Retsudvalget 2021-22
L 125 Bilag 1
Offentligt
2529794_0001.png
Advokatrådet
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
[email protected]
[email protected]
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 5. januar 2022
SAGSNR.: 2021-4013
ID NR.: 785644
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven
(Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig
billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring)
Justitsministeriet har ved brev af 8. december 2021 anmodet Advokatrådet om
eventuelle bemærkninger i anledning af ovenstående høring.
Advokatrådet skal i den forbindelse bemærke, at Advokatrådet i forbindelse med
forslag til straffelovens § 136, stk. 3, afgav høringssvar af 11. august 2016.
Advokatrådet kan forsat henholde sig til de opmærksomhedspunkter, som
Advokatrådet anførte i det tidligere høringssvar og har ikke yderligere
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0002.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
[email protected]
Peter Bangs Vej 5B
DK-2000 Frederiksberg
Danmark
Tel + 45 3543 2943
[email protected]
www.danskekirkersraad.dk
København, 3. januar 2022
Høringssvar fra Danske Kirkers Råd om lovforslag til ændring af straffeloven (Opfølgning på
revisionsbestemmelsen vedr. kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring).
Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 16 medlemskirker, heriblandt
Folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en række frikirker. Det er Danske Kirkers
Råds formål bl.a. at arbejde for at sikre kristne kirkers og trossamfunds frihed og lige vilkår inden
for Grundlovens bestemmelser om folkekirken og andre trossamfund i Danmark.
I forbindelse med høringen af det oprindelig lovforslag i 2016 om kriminalisering af udtrykkelig
billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring udtrykte Danske Kirkers Råd sin
kritik af forslaget især grundet den skævvridning, der ligger i lovens begrænsning af ytringsfriheden
specifikt hos religiøse forkyndere i forhold til andre grupper i samfundet. Den kritik fastholder vi
og mener således ikke at loven skal gøres permanent, men relevansen heraf derimod bør
genovervejes.
Således har vi følgende kommentarer til loven:
Danske Kirkers Råd og dets medlemskirker og organisationer tager selvsagt afstand fra terror, drab,
voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes i
loven og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.
1. Men det undrer os, at der overordnet skelnes mellem, om billigelsen sker i en religiøs
sammenhæng, eller sker i andre sammenhænge
–
og at der i forhold til gældende straffelov
om opfordring til f.eks. terror skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng
end i andre sammenhænge. Der er her tale om en forskelsbehandling mellem f.eks. politiske
røster, influencere mfl. og religiøse forkyndere til de religiøse forkynderes ugunst.
2.
Grundantagelsen om, at ’personer,
der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i
forhold til at påvirke deres menighed’
(punkt 1 Indledning, s. 3) kan nok være korrekt, når
det kommer til det specifikke ord ’menighed’, men at de altid skulle have større autoritet i
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
forhold til en gruppe mennesker af beslægtet overbevisning, er næppe forbeholdt religiøse
forkyndere. Det samme kan vel siges om ledere inden for f.eks. politiske undergrupperinger,
grupper på de sociale medier mfl., at de har særlig autoritet i forhold til deres følgere.
Indirekte siges der hermed, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre
livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod
farerne fra religion. Danske Kirkers Råd mener ikke, at lovgivningen skal lave en sådan
forskelsbehandling.
3. Danske Kirkers Råd mener, at den øvrige straffelov tilstrækkeligt forbyder opfordring til
kriminelle handlinger. Hvis man ønsker at skærpe loven, er det Danske Kirkers Råds
holdning, at det bør gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere.
4. Desuden er der en del uklarheder i denne lov og i motivationen for dens oprindelige
vedtagelse (jf. bilagets indledning punkt 1).
Det gælder f.eks. udtryk som ’danske værdier’,
som kan være vanskeligt at definere og afgrænse, og som har ændret sig betydeligt over tid.
Desuden kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår man går fra en almindelig offentlig
debat til en forkyndelse ved f.eks. udendørsarrangementer, som det specifikt er anført i
bemærkningerne til det oprindelige lovforslag fra 2016 (Bemærkninger 2.1.3). Hvem skal
vurdere det?
5. Loven gælder både ytringer fremsat offentligt og privat som i en sjælesørgerisk
sammenhæng
–
altså en samtale mellem forkynder og en enkeltperson. Da præster og andre
forkyndere har tavshedspligt, mener Danske Kirkers Råd, at det kan blive vanskeligt for
disse at forsvare sig mod eventuelle anklager om billigelse af strafbare handlinger. Dette
forhold kan bryde tilliden mellem præst og modtageren af sjælesorg
–
en tillid, der har været
sikret gennem tavshedspligten siden Danske Lov.
6. Som det fremgår af bilagets punkt 2.1.3 om gældende ret har Rigsadvokaten oplyst, at der
hidtil er registret én sag om overtrædelse af straffelovens §136 stk. 3. At loven i praksis ikke
har været anvendt yderligere viser dens karakter af symbolpolitik. Allerede inden lovens
vedtagelse i 2016 lagde vi vægt på, at det daværende lovforslag ikke skete på baggrund af et
reelt behov, men snarere fungerede som en mistænkeliggørelse af religiøse forkyndere
generelt og af muslimske forkyndere specifikt.
7. Det er Danske Kirkers Råds opfattelse, at man med en permanentliggørelse af loven fortsat
sigter mod en lille gruppe religiøse forkyndere, der søger at undergrave danske love og
værdier, men kommer til at ramme utilsigtet bredt med en lov, der med uklare formuleringer
er problematisk i forhold til ytringsfriheden og religionsfriheden (inden for Grundlovens
§67) samt skaber forskelsbehandling mellem religiøse forkyndere og f.eks. offentlige
meningsdannere i øvrigt.
Afslutningsvist vil vi udtrykke vores utilfredshed med, at der ikke er en eneste religiøs organisation
på høringslisten. Vi mener, at det er stik imod god praksis, at Justitsministeriet således vælger ikke
at inddrage de religiøse grupper, organisationer og trossamfund, som det pågældende lovforslag
faktisk har fokus på.
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0004.png
Danske Kirkers Råd opfordrer således til, at Folketinget genovervejer relevansen af den af høringen
omfattede lovgivning.
På vegne af Danske Kirkers Råd
Biskop Peter Fischer-Møller
Formand
Mads Christoffersen
Generalsekretær
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0005.png
Henrik Overgaard Morsing
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Asbjørn Hæstrup Hansen <[email protected]>
6. januar 2022 15:21
£Strafferetskontoret (951s18); Henrik Overgaard Morsing
Domstolsstyrelsens høringssvar - høring over udkast til forslag til lov om ændring af
lov om ændring af straffeloven (sagsnummer 2021-731-0080)
Til Strafferetskontoret
Justitsministeriet har ved mail af 8. december 2021 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på
revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i
religiøs oplæring) – (Sagsnummer 2021-731-0080).
Jeg skal i den anledning oplyse om, at høringen ikke giver anledning til bemærkninger fra Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Asbjørn Hæstrup
Fuldmægtig
[email protected]
Direkte tlf.: +45 6136 8076
Domstolsstyrelsen
Center for Udvikling og Forretning, Jura og Forretning
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf.: 7010 3322
www.domstol.dk
1
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0006.png
Justitsministeriet, Att. Strafferetskontoret
Slotholmsgade 10, 1216 København K.
[email protected]
d. 4. januar 2022
Høringssvar om ”Forslag til Lov om ændring af straffeloven” (Opfølgning på revisionsbestemmelse
vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring).
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd varetager og udvikler relationer til andre kirker i Danmark og i udlandet.
Det sker gennem dialog, samarbejde og udvikling på tværs af kirker og landegrænser, og gennem
brobygning mellem folkekirken, migrantkirker og internationale menigheder i Danmark.
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd tager selvsagt afstand fra de handlinger, som loven nævner, og mener at
straffeloven allerede tilstrækkeligt forbyder opfordring til disse kriminelle handlinger. Samtidigt mener
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, at loven udgør en særlov for religiøse forkyndere, som er uforenelig med
idealet om lighed for loven og realiseringen af tros- og religionsfrihed for alle.
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd fremsender derfor følgende bemærkninger til lovforslaget om at ophæve
revisionsbestemmelsen i lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straffeloven
–
og dermed
permanentliggørelse af straffeloven §136 stk. 3:
•
•
•
•
Loven er tænkt i forhold til en lille gruppe af religiøse forkyndere, som i deres forkyndelse og
undervisning undergraver dansk lov og ulovligt opfordrer til kriminelle handlinger.
Loven er dog yderst sjældent anvendt (ifølge Rigsadvokaten en gang, nemlig i 2020).
Det område, som loven adresserer må derfor allerede anses dækket af eksisterende strafferetslig
lovgivning.
Loven er derfor først og fremmest en mistænkeliggørelse af religiøse forkyndere og af religiøs
forkyndelse som sådan. Dermed bliver loven i praksis en symbolsk påmindelse til alle religiøse
forkyndere om at der er forskel på religiøs forkyndelse og andre typer af meningstilkendegivelser,
og at religiøse forkyndere er anderledes stillet i forhold til loven end andre personer.
Loven er i sidste ende en ikke-proportional og uafgrænset indskrænkelse af mulighederne for
realiseringen af tros- og religionsfrihed for alle borgere som en individuel og umistelig ret.
•
I lyset af dette opfordrer Folkekirkens Mellemkirkelige Råd til at loven ikke permanentliggøres men
derimod slettes for at værne om principperne om lighed for loven og sikringen af mulighederne for
realisering af tros- og religionsfrihed for alle.
På vegne af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
Sekretariatsleder Birger Nygaard
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0007.png
4. januar 2022
Til Justitsministeriet
Att: Strafferetskontoret
Sagsbehandler: Henrik Overgaard Morsing
Sagsnr.: 2021-731-0080
Høringssvar til: Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på
revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring, straffelovens § 136, stk. 3).
Fra foreningen Åndsfrihed
Foreningen Åndsfrihed arbejder for at forsvare og fremme åndsfriheden. Afgørende for graden af
åndsfrihed i et samfund er grundlæggende frihedsrettigheder som forsamlingsfrihed,
foreningsfrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed og at der for alle er den samme adgang til disse
frihedsrettigheder.
Lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straffeloven kriminaliserer udtrykkelig billigelse
af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, nemlig ”drab, voldtægt, voldshandlinger,
incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri”. Der er efter vor mening i foreningen
Åndsfrihed al mulig grund til at forebygge sådanne handlinger, men måden det forsøges gjort på i
denne lov er dybt problematisk.
For det første er det et problem, at loven indebærer en markant indskrænkning i borgernes
ytringsfrihed. Der er her ikke tale om at forbyde opfordring til lovovertrædelser – som i en række
tilfælde allerede er forbudt –men her handler det om billigelse. Det ville have været et langt
mindre radikalt skridt at have indført et forbud mod direkte opfordring til lovbrud, men her går
man langt videre og forbyder enhver billigelse af de nævnte handlinger. Det bør være en selvfølge
i et frit demokrati, at ytringer om, hvordan (og
uanset
hvordan) man gerne ser samfundet
indrettet, selvfølgelig ikke skal kriminaliseres.
For det andet er det et problem, at denne indskrænkning i ytringsfriheden ikke gælder alle
borgere, men kun borgere, der fremsætter disse ytringer i forbindelse med religiøs oplæring. Her
er der altså tale om en markant forskelsbehandling til ugunst for religiøse forkyndere og
undervisere! Begrundelsen for denne åbenlyse forskelsbehandling er at ”personer, der foretager
religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at påvirke deres menighed mv.” Indirekte siges
der hermed, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og
at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Denne lov er
desværre endnu et eksempel på den særliggørelse af religion, som i de senere år har fundet sted,
men som dybest set er en diskrimination af religiøse aktører.
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0008.png
For det tredje er det et problem, at loven ikke kun gælder ytringer fremsat offentligt, men også
ytringer fremsat i en privat sjælesørgerisk sammenhæng. Dermed truer loven privatlivets fred og
kan i yderste konsekvens lægge op til en stikkervirksomhed.
For det fjerde så er loven så upræcis og uklar, at først tiden – den præcedens der måtte udvikle
sig, og indtil videre er der kun faldet én dom – vil vise, hvad der er lovligt og ulovlig, og hvem der
kan rammes af denne lov, og dermed risikere op til tre års fængsel.
Den første uklarhed handler om, hvad der egentlig er religiøs undervisning og forkyndelse. Der er
ingen ende på, hvor mange forskellige og indbyrdes modstridende definitioner, der er på, hvad
religion er, og loven og bemærkninger til loven indeholder ikke nogen veldefineret beskrivelse af
fænomenet. Bare for at tage et eksempel, så er der i en grundtvigsk forståelse af kristendom ikke
noget skarpt skel mellem kristendom (religion) og folkelighed (kultur). Og hvad med visse former
for islamisme, som nogle vil beskrive ikke som en religion, men en politiske ideologi? Er det, der
foregår i religiøse partier (det være sig kristelige, muslimske eller andre), underlagt lovens
bestemmelser, når de helt bevidst blander religion og politik?
Den anden uklarhed handler om, hvornår der egentlig finder religiøs undervisning eller
forkyndelse sted. Hvornår optræder en religiøs person som underviser/forkynder, og hvornår gør
han/hun ikke? Bemærkningerne til loven kommer med nogle uklare tanker om, at et offentligt
politisk eller folkeligt møde undervejs kan udvikle sig til et forkyndende/undervisende møde, og
artikler og indlæg i nogle medier vil være at betragte som forkyndelse/undervisning og i andre
ikke. Sådan går det, når man vil gradbøje ytringsfriheden. Hvem kan i den situation vide sig sikker?
Den tredje uklarhed handler om, hvem der falder ind under kategorien religiøse forkyndere og
undervisere. Præster, rabbinere og imamer er der nok ingen tvivl om, da det ligger i deres
”jobbeskrivelse” at forkynde og undervise, men loven rammer – så vidt man kan læse ud af
bemærkningerne – også alle andre personer med en religion, dvs. i princippet enhver lægmand
m/k, der i en religiøs sammenhæng forkynder eller underviser. Og kan det virkelig være
meningen? I en luthersk sammenhæng, hvor vi går ind for det almindelige præstedømme, har vi jo
alle del i forkyndelsen, ikke nødvendigvis fra prædikestolen, men i det personlige vidnesbyrd, og
kommer man der til at billige noget, som er omfattet af denne lov, ja, så risikerer man at blive
straffet.
Den fjerde uklarhed handler netop om, hvad det vil sige at billige handlinger, som er omfattet af
denne paragraf i straffeloven. Lovforslaget definerer billigelse på denne måde, at ytringen ”skal
have en sådan karakter, at den er med til at legitimere den form for strafbar handling, som
ytringen angår”. Men hvad betyder det i praksis? Man må godt i en religiøs forkyndelses- eller
undervisningssituation oplæse en tekst fra fx Bibelen eller Koranen, ”hvori der gives udtryk for en
opfordring eller støtte til strafbare handlinger … medmindre den pågældende tilslutter (billiger)
det oplæste eller gengivne i en eller anden form”. Dertil kommer, at ”Kriminaliseringen er både
bagud- og fremadrettet”, så det handler altså også om, at sådanne handlinger, der allerede er
udført, ikke må billiges. Det vil sige, at en religiøs underviser skal passe morderligt meget på med,
når han eller hun oplæser en helligtekst med et problematisk indhold, ikke at udtrykke sin
billigelse af det, han eller hun har læst. Hvis vedkommende på forespørgsel svarer, at det oplæste
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0009.png
er Guds ord og dermed sandhed, er det så en billigelse?
Problemet med uklare love er, at de underminerer borgernes retssikkerhed, og denne lov er fyldt
med så mange uklarheder, at den blot af denne grund burde ophæves.
For det femte indebærer dette lovforslag – sammen med en række tidligere vedtagne love
– et markant indgreb i religionernes indre forhold, nemlig bl.a. deres lære og forkyndelse. Der ville
naturligvis ikke være tale om en begrænsning af religionsfriheden, hvis religiøse samfund blot var
underlagt de samme begrænsninger i ytringsfriheden som alle andre, men her bruger lovgiverne
en uklarhed i grundloven som påskud til – efter vores mening uretmæssigt – at blande sig i
religionernes indre liv. Grundlovens par. 67 siger ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at
dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages,
som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.” Lovgiverne er åbenbart parat til at
bruge sætningen ”dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den
offentlige orden” som en legitimation for de indskrænkninger i religionsfriheden, de måtte finde
fornødent.
For det sjette er det et problem, at loven sandsynligvis ikke vil bidrage ret meget – om noget
overhovedet – til at løse det i bemærkningerne angivne problem, nemlig at “der er set eksempler
på, at der i Danmark findes religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier
og understøtte parallelle retsopfattelser”. De religiøse forkyndere, som er ude på at undergrave
danske værdier og understøtte parallelle retsopfattelser, og sådanne findes der helt sikkert, vil
sandsynligvis blot gå endnu mere under jorden for der at foretage deres undergravende
virksomhed, og dermed vil vi ikke få mulighed for at imødegå deres holdninger i en åben debat.
Loven vil på den anden side let medvirke til at mistænkeliggøre religion og trossamfund med de
uheldige virkninger, det kan have.
Endelig til syvende og sidst, så er det naturligvis et demokratisk problem, at man da loven først
blev fremsat i 2016 sendte et så vidtgående lovforslag i høring i sommerferien, og nu sender
forslaget om lovens fortsættelse i perioden omkring jul, hvilket ikke er fremmende for den
nødvendige demokratiske debat.
På baggrund af ovenstående foreslår Foreningen Åndsfrihed, at paragraffen om ”Kriminalisering af
udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring” slettes af
straffeloven.
På vegne af Foreningen Åndsfrihed
Venlig hilsen
Ingrid Ank, formand
www.aandsfrihed.dk
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0010.png
5. januar 2022
Att: Strafferetskontoret
Sagsbehandler: Henrik Overgaard Morsing
Sagsnr.: 2021-731-0080
Høringssvar fra Grundtvigsk Forum vedrørende forslag om revision af straffelovens § 136, stk. 3, der blev indført
ved lov d. 27. december 2016: ’Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Opfølgning
af revisionsbestemmelse
vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring)’.
Grundtvigsk Forum (stiftet 1898) er en forening bestående af enkeltmedlemmer og kredse ud over hele landet
med hovedsæde på Vartov, Farvergade 27, København. Formålet for GF er at udbrede kendskab til Grundtvigs
tanker om kristendom og menneskeliv gennem oplysningsvirksomhed om folkelige og kirkelige spørgsmål, styrke
samhørigheden mellem kirke og folk i Danmark, at sikre frihed og gode vilkår for evangeliets forkyndelse og at
fremme et forpligtende folkeligt fællesskab.
Grundtvigsk Forum anerkender, at loven i 2016 blev til under folkelige krav om politisk handling i kølvandet på en
tv-dokumentar og i en tid med islamistisk terror i Europa.
Lovforslaget sigtede dengang som nu på at stramme lovgivning vedrørende billigelse og opfordring til bestemte
grove kriminelle handlinger, som allerede er strafbare ifølge dansk lovgivning, med det formål at beskytte den
svagere part. Herunder også instanser, der billiger ulovlige forhold i en parallel retspraksis.
Vi finder, at der i straffeloven allerede er strafbart at opfordre til kriminelle handlinger, og at det er tilstrækkeligt.
Det er vidtgående at have en paragraf i straffeloven, der særskilt kriminaliserer billigelse af kriminelle handlinger i
forbindelse med
religiøs
oplæring og forkyndelse. Vi medgiver, at det bør være en skærpende omstændighed, at
nogen udnytter sin autoritet til udtrykkelig billigelse af kriminelle handlinger af den art som nævnes: ’drab,
voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri’, men den alvor er
ikke mere
alvorlig eller skærpende om den finder sted i en religiøs eller ikke-religiøs sammenhæng.
Vi advarer mod, at lovforslaget udskiller det religiøse område: gudsdyrkelse, religionsundervisning og religiøse
forkyndere, og gør det til et særligt område. Den udgrænsning af det religiøse i forhold til andre holdningsmæssige
og sociale sammenhænge, hvad enten de er politiske og kulturelle, var i 2016 et nybrud i dansk lovgivning.
Vi undrer os fortsat over, at loven åbner for, at der kan dømmes hårdere, blot noget er udtalt i en religiøs
sammenhæng eller af en religiøs autoritet, end af en hvilken som helst anden person i en anden sammenhæng.
For en retspraksis er det et usikkert grundlag at operere med to forskellige former for offentlighed eller praksis for
ytringer.
Med arven fra Luther og Grundtvig har vi almindeligvis skelnet mellem det politiske og det religiøse, men ikke
adskilt dem. Det samme gælder begrebet: ”religiøs autoritet”, det svarer dårligt til bestemmelsen af ”det
almindelige præstedømme”, en bestemmelse,
der i luthersk kristendom gør enhver døbt til præst, og hvor den
enkelte kan lade tro og samvittighed under ansvar være vejledende i sit liv.
Et er, at det kan blive vanskeligt at afgøre, hvem der er en religiøs autoritet, er det forkynderen, underviseren etc.,
eller hvornår en situation er religiøs. Noget andet er, at lovforslaget kan medvirke til at mistænkeliggøre det at tale
ud fra et religiøst ståsted.
Lovforslaget har den gode hensigt at beskytte en svagere part mod agitation og rådgivning i forhold til strafbare
handlinger, som specifikt nævnes i lovforslaget. Men omkostningerne kan blive store. Det kan føre til vilkårlighed
og usikkerhed i civilsamfundets forskellige foreninger at gøre religion til noget særligt suspekt og farligt.
Grundtvigsk Forum
Vartov
Farvergade 27
1463 København K
Telefon 4193 9000
[email protected]
www.grundtvig.dk
/
www.vartov.dk
CVR. 56 85 24 17
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0011.png
Vi har brug for, kritisk og åbent at diskutere hvilket læreindhold, hvad enten det er religiøst, politisk eller anden
form for ideologi, der strider mod ”sædeligheden og den offentlige orden”.
I Grundtvigsk Forum er det opfattelsen, at lovforslaget sigter mod en lille
gruppe af ’religiøse forkyndere, der søger
at undergrave danske love og værdier’, men utilsigtet rammer denne lov noget grundlæggende i det er danske
samfund. Det er problematisk, at loven skiller ytringsfriheden og religionsfriheden ad og derved iværksætter en
forskelsbehandling mellem religiøse forkyndere og for eksempel offentlige meningsdannere i øvrigt.
På vegne af Grundtvigsk Forum
Kirsten M. Andersen, Fmd.
Vartov
Farvergade 27
1463 København K
Grundtvigsk Forum
Vartov
Farvergade 27
1463 København K
Telefon 4193 9000
[email protected]
www.grundtvig.dk
/
www.vartov.dk
CVR. 56 85 24 17
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0012.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5688
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/03582-2
5. JANUAR 2022
HØRING OVER OPFØLGNING PÅ
REVISIONSBESTEMMELSE VEDRØRENDE
KRIMINALISERING AF UDTRYKKELIG BILLIGELSE AF
VISSE STRAFBARE HANDLINGER SOM LED I RELIGIØS
OPLÆRING
Justitsministeriet har ved e-mail af 8. december 2021 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring
over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af
straffeloven (Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende
kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som
led i religiøs oplæring).
Med udkastet foreslås det at ophæve den revisionsbestemmelse, der
blev indsat i forbindelse med indførelsen af straffelovens § 136, stk. 3.
1
Straffelovsbestemmelsen kriminaliserer udtrykkelig billigelse af visse
kriminelle handlinger som led i religiøs oplæring. I 2021 blev
anvendelsesområdet for bestemmelsen udvidet med flere kriminelle
handlinger, som der kan blive straffet for at billige.
2
Det fremgår af lovudkastet, at der alene har været registreret tre
anmeldelser om overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 3, hvoraf én
har ført til efterforskning og senere domsfældelse (lovudkastets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1). Denne meget sparsomme
anvendelse ses ikke reflekteret i Justitsministeriets overvejelser om,
Lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger
som led i religiøs oplæring). Tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1723.
2
Lov nr. 415 af 13. marts 2021 om ændring af straffeloven, lov om pas
til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven (Styrket indsats mod
negativ social kontrol m.v.). Tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/415.
1
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0013.png
hvorvidt der er et fortsat behov for de indskrænkninger i ytrings- og
religionsfriheden samt den betænkelige retstilstand, som
bestemmelsen medfører. Derudover ønsker instituttet også at gøre
opmærksom på, at bestemmelsen er blevet udvidet i marts 2021. Den
udvidede bestemmelse har derfor kun været trådt i kraft i under ét år,
hvilket er en meget kort tidsramme at kunne foretage en
behovsvurdering ud fra.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
foretager en udførlig vurdering af proportionaliteten og
nødvendigheden af, om straffelovens § 136, stk. 3, skal bevares.
Instituttet ønsker at fremhæve, at Ytringsfrihedskommissionen i sin
betænkning fra 2020 finder det tvivlsomt, om indskrænkninger af
ytringsfriheden er den rette vej at gå for at forebygge udfordringer med
radikalisering og parallelsamfund. Kommissionen nævner som
eksempel blandt andet straffelovens § 136, da det kan frygtes, at denne
bestemmelse blot vil føre til, at kontroversielle holdninger m.v. ikke
kommer frem i lyset, hvor de kan blive diskuteret og imødegået med
argumenter.
3
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen afsøger
andre løsninger på negativ social kontrol og parallelsamfund uden
at indføre yderligere indskrænkninger i personers ytrings- og
religionsfrihed.
Instituttet skal derudover henvise til sit høringssvar af 11. juli 2016 over
udkastet til indførelsen af straffelovens § 136, stk. 3.
4
I høringssvaret
udtrykker instituttet bekymring over, hvilken betydning bestemmelsen
kan have i forhold til ytrings- og religionsfriheden, og at loven går et
væsentligt stykke videre end, hvad der følger af relevant praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og den generelle danske
retstradition. Instituttet fandt blandt andet bestemmelsen
Justitsministeriet, Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark –
Betænkning nr. 1573 afgivet af Ytringsfrihedskommissionen, Del 2, april
2020, side 768. Tilgængelig på:
https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/ytringsfrihedskommissionen
-afleverer-betaenkning/.
4
Institut for Menneskerettigheder, Høringssvar af 11. juli 2016 over
udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs
oplæring). Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/kriminalisering-udtrykkelig-
billigelse-visse-strafbare-handlinger-led-religioes.
3
2/3
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
retssikkerhedsmæssig betænkelig på grund af dens vage
anvendelsesområde, vide personkreds, og kriminalisering af private
ytringer uden forsæt til udbredelse. Instituttet anbefaler fortsat, at
Justitsministeriet foretager en udførlig analyse af de
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som disse uklarheder rejser,
herunder den medfølgende risiko for vilkårlighed og uforudsigelighed.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2021-731-0080.
Med venlig hilsen
Annecathrine Carl
JURIDISK RÅDGIVER
3/3
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0015.png
Justitsministeriet
Att. Strafferetskontoret
Slotholmsgade 10
1216 København K.
[email protected]
Den 4. januar 2022
Høringssvar om ”Forslag til Lov om ændring af straffeloven” (Opfølgning på
revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af
visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring), j.nr. 2021-731-0080
Indre Missions hovedbestyrelse fremsender følgende bemærkninger til lovforslag om
ophævelse af revisionsbestemmelsen i lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af
straffeloven – hvilket vil medføre en permanentliggørelse af straffeloven §136 stk. 3:
Loven er med til at fastholde en særliggørelse af faren fra det religiøse og en mistænkelig-
gørelse af det religiøse. Selvom § 136 stk. 3 oprindeligt er tiltænkt anvendt mod en bestemt
gruppe (radikale imamer), så kaster den et mistænkelighedens skær over al religion med
den begrænsning af ytringsfriheden, som alene gælder, når det sker ”som
led i en religiøs
oplæring”.
I en sekulariseret folkestemnings ånd kan samme lov anvendes mod andre
grupper (kristne, jøder og muslimer), og det er vanskeligt ikke at konstatere, at den
understøtter religionsmistro og religionsforskrækkelse på bekostning af åndsfrihed.
Dette uddybede vi allerede i vores høringssvar til nugældende lovs udkast (JM j.nr. 2016-
730-0956), indsendt d. 11. aug. 2016, hvor vi anførte flere principielle indvendinger imod
en udvidelse af straffeloven. Vi henviser hertil, da vi fortsat vil hævde deres relevans (se
https://indremission.dk/fileadmin/Dok/Organisation/Ledelse/hoeringssvar_fra_Indre_
Mission_vedr_udkast_til_Lov_om_aendring_af_straffel....pdf).
Bl.a. anførte vi:
Vi stiller os uforstående over for den stigmatisering, som religiøs oplæring underlægges
helt generelt i forhold til politiske ideologier (fx nazisme, liberalisme, kommunisme).
Også i disse sammenhænge har centrale talspersoner ordets magt og myndighed over for
andre og kan påvirke til bestemte adfærd ved deres talehandlinger og oplæring. Hvorfor
er det kun religiøse holdninger, som lovforslaget skal ramme? Vi opfatter det som en
diskriminering jf. EMRK artikel 14!
Det er vanskeligt ikke at opfatte lovforslaget som en begrænsning af religionsfriheden ud
fra grundlovens § 67 i det offentlige rum og den privates sfære. Vi oplever også en skær-
pelse i forhold til paragraffens ordlyd, når det anføres, ”at lovgivningsmagten er indrøm-
met adgang til at fastsætte de rammer for religionsfrihed, som
hensynet til
sædeligheden
og den offentlige orden tilsiger”. Det er i den grad en udvidet fortolkning af § 67, der ind-
rømmer adgang til indskrænkning af religionsfriheden, dersom noget læres eller foreta-
ges, der
strider mod
sædeligheden eller den offentlige orden. Med denne ændrede ordlyd
får den lovgivende såvel som den udøvende magt et stort råderum til at indskrænke en
materielt beskyttet frihedsrettighed. Vi anbefaler derfor, at bemærkningerne holder sig til
grundlovens ordlyd.
Loven vil påvirke en frygt for, hvad man kan udtale sig om, og hvornår man egentligt har
billiget noget eller ej. Et samfund baseret på denne frygt medfører i praksis også en
begrænsning af ytringsfriheden.
1
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0016.png
Selvom loven sjældent bliver brugt, sådan som det har været tilfældet de seneste fem år, er
det i principiel forstand en dybt problematisk lov. Det bør ikke være noget, vi bare træk-
ker på skuldrene af, når der er forskel på graden af ytringsfrihed for forskellige personer.
Loven er med til at fremme meningsløse og uretfærdige forskelle i graden af ytringsfrihed.
Derfor mener vi, at revisionsbestemmelsen ikke skal fjernes. Til gengæld bør paragraf-
fen om ”Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led
i religiøs oplæring”
slettes
af straffeloven.
For med loven er der som anført indført en
forskel i graden af ytringsfrihed mellem religiøse forkyndere og alle andre. Skolelæreren –
såvel som politikere og nærmest alle andre – må godt, præsten må ikke.
Jf. artikel
https://www.religionsfrihed.nu/2021/01/02/begraensninger-og-kraenkelser-
af-religionsfriheden-i-danmark/
(fra d. 2. januar 2021) ligger Danmark højt, både når det
gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og krænkelser i civilsamfun-
det. Denne vurdering er foretaget på baggrund af 2020-analysen fra tænketanken Pew
Research Center (bygger på oplysninger fra 2018). I denne artikel fremgår det, at Folketin-
get har vedtaget flere love, der begrænser religionsfriheden i Danmark. I nogle tilfælde har
disse begrænsninger også omfattet ytringsfriheden eller andre frihedsrettigheder. Som et
af mange eksempler nævnes netop straffelovens § 136 stk. 3 – bl.a. med denne vurdering:
Loven begrænser religionsfriheden og religiøse forkynderes ytringsfrihed, idet den gør
det strafbart for religiøse forkyndere m.fl. som led i ”religiøs oplæring” udtrykkeligt at
billige visse strafbare handlinger, fx ”stening af kvinder eller korporlig afstraffelse af
børn”, uanset om det sker offentligt eller privat.
Men hvis tilsvarende ytringer fx fremsættes
af en politiker ved et offentligt debatarrangement, så vil de ifølge Justitsministeriets vurdering ikke
være strafbare. Derved indskrænkes religiøse forkynderes ytringsfrihed i forhold til andre grupper i
samfundet
(vores kursivering).
Foreningen Åndsfrihed har i deres høringssvar til ”Forslag til Lov om ændring af lov om
ændring af straffeloven” anført en række problemer og uklarheder, som vi er enige i.
Vi tilslutter os dette høringssvar med samme konklusion, som er fremhævet ovenfor.
Det undrer os meget, at der ikke er én eneste religiøs organisation o.lign. på høringslisten.
Ligesom Danske Kirkers Råd mener vi, det er stik imod god praksis, at Justitsministeriet
på denne vis ikke vælger at inddrage de religiøse grupper, organisationer og trossamfund,
som det pågældende lovforslag direkte berører og faktisk har fokus på. Derfor vil vi opfor-
dre til, at Folketinget genovervejer relevansen af den af høringen omfattede lovgivning.
Med venlig hilsen og
på vegne af Indre Mission i Danmark
Hans-Ole Bækgaard
formand
Jens Medom Madsen
generalsekretær
2
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0017.png
Henrik Overgaard Morsing
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
£Strafferetskontoret (951s18)
9. december 2021 15:25
Henrik Overgaard Morsing
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af
straffeloven (Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af
udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) - j.nr.
2021-731-00
Kære Justitsministeriet
KL har ingen bemærkninger til den tilsendte høring.
Med venlig hilsen
Emilie Phi Skovlund Steenholdt
Student
Jura og EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3945
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
8. december 2021 11:59
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på
revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i
religiøs oplæring) - j.nr. 2021-731-0080
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
1
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0018.png
Henrik Overgaard Morsing
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Jan Hempel <[email protected]>
9. december 2021 09:19
£Strafferetskontoret (951s18); Henrik Overgaard Morsing
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af
straffeloven (Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af
udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) - j.nr.
2021-731-00
Høringsliste.PDF; Lovudkast i offentlig høring.PDF; Høringsbrev.PDF
2021-731-0080
2249321
Vedhæftede filer:
Sag:
Sagsdokument:
Til Justitsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2021-01661.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf.
E-mail
+45 3345 5965
[email protected]
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her
https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-
databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved
en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til
[email protected].
Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende
fra sikkermail.
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
8. december 2021 11:59
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på
revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i
religiøs oplæring) - j.nr. 2021-731-0080
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
1
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0019.png
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
2
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0020.png
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på
revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring)
Høringsbrev af 8. december 2021 - med svarfrist 5. januar 2022.
Svar fremsendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Sagsnr. 2021-731-0080
Retspolitisk Forening kan ikke anbefale forslaget til vedtagelse.
Vi finder ikke denne begrænsning af ytringsfriheden mm. tilstrækkelig begrundet i forhold til de krav om
nødvendighed, som EMRK indeholder. De indhentede erfaringer siden vedtagelsen for snart 6 år siden
opregnet i nærværende forslags bemærkninger taler ligeledes for, at bestemmelsen simpelthen udgår.
For uddybende bemærkninger vedr. lovforslaget henvises til det udførlige høringssvar Retspolitisk Forening
afgav i forbindelse med høring over det oprindelige lovforslag, og som også kan findes på
www.retspolitik.dk/horingssvar-2/
København, den 5. januar 2022
Bjørn Elmquist
Formand
Esben Obel
Bestyrelsesmedlem
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0021.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Sagsbehandler: Lars B Olesen
9. december 2021
J.nr.: 21/27795-2
Justitsministeriet har ved brev af 8. december 2021 (sagsnr. 2021-731-0080) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven
(Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse
strafbare handlinger som led i religiøs oplæring).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2529794_0022.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
15. december 2021
J.nr.: 21/27734-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 9. december 2021 (sagsnr. 2021-731-0080) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven
(Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse
strafbare handlinger som led i religiøs oplæring).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Bredgade 59, 1260 København K. • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214