L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2021-22
L 135 Bilag 1
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til Kulturministeren.

Høring over lovudkast – ændring af museumsloven og lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet).

Tak for invitationen til at afgive høringssvar. Hermed Arkitekturoprørets svar:

Loven bør ikke legitimere et ulovligt byggeprojekt.

For Arkitekturoprøret er det afgørende, at den nye lov ikke bliver en Lex Nyborg Slot. Den bør ikke

resultere i, at det ulovlige vinderprojekt realiseres i sin nuværende form. Folketinget bør i

bemærkningerne til loven eller på anden vis tilkendegive, at loven ikke har dette formål.

Vi bemærker, at

Arbejdsgruppen tillagde det vægt, at ændringer i et fortidsminde i udgangspunktet skal

være reversible. Dette bør fremgå af loven. Vinderprojektet er ikke reversibelt.

Folketinget bør ikke gribe ind i magtens tredeling.

Hvis loven legitimerer vinderprojektet, vil det betyde, at den lovgivende magt har engageret sig i en

enkeltsag. Den udøvende magt har gennemført et usædvanligt uskønt sagsbehandlingsforløb,

hvorunder basale forvaltningsretlige principper blev tilsidesat. Et domstolslignende klagenævn har

(under usædvanligt vanskelige forhold) fungeret, som det skal, og har kendt byggeriet ulovligt.

Under sådanne omstændigheder bør den lovgivende magt ikke intervenere. Man kunne have

afventet udfaldet af en retssag, hvis man mente, at klagenævnet tog fejl, men man valgte ikke at gå

til domstolene. Forhåbentlig er Tingets medlemmer enige i, at magtens tredeling ikke må drages i

tvivl.

(Det skal bemærkes, at en eventuel efterfølgende anlægslov for Nyborg Slot vil være en meget dårlig

løsning. Det ville være misbrug af begrebet ”anlægslov”; den rette betegnelse ville være ”særlov”).

Der har ikke været en kvalificeret debat om Nyborg Slot.

Byggeprojektet blev udarbejdet, uden at det gik op for offentligheden, hvad der var i gærde. Det

særlige bygningssyn blev ikke taget med på råd vedrørende dispensation fra museumsloven, men

blot orienteret om, at der var dispenseret. Først da vinderprojektet var fundet, blev synet bedt om

en udtalelse om de arkitektoniske kvaliteter i forhold til det eksisterende byggeri. Synet tog altså

stilling til problemstillinger på et grundlag, hvis legitimitet var af tvivlsom karakter. Da synet blev

inddraget, var det ikke som i andre byggesager op til synet at tage stilling til, om der kunne bygges,

men kun hvordan der skulle bygges. Det særlige bygningssyn er ministerens rådgivende organ, men

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

hun bad det kun om at tage stilling til de arkitektoniske kvaliteter i sit eget byggeri – ikke om der

overhovedet skulle bygges.

De fine, bevaringsværdige længer på slottet (som var en ægte del af dets historie) blev straks

nedrevet. Hvorfor kunne man ikke afvente en dispensation fra forbudsreglen i museumsloven? Os

bekendt forelå der ingen grundige analyser af behovet for et formidlingscenter. Kunne de nedrevne

længer ikke være ombygget til formålet?

Det var (næsten) for sent at stille noget op for alle os, der var fortvivlede. Der har aldrig været en

regulær folkelig debat. Arkitekturoprøret har lige side 2016 fremført argumenter mod byggeriet i

pressen, men tilhængerne har ikke engageret sig i en egentlig debat. Slots- og Kulturstyrelsens

argumentation har været baseret på luftig tale (se nedenfor). Kulturministerens svar til Folketingets

Kulturudvalg på den af os fremførte kritik lød:

” Det er vigtigt, at så mange som muligt skal kunne opleve, forstå og have glæde af vores fælles

kulturarv. Derfor vurderer jeg, at vi skal have en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og

tilgængelighed i museumsloven. Arbejdsgruppen har hjulpet med at finde den rette balance, og de

har leveret et godt stykke arbejde. ”

Dette er et intetsigende udsagn, der giver indtryk af en minister, der ikke finder det umagen værd

at bruge tid på de fremførte argumenter imod byggeriet.

Når man ikke lytter til kritik, bliver risikoen for at begå fejl større.

Man har ikke svaret på de mange velbegrundede protester. Der er en ikke ubetydelig risiko for, at

projektet bliver en fiasko. Forløbet minder om det, der gik forud for byggeriet af BLOX. Der var en

storm af protester. Men de blev fejet til side af bygherren og Københavns Kommune. Der er vist nok

i dag bred enighed om, at BLOX blev en økonomisk, æstetisk og funktionel fiasko, som bygherren

(og byens borgere) lige siden har haft grund til at fortryde.

Vi oplever i disse år en brydningstid, der indvarsler et opgør med 100 års modernistiske

værdinormer i arkitekturen – værdinormer, som har ført til trivielt, tarveligt og menneskefjendsk

byggeri med forstadspræg. Noget tyder på, at byggebranchen snart vil indse, at den ikke er (og

længe ikke har været) på bølgelængde med den almindelige befolkning. Vinderprojektets arkitektur

repræsenterer en 2010’er-modernisme, som tiden er ved at løbe fra. Det kan komme til at stå som

en skamstøtte over arkitekters ligegyldighed over for lægfolks mening. De nye strømninger har

hverken styrelse eller museumsfolk haft føling med.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Henvisninger til artikler med argumentation imod vinderprojektet for Nyborg Slot:

1. Man har hævdet, at den nye lov ikke vil åbne for lignende brutale indgreb på andre

fortidsminder. Men hvordan vil man stoppe fonde, museumsfolk, projektmagere og

lokalpolitikere, som øjner nye muligheder og henviser til Nyborg Slot? Hvis loven medfører

en realisering af vinderprojektet, har man åbnet for en retstilstand, som man ikke kan

kontrollere. Det er uansvarligt. Begrebet ”formidling” er let at misbruge, jfr. dette indlæg i

Berlingske, som bruger præcis de samme argumenter på en fiktiv sag:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2019/10/13/att-bygga-platser-dar-ingen-vill-vara/

2. Om lødigheden af Slots- og Kulturstyrelsens argumentation handler også denne kommentar

i Politiken Byrummonitor:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/04/29/om-arkitektonisk-nysprog-kommentar-til-

indlaeg-i-politiken-byrummonitor-d-26-4-2021/

Styrelsen udtaler, at der er tale om en ’satsning’. Der spilles hasard med et fortidsminde. Det er

uacceptabelt.

3. Sagsbehandlingsforløbet var ikke i overensstemmelse med normale forvaltningsretlige

regler. Kronik i Jyllandsposten:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/27/jyllandsposten-d-27-12-2020-hvad-kan-vi-laere-

af-sagen-om-nyborg-slot-den-17-12-2020-gav-miljoe-og-foedevareklagenaevnet-fire-klagere-

medhold-og-kendte-det-store-byggeri-af-et-moderne-formidlingsc/

4. Der er ikke ligevægt i hensynet til tilhængere og modstandere. Det er ikke et spørgsmål om

smag og behag. Kronik i Fyens Stiftstidende:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/17/nyborg-slot-klagerne-fik-medhold-kronik-i-fyens-

stiftstidende-d-4-10-2016/

5. Den fremførte kritik mod Klagenævnet rammer ved siden af. Artikel i Berlingske:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/07/28/arkitekturoproeret-svarer-ditlev-tamm-i-sagen-

om-nyborg-slot-berlingske-d-29-7-2021/

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

6. Museumsfolk er ikke nødvendigvis de rette til at agere uvildige sagkyndige i sager som den

om Nyborg Slot. Artikel i POV:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/16/farvel-til-h-c-andersens-hus-pov-d-16-8-2021/

Deres svar på kritikken viger uden om sagens kerne:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/25/direktoeren-for-odense-bys-museer-svarer-paa-

kritik-fra-arkitekturoproeret-pov-d-22-8-2021/

Konklusion.

Loven bør fastslå, at indgreb i fortidsminder skal være reversible.

Det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke lægges op til en omgørelse af

Klagenævnets afgørelse vedr. Nyborg Slot. Vinderprojektet er og bør forblive ulovligt. Den bedste

løsning er at bygge centret et andet sted. Og der bør bygges i stedets ånd og ikke i en tilfældig (og

allerede forældet) 2010’er-tidsånd.

For Arkitekturoprøret

Jep Loft

Formand

www.arkitekturoproeret.dk

https://www.facebook.com/arkitekturoproret

https://www.instagram.com/arkitekturoproret/

[email protected]

Tlf. 5378 0123

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Historiske Huse

Borgergade 111

1300 København K

Tlf. 45 57 12 22

[email protected]

www.historiskehuse.dk

Bygningskulturens Hus, den 9-1-2022

Historiske Huse har i skrivelse af 18. december modtaget høring over forslag til lov om ændring af

museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Ændring af regler på

fortidsmindeområdet)

Historiske Huse (HH) takker for modtagelse af høringsmateriale vedrørende opdatering af

museumslovens bestemmelser om beskyttede fortidsminder.

HH støtter kulturministerens ønske om en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og

tilgængelighed, herunder at hensynet til formidling og tilgængelighed styrkes i forbindelse med

dispensationer til ændringer på fortidsminder.

HH støtter ligeledes, at en række andre udfordringer med den eksisterende museumslovs

bestemmelser om beskyttede fortidsminder ønskes løst.

HH bemærker, at det overordnede princip i loven fortsat skal være, at der ikke må foretages

ændringer i fortidsminder, men også at der fortsat skal være mulighed for dispensation.

I det følgende fremsættes HHs bemærkninger og kommentarer til:



Forslag om et nyt stk. 3, i § 29 j, der angiver en række forhold, der bl.a. kan tillægges

positiv vægt, når det vurderes, hvorvidt der er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan

gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1, om at der ikke må foretages ændringer i fortidsmindet.

HH kan støtte, at der i § 29 tilføjes en række forhold, der bl.a. kan

tillægges positiv vægt,

når det

vurderes,

om der foreligger et særligt tilfælde, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1.

HH støtter den af ministeren nedsatte arbejdsgruppes anbefalinger om ”at dispensation til ændringer

i beskyttede fortidsminder, der er betinget af formidling og tilgængelighed, kun i begrænset omfang

må påvirke fortidsmindets fysiske dele eller forståelsen og oplevelsen af fortidsmindet og dets

visuelle fremtoning negativt. Ændringerne skal ligeledes i udgangspunktet være reversible, fagligt

begrundet og fremme en bedre forståelse og oplevelse af fortidsmindet for offentligheden.”

Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem

Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Undtagelsesvis dispensation til omfattende visuelle og fysiske ændringer:

HH støtter ligeledes arbejdsgruppens anbefalinger om ”at der undtagelsesvist kan gives dispensation

til mere omfattende visuelle og fysiske ændringer end efter hidtidig praksis, hvis disse ændringer

vurderes ekstraordinært at understøtte fortidsmindets formidling og tilgængelighed, og hvis der er

tale om et fagligt

velbegrundet projekt, der samlet set styrker forståelsen og oplevelsen af

fortidsmindet til gavn for almenvellet.”

HH mener dog, at man så vidt muligt bør placere tilbygninger og større bygninger på afstand af fx

ruiner på fortidsmindet, så disse stadig kan opleves i sin helhed, sådan som det fx så overbevisende

er gjort på Hammershus Slotsruin.

Derudover bør dispensation til mere omfattende visuelle og fysiske ændringer gives under

forudsætning af, at der udøves stor forsigtighed og tilstræbes proportionalitet både mellem

tilføjelser og fortidsminde og mellem indgrebets omfang og de gevinster, der opnås i forhold til

formidling og tilgængelighed. Vi støtter arbejdsgruppens anbefalinger om, at der tilstræbes

reversibilitet ved alle ændringer.

Under alle omstændigheder mener HH, at der forud for dispensation af mere omfattende karakter

bør udarbejdes en værdibaseret fredningsbeskrivelse, hvor det fremgår, hvor værdifuld det

pågældende fortidsminde er. Som det er nu, forekommer alle fortidsminder at være lige værdifulde

og bliver også opfattet og administreret som sådan.

Dispensation på bebyggede fortidsminder med blandt andet privat beboelse:

HH ser med tilfredshed, at det anbefales, at der i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er tale

om et særligt tilfælde, som kan begrunde dispensation på bebyggede fortidsminder (efter 1536, evt.

1660), kan udvises større fleksibilitet i forhold til at imødekomme privat beboelse samt almene,

offentlige behov. §29 j Stk. 3, 2)

HH ønsker en lempet administration af privatejede bebyggede voldsteder (efter 1536, evt. 1660), der

anvendes til beboelse, hvortil offentligheden ikke har adgang. HH ønsker, at der i administrationen af

disse voldsteder efter individuel vurdering gives mulighed for opsætning af lette konstruktioner samt

flisebelagte terrasser. Tilladelserne kan evt. gives som tidsbegrænsede tilladelser.



Forslag om indsættelse af en bemyndigelsesbestemmelse til kulturministeren til at

fastsætte nærmere regler om ændringer af underordnet betydning, hvor der ikke skal

søges om dispensation.

HH støtter tilføjelsen i §29 e, stk. 1, 1. pkt., hvor

medmindre ændringerne er af underordnet

betydning

indsættes efter ”fortidsminder” jf. regler fastsat i medfør af $ 29 e, stk. 6.

HH støtter et nyt stk. 6, i § 29 e, hvor

kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ændringer i

tilstanden af fortidsminder, der er af underordnet betydning efter stk. 1, herunder hvilke ændringer i

tilstanden af et fortidsminde, der anses for at være af underordnet betydning.



Forslag om at fortidsminder, som er opført efter 1865, fremover ikke automatisk vil være

beskyttede, men først efter meddelelse af kulturministeren

2/3

Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem

Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

HH støtter ændringen af Bilag 1. Kapitel 1, hvor ”Følgende fortidsmindetyper er omfattet af

beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, hvis de er synlige i terrænet” til

Følgende fortidsminder er

omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens $ 29 e, hvis de er synlige i terrænet og ikke er opført efter

år 1865

HH støtter ligeledes tilføjelsen efter nr.17 som nye numre i Bilag 1, Kapitel 2

18) fortidsminder omfattet af kapitel 1, som er opført efter år 1865

19) Øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge, der vurderes væsentlige at sikre

som fortidsminde.



Forslag om at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet, med

tilknytning af to sagkyndige personer med faglig indsigt på kulturarvsområdet

HH støtter, at der i lov nr 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som

ændret ved §57 i lov nr. 338 af 2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73 i lov nr. 133 af

25. februar2020 og $ 2 i lov nr. 784 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:

I § 3,stk 1 indsættes nyt nr 9)

2 sagkyndige i kulturarvsforhold

HH støtter oprettelse af en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor klagesagerne

behandles med deltagelse af to sagkyndige med såvel arkæologiske som bygningsarkæologiske

fagkompetencer og indsigt i såvel Museumsloven som Bygningsfredningsloven.

I § 4 indsættes efter Stk. 8 nyt Stk. 9

til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter § 3, Stk. 1, nr.

9, og suppleanter for disse indstiller Organisationen danske Museer, Danmarks

Naturfredningsforening, ICOMOSs Danmark og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i

forening tre kandidater. Dansk Industri, BYFO Historiske Huse, Landbrug of Fødebarer,

Bygherreforeningen og Landdistrikternes fællesråd indstiller ligeledes i forening tre kandidater.

HH støtter at Organisationen Danske Museer, Danmarks Naturfredningsforening, ICOMOS Danmark

og Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur i forening indstiller tre kandidater, idet disse

organisationer repræsenterer et bevaringshensyn.

BYFO, Historiske Huse, Landbrug og Fødevarer, samt Dansk Skovforening tilsammen

repræsenterer og har det daglige ansvar for størsteparten af landets 32000 synlige fortidsminder,

foreslår HH, at disse tre foreninger sammen med Landdistrikternes Fællesråd i forening indstiller tre

kandidater, idet disse organisationer repræsenterer et brugerhensyn.

Jeg står meget gerne til rådighed for uddybning af HHs kommentarer.

Med venlig hilsen

Birthe Iuel

direktør

3/3

Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem

Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

11. januar 2022

Til Kulturministeriet

[email protected]

Høringssvar fra Dansk Møllerforening vedr. lovudkast ændring af museumsloven

og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (ændring af regler på

fortidsmindeområdet)

Kulturministeriet har stillet forslag til ændring af museumsloven og Lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Dansk Møllerforening fremgår ikke af høringslisten, men vi tillader os alligevel at

kommentere

og lov om Miljø- og

Lovforslagets hovedindhold er den kendte diskussion om beskyttelse modsat benyttelse.

Ændringerne i fredede fortidsminder bør begrænses til mindre indgreb, der så vidt muligt

ikke medfører gravearbejder. Således bør der eksempelvis på beboede fortidsminder ikke

gives tilladelse til svømmebassiner, nedgravede trampoliner og terrasser. Opstilling af

havemøbler, blomsterkummer, cykelstativer etc. kan derimod tillades, da de ikke griber ind

i selve fortidsmindet, og hurtigt kan fjernes igen, hvilket der ifølge det nye lovforslag

fremover ikke skal søges tilladelse til. Det vil være hensigtsmæssigt at ejerne kan tilgå en

vejledende liste med tiltag, der vil være tilladt i fremtiden, altså tiltag af underordnet

betydning.

Tilladelser til ændring af fortidsmindets tilstand bør primært gives til fortidsminder med

offentlig adgang, hvor opstilling af skilte eller andre elementer tjener et formidlingsformål.

Overordnet bør det kun ske i begrænset omfang. Det er vigtigt at formidlingsmæssige

tiltag, der synes ok i dag, ikke ødelægger eller umuliggør, at fortidsmindet kan stå rent

igen, hvis det engang ønskes i fremtiden.

Mølleanlæg er ikke umiddelbart fredede, men der skal i forbindelse med fredninger tilgå

meddelelse til ejer. De ikke fredede mølleanlæg, der både omfatter mølleløb, malekarm,

opstemning, pæleværker m.m. står i høj grad overfor udslettelse i disse år, i forbindelse

med vandløbsrestaureringer. Da de oftest ikke optræder i de GIS lag, der administreres

efter i kommuner og på museer, sker det at de i forbindelse med vandløbsrestaureringer

bliver fjernt, og således hverken bliver arkæologisk dokumenteret endsige bevaret.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dansk Møllerforening undrer sig over at mange mølledæmninger med middelalderlig

oprindelse ikke er fredet. Disse anlæg kræver at der er gået meddelelse til ejer om

fortidsmindets tilstedeværelse. Dansk Møllerforening ønsker at der blev foretaget en

landsdækkende registrering, udvælgelse og efterfølgende mulighed for fredning af

mølleanlæg. Ikke mindst i forbindelse med vandløbsrestaureringer er disse anlæg utroligt

sårbare.

, beskrives det på side 27, at

»Mølleanlæg

omfatter alle dele af vandmølleanlæg.

Dansk Møllerforening finder, at definitionen af

f.eks. om det også omfatter møllestrømmen,

. Udover mølledæmning, som ofte vil omfatte en

modificeret vandløbsstrækning, mølledam (med vand), stemmeværk, malekarm, bagsluse,

bro og vejanlæg, vil der ofte også være stensatte vandløbsstrækninger, nedstrøms og den

nødvendige vandmængde til opretholdelse af vandmøllens drift (vandmængde, der sikrer

en daglig driftstid på mindst to timer, samt mulighed for kontinuerligt at holde hele

vandhjulet opfugtet). Relevante fagfolk bør inddrages i definitionen, så disse vigtige

værker bevares for eftertiden.

Dansk Møllerforening støtter at Natur og Fødevare-Klagenævnet suppleres med 2

personer med indsigt i kulturarvsspørgsmål. Det anbefales i lovforslaget at disse

fagpersoner er arkæologisk uddannet; vi anbefaler at den ene er middelalder arkæolog.

Dansk Møllerforening så helst, at der blev oprettet et selvstændigt Kulturarvsklagenævn.

Fremover vil der i den løbende sagsbehandling ad hoc være behov for særlig ekspertise, i

forskellige typer af sager. Dansk Møllerforeningen vil gerne yde faglig bistand i sager, der

vedrører mølleanlæg.

På Dansk Møllerforenings vegne

Susanne Jervelund, formand, [email protected]

Ellen Warring, cand. Phil i historie, [email protected]

www.danskmoellerforening.dk

www.viamolina.eu

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Europa Nostra Danmark

Hørbygaard, d. 11. januar 2022

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Høringssvar fra Europa Nostra til lov om ændring af museumsloven og Miljø- og Fødevareklagenævnet

Europa Nostra finder, at det i lovudkastet er uklart, hvilke ændringer på beskyttede fortidsminder, der vil

være af underordnet betydning, sådan at de kan gennemføres uden dispensation. Vi håber, at der i

Kulturministerens vurdering af, hvad der har underordnet betydning, vil kunne findes en god praksis for

beskyttelse af kulturarven, så vi fortsat kan være stolte af den bevaringsindsats, der udføres af de danske

myndigheder.

I Europa Nostra arbejder vi på at skabe forståelse for, hvor vigtig vores kulturarv er. Med lovændringen

gives der udvidet mulighed for en praksis, der tilgodeser formidling, tilgængelighed og anvendelse fremfor

bevaring, herunder en lettere adgang til fysiske indgreb på fortidsminder. Vi bakker op om, at man ved at

vægte formidlingen højt skaber større opbakning i befolkningen til bevaringsindsatsen. Men vi håber, at

myndighederne med loven finder den gode balance mellem formidling og bevaring ihukommende, at man

ikke altid ved, hvad der er interessant og relevant for eftertiden.

Vi anser det for nødvendigt, at der i lovudkastets ordlyd bliver større klarhed over, hvilke kriterier, der vil

blive lagt positiv vægt på ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation til ændringer af et

fortidsminde, herunder hvornår, der kan gives byggetilladelser på og ved kulturarven. Vi hæfter os ved, at

dispensationer kan gives til fysiske tiltag ved fortidsmindet, som kun i ringe grad vil påvirke den visuelle

oplevelse, og vi bifalder, at indgrebene skal være reversible, ubetydelige, beskedne og midlertidige, samt at

der ved hver dispensation foretages en helhedsvurdering og at afgørelserne baseres på konkret og

individuelt skøn af bevaringsaspekterne.

Vi bifalder, at der kommer to sagkyndige i kulturarvsforhold i Miljø- og Fødevareklagenævnet, og tillader os

at påpege det vigtige i, at de sagkyndige repræsenterer sagkundskab og i mindre grad en demokratisk

repræsentationskultur.

Med venlig hilsen

Ettie Castenskiold, Formand for Europa Nostra

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

formand Jørgen Mejlsø,

Vesterheden 87, 8800 Viborg

Tlf.: 20809210

Email: [email protected]

19. januar 2022

Til Kulturministeriet

Hermed fremsendes bemærkninger til:

”Høring over forslag til lov om ændring af museumsloven og lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet (Ændring af regler på fortidsmindeområdet)”.

Danmarks Kulturarvs Forening har følgende bemærkninger til lovforslaget.

Ad. 1

. som lyder: Der indføres i museumslovens § 29 j et nyt stk. 3, der angiver en række forhold, der bl.a. kan

tillægges positiv vægt, når det vurderes, hvorvidt der er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan gøres undtagelse

fra § 29 e, stk. 1 om, at der ikke må foretages ændringer i fortidsmindet.

Ad. 2.

Der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om

ændringer af underordnet betydning, hvor der ikke skal søges om dispensation.

Det kan umiddelbart opfattes som en farlig glidebane, når der omtales dispensation til

f.eks. opstilling af trampoliner på fortidsminder. Disse skal jo fastgøres så de står fast,

og vi har sidste år indsendt en anmeldelse om beskadigelse på et fortidsminde netop

forårsaget af ben på en trampolin.

Vi håber naturligvis ikke at dette lovliggøres, men det medtages her som et eksempel

på hvor uheldig den planlagte lempelse af loven kan være.

Det at nogle forhold kan etableres uden dispensation kan let medføre, at den i forvejen

noget skødesløse opfattelse fra nogle lodsejere af hvad der kan tillades bliver

forværret.

Derfor glæder det os meget at læse følgende i ”Arbejdsgruppens anbefalinger”

………

Det fremgår af rapporten, at arbejdsgruppen er enig om, at det grundlæggende princip i museumsloven

fortsat bør være at beskytte fortidsminderne og bevare dem for eftertiden og dermed sikre, at fremtidige

generationer også har mulighed for at se og opleve vores fælles kulturarv. Derfor bør det overordnede princip om,

at der ikke må foretages ændringer i fortidsminder, fastholdes.

Det er svært at se hvad den nye lov vil afstedkomme af problemer, men vi håber den

fremtidige administrationspraksis vil afspejle ovenstående anbefaling.

Vi vil gøre opmærksom på at ovenstående planlagte ændringer af loven vil medføre

flere dispensationsansøgninger og flere overtrædelser at påtale ved de periodiske

tilsyn. Hvis disse gennemføres må der påregnes at tilføre flere ressourcer til de

pågældende myndigheder.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Ad. 3.

Fortidsminder, som er opført efter 1865, vil fremover ikke være automatisk beskyttede, men først være

beskyttede efter meddelelse af kulturministeren.

Dette forhold har vi ingen kommentarer til.

Ad. 4.

At der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø-og Fødevareklagenævnet, hvor der tilknyttes to sagkyndige

med faglig indsigt på kulturarvsområdet.

Vi vil gerne bifalde og anbefale at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Det er dog vores opfattelse at Danmarks Kulturarvs Forening vil være en meget

naturlig organisation til at deltage i udpegningen af sagkyndige til dette nævn.

Derved vil nedenstående anbefaling få følgende ordlyd:

Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Derved vil

afgørelser være baseret på et relevant fagligt grundlag ved hjælp af to faste sagkyndige på kulturarvsområdet.

Arbejdsgruppen anbefaler, at de to sagkyndige vælges blandt personer med arkæologiske fagkompetencer,

herunder evt. bygningsarkæologisk viden. Arbejdsgruppen anbefaler, at Organisationen Danske Museer, Danmarks

Naturfredningsforening,

Danmarks Kulturarvs Forening,

Kommunernes Landsforening, Dansk Industri og

ICOMOS kan indgå som mulige organisationer til udpegning af sagkyndige til nævnet. Arbejdsgruppen bemærker i

den forbindelse, at det er vigtigt, at de organisationer, som skal udpege de sagkyndige, har en demokratisk

repræsentationsstruktur og at de udpegede sagkyndige har et egentligt mandat.

Dette var Danmarks Kulturarvs Forenings kommentarer til selve lovforslaget.

Det havde været rigtig godt hvis der i forbindelse med nærværende forslag til

lovændring havde været set lidt på hvilke andre ændringer der kunne være relevante.

1. Der er lige nu, januar 2022, igangsat et projekt for registrering af diger. Det er rigtig fint. Men

i beskyttelsen af diger er der ikke omtalt de grøfter der ofte er enten på den ene side eller

på begge sider af et dige. Disse grøfter er opstået samtidig med etablering af diget og er

som sådan en del af digeanlægget. Det er derfor helt forkert, at de ikke er omfattet af

digebeskyttelsen. Vi har omfattende dokumentation af foranstående.

2. Der findes en del fortidsmindetyper der ikke er automatisk fredede, som ofte dækker et

større areal, og som ikke er ret godt beskyttede. Her tænkes på gamle agerspor som

højryggede agre, agerfelter, dyrkningsterrasser samt hulveje og køkkenmøddinger. Disse

bliver i sjældne tilfælde fredet, men da det ofte medfører en stor erstatning sker det

næsten aldrig. I skovloven findes en bestemmelse om at skov der er offentlig ejet er

fredskov. Vi vil gerne anbefale at der laves en tilsvarende bestemmelse der beskytter alle

ovenstående fortidsmindetyper på offentligt ejede arealer. Disse har hidtil været

nogenlunde beskyttede af skoven, men det er vigtigt at de registreres og fredes. Det giver

en stor beskyttelse af et stort antal fortidsminder uden at koste andet end opgaven med at

registrere dem. Det ville sikre i det mindste den del af dem der ligger på offentligt ejede

arealer som Stats- og Kommunalt-ejede skove, militære øvelsesanlæg m.m.

Med venlig hilsen

Danmarks Kulturarvs Forening

Formand Jørgen Mejlsø

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Sendt på mail til: [email protected] og [email protected]

Amalievej 20

1875 Frederiksberg C

Danmark

Telefon 3324 4266

[email protected]

www.skovforeningen.dk

12. januar 2022

Dansk Skovforenings bemærkninger til: Høring over lovudkast ændring af museumsloven og

lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet)

Dansk Skovforening takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til ændring af regler på

fortidsmindeområdet (ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet).

Dansk Skovforening kan bakke op kulturministerens ønske om en bedre balance mellem

beskyttelse, formidling og tilgængelighed, herunder at hensynet til formidling og tilgængelighed

styrkes i forbindelse med dispensationer til ændringer på fortidsminder, samt ønsket om at løse

udfordringerne med den eksisterende museumslovs bestemmelser om beskyttede fortidsminder.

I forhold til forslaget om at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet,

med tilknytning af to sagkyndige personer med faglig indsigt på kulturarvsområdet, anmoder

Dansk Skovforening om at blive en del af de organisationer, der er med til at indstille kandidater,

sammen med BOFY Historiske Huse og Landbrug og Fødevarer. Dansk Skovforening repræsenterer

sammen med de to andre organisationer hovedparten af de ejere, der har det daglige ansvar for

de synlige fortidsminder.

Vi skal samtidig bemærke at vi støtter Historiske Huses detaljerede bemærkninger til lovudkastet.

Med venlig hilsen

Tanja Blindbæk Olsen

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt til

[email protected]

København den 12. januar 2022/GKS

Høringssvar

Høring over lovudkast ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevare-

klagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet)

Idet vi takker for muligheden for at afgive høringssvar i relation til ovennævnte love, skal vi hermed

fremsende følgende kommentarer:

Vi kan konstatere, at lovforslaget i høj grad og med få undtagelser bygger på arbejdsgruppens anbefa-

linger, og dermed inddragelse af museums- og kulturarvsfaglig ekspertise til bedømmelse af mulighe-

der og konsekvenser af lovenes administration og ændringer af praksis.

Vi har naturligvis med interesse fulgt de sager, som har haft særlig opmærksomhed i offentligheden,

herunder eksempelvis de foreslåede tilbygninger/ændringer ved Nyborg Slot. Bygherreforeningens

holdning er, at der altid bør være en afvejning af hensyn til bevaring, beskyttelse og udvikling, hvilket

også afspejles beslægtede love som eksempelvis planloven, og vi er af det indtryk, at de foreslåede

ændringer og tilføjelser er et udtryk for et ønske om både at nuancere og skærpe denne praksis ift. de

fredede bygninger og andre fortidsminder.

Vi noterer, at der med ændringerne knæsættes en lempeligere praksis ift. visse fysiske ændringer, der

gør bygningerne/fortidsminderne mere brugbare ift. nutidig standard (fx nyere køkkenforhold i fredede

boliger), men at ændringerne som udgangspunkt skal være reversible. Dette opfatter vi positivt som et

udtryk for en særlig restaureringsholdning, der findes fortilfælde for i historien, og som i kvalificerede

tilfælde og udførelser har medført interessante diskussioner om, hvorvidt historien skal fastfryses i en

bestemt periode eller bidrage til en løbende udviklingshistorie for eftertiden.

For så vidt angår tilføjelsen til § 4 i form af nyt stk. 9, kan vi bifalde, at Bygherreforeningen ifølge æn-

dringsforslaget sammen med Dansk Industri, BYFO Historiske Huse, Landbrug & Fødevarer og Land-

distrikternes Fællesråd i forening udpeger tre ud af seks kandidater til sagkyndige medlemmer af en

ny afdeling 10 under Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet vi ser det som en naturlig styrkelse af fag-

ligheden i afgørelser, der måtte blive truffet efter lempeligere regler.

Såfremt ovennævnte giver anledning til spørgsmål eller uddybning, står vi naturligvis til disposition.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet att. Anette Kornerup

[email protected]

att.

[email protected]

Nybrogade 2

1203 København K

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af museumslo-

ven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

Lov om ændring

af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet .

KL noterer sig, at lovforslaget fastholder museumslovens grundlæggende

princip, om at der ikke må foretages ændringer i fortidsminder, men tyde-

liggør hvilke forhold, der gør sig gældende ift. at opnå dispensation , samt

hvilke ændringer, der ikke længere vil kræve dispensation.

KL noterer sig desuden, at lovforslaget bygger på et grundigt forarbejde i

den nedsatte arbejdsgruppe, ligesom den imødekommer konkrete udfor-

dringer omkring særligt Nyborg Slot-projektet.

På den baggrund hilser KL lovforslagets velkommen og vurderer, at det

er egnet til at sikre en mere hensigtsmæssig balance mellem hensynet til

bevaring og tilgængelighed af fredede fortidsminder.

KL bemærker, at arbejdsgruppen i sin rapport, anbefaler , at KL kan indgå

i udpegningen til kulturarvssagkyndige i Miljø- og Fødevareklagenævnet,

men at Kulturministeriet, jf. bemærkningerne til lovforslaget har vurderet,

at KL ikke har den fornødne ekspertise på kulturarvsområdet til denne

opgave.

Kommunerne er afgørende aktører i forvaltningen og ikke mindst formid-

lingen af den lokale kulturarv, og KL besidder gennem sine medlemmer

ekstensiv praksisnær indsigt i kulturarvsområdet.

KL opfordrer derfor til, at Kulturministeriet, i overensstemmelse med ar-

bejdsgruppens klare anbefaling, inddrager KL i kredsen af organisatio ner

med indstillingskompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

§4, stk. 9.

KL stiller sig parat til at bidrage til indstillingen af de sagkyndige medlem-

mer.

Dette høringssvar er afgivet på administrativt niveau med forbehold for

politisk godkendelse.

Med venlig hilsen

Karoline Amalie Steen, kontorchef KL

Dato: 12. januar 2022

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3968

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til

Kulturministeriet

Dansk Vejhistorisk Selskab

c/o Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

DK-1577 København V

CVR 31802067

Web:

www.vejhistorie.dk

E-mail: [email protected]

Dato: 12. januar 2022

Høring over lovudkast ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

(ændring af regler på fortidsmindeområdet).

Dansk Vejhistorisk Selskab er en privat forening, hvis formål er at fremme interessen for den

historiske udvikling af Danmarks veje og deres brug ud fra samfundsmæssige og tekniske

synspunkter.

Selskabet arbejder bl.a. for at bevare vejhistoriske lokaliteter og objekter som veje, broer,

milesten og andre historiske sten langs vore veje. Dette sker i samarbejde med Slots- og

Kulturstyrelsens Center for kulturarv, museer, kommuner og lokalhistoriske foreninger m.fl.

Selskabet er blevet gjort bekendt med, at lovudkastet til ændring af museumsloven er sendt i

offentlig høring ved Kulturministeriets skrivelse af 18. december 2021.

Museumsloven har væsentlig betydning for selskabets virksomhed. Selskabet ønsker derfor at

afgive følgende bemærkninger til lovudkastet:

Selskabet kan tilslutte sig de foreslåede ændringer af museumslovens § 29 e og j, herunder

vægtningen af forhold, der kan sikre og styrke fortidsmindets bevaring samt formidling og

tilgængelighed.

Selskabet har følgende bemærkninger til de foreslåede ændringer af museumslovens bilag 1,

kapitel 1:

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Vedrørende milesten:

Selskabet er af den opfattelse, at alle milesten bør være automatisk beskyttet, uanset deres alder.

Begrundelse:

Langt de fleste bevarede milesten er opsat før 1865 og vil således fortsat være automatisk

beskyttede iht. lovudkastet, men der findes et mindre antal bevaringsværdige milesten på Fyn og i

Jylland, som på grundlag af deres kongelige navnetræk kan dateres til perioden 1863-1912.

Desuden er bevaret et antal milesten, som ikke med sikkerhed kan dateres præcist, men som er

typiske for en landsdel eller et amt. Disse sten bør også fortsat være beskyttede.

Der er ikke opsat milesten senere end 1912, hvor loven om indførelse af det metriske system i

Danmark trådte i kraft, men der opdages stadig hvert år nogle få milesten, som ikke tidligere er

blevet registreret i Slots- og Kulturstyrelsens database Fund og fortidsminder .

Vedrørende kilometersten:

Kilometersten er ikke nævnt specifikt i loven, men anses for at være omfattet af og lignende i

bilag 1, kapitel 1, pkt. 10). De ældste danske kilometersten stammer fra tiden omkring 1912 og de

nærmest følgende år. Flere af disse har kulturhistorisk værdi, især de store sten tegnet af

arkitekten P. V. Jensen-Klint. Desuden findes et antal forskellige typer af tidlige kilometersten, som

er typiske for en landsdel eller et amt. Disse bør fortsat være beskyttede.

Selskabet skal endvidere gøre opmærksom på, at et antal kilometersten og nogle få

amtsgrænsesten, især i Jylland og på Fyn, oprindeligt er milesten, som blev opsat før 1865, men

som omkring 1912 blev ændret, flyttet og genanvendt. Disse sten bør efter selskabets opfattelse

fortsat være automatisk beskyttede efter de samme regler som gældende for milesten.

Vedrørende vejvisersten og amtsgrænsesten:

Disse sten er ikke nævnt specifikt i loven, men anses for at være omfattet af og lignende i bilag

1, kapitel 1, pkt. 10). Der findes kun et begrænset antal bevaret. Det er selskabets opfattelse, at de

alle bør være automatisk beskyttede uanset deres alder.

Selskabet har følgende bemærkninger til de foreslåede ændringer af museumslovens bilag 1,

kapitel 2:

Vedrørende dæmninger, bro- og vejanlæg:

Mange af de ældste af disse anlæg er opført før 1865 og vil derfor også i fremtiden være

automatisk beskyttede.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

En del broer fra tiden efter 1865 er imidlertid historiske og bevaringsværdige på grund af deres

design, konstruktion eller anvendte materialer. De broer, som ikke allerede er fredet, bør i

fremtiden være beskyttet ved meddelelse fra kulturministeriet.

Vejudstyr (ud over milesten, kilometersten og vejvisersten) er f.eks. vej- og gadeskilte,

færdselstavler, lyssignaler, vej- og gadebelysning samt andre former for vejafmærkning. De fleste

af disse genstande stammer fra tiden efter 1865, men kan have kulturhistorisk interesse på grund

af deres design, eller fordi de er tidstypiske. Det er selskabets opfattelse, at sådant vejudstyr i

fremtiden bør være omfattet af bilag 1, kapitel 2, pkt. 19) Øvrige kulturhistoriske anlæg og

konstruktioner.

Afsluttende bemærkninger:

Dansk Vejhistorisk Selskab har forståelse for, at alt ældre end 100 år ikke automatisk kan bevares.

Hvis historiske broer, vejstykker og andre trafik- og transportanlæg og -udstyr ikke uigenkaldeligt

skal forsvinde, må området overvåges af et ansvarligt museum med forskning og internationalt

samarbejde på området. Dette har ikke været tilfældet siden lukningen af Danmarks Vej- og

Bromuseum i 2012.

Selskabet finder, at der efter et passende åremål bør være mulighed for at justere tidsgrænsen

1865.

Selskabet bidrager gerne med forslag til, hvilke vejhistoriske lokaliteter og genstande fra tiden

efter 1865, der bør være beskyttet efter meddelelse af kulturministeren.

Med venlig hilsen

Niels Christian Skov Nielsen

Formand for Dansk Vejhistorisk Selskab

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dato: 12. januar 2022

Til: Slots- & Kulturstyrelsen

Skrevet af: Jan Pedersen,

[email protected],

Danmarks Naturfredningsforening

Til Kulturministeriet

Høringssvar til ændringsforslag af gældende museumslov,

der vil muliggøre eksempelvis genfortolkning af Nyborg Slot

Danmarks Naturfredningsforening har gennemkikket det materiale, der blev udsendt lørdag

den 18. december 2021 med høringsfrist 12. januar 2022. På grund af ferieafholdelse har den

uhensigtsmæssige høringsfrist hen over jul og nytår i Danmarks Naturfredningsforenings

tilfælde betydet, at høringssvaret er udarbejdet i relativ hast.

Hvorfor det er påkrævet med væsentlige ændringer i gældende museumslov, som der her

lægges op til, fremgår desværre ikke tydeligt i det tilsendte materiale, hvor man skal lede helt

henne i baggrundsrapporten fra museumsverdens arbejdsgruppe for at finde frem til et muligt

svar: Nyborg Slot.

Angiveligt har det overrasket i museumsverdenen, at sager indbragt til det uvildige Miljø- &

Fødevareklagenævn har et udfaldsrum, der kan hhv. underkende og bifalde trufne afgørelser.

En praksis som gældende dansk lovgivning hviler på! Klagenævnenes upartiskhed og uvildig-

hed er det gennemgående og urokkelige element i den konstruktion. I baggrundsrapporten fra

arbejdsgruppen har man gennemgået alle 23 prøvelser af Slots- & Kulturstyrelsens afgørelser

fra 2015-2020 i Miljø- & Fødevareklagenævnet. Heraf fremgår det, at 6 blev afvist administra-

tivt, og 17 realitetsbehandlet. Af disse gav Miljø- & Fødevareklagenævnet medhold til Slots- &

(genfortolkning af firfløjet a

igt er anført i bilagene til rapporten.

Danmarks Naturfredningsforening har fundet baggrundsinfo i medierne om Nyborg Slot sagen.

Angiveligt er der tale om et projekt under ledelse af samme Slots- & Kulturstyrelse som

herunder bygge ovenpå

eksisterende ruin. I pressen udtalte daværende borgmester i Nyborg Kommune sin fortørnelse

over Miljø- & Fødevareklagenævnets afslag med begrundelsen, at man havde arbejdet på

projektet i 10 år og det var anslået til 350 millioner kroner. Afslaget fik endda Østfyn Museum

afslag eller klagen fra Østfyns Museum til Ombudsmanden fremgår af hjemmesiden for Nyborg

Slot, hvis nyhedskartotek ellers omfatter stort og småt. Ombudsmanden afviste klagen.

Miljø- & Fødevareklagenævnet har endvidere i marts 2021 afvist at genbehandle sagen, hvilket

udløste en politisk delegation til Folketingets Kulturudvalg af daværende borgmestre fra

Nyborg, Kerteminde og Langelands kommuner. Kort efter blev den håndplukkede arbejds-

gruppe nedsat, hvilket resulterer i de foreslåede ændringer af museumsloven.

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø

+45 39 17 40 00

www.dn.dk

[email protected]

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dato: 12. januar 2022

Til: Slots- & Kulturstyrelsen

Skrevet af: Jan Pedersen,

[email protected],

Danmarks Naturfredningsforening

I Miljø- & Fødevareklagenævnets afslag over Nyborg Slot projektet indgår en vurdering af,

hvorvidt Slots- & Kulturstyrelsen er inhabil i sagen, når styrelsen selv står fadder til projektet,

samtidig med også at give tilladelser til det. Her vægter Miljø- & Fødevareklagenævnet flere

forhold, herunder (u-)muligheden for substitution af ansvaret, samtidig med at Center for

Restaurering og Projektet vægtes som væsentligt forskelligt fra samme styrelses Center for

Kulturarv, Fortidsminder, begge under Slots- & Kulturstyrelsen. I en verden af to selvstændige

styrelser - Slots- & Ejendomsstyrelsen og Kultur(arvs)styrelsen - som det har været tilfældet

indtil for få år siden, ville denne diskussion om inhabilitet ikke have været nødvendig at skulle

tage stilling til. Hvis loven vedtages i sin nuværende form, vil den type sager, hvor Slots- &

Kulturstyrelsen har en finger med i begge lejre, blive hyppigere og hyppigere, noget forslaget

ikke helt ses at adressere problemerne ved.

Umiddelbart kan det både undre og ryste, at et enkelt prestigeprojekts løben panden mod

muren (først efter 10 års arbejde med projektet?), skal udløse en lovændring (faktisk to, når

loven om Miljø- & Fødevareklagenævnet også ændres!). Høringssvarene forud for optagelsen

af de § 4 beskyttede sten- og jorddiger i daværende naturbeskyttelseslov i museumsloven

anno 2004 vækker i hvert fald genklang, i forhold til at Kulturministeriet ikke nødvendigvis er

sig ændringernes rækkevidde fuldt ud bevidst. Dengang råbte flere høringsparter op om

analogt til § 3 beskyttede naturområder, når nu digerne i stedet blev forflyttet til at være del

af fortidsminder i museumsloven. Et forhold som daværende Kulturarvsstyrelse negligerede,

men som i dag har ført til massive fjernelser og flisning af alt levende på digerne, noget der i

] at flest mulige skal opleve, forstå og have glæde

, som gentages flere steder af lovforslaget.

Når Danmarks Naturfredningsforening læser ned igennem det relativt rodede og uklare

tekstunivers i høring, så kan foreningen ingen steder læse, at ændringerne ikke

også

vil

påvirke alle beskyttede sten- og jorddiger foruden alle gravhøje mv., på trods af ændringernes

udgangspunkt i Nyborg Slot. Det fremføres til gengæld flere steder at lovgivningen er stort set

uændret siden 1937, hvilket så blot understreger at Slots- & Kulturstyrelsen er relativt blind

for den omfattende inddragelse af biologiske og naturhistoriske kvalitetselementer, som

samme lov fik ansvaret for i 2004.

Kogt ind til benet skal der ændres i, hvordan man fremadrettet kan meddele dispensationer til

ændringer i tilstanden af fortidsminder. Fremadrettet skal det være op til Kulturministeren,

gyldige, bløde betragtninger, som skal medtages på vægtskålen til fordel for dispensation,

frem for afslag. Skulle heller ikke dette være nok til at gennemføre et prestigeprojekt som

vil den til enhver tid siddende Kulturminister kunne

på museumsloven og Slots- & Kulturstyrelsens fuldstændig blinde vinkler for biodiversitet på

såvel sten- og jorddiger men også gravhøje og muligheden for at genoprette god pleje af disse

ved eksempelvis afbrænding, så er der masser af forhold, som Slots- & Kulturstyrelsen burde

have taget op til lovrevision længe før end denne særlovslignende foranstaltning. Ydermere

bekymrer det markant, at det ingen steder fremgår, at den lempeligere praksis og

netop ikke også kommer til at vedrøre

gravhøje i det åbne land, gravhøje nær beboelse eller for den sags skyld allerede foretagne

ulovlige nedlæggelser af sten- & jorddiger, som skal tælles i tusindvis, foruden de hundredvis

af diger hvis lovliggørelse er fortabt af Slots- & Kulturstyrelsens egen myndighedspassivitet.

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø

+45 39 17 40 00

www.dn.dk

[email protected]

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dato: 12. januar 2022

Til: Slots- & Kulturstyrelsen

Skrevet af: Jan Pedersen,

[email protected],

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforenings mangeårige arbejde med beskyttelsen af gravhøje,

kirkegårdsdiger og beskyttede sten- og jorddiger, der ofte er formidlet i klager til Miljø- &

Fødevareklagenævnet, har aldrig givet grund til at kritisere nævnet for manglende ekspertise

eller for ikke at følge lovens oprindelige og nuværende intentioner til punkt og prikke. Derfor

forekommer ønsket om at indsætte to særligt kulturkyndige ministerudpegede konsulenter

som overflødigt og mistillidsskabende baseret på denne ene sag, Nyborg Slot. Hvordan kan et

Kulturministerium i øvrigt foreslå en lovændring, der ligger udenfor ministeriets resortområde?

Er det overhovedet muligt rent lovteknisk?

Når Kulturministeriet savner kulturkompetencer i Miljø & Fødevareklagenævnet, ser Danmarks

Naturfredningsforening behov for at pege på Slots- & Kulturstyrelsens manglende kompetencer

på naturområdet. I flere forskellige sammenhænge har Danmarks Naturfredningsforening

måtte konstatere en ekstrem svag forståelse for biodiversitet på gravhøje, hvor Slots- &

Kulturstyrelsen i nuværende og tidligere sager har været stærke modstandere af

Kulturstyrelsen har en oplevelse af, at de sten, der måtte titte frem af jorden vil

varmesprænge og ødelægges, noget man må antage er sket for århundreder siden, hvis det

vel at mærke overhovedet er sket. Tilsvarende er ligegyldigheden overfor den biodiversitet på

de 35.000 km beskyttede sten- og jorddiger himmelråbende. Trods gentagne henvendelser om

den massakre på gamle hule træer og hjemmehørende blomstrende buske, der har befolket

digerne i snart 200 år, som foregår nu og har stået på over adskillige år, har Slots- &

Kulturstyrelsen valgt at forholde sig totalt afventende. Kun yderligere forhalende udpegninger

og undersøgelser af disse landskabs- og kulturelementer, som har ligget frit synligt og

tilgængelige i århundreder, har styrelsen kunne finde på. Ikke en eneste sag om totalfjernelse

af alt levende ovenpå digerne har Slots- & Kulturstyrelsen formået at træffe, hvilket er

beskæmmende. Særligt i lyset af digernes massive bidrag til

landets 3. rigeste naturområde målt på rødlistede arter (seneste nationale rødliste).

Gennem en årrække har der både fra politisk side og i befolkningen

generelt været et ønske om, at vores fælles kulturarv ikke bare skal bevares til fremtidens

generationer, men at den også er tilgængelig og formidles til samtiden. Kulturarven skal ikke

kun være for få indforståede. Tværtimod er ønsket, at flest muligt skal kunne opleve, forstå og

have glæde af vores fælles kulturarv. På den måde skabes også større opbakning til selve

bevaringsindsatsen

og læser det i sammenhæng med ovenstående, så er det slående så

blind Slots- & Kulturstyrelsen har været for biodiversiteten på gravhøje og sten- og jorddiger -

men også forsvarsvolde. Eksempelvis Fredericia Vold, der er lavet af jord fra længe før

landbruget ødelagde forbindelsen med naturen, og derfor burde rumme mere end den

håndfuld smaragdgrønne græsarter, som har rullet deres tykke tæppe udover det hele. Faktisk

forbindelse med reference til naturbeskyttelseslovens fortidsmindebeskyttelseslinje.

Når lovforslaget reelt er baseret på et enkelt projekt, Nyborg Slot, så skræmmer sporene fra

da Slots- & Ejendomsstyrelsen i forbindelse med renoveringen af Fredensborg Slotspark i

2013, så stort på forekomsten af den sjældne og rødlistede bregne Murrude, som blev fjernet i

smuksering af flere marmorstatuer. Endelig er mange lignende

renovering i sidste ende formentlig også skal dispenseres fra.

Opsummerende må Danmarks Naturfredningsforening konkludere, at de foreslåede

lovændringer virker unødvendige og baseret på ét enkeltstående afslag fra et i øvrigt sundt

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø

+45 39 17 40 00

www.dn.dk

[email protected]

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dato: 12. januar 2022

Til: Slots- & Kulturstyrelsen

Skrevet af: Jan Pedersen,

[email protected],

Danmarks Naturfredningsforening

klagenævnssystem, der jævnligt udsættes for politisk indblanding, samtidig med at foreningen

vil stille et åbent spørgsmålstegn ved, hvorvidt det ligger indenfor Kulturministeriets

rækkevidde at ændre på et klagenævn under Miljøministeriet. Da der angiveligt er et bredt

politisk flertal bag ændringsforslaget, er høringssvarene formentlig ret underordnede. Derfor

vælger Danmarks Naturfredningsforening at se frem imod en snarlig oprydning i og revision af

museumsloven, så lovgivningen endelig kan få rystet 1937-støvet af sig, og være en del af

en national indsats for biodiversitet. Dette vil naturligvis kræve politisk vilje og biologisk

faglighed og indsigt i Kulturministeriet og Kulturstyrelsen, eller i det mindste at minister og

styrelse inddrager de fornødne fagligheder. I den sammenhæng står Danmarks

Naturfredningsforening gerne til disposition med erfaring og cases.

På Danmarks Naturfredningsforenings vegne

Jan Pedersen, biolog og naturkonsulent

DN Sekretariatet

[email protected]

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø

+45 39 17 40 00

www.dn.dk

[email protected]

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dato

Side

10. januar 2022

1 af 2

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Høring over lovudkast – ændring af museumsloven og lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet)

Vi sender hermed Landbrug & Fødevarers bemærkninger til den høring, Kulturministeriet har

udsendt d. 18. december 2021 med udkast til ændring af museumsloven og lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Indledningsvis ønsker vi at kvittere for, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der har haft lejlighed til

grundigt at gennemgå den nuværende administrationspraksis og foreslå velmente og tidssvarende

lempelser. Der er ikke tvivl om, at fortidsminder skal respekteres, men der kan være en vanskelig

afgrænsning af fortidsmindets omfang.

Overordnet set er vi på den baggrund positive over for de lempelser, der her lægges op til.

Landbruget har i flere tilfælde været i den situation, at for længst nedlagte diger ønskes retableret,

selvom den nuværende ejer ikke har haft kendskab til eller mulighed for at kunne se, at

nedlægningen har fundet sted. Retableringen giver i sig selv dog ikke bevaringsværdige

fortidsminder. Vi anbefaler derfor, at det med de foreslåede ændringer i § 29j yderligere angives, at

”forholdet er nedlagt i god tro og ikke uden uforholdsmæssige omkostninger kan retableres”.

En retablering af et forsvundet dige skaber ikke et fortidsminde, kun en kopi. Vi anbefaler derfor, at

der i forbindelse med behandling af dispensationssager m.v. sker en vurdering af fortidsmindets

bevaringsmæssige værdi i form af en individuel værdibaseret fredningsbeskrivelse.

Vi vil desuden gerne opfordre til, at ejerne af privatejede fortidsminder inddrages i så vid

udstrækning som muligt i forbindelse med vurderingen af, om der er tale om fortidsminder af

underordnet betydning. Dette kan ske i form af høring og vurdering af proportionalitetshensyn.

Der lægges i forslaget op til, at Landbrug & Fødevarer skal være med til at udpege sagkyndige til

en ny kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Vi stiller os meget gerne til rådighed ift.

indstillingen, men vil ikke undlade at nævne, at vi meget gerne ser, at nævnet i højere grad gør

brug af sagkyndige medlemmer, og ikke mindst besigtigelse i disse sager, hvor vurderingen af det

konkrete fortidsminde i høj grad er en skønspræget afgørelse.

I forhold til indstillingsberettigede organisationer mener vi, at det er vigtigt, at ejere og brugere er

med til at udpege medlemmerne af klagenævnet.

Da BYFO, Historiske Huse, Landbrug & Fødevarer, samt Dansk Skovforening tilsammen

repræsenterer og har det daglige ansvar for størsteparten af landets 32.000 synlige fortidsminder,

foreslår vi i tråd med Høringssvaret fra Historiske Huse, at det er disse tre foreninger, der sammen

med Landdistrikternes Fællesråd i forening indstiller tre kandidater.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 2 af 2

Vi er desuden helt på linje med Historiske Huse, når de i deres høringssvar ønsker en øget

mulighed for dispensation på bebyggede fortidsminder med blandt andet privat beboelse.

Med venlig hilsen

Mikael Strandbygaard

Chefkonsulent

Miljø & Bæredygtighed

M +45 2857 6901

[email protected]

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk

Kongens Lyngby, januar 2022

Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk

Kongens Lyngby den 12. januar 2021

Udtalelse til forslag til lov om ændring af museumsloven og lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet. (Ændring af regler på fortidsmindeområdet)

Bygningskultur Foreningen finder, at det er hensigtsmæssigt med en revidering af de gældende

bestemmelser i museumsloven, der under er række forudsætninger kan medføre en mere smidig

sagsbehandling i ansøgninger om ændringer i tilstanden i fortidsminder. Det må dog understreges,

at det er vores opfattelse, at loven fortsat bør administreres restriktivt.

Foreningen finder det positivt, at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og

Fødevareklagenævnet, og at indstilling af de sagkyndige medlemmer sker i samarbejde mellem

Landsforeningen for Bygnings-og Landskabskultur og andre sagkyndige organisationer.

Venlig hilsen

Birte Rørbæk

Formænd

Bente Kjøller

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

12 feb 22

kh/BA

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af

museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

(Ændring af regler på fortidsmindeområdet)

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum finder, at der er mange

positive elementer i det forslag til ændring af museumsloven, der sendtes i

høring den 18. december 2021. Vi kan kun bifalde, at der med

ændringsforslaget sigtes mod at skabe bedre muligheder for adgang til og

formidling af vore fortidsminder.

Det i lovforslaget fremsatte ønske om at ophæve den automatiske fredning af

fortidsminder opført efter 1865 giver imidlertid anledning til en vis

bekymring. Vi forstår, at fredede fortidsminder, der daterer sig efter 1865,

fortsat vil bibeholde deres beskyttelse såfremt loven vedtages, men at de nu

kan af-fredes på foranledning af kulturministeren. Vi forstår videre, at

kulturministeren i reglen kun vil tage initiativ til at vurdere muligheden for

af-fredning, såfremt kulturministeren modtager henvendelser fra borgere

eller institutioner desangående. I den forbindelse finder vi det naturligvis

overordentligt vigtigt, at beslutninger i sådanne sager hviler på et solidt

fagligt grundlag. Den foreslåede oprettelse af en kulturarvsafdeling i Miljø-

og Fødevareklagenævnet, hvor klagesagerne behandles med deltagelse af to

sagkyndige inden for kulturarvsområdet er derfor efter vor opfattelse af stor

vigtighed. Imidlertid savner vi en eksplicitering af de lokale

kulturarvsinstitutioners rolle. Det bør være således, at man i sager om

eventuelle affredninger altid inddrager det pågældende museum i hvis

ansvarsområde det specifikke fortidsminde findes

og dertil museer med

særlige ansvarsområder, der kan have relevans grundet fortidsmindets

karakter. Involvering af museerne i beslutningsprocesserne finder vi dertil

har en særlig relevans, i de tilfælde, hvor anmodningen om en eventuel

fredningslempelse eller af-fredning måtte komme fra en statslig institution.

Her kan involveringen af de statsanerkendte museumsinstitutioner være

med til at sikre armslængdeprincippet.

Det er vigtigt, at en eventuel lovændring ikke medvirker til at erodere

opfattelsen af de fredede fortidsminders status generelt. Bevarelsen af fredet

kulturarv i er i almindelighed allerede under pres fra mange sider. Diverse

privatøkonomiske interesser, samfundsmæssige behov for udvikling af

Randersvej 2

8963 Auning

Danmark

T +45 8648 3001

F + 45 8648 3181

[email protected]

www.gammelestrup.dk

Protektor:

Hans Kongelige Højhed

Prins Joachim

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

12 feb 22

kh/BA

infrastruktur mv. og

tilsidesættelse.

i stigende grad

ønsker om øget hensyntagen til

naturen har en styrke og en bevågenhed, der kan føre til kulturarvens

Endelig finder vi at en vedtagelse af lovforslaget fordrer, at der udarbejdes og

fremlægges en klar politik for, hvorledes man sikrer sig, at der løbende sker

en hensigtsmæssig udpegning af fortidsminder, hvis tilblivelse daterer sig

efter 1865.

De bedste hilsener

Britta Andersen

Museumsdirektør

Gammel Estrup

Danmarks Herregårdsmuseum

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

12.01.22

Til

[email protected]

Høring over lovudkast - ændring af museumsloven og lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet)

Organisationen danske Museer (ODM) takker for muligheden for at afgive høringssvar

til ovennævnte lovudkast.

Overordnet ser ODM positivt på, at ændringerne i museumsloven bekræfter og

fastholder vigtigheden af at beskytte kulturarven, men tillige også har til hensigt at sikre

og præcisere hensynet til formidling og tilgængelighed, hvilket i øvrigt Museumslovens

§1 og §2 understreger vigtigheden af.

Det er af afgørende betydning, at kulturarven formidles og tilgængeliggøres for alle, for

netop derved kan den fastholde såvel sin fortidige- som sin nutidige betydning og

medvirke til at sikre, at den bevares for eftertiden. Vi noterer i øvrigt, at forarbejdet til

lovændringerne i høj grad bygger på det grundige forarbejde, som en række eksperter

fra landets museer har udarbejdet.

ODM vil gerne kvittere for, at lovforslaget adresserer de to opmærksomhedspunkter,

som vi bragte på banen ved vores skrivelse af 28. februar 2021 til Kulturministeren og

Erhvervsministeren. Det er således positivt, at lovforslaget tydeliggør

dispensationspraksis og generelt er opmærksom på at sikre, at der for fremtiden er en

ensartet og mere gennemsigtig praksis. Det er endvidere af væsentlig betydning, at det

med lovforslaget sikres, at der beskikkes sagkyndige med ekspertise inden for

kulturarvsområdet i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Vi bemærker med tilfredshed, at

ODM er udpeget til at skulle medvirke til at vælge kandidater til nævnet. En rolle vi

gerne påtager os.

ODM undrer sig dog over, at der i bemærkningerne 3.5.4 står, at Kulturministeriet

godtager arbejdsgruppens anbefaling til organisationer, som kan udpege sagkyndige til

en ny kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog mener

Kulturministeriet ikke, at Kommunernes Landsforening har den fornødne ekspertise på

kulturarvsområdet og derfor ikke bør være blandt organisationerne, som udpeger

sagkyndige til den nye kulturarvsafdeling. I tillæg hertil mener Kulturministeriet, at

antallet af organisationer, som kan udpege sagkyndige bør øges, være lige i antal og

varetage hhv. et brugerperspektiv og bevaringsperspektiv. Derfor vurderer

Association of Danish Museums

Vartov, Farvergade 27D

1463 København K, Denmark

T + 45 4914 3966

F + 45 4914 3967

[email protected]

www.dkmuseer.dk

Nils M. Jensen

Direktør/Director

M +45 25489328

[email protected]

1/3

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet, at BYFO Historiske Huse og Landbrug & Fødevarer,

Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur, Bygherreforeningen og

Landdistrikternes Fællesråd bør tilføjes som organisationer, der repræsenterer et

brugerhensyn. Når KL ik

fsv. angår Landbrug og Fødevarer, Bygherreforeningen og Landdistrikternes fællesråd,

der ikke formodes at besidde sagkyndig ekspertise på kulturarvsområdet og på et

område der handler om de fredede fortidsminders ve og vel.

Den foreslåede 1865-

til f.eks. midlertidige formidlingstiltag på og ved fredede fortidsminder, ser vi som et

velkomment afbureaukratiseringsbidrag, når blot det sikres, at der udarbejdes grundige

praksisbeskrivelser og påpasselighed i sagsbehandlingen. Der bør i den sammenhæng

arbejdes grundigt med praksis i forhold til defi

formidlings-

. Det hilses

og udtryk, og ændringerne vil i udgangspunktet skul

Bemærkningerne, kap. 1 indledningen, s. 10.

Vedr. Bemærkninger 3.3 s. 23ff

anføres under

3.3.3 at forhold af underordnet betydning generelt er kendetegnet ved at være

beskedne, midlertidige og reversible forhold. Der vil således være tale om ændringer,

der kun medfører ubetydelige fysiske indgreb på fortidsmindet, og som kun i ringe grad

påvirker den visuelle oplevelse. Som eksempler på forhold af underordnet betydning

kan bl.a. angives opstilling af havemøbler og trampoliner på terræn eller udskiftning af

beplantning, der ikke vurderes at skade fortidsmindets konstruktion eller kulturlag. På

vejbroer og -dæmninger kan eksisterende asfaltbelægning og anden belægning, der ikke

har historisk sammenhæng med fortidsmindet, vedligeholdes og udskiftes. For

nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og

bemærkningerne hertil

Nyordningen bifaldes generelt, men ved visse fortidsminder er opstilling af havemøbler,

trampoliner etc. medvirkende til at sløre fortidsmindets karakter. Også beplantning, der

er helt fremmed for et fortidsmindes karakter og historiske kontekst, kan være

problematisk. Lovforslaget tager således kun hensyn til om en ændring har indvirkning

på konstruktion eller kulturlag, men ikke på den visuelle oplevelse. Der kunne nævnes

eksempler hvor fortidsminders udtryk sløres væsentligt af borde/bænkearrangementer,

blomsterkummer og parasoller, og som giver indtryk af ferieland og restaurant. Der er

også eksempler hvor helt fremmedartet beplantning ændrer et fortidsmindes karakter

herunder både udsyn og indsigt - og som giver fortidsmindet karakter af haveanlæg.

Det må formodes, at reglen om ændringer af underordnet betydning med forslaget vil

skabe flere konflikter og mere sagsbehandling. Det forudses endvidere, at det vil være

forbundet med vanskeligheder at få etableret en gennemskuelig praksis, og således ikke

vil medvirke til at skabe et mere gennemsigtigt administrationsgrundlag, som det

tilstræbes efter

rincip 1 (side 38)

I sammenhæng hermed er er ordvalget i § 29e uheldigt. Her indsættes efter stk. 5 som

nyt stykke: »Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ændringer i

tilstanden af fortidsminder, der er af underordnet betydning efter stk. 1, herunder

hvilke ændringer i tilstanden af et fortidsminde, der anses for at være af underordnet

2/3

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

betydning. Som teksten er udformet kan man komme i tvivl om nærmere regler gælder

fortidsminder af underordnet betydning - eller om det gælder ændringer af

underordnet betydning.

Med venlig hilsen

Nils M. Jensen

Direktør

3/3

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

6. januar 2022

Til:

[email protected]

Høringssvar over lovudkast ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

(ændring af regler på fortidsmindeområdet).

I Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har vi med interesse fulgt sagen om Nyborg

slot og arbejdet i den arbejdsgruppe som ministeren, i den forbindelse, nedsatte. Arbejdsgruppens

opgave var at

vurdere behovet for en ændring af museumslovens bestemmelser på

fortidsmindeområdet med henblik på at sikre den rigtige balance mellem beskyttelse og

formidling. Denne vurdering har nu udmøntet sig i et lovforslag, der lemper reglerne for formidling

på fortidsminder og dermed vil gøre det muligt, bl.a., at realisere byggeriet på Nyborg slot.

I Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur har vi følgende bemærkninger til ændring af

lov og Miljø- og Fødevareklagenævnet:

Først og fremmest ser vi positivt på forslaget om at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og

Fødevareklagenævnet og at to faste, sagkyndige på kulturarvsområdet kan indkaldes i konkrete

sager. Vi ser frem til, i samarbejde med Organisationen Danske museer, Danmarks

naturfredningsforening og ICOMOS at indstille tre kandidater.

I Landsforeningen for bygnings- og Landskabskultur har vi følgende bemærkninger til forslaget til

lov om ændring af museumsloven:

Med indførelsen af §29 j stk. 3 åbnes op for en række forhold, der kan tillægges positiv vægt når

det vurderes, hvorvidt der er tale om et særligt tilfælde, og der dermed kan foretages ændringer i

fortidsmindet. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur vurderer, at en sådan lempelse

kan få uønskede konsekvenser for fortidsminderne.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Udfordringen er i hvert fald at sikre, at denne formidling foregår på stedets og historiens

præmisser.

Formidling er allerede i dag et af de hensyn som kan retfærdiggøre, at der dispenseres fra

museumslovens generelle forbud mod byggeri på fortidsminder. Hensynet til formidling,

tilgængelighed, og et større handlerum for fortidsminder i brug, mener ministeren altså skal

tillægges endnu større vægt end, hvad loven giver mulighed for i dag.

Forslaget til lempelsen af loven er, som allerede nævnt, primært affødt af byggeriet til 350 mio. på

Nyborg Slot.

Opfordringen herfra skal lyde, at man skal tænke sig rigtig grundigt om før der ændres i

museumsloven. Det er klart, at der lokalt er stærke interesser i de enkelte projekter, store som

små. Tillades et kæmpe byggeri på Nyborg Slot, vil det derfor være ganske uforståeligt, at der

f.eks. på gravhøjene ikke kan etableres større formidlingstiltag; hvad med et udkigstårn på toppen

af gravhøjene?

Det bærende i den nugældende museumslov er at beskytte fortidsminderne imod fysiske og

visuelle ændringer og således sikre, at deres arkæologiske vidnesbyrd bevares intakt og at deres

oprindelige udtryk og fortælling opretholdes for eftertiden. Disse bestemmelser har eksisteret i

næsten 100 år. Imidlertid vil ændringer, uanset hvor gennemtænkte de er, have konsekvenser som

rækker langt ind i fremtiden.

Hvad sker der egentlig med de steder og den kulturarv, vi skal opleve, hvis det hele bliver pakket

ind i moderne bygninger med caféer, museumsbutikker og super aktuel arkitektur? Jeg frygter, at

det hele kommer til at ligne hinanden. Det bliver umuligt at kende forskel på om du har oplevet et

voldsted, en slotsruin, et vadehavslandskab eller en skovvandring, for der står sjove trappetårne

alle steder, og museumscaféen serverer den samme, kultiverede frokost og har de samme

tørklæder til salg, hvad enten du besøger Bornholm eller Nyborg.

Vores opfordring er derfor klar: Formidlingen skal underlægge sig stedet. I denne digitale tidsalder

kan et link, eller en QR-kode, lynhurtigt sende enhver med en smartphone hen til en hjemmeside

med alle de informationer, der er nødvendige for at forstå det pågældende sted. Små film og

guider, der bogstavelig talt falder lige ned i hånden på de besøgende, fortæller stedets historie og

virtuelle briller kan føre dig direkte ind i historien.

Hvis der endelig skal bygges faste installationer på fortidsminder, skal det ikke bare tilgodese de

turister, der i dag er på konstant og hektisk jagt efter nye steder at besøge, ej heller fordi lokale

interesser har stærkt fokus på turistmasserne.

Nye trends vil i større omfang lægge vægt på en autentisk oplevelse af uforstyrret ægthed og

autenticitet således at den besøgende, med udgangspunkt i mere beskedne formidlingsgreb og

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

egen fantasi, selv kan skabe fortælling og oplevelse. Store formidlingstiltag, der er interessante på

anlægstidspunktet, kan vise sig hurtigt at blive utidssvarende.

Ændringer af underordnet betydning

Der indsættes i loven en bemyndigelsesbestemmelse til kulturministeren til at fastsætte regler om

ændringer af underordnet betydning, hvor der ikke skal søges om dispensation. Vi mener, at der i

loven skal være en nærmere præcisering af, hvilke ændringer i tilstanden af fortidsminder, der er

af underordnet betydning.

Med venlig hilsen

Karen Margrethe Olsen

Formand

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Høringssvar fra

Foreningen for Nyborgs Forskønnelse

til lov om ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Ændring af regler på

fortidsmindeområdet).

Holckenhavn, den 17. januar 2022

Allerførst må Foreningen for Nyborgs Forskønnelse pointere Foreningens store utilfredshed med

tidspunktet for høringsbrevets udsendelse lige op til en juleferie, hvor tiden er knap, og som i

Foreningens tilfælde IKKE blev modtaget, før Foreningen selv gjorde opmærksom på ikke at have

modtaget dette og efter at være blevet oplyst om brevets eksistens fra anden side og dette på

selve

dagen for høringsfristens udløb - 12. januar.

Samtidigt har Foreningen måtte konstatere en høringsfrist for indsendelse af materialet, der var

forkert

i henhold til gældende regler. Efter denne påpegning og efter selv at skulle anmode om at

få høringsbrevet sendt, fik Foreningen udsættelse til mandag den 17. januar. En dato, som de

øvrige foreninger næppe har været vidende om, og som dermed har givet dem al for kort tid til så

tydeligt, at en revision af Museumsloven har afsæt i Nyborg Slot højst sandsynligt i et forsøg på at

kunne legitimere en eventuel omgørelse af en demokratisk afgørelse, der viste sige ikke at falde

ud til diverse særinteressers forhåbning og ønsker.

Ovenstående trækker yderligere spor til tiden med afgørelsen om dispensation fra

fredningsbestemmelserne for projekt Nyborg Slot, jfv. Museumslovens §29e stk.1, der blev

offentliggjort 19. juni 2019. Meget upassende fandt denne afgørelse sted under et

forretningsministerium. Denne kendsgerning svækker enhver tillid til en lovgivning, der skal kunne

stå entydig, uanfægtet og hævet over al øvrig beslutnings- og myndigheds udøvelse i det danske

samfund. Dette umiddelbare indtryk synes forstærket af, at man fra Slots- og Kulturstyrelsens

(SLKS) side ikke hidtil har vist de klage- og høringsberettigede den fornødne respekt. Foreningen

henviser til tilsynet 23. juni 2020, hvor en direktør fra Østfyns Museum med et stærkt positivt syn

på sit eget indstillede projekt - om end ikke som part i sagen - fik masser af taletid og de

klageberettigede mindre. Troen på at udvise projektet retfærdighed har for længst fortabt sig. Nu

senest med en revision af Museumsloven, der kan trække nye kedelige spor, om end der også er

præciseringer, formuleringer og anbefalinger, der i nogen tilfælde kan gavne en tung proces.

Nedenstående kommentarer og bemærkninger til en revision af Museumsloven og

arbejdsgruppens anbefalinger hertil vil alene og specifikt tage afsæt i Foreningen for Nyborgs

Forskønnelses vedtægter og helt konkret Nyborg Slot, da slottet og Nyborg er og bliver vores

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

eksistensberettigelse og vores videns baggrund og fundament. Vi er indigneret over et forsøg på

en fortsat udvikling af et projekt, der for længst er blevet underkendt af et demokratisk nedsat

ankenævn, og som dermed er stedfæstet.

MAGT ARROGANCE OVERFOR MENIGMAND

Vi startede oprindeligt vores forening, fordi vi ønskede at være Nyborg Slots talerør i.f.t at værne

om dette vores stolteste klenodie for fremtiden, da vi lærte om et beskæmmende cubistisk

byggeprojekt, der ville 1. dels ødelægge Slotsholmen og 2. dels fratage udsyn til selve slottet. Vi

blev vidne til en proces omkring Nyborg Slot, der ikke syntes at tåle omverdenens fulde

opmærksomhed, jo mere vi hørte om projektet, og som skabte en enorm mistillid blandt mange

lokale nyborgensere overfor såvel staten som politikere.

Vi har sammen med de 3 øvrige klageberettigede Foreninger kunne konstatere manglende

åbenhed i beslutningsprocessen, igangsættelse af byggeri uden lovhjemmel og nu senest ringeagt

overfo

Ministeren i det Særlige Bygningssyn - vel vidende at CUBO var med i konkurrencen om Nyborg

Slot - er endnu en ting at nævne.

Meget er ikke kommet frem til offentligheden endnu. Næppe ej heller denne at projektets

initiativtagere og største interessenter, der er drevet af faglig stolthed og et eftermæle tæller én

eneste familie.

Med fuld agtindsigt må man formode, at de høringsberettigede Foreninger besidder langt større

indsigt i sagen end de fleste og højst sandsynligt langt mere end de lokale fynske politikere, som

for at begå et uopretteligt overgreb på et 1000 år gammelt slot!

Rettidig omhu har været ikke eksisterende. Man har i flere år vidst, at der var en 50% risiko for, at

projektet ikke ville blive til noget. Alligevel har man med en stor arrogance arbejdet ud fra, at det

blot var en formalitet at få medhold i ophævelse af restriktive fredninger. Det er bygherren selv,

SLKS, der valgte at spilde over 40 mio. kr. på et projekt, man ikke havde sikret sig rygdækning og

demokratisk mandat til. Denne lidet flatterende fremgangsmåde samt det demokratiske

underskud i processen, skal nu forsøges reddet af en revision af Museumsloven. Ens tillid til

staten, ens retsbevidsthed og demokrati opfattelse har med Nyborg Slot lidt et enormt knæk. Med

det forelagte fra Arbejdsgruppen i.f.t en revision af Museumsloven finder vi ingen sikring af, at en

lignende historie ikke kan gentage sig. Dette må være endnu en intention i forbindelse med det

fremadrettede lovgivningsarbejde.

Det har for os almindelige borgere fra de klagende Foreningers side kostet års arbejde, enorme

private tidsmæssige- og økonomiske ressourcer at afdække fejl på fejl. Det er endnu engang

påfaldende, at ingen har påpeget, at det har taget almindelige borgere 10.000 siders

gennemlæsning (!!) af dokumenter for at have en chance imod staten. P.g.a denne ihærdighed og

solid dokumentation og relevante påpegninger, vandt vi slaget. Og nu skal de 10 års sløseri fra

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

egne rækker så bruges IMOD de klagende partnere, der kun har gjort sig én eneste ting - umage.

Omvendt bevisbyrde klæder IKKE en folkevalgt ministers egen Styrelse. Demokrati er en

vidunderlig ting, så længe man SELV får ret!

FORENINGENS EKSISTENSBERETTIGELSE

§3

Foreningens formål er at arbejde for at bevare og øge Nyborgs skønhed til gavn for byens

fremtid som turisme- og erhvervsby, samt forbedre byens og oplandets kultur- og naturmiljø

og sikre disses udvikling under hensyntagen til gældende lov og almene bevarings- og

fredningsbestemmelser. Foreningens formål er at virke idealistisk, opsøgende og proaktivt

som talerør for og initiativtager til forskønnelsen af Nyborg by og omegn. Således virker

foreningen for at højne Nyborgs samlede potentiale som enestående bevaret kulturhistorisk

miljø midt i Danmark. Dette formål søges opnået gennem vedholdende og ihærdigt arbejde for

at fremme den æstetiske, arkitektoniske og byplanlægningsmæssige helhed i Nyborg

fæstningsby, defineret ved den voldomkransede historiske bykerne, i samspil med den

omkringliggende by og dens opland.

Som lokal organisering har foreningen en væsentlig interesse i at overvåge og sikre, at den

byplanlægningsmæssige udvikling altid finder sted under hensyntagen til de bærende

kulturhistoriske værdier i fæstningsbyen. Foreningen arbejder imod skæmmende byggeri i

fæstningsbyen, der ved sin skala og fremtræden er fremmed for samme, og arbejder for

fæstningsbyens genrejsning og en maksimering af det store potentiale, der ligger heri.

Som led i formålets opfyldelse arbejder Foreningen for at bevare historiske og karakteristiske

bygninger og miljøer, ligesom Foreningen søger at sikre, at nye bygningsværker, byrum og

friarealer indskriver sig i byens stedlige sammenhæng på højt arkitektonisk og kunstnerisk

niveau.

Formålet søges endvidere fremmet ved at skabe større folkelig fortrolighed med, og interesse

for, Nyborg bys arkitektoniske, historiske og andre byæstetiske værdier ved at skabe og

deltage i debat om byens udvikling og ved at være talsmand overfor offentlige myndigheder

og andre i disse spørgsmål.

§4

Foreningen er idealistisk. Under konstant hensyntagen til kulturarven virker foreningen

målrettet for 1) at beskytte, sikre, bevare og fremme de kulturhistoriske herlighedsværdier,

der knytter sig til Nyborg by og opland, 2) at øge kendskabet og derigennem interessen og

respekten for samme og 3) højne byens samlede potentiale blandt andet æstetisk,

turismemæssigt og samfundsøkonomisk, men ikke kun begrænset hertil.

Foreningen arbejder for at sikre, at Nyborgs vækstpotentiale realiseres under konstant

omtanke og respekt for det værende. Foreningen skal øge, belyse, vejlede og oplyse om

Nyborgs muligheder for profilering i europæisk og international sammenhæng, herunder om

optagelse på kulturarvsregistre såsom UNESCOs verdensarvsliste, men også vejlede og oplyse

om tiltag, der udgør hindringer for fremtidig anerkendelse.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bestyrelsen kan definere udmøntningen af foreningens formål og fremme af samme i

konkrete handlinger og nedsætte udvalg, arbejdsgrupper og paneler med faglig ekspertise til

at fremme disse.

Foreningen går idealistisk til sit formål og søger dette opnået i dialog med myndighederne.

Foreningen forbeholder sig retten til at indklage omstændigheder, som foreningen finder

kontraproduktive for Nyborg og omegns vedvarende forskønnelse for relevante myndigheder.

ÆNDRING AF LOV OG NÆVN

Det er ovenstående relevante vedtægter med fokus på æstetiske, arkitektoniske, den

byplanlægningsmæssige helhed i Nyborg og på almene bevarings- og fredningsbestemmelser, der

skærper vores opmærksomhed i.f.t en revision af Museumsloven, fordi det er gået op for os,

I forbindelse med de foreslåede ændringer i Museumsloven og med en oplevelse af vilkårlighed og

Foreningen gerne starte med at pointere, at det må undre de fleste iagttagere, at Miljø- og

Fødeklagenævnet, hvis afgørelser SLKS altid har lænet sig op ad, nu, hvor der er sat en stopper for

samme skal den lovgivning, der spændte ben for projektet!

I øvrigt synes problemstillingen med en Styrelse, der behandler sig selv, til hver en tid at være

langt farligere i.f.t tilfældige afgørelser og sjusk med lovapparatet og beskyttelse af indbyrdes

interesser, end selv en bestående restriktiv museumslov, der er til at forstå, og som alle kan

forholde sig til uden at skulle forsøge at navigere i et system med separate søjler i en samlet Slots-

og Kulturstyrelse. Lad os i forbindelse med en revideret Museumslov få skarpt opfordret til

adskillelse af de to styrelser, så vi får den gennemsigtighed og lighed for loven, der skal søge

fortidsminder i almindelighed og Nyborg Slot specifikt belyst - troværdigt og entydigt, så

bygherren IKKE

samtidigt

kan agere affrednings myndighed. Lad os få en Slotsstyrelse, der

arbejder for det, den er sat til: nemlig beskyttelse og bevarelse af vores prægtige arv.

FORMIDLING SOM BLÆNDVÆRK

Formidling er et gennemgående begreb i Arbejdsgruppens henstillinger og forslag til revision af

Loven. Foreningen støtter formidling til hver en tid, der gør folk kloge på en historie! Men

formidling er et flygtigt begreb. Når man i lovteksten og i forbindelse med udformning af §29j taler

åvel

dette begreb som formidling generelt? Begge er begreber, der bestemmes af en tidsånd og en

ensartethed i udtryk, hvor man synes gerne at ville bestemme, hvad fok skal se OG allermest

forstå! For historieelskende mennesker, der ønsker og forstår at tilegne sig viden og med en

nysgerrighed og en forestillingsevne besøger ex. Nyborg Slot, bliver al snak om formidling som en

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

laveste fællesnævner, hvor alt skal være tilgængeligt for alle, en ren provokation i.f.t autencitet og

ægthed.

Det er åndløshed, når et cafeteria, toiletter og fælles arealer bliver omdrejningspunktet for

formidling. Hvem måtte seriøst mene med respekt for sig selv, at et cafeteria, der fylder det meste

i en moderne tilbygning, formidler bedre end virtual reality briller og øvrige nutidige elektroniske

formidlingstiltag, der for længst har fået projekt Nyborg Slot til at fremstå som et forældet projekt

vel at mærke i formidlingens navn? Udstillinger, Apps, Q koder og 3D er fremtidens formidling.

Ikke moderne bygninger, der henleder på alt andet end DET, det hele handler om, og som gør

selve slottet til en parentes, men som man i sin tid brugte som blændværk for, at Nyborg Slot ikke

hensank i forglemmelsens mørke. Nyborg Slot lever i allerbedste velgående særligt efter den

pragtfulde istandsættelse og revitalisering af slottet, som Foreningen fryder sig meget over.

Efterprøvelse af fortælling

Hvis det historiske perspektiv i øvrigt skal underlægges et udvidet formidlingsprojekt, der ændrer

på et fortidsminde, da henstiller Foreningen til, at det skal være hinsides ENHVER tvivl, at

historien, der fortælles, er sandfærdig og kan efterprøves videnskabeligt. Der har i den forbindelse

være rejst stor kritik fra fagfolk af initiativtageren bag affredning af slottet, museumsdirektør

Erland Porsmose, at man har fravalgt perioder at slottets historie, der af kollegaer og specialister

anses som bærende for forståelsen af slottet. Til parentes bemærket, er Erland Porsmose siden

ansøgningen trådt i baggrunden og har overladt kampen til sin partner Mette Ladegaard

Thøgersen, som nu er leder af slottet og ansat som Museums inspektør på Østfyns Museer. Denne

vogn og et narrativ, der skaber stor videnskabelig uenighed, er det officielle DK spændt for.

PRÆCEDENS

For mere end 3 år tilbage vågnede nyborgenserne op til, at to smukke gule garnisonsbygninger på

slottets grund pludselig var fjernet. Der lød et ramaskrig, at disse smukke og skattede bygninger,

som en del af en anden stor historiefortælling om Nyborg Slot, nemlig Garnisonstiden, brutalt blev

nedrevet. Hvornår er dette sidst fundet sted i Danmark? Man nævner konsekvent fra SLKS og fra

kommunens side, at bygningerne IKKE var fredede. Det var de ikke i.h.t Bygningsfredningsloven,

MEN det var de til gengæld som del af et fredet fortidsminde i.h.t Fortidsmindefredningen!

Når man med en restriktiv lov, som den vi p.t. har i DK, kan slippe afsted med sådanne tiltag, vil en

revision - og med de påtænkte ændringer af Museumsloven, hvor langt mere overlades til skøn,

egen ret skal kunne tilsidesætte hensynet til fortidsminders beskyttelse, og hvor beslutninger

overlades til en ministers forgodtbefindende og evne til at kunne stå imod pres fra lokale

interesser - kunne sætte en helt ny standard for lemfældighed, frygter Foreningen. Loven vil med

afsæt i formidling kunne give SLKS lov til at nedrive historiske bygninger andre steder i landet.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Alles øjne er rettet på Nyborg Slot, fordi Nyborg Slot vil danne præcedens for, hvad der fremtidigt

kan lade sig gøre i sager, hvor fortidsminde beskyttelse bliver kampplads for moderne duellanter.

Det var præcist det, som Nævnet i sin afvisning af dispensation til Nyborg Slot 17. december 2020

slog ned på: PRÆCEDENS.

PROPORTIONALITET

Foreningen støtter Arbejdsgruppens henstilling til proportionalitet. Formidling skal være korrekt.

Det visuelle indgreb, som et hvilket som helst formidlingstiltag måtte kræve på et fortidsminde,

skal være proportionelt med det løft, som en formidling måtte få. Et proportionalitets princip, der

ikke var gældende for det hidtidige ansøgningsprojekt på Nyborg Slot, hvor fysiske ændringer for

at kunne gennemføre det moderne projekt ville forøge store og uoprettelige skader i

undergrunden på fortidsmindet.

UNDERORDNET BETYDNING

I den oprindelige afgørelse af 19. juni 2019, der gav lov til at dispensere fra fredningen af Nyborg

Slot,

selve hovedparagraffen, der beskytter vores fortidsminder - §29e, stk. 1 - gøres der nu et

forbehold: Der må ikke fremadrettet foretages æn

med mindre

ændringerne er af underordnet betydning.

Alle alarmklokker ringer!

tilfældig Kulturminister, der måtte have politiske og- eller lokale hensyn at tage til andres eller

egen valgkreds, og som kan have betydning for ens eget parti. Foreningen for Nyborg henstiller til,

- såfremt den fremkommer

andetsteds - skal listes op med en udtømmende entydighed og uden fortolknings mulighed for en

siddende minister eller embedsapparat at kunne ændre på, så det undgås at forskellige ministre

og embedsfolk træffer forskellige beslutninger og administrerer forskelligt i.f.t fremtidige

ansøgninger og dispensationer.

Det sidste års tid i dansk politik har lært og belært os alle, at demokratiske spilleregler IKKE

kommer først, når der er særhensyn at tage. Ethvert forbehold i en lov, der skal beskytte og værne

om fortidsminder, der ikke har en egen stemme, er en åbning for særinteressers magt og

påvirkning til hver en tid.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

En glidebane, som man kan forestille sig fremadrettet kan få enhver stor fond, der bygger på en

stolt virksomheds renommé og rettidig omhu, til at trække sig - inden et projekt overhovedet er

gået i gang.

FORUDSÆTNING FOR FREMTIDIG BEVARELSE AF FORTIDSMINDER

Nyborg Slot er ét af de projekter, som de store fonde - med den voldsomme modstand, der er fra

den allertungeste sagkundskab i DK - ikke kan holde til at støtte, hvis de får tingene fremlagt på et

oplyst grundlag. Hidtil har Foreningen holdt hånden over de involverede fonde omkring Nyborg

Slot. Men Foreningen er klar til at sætte markant ind på den front og sikre, at Fondene får

adgang til dokumenter, man næppe hidtil har fået

forelagt. Fonde har ét eneste ønske - at samle og undgå politisk betændte sager.

Det her projekt gør det stik modsatte af, hvad der måtte være denne intention. Projektet

splitter

Nyborg - og DK. Det behøver man ikke megen avislæsning til i de tunge medier for at registrere.

Såfremt man vil forsøge at undergrave alt, hvad man som vælger har tillid til i et retssamfund med

lighed for loven, så har man ikke kun tabt et nationalt klenodie. Så har DK tabt.

Hvis man i øvrigt fremover skal sikre fondenes opbakning til øvrige nationale projekter, bør man

også af den grund overveje at træde særdeles varsomt. Al snak om fortidsminders bevarelse og

ændringer forudsætter én og kun én eneste ting: Fondsmidler.

AFSLUTTENDE KOMMENTARER

En ting står tilbage. Nyborg Slot - vores fælles fortid - står fortsat som en kronjuvel i DK. Nu flot

restaureret til at tage imod historieelskende danskere og udlændinge, helt blotlagt med

Vagttårnet majestætisk som indgangsparti, der sætter fantasien og forestillingsevnen i gang. Den

forestillingsevne, der er enhver formidlings fornemste opgave at understøtte og stimulere. Aldrig

har Nyborg Slot historie været nemmere at gå til - og forstå!

Vi står med en fælles arv, der af vise hoveder og besindige beslutningstagere igennem århundrede

er reddet fra datidens luner, en tidens tendens, som altid og til hver en tid prædiker

omskiftelighed og forandring - og tilfældige politikeres kortsynethed og åndløshed i de sidste 100

år ALENE p.g.a §29e, stk. 1 og anke instanser, der også i 2020 tog sin opgave seriøst. Uagtet at

repræsentanter i Nævnet er lægfolk med undtagelse af formanden. En stolt tradition i DK, og som

tidligere nævnt SLKS altid har værnet om og lyttet til, og som for årtier siden affærdigede et

lignende forsøg på at ændre markant på Nyborg Slot. Et voldsomt pres på en ankeinstans i

fremtiden vil ikke forsvinde selv med to fagfolk blandt Nævnets medlemmer, så længe man blandt

politikere ikke respekterer selv snævre flertalsafgørelser. Det problem kan fagfolk ikke løse. Det

kan alene en restriktiv Museumslov.

Beskyttelse af fortidsminder skal til hver en tid være upåvirket af verdslighed og manglende

omtanke og aldrig blive en slagmark, som splitter - som tilfældet er med Nyborg Slot.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Med den snart gennemførte restaurering stråler det prægtige slot igen. Formidling er IKKE et

cafeteria og toiletter. Formidling er en stimulering af forestillingsevne og en tilegnet viden, der kan

søges allevegne. Tiden er for længst løbet fra den formidling, der var moderne for 10 år siden, da

man ansøgte om projektet. Nyborg Slot lever i allerbedste velgående. Et fysisk formidlingscenter

hilses altid velkomment - så længe dette placeres væk fra slottets område.

Foreningen for Nyborgs forskønnelse nyder en stor folkelig opbakning fra mange sociale lag i

samfundet. Blandt vores medlemskreds har vi to kvinder, der repræsenterer private, som hver dag

lever med skrappe og begrænsende fredningsbestemmelser, men som man af respekt for de

smukke bygninger og den arv, man har fået overdraget igennem generationer - accepterer. Arv

forpligter, ved man som privat person. Det samme bør gælde for staten. Under alle

omstændigheder skal staten underlægges præcist de samme restriktioner og krav, som gælder for

private. Dette bør fremgå tydeligt af en revision af Museumsloven.

Må dette være vores afsluttende bemærkning.

Med venlig hilsen

på Foreningen for Nyborgs Forskønnelses vegne og dennes bestyrelse:

Anja Lardy, cand.mag, lektor Nyborg Gymnasium

Charlotte Pohlmann, bolig administrator og medejerejer af JP Ejendomme

Dorte Riis Madsen, cand.mag, ejer af Race Management

Erik Willadsen, godsejer, cand.agro, Jordbrugsteknolog, Patriotisk Selskab