Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 141
Offentligt
2551625_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-963
Den 30. marts 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 141, forslag til lov om ændring af lov om miljøbe-
skyttelse (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage for-
skrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse geografiske områder) stillet den
17. marts 2022 efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 4 til L 141
”Ministeren bedes give et estimat for, hvor mange kommuner, der forventes at tilslutte sig ordningen,
hvor stor effekten forventes at blive, og om ministeren finder, at den er proportional med indsatsen?”
Svar
Miljøministeriet har ikke på nuværende tidspunkt et billede af, hvor mange kommuner, der forventes
at tilslutte sig ordningen. Nogle af de største kommuner har ønsket styrkede kommunale værktøjer til
at regulere luftforureningen fra brændefyring. Med lovforslaget giver vi de kommuner, der ønsker det,
muligheden for at fjerne de ældste og mest forurenende brændeovne.
Effekten af det kommunale forbud mod ældre brændeovne er afhængig af antal deltagende kommuner.
Miljøministeriet har med stor usikkerhed beregnet partikeleffekten ved forskellige scenarier. Hvis
kommunerne København, Aarhus, Aalborg, Odense og Frederiksberg tilslutter sig ordningen i 2024 er
effekten i forhold til at reducere de fine partikler (PM2,5) ca. 70 ton i 2030. Hvis alle kommuner væl-
ger at deltage, er effekten beregnet til ca. 470 ton PM2,5 i 2030.
Den samfundsøkonomiske gevinst ved indsatsen er betydelig. Hvis alle kommuner vælger at deltage,
har Miljøministeriet beregnet den akkumulerede effekt i perioden 2024-2040 til ca. 7.365 tons partik-
ler, hvilket svarer til ca. 4,1 mia. kr. i samfundsøkonomiske gevinster fra 2024-2040.
Sammen med effekten af ejerskifteordningen, hvor ældre brændeovne produceret før 2003 skal ud-
skiftes ved ejerskifte af fast ejendom og som gælder for alle områder i landet, har vi to væsentlige initi-
ativer for at sikre renere luft til danskerne og samtidig medvirke til at kunne overholde vores internati-
onale reduktionsforpligtigelser i forhold til partikelforurening.
Det bemærkes, at beregninger af miljø- og samfundsøkonomiske effekter af lovforslaget er forbundet
med stor usikkerhed.
Lea Wermelin
/
Morten Pedersen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk