Erhvervsudvalget 2021-22
L 131
Offentligt
2563123_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 131 stillet af udvalget den 4. marts
2022.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2. marts 2022 fra Dansk
Blindesamfund om bekymring for, at digitale læremidler/læringsmiljøer
til elever og studerende ikke bliver inkluderet i loven, samt talepapiret fra
foretrædet for udvalget den 3. marts 2022, jf. L 131- bilag 3 og 5?
Svar:
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg godt kan forstå, at anvendelsen af
digitale læringsmidler og læringsmiljøer til elever og studerende kan
medføre udfordringer for de elever og studerende, der har et synshandi-
cap, og de skal have mulighed for at læse og løse de samme opgaver som
deres medstuderende.
Lovforslaget har til formål at sikre, at personer med handicap i videst
muligt omfang kan deltage i samfundet på lige fod med andre. På den
baggrund vil der blive indført krav til de produkter og tjenester, som er
omfattet af EU’s tilgængelighedsdirektiv.
Disse produkter og tjenester er
i høj grad karakteriseret ved, at de er nødvendige for, at borgere kan in-
teragere i samfundet på egen hånd. Samtidig vil lovforslaget betyde væ-
sentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv.
Lovforslaget skal på den ene side balancere hensynet til tilgængeligheden
af produkter og tjenester, mens der på den anden side er et hensyn til de
virksomheder, som skal bære omkostningerne for de nye tilgængelig-
hedskrav. På den baggrund er der lagt op til, at lovforslaget skal mini-
mumsimplementere
EU’s tilgængelighedsdirektiv. Samme afvejning af
hensyn er årsag til, at yderligere produkter og tjenester på nuværende
tidspunkt ikke omfattes af lovforslaget.
Jeg er dog opmærksom på, at der er et ønske om, at flere produkter og
tjenester skal omfattes af lovforslaget. Derfor lægges der op til, at lov-
forslaget skal evalueres efter kravenes ikrafttræden i 2025, og når samme
krav har været gældende længe nok til, at det vil give mening at vurdere
lovens effekt. I sammenhæng hertil vil jeg henlede opmærksomhed på, at
lovforslagets anvendelsesområde omfatter produkter og tjenester, der er
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 131 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at kommentere henvendelsen af 2/3-22 fra Dansk Blindesamfund om digitale læremidler/læringsmiljøer, til erhvervsministeren
målrettet alle borgere, og som i stort omfang også forventes at blive an-
vendt af alle borgere. De læringsmidler- og miljøer, som Dansk Blinde-
samfund beskriver, er målrettet elever og studerende og anvendes i un-
dervisningsøjemed, hvorfor der er tale om undervisningsmateriale. På den
baggrund vil det under alle omstændigheder kræve en nærmere analyse af
området for læringsmidler- og miljøer, hvis disse skal omfattes. Det vil
være min anbefaling, at denne analyse indgår i en evaluering af lov-
forslaget.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2