Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22
L 163 , L 163 A , L 163 B
Offentligt
2571177_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. maj 2022
Besvarelse af spørgsmål L9 til forslag om lov om bogføring stillet af
erhvervsudvalget den 27. april efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt en grænse på 300.000
kr. og ikke eksempelvis den omsætningsgrænse, der fremgår af Årsregn-
skabsloven?
Svar:
Årsregnskabsloven indeholder en række forskellige størrelsesgrænser, der
er afgørende for, hvilke specifikke regnskabskrav den enkelte virksomhed
skal følge. Grænserne undtager ikke virksomheder fra at skulle aflægge et
regnskab. Hensynene bag de generelle krav i årsregnskabsloven, herunder
om gennemsigtighed for regnskabsbrugerne, er ikke umiddelbart sammen-
lignelige med de foreslåede krav til digital bogføring, der dels skal skabe
større sikkerhed for regnskabsmaterialet og dels lettelser for virksomheder.
På baggrund heraf er det ikke meningsfuldt at ensrette omsætningsgrænsen
i lovudkastet med størrelsesgrænserne i årsregnskabsloven.
Det helt store potentiale for tidsbesparelser er for den mindre ikke-digitale
virksomhed, der måske laver en faktura efter en skabelon i Word eller Ex-
cel. Som printer og sender sin faktura fysisk og derefter sætter en kopi i et
ringbind. Og som også printer de fakturaer der kommer ind på mail. Den
type virksomhed vil, ifølge beregninger foretaget af KPMG, opleve en gen-
nemsnitlig tidsbesparelse på 36 pct ved at bruge et digitalt bogføringssy-
stem. Grænsen skal derfor alene undtage virksomheder der er så små, at det
vil være uforholdsmæssigt at kræve digital bogføring af dem. Det er vur-
deringen, at dette opnås ved at undtage ikke-regnskabspligtige virksomhe-
der med en omsætning under 300.000 kr.
Den bagatelgrænse, der er lagt op til, vil medføre, at ca. 270.000 små per-
sonligt ejede virksomheder vil blive undtaget reglerne om digital bogfø-
ring. Der er således tale om en omfattende undtagelse, som svarer til den
grænse, der gælder for krav om skattemæssigt årsregnskab efter mindste-
kravsbekendtgørelsen. På den måde ensrettes reglerne i erhvervs- og skat-
telovgivningen, hvilket forventeligt vil bidrage til at overskueliggøre lov-
givningen for virksomhederne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 163a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorfor man har valgt en grænse på 300.000 kr. og ikke den omsætningsgrænse, der fremgår af årsregnskabsloven, til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Simon Kollerup