L 146 - 2021-22 - Bilag 21: Henvendelse af 13/5-22 Henrik Saugmandsgaard Øe HOE, advokat for Meta/facebook om opfølgende spørgsmål til lovforslaget

Erhvervsudvalget 2021-22
L 146 Bilag 21
Offentligt

13. maj 2022

Opfølgende spørgsmål angående L 146 – forslag til

lov om regulering af sociale medier

L 146 - 2021-22 - Bilag 21: Henvendelse af 13/5-22 Henrik Saugmandsgaard Øe HOE, advokat for Meta/facebook om opfølgende spørgsmål til lovforslaget

Side:

2 af 3

Er erhvervsministeren enig i, at lovforslaget L 146 og den netop vedtagne DSA åbenlyst har

til formål at regulere det samme område, og kan erhvervsministeren redegøre nærmere for,

hvorvidt det vil harmonere med almindelige, anerkendte retsprincipper om EU-rettens for-

rang og forordningers umiddelbare anvendelighed at indføre et sæt nationale regler, der mo-

dificerer, ændrer og supplerer en kommende forordning, når den pågældende forordning

ikke giver mulighed herfor?

Det fremgår af erhvervsministerens besvarelse af ERU L 146 spørgsmål 9, at ministeren an-

erkender, at hver enkelt håndhævelsesforanstaltning i henhold til lovforslaget kræver notifi-

kation af afsenderlandet samt Kommissionen. Erhvervsministeren bedes forholde sig til hele

den praktiske problemstilling, hvorefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forud for hvert

enkelt indgreb skal opfordre etableringslandet til at træffe foranstaltning og, hvis etable-

ringslandet undlader at træffe foranstaltning eller foranstaltningen ikke er tilstrækkelig, at

orientere Kommissionen og etableringslandets myndighed om, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen selv har til hensigt at træffe en foranstaltning, jf. e-handelsdirektivets artikel 3,

stk. 4, litra b, herunder hvor lang tid der forventes at gå i hvert konkret tilfælde, fra Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsens beslutning om at bringe en foranstaltning i anvendelse til for-

anstaltningen rent faktisk kan håndhæves over for tjenesteudbyderen.

Det fremgår af erhvervsministerens besvarelse af ERU L 146 spørgsmål 12, at

”(d)et er vur-

deringen, at §§ 4-7 i lovforslaget om regulering af sociale medier ikke vil kunne opretholdes

efter DSA’ens ikrafttræden, da DSA’en er en totalharmoniseringsforordning.”

Vil erhvervsministeren støtte et ændringsforslag, der tager højde for, at de forpligtelser, som

tjenesteudbyderne pålægges i §§ 4-7, bliver uanvendelige, når DSA’en træder i kraft?

Kan ministeren i øvrigt forklare det rimelige i, at virksomheder skal bruge væsentlige om-

kostninger på at indrette sig efter en lovgivning, som kun forventes at være gældende i kort

tid, mens ministeren omvendt ikke vil støtte et ændringsforslag om at etablere et uafhængigt

dansk klagenævn med den begrundelse, at det vil være ”for

omfattende og omkostningstungt

at etablere et nævn med så kort levetid”,

jf. ministerens besvarelse af spørgsmål 12?

Erhvervsministeren anerkender i sine besvarelser af ERU L 146 spørgsmål 10, 12 og 13, at lo-

ven er midlertidig i lyset af den kommende DSA. Erhvervsministeren bedes besvare, hvorvidt

det er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, jf. artikel 4, stk. 3,

TEU, at indføre en national lovgivning, som regulerer samme indhold som DSA, men har et

andet indhold end DSA’en, når forordningen vil træde i kraft inden for en overskuelig frem-

tid?

I erhvervsministerens besvarelse af ERU L 146 spørgsmål 9 anfører ministeren, at EU-Dom-

stolen i sin dom af 19. december 2019, C-390/18 (Airbnb),

”[…] implicit anerkendte, at mu-

lighederne for at fravige afsenderlandsprincippet i e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 2, i

overensstemmelse med stk. 4 og 5, ikke kun gælder for individuelle foranstaltninger, men

også for lovgivning.”

Erhvervsministeren bedes redegøre for, hvilken betydning det har, at den i sagen omhand-

lede franske lovgivning (i) var vedtaget

før

e-handelsdirektivet trådte i kraft, (ii) ikke speci-

fikt rettede sig mod levering af informationssamfundstjenester, og (iii) at EU-Domstolen i

16503115.2

L 146 - 2021-22 - Bilag 21: Henvendelse af 13/5-22 Henrik Saugmandsgaard Øe HOE, advokat for Meta/facebook om opfølgende spørgsmål til lovforslaget

Side:

3 af 3

øvrigt ikke fik anledning til at tage stilling til, om en national lovgivning, som den i sagen om-

handlede, overhovedet kan vedtages i forhold til tjenesteydere etableret i en anden medlems-

stat, allerede fordi den franske lovgivning ikke var blevet notificeret til Kommissionen.

Mener ministeren også, at dommen i C-390/18 (Airbnb) tillader en dansk lovgivning, der

specifikt er tiltænkt at regulere levering af informationssamfundstjenester fra tjenesteydere

etableret i en anden medlemsstat, idet loven herved direkte har til formål generelt at ændre

kompetencefordelingen i e-handelsdirektivets artikel 3?

Hvad mener ministeren risikoen er for, at EU-Domstolen vil finde loven om regulering af so-

ciale medier EU-stridig, hvis en sådan sag måtte blive forelagt for Domstolen, og hvilke øko-

nomiske konsekvenser forestiller ministeren sig, at det kunne få?

I erhvervsministerens besvarelse af ERU L 146 spørgsmål 9 om definitionen af ”ulovligt ind-

hold”, anfører ministeren følgende: ”Generelt

vil der være tale om indhold, som strider mod

pligter, krav eller forbud i gældende lovgivning, f.eks. overtrædelse af markedsføringslo-

vens bestemmelser om god markedsføringsskik.”

Dette bedes erhvervsministeren uddybe, herunder på hvilken måde bestemmelsen om god

markedsføringskik kan blive relevant.

16503115.2