Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 136
Offentligt
2557594_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1529
Doknr.
499936
Dato
08-04-2022
Svar på spørgsmål stillet af Susan Kronborg (RV) den 18. marts 2022.
Lovforslag L 136 - spørgsmål nr. 3:
”Hvilke
overvejelser har ministeren om det kæmpe ressourcespild, der kommer på dy-
rebare materialer i forbindelse med nedrivningskravet i ghettopakken, jf. artiklen »Ar-
kitekt: Ghettoplanen klimabelaster« fra Respons den 6. november 2019
(https://www.responsmedie.dk/arkitekt-ghettoplanen-klimabelaster/)?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg slå fast, at formålet med aftalen om opgør med parallelsamfund
er at skabe en bedre bolig- og beboersammensætning, så de største almene boligområ-
der bliver velfungerende og attraktive og en integreret del af byen.
I forhold til ressourcespørgsmålet har jeg forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrel-
sen, som har oplyst følgende:
”17
boligområder er i gang med at implementere deres udviklingsplan. Det sker gen-
nem omdannelse af boliger, nybyggeri og nedrivning af eksisterende boligejendomme
for at opfylde en målsætning om maksimalt 40 pct. almene familieboliger i disse områ-
der.
Forud for udarbejdelsen af udviklingsplanerne var et stort antal af nedrivningerne al-
lerede besluttet og/eller gennemført.
Alle nedrivninger i udviklingsplanerne er begrundet som strategiske. Der er typisk tale
om, at nedrivningerne planlægges gennemført for at give plads til nye funktioner, er-
hverv, kulturinstitutioner, beboerhuse eller nye boligformer. Derudover begrundes
nedrivninger med, at der er behov for ny infrastruktur som f.eks. veje for at undgå, at
boligområdet lukker sig om sig selv.
Boligmassen i omdannelsesområderne har generelt været i dårlig stand, og der pågår
løbende renoveringer af boligerne. Renoveringer vil gå hånd i hånd med gennemførel-
sen af udviklingsplanerne. Renoveringer af boliger indgår dog kun i mindre grad i ud-
viklingsplanernes opgørelse af nedbringelsesandelen, da omfanget af boliger, der ned-
lægges f.eks. ved sammenlægning under en renovering, er beskeden. Til gengæld er
der flere tilfælde, hvor nedrivninger, der udover at være begrundet strategisk, også be-
grundes med, at det er økonomisk mest hensigtsmæssigt, da boligerne er i dårlig
stand.
Det nye krav til CO2-udledningen fra nybyggeri fra 2023 vil gøre de store byggerier
mere bæredygtige. Der er et helt andet fokus på materialevalg og klimapåvirkning i
L 136 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har om det kæmpe ressourcespild, der kommer på dyrebare materialer i forbindelse med nedrivningskravet i ghettopakken m.v., til indenrigs- og boligministeren
2557594_0002.png
dag,
end der var i 60’erne og 70’erne, da mange af de
nuværende store almene bolig-
områder blev bygget.
Almene nybyggerier og renoveringer skal i øvrigt følge aftalerne i grøn boligaftale fra
2020 om bæredygtighed og miljømæssig granskning. Regeringen arbejder fortløbende
for at fremme genbrug af byggematerialer og for at mindske fejl, mangler og spild i
byggeriet.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2