Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 141
Offentligt
2551639_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-963
Den 30. marts 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 til L 141, forslag til lov om ændring af lov om miljøbe-
skyttelse (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage for-
skrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse geografiske områder) stillet den
17. marts 2022 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 8 til L 141
”Vil ministeren redegøre for, hvad effekten af lovforslaget reelt er, og for, hvor meget det bidrager med
i forhold til at nå danske reduktionsmål for partikeludledningen?”
Svar
Effekten af det kommunale forbud mod ældre brændeovne vil afhænge af antal deltagende kommuner.
Miljøministeriet har med stor usikkerhed beregnet partikeleffekten ved forskellige scenarier. Hvis de
fem største kommuner tilslutter sig ordningen, er effekten i forhold til at reducere de fine partikler
(PM2,5) ca. 70 ton i 2030. Hvis alle kommuner vælger at deltage, er effekten beregnet til ca. 470 ton
PM2,5 i 2030.
Partikelmålet i NEC-direktivet om nationale emissionslofter er 55 pct. i 2030 i forhold til niveauet i
2005. Ifølge Danmarks Center for Miljø og Energi (DCE) seneste emissionsopgørelse var niveauet i
2020 en reduktion i forhold til 2005 på 42,8 pct.
I det ajourførte "Nationale program for bekæmpelse af luftforurening" fra august 2021 er den forven-
tede reduktionsprocent i 2030 estimeret til ca. 48,4 pct., heri er blandt andet inkluderet effekter af
ejerskifteordningen, der trådte i kraft i 2021, hvilket giver en partikelmanko på ca. 6,6 procentpoint,
svarende til en ikke-indfriet reduktion på ca. 1.400 ton partikler (PM2,5) i 2030.
Miljøministeriet forventer, at partikelmankoen er reduceret til 3-4 procentpoint i den næste fremskriv-
ning, som skal indberettes til februar 2023. Dette skyldes blandt andet beslutningen om, at nye
halmfyr skal opfylde partikelkrav fra 2022. Hertil kommer de potentielle effekter af kommunale for-
bud mod ældre brændeovne.
Det bemærkes, at emissionsopgørelser og beregninger af miljøeffekterne af lovforslaget er forbundet
med stor usikkerhed.
Lea Wermelin
/
Morten Pedersen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk