aktiv socialpolitik yder kommunen et barselstillæg
med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. § 24,
stk. 3, og § 25, stk. 9, til personer, der er visiteret som
uddannelsesparate eller jobparate, og som har ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk.
1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter
lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter
lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan ikke modtage et
barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25,
stk. 10.
Efter de gældende regler i § 24, stk. 5, og § 25, stk.
11, vil en person i helt særlige tilfælde, hvor en person har
særlig komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen
som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1
uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
have ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen
– i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp
og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge – ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1
og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter §
24, stk. 2, eller § 25, stk. 8.
Der er tale om en lovteknisk ændring, således at § 5, nr.
11 og 13, sammenskrives og affattes på ny, på baggrund af
at § 5, nr. 12, har et andet ikrafttrædelsestidspunkt.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til person-
er, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og
kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Dermed
får personer, der vil have ret til fravær under barsel, samlet
set en forhøjet ydelse.
Det betyder, at en mor vil have ret til et barselstillæg
i de 4 ugers fravær før forventet fødsel og i de 10 ugers
fravær efter fødslen. Det er et krav, at disse 10 uger holdes
i de første 10 uger efter fødslen. Moren har endvidere ret til
barselstillæg i op til 14 ugers fravær, som skal holdes efter
de første 10 ugers fravær. Hvis en mor overdrager sin ret til
fravær til faren eller medmoren, vil moren ikke have ret til
et barselstillæg.
En far eller medmor har ret til barselstillæg i de 2 ugers
fravær, som skal holdes efter fødslen. Disse 2 uger kan ikke
overdrages til moren. Derefter har faren eller medmoren ret
til barselstillæg i de 22 ugers fravær. Faren eller medmoren
kan overdrage de 22 ugers fravær til moren og vil i denne
situation ikke kunne få barselstillæg i disse 22 uger.
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid,
vil endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til
fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for de
første 10 uger efter barnets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil
kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren
eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til
fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller
medmoren kunne modtage barselstillæg i de perioder, hvor
retten til fravær udnyttes.
Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til barsels-
tillæg ved de 10 ugers fravær efter fødsel, som skal holdes i
forbindelse med fødslen. Herefter har moren ret til 27 uger,
som kan overdrages. Hvis moren har eneforældremyndighe-
den, får hun yderligere 9 uger, som hun kan overdrage.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0015.png
15
En far eller medmor har ret til 2 ugers fravær, som ikke
kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis
barnet bor hos moren.
Hvis barnet bor hos faren/medmoren, har moren har ret
til 10 ugers fravær, som ikke kan overdrages. Moren har
endvidere ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til en
far eller medmor.
En far eller medmor har ret til 2 ugers fravær, som
ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdra-
ges. Hvis faren eller medmoren har eneforældremyndighe-
den, får denne 9 ugers yderligere fravær, som kan overdra-
ges.
Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far
eller medmor, har hun ret til 10 ugers fravær, som ikke kan
overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.
Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren el-
ler medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan over-
drages. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers
fravær.
Adoptanter har hver især ret til fravær i 6 uger inden for
de første 10 uger, bortset fra 2 sammenhængende uger, der
skal holdes samtidig. Hver af adoptanterne kan overdrage
op til 4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10.
uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant
vil kunne modtage barselstillæg i de perioder, hvor denne
udnytter sin ret til fravær efter barselsloven.
Under sorgorlov har hver af forældrene ret til fravær i 26
uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller barnet
dør, inden barnet fylder 18 år. Samme ret til fravær gælder
for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget
et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år. En forælder,
som holder sorgorlov, kan modtage barselstillæg i de perio-
der, hvor de udnytter deres ret til fravær efter barselsloven.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsæt-
tes den periode, hvor der er ret til fravær.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
11 og 13.
Ændringerne medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 13
Ændringen skyldes de lovtekniske ændringer i ændrings-
forslagets nr. 12 og 14, således at § 5, nr. 12, 13 og 14,
udgår.
Der sker ikke materielle ændringer.
Til nr. 14
Af lovtekniske årsager foreslås det at indsætte nye numre
efter nr. 14, hvor § 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 1. pkt., §
25, stk. 8, 2. pkt., og § 25, stk. 11, 5. pkt., affattes på ny. Det
skyldes, at de nyaffattede bestemmelser skal træde i kraft
den 1. januar 2023 eller 1. december 2023.
Efter de gældende regler i 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov
om aktiv socialpolitik, yder kommunen et barselstillæg med
et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. § 24, stk. 3, og
§ 25, stk. 9, til personer, der er visiteret som uddannelsespa-
rate eller jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Personer, der
modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4
eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8
og 9, kan ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Efter de gældende regler i § 24, stk. 5, og § 25, stk. 11, i
loven vil en person i helt særlige tilfælde, hvor en person har
særlig komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen
som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1
uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
have ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen
– i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp
og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge – ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1
og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter §
24, stk. 2, eller § 25, stk. 8.
Det foreslås i nr. 01, at der indsættes en henvisning til
barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlag-
te barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme
fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er
foreslået i lovforslagets § 5, nr. 11.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til person-
er, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og
kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og per-
soner, der har ret til fravær under barsel m.v., vil samlet set
kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret,
herunder også under en periode med den ekstra fraværsret til
forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
12.
Det foreslås i nr. 02, at der indsættes en henvisning til
barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c,
stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen
til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med
de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11, og nr. 01
i ændringsforslag nr. 15.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til person-
er, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og
kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Dermed
får personer, der vil have ret til fravær under barsel, samlet
set en forhøjet ydelse.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
13, i forhold til ret til fravær for moren, faren og medmoren.
En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær
fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil
kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen
og 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis
en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter bar-
selslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0016.png
16
overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c
til en social forælder.
Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden
med ret til fravær efter barselsloven vil kunne modtage et
barselstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået
overdraget ret til fravær fra en anden forælder.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
fravær fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven
skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagel-
se. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne
forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende
over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk.
2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen
af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse
af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere
ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på
enkelte dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig
og dermed ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af
fraværsperioden med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
11-14.
Det foreslås i nr. 03, at der indsættes en henvisning til
barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlag-
te barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme
fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er
foreslået i § 5, nr. 11.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til person-
er, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og
kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og per-
soner, der har ret til fravær under barsel m.v., vil samlet set
kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret,
herunder også under en periode med den ekstra fraværsret til
forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
12.
Det foreslås i nr. 04, at der indsættes en henvisning til
barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c,
stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen
til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med
de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11, og nr. 03
i ændringsforslag nr. 14.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til person-
er, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og
kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Dermed
får personer, der vil have ret til fravær under barsel, samlet
set en forhøjet ydelse.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
13, i forhold til ret til fravær for moren, faren og medmoren.
En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær
fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil
kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen
og 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis
en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter bar-
selslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis
overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c
til en social forælder.
Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden
med ret til fravær efter barselsloven vil kunne modtage et
barselstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået
overdraget ret til fravær fra en anden forælder.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
fravær fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven
skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagel-
se. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne
forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende
over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk.
2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen
af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse
af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere
ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på
enkelte dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig
og dermed ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af
fraværsperioden med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
11-14.
Det foreslås i nr. 05, at der indsættes en henvisning til
barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlag-
te barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme
fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er
foreslået i § 5, nr. 11.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til person-
er, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og
kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og per-
soner, der har ret til fravær under barsel m.v., vil samlet set
kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret,
herunder også under en periode med den ekstra fraværsret til
forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
12.
Det foreslås i nr. 06, at der indsættes en henvisning til
barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c,
stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen
til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0017.png
17
de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11, og nr. 05
i ændringsforslag nr. 14.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til person-
er, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og
kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Dermed
får personer, der vil have ret til fravær under barsel, samlet
set en forhøjet ydelse.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
13, i forhold til ret til fravær for moren, faren og medmoren.
En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær
fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil
kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen
og 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis
en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter bar-
selslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis
overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c
til en social forælder.
Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden
med ret til fravær efter barselsloven vil kunne modtage et
barselstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået
overdraget ret til fravær fra en anden forælder.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
fravær fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven
skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagel-
se. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne
forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende
over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk.
2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen
af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse
af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere
ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på
enkelte dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig
og dermed ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af
fraværsperioden med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
11-14.
Det foreslås i nr. 07, at der indsættes en henvisning til
barselslovens § 14 a, således at den forlængede sammenlag-
te barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme
fødsel, indgår sammen med de ændringer, der allerede er
foreslået i § 5, nr. 11.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til person-
er, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og
kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og per-
soner, der har ret til fravær under barsel m.v., vil samlet set
kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret,
herunder også under en periode med den ekstra fraværsret til
forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
12.
Det foreslås i nr. 08, at der indsættes en henvisning til
barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c,
stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen
til sociale forældre og nære pårørende indgår sammen med
de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11, og nr. 07
i ændringsforslag nr. 14.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til person-
er, der modtager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og
kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Dermed
får personer, der vil have ret til fravær under barsel, samlet
set en forhøjet ydelse.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
13, i forhold til ret til fravær for moren, faren og medmoren.
En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær
fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil
kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen
og 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis
en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter bar-
selslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis
overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c
til en social forælder.
Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden
med ret til fravær efter barselsloven vil kunne modtage et
barselstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået
overdraget ret til fravær fra en anden forælder.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
fravær fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven
skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagel-
se. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne
forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende
over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk.
2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens §
23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens §
25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen
af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse
af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere
ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på
enkelte dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig
og dermed ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af
fraværsperioden med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
11-14.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0018.png
18
Til nr. 15
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer efter lovfor-
slagets nr. 17. Der er tale om, at henvisningen i § 68 a, stk.
4, 3. pkt., ændres fra »§ 69, stk. 5« til: »§ 69, stk. 6«, som
følge af at der indsættes et nyt nummer i § 69.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 16
Efter de gældende regler i § 69, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i med-
før af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der
modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det
betyder, at hvis en person har en rimelig grund til ikke at
opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke
få en sanktion, f.eks. for at udeblive fra en jobsamtale.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestem-
melsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere
ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovfor-
slagets § 5, nr. 18. I den nyaffattede bestemmelse er indsat
en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlæn-
gede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere
børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer,
der allerede er foreslået i § 5, nr. 18.
Det betyder, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i
forhold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er
omfattet af den foreslåede § 69, stk. 5, i lov om aktiv social-
politik.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
18, i forhold til fritagelsen for moren, faren og medmoren.
Med lovforslagets § 5, nr. 19, får forældre, der får tre
eller flere børn ved samme fødsel, ret til ekstra fravær i
26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder
efter fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændrin-
ger i barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som
betyder, at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til
forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel. Der
kan henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2.,
og bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed
for at holde en større del af perioden med fraværsret sam-
men, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene
er særlig krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fra-
vær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel,
idet formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at
aflaste familien i den første tid af børnenes liv.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
19.
Indsættelsen af et nyt stykke i § 69 har ikke materiel
betydning for de gældende regler i § 69, stk. 1-4 og 6-9, i
lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 17
Efter de gældende regler i § 69, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i med-
før af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der
modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det
betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en
rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse,
vil den pågældende ikke få en sanktion, f.eks. for at udebli-
ve fra en jobsamtale.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestem-
melsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere
ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovfor-
slagets § 5, nr. 18 og 19. I den nyaffattede bestemmelse er
indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23
b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for
at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende
indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i
lovforslagets § 5, nr. 18 og 19.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra
en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf.
barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8
ugers fravær inden for de første 10 uger efter fødslen. Videre
vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i
det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor
påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter
barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis
overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c
til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget
fra at stå til rådighed efter § 69 i lov om aktiv socialpolitik i
den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til
fravær fra en anden forælder.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om
aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående
familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søsken-
de over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en
afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen
af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse
af fødslen. Det vil endvidere ikke være muligt at holde
fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for
dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og dermed ikke har
en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet
med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
18-20.
Indsættelsen af et nyt stykke i § 69 har ikke materiel
betydning for de gældende regler i § 69, stk. 1-4 og 6-9, i
lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 18
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer efter lovfor-
slagets nr. 21. Der er tale om, at henvisningen i § 69, stk. 11,
3. pkt., ændres fra »§ 69 k, stk. 5« til: »§ 69 k, stk. 6«, som
følge af at der indsættes et nyt nummer i § 69.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 19
Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i med-
før af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der
modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det
betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0019.png
19
rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse,
vil den pågældende ikke få en sanktion, f.eks. for at udebli-
ve fra en jobsamtale.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestem-
melsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere
ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovfor-
slagets § 5, nr. 22. I den nyaffattede bestemmelse er indsat
en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlæn-
gede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere
børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer,
der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 22.
Med forslaget får forældre, der får tre eller flere børn ved
samme fødsel, ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fra-
været skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget
er en følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvor-
efter der indsættes § 14 a, som betyder, at der kan gives 26
ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller
flere børn ved samme fødsel. Der kan henvises til de almin-
delige bemærkninger, punkt 3.5.2., og bemærkningerne til §
4, nr. 1.
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed
for at holde en større del af perioden med fraværsret sam-
men, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene
er særlig krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fra-
vær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel,
idet formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at
aflaste familien i den første tid af børnenes liv.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
22 og 23.
Indsættelsen af et nyt stykke i § 69 k har ikke materiel
betydning for de gældende regler i § 69 k, stk. 1-4 og 6-8, i
lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 20
Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i med-
før af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der
modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det
betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en
rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse,
vil den pågældende ikke få en sanktion, f.eks. for at udebli-
ve fra en jobsamtale.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestem-
melsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere
ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovfor-
slagets § 5, nr. 11 og 23. I den nyaffattede bestemmelse er
indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23
b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for
at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende
indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i
lovforslagets § 5, nr. 22 og 23.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra
en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf.
barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8
ugers fravær inden for de første 10 uger efter fødslen. Videre
vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i
det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor
påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter
barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis
overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c
til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget
for at stå til rådighed efter § 69 k i lov om aktiv socialpolitik
i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret
til fravær fra en anden forældre.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om
aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående
familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søsken-
de over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en
afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen
af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse
af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere
ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på
enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne
er ledige og dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan
aftale udskydelsen af fraværet med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
22-24.
Indsættelsen af et nyt stykke i § 69 k har ikke materiel
betydning for de gældende regler i § 69 k, stk. 1-4 og 6-8, i
lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 21
Det fremgår af den gældende regel i § 73 d i lov om aktiv
socialpolitik, at en revalidend bevarer revalideringsydelsen,
når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter reglerne i barselsloven.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestem-
melsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere
ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovfor-
slagets § 5, nr. 26. I den nyaffattede bestemmelse er indsat
en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlæn-
gede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere
børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer,
der allerede er foreslået i § 5, nr. 26.
Ændringen betyder, at der kan udbetales revaliderings-
ydelse til personer, der modtager revalideringsydelse efter §
71 i lov om aktiv socialpolitik, således at revalidenden fort-
sætter med at modtage revalideringsydelse, når pågældende
ville have haft ret til fravær med dagpenge efter barselslo-
vens regler.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
26, i forhold til fritagelsen for moren, faren og medmoren.
Med forslaget får forældre, der får tre eller flere børn ved
samme fødsel, ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fra-
været skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget
er en følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvor-
efter der indsættes en § 14 a, som betyder, at der kan gives
26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller
flere børn ved samme fødsel.
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed
for at holde en større del af perioden med fraværsret sam-
men, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0020.png
20
er særlig krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fra-
vær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel,
idet formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at
aflaste familien i den første tid af børnenes liv.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
26 og 27.
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende regel i § 73 d i lov om aktiv
socialpolitik, at en revalidend bevarer revalideringsydelsen,
når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter reglerne i barselsloven.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestem-
melsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere
ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovfor-
slagets § 5, nr. 26 og 27. I den nyaffattede bestemmelse er
indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23
b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for
at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende
indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i
lovforslagets § 5, nr. 26 og 27, samt nr. 22 i ændringsforsla-
get.
Ændringen betyder, at der kan udbetales revaliderings-
ydelse til personer, der modtager revalideringsydelse efter
§ 71 i lov om aktiv socialpolitik, således at revalidenden
fortsætter med at modtage revalideringsydelse, når den på-
gældende ville have haft ret til fravær med dagpenge efter
barselslovens regler.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
26, i forhold til fritagelsen for moren, faren og medmoren.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra
en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf.
barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8
ugers fravær inden for de første 10 uger efter fødslen. Videre
vil en social forælder kunne få overdraget 8 ugers fravær i
det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor
påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter
barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvis
overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c
til en social forælder. Den ledige sociale forælder vil have
ret til revalideringsydelse i den periode, hvor den pågælden-
de har fået overdraget ret til fravær fra en anden forælder.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret
til orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens
§ 21 c, vil være kunne modtage revalideringsydelse under
orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fød-
sel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses
forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt
forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf.
barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen
af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse
af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere
ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på
enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne
er ledige og dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan
aftale udskydelsen af fraværet med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
26-28.
Til nr. 23
Der er tale om en konsekvensændring, således at § 8
ændres til § 8, stk. 1-6.
Forslaget har ingen materielle konsekvenser.
Til nr. 24
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, 1. pkt., at en
person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte
sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Det betyder, at
personen skal tage imod rimelige tilbud om fleksjob, som
jobcenteret tilbyder, og møde til jobsamtaler og deltage i
tilbud.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at en person skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle job-
søgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne
lov, samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter ka-
pitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder
i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv
at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv
indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre
tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,
6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, og
7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter
personen har opnået ret til ledighedsydelse.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestem-
melsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere
ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovfor-
slagets § 5, nr. 31. I den nyaffattede bestemmelse er indsat
en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlæn-
gede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere
børn ved samme fødsel, indgår sammen med de ændringer,
der allerede er foreslået i § 5, nr. 31.
Det betyder, at personen har en egentlig fritagelsesgrund
for at opfylde betingelserne i § 75, stk. 1, når personen er
omfattet af forslaget til § 75, stk. 6.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
31, i forhold til fritagelsen for moren, faren og medmoren.
Med lovforslagets § 5, nr. 32, får forældre, der får tre
eller flere børn ved samme fødsel, ret til ekstra fravær i
26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder
efter fødslen. Forslaget er en følge af de foreslåede ændrin-
ger i barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som
betyder, at der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til
forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0021.png
21
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed
for at holde en større del af perioden med fraværsret sam-
men, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene
er særlig krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fra-
vær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel,
idet formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at
aflaste familien i den første tid af børnenes liv.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
31 og 32.
Nyaffattelsen af § 75 får ikke materiel betydning for §
75, stk. 1-5 og stk. 7.
Til nr. 25
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, 1. pkt., at en
person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte
sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Det betyder, at
personen skal tage imod rimelige tilbud om fleksjob, som
jobcenteret tilbyder, og møde til jobsamtaler og deltage i
tilbud.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at en person skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle job-
søgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne
lov, samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter ka-
pitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder
i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv
at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv
indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre
tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,
6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, og
7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter
personen har opnået ret til ledighedsydelse.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestem-
melsen på ny, idet der foreslås ændringer med en senere
ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovfor-
slagets § 5, nr. 31. I den nyaffattede bestemmelse er indsat
en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b,
stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for
at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårørende
indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i
lovforslagets § 5, nr. 31 og 32.
Det betyder, at personen har en egentlig fritagelsesgrund
for at opfylde betingelserne i § 75, stk. 1, når personen er
omfattet af forslaget til § 75, stk. 6.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
31, i forhold til fritagelsen for moren, faren og medmoren.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra
en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf.
barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers
fravær i 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale forældre
kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter bar-
nets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter
barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk.
3, kan en forælder helt eller delvis overdrage sin orlov efter
barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den
ledige sociale forælder er fritaget fra at stå til rådighed efter
§ 75 i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den
pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en anden
forælder.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til
orlov fra en forælder, der er omfattet af barselslovens § 21
c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om
aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående
familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søsken-
de over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en
afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen
af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af
barnets fødsel. Det vil endvidere ikke være muligt at holde
fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for
dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og dermed ikke har
en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet
med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
31- 33.
Nyaffattelsen af § 75 får ikke materiel betydning for §
75, stk. 1-5 og stk. 7.
Til nr. 26
I stk. 4 ændres § 5, nr. 5, 12, 19, 23, 27 og 32, til § 5, nr.
5, 01, 03, 05, 07, 19, 23, 27 og 32.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ind-
sættelsen af nye numre i § 5 som følge af ændringsforslag
nr. 14.
Til nr. 27
Stk. 5 nyaffattes således: »§ 2, nr. 4, 5, 7, 8, 10 og 13,
§ 4, nr. 5, 04 og 6, og § 5, nr. 6, 02, 04, 06, 08, 20, 24,
28 og 33, træder i kraft den 1. december 2023 og finder
anvendelse for forældre til et barn født eller modtaget den 1.
januar 2024 eller senere.
Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og
14.
Ændringsforslag nr. 6 om overdragelse af udskudt orlov
til en social forælder foreslås at træde i kraft den 1. decem-
ber 2023 og finde anvendelse for forældre til et barn født
den 1. januar 2024 eller senere. Dette er samtidig med,
at barselslovens regler om overdragelse af orlov til sociale
forældre træder i kraft.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2022 og var til
1. behandling den 5. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587578_0022.png
22
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 21.
februar 2022 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-
lag 162. Den 26. april 2022 sendte beskæftigelsesministeren
høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Maria Gudme (S) Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S)
Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF)
Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL)
Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V)
nfmd.
Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V)
Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF)
Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
15
14
13
13
10
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Moderaterne (M)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
1
9