L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22
L 117 Bilag 1, L 117 A Bilag 1, L 117 B Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 117

Folketinget 2021-22

Fremsat den 9. februar 2022 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven, E-

handelsloven, CVR-loven og forskellige andre love

(Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn samt styrket grænseoverskridende håndhævelse

overfor tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.)

§1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1952 af 11.

oktober 2021, som ændret ved § 16 i lov 2601 af 28.

december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 80, stk. 1

affattes således:

»§ 80.

Kapitalejere har ret til at møde på generalfor-

samlingen ved fuldmægtig. Fuldmægtigen skal fremlægge

skriftlig og dateret fuldmagt. En nominee, jf. § 104, stk. 3,

anses ikke for at være fuldmægtig for de fysiske eller juridi-

ske personer (klienter), som nominee�½en i erhvervsmæssig

sammenhæng handler på vegne af.

Stk. 2.

En fuldmagt skal kunne tilbagekaldes til enhver

tid. Tilbagekaldelsen skal ske skriftligt og kan ske ved hen-

vendelse til kapitalselskabet. Kapitalejere kan udpege en

fuldmægtig og tilbagekalde fuldmagten elektronisk.«

§ 104, stk. 3,

ændres »juridiske personer (klienter),«

til: »juridiske personer (klienter) (nominee), ret til at udøve

stemmerettigheder på vegne af klienterne i tilknytning til ak-

tier, som ikke er ejet af nominee’en, men som er registreret i

ejerbogen i nominee’ens navn, og«

§ 104, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Nominee’en, jf. 1. pkt. indestår for, og er på begæring

fra selskabet forpligtet til hurtigst muligt at dokumentere,

at nominee’en udøver stemmerettighederne efter udtrykkelig

bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien.«

§ 139 c

affattes således:

»§ 139 c.

I statslige aktieselskaber, i selskaber, som har

kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer

optaget til handel på et reguleret marked i et land inden

for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, og i store

kapitalselskaber, jf. stk. 2, skal

1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen

af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underre-

præsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmin-

dre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd

blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øver-

ste ledelsesorgan,

2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvri-

ge ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig forde-

ling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer,

jf. dog stk. 7, og

3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at

øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapi-

talselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er

en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige

ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7.

Stk. 2.

Store kapitalselskaber er selskaber, der er omfattet

af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslo-

vens § 7, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

For moderselskaber, der udarbejder koncernregn-

skab, skal beregningen i stk. 2 foretages på baggrund af

koncernregnskabet.

Stk. 4.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesni-

veauer under det øverste ledelsesorgan, jf. § 5, nr. 5. I

selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111,

stk. 1, nr. 1, og i selskaber, der har en direktion og et

tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, omfatter det første ledel-

sesniveau under det øverste ledelsesorgan direktionen og

de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau

som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter person-

er med personaleansvar, som refererer direkte til det første

CQ002083

Erhvervsmin.,

Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2021-10313

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ledelsesniveau. I selskaber, der alene har en direktion, jf. §

111, stk. 1, nr. 2, omfattes de personer, der organisatorisk er

på samme ledelsesniveau som direktionen, ikke af de øvrige

ledelsesniveauer.

Stk. 5.

Det øverste henholdsvis centrale ledelsesorgan skal

opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underre-

præsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når selskabet har

nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når

tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 6.

Ved opstilling af måltal, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, er

statslige aktieselskaber omfattet af § 11, stk. 1, nr. 2, i lov

om ligestilling af kvinder og mænd.

Stk. 7.

Kapitalselskaber, der i det seneste regnskabsår

har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at

opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige

ledelsesniveauer.«

§ 345

affattes således:

»§ 345.

Udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og

anpartsselskaber samt selskaber med en tilsvarende sel-

skabsform, kan drive virksomhed gennem en filial her i

landet.«

§ 367, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »139 c, stk. 1, nr.

1«: » og 2«.

§2

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf.

lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar 2021, som ændret

ved § 8 i lov 2601 af 28. december 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 18 a

affattes således:

»§ 18 a.

I virksomheder, som har ejerandele, gældsinstru-

menter eller andre værdipapirer optaget til handel på et re-

guleret marked i et land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, og i store virksomheder, jf. stk. 2, skal

1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen

af medlemmer valgt af generalforsamlingen eller tilsva-

rende forsamling, der er virksomhedens øverste myn-

dighed, af det underrepræsenterede køn i det øverste

ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af

kvinder og mænd blandt disse medlemmer i det øverste

ledelsesorgan,

2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige

ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling

af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf.

dog stk. 6, og

3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at

øge andelen af det underrepræsenterede køn på virk-

somhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er

en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige

ledelsesniveauer, jf. dog stk. 6.

Stk. 2.

Store virksomheder er virksomheder, der er omfat-

tet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabs-

lovens § 7, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

For modervirksomheder, der udarbejder koncer-

nregnskab, skal beregningen i stk. 2 foretages på baggrund

af koncernregnskabet.

Stk. 4.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesni-

veauer under det øverste ledelsesorgan. Det første ledelses-

niveau under det øverste ledelsesorgan omfatter medlemmer

af ledelsen, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, men ikke

er medlemmer af det øverste ledelsesorgan, og de personer,

der organisatorisk er på samme ledelsesniveau. Det andet

ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som

refererer direkte til det første ledelsesniveau.

Stk. 5.

Det øverste henholdsvis ledelsesorgan skal opstille

et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsentere-

de køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når det tidligere opstillede

måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den

forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 6.

Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har

beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at op-

stille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelses-

niveauer.«

§ 23, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 18 a, stk. 1, nr. 1«:

» og 2«.

§3

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr.

984 af 20. september 2019, som ændret ved § 11 i lov 2601

af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 41

affattes således:

»§ 41.

I erhvervsdrivende fonde, som har gældsinstru-

menter eller andre værdipapirer optaget til handel på et re-

guleret marked i et land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, og i store erhvervsdrivende fonde, jf.

stk. 2, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af vedtægtsudpegede med-

lemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og

mænd blandt vedtægtsudpegede medlemmer i bestyrel-

sen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der

er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige

ledelsesniveauer, jf. dog stk. 6, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og

mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 6.

Stk. 2.

Store erhvervsdrivende fonde er fonde, der er

omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregn-

skabslovens § 7, stk. 3 og 4.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

For moderfonde, der udarbejder eller lader kon-

cernregnskab udarbejde, skal beregningen af store erhvervs-

drivende fonde efter stk. 2 foretages på baggrund af kon-

cernregnskabet.

Stk. 4.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesni-

veauer under bestyrelsen. I erhvervsdrivende fonde, der har

en direktion og en bestyrelse, jf. § 37, stk. 2, omfatter

det første ledelsesniveau under bestyrelsen direktionen og

de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau

som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer

med personaleansvar, som refererer direkte til det første le-

delsesniveau.

Stk. 5.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1

og 2, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt

måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er

udløbet.

Stk. 6.

Erhvervsdrivende fonde, der i det seneste regn-

skabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan

undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige

ledelsesniveauer.«

§ 132, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 38,«: »§ 41, stk.

1, nr. 1 og 2,«.

§4

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 8.

august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 642 af 19. maj

2020 og lov nr. 741 af 30. maj 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 99 b

affattes således:

»§ 99 b.

Virksomheder, der efter den selskabslovgivning,

der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal,

uanset om virksomheden måtte opfylde betingelserne for at

være undtaget for forpligtelsen til at opstille måltal, i ledel-

sesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over:

1) Det samlede antal medlemmer eksklusiv eventuelt

medarbejdervalgte medlemmer af det øverste ledelses-

organ og hvor stor en andel i procent det underrepræ-

senterede køn udgør heraf.

2) Det samlede antal personer på virksomhedens øvrige

ledelsesniveauer og hvor stor en andel i procent det

underrepræsenterede køn udgør heraf.

3) De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de fire foregående regn-

skabsår.

Stk. 2.

Virksomheder, der efter den selskabslovgivning,

der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal ud-

over oplysningerne i oversigten efter stk. 1 oplyse:

1) Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede

køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for

hvornår måltallet forventes opfyldt.

Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede

køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herun-

der årstallet for hvornår måltallet forventes opfyldt.

3) De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de fire foregående regn-

skabsår.

Stk. 3.

Virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig

fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan el-

ler på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknyt-

ning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Stk. 4.

Virksomheder, der efter den selskabslovgivning,

der er gældende for virksomheden, er undtaget fra pligten

til at opstille måltal som følge af, at de i det seneste regn-

skabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i

tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Stk. 5.

I tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal virk-

somheden oplyse:

1) Status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1.

2) De væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret

for at opfylde måltallet.

3) Hvis det er relevant, årsagen til at måltallet ikke er

opfyldt.

Stk. 6.

Virksomheder, der skal oplyse måltal efter stk. 2,

nr. 2, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 redegøre for

virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer,

herunder:

1) Det væsentligste indhold af politikken.

2) De væsentligste handlinger som virksomheden har

foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og for at

omsætte sin politik til handling.

3) Status for opfyldelsen af måltallet, og hvis det er rele-

vant, årsagen til at måltallet ikke er opfyldt.

Stk. 7.

Første gang virksomheden skal give oplysninger

efter stk. 1, skal virksomheden alene medtage oplysninger

for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1. I

de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere

oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor

virksomheden har medtaget oplysninger i oversigten efter

stk. 1.«

§ 128, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

»99-99

b,« til:

»99-99

a,«,

3. pkt.

ophæves.

§5

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

2497 af 15. december 2021, som ændret ved § 1 i lov

nr. 2382 af 14. december 2021, § 1 i lov nr. 2383 af 14.

december 2021 og § 13 i lov nr. 2601 af 28. december 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 79 a

affattes således:

»§ 79 a.

I finansielle virksomheder, finansielle holding-

virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, som har

finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret

marked i et EU/EØS-land, eller som har en balancesum på

500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regn-

skabsår, skal bestyrelsen

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

opstille måltal for andelen af medlemmer valgt af ge-

neralforsamlingen eller tilsvarende forsamling, der er

virksomhedens øverste myndighed, af det underrepræ-

senterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en lige-

lig fordeling af kvinder og mænd blandt disse medlem-

mer i bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, med-

mindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd

på de øvrige ledelsesniveauer, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesni-

veauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvin-

der og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk.

Stk. 2.

For moderselskaber, der udarbejder koncernregn-

skab, skal beregningen i stk. 1 foretages på baggrund af

koncernregnskabet.

Stk. 3.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesni-

veauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under

bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organi-

satorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det

andet ledelsesniveau omfatter personer med personalean-

svar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under

bestyrelsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og

2, når virksomheden har nået sit tidligere opstillede måltal,

eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede

opfyldelse er udløbet.

Stk. 5.

Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har

beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udar-

bejde en politik for at øge andelen af det underrepræsentere-

de køn på deres øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 6.

Er en virksomhed både omfattet af denne bestem-

melse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning

i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervs-

drivende fonde eller i lov om visse erhvervsdrivende virk-

somheder, har denne bestemmelse forrang.

Stk. 7.

I virksomheder, som har nedsat et nomineringsud-

valg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i stk. 1, nr. 1 og 2,

nomineringsudvalget.«

§ 373, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »79 a, stk. 1, nr. 1« til: »§

79 a, stk. 1, nr. 1 og 2«.

§6

I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 2710 af 7.

december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 29

affattes således:

»§ 29.

I e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, som har

finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret

marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller

derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrel-

sen

1) opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte

medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrel-

sen, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer

af bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsentere-

de køn på e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets

øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig

fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesni-

veauer, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn på e-pengeinstituttets eller betalings-

instituttets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er

en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige

ledelsesniveauer, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

For moderselskaber, der udarbejder koncernregn-

skab, skal beregningen i stk. 1 foretages på baggrund af

koncernregnskabet.

Stk. 3.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesni-

veauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under

bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organi-

satorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det

andet ledelsesniveau omfatter personer med personalean-

svar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under

bestyrelsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr.

1 og 2, når e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet har

nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når

tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 5.

E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der i det

seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbej-

dere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesni-

veauer.

Stk. 6.

Er et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut både

omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om

kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i

selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om

visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.«

§ 152, stk. 2,

ændres »§ 29, stk. 1, nr. 1« til: »§ 29, stk.

1, nr. 1 og 2«.

§7

lov

investeringsforeninger

m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 1718 af 27. november 2020, som

ændret ved § 4 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, § 3

i lov nr. 2382 af 14. december 2021 og § 14 i lov nr. 2601 af

28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 58

affattes således:

»§ 58.

I investeringsforeninger og SIKAV’er, hvor værdi-

en af foreningens eller SIKAV’ens aktiver er mindst 500

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår,

skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte

medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrel-

sen, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer

af bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn på investeringsforeningens eller SIKAV’ens øvrige

ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling

af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn på investeringsforeningens eller SI-

KAV’ens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er

en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige

ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Investeringsforeninger, der i det seneste regnskabs-

år har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade

at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 3.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesni-

veauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under

bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organi-

satorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det

andet ledelsesniveau omfatter personer med personalean-

svar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under

bestyrelsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr.

1 og 2, når investeringsforeningen eller SIKAV’en har nået

sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidsho-

risonten for den forventede opfyldelse er udløbet.«

§ 190, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 58, stk. 1, nr. 1« til: »§

58, stk. 1, nr. 1 og 2«.

§8

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 2014

af 1. november 2021, § 4 i lov nr. 2382 af 14. december

2021 og § 2 i lov nr. 2383 af 14. december 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 65, stk. 3, nr. 2,

ophæves.

Stk. 3, nr. 3-6, bliver stk. 3, nr. 2-5.

Efter

§ 65

indsættes:

»§ 65 a.

I en operatør af et reguleret marked, der er

forpligtet til at nedsætte et nomineringsudvalg, jf. § 65, stk.

1, skal nomineringsudvalget

1) opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte

medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrel-

sen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet op-

nås, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer

af bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn på operatørens øvrige ledelsesniveauer, medmindre

der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de

øvrige ledelsesniveauer, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det under-

repræsenterede køn på operatørens øvrige ledelsesni-

veauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvin-

der og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 2.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesni-

veauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under

bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organi-

satorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det

andet ledelsesniveau omfatter personer med personalean-

svar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under

bestyrelsen.

Stk. 3.

Nomineringsudvalget skal opstille et nyt og højere

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk.

1, nr. 1 og 2, når operatøren har nået sit tidligere opstillede

måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forven-

tede opfyldelse er udløbet.

Stk. 4.

Drives en operatør af et reguleret marked som en

juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1-3 tilsvaren-

de anvendelse for det øverste ledelsesorgan.«

§ 247, stk. 1,

indsættes efter »§ 65, stk. 1-6,«: » § 65 a,

stk. 1, nr. 1 og 2,«.

§9

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, som

ændret ved § 2 i lov nr. 2382 af 14. december 2021 og §

15 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 28

affattes således:

»§ 28.

I forvaltere af alternative investeringsfonde med

registreret hjemsted i Danmark, som har finansielle instru-

menter optaget til handel på et reguleret marked i et land

inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, eller som

har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på

hinanden følgende regnskabsår, skal

1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen

af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underre-

præsenterede køn i forvalterens øverste ledelsesorgan,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og

mænd blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer af

det øverste ledelsesorgan,

2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen

af det underrepræsenterede køn på forvalterens øvrige

ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling

af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, og

3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at

øge andelen af det underrepræsenterede køn på forval-

terens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en

ligelig fordeling af kvinder og mænd på forvalterens

øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 9.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

En forvalter af alternative investeringsfonde skal

for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren er an-

svarlig for, påse, at

1) fondens øverste ledelsesorgan har opstillet måltal for

andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det

underrepræsenterede køn i fondens øverste ledelsesor-

gan,

2) fondens centrale ledelsesorgan har opstillet måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øv-

rige ledelsesniveauer, og at

3) fondens centrale ledelsesorgan har udarbejdet en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på

fondens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 9.

Stk. 3.

Stk. 2 finder kun anvendelse for alternative inve-

steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, som har

aktiver med en samlet værdi på 500 mio. kr. eller derover i

to på hinanden følgende regnskabsår.

Stk. 4.

Aktiver, som den alternative investeringsfond har

erhvervet via gearing, jf. § 3, stk. 1, nr. 29, skal medregnes i

opgørelsen over fondens aktiver i henhold til stk. 3.

Stk. 5.

Såfremt en alternativ investeringsfond forvaltes af

en forvalter, der har udarbejdet en politik for at øge ande-

len af det underrepræsenterede køn på forvalterens øvrige

ledelsesniveauer, finder stk. 2, nr. 3, ikke anvendelse, hvis

fondens drift udøves af forvalteren.

Stk. 6.

For moderselskaber, der udarbejder koncernregn-

skab, skal beregningen i stk. 1 foretages på baggrund af

koncernregnskabet.

Stk. 7.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesni-

veauer under det øverste ledelsesorgan, jf. § 3, stk. 2, nr.

1, og stk. 3. I forvaltere eller fonde, der har en direktion

og en bestyrelse, og i forvaltere eller fonde, der har en

direktion og et tilsynsråd, omfatter det første ledelsesniveau

under det øverste ledelsesorgan, direktionen og de personer,

der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktio-

nen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med perso-

naleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau

under det øverste ledelsesorgan. I forvaltere eller fonde, der

alene har en direktion, omfattes de personer, der organisato-

risk er på samme ledelsesniveau som direktionen, ikke af de

øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 8.

Det øverste henholdsvis centrale ledelsesorgan skal

opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underre-

præsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1 og 2,

når forvalteren henholdsvis den alternative investeringsfond

har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når

tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 9.

Forvaltere af alternative investeringsfonde eller de

fonde, som forvalteren forvalter, der i det seneste regnskabs-

år har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade

at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 10.

Er en forvalter eller alternativ investeringsfond

både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelser om

kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan

m.v. i selskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om

erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder, har stk. 1-9 forrang.«

§ 190, stk. 2,

ændres »§ 28, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1«

til: »§ 28, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1 og 2«.

§ 10

I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter, jf. lov nr. 1155 af 8. juni 2021, som ændret ved

§ 13 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 71

affattes således:

»§ 71.

I fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding-

virksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til

handel på et reguleret marked i et land inden for Den Euro-

pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, eller som har en balancesum

på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende

regnskabsår, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af medlemmer valgt af ge-

neralforsamlingen eller tilsvarende forsamling, der er

virksomhedens øverste myndighed, af det underrepræ-

senterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en lige-

lig fordeling af kvinder og mænd blandt disse medlem-

mer i bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, med-

mindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd

på de øvrige ledelsesniveauer, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesni-

veauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvin-

der og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk.

Stk. 2.

For modervirksomheder, der udarbejder koncer-

nregnskab, skal beregningen i stk. 1 foretages på baggrund

af koncernregnskabet.

Stk. 3.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesni-

veauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under

bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organi-

satorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det

andet ledelsesniveau omfatter personer med personalean-

svar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under

bestyrelsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og

2, når virksomheden har nået sit tidligere opstillede måltal,

eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede

opfyldelse er udløbet.

Stk. 5.

Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har

beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udar-

bejde en politik for at øge andelen af det underrepræsentere-

de køn på deres øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 6.

Er en virksomhed både omfattet af denne bestem-

melse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning

i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervs-

drivende fonde eller i lov om visse erhvervsdrivende virk-

somheder, har stk. 1-5 forrang.«

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 266, stk. 1, nr. 1,

ændres »71, stk. 1, nr. 1« til: »§ 71,

stk. 1, nr. 1 og 2«.

§ 11

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 17. december

2018, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 526 af 7. juni 2006

og senest ved § 1 i lov nr. 205 af 5. marts 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 12, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »§ 15, stk. 3, 1. pkt.« til: »§

15, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4«.

§ 12, stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

»Med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15, stk. 3, 2. pkt., og

stk. 4, §§ 22-27, § 39, stk. 1-3, §§ 45-46 a, § 46 b, stk.

2 og 3, og § 46 e finder bestemmelserne i kapitlerne 2 og

2 b-2 d med de fornødne lempelser, tilsvarende anvendelse

ved registrering i fartøjsfortegnelsen. Kapitel 2 a finder ikke

anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.«

§ 28, stk. 3,

ændres »få gyldighed« til: »opnå beskyt-

telse«, og »den umyndige« ændres til: »den person, der er

frataget den retlige handleevne«.

§ 35, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Pantebreve, som er udstedt i digital form, underpantsæt-

ning af digitale ejerpantebreve og pantebreve til statskassen

og de af staten etablerede låneinstitutioner kan dog udslettes

mod kvittering fra den, der er berettiget ifølge skibsregiste-

ret.«

§ 36, stk. 1,

ændres »dag« til: »dato og det klokkeslæt«.

§ 36, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om anmel-

delsestidspunkt og om retsvirkningerne heraf, herunder an-

meldelsestidspunkt på klokkeslæt for anmeldelser modtaget

på papir.«

Overskriften

efter § 38 udgår, og i stedet indsættes:

»Kapitel 2 b

Registreringens foretagelse og fuldmagter«.

Efter § 39 d indsættes:

»§ 39 e.

Ved tilbagekaldelse på papir af en fuldmagt får

tilbagekaldelsen først retsvirkning fra det tidspunkt, hvor

skibsregistrator digitalt anmelder tilbagekaldelsen af fuld-

magten i skibsregistret.«

§ 514, stk. 3,

ændres »kapitel 1 og 2« til: »kapitel 1, 2 og

2 d«.

§ 12

I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og

forskellige andre love, som ændret ved § 3 i lov nr. 504

af 12. juni 2009 og § 6 i lov nr. 270 af 26. marts 2019,

foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 10, 17

18,

ophæves.

§ 13

I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28.

maj 2021, foretages følgende ændring:

§ 6, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne regi-

streres tillige i skibsregistret, jf. sølovens § 28, stk. 3, hvis

den, der er frataget den retlige handleevne, ejer skibe, som

er registreret i skibsregistret i henhold til sølovens bestem-

melser.«

§ 14

I lov om tjenester i informationssamfundet, herunder

visse aspekter af elektronisk handel, jf. lovbekendtgørelse

nr. 227 af 22. april 2002, foretages følgende ændring:

§ 4

affattes således:

»§ 4.

Adgangen for en tjenesteyder, der er etableret i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller Det Euro-

pæiske samarbejde til at levere en informationssamfundstje-

neste, må ikke begrænses af grunde, der henhører under det

koordinerede område, jf. § 2, nr. 8, selvom tjenesten retter

sig mod Danmark, jf. dog §§ 5 og 6.«

§ 15

I CVR-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16.

oktober 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 642 af 19. maj

2020, foretages følgende ændringer:

I § 11 indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med Kirkemi-

nisteriet om indhentelse af oplysninger med henblik på regi-

strering og offentliggørelse af oplysningerne i Det Centrale

Virksomhedsregister, jf. stk. 1, nr. 7.«

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »told- og skatteforvaltnin-

gen«: », jf. dog stk. 5«.

I § 12 indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Oplysninger, der er indhentet fra Kirkeministeriet,

vedligeholdes af Kirkeministeriet.«

§ 18, stk. 8, 1. pkt.,

affattes således:

»Oplysning om antal ansatte og antal årsværk kan videre-

gives til private.«

§ 16

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2

og 4.

Stk. 2.

Lovens §§ 1-10 træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 3.

§ 4 har virkning for regnskabsår, der begynder den

1. januar 2023 eller senere. Ved den første indberetning efter

den 1. januar 2023 skal en virksomhed i oversigten efter års-

regnskabslovens § 99 b, som affattet ved § 4, nr. 1, medtage

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

oplysninger for det pågældende regnskabsår. Ved indberet-

ning for følgende regnskabsår skal i oversigten medtages

oplysninger for de foregående regnskabsår, indtil oversigten

opfylder kravene i § 99 b.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelsen af § 11, nr. 2, 4-9, og § 15, nr. 1-3. Ministe-

ren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskelli-

ge tidspunkter.

§ 17

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1-14 kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i

kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

§§ 5-10 og 14 kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes

i kraft på forskellige tidspunkter.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpede krav om måltal og politikker i det øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer

2.2. Indførelse af krav om nyt måltal indtil en ligelig kønsfordeling er opnået

2.3. Øget transparens om aktuelle tal og måltal for det underrepræsenterede køn

2.4. Krav til virksomheder på det finansielle område

2.5. Bedre rammer for aktivt ejerskab for udenlandske aktionærer i danske børsnoterede selskaber

2.6. Afskaffelse af kravet om gensidighed ved oprettelse af filialer af kapitalselskaber, der er hjemmehørende udenfor et

EU- eller EØS-land

2.7. Justering af regler for digital skibsregistrering

2.7.1. Justering af reglerne om anmeldelsestidspunktet

2.7.2. Tilbagekaldelse af fuldmagter

2.7.3. Udslettelse af digitale pantebreve og underpant i digitale ejerpantebreve

2.7.4. Afskaffelse af anmelderordningen

2.7.5. Justering af hvilke bestemmelser, der skal gælde for fartøjsfortegnelsen

2.8. Ændring af bestemmelserne om hjemlandskontrol

2.9. Mulighed for indhentelse af oplysninger fra Kirkeministeriet til CVR

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Konsekvenser for FN�½s verdensmål

Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

er bagud i forhold til vores nordiske nabolande, når det

kommer til ligestilling generelt og særligt i forhold til lige-

løn og ledende stillinger. Eksempelvis er Danmark i den

årlige ligestillingsrapport 2021 fra World Economic Forum

faldet fra en 14.-plads til en 29.-plads i forhold til året

før. Island, Finland, Norge og Sverige ligger hhv. nummer

et, to, tre og fem på listen. Særligt i forhold til kvinder i

ledelse klarer Danmark sig markant dårligere end de andre

nordiske lande.

Regeringen ønsker, at Danmark skal være med i front

inden for ligestilling, herunder øge andelen af det underre-

præsenterede køn i ledelsen. Regeringen fremsætter derfor

dette lovforslag, der skal indføre en række initiativer, som

skal fremme flere kvinder i virksomhedernes ledelser.

Formålet med lovforslaget er sammen med tiltag på

Transportministeriets område at understøtte en ligelig køns-

sammensætning i ledelsen i private virksomheder og den

offentlige sektor.

Lovforslaget skal derfor fremme en mere ligelig fordeling

af kvinder og mænd i virksomhedernes øverste ledelsesor-

ganer og på de øvrige ledelsesniveauer, herunder at styrke

10.

11.

12.

13.

1. Indledning

Folketinget vedtog den 14. december 2012 ved lov nr.

1383 af 23. december 2012 regler i bl.a. selskabsloven om

måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af

ledelsen i de største danske virksomheder.

Erhvervsstyrelsen udarbejdede i 2017 evalueringsrappor-

ten ”Lov om måltal og politikker for det underrepræsente-

rede køn”. Evalueringen konkluderede, at lovkravets effekt

indtil videre var begrænset, idet den årlige øgede vækst i

perioden 2008-2017 ikke oversteg 1,1 procentpoint.

Regeringen mener, at det går for langsomt med udvik-

lingen i antallet af kvinder i virksomheders ledelse i Dan-

mark. Erhvervsstyrelsen har udarbejdet årlige undersøgelser

af kønsfordelingen i de største danske virksomheders besty-

relser og den seneste årlige undersøgelse pr. 15. august 2021

viser, at andelen af kvinder i den samlede population af

virksomheder for så vidt angår de generalforsamlingsvalgte

bestyrelsesmedlemmer i perioden fra den 15. august 2016 til

den 15. august 2021 er steget fra 15,8 pct. til 19,6 pct., dvs.

en stigning på 3,8 procentpoint på fem år.

Samtidig viser internationale undersøgelser, at Danmark

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

rekrutteringsgrundlaget i virksomhederne. Formålet er der-

udover at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed om virk-

somhedernes arbejde med at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn i ledelsen.

Formålet med lovforslaget er derudover at fremme uden-

landske aktionærers mulighed for at stemme på generalfor-

samlingerne i de danske børsnoterede selskaber og dermed

fremme aktivt ejerskab. Den eksisterende praksis ifm. uden-

landske aktionærers stemmeafgivelse i danske børsnoterede

selskaber er ikke effektiv. Typisk afvises ca. en tredjedel af

stemmeinstrukserne på grund af fejl i de formelle krav, der

skal være opfyldt. Således var der ifølge VP Securities op-

gørelser tale om afvisning af ca. 44 pct. af de af udenlandske

aktionærers stemmerinstrukser i generalforsamlingssæsonen

2021, i 2019 blev ca. 36 pct. afvist og i 2018 ca. 37 pct. Der

foreligger på grund af covid-19 ikke retvisende tal for 2020.

Desuden indeholder lovforslaget en afskaffelse af kravet

om gensidighed ved oprettelse af filialer af kapitalselskaber,

der er hjemmehørende uden for et EU- eller EØS-land, og

som ønsker drive virksomhed gennem en filial i Danmark.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændringer af

søloven og har til formål at tilpasse grundlaget for digital

skibsregistrering.

Ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven

og en række andre love vedtog Folketinget det lovgivnings-

mæssige grundlag for digital skibregistrering. Ved lov nr.

205 af 5. marts 2019 vedtog Folketinget enkelte supplerende

bestemmelser hertil. Bestemmelserne om digital skibsregi-

strering er dog kun sat i kraft i begrænset omfang.

I lyset af den generelle udvikling og det udviklede system

for digital skibsregistrering har der vist sig behov for at

justere enkelte af reglerne om digital skibsregistrering. Det

foreslås bl.a. at præcisere, at retsvirkningstidspunktet for

alle anmeldelser angives med en dato og et klokkeslæt. Der

gives endvidere mulighed for, at der kan fastsættes supple-

rende regler om fastlæggelse af anmeldelsestidspunkt for

dokumenter, der anmeldes på papir. Denne ændring har til

formål at give mulighed for at håndtere digitale anmeldelser

og anmeldelser på papir på tilnærmelsesvis samme måde,

når skibsregistret er digitalt. Endvidere foreslås yderligere

justeringer i søloven om digital skibsregistrering, herunder

vedrørende tilbagekaldelse af fuldmagter og vedrørende op-

hævelse af anmelderordningen.

Derudover indeholder forslaget en ændring af værgemåls-

loven, der ud fra et ordensmæssigt synspunkt bør henvise til

registreringspligten i søloven.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af

8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssam-

fundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre mar-

ked (e-handelsdirektivet) har til formål at sikre den frie

bevægelighed for informationssamfundstjenester, jf. direkti-

vets artikel 1. E-handelsdirektivet er implementeret i dansk

ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informati-

onssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel

(e-handelsloven).

Den nuværende implementering af direktivets artikel 3,

stk. 2, i e-handelslovens § 4, er mere vidtgående, end hvad

der følger af EU-Domstolens praksis, da det efter § 4 i

e-handelsloven ikke er muligt for f.eks. Forbrugerombuds-

manden at håndhæve danske regler over for udenlandsk

etablerede virksomheder, uanset, at de danske regler ikke

er strengere end reglerne i virksomhedens etableringsland.

Med lovforslaget ændres ydermere e-handelslovens § 4,

således at det fremgår, at danske regler inden for det koor-

dinerede område ikke er til hinder for, at en tjenesteyder,

der er etableret i et andet land inden for Den Europæiske

Union/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde kan

levere en informationssamfundstjeneste, selvom tjenesten

retter sig mod Danmark.

Endelig er Erhvervsministeriet og Kirkeministeriet enige

om, at menighedsråd (bestyrelser), som allerede er registre-

ret hos Kirkeministeriet, ikke bør foretage en yderligere

særskilt registrering af grundoplysninger, herunder oplysnin-

ger om reelle ejere, hos Erhvervsstyrelsen, men at oplysnin-

gerne løbende bør overføres fra sogn.dk til Det Centrale

Virksomhedsregister (CVR). Det foreslås, at det samme skal

gøre sig gældende for andre juridiske personer, der ligeledes

allerede er registreret hos Kirkeministeriet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpede krav om måltal og politikker i det øverste

ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer

2.1.1. Gældende ret

Kravet om, at det øverste ledelsesorgan skal opstille mål-

tal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste

ledelsesorgan i statslige aktieselskaber, i selskaber, som har

kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer

optaget til handel på et reguleret marked i et land inden

for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, og i store

kapitalselskaber, fremgår af § 139 c, stk. 1, nr. 1, i lov om

aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). Lignende krav

findes til visse virksomheder, der er omfattet af lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende

fonde samt virksomheder omfattet af en række finansielle

love. Der henvises til afsnit 2.4. for krav til virksomheder på

det finansielle område i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Kravet, om at der skal opstilles et måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn, vedrører alene det øverste le-

delsesorgan. Der gælder således ingen pligt til at opstille

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de

øvrige ledelsesniveauer.

Kravet om, at det centrale ledelsesorgan skal udarbejde

en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer i statslige

aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalandele, gældsin-

strumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et

reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, og i store kapitalselskaber, fremgår af

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

selskabslovens § 139 c, stk. 1, nr. 2. Lignende krav findes

til visse virksomheder, der er omfattet af lov om visse er-

hvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende

fonde samt virksomheder omfattet af en række finansielle

love.

Kravet om at udarbejde en politik for at øge andelen af

det underrepræsenterede køn gælder for de øvrige ledelses-

niveauer.

Formålet med kravet om udarbejdelse af en politik for

de øvrige ledelsesniveauer er, at fokus ikke alene skal væ-

re på den kønsmæssige sammensætning i virksomhedernes

øverste ledelsesorgan, men også på en forbedring af det

underrepræsenterede køns repræsentation i virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer, således at rekrutteringsgrundlaget

i virksomhederne forbedres. Virksomhederne skal forholde

sig til, hvordan det underrepræsenterede køn fremmes på de

øvrige ledelsesniveauer.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås ifølge lovbemærknin-

gerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven,

de ledende stillinger, der ikke relaterer sig til den øverste

ledelse af selskabet. Det er således alle former for direktører,

der ikke er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen,

f.eks. en økonomidirektør. Der kan desuden være tale om

teamledere, afdelingsledere, og lignende. Der kan både være

tale om stillinger, hvortil der er knyttet et personalesansvar

som et fagligt ansvar. Det afgørende for, hvornår der er

tale om en ledende stilling, beror på den enkelte virksom-

heds ledelsesstruktur. Der foreligger dog ikke en lovfæstet

definition af øvrige ledelsesniveauer, og det er derfor op til

den enkelte virksomhed at beslutte, hvilke ledelsesniveauer

politikken skal omfatte.

Undtaget fra kravet om at udarbejde en politik for at øge

andelen af de underrepræsenterede køn på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer er virksomheder, der i det seneste

regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, jf.

selskabslovens § 139 c, stk. 7, m.fl.

En fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis enten kvinder

og mænd er ifølge lovbemærkningerne til den gældende §

139 c, stk. 1, i selskabsloven at anse som lige. Det er uden

betydning hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller

60 pct. Der er ingen pligt til at opstille måltal og udarbejde

en politik, når der foreligger en ligelig kønsfordeling.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Ifølge de gældende regler er det den enkelte virksomhed,

som tager stilling til indhold og omfang af politikken for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhe-

dens øvrige ledelsesniveauer.

De nuværende regler indeholder ikke en lovfæstet defini-

tion af en virksomheds øvrige ledelsesniveauer.

Den manglende definition kan føre til, at det kan være

uklart for virksomhederne, hvordan en virksomheds øvrige

ledelsesniveauer identificeres, og hvilke øvrige ledelsesni-

veauer en virksomhed bør inkludere i politikken.

Den omstændighed, at det er den enkelte virksomhed, som

tager stilling til indhold og omfang af politikken for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer, fører desuden til, at der ikke er

sammenlignelighed mellem virksomhedernes oplysninger,

og der mangler gennemsigtighed mht. rekrutteringsgrundla-

get, hvorfra nye ledere, der kan forbedre kønsbalancen i

virksomhederne, skal rekrutteres.

Erhvervsministeriet vurderer, at en lovfæstet definition af

en virksomheds øvrige ledelsesniveauer vil føre til øget klar-

hed for virksomhederne i forhold til indhold og omfang af

politikken for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, øget sammenligne-

lighed af oplysningerne virksomhederne imellem samt øget

gennemsigtighed med hensyn til rekrutteringsgrundlaget.

Erhvervsministeriet vurderer endvidere, at indførelse af

krav om opstilling af måltal for de øvrige ledelsesniveauer

vil medvirke til en forbedring af rekrutteringsgrundlaget.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres krav om at opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedernes

øvrige ledelsesniveauer. Derved vil virksomhederne både

skulle opstille måltal for det øverste ledelsesorgan og for

virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. På den måde bliver

det også tydeligt, om en virksomheds politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer understøtter opnåelsen af virksom-

hedens måltal både for det øverste ledelsesorgan og for de

øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås desuden, at der indføres en lovfæstet defini-

tion af øvrige ledelsesniveauer. Det foreslås, at ved øvrige

ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det øver-

ste ledelsesorgan, jf. selskabslovens § 5, nr. 5. I selskaber,

der har en direktion og en bestyrelse, jf. selskabslovens §

111, stk. 1, nr. 1, og i selskaber, der har en direktion og et

tilsynsråd, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2, omfatter

det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan

direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau

omfatter personer med personaleansvar, som refererer direk-

te til det første ledelsesniveau. I selskaber, der alene har en

direktion, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2, omfattes

de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau

som direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås, at det afgørende for, om der er tale om et le-

delsesniveau, er den hierarkiske referenceramme. F.eks. vil

det sige, at i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse,

jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 1, og i selskaber, der har

en direktion og et tilsynsråd, jf. selskabslovens § 111, stk.

1, nr. 2, er direktionen og de personer, der organisatorisk er

på samme ledelsesniveau som direktionen, der er placeret

under det øverste ledelsesorgan, det første ledelsesniveau,

og det andet ledelsesniveau er personer med personalean-

svar, der refererer til det første ledelsesniveau.

Det foreslås, at virksomheder, der i det seneste regnskabs-

år har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade

at opstille måltal for det øverste ledelsesorgan samt måltal

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

for de øvrige ledelsesniveauer og udarbejde en politik for at

øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhe-

dens øvrige ledelsesniveauer. Baggrunden for at videreføre

en bagatelgrænse skal ses i lyset af, at det alene giver me-

ning af udarbejde en politik i virksomheder, der har et vist

antal medarbejdere. Det samme gør sig gældende ved det

nye krav om opstilling af måltal for det underrepræsenterede

køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, hvorfor der

foreslås en tilsvarende bagatelgrænse.

2.2. Indførelse af krav om nyt måltal indtil en ligelig

kønsfordeling er opnået

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 139 c, stk. 1, nr. 1, i selskabsloven,

at i statslige aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalan-

dele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget

til handel på et reguleret marked i et land inden for Den

Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, og i store kapitals-

elskaber, skal det øverste ledelsesorgan opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledel-

sesorgan. Lignende krav gælder for visse virksomheder, der

er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

og lov om erhvervsdrivende fonde, samt for virksomheder

omfattet af en række finansielle love.

En virksomhed skal opstille et måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, hvis

den pågældende virksomhed ikke har en ligelig kønsforde-

ling i det øverste ledelsesorgan. En fordeling på 40/60 pct.

af henholdsvis enten kvinder og mænd er ifølge lovbemærk-

ningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven

at anse som lige. Det er uden betydning hvilket køn, der

udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Der er ingen pligt til

at opstille måltal og udarbejde en politik, når der foreligger

en ligelig kønsfordeling. Kravet om opstilling af måltallet

omfatter alene det øverste ledelsesorgan og ikke de øvrige

ledelsesniveauer.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til den gæl-

dende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven, at et måltal består af

to dele: fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede

køn og angivelse af en tidshorisont inden for hvilken, man

tilstræber at opnå den pågældende andel. Tidsangivelsen for

opnåelse af et opstillet måltal for det øverste ledelsesorgan

bør som udgangspunkt fastsættes til højst fire år, som er den

periode, det maksimalt tager at udskifte et bestyrelsesmed-

lem.

Det er virksomhederne selv, der skal opstille måltal under

hensyntagen til de forhold, der gør sig gældende i den enkel-

te virksomhed eller branche på tidspunktet for fastsættelsen

af måltallet. Det er dermed frit for virksomheder at fastsætte

det måltal, som virksomheden selv finder ambitiøst og reali-

stisk.

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens vejledning om ”Måltal

og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledel-

sen og for afrapportering herom” (2016), at;

”Virksomhederne er omfattet af pligten til at fastsætte

måltal, medmindre de har en ligelig fordeling, men har ikke

efter reglerne pligt til at fastsætte et nyt højere måltal, når

virksomheden når sit tidligere måltal.

Formålet med reglerne er imidlertid, at virksomhederne

fastsætter ambitiøse og realistiske måltal, der sikrer udvik-

ling i retning mod en mere ligelig fordeling af mænd og

kvinder. Det anbefales derfor, at virksomhederne overvejer,

hvorvidt det måltal, virksomheden allerede har opnået, fort-

sat kan anses for ambitiøst og realistisk, eller om virksomhe-

den bør fastsætte et nyt måltal. Hvis virksomheden vælger

at fastholde det opnåede måltal, skal virksomheden fortsat

oplyse herom i virksomhedens årsrapport. ”

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsstyrelsens årlige undersøgelser af kønsfordelin-

gen i de største danske virksomheders bestyrelse pr. 15.

august viser, at de gældende regler for virksomhederne til

at opstille måltal for det underrepræsenterede køn for det

øverste ledelsesorgan har haft en begrænset effekt. En af

årsagerne herfor kan være, at det er frivilligt for virksomhe-

derne at opstille et nyt og højere måltal, når det fastsatte

måltal er opfyldt.

Erhvervsministeriet vurderer, at indførelsen af krav om,

at virksomhederne skal fastsætte et nyt og højere måltal,

når det tidligere måltal er opnået, eller et nyt måltal, når tids-

horisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil

virksomheden har opnået en ligelig kønsfordeling på 40/60

pct., vil understøtte en udvikling mod en ligelig fordeling af

kvinder og mænd i virksomhedernes øverste ledelsesorgan

samt at styrke rekrutteringsgrundlaget i virksomhederne ved

at pålægge det øverste hhv. centrale ledelsesorgan kontinu-

erlig stillingtagen til den kønsmæssige sammensætning, men

samtidig fortsat give fleksibilitet for den enkelte virksomhed

i forhold til udviklingens hastighed.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en pligt for det øverste ledel-

sesorgan til at opstille et nyt og højere måltal for andelen

af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan

og på de øvrige ledelsesniveauer, når det tidligere opstillede

måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den

forventede opfyldelse er udløbet.

Således vil virksomheder, der ikke har ligelig kønsforde-

ling være forpligtet til at opstille nye og højere måltal, når

det tidligere opstillede måltal er nået, indtil der er opnået li-

gelig kønsfordeling på henholdsvis 40/60 pct. af enten kvin-

der eller mænd, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for

den forventede opfyldelse er udløbet. Kravet vil omfatte bå-

de virksomhedens øverste ledelsesorgan og virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer.

Med den foreslåede ordning indføres ikke en lovmæssig

kvote. Ordningen fastsætter ikke en tidsmæssig forpligtelse

i forhold til hvornår, at de omfattede virksomheder skal

have nået en ligelig fordeling, men et måltal skal være både

ambitiøst og realistisk.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2.3. Øget transparens om aktuelle tal og måltal for det

underpræsenterede køn

2.3.1. Gældende ret

Årsregnskabslovens krav om en redegørelse for at fremme

det underrepræsenterede køn i ledelsen omfatter i dag de ca.

2.100 virksomheder største virksomheder. Kravet gælder for

store virksomheder i regnskabsklasse C og for alle virksom-

heder i regnskabsklasse D (uanset størrelse), der efter den

selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er

forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejde en

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Dette gælder fle-

re forskellige virksomhedsformer, herunder aktieselskaber,

anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, interessentskaber,

kommanditselskaber samt selskaber, foreninger og andels-

selskaber med begrænset ansvar (S. M. B. A., F. M. B. A. og

A. M. B. A). Store virksomheder omfattet af regnskabsklas-

se C er virksomheder, som i to på hinanden følgende regn-

skabsår overskrider mindst to af nedenstående tre størrelses-

grænser: En balancesum på 156 mio. kr., en nettoomsætning

på 313 mio. kr., et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede

i løbet af regnskabsåret på 250. Virksomheder omfattet af

regnskabsklasse D er børsnoterede virksomheder og statsli-

ge aktieselskaber.

De omfattede virksomheder skal, jf. årsregnskabslovens

§ 99 b, stk. 1, redegøre for status for opfyldelsen af det

opstillede måltal for det underrepræsenterede køn i det øver-

ste ledelseslag. I redegørelsen skal det bl.a. forklares, hvor-

for virksomheden i givet fald ikke har nået den opstillede

målsætning. De omfattede virksomheder skal derudover, jf.

årsregnskabslovens § 99 b, stk. 3, rapportere om deres po-

litik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i

virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder hvordan

politikken gennemføres, og hvad der er opnået.

Efter de gældende regler i årsregnskabslovens § 99 b,

stk. 5, skal oplysningerne som udgangspunkt gives i ledel-

sesberetningen, men virksomheden kan vælge i stedet at

offentliggøre redegørelsen i en supplerende beretning til års-

rapporten, hvortil der skal henvises i ledelsesberetningen,

eller på virksomhedens hjemmeside, hvortil der ligeledes

skal henvises i ledelsesberetningen.

De gældende regler medfører også mulighed for, at en

dattervirksomhed, der indgår i en koncern, og hvor moder-

virksomheden udarbejder koncernregnskab og heri opfylder

oplysningskravene for koncernen som helhed, kan undlade

at medtage oplysningerne i sin egen årsrapport og i stedet

henvise til modervirksomheden, som skal give oplysninger-

ne for den enkelte dattervirksomhed, der er omfattet af kra-

vet.

Årsregnskabsloven indeholder også et mere generelt krav

om mangfoldighed i årsregnskabslovens § 107 d, der er

implementering af et EU-krav. Dette oplysningskrav gælder

dog kun de største børsnoterede virksomheder, og de om-

fattede virksomheder skal rapportere om deres politik for

mangfoldighed (f.eks. alder, køn eller uddannelses- eller

erhvervsmæssig baggrund), efter det såkaldte følg eller for-

klar-princip. Der er således tale om et rapporteringskrav,

dvs. der stilles ikke krav om at have en politik for mangfol-

dighed.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet vurderer, at de gældende krav til rede-

gørelse for virksomhedernes politik ikke skaber den ønskede

gennemsigtighed om virksomhedernes arbejde med at frem-

me det underrepræsenterede køn på det øverste ledelsesor-

gan og på de øvrige ledelsesniveauer. Erhvervsministeriet

vurderer endvidere, at der er behov for en oversigt i ledel-

sesberetningen over virksomhedens aktuelle kønssammen-

sætning, udviklingen og måltallene, svarende til gældende

krav i årsrapporten til virksomhedernes finansielle hoved-

og nøgletalsoversigt. Oversigten vil kunne skabe gennem-

sigtighed over oplysningerne om den kønsmæssige sammen-

sætning af ledelsen, så regnskabsbrugerne kan træffe beslut-

ninger på et oplyst grundlag. Derved vil regnskabsbrugerne

kunne monitorere udviklingen.

Derudover har Erhvervsministeriet foretaget en vurdering

af de nuværende regler, hvorefter oplysningerne om mål-

tal og politikker kan placeres på en virksomheds hjemme-

side, i en supplerende beretning eller der kan henvises til

koncernregnskabet. Erhvervsministeriet vurderer, at regler-

ne ikke har medført den ønskede gennemsigtighed på om-

rådet, da regnskabsbrugerne ikke kan følge udviklingen i

kønssammensætningen i den enkelte virksomhed. Erhvervs-

ministeriet vurderer, at de mange mulige placeringer af op-

lysningerne har gjort det unødigt besværligt for regnskabs-

brugerne. Erhvervsministeriet har derfor vurderet det som

mest hensigtsmæssigt, at oplysningerne alene kan gives i

årsrapporten for den omfattede virksomhed, da oplysninger

om det underrepræsenterede køn netop er oplysninger om

ledelsen i den pågældende virksomhed. Erhvervsministeriet

vurderer derfor, at de mange alternative placeringer, samt

at en dattervirksomhed kan undlade at medtage oplysninger-

ne i sin egen ledelsesberetning, men i stedet henvise til

modervirksomhedens redegørelse, ikke skaber den ønskede

gennemsigtighed.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at oplysningerne om måltal for det underre-

præsenterede køn samt de aktuelle tal for kønssammensæt-

ningen af ledelsen gives i en oversigt med angivelse af tal

for det aktuelle år samt de fire foregående år. Dette svarer til

den måde, hvorpå de finansielle nøgletal gives i virksomhe-

dernes årsrapporter. Der foreslås desuden en overgangsregel,

så sammenligningstallene ikke skal gives fra første år, men

alene fremadrettet.

For at opnå øget gennemsigtighed og sikre, at alle de om-

fattende virksomheders redegørelser bliver digitalt ”opmær-

ket”, så de bliver tilgængelige i et digitalt maskinlæsbart

format, foreslås, at oplysningerne fremover altid skal place-

res i ledelsesberetningen. Virksomhederne vil derfor ved

den digitale indberetning af årsrapporten også digitalt skulle

opmærke oplysninger om den kønsmæssige sammensætning

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

i ledelsen. De gældende undtagelser om placering af oplys-

ningerne om det underrepræsenterede køn andre steder end

i ledelsesberetningen, samt at en dattervirksomhed kan und-

lade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning,

men i stedet henvise til modervirksomhedens redegørelse,

foreslås derfor ophævet.

Der foreslås krav om opmærkning af oplysningerne til

brug for den digitale indberetning af årsrapporten. Dermed

vil oplysningerne blive tilgængelige i et digitalt læsbart for-

mat, som kan tilgås via hjemmesiden www.virk.dk, og op-

lysningerne vil altid kunne tilgås i den enkelte virksomheds

årsrapport.

For at fremme ambitionsniveauet blandt virksomhederne

og skabe gennemsigtighed om, hvilke virksomheder, der har

en ligelig kønsfordeling eller ikke har en ligelig kønsforde-

ling, foreslås det at offentliggøre informationer om kønsfor-

delingen og målsætninger ét sted og gøre dem offentligt

tilgængeligt på en hjemmeside. Investorer, forbrugere m.fl.

vil som følge heraf let kunne identificere de virksomheder,

som har og ikke har en ligelig kønsfordeling, og der skabes

et incitament for at fremme en ligelig kønsfordeling i virk-

somhederne.

Det foreslås desuden, at virksomhederne giver oplysning

om måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på

virksomhedens øvrige ledelsesniveauer for at forbedre re-

krutteringsgrundlaget.

Det foreslås derudover, at kravene til redegørelsen for

virksomhedens politik vedrørende det underrepræsenterede

køn præciseres, så det tydeligt fremgår, at den skal omhand-

le de handlinger, virksomheden har foretaget i regnskabsåret

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Derved

tydeliggøres det, om og i hvilket omfang den pågældende

virksomhed arbejder for at opnå en ligelig kønsfordeling på

virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

2.4. Krav til virksomheder på det finansielle område

2.4.1. Gældende ret

Den finansielle regulering stiller i dag krav til en række

virksomheder på det finansielle område om opstilling af

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i besty-

relsen.

Sådanne krav følger af § 79 a i lov om finansiel virksom-

hed, § 58 i lov om investeringsforeninger m.v., § 29 i lov

om betalinger, § 65 i lov om kapitalmarkeder, § 28 i lov om

forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. samt § 71 i

lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -ak-

tiviteter. Forpligtelsen til at efterleve disse regelsæt gælder

alene for virksomheder med finansielle instrumenter optaget

til handel på et reguleret marked i et land inden for Den

Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, eller for virksomheder

med en tilstrækkelig stor balancesum eller omsætning.

Et måltal består af to dele: Fastsættelse af en ønsket andel

for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshori-

sont inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågælden-

de andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større

end den andel, som det underrepræsenterede køn udgør på

tidspunktet for fastsættelsen af måltallet. Måltallet skal være

ambitiøst og realistisk. Der er ingen pligt til at fastsætte et

nyt højere måltal, når virksomheden har nået sit tidligere

måltal.

Kravet om, at der skal opstilles et måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn, vedrører alene bestyrelsen. Der

gælder således ingen pligt til at opstille måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer.

Det følger desuden af den finansielle regulering, at de

omfattede virksomheder skal udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på virksomheder-

nes øvrige ledelsesniveauer. For markedsoperatører relaterer

kravet om udarbejdelse af en politik sig dog kun til bestyrel-

sens sammensætning. Det er en betingelse, at virksomheden

aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af

det underrepræsenterede køn i ledelsen, hvilket vil sige, at

politikken skal være understøttet af egentlige tiltag. Det står

dog den enkelte virksomhed frit for at fastlægge de konkrete

tiltag, der findes bedst egnede til at øge andelen af det un-

derrepræsenterede køn. En virksomhed kan således vælge de

handlinger, procedurer eller metoder, som den finder bedst

egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i

ledelsen.

Forpligtelsen til at udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige

ledelsesniveauer gælder dog ikke for virksomheder, der i det

seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbej-

dere.

En fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis enten kvinder

eller mænd anses ifølge den finansielle regulering som li-

ge. Det er uden betydning hvilket køn, der udgør henholds-

vis 40 pct. og 60 pct. Forpligtelsen til at opstille måltal

og udarbejde en politik gælder ikke, når der er en ligelig

kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan og på de øvrige

ledelsesniveauer.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

På det finansielle område er virksomhederne i dag for-

pligtede til at opstille måltal for at øge andelen af det under-

repræsenterede køn i virksomhedens bestyrelse.

Erhvervsministeriet vurderer, at indførelsen af krav om,

at virksomheder skal fastsætte et nyt og højere måltal, når

det tidligere måltal er opnået, eller et nyt måltal, når tids-

horisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil

virksomheden har opnået en ligelig kønsfordeling på 40/60

pct., vil understøtte en udvikling mod en ligelig fordeling af

kvinder og mænd i virksomhedernes bestyrelse samt styrke

rekrutteringsgrundlaget.

En sådan forpligtelse vil indebære, at bestyrelserne i virk-

somhederne på det finansielle område løbende forholder sig

til den kønsmæssige sammensætning i ledelsen, men vil

samtidig give fleksibilitet for den enkelte virksomhed i for-

hold til udviklingens hastighed.

Den finansielle regulering indeholder i dag ikke en pligt

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn på virksomheders øvrige ledelsesniveauer.

Erhvervsministeriet vurderer, at en pligt til at opstille rea-

listiske og ambitiøse måltal på de øvrige ledelsesniveauer

vil bidrage til en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd

på de øvrige ledelsesniveauer samt forbedre rekrutterings-

grundlaget. Forpligtelsen vil supplere kravet om, at der skal

udarbejdes en politik for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn på de øvrige ledelsesniveauer i virksomheder-

ne på det finansielle område og herved bidrage til at skabe

konkrete og operationelle mål i politikkens gennemførsel.

De nuværende regler indeholder ikke en lovfæstet defini-

tion af en virksomheds øvrige ledelsesniveauer.

Den manglende definition kan føre til, at det kan være

uklart for virksomhederne, hvordan en virksomheds øvrige

ledelsesniveauer identificeres, og hvilke øvrige ledelsesni-

veauer en virksomhed bør inkludere i politikken.

Den omstændighed, at det er den enkelte virksomhed, som

tager stilling til indhold i og omfang af politikken for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer, fører desuden til, at der ikke er

sammenlignelighed mellem de oplysninger, som virksomhe-

derne redegør for i deres ledelsesberetning i medfør af de

finansielle regnskabsbekendtgørelser.

Erhvervsministeriet vurderer, at en lovfæstet definition

af en virksomheds øvrige ledelsesniveauer vil føre til en

øget klarhed for virksomhederne i forhold til indhold og

omfang af politikken for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer,

øget sammenlignelighed af oplysningerne virksomhederne

imellem samt øget gennemsigtighed med hensyn til rekrutte-

ringsgrundlaget.

De finansielle virksomheder kan i dag undlade at udar-

bejde en politik for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn på øvrige ledelsesniveauer, hvis virksomheden

i det forgange regnskabsår har beskæftiget færre end 50

ansatte. Erhvervsministeriet har vurderet, at det ikke er hen-

sigtsmæssigt at udvide denne bagatelgrænse i de finansielle

sektorlove til også at omfatte den foreslåede forpligtelse til

at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

på øvrige ledelsesniveauer, som det eksempelvis er tilfældet

i den foreslåede ændring til selskabsloven. Det skyldes, at

visse finansielle virksomheder set ud fra et sektorperspektiv

ofte vil have færre end 50 ansatte, og at en udvidelse af

bagatelgrænsen følgelig vil medføre en bred undtagelse fra

de nye foreslåede regler i lovforslaget. Dette vil ikke væ-

re i overensstemmelse med formålet med reglerne. Herudo-

ver adskiller de finansielle virksomheder sig fra øvrige er-

hvervsvirksomheder ved, at de er underlagt specifikke krav

til organisering af deres ledelsesstruktur og dermed også

hierarkiet i deres ledelseslag samt ”øvrige ledelsesniveauer”.

Erhvervsministeriet finder det desuden hensigtsmæssigt

at ophæve den nuværende adgang i de finansielle sektorlo-

ve til at opstille og udarbejde måltal og politikker på kon-

cernniveau ud fra principper om øget gennemsigtighed og

transparens. De finansielle virksomheder skal derfor fremo-

ver efterleve regler i lovforslaget på virksomhedsniveau. Er-

hvervsministeriet henviser til gennemgangen under afsnit

2.3.2.

Det forventes, at de relevante finansielle regnskabsregler

på området tilpasses i fornødent omfang og i overensstem-

melse med den foreslåede ordning i årsregnskabslovens § 99

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en pligt for bestyrelsen eller

det øverste ledelsesorgan til at opstille et nyt og højere mål-

tal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen

eller det øverste ledelsesorgan samt på de øvrige ledelsesni-

veauer, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt

måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er

udløbet.

Virksomhederne på det finansielle område vil være omfat-

tet af kravet, indtil de har opnået en ligelig kønsfordeling på

40/60 pct. af enten kvinder eller mænd.

Med den foreslåede ordning indføres ikke en lovmæssig

kvote. Ordningen fastsætter ikke en tidsmæssig forpligtelse i

forhold til hvornår, at de omfattede virksomheder skal have

nået en ligelig kønsfordeling, men et måltal skal være både

ambitiøst og realistisk.

Det foreslås, at der indføres en pligt for bestyrelsen til at

opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Det indebærer, at

virksomhederne på det finansielle område både skal have et

særskilt måltal for deres bestyrelse eller øverste ledelsesor-

gan samt deres øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås desuden, at der indføres en lovfæstet defini-

tion af øvrige ledelsesniveauer. Det foreslås, at der ved øvri-

ge ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under besty-

relsen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter

direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau

omfatter personer med personaleansvar, som refererer direk-

te til det første ledelsesniveau under bestyrelsen. Denne de-

finition ændrer dog ikke på, hvordan øvrige ledelsesniveauer

i øvrigt fortolkes i den finansielle regulering.

For at øge gennemsigtigheden omkring kønsfordelingen

og udviklingen i den kønsmæssige sammensætning i ledel-

sen af de enkelte virksomheder foreslås det, at der ikke læn-

gere kan opstilles måltal og udarbejdes politikker på koncer-

nniveau. De gældende regler, hvormed et moderselskab, der

udarbejder koncernregnskab, kan opstille måltal og udarbej-

de politikker for koncernen som helhed, videreføres derfor

ikke med forslaget.

2.5. Bedre rammer for aktivt ejerskab for udenlandske

aktionærer i danske børsnoterede selskaber

2.5.1. Gældende ret

Efter selskabslovens § 80 har kapitalejere ret til at møde

på generalforsamlingen ved fuldmægtig og fuldmægtigen

skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Det fremgår af

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

lovbemærkningerne til selskabslovens § 80, jf. Folketingsti-

dende 2008-09, L 170, side 5439, at møder en kapitalejer

ved en nominee, skal denne, i overensstemmelse med den

gældende praksis, ligeledes fremlægge en skriftligt og date-

ret fuldmagt. Selskabslovens § 80 gælder både for anparts-

selskaber og aktieselskaber.

Samtidig fremgår af selskabslovens § 104, stk. 3, at i

aktieselskaber har en aktionær, som i erhvervsmæssig sam-

menhæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske

personer (klienter), ret til at udøve sine stemmerettigheder

i tilknytning til nogle af aktierne på en måde, der ikke er

identisk med udøvelsen af stemmerettighederne i tilknytning

til andre aktier. Et eksempel herfor kan ifølge lovbemærk-

ningerne til § 104, stk. 3, jf. Folketingstidende 2008-09, L

170, side 5456, være en depotbank, der handler på vegne

af en række kontohavere. Der er ikke adgang til at anvende

nominee-ordninger i anpartsselskaber.

En nominee er kendetegnet ved, at vedkommende typisk

tilkendegiver over for selskabet ikke at være den rigtige ejer

af aktien, men at nominee har tilladelse til at optræde på

ejerens vegne ved notering i ejerbogen. En nominee optræ-

der i eget navn på vegne af ejeren af aktien, hvis identitet

selskabet typisk ikke har kendskab til. En nominee-ordning

er således typisk kendt for selskabet. Nominee’ens adgang

til at disponere beror på aftalen med ejeren. Udadtil kan

nominee’en enten fremstå som aktionær i eget navn og for

egen regning eller som aktionær i eget navn for fremmed

regning, og vil som aktionær have retten til at varetage de

økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder på vegne

af ejeren. Nominee’en må kun udøve aktionærrettighederne

efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra ejeren af ak-

tien.

Ejer en udenlandsk aktionær aktier i et dansk børsnoteret

selskab, er det typisk ikke aktionærens navn, der fremgår

af ejerbogen, men i stedet står en nominee noteret som ak-

tionær i ejerbogen. Nominee-forholdet er kendt for i hvert

fald aktionæren, nominee’en, det kontoførende pengeinstitut

og den værdipapircentral, hvor aktierne er udstedt. Det ud-

stedende selskab er derimod ikke altid bekendt hermed. En

nominee kan i praksis ikke stemme på generalforsamlingen,

hvis det fremgår af navnet i ejerbogen, at der er tale om

en depotbank – uanset, om ”as nominee” er tilføjet i navnet

eller ej. Nominee’en anerkendes i praksis ikke som aktionær

på trods af noteringen i ejerbogen.

En udenlandsk ejer af en aktie, der ikke personligt vil

eller kan deltage i generalforsamlingen, har derfor to mulig-

heder for at udøve sin stemmeret ved selskabets generalfor-

samling: flytte aktierne fra et samledepot til et individuelt

depot eller anmelde og dokumentere sin adkomst. Flytning

af aktier til et individuelt depot anvendes sjældent, da dette

er administrativt tungt og omkostningsfuldt. I praksis anmel-

des og dokumenteres adkomsten indirekte via nominee’en,

f.eks. depotbanken.

Der skal således etableres en ubrudt kæde af fuldmagter

gennem kæden af formidlere. Denne praksis er ikke effek-

tiv. Typisk afvises ca. en tredjedel af stemmeinstrukserne på

grund af fejl i de formelle krav.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Selskabslovens § 104, stk. 3, er en implementering af

bestemmelsen i artikel 13, stk. 4, i Europa- Parlamentets og

Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af

visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber.

Bestemmelsen har været gældende siden 2010 og selvom

bestemmelsen i selskabslovens § 104, stk. 3, har muliggjort,

at en nominee, der i erhvervsmæssig sammenhæng handler

på vegne af en række kontohavere, som f.eks. en depotbank,

kan stemme som aktionær uden som fuldmægtig at have

etableret en ubrudt kæde af fuldmagter, er bestemmelsen

ikke blevet anvendt sådan.

Den eksisterende praksis med at fremskaffe en ubrudt kæ-

de af fuldmagter, er velindarbejdet, og lovbemærkningerne

til selskabslovens § 80 har skabt tvivl om rækkevidden af

selskabslovens § 104, stk. 3. Denne praksis, som gælder

hele kæden af de finansielle formidlere, er dog ineffektiv.

For at fremme aktivt ejerskab i de danske børsnoterede

selskaber vurderer Erhvervsministeriet, at der er behov for at

klargøre retsstillingen.

Erhvervsstyrelsen har på denne baggrund undersøgt en

række landes regler i forhold til, hvorvidt en nominee, som

f.eks. en depotbank, der handler på vegne af en række kon-

tohavere, har ret til at stemme i klientens navn på aktier,

som ikke er ejet af nominee’en, men som er registreret i

ejerbogen i nominee’ens navn uden at have etableret en

ubrudt kæde af fuldmagter. Efter Erhvervsstyrelsens oplys-

ninger er udgangspunktet i Norge og Sverige, at en nominee

alene er berettiget til at stemme på generalforsamlingen,

hvis nominee’en kan fremlægge fuldmagt fra aktionæren,

hvorimod en nominee, der er noteret i et selskabs ejerbog i

Portugal, Spanien, Storbritannien og Tyskland, er legitimeret

til at afgive stemme, på selskabets generalforsamling – uan-

set om nominee’en fremstår som ejer af aktierne eller ej.

En klargøring af retsstillingen vil ikke berøre registrering

af legale eller reelle ejere, idet nominee’en ikke er eller

bliver ejer af aktierne. Nominee’ens adgang til at disponere

beror på aftalen med ejeren og nominee’en må kun udøve

aktionærrettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og in-

struks fra ejeren af aktien. Forslaget indebærer derfor ikke,

at en nominee fuldt ud sidestilles med en aktionær.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at selskabslovens § 104, stk. 3, ændres så-

ledes, at det fremgår klart, at en aktionær, som i erhvervs-

mæssig sammenhæng handler på vegne af andre fysiske

eller juridiske personer (klienter) betegnes nominee og har

ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne i

tilknytning til aktier, som ikke er ejet af nominee’en, men

som er registreret i ejerbogen i nominee’ens navn. Nomi-

nee’en indestår for, og er på begæring fra selskabet forplig-

tet til hurtigst muligt at dokumentere, at nominee’en udøver

stemmerettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og in-

struks. Samtidig indsættes i selskabslovens § 80, at en nomi-

nee, jf. selskabslovens § 104, stk. 3, ikke anses for at være

fuldmægtig for de fysiske eller juridiske personer (klienter),

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

som nominee’en i erhvervsmæssig sammenhæng handler på

vegne af.

Der ændres ikke på det underliggende forhold mellem

ejeren af aktien og nominee’en, herunder aftalerne mellem

de finansielle formidlere i denne kæde. Finansielle formid-

lere er i henhold til kapitalmarkedsloven, lov om finansiel

virksomhed og forvaltere af alternative investeringsfonde

fortsat forpligtet til at facilitere udøvelsen af aktionærrettig-

heder, herunder retten til deltagelse og stemmeafgivelse i

forbindelse med generalforsamlinger, ved at iværksætte de

nødvendige ordninger, så en aktionær eller en tredjepart,

som aktionæren har udpeget, selv kan udøve rettighederne,

eller tilbyde at udøve aktionærrettighederne efter udtrykke-

lig bemyndigelse og instruks fra en aktionær og til fordel for

aktionæren. Nominee’en legitimeres over for selskabet til at

stemme, men nominee’en har ansvaret for at bemyndigelse

og instruks fra ejeren af aktien består.

Dermed vil risikoen for, at stemmeinstrukser fra uden-

landske ejere afvises med henvisning til manglende opfyl-

delse af formkrav blive mindsket og praksis effektiviseret,

hvilket vil fremme mulighed for aktivt ejerskab i de danske

børsnoterede selskaber.

Børsnoterede selskabers ret til og mulighed for at identifi-

cere aktionærer, jf. selskabslovens § 49 a, berøres ikke. Til-

svarende gælder børsretlige regler om flagning og tilbuds-

pligt m.v.

2.6. Afskaffelse af kravet om gensidighed ved oprettel-

se af filialer af kapitalselskaber, der er hjemmehørende

uden for et EU- eller EØS-land

2.6.1. Gældende ret

Efter selskabslovens § 345, stk. 1, kan udenlandske aktie-

selskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber samt selska-

ber med en tilsvarende selskabsretsform, der er hjemmehø-

rende i et EU- eller EØS-land, drive virksomhed gennem en

filial i Danmark.

Udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anparts-

selskaber samt selskaber med en tilsvarende selskabsform,

der ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, kan kun

drive virksomhed gennem en filial i Danmark, hvis dette

er hjemlet i international aftale, eller når Erhvervsstyrelsen

skønner, at der indrømmes danske kapitalselskaber tilsva-

rende ret i vedkommende land, eller i øvrigt giver tilladelse

hertil, jf. selskabslovens § 345, stk. 2.

Selskabslovens § 345, stk. 2, er en videreførelse af en rets-

stilling, der allerede har været gældende i næringsloven af

1857. Retsstillingen er videreført i den første aktieselskabs-

lov af 1917, og er derefter videreført i de efterfølgende

aktieselskabslove og selskabsloven. Indholdet af bestemmel-

sen har ikke ændret sig væsentlig hen over tid.

Efter § 19, stk. 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1377

af 12. december 2019 om anmeldelse, registrering, gebyr

samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelses-

bekendtgørelsen), skal der således for anmeldelse af opret-

telse af en filial af kapitalselskaber med hjemsted uden

for EU- og EØS-landene vedlægges et officielt bevis fra

vedkommende selskabs hjemland, som dokumenterer, at et

dansk selskab med samme formål som den anmeldte filial

kan drive virksomhed i det pågældende land gennem en

filial (gensidighedserklæring).

Sondringen i forhold til filialer af kapitalselskaber, der er

hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, jf. selskabslovens

§ 345, stk. 1, er indført ved lov nr. 289 af 8. maj 1991 om

ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber,

lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og

lov om forsikringsvirksomhed (Gennemførelse af EF-direk-

tiverne om storaktionærer, filialer af udenlandske selskaber

og enkeltmandsselskaber m.v.) og er en gennemførelse af

Rådets ellevte direktiv 89/666/EØF af 21. december 1989

om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat

af visse former for selskaber henhørende under en anden

stats retsregler,virk som kodificeret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om

visse aspekter af selskabsretten.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

En række henvendelser fra anmeldere til Erhvervsstyrel-

sen tyder på, at en del anmeldere har svært ved at leve

op til krav om indsendelse af en gensidighedserklæring i

praksis. Det kan skyldes, at myndighederne ikke har erfaring

med at udstede sådanne gensidighedserklæringer, idet f.eks.

Sverige, Finland og Holland efter Erhvervsstyrelsens oplys-

ninger ikke stiller et sådant krav.

På den baggrund vurderes det, at danske selskaber ved

oprettelse af filialer i udlandet, ikke har samme udfordringer

som udenlandske selskaber har ved oprettelse af filialer i

Danmark.

Det foreslås, at selskabslovens krav om gensidighed ved

oprettelse af en filial af kapitalselskaber, der er hjemmehø-

rende udenfor et EU- eller EØS-land, afskaffes.

Erhvervsministeriet vurderer, at afskaffelse af kravet om

gensidighed ikke vil medføre øget risiko for svindel, idet de

udenlandske selskaber ved oprettelse af filialer i Danmark i

henhold til anmeldelsesbekendtgørelsen fortsat skal indsen-

de officielt bevis, der højst må være 3 måneder gammelt, for

at det udenlandske selskab er lovligt bestående i hjemlandet,

det udenlandske selskabs stiftelsesdokument og vedtægter,

hvis selskabet har hjemsted uden for EU- og EØS-landene

samt filialbestyrernes fuldmagt.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre selskabslovens § 345 således, at

selskaber, der ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-

land, skal have samme adgang til oprettelse af en filial i

Danmark som selskaber, der er hjemmehørende i EU- eller

EØS-lande, dvs. uden at skulle dokumentere gensidighed.

Med den foreslåede ændring fjernes kravet om gensidig-

hed således.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2.7. Justering af regler for digital skibsregistrering

2.7.1. Justering af reglerne om anmeldelsestidspunktet

2.7.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 36, stk. 1, i søloven, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 1505 af 17. december 2018, at hvor intet andet er

bestemt, regnes registreringens retsvirkninger fra den dag,

da dokumentet er anmeldt til skibsregistrator.

Registreringens retsvirkninger regnes således fra den dag

dokumentet anmeldes til skibsregistrets dagbog, hvorfor do-

kumenter, der anmeldes samme dag, betragtes som anmeldt

samtidigt. Såfremt f.eks. to adkomstdokumenter anmeldes

samtidig, og der derved opstår uklarhed om adkomstforhol-

det, kan skibsregistrator give anmelderne en frist til at tilve-

jebringe klarhed herom, jf. de specielle bemærkninger til §

36, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 157.

Efter § 36, stk. 2, kan Søfartsstyrelsen fastsætte regler om

fastsættelse af anmeldelsestidspunktet på klokkeslæt. Sø-

fartsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelsestidspunk-

tet, der afviger herfra, for dokumenter, som modtages i pa-

pirform.

§ 36, stk. 2, blev indsat i søloven ved § 1 i lov nr. 526 af 7.

juni 2006 om ændring af søloven og forskellige andre love,

og blev sat i kraft i 2018. Formålet med bestemmelsen var

at give Søfartsstyrelsen mulighed for at udstede regler om

en mere præcis fastsættelse af anmeldelsestidspunktet, der

herefter vil være klokkeslættet for den digitale modtagelse

i skibsregistrets it-system, jf. de specielle bemærkninger til

§ 36, stk. 2, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side

6357.

Sølovens § 36, stk. 2, indeholder således allerede hjemmel

til, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelses-

tidspunkt på klokkeslæt. Hjemlen er i dag udnyttet i forbin-

delse med registrering af registerskift mellem det alminde-

lige skibsregister og Dansk Internationalt Skibsregister, jf.

bekendtgørelse nr. 1105 af 28. august 2018 om ændring af

bekendtgørelse om skibsregistrering.

2.7.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det digitale skibsregister er udviklet, så anmeldelsestids-

punktet for et skib eller en rettighed registreres på dato og

klokkeslættet på sekunder.

Søfartsstyrelsen er under arbejdet med digitalisering af

skibsregistret blevet opmærksom på, at det ikke er muligt

i det udviklede digitale system at lade anmeldelser i syste-

met (digitale anmeldelser) og anmeldelser uden om syste-

met (anmeldelse af papirdokumenter) have samme regler

for, hvornår anmeldelse kan anses for sket. En digital an-

meldelse udløser straks et anmeldelsestidspunkt og bliver

straks synlig for alle. Dokumenter, som anmeldes på pa-

pir, skal lægges ind i det digitale skibsregistreringssystem,

før anmeldelsen kan udløse et anmeldelsestidspunkt og før

det i systemet vil være synligt, at der er sket en anmeldel-

se. Ved papirdokumenter skal skibsregistrator derfor lægge

dokumenterne ind i systemet og så udløse et anmeldelses-

tidspunkt. Dette kan først ske, når skibsregistrator har mod-

taget dokumentet og manuelt kontrolleret, at dokumentet

opfylder kravene til, at anmeldelsen kan lægges ind i syste-

met. I sådanne tilfælde kan anmelderen ikke styre, hvornår

anmeldelse præcist sker.

Når der indføres digital skibsregistrering, forventes det

fortsat, at der i et vist omfang vil blive anmeldt dokumenter

på papir, som skibsregistrator skal digitalisere og anmelde i

systemet.

Der er hidtil arbejdet med en model om anvendelse af ét

klokkeslæt for alle anmeldelser på papir. Den arbejdsmodel

blev beskrevet i bemærkningerne til lov nr. 205 af 5. marts

2019, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 136,

som fremsat side 8. Modellen har imidlertid vist sig ikke

at være hensigtsmæssig. F.eks. fremgår det, at der forventes

fastsat regler om, at post, som modtages på anden måde

end med almindelig post, f.eks. med bud, vil få retsvirkning

fra det tidspunkt, hvor dokumentet er modtaget i skibsre-

gistret. En sådan model vil betyde, at anmeldelser af rettig-

heder på papir tillægges anmeldelsestidspunkt/retsvirknings-

tidspunkt med tilbagevirkende kraft. Det samme vil ske med

dokumentets eventuelle prioritetsstilling. Hvis anmeldelses-

tidspunktet i det digitale system fastlægges til modtagelses-

tidspunktet af det fysiske dokument, vil tidspunktet ligge

tidligere/før, end det er blevet anmeldt i systemet. Hertil

kommer, at det digitale skibsregister ikke vil være retvisen-

de i perioden mellem modtagelsen af dokumentet og indlæg-

gelsen af dokumentet i systemet.

For at gøre det anmeldelsestidspunkt, som kan forventes

opnået, så forudberegneligt for anmeldere af rettigheder på

papir som muligt, er det Erhvervsministeriets vurdering,

at der er behov for at kunne fastsætte særlige regler om

anmeldelsestidspunkt og dermed retsvirkningstidspunkt for

rettigheder, der anmeldes på papir. Samtidig opnås at anmel-

dere af konkurrerende rettigheder, som anmeldes, stilles på

samme måde, som hvis det på papir anmeldte var anmeldt

digitalt.

2.7.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre sølovens § 36, stk. 1, således, at det

fremgår af bestemmelsen, at registreringens retsvirkninger

regnes fra den dato og det klokkeslæt, hvor et dokument er

anmeldt i det digitale skibsregister.

Det foreslås endvidere, at sølovens § 36, stk. 2, ændres, så

det er muligt at fastsætte regler om anmeldelsestidspunktet

og retsvirkningerne heraf, herunder også regler om anmel-

delsestidspunkt på klokkeslæt for anmeldelser modtaget på

papir. Det svarer til reglerne for den digitale tinglysning.

Den papirbaserede rettighed vil således først få anmeldel-

sestidspunkt og evt. prioritet fra det tidspunkt, hvor skibsre-

gistrator har digitaliseret og anmeldt rettigheden i det digita-

le skibsregister.

Herefter vil anmeldere af nye digitale dokumenter vedrø-

rende samme skib kunne se, at en eventuel registrering af

deres dokumenter afventer skibsregistrators behandling af

et papirdokument, ligesom prioritetsstillingen vil bero på

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

behandlingen af et dokument, der er anmeldt på et tidligere

tidspunkt.

Et sådan tillempet anmeldelsestidspunkt med klokkeslæts-

registrering af papirdokumenter vurderes at kunne indgå i

et samspil med klokkeslætsregistrering af anmeldelsestids-

punkt for digitale anmeldelser. I det omfang der måtte være

behov for at modtage dokumenter på anden måde end gen-

nem det digitale skibsregister eller på papir, vil modellen

eventuelt også kunne omfatte sådanne anmeldelser.

2.7.2. Tilbagekaldelse af fuldmagter

2.7.2.1. Gældende ret

Regler om digitale fuldmagter til brug ved skibsregistre-

ring er vedtaget ved § 39 d i lov nr. 526 af 7. juni 2006 om

ændring af søloven og forskellige andre love, og nyaffattet

ved lov nr. 205 af 5. marts 2019 om ændring af søloven

og lov om mortifikation af værdipapirer med en ordlyd, der

med enkelte lovtekniske ændringer svarer til bestemmelsen,

som blev vedtaget i 2006. Bestemmelsens stk. 1 og 2 er

endnu ikke sat i kraft. Stk. 3 som affattet ved lov nr. 526 af

7. juni 2006 er sat i kraft den 30. marts 2007, jf. bekendtgø-

relse nr. 245 af 21. marts 2007.

Sølovens § 39 d, stk. 3, giver bl.a. Søfartsstyrelsen be-

myndigelse til at fastsætte regler om udformningen og ind-

holdet af fuldmagter.

§ 39 d, stk. 1, som nyaffattet ved lov nr. 205 af 5. marts

2019, men som endnu ikke er trådt i kraft, fastsætter, at

den, der er berettiget til at råde over eller erklære sig om

en ret over et bestemt skib, kan give en anden person fuld-

magt til at udstede og anmelde dokumenter vedrørende den

pågældende ret til registrering, herunder afgive erklæringer

vedrørende skib. Fuldmagten skal indsendes til skibsregiste-

ret elektronisk eller på papir. § 39 d, stk. 2, som nyaffattet

ved lov nr. 205 af 5. marts 2019, men som endnu ikke er

trådt i kraft, fastsætter en frist for indsendelse af fuldmagten

til skibsregistret.

Der findes ikke regler om tilbagekaldelse af fuldmagter

i søloven. Reglerne i lov om aftaler og andre retshandler

på formuerettens område, jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 2.

marts 2016 (aftaleloven) om tilbagekaldelse af fuldmagter

finder dog anvendelse.

Det forhold, at fuldmagten i henhold til ovenstående ikke

ikrafttrådte regler skal indsendes til skibsregistret indebærer,

at fuldmagtsgiver kun kan tilbagekalde fuldmagten ved hen-

vendelse til skibsregistret og således ikke alene ved medde-

lelse til fuldmagtshaver, jf. aftalelovens § 13.

På trods af at reglerne om fuldmagter endnu ikke er trådt

i kraft, anvendes fuldmagter udfærdiget på papir i vidt om-

fang i forbindelse med skibsregistrering. For disse fuldmag-

ter gælder aftalelovens og dansk rets almindelige regler om

fuldmagter.

2.7.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I det digitale skibsregister vil der kunne anmeldes fuld-

magter digitalt ved brug af digital signatur. I dag anvendes

som digital signatur NemID, der i sommeren 2022 vil blive

erstattet af MitID. Der kan dog også anmeldes fuldmagter

på papir. Skibsregistrator vil ved anmeldelsen af en sådan

fuldmagt skulle digitalisere fuldmagten, således at den kan

anvendes ved anmeldelser i det digitale skibsregister.

Der er forskel på, om en fuldmagt tilbagetrækkes digitalt

i det digitale skibsregister ved brug af digital signatur, eller

om den tilbagetrækkes pr. post eller e-mail. Det skyldes, at

en digital tilbagekaldelse i det digitale skibsregister straks

den indsendes vil blive anmeldt og medføre, at fuldmagten

ikke længere kan anvendes. Derimod vil en tilbagekaldel-

se på papir først blive anmeldt og kunne have virkning,

når skibsregistrator har digitaliseret tilbagekaldelsen af fuld-

magten.

2.7.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i søloven,

hvorefter en tilbagekaldelse på papir af en fuldmagt først

får retsvirkning fra det tidspunkt, hvor skibsregistrator an-

melder tilbagekaldelsen af fuldmagten i det digitale skibsre-

gister.

2.7.3. Udslettelse af digitale pantebreve og underpant i

digitale ejerpantebreve

2.7.3.1. Gældende ret

Ved pantsætning af skibe anvendes i dag såvel negotiable

som ikke-negotiable pantebreve. For de negotiable pantebre-

ves vedkommende er visse retsvirkninger knyttet til ihænde-

havelsen af selve det fysiske dokument. Der er i dag ikke

nogen forpligtelse for kreditor til at registrere transporten af

pantebrevet til en ny kreditor. Den nye kreditors rettigheder

vil fremgå af ihændehavelsen af pantebrevet med den efter-

følgende transport.

Efter sølovens § 35, stk. 2, kræves til udslettelse af pante-

breve, som er omsætningspapirer, i dag med enkelte undta-

gelser fremlæggelse af pantebrevet i kvitteret stand, bevis

for mortifikation eller ophør ifølge retsbeslutning. Pantebre-

ve til statskassen og de af staten etablerede låneinstitutioner

kan dog efter bestemmelse af skibsregistrator udslettes mod

kvittering af den ifølge skibsregistret berettigede.

Lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og

en række andre love indeholder en række ændringer af sø-

loven, som ikke er sat i kraft, som f.eks. at registrering i

skibsregistret skal tjene som sikringsakt ved rettigheder over

digitale negotiable pantebreve, herunder ejerpantebreve, i

stedet for rådighedsberøvelse og som sikringsakt i stedet for

underretning til debitor (såkaldt denunciation) i forhold til

ikke-negotiable pantebreve.

Der er ikke i dag gældende regler om udslettelse af digi-

tale pantebreve eller udslettelse af underpant i digitale ejer-

pantebreve.

2.7.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Når et dokument kun eksisterer ”digitalt”, er en registre-

ring af en efterfølgende transport nødvendig for at sikre sig

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

mod retsforfølgning og andre aftaleerhververe, samt for at

sikre skyldneren en mulighed for at kunne betale til rette

kreditor med frigørende virkning.

Som det fremgår oven for giver lov nr. 526 af 7. juni

2006 mulighed for at stifte digitale pantebreve og underpant

i digitale ejerpantebreve i det digitale skibsregister. Der vur-

deres behov for, at det skal være muligt at udslette digitale

pantebreve og underpant i digitale ejerpantebreve i det digi-

tale skibsregister.

2.7.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i søloven tilføjes, at digitale negotiable

pantebreve og underpanterettigheder vil kunne udslettes på

grundlag af en digital kvittering fra den, der er berettiget

ifølge skibsregistret. Der vil således ikke længere være et

krav om, at et negotiabelt pantebrev fremlægges i kvitteret

stand for at blive udslettet af det digitale skibsregister.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at digitale pan-

tebreve og underpanterettigheder kan udslettes mod kvitte-

ring fra den, der er berettiget ifølge skibsregistret. Hvor det

i dag ikke er nødvendigt, at registrere en overdragelse af et

negotiabelt pantebrev, bliver det efter de nye regler således

nødvendigt som sikringsakt.

2.7.4. Afskaffelse af anmelderordningen

2.7.4.1. Gældende ret

I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven

og forskellige andre love, men som ikke endnu er trådt i

kraft, er vedtaget en række bestemmelser om en anmelder-

ordning. Der er tale om §§ 39 a-39 c.

Det følger af § 39 a, stk. 1, at anmeldere, der er autoriseret

efter § 39 b, kan udstede og anmelde dokumenter forsynet

med anmelderens digitale signatur vedrørende rettigheder i

skibe til skibsregistret. Ifølge § 39 b, stk. 1, er det Søfarts-

styrelsen, der meddeler autorisation til anmelder. Autorisa-

tion kan som udgangspunkt meddeles til pengeinstitutter

eller advokater, jf. § 39 b, stk. 2.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingsti-

dende 2005-6, tillæg A, side 6357, at andre end rettigheds-

haveren kan registrere, uden at der er indsendt fuldmagt

til skibsregistret. Anmelderen indestår selv for, at der fore-

ligger fornøden bemyndigelse. Ordningen indebærer, at per-

soner, som ikke er i besiddelse af en digital signatur, eller

som ikke har indsendt en fuldmagt til skibsregistret, kan

opnå de fordele, der er forbundet med realtidsregistrering

(digital skibsregistrering).

Det følger endvidere af § 39 a, stk. 2-4, at autoriserede an-

meldere har en række forpligtelser, herunder at kontrollere,

at det digitale dokument hidrører fra den, der ifølge skibsre-

gistret er berettiget til at råde over den pågældende ret, og at

være erstatningsansvarlig for tab som følge af anmelderens

virksomhed.

En autorisation kan derfor kun meddeles, hvis ansøgeren

kan gøre det antageligt, at den pågældende vil kunne udøve

virksomheden forsvarligt og stille betryggende sikkerhed

for pengekrav, som måtte opstå som følge af ansøgerens

virksomhed som anmelder, jf. § 39 b, stk. 4 og 5. At der

skal være tale om betryggende sikkerhed betyder, at både

skadelidte og staten skal have væsentlig sikkerhed for at få

eventuelle tab dækket. Sådan sikkerhed kan f.eks. stilles ved

tegning af forsikring eller ved at stille garanti, der dækker

statens udgifter til de pågældende erstatningsudbetalinger.

En autorisation kan under visse betingelser og i henhold

til § 39 c tilbagekaldes eller bortfalde.

2.7.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Betryggende sikkerhed for pengekrav i forbindelse med

en autorisation kan f.eks. stilles ved tegning af forsikring

eller ved at stille garanti, der dækker statens udgifter til de

pågældende erstatningsudbetalinger.

Erhvervet har imidlertid oplyst, at det vil være omkost-

ningsfuldt at tegne en forsikring, og de omkostninger ikke

vil kunne stå mål med de fordele, der måtte være med an-

melderordningen.

Det er vurderingen, at de økonomiske aspekter må anses

for en permanent hindring, for at en anmelderordning er

attraktiv på området for skibsregistrering. Ligeledes må det

forventes, at de anmeldelser, der kunne være tale om i skibs-

registret i langt overvejende grad vedrører erhvervskunder,

store beløb og individuelle forhold. I de situationer vil begge

parter forventeligt foretrække at bruge en konkret fuldmagt.

2.7.4.3. Den foreslåede ordning

Da det er forventningen, at bestemmelserne ikke vil blive

benyttet i praksis, foreslås det at ophæve §§ 39 a, 39 b og

39 c, i lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og

forskellige andre love. Det er samtidig forventningen, at den

etablerede fuldmagtsordning kan opfylde behovet for at lade

andre end rettighedshaveren/ejeren udstede dokumenter og

foretage anmeldelse i det digitale skibsregister.

2.7.5. Justering af hvilke bestemmelser, der skal gælde for

fartøjsfortegnelsen

2.7.5.1. Gældende ret

Sølovens § 12, stk. 4, fastsætter, hvilke dele af søloven,

der skal finde anvendelse i forbindelse med registrering i

fartøjsfortegnelsen. Fartøjsfortegnelsen føres i skibsregistret,

jf. sølovens § 12, stk. 3.

Det fremgår således af sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt., at

med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15, stk. 3, 1. pkt., og §§

22-39, 45 og 46 finder bestemmelserne i dette kapitel, med

de fornødne lempelser, tilsvarende anvendelse ved registre-

ring i fartøjsfortegnelsen.

Det betyder, at bestemmelserne i sølovens kapitel 2 om re-

gistrering i skibsregistret finder anvendelse ved registrering

af skibe i fartøjsfortegnelsen, dog på nær de bestemmelser

som er oplistet i sølovens § 12, stk. 4.

2.7.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af henvisningen i sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt.,

til § 15, stk. 3, 1. pkt., at skibsregistrator ikke har mulighed

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

for at foretage registrering i særlige tilfælde, uden at der er

tilvejebragt attest fra den udenlandske registreringsmyndig-

hed.

Den mulighed findes imidlertid for skibsregistrator ved re-

gistrering i f.eks. Dansk Skibsregister. Det er uhensigtsmæs-

sigt, at muligheden ikke foreligger i forhold til fartøjsforteg-

nelsen og beror endvidere på en fejl. Den ændring, som

foreslås med dette lovforslag, skulle efter bemærkningerne

til lov nr. 1546 af 19. december 2017 allerede have været

vedtaget, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 7, som fremsat

side 15. Bestemmelsen fik imidlertid et forkert indhold, for-

di der med lovændringen i 2017 bliver henvist til, at § 15,

stk. 3, 1. pkt., ikke skal gælde. Det er imidlertid § 15, stk. 3,

2. pkt., som ikke skal gælde.

Folketinget har vedtaget en række ændringer af søloven

dels ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 og dels ved lov nr. 205

af 5. marts 2019, som endnu ikke er sat i kraft. Ændringerne

vil, når de sættes i kraft, bl.a. ændre kapitelinddelingen i

sølovens regler om skibsregistrering. Som konsekvens heraf,

bør reglerne om, hvilke regler, der skal gælde for fartøjs-

fortegnelsen justeres, så de afspejler den nye kapitelindde-

ling. Denne konsekvensændring er blevet overset i forbin-

delse med ændringerne af reglerne om skibsregistrering.

2.7.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre henvisningen i sølovens § 12, stk.

4, 1. pkt., så der i stedet henvises til, at sølovens § 15,

stk. 3, 2. pkt., ikke finder anvendelse. Sølovens § 15, stk.

3, 2. pkt., er ikke relevant for fartøjsfortegnelsen, da den

vedrører panterettigheder. Samtidig foreslås, at § 15, stk.

4, ikke skal gælde, da denne bestemmelse heller ikke er

relevant for fartøjsfortegnelsen, da den vedrører overførsel

af panterettigheder.

Der er tale om en ordensmæssig ændring, da de bestem-

melser, som foreslås skrevet ind i § 12, stk. 4, 1. pkt., som

værende ikke gældende for fartøjsfortegnelsen, allerede ef-

ter deres indhold ikke gælder for fartøjsfortegnelsen. Det

skyldes primært, at der er tale om bestemmelser vedrørende

rettigheder, og at fartøjsfortegnelsen ikke er et rettighedsre-

gister.

2.8. Ændring af bestemmelserne om hjemlandskontrol

2.8.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af

8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssam-

fundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre mar-

ked (e-handelsdirektivet) har til formål at sikre den frie

bevægelighed for informationssamfundstjenester, jf. direkti-

vets artikel 1.

E-handelsdirektivet er implementeret i dansk ret ved lov-

bekendtgørelse nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i in-

formationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk

handel (e-handelsloven).

En informationssamfundstjeneste er i e-handelsdirektivet

defineret som enhver tjeneste, der normalt ydes mod beta-

ling, og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel

anmodning fra en tjenestemodtager, jf. artikel 2, litra a, jf.

artikel 1, nr. 2, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske standarder og forskrifter som ændret

ved Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af

20. juli 1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en in-

formationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og

forskrifter, og bestemmelsen er udmøntet i e-handelslovens

§ 2, nr. 1. En informationssamfundstjeneste er således f.eks.

en virksomheds internetbutik.

For at sikre den fri bevægelighed af informationssam-

fundstjenester pålægger direktivets artikel 3 medlemsstater-

ne at implementere et afsenderlandsprincip i national lov-

givning. Det følger heraf, at hver medlemsstat skal påse,

at de informationssamfundstjenester, som leveres af en tje-

nesteyder etableret på medlemsstatens territorium, er i over-

ensstemmelse med de nationale bestemmelser i den pågæl-

dende medlemsstat. Det følger også heraf, at medlemssta-

terne ikke må begrænse adgangen til at levere informations-

samfundstjenester fra en anden medlemsstat inden for det

koordinerede område, jf. direktivets art. 3, stk. 2. Direktivets

artikel 3 er udmøntet i e-handelslovens § 4.

Det koordinerede område omfatter ifølge direktivets arti-

kel 2, litra h, de offentligretlige krav, der i medlemsstaternes

retssystemer er fastsat for leverandører af informationssam-

fundstjenester eller for informationssamfundstjenester, uan-

set om de er generelle eller specifikt fastsat for disse. Direk-

tivets artikel 2, litra h, er udmøntet i e-handelslovens § 2, nr.

I direktivets præambelbetragtning 22 og 23, er anført,

at informationssamfundstjenester principielt bør være under-

lagt retssystemet i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er

etableret, men at direktivet hverken har til formål at opstille

internationale privatretlige regler om lovkonflikter eller at

berøre retternes kompetence:

Det fremgår således af præambelbetragtning 22, at infor-

mationssamfundstjenester bør kontrolleres på det sted, hvor

tjenesterne udføres. Det fremgår videre af præambelbetragt-

ning 23, at direktivet hverken har til formål at opstille yder-

ligere internationale privatretlige regler om lovkonflikter

eller at berøre retternes kompetence; bestemmelser om lov-

valg i den internationale privatret indskrænker ikke adgan-

gen til at levere informationssamfundstjenester som fastsat i

dette direktiv.

I direktivets artikel 1, stk. 4, er det også udtrykkeligt

anført, at direktivet ikke indfører nye internationale privat-

retlige regler og ikke berører domstolenes kompetence.

EU-Domstolen har ved dom af 25. oktober 2011 i de for-

enede sager C-509/09 og 161/10, eDate Advertising GmbH,

udtalt sig om direktivets artikel 3, stk. 2. EU-Domstolen

anfører blandt andet, at e-handelsdirektivets artikel 3 ikke er

udtryk for implementering af en særlig lovvalgsregel (kolli-

sionsnorm) i medlemsstaternes lovgivning, men derimod, at

medlemsstaterne skal sikre, at tjenesteydere for så vidt angår

informationssamfundstjenester ikke undergives krav, der er

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

strengere end dem, der finder anvendelse i den medlemsstat,

hvor tjenesteyderen er etableret.

E-handelsdirektivet er derfor ikke til hinder for, at danske

myndigheder håndhæver dansk lovgivning over for en virk-

somhed etableret i en anden medlemsstat, hvis markedsfø-

ringen retter sig mod Danmark, når blot den danske lovgiv-

ning ikke er strengere end de nationale regler, der gælder i

virksomhedens etableringsland.

At afsenderlandsprincippet indebærer, at medlemsstater-

ne som udgangspunkt ikke kan håndhæve regler, der er

strengere end reglerne i den medlemsstat, hvor informati-

onssamfundstjenestevirksomheden er etableret, fremgår og-

så af dom af 19. december 2019, C-390/18, Airbnb Ireland

UC. Dommen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Airbnb

var underlagt fransk lovgivning, der stiller en række krav

til virksomheder, som beskæftiger sig med udlejning af

fast ejendom, herunder krav om at ”besidde et erhvervsbe-

vis”. Efter at have konstateret, at Airbnb er en informati-

onssamfundstjeneste, der er etableret i Irland, udtalte EU-

domstolen i præmis 81, at den franske lov ”[…] er af

restriktiv karakter i forhold til den frie bevægelighed for

informationssamfundstjenester”, og i præmis 82, at levering

af informationssamfundstjenester i Frankrig er vanskeligere

for tjenesteydere, der er etableret i andre medlemsstater. EU-

domstolen antog således ikke, at Airbnb generelt skulle

være undtaget fra fransk lovgivning i medfør af artikel 3,

stk. 2, men da den franske lov begrænsede adgangen til at

levere informationssamfundstjenester fra andre medlemssta-

ter, skulle Frankrig have orienteret Kommissionen og Irland

om den pågældende franske lov, således som foreskrevet i

e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 4, litra b, da dette er én af

betingelserne for, at reglerne i loven kunne finde anvendelse

på Airbnb, jf. dommens præmis 99.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

E-handelslovens § 4, som udmønter e-handelsdirektivets

artikel 3, stk. 2, fastsætter i sin nuværende udformning, at en

tjenesteyder etableret i et andet EU-land, der leverer en in-

formationssamfundstjeneste, er undtaget fra overholdelse af

danske regler inden for EU og EØS, selvom tjenesten retter

sig mod Danmark. I praksis betyder dette, at Forbrugerom-

budsmanden kun kan håndhæve f.eks. markedsføringsloven

over for e-handelsvirksomheder etableret i Danmark eller

uden for EU.

Ifølge EU-Domstolens fortolkning af e-handelsdirektivets

artikel 3, stk. 2, er bestemmelsen imidlertid ikke en lov-

valgsregel, men derimod en regel som skal sikre, at virk-

somheder, der f.eks. driver hjemmesider med online handel,

ikke undergives krav, der er strengere end kravene i den

medlemsstat, hvor virksomheden er etableret.

Den nuværende implementering af artikel 3, stk. 2, i e-

handelslovens § 4, er således mere vidtgående, end hvad der

følger af EU-Domstolens praksis, da det efter § 4 i e-han-

delsloven ikke er muligt for f.eks. Forbrugerombudsmanden

at håndhæve danske regler over for udenlandsk etablerede

virksomheder, uanset, at de danske regler ikke er strengere

end reglerne i virksomhedens etableringsland.

Langt hovedparten af den forbrugerbeskyttende lovgiv-

ning, som Forbrugerombudsmanden håndhæver, er baseret

på totalharmoniserende EU-lovgivning, hvilket betyder, at

de danske regler, ikke er mere restriktiv end reglerne i de

øvrige medlemsstater. Den nuværende formulering af e-han-

delslovens § 4 og forarbejderne hertil forhindrer imidlertid

Forbrugerombudsmanden i at gribe ind over for virksom-

heder, som er etableret i andre medlemsstater i EU, selv

om de retter deres vildledende markedsføring mod danske

forbrugere. En ændring af e-handelslovens § 4 vil således i

praksis medføre, at Forbrugerombudsmanden i højere grad

vil kunne håndhæve dansk forbrugerbeskyttende lovgivning.

Konkret udgør den valgte implementering af afsender-

landsprincippet en særlig udfordring i forhold til Forbru-

gerombudsmandens håndhævelse af vildledningsforbuddet i

markedsføringslovens §§ 5-6, som implementerer artikel 5-7

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.

maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over

for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rå-

dets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (herefter

benævnt direktivet om urimelig handelspraksis). Direktivet

er totalharmoniserende, og de danske regler er derfor ikke

strengere end i de øvrige medlemsstater. Den nuværende

formulering af e-handelslovens § 4 og forarbejderne hertil

forhindrer imidlertid Forbrugerombudsmanden i at gribe

ind over for f.eks. vildledende hjemmesider fra virksomhe-

der, som er etableret i andre medlemsstater i EU, og som

har dansksprogede hjemmesider og retter deres vildledende

markedsføring mod danske forbrugere. Forbrugerombuds-

manden kan i dag i disse situationer anmode myndigheden

i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, om at

håndhæve vildledningsforbuddet i deres lovgivning. Når

overtrædelsen foregår på en dansksproget hjemmeside og

over for danske forbrugere er bevismaterialet imidlertid på

dansk og eventuelle vidner i en straffesag bosat i Danmark,

hvilket vanskeliggør håndhævelsen for andre medlemssta-

ter. Hertil kommer, at myndighederne i andre medlemsstater

ikke har de samme håndhævelsesbeføjelser og den samme

praksis, ligesom visse medlemsstater har en anden tilgang i

forhold til, hvornår virksomhederne skal politianmeldes.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at e-handelslovens § 4 ændres, således at det

fremgår, at adgangen for en tjenesteyder, der er etableret i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller Det Euro-

pæiske samarbejde til at levere en informationssamfundstje-

neste, ikke må begrænses af grunde, der henhører under det

koordinerede område, jf. § 2, nr. 8, selvom tjenesten retter

sig mod Danmark, jf. dog §§ 5 og 6.

2.9. Mulighed for indhentelse af oplysninger fra Kirke-

ministeriet til CVR

2.9.1. Gældende ret

Pligten til at registrere reelle ejere blev indført med lov nr.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

262 af 16. marts 2016 om ændring af selskabsloven, lov om

visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdri-

vende fonde og forskellige andre love (Indførelse af register

over reelle ejere). Registreringspligten er gennemført i flere

forskellige love på Erhvervsministeriets område, herunder

CVR-loven, og i lov om fonde og visse foreninger (fondslo-

ven) på Justitsministeriets område.

I dag er f.eks. menighedsråd allerede i medfør af § 1, stk.

7, i fondsloven, der henhører under Justitsministeriet, for-

pligtet til at registrere menighedsrådets reelle ejere, dvs. be-

styrelsesmedlemmerne af menighedsrådet. Menighedsråde-

nes bestyrelser er registreret hos Kirkeministeriet i sogn.dk.

Det følger herudover af CVR-lovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt.,

at en juridisk person, som i henhold til anden lovgivning er

forpligtet til at registrere reelle ejere, skal være registreret i

CVR.

Reglerne i CVR-lovens § 11, stk. 1, fastsætter hvilke

grunddata, der registreres i CVR, herunder i nr. 7:

»Navn, adresse, bopælsland, statsborgerskab og CPR- el-

ler CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere,

ejere og ledelsesmedlemmer, hvis oplysningerne registreres

i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne

lov eller i henhold til anden lovgivning.«

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Juridiske personer, som f.eks. menighedsråd, som allere-

de er registreret hos Kirkeministeriet, bør ikke foretage en

yderligere registrering af grundoplysninger, herunder oplys-

ninger om reelle ejere, i CVR hos Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsministeriet og Kirkeministeriet er således enige

om, at bestyrelserne for menighedsråd, som allerede er regi-

streret hos Kirkeministeriet på sogn.dk, ikke bør foretage en

yderligere registrering af grundoplysninger, herunder oplys-

ninger om reelle ejere, hos Erhvervsstyrelsen, da de nødven-

dige oplysninger på sogn.dk kan genbruges og overføres til

registreret over reelle ejere. Det foreslås, at lignende skal

gælde for andre juridiske personer, som ligeledes allerede er

registreret hos Kirkeministeriet.

2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der tilvejebringes en hjemmel, således, at

oplysninger indhentes ved at Kirkeministeriet kan få adgang

til løbende at overføre og vedligeholde oplysninger i CVR

for så vidt angår de juridiske personer, som hører under

Kirkeministeriets ressort.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Erhvervsministeriet har foretaget en vurdering af de lige-

stillingsmæssige konsekvenser af forslag til lov om ændring

af selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven, E-handelslo-

ven, CVR-loven og forskellige andre love.

Formålet med lovforslagets del om skærpede krav om

måltal og politikker for det underrepræsenterede køn samt

øget transparens er at fremme en mere ligelig fordeling

af kvinder og mænd i virksomhedernes øverste ledelsesor-

ganer samt at styrke rekrutteringsgrundlaget i virksomheder-

ne. Dette skal bl.a. opnås ved at indføre krav om måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhe-

dernes øvrige ledelsesniveauer. Derudover indføres krav om,

at virksomhederne skal opstille et nyt og højere måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledel-

sesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer, når det tidligere

opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorison-

ten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig

kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan og på de øvrige le-

delsesniveauer er nået. Hertil kommer det eksisterende krav

om måltal for det øverste ledelsesorgan samt udarbejdelse af

en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på de øvrige ledelsesniveauer.

De nye og allerede eksisterende krav til måltal, politik

og afrapportering vil understøtte en udvikling frem mod, at

der kommer en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd

i virksomhedernes øverste ledelsesorgan samt forbedre re-

krutteringsgrundlaget ved at forbedre rammerne for, at det

underrepræsenterede køn også fremmes på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer. Samtidig vil en standardiseret og

struktureret rapportering om udviklingen i virksomhedens

arbejde med at opnå en ligelig kønsfordeling skabe mere

transparens og sammenlignelighed på området, og dermed

give virksomhederne et større incitament til at fremme en

ligelig kønsfordeling.

Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget vil medføre

ligestillingsmæssige konsekvenser, da den tilsigtede effekt

af lovforslaget netop er at fremme en mere ligelig fordeling

af kvinder og mænd i virksomhedernes øverste ledelsesor-

gan og på de øvrige ledelsesniveauer.

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have nogen

ligestillingsmæssige konsekvenser.

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslagets del om skærpede krav om måltal og politi-

kker for det underrepræsenterede køn samt øget transparens

vurderes at have positive konsekvenser for verdensmål nr. 5

”Ligestilling mellem kønnene”, idet formålet med lovforsla-

get er at skabe fremskridt i udviklingen af andelen af det

underrepræsenterede køn (typisk kvinder) i danske virksom-

heders ledelse. Se også afsnit 3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have nogen

konsekvenser for verdensmålene.

5. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er omfattet af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF

(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj

2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-

ninger (databeskyttelsesloven).

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller

delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) data-

behandling, og for anden ikke-automatisk behandling af per-

sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

gælder dog bl.a. ikke for behandling af personoplysninger,

som foretages af en fysisk person som led i rent personlige

eller familiemæssige aktiviteter, jf. forordningens artikel 2,

stk. 2, litra c.

I databeskyttelsesforordningens kapitel II findes de re-

levante bestemmelser om, hvornår personoplysninger må

behandles, herunder indsamles, udveksles og viderebehand-

les. Det følger af forordningens artikel 6, stk. 1, at behand-

ling af almindelige personoplysninger kun er lovlig, hvis

og i det omfang mindst ét af de i bestemmelsen nævnte

forhold gør sig gældende, herunder hvis behandling er nød-

vendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler

den dataansvarlige, eller hvis behandling er nødvendig af

hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse el-

ler som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som

den dataansvarlige har fået pålagt. Efter databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det desuden muligt at

opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelsen af artikel 6, stk. 1, litra c og e.

Det følger desuden af databeskyttelsesforordningens arti-

kel 9, stk. 1, at behandling af følsomme personoplysninger

som udgangspunkt er forbudt. Efter bestemmelserne i arti-

kel 9, stk. 2, kan der dog gøres undtagelse til forbuddet

i stk. 1. Det kan f.eks. ske, hvis behandling er nødvendig

af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag

af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i

rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det

væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer

passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af

den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser,

jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Det bemærkes, at

behandling af følsomme oplysninger også kræver hjemmel i

forordningens artikel 6, stk. 1.

De grundlæggende principper i forordningens artikel 5

skal altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at personoplysnin-

ger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig

måde i forhold til den registrerede (lovlighed, rimelighed

og gennemsigtighed), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra

a. Endvidere skal personoplysninger indsamles til udtrykke-

ligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles

på en måde, der er uforenelig med disse formål (formålsbe-

grænsning), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra b. Herud-

over skal personoplysninger bl.a. være tilstrækkelige, rele-

vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til

de formål, hvortil de behandles (dataminimering), jf. forord-

ningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Der vil ved den pågældende behandling efter dette lovfor-

slags del om skærpede krav om måltal og politikker for

det underrepræsenterede køn samt øget transparens ske be-

handling af almindelige personoplysninger efter databeskyt-

telsesforordningens artikel 6. Erhvervsministeriet vurderer,

at Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets behandling af de

almindelige personoplysninger, kan henføres under databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om offentlig

myndighedsudøvelse, idet behandlingen sker, for at Finans-

tilsynet kan videresende data til Erhvervsstyrelsen, som kan

videresende data til den eksterne part, der skal drive hjem-

mesiden, og for at Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre data

på virk.dk.

Det vil på hjemmesiden, som drives af en ekstern part,

og på virk.dk, være muligt på virksomhedsniveau at se,

hvor mange personer, der er i virksomhedens øverste ledel-

sesorgan, herunder hvor mange personer, der er af det under-

repræsenterede køn. Erhvervsstyrelsen vurderer, at oplysnin-

ger om køn, som offentliggøres på hjemmesiden, efter om-

stændighederne kan udgøre personoplysninger, da det ikke

kan udelukkes, at oplysningerne kan henføres til en bestemt

person.

Der vil derudover ved den pågældende behandling efter

dette lovforslags del om en ændring af CVR-loven i lovfor-

slagets § 15 ske behandling af følsomme personoplysninger

efter databeskyttelsesforordningens artikel 9. De oplysnin-

ger, der omfattes af artikel 9, er personoplysninger om race

eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk over-

bevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt be-

handling af genetiske data, biometriske data med det formål

entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysnin-

ger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold

eller seksuelle orientering.

Indhentelse af oplysninger fra Kirkeministeriet til CVR vil

føre til registrering og offentliggørelse af personoplysninger

om navn, adresse og oplysninger om den pågældendes reli-

giøse overbevisning.

Det vurderes, at der med lovforslaget er hjemmel til be-

handling af følsomme oplysninger efter databeskyttelsesfor-

ordningens artikel. 9, idet behandlingen af personoplysnin-

ger vil være nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsin-

teresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2,

litra g. Det følger heraf, at der i forbindelse med fastsættelse

af nationale regler skal sikres at behandlingen er proportio-

nel, at det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse

respekteres, og at der sikres passende og specifikke foran-

staltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggen-

de rettigheder og interesser. Det bemærkes, at de pågælden-

de bestemmelser skal sikre, at oplysningerne om juridiske

enheders reelle ejere opbevares i et centralt register, som

det fremgår af bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstalt-

ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask

af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012

og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF

(4. hvidvaskdirektiv) artikel 30, stk. 3, med henblik på at

skabe øget gennemsigtighed for at bekæmpe misbrug af

juridiske enheder. Nøjagtige og opdaterede oplysninger om

den reelle ejer er af afgørende betydning for at kunne spore

kriminelle, som ellers kan skjule deres identitet bag juridi-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ske personer. På denne baggrund anses ovenstående krav,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, for

opfyldt.

En forudsætning for anvendelsen af undtagelsesbestem-

melserne i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2,

er, at der samtidig hermed skal være et lovligt behandlings-

grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Erhvervsministeriet vurderer, at Erhvervsstyrelsens og

Kirkeministeriets behandling af de følsomme personoplys-

ninger, kan henføres under databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, litra e, om offentlig myndighedsudøvelse,

idet behandlingen sker, for at oplysningerne om juridiske

enheders reelle ejere opbevares i et centralt register, jf. lov

nr. 262 af 16. marts 2016, som gennemfører 4. hvidvaskdi-

rektivs regler om reel ejer-registrering.

De oplysninger, som efter lovforslaget kan indhentes til

CVR er i øvrigt oplysninger, som allerede er registreret og

offentliggjort på f.eks. sogn.dk hos Kirkeministeriet.

Den foreslåede ændring af CVR-loven vurderes at være i

overensstemmelse med EU-reguleringen.

Dataansvaret er omfattet af reglerne i den til enhver tid

gældende databeskyttelseslovgivning i Danmark, dvs. data-

beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslagets del om skærpede krav om måltal og poli-

tikker for det underrepræsenterede køn samt øget transpa-

rens vil være forbundet med økonomiske omkostninger i

form af systemtilpasninger, udvikling af hjemmeside samt

kontrol hos Erhvervsstyrelsen. Erhvervsministeriet vurderer,

at de forestående opgaver som følge af denne del af lovfor-

slaget medfører et ekstra ressourcebehov på 1,9 mio. kr. i

2022, 2,5 mio. kr. i 2023 og 2,4 mio. kr. i hvert af årene

2024-2027. Ressourcebehovet omfatter alene Erhvervssty-

relsens behov, og behovet afhænger af den nærmere udform-

ning af hjemmesiden, der skal samle informationerne og

gøre dem tilgængelige.

Lovforslagets del om skærpede krav om måltal og politi-

kker for det underrepræsenterede køn samt øget transparens

vil indebære statsfinansielle konsekvenser, idet lovforslaget

vil medføre tilpasninger af Erhvervsstyrelsens registrerings-

løsning, så virksomheden ved regnskabsaflæggelse årligt

kan indberette måltal, dvs. en andel for det underrepræsen-

terede køn og angivelse af en tidshorisont inden for hvil-

ken, man tilstræber at opnå den pågældende andel, samt

den ved regnskabsaflæggelsen opnåede andel af det under-

repræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og på de

øvrige ledelsesniveauer. Lovforslaget vil derudover indebæ-

re statsfinansielle konsekvenser for etablering af en hjemme-

side, der skal gøre de indberettede oplysninger offentligt

tilgængelige og søgbare. Hjemmesiden placeres uden for

virk.dk. I forhold til hjemmesiden vil Erhvervsstyrelsens

rolle være at videregive data til den dataansvarlige for hjem-

mesiden. Den løbende drift af hjemmesiden udliciteres f.eks.

til en relevant interesseorganisation. Erhvervsstyrelsen skal

endvidere offentliggøre data for den enkelte virksomhed og

give mulighed for en afgrænset søgning via hjemmesiden

www.virk.dk.

Derudover vil der være udgifter til Erhvervsstyrelsens

og Finanstilsynets kontrol af, om der er sat et nyt og høje-

re måltal, når måltallet er opnået, eller et nyt måltal, når

tidsperioden for den forventede opfyldelse er udløbet, præ-

sentation af måltal (statistik/enkeltopslag) samt udgifter til

projektleder, product-owner, testansvarlig, UX-konsulent, it-

arkitekt, it-driftsopsætning og it-sikkerhed.

Lovforslagets skærpede krav om måltal og politikker for

det underrepræsenterede køn samt øget transparens vil desu-

den være forbundet med yderligere økonomiske omkostnin-

ger for Finanstilsynet. Det forventes, at omkostninger til

udvikling af indberetningsløsning for virksomhederne på det

finansielle område vil udgøre en engangsudgift på 100.000

kr. De estimerede omkostninger til vedligeholdelse af indbe-

retningsløsningen udgør 75.000 kr. årligt. Derudover forven-

tes der at være årlige omkostninger på 25.000 kr. til at træk-

ke data og oversende oplysningerne til Erhvervsstyrelsen én

gang om året. Omkostninger til kontrol forventes at udgøre

100.000 kr. årligt. Omkostninger forbundet med ændring af

regnskabsbekendtgørelser på det finansielle område forven-

tes at udgøre en engangsudgift på 100.000 kr. Finanstilsynet

har således opgjort sine omkostninger til i alt 200.000 kr.

i engangsomkostninger og 200.000 kr. i løbende årlige om-

kostninger. Finanstilsynet afholder udgifterne inden for egen

ramme.

Lovforslagets del om bedre rammer for aktivt ejerskab

for udenlandske aktionærer i danske børsnoterede selskaber

vurderes ikke at medføre økonomiske omkostninger og im-

plementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets del om afskaffelse af kravet om gensidig-

hed ved oprettelse af en filial af kapitalselskaber, der er

hjemmehørende uden for et EU- eller EØS-land vurderes

dels at medføre økonomiske omkostninger og implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige, idet Erhvervsstyrelsens

it-system skal tilpasses. Samtidig medfører afskaffelsen po-

sitive økonomiske konsekvenser, idet afskaffelsen af kravet

om gensidighed vil lette sagsbehandlingen hos Erhvervssty-

relsen.

Lovforslagets del om e-handelsloven skønnes ikke at ha-

ve økonomiske eller administrative konsekvenser for det of-

fentlige. Forbrugerombudsmanden vil som hidtil føre tilsyn

med overholdelsen af markedsføringsloven efter reglerne i

markedsføringsloven og bekendtgørelsen om Forbrugerom-

budsmandens virksomhed. Det indebærer bl.a., at Forbru-

gerombudsmanden har mulighed for at prioritere blandt de

sager, som forelægges Forbrugerombudsmanden, hvorfor

lovforslaget ikke vurderes at medføre øgede udgifter for

institutionen.

Lovforslagets dele om justering af reglerne for digital

skibsregistrering vurderes ikke i sig selv at medføre økono-

miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige. Det skal hertil bemærkes, at lovforslaget i

forhold til reglerne om digital skibsregistrering skal ses i

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sammenhæng med lov nr. 526 af 7. juni 2006 og lov nr. 205

af 5. marts 2019, som indeholder det primære lovgrundlag

for en digitalisering af skibsregistret.

Lovforslagets del om ændring af CVR-loven vil nødven-

diggøre en ændring af Erhvervsstyrelsens it-systemer og

varig driftsvedligeholdelse. Erhvervsministeriet vurderer, at

de forestående opgaver som følge af denne del af lovforsla-

get medfører et ekstra ressourcebehov. Kirkeministeriet og

Erhvervsstyrelsen afholder og deler for denne del af lovfor-

slaget udgifterne til it-udvikling inden for egen ramme.

I forbindelse med indhentelse af oplysninger til CVR skal

Kirkeministeriet sikre, at der alene overføres juridiske per-

soner, der er omfattet af CVR-lovens definition af begrebet,

jf. CVR-lovens § 3, hvorfor der skal foretages en sortering

af data. Erhvervsstyrelsen bistår Kirkeministeriet i den for-

bindelse.

Der er med finansloven for 2022 afsat bevilling til de

øvrige udgifter forbundet med lovforslaget i 2022-2025. Fi-

nansiering i 2026-2027 udestår, men er under afklaring.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er

vurderet nedenfor.

Princip 1: Lovforslaget følger princippet om enkle og kla-

re regler, idet reglerne vil blive udformet på en entydig og

konsistent måde.

Princip 2: Lovforslaget understøtter digital kommunika-

tion, idet de foreslåede ændringer, som virksomhederne skal

indberette, vil kunne anmeldes digitalt via Erhvervsstyrel-

sens selvbetjeningsløsning eller til Finanstilsynet i elektro-

nisk form.

Princip 3: Lovforslaget vil som udgangspunkt understøt-

te princippet om muliggørelse af automatisk sagsbehand-

ling. Da lovforslaget stiller krav om, at oplysningerne om

det underrepræsenterede køn skal opmærkes digitalt, vil det

være muligt at udsøge de virksomheder, som ikke har foreta-

get denne opmærkning.

Princip 4: Lovforslaget understøtter princippet om sam-

menhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data,

idet der med lovforslaget vil blive taget udgangspunkt i sel-

skabsretlige begreber, der allerede følger af selskabslovgiv-

ningen. Der skal angives struktureret data fra virksomheder

til gavn for myndigheder, forbrugere m.fl. Til brug for virk-

somhedernes indberetning af oplysningerne til Finanstilsy-

net, vil Finanstilsynet skulle tilpasse deres indberetningsløs-

ning, så det bliver muligt for virksomhederne at indberette

oplysningerne i et elektronisk format, der kan videregives

til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen kan herefter videre-

give oplysningerne i elektronisk format til den eksterne part,

der skal drifte hjemmesiden.

Princip 5: Lovforslaget behandles i overensstemmelse

med princippet om tryg og sikker datahåndtering som en

naturlig følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af myn-

dighederne. Behandling af eventuelle personoplysninger vil

endvidere ske under overholdelse af databeskyttelseslovgiv-

ningen.

Princip 6: Lovforslaget understøtter princippet om anven-

delse af offentlig infrastruktur, da ændringerne vil indgå

i registreringsløsningen, der allerede finder anvendelse for

virksomhederne.

Princip 7: Lovforslaget understøtter princippet om fore-

byggelse af snyd og fejl, da der vil blive taget højde for

muligheden for efterfølgende kontrol. Det vil primært være

oplysninger om det underrepræsenterede køn i virksomhe-

dens øverste ledelsesorgan, der umiddelbart vil kunne kon-

trolleres digitalt, da denne oplysning i forvejen fremgår af

virksomhedens registreringsdata i CVR.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige øko-

nomiske eller administrative omkostninger for erhvervsli-

vet. Det vurderes, at de administrative konsekvenser for

erhvervslivet ikke overstiger 4 mio. kr. årligt, hvorfor de

ikke kvantificeres yderligere. Det vurderes derudover, at de

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ikke overstiger

10 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres yderligere.

Lovforslaget del om skærpede krav om måltal og politi-

kker for det underrepræsenterede køn samt øget transparens

forventes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller ad-

ministrative omkostninger for erhvervslivet.

Lovforslagets del om bedre rammer for aktivt ejerskab

for udenlandske aktionærer i danske børsnoterede selskaber

vurderes at medføre positive men ikke væsentlige økonomi-

ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet

det forventes, at forslaget vil medføre en byrdelettelse for

danske børsnoterede selskaber, idet kravet om fremlæggelse

af en ubrudt kæde af fuldmagter for nominee fjernes.

Lovforslagets del om afskaffelse af kravet om gensidighed

ved oprettelse af filialer af kapitalselskaber, der er hjemme-

hørende uden for et EU- eller EØS-land vurderes ikke at

medføre positive økonomiske og administrative konsekven-

ser for erhvervslivet.

Lovforslaget indeholder derudover enkelte ændringer,

som vedrører digital skibsregistrering. Ændringerne vurde-

res ikke i sig selv at medføre konsekvenser af betydning

for erhvervslivet. Det skal hertil bemærkes, at lovforslaget

i forhold til reglerne om digital skibsregistrering skal ses i

sammenhæng med lov nr. 526 af 7. juni 2006 og lov nr. 205

af 5. marts 2019, som indeholder det primære lovgrundlag

for en digitalisering af skibsregistret.

Lovforslaget indeholder ydermere ændring af bestemmel-

serne om hjemlandskontrol, som vurderes ikke at have øko-

nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets del om en ændring af CVR-loven vurderes

ikke at have nogen økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering er beskrevet

nedenfor.

Det vurderes, at princippet om at understøtte, at nye for-

retningsmodeller kan realiseres samtidig med, at væsentlige

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

samfundsøkonomiske og beskyttelsesmæssige hensyn tilgo-

deses, ikke er relevant.

Det vurderes, at princippet om enkelthed og formålsbe-

stemthed ikke er relevant.

Det vurderes, at princippet om teknologineutralitet ikke er

relevant.

Det vurderes, at lovforslaget opfylder princippet om hel-

hedstænkning, da lovforslaget omfatter virksomheder om-

fattet af selskabslovgivningen og den finansielle lovgiv-

ning. Ved selskabslovgivning forstås virksomheder omfattet

af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomhe-

der og lov om erhvervsdrivende fonde. Lovforslaget er hel-

hedstænkende ift. teknologi i den forstand, at Erhvervssty-

relsen skal modtage de omfattede finansielle virksomheders

indberetninger digitalt fra Finanstilsynet, og den pågælden-

de data skal automatisk kunne offentliggøres på virk.dk og

på hjemmesiden uden manuel sagsbehandling.

Det vurderes, at princippet om at sikre brugervenlig digi-

talisering ikke er relevant.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have nogen administrative kon-

sekvenser for borgerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have nogen klimamæssige kon-

sekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have nogen miljø- og natur-

mæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Pligten til at registrere reelle ejere blev indført med lov nr.

262 af 16. marts 2016 om indførelse af register over reelle

ejere. Registreringspligten er gennemført i flere forskellige

love på Erhvervsministeriets område, herunder CVR-loven,

og fondsloven på Justitsministeriets område.

Lov nr. 262 af 16. marts 2016 gennemfører 4. hvidvaskdi-

rektivs regler om reel ejer-registrering. Det følger bl.a. af

4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 3, at oplysningerne skal

opbevares i et centralt register.

Den foreslåede ændring af CVR-loven vurderes at være i

overensstemmelse med EU-reguleringen. Ændringen under-

støtter, at oplysningerne om juridiske enheders reelle ejere

opbevares i et centralt register.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke implementering

af erhvervsrettet EU-regulering.

12. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. novem-

ber 2021 til den 17. december 2021 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F – Sømændene, 92-gruppen, Advokatsamfundet/Ad-

vokatrådet, Akademikerne, Alkohol og Samfund, AM-

GROS, Amnesty, APPLiA Danmark, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustrien, Assurancefor-

eningen SKULD, ATP - Arbejdsmarkedets Tillægs Pen-

sion, Autobranchen Danmark, Banedanmark, Begravelse

Danmark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen, Byggesociete-

tet, Bygherreforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Central-

organisationens Fællesudvalg, CEPOS – Center for Politi-

ske Studier, CEREDA, Clean Clothes Campaign, CO Sø-

fart, CO-Industri, Computershare, Concord Danmark, Coop,

Copenhagen Business School, CSR Forum, CSR.dk, Da-

nish Venture Capital and Private Equity Association, Dan-

marks Almene Boliger, Danmarks Apotekerforening, Dan-

marks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks

Fotohandler Forening, Danmarks Fritidssejler Union, Dan-

marks Idrætsforbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks

Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Rejsebureau

Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks

Skibskredit A/S, Danske Shipping- og Havnevirksomheder,

Danmarks Skohandler Forening, Danmarks Sportshandler-

Forening, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universi-

tet, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk

Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bil-

brancheråd, Dansk Bilhandler Union, Dansk Boldspil-Uni-

on, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandør Forening,

Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil

Alliance, Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk Erhverv,

Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk In-

dustri, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk Inkasso-

Brancheforening, Dansk Internet Forum (DIFO), Dansk

IT (DIT), Dansk Iværksætterforening, Dansk Kredit Råd

(DKR), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Landbrugsrådgiv-

ning, Dansk Live, Dansk Markedsføring / Danish Marketing

Association, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Mode

og Textil, Dansk Person Transport (DPT), Dansk Retursy-

stem, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk Sejlunion,

Dansk Skovforening, Dansk Standard, Dansk Tandplejerfor-

ening (DTP), Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Dan-

ske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirk-

somheder, Danske Bank, Danske Bedemænd, Danske Fod-

terapeuter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,

Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer,

Danske INKASSOadvokater, Danske Malermestre, Danske

Maritime, Danske Medier, Danske Rederier, Danske Regio-

ner, Danske Spil, Danske Tursejlere, Danske Universiteter,

Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Lokale Ugeavi-

ser A/S, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dom-

merforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Fi-

nansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening,

Det centrale Handicapråd, Det Nationale Netværk af Virk-

somhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, DFDS,

DI Byggeri, Digitaliseringsstyrelsen, DIRF - Dansk Investor

Relations Forening, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark,

DSB, DSK - De Samvirkende Købmænd, DTL - Danske

Vognmænd, Ecolabel (en del af Fonden Dansk Standard),

Effektivt Landbrug, Eksportkreditfonden, Eksportrådet, Er-

hvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering, FairTrade

Danmark, Falck, FDIH – Foreningen for Dansk Internethan-

del, FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDM

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

- Forenede Danske Motorejere, Feriehusudlejernes Bran-

cheforening, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fi-

nans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finan-

siel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First

North, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, FOA

- Fag og Arbejde, Focus Advokater, Folkekirkens Nødhjælp,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerrådet

TÆNK, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,

Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pen-

geinstitutter, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-

gen Danske Revisorer, Foreningen for Skånsomt Kystfiske-

ri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Forhandlings-

fællesskabet, Forsikring & Pension, FSR – Danske Reviso-

rer, FTFa, Færgesekretariatet, Garantifonden for indskydere

og investorer, Gorrissen Federspiel, GRAKOM, Grønlands

Selvstyre, Grønlandsbanken, Hafnia Advokater, Hjulmand

Kaptain, HK, HORESTA, Huset Markedsføring, Højesteret,

I/S Amager Ressourcecenter (ARC), Ingeniørforeningen i

Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Intertrust (Den-

mark), Investering Danmark, IT-Branchen, ITEK, IT-Poli-

tisk Forening, IT-Universitetet, Justitia, KL, Komitéen for

god Fondsledelse, Komiteen for god Selskabsledelse, Kom-

munekredit, Kooperationen, Kreativitet & Kommunikation

(KreaKom), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fag-

bevægelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Kvinde-

rådet, KVINFO, Københavns Byret, Københavns Universi-

tet, Landbrug og Fødevarer, Landsdækkende Banker, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for før-

tidspensionister, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsorga-

nisationen i Danmark, Lederne Søfart, Ledernes Hovedor-

ganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter,

LOS - De private Sociale tilbud, Lægeforeningen, Løn-

modtagernes Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, Maskin-

mestrenes Forening, Mellemfolkeligt Samvirke, Metrosel-

skabet, Midttrafik, Mæglings- og Klageinstitutionen for An-

svarlig Virksomhedsadfærd, N. B. Ferdinandsen & Sønner,

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Nordea, Norden, Nær-

butikkernes Landsforening (NBL), OC Consult Aps, Offent-

ligt Ansattes Organisationer, OXFAM IBIS – International

Bistand, International Solidaritet Oxfam, Parcelhusejernes

Landsforening, Patrade Legal ApS, Plesner, Praktiserende

Tandlægers Organisation (PTO), Prosa, Psykiatrifonden, Ra-

dio- og tv-nævnet, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Red

Barnet, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Retten

i Odense, Retten i Roskilde, Retten i Aalborg, Retten i

Aarhus, Rigsadvokaten, Rigsombuddet på Færøerne, Rigs-

politichefen, Rigspolitichefen (direktionssekretariat), Rigs-

revisionen, Ringkøbing Landbobank, Roskilde Universitets-

center, Royal Greenland, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet

for Samfundsansvar og Verdensmål, Sammenslutningen af

Mindre Erhvervsfartøjer, SEGES, Sex og Samfund, Skat-

testyrelsen, Skib&Båd, Skibsbevaringsfonden, SMV Dan-

mark, SMVdanmark, Småøernes Færgeselskaber, Socialråd-

giverforeningen, Statens og Kommunernes Indkøbsservice

(SKI), Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfælles-

skab, Statsadvokaturen for særlig Økonomisk og Internatio-

nal Kriminalitet, Syddansk Universitet, Sydtrafik, Sø- og

Handelsretten, Søassurancen Danmark, Søfartens Arbejds-

miljø- og Velfærdsråd, Sølovsudvalget v. formanden, Tand-

lægeforeningen, TEKNIQ Arbejdsgiverne - Industri & In-

stallation, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Tin-

glysningsretten, Torm, Træskibs Sammenslutningen, TV 2

DANMARK A/S, UN Global Compact, Verdens Skove,

Vestre Landsret, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark

(V. S. O. D.), VP Securities og værdipapircentralen, WWF,

XBRL Danmark, Ørsted, Østre Landsret, Aalborg Universi-

tet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget vil nødvendiggøre en æn-

dring af Erhvervsstyrelsens it-system som

følge af afskaffelse af kravet om gensidig-

hed. For lovforslagets del om skærpede

krav om måltal og politikker for det under-

repræsenterede køn samt øget transparens

udgør de økonomiske konsekvenser ca. 14.

mio. kr.

Forbrugerombudsmanden har mulighed

for at prioritere blandt de sager, som fore-

lægges Forbrugerombudsmanden, hvorfor

lovforslagets § 14 ikke vurderes at medfø-

re øgede udgifter for institutionen.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lovforslagets del om ændring af CVR-lo-

ven indebærer, at Kirkeministeriet kan få

adgang til løbende at overføre og vedli-

geholde oplysninger i CVR. En sådan ad-

gang vil nødvendiggøre en ændring af

Erhvervsstyrelsens it-systemer og varig

driftsvedligeholdelse. Kirkeministeriet og

Erhvervsstyrelsen afholder og deler for

denne del af lovforslaget udgifterne til it-

udvikling inden for egen ramme.

Der er med finansloven for 2022 afsat be-

villing til de øvrige udgifter forbundet med

lovforslaget i 2022-2025. Finansiering i

2026-2027 udestår men er under afklaring.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vurderes at medføre positive

implementeringskonsekvenser på grund af

et mindre ressourceforbrug i Erhvervssty-

relsen som følge af afskaffelsen af kravet

om gensidighed.

I forbindelse med indhentelse af oplysnin-

ger til CVR skal Kirkeministeriet sikre,

at der alene overføres juridiske personer,

der er omfattet af CVR-lovens definition

af begrebet, jf. CVR-lovens § 3, hvorfor

der skal foretages en sortering af data. Er-

hvervsstyrelsen bistår Kirkeministeriet i

den forbindelse.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslagets del om bedre rammer for

aktivt ejerskab for udenlandske aktionærer

i danske børsnoterede selskaber vurderes

at medføre positive men ikke væsentlige

økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet, idet det forventes, at forslaget vil med-

føre en byrdelettelse for danske børsnote-

rede selskaber, idet kravet om fremlæggel-

se af en ubrudt kæde af fuldmagter for

nominee fjernes.

Lovforslagets del om bedre rammer for

aktivt ejerskab for udenlandske aktionærer

i danske børsnoterede selskaber vurderes

at medføre positive men ikke væsentlige

administrative konsekvenser for erhvervs-

livet, idet det forventes, at forslaget vil

medføre en byrdelettelse for danske børs-

noterede selskaber, idet kravet om frem-

læggelse af en ubrudt kæde af fuldmagter

for nominee fjernes.

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder skærpede krav om

måltal og politikker for det underrepræsen-

terede køn samt øget transparens og for-

ventes ikke at medføre væsentlige økono-

miske eller administrative omkostninger

for erhvervslivet. Det vurderes, at de ad-

ministrative konsekvenser for erhvervsli-

vet forventes ikke at overstige 4 mio. kr.

årligt, hvorfor de ikke kvalificeres yderli-

gere.

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Pligten til at registrere reelle ejere blev indført med lov nr. 262 af 16. marts 2016

om indførelse af register over reelle ejere. Registreringspligten er gennemført i flere

forskellige love på Erhvervsministeriets område, herunder CVR-loven, og fondsloven på

Justitsministeriets område.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lov nr. 262 af 16. marts 2016 gennemfører 4. hvidvaskdirektivs regler om reel ejer-regi-

strering. Det følger bl.a. af 4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 3, at oplysningerne skal

opbevares i et centralt register.

Den foreslåede ændring af CVR-loven vurderes at være i overensstemmelse med EU-re-

guleringen. Ændringen understøtter, at oplysningerne om juridiske enheders reelle ejere

opbevares i et centralt register.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke implementering af erhvervsrettet EU-regule-

ring.

Er i strid med de principper for

implementering

af erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

stemmelsen i selskabslovens § 80, stk. 2, 1. pkt., uænd-

ret. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer.

Efter bestemmelsen er det muligt at give tidsubegrænsede

fuldmagter til andre end kapitalselskabets ledelse. Sådanne

fuldmagter skal altid kunne tilbagekaldes, dvs. også efter re-

gistreringsdatoen. Der må derfor ikke være stillet betingelser

for tilbagekaldelsen af en fuldmagt.

Gives fuldmagten til en generalforsamling, hvor drøftel-

serne skal fortsætte ved en anden generalforsamling, f.eks.

fordi vedtægterne kræver, at der tages stilling til et konkret

emne på 2 generalforsamlinger, gælder fuldmagten også for

denne efterfølgende generalforsamling, såfremt dagsorden

for den anden generalforsamling afspejler den første.

Aftalelovens almindelige regler om fuldmagter gælder li-

geledes for fuldmagter givet i henhold til selskabsloven. Til-

bagekaldes fuldmagten efter selskabsloven, berører dette ik-

ke det aftaleretlige forhold parterne imellem.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at en nominee, jf. § 104, stk.

3, ikke anses for at være fuldmægtig for de fysiske eller juri-

diske personer (klienter), som nominee’en i erhvervsmæssig

sammenhæng handler på vegne af.

Nominee’en har ret til at stemme på baggrund af note-

ringen i ejerbogen, uanset om nominee-ordningen fremgår

af noteringen. Møder ejeren af aktien ved en nominee, jf.

selskabslovens § 104, stk. 3, gælder der således ikke et

krav om, nominee skal fremlægge en skriftligt og dateret

fuldmagt.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i selskabslo-

vens § 80, stk. 2, 2. og 3. pkt., at en fuldmagt skal kun-

ne tilbagekaldes til enhver tid og at tilbagekaldelsen skal

ske skriftligt og kan ske ved henvendelse til kapitalselska-

bet. Det fremgår af den gældende bestemmelse i selskabslo-

vens stk. 2, 4. pkt., at kapitalejere kan udpege en fuldmægtig

og tilbagekalde fuldmagten ad elektronisk vej.

Det foreslås i

stk. 2, 1.-3. pkt.,

at en fuldmagt skal kun-

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Generalforsamlingen er det forum, hvor kapitalejernes

indflydelse i et kapitalselskab udøves. På generalforsamlin-

gen vælger kapitalejerne det øverste ledelsesorgan og stem-

mer om væsentlige anliggender for kapitalselskabet. Kapita-

lejernes deltagelse i generalforsamlingen er afgørende for,

at kapitalejerne kan udøve indflydelse på beslutningerne i

kapitalselskabet og kontrollere, at det øverste ledelsesorgan

i tilstrækkelig grad varetager kapitalejernes og kapitalselska-

bets interesser.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i selskabslo-

vens § 80, stk. 1, at kapitalejere har ret til at møde på

generalforsamlingen ved fuldmægtig. En fuldmægtig skal

fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt, jf. selskabslovens §

80, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at kapitalejere har ret til at

møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., fastslår en ufravigelig regel

om, at kapitalejere har ret til at møde ved en af kapitalejeren

frit valgt fuldmægtig, som såvel kan være en fysisk som en

juridisk person. Kapitalejernes ret til at give fuldmagt kan

ikke gyldigt indskrænkes, f.eks. således at fuldmagt alene

kan gives til det øverste ledelsesorgan. Bestemmelsen vide-

refører dermed retstilstanden. Der er ikke tilsigtet materielle

ændringer.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at en fuldmægtig skal frem-

lægge en skriftlig og dateret fuldmagt.

Skriftlighedskravet kan opfyldes gennem en elektronisk

fuldmagt, jf. bestemmelserne om elektronisk kommunika-

tion i selskabslovens § 92. Bestemmelsen viderefører be-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ne tilbagekaldes til enhver tid, at tilbagekaldelsen skal ske

skriftligt og kan ske ved henvendelse til kapitalselskabet, og

at kapitalejere kan udpege en fuldmægtig og tilbagekalde

fuldmagten elektronisk.

For aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et

reguleret marked, er stk. 2 en implementering af artikel 11,

stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3, i Europa- Parlamentets og

Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse

af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, der

bl.a. ligeledes kræver, at fuldmægtige kun kan udpeges, og

selskaberne kun underrettes herom skriftligt, hvilket tilsva-

rende gælder for tilbagekaldelse af udpegelsen af en fuld-

mægtig.

Bestemmelsen viderefører bestemmelsen i selskabslovens

§ 80, stk. 2, 2-4. pkt., uændret. Der er ikke tilsigtet materiel-

le ændringer.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i selskabslovens

§ 104, stk. 3, at i aktieselskaber har en aktionær, som i

erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af andre

fysiske eller juridiske personer (klienter), ret til at udøve

sine stemmerettigheder i tilknytning til nogle af aktierne på

en måde, der ikke er identisk med udøvelsen af stemmeret-

tighederne i tilknytning til andre aktier. Bestemmelsen har i

praksis givet anledning til tvivl om, hvorvidt bestemmelsen

kan anvendes af en nominee, som i erhvervsmæssig sam-

menhæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske

personer (klienter).

Det foreslås, at der i

stk. 3,

indsættes ordet nominee og det

indsættes at nominee har ret til at udøve stemmerettigheder

på vegne af klienterne i tilknytning til aktier, som ikke er

ejet af nominee’en, men som er registreret i ejerbogen i

nominee’ens navn.

Et eksempel herfor kan være en depotbank, der handler på

vegne af en række kontohavere. Dermed tydeliggøres det, at

en nominee, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på

vegne af andre fysiske eller juridiske personer (klienter), har

ret til at udøve stemmerettigheder i tilknytning til aktierne

på vegne af klienten på baggrund af noteringen i ejerbogen,

dvs. uden at fremlægge en ubrudt kæde af fuldmagter. Stem-

meretten kan udøves på sædvanlig vis ved brevstemme, di-

rekte stemme eller afgivelse af fuldmagt.

At en nominee har ret til at udøve stemmerettigheder

på vegne af klienterne i tilknytning til aktier, som ikke er

ejet af nominee’en, men som er registreret i ejerbogen i

nominee’ens navn indebærer, at ejeren af aktien specificeres

for selskabet og der stemmes individuelt for hver enkelt

aktionær. Hermed er det muligt for selskabet at se, hvilken

aktionær som stemmer og med hvilket antal stemmer. Be-

myndigelsen for nominee’en til at udøve aktionærrettighe-

derne er begrænset af, at nominee’ens udøvelse af stemme-

rettighederne skal ske efter udtrykkelig bemyndigelse og

instruks fra ejeren af aktien. Overfor selskabet er nominee

legitimeret til at stemme, men nominee har ansvaret for, at

bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien består.

Ligesom for udøvelsen af kapitalejernes rettigheder gen-

nem fuldmægtige, må udøvelsen af stemmerettigheder gen-

nem en nominee ikke begrænses på anden vis, end hvad

der fremgår af selskabsloven. Vedtægterne kan således f.eks.

ikke fastsætte stemmeretsbegrænsninger for nominee. Om-

vendt følger det af de almindelige regler, at der heller ikke

kan indrømmes en nominee en bedre position end den en-

kelte ejer af aktien har. Nominee’en kan derved maksimalt

udøve de rettigheder, den enkelte ejer af aktien selv har, alt

efter ordlyd af bemyndigelse og instruks.

Bestemmelsen giver ikke nominee mulighed for at udøve

andre forvaltningsmæssige rettigheder end stemmerettighe-

der på vegne af klienterne. Er det et ønske fra aktionærens

side, er det muligt at udpege den pågældende som fuldmæg-

tig.

Til nr. 3

Der gælder i dag ikke regler om, at en nominee indestår

for, og på begæring fra selskabet er forpligtet til hurtigst

muligt at dokumentere, at nominee udøver stemmerettighe-

derne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks, men i

henhold til den nuværende praksis skal der som dokumenta-

tion etableres en ubrudt kæde af fuldmagter gennem kæden

af formidlere til nominee. Dette kontrolleres på nuværende

tidspunkt af selskabet og under dirigentens ansvar. Det fore-

slås i lovforslagets § 1, nr. 2, at det tydeliggøres at en nomi-

nee, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne

af andre fysiske eller juridiske personer (klienter), har ret til

at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne i tilknyt-

ning til aktier, som ikke er ejet af nominee’en, men som

er registreret i ejerbogen i nominee’ens navn. Det foreslås i

lovforslagets § 1, nr. 1, at en sådan nominee ikke anses for

at være fuldmægtig for de fysiske eller juridiske personer

(klienter), som nominee’en i erhvervsmæssig sammenhæng

handler på vegne af.

I lyset heraf, foreslås det, at et nyt

2. pkt.

indsættes i

selskabslovens § 104, stk. 3, hvorefter nominee indestår for,

og på begæring fra selskabet er forpligtet til hurtigst muligt

at dokumentere, at nominee’en udøver stemmerettighederne

efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra ejeren af ak-

tien. Lovforslaget ændrer ikke ved, at en aktionærs ret til

at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknyt-

ning til aktionærens aktier afgøres af, at det underliggende

ejerskab til aktien pr. registreringsdatoen opfylder kravene i

selskabslovens § 84.

Dokumentation kan ske f.eks. ved fremlæggelse af in-

struks i form af en SWIFT-meddelelse, som transaktionslog,

eller tilsvarende dokumentation.

Til nr. 4

Selskabslovens § 139 c slår fast, at visse kapitalselskaber

skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn i det øverste ledelsesorgan, og at der skal udarbejdes en

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i

kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Efter de gældende regler skal det øverste ledelsesorgan

i statslige aktieselskaber, selskaber, som har kapitalandele,

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til han-

del på et reguleret marked i et land inden for Den Europæ-

iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, og store kapitalselskaber

opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

i det øverste ledelsesorgan, og det centrale ledelsesorgan

udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn i kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, jf.

selskabslovens § 139 c, stk. 1.

Ifølge lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk.

1, i selskabsloven er der i praksis ikke længere tale om, at et

køn er underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Denne for-

ståelse af begrebet underrepræsenteret køn videreføres. Det

er i den forbindelse uden betydning hvilket køn, der udgør

henholdsvis 40 pct. eller 60 pct.

Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gæl-

dende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven, at kapitalselskaber

kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af

det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige le-

delsesniveauer, hvis kapitalselskabet har en ligelig fordeling

af kvinder og mænd på kapitalselskabets øvrige ledelsesni-

veauer.

Med den foreslåede § 139 c videreføres de gældende reg-

ler med hensyn til de selskaber, der er omfattet af bestem-

melsen.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at i ovenfor nævnte kapitalsel-

skaber skal det øverste ledelsesorgan opstille måltal for an-

delen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det under-

repræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre

der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt gene-

ralforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt an-

går måltal. Undtagelsen om, at selskaber, der har en ligelig

fordeling af kvinder og mænd i selskabets øverste ledelses-

organ, kan undlade at opstille måltal, følger af lovbemærk-

ningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven,

men tydeliggøres med den foreslåede formulering.

Det tydeliggøres samtidig, at måltallet skal omfatte de ge-

neralforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelses-

organ. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medar-

bejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbejderre-

præsentation ikke skal indgå i det opstillede måltal. Dette

stemmer overens med det generelle reguleringsprincip i sel-

skabsretten, hvorefter der alene reguleres det, som virksom-

hedernes ledelse har indflydelse på.

Med det nye

stk. 1, nr. 2,

foreslås, at det centrale ledel-

sesorgan skal opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd

på de øvrige ledelsesniveauer. Efter gældende ret stilles der

alene krav om, at selskaber opstiller måltal for det øverste

ledelsesorgan.

Det bemærkes, at der dermed bliver tale om to særskilte

måltal for det øverste ledelsesorgan hhv. for de øvrige ledel-

sesniveauer.

Et måltal består af to dele: fastsættelse af en andel for

det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont

inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågældende

andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større

end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tids-

punktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkel-

te selskab. Tidshorisonten bør for måltal for det øverste

ledelsesorgan som udgangspunkt højst fastsættes til fire år,

hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte det

øverste ledelsesorgan. Det er således op til det enkelte sel-

skab at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det under-

repræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i

andelen af det underrepræsenterede køn i den øverste ledelse

af de store selskaber i Danmark, forudsættes det, at måltallet

for det øverste ledelsesorgan er ambitiøst for at sikre en

bevægelse i retning af en mere ligelig fordeling af mænd og

kvinder. Med henvisning til at den foreslåede model giver

frihed for det øverste ledelsesorgan til at fastsætte det kon-

krete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør

alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når det øverste

ledelsesorgan fastsætter sit måltal.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at det centrale ledelsesorgan

i ovenfor nævnte kapitalselskaber skal udarbejde en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i kapi-

talselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en

ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelses-

niveauer.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt an-

går politikker. Undtagelsen om, at virksomheder, der har en

ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øv-

rige ledelsesniveauer, kan undlade at opstille måltal, følger

af lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i

selskabsloven, og foreslås optaget i lovteksten.

Det bemærkes, at selskaberne naturligvis vil være omfattet

af henholdsvis kravet om opstilling af måltal og kravet om

udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig,

så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Selskabet skal

således hurtigst muligt sørge for at opstille et måltal og

udarbejde politikker.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskri-

velse af selskabets indsats på området, f.eks. ved at indgå

i et samarbejde med andre virksomheder, ved at skabe ram-

mer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, ved

at oprette mentorordninger eller i øvrigt gøre virksomheden

attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en per-

sonalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige karriere-

muligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering, der

bidrager til at synliggøre ledertalenter fra begge køn, så der

er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og

ekstern rekruttering. Det skal præciseres, at det står det en-

kelte selskab frit for at vælge de politikker, der findes bedst

egnede for den pågældende virksomhed til at øge andelen af

det underrepræsenterede køn. Det er en betingelse, at selska-

bet aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af

det underrepræsenterede køn i ledelsen generelt. Selskaber-

ne kan således vælge de procedurer/metoder, de finder egne-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

de til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i den

generelle ledelse af selskabet. Der er selskaber, der gennem

flere år har haft stor fokus på emnet. Disse virksomheder

kan evt. være til inspiration for andre, når der skal udvikles

politikker.

Efter det gældende § 139 c, stk. 2, i selskabsloven, er store

kapitalselskaber selskaber, der overskrider to af følgende

kriterier i 2 på hinanden følgende regnskabsår:

1) En balancesum på 156 mio. kr.

2) En nettoomsætning på 313 mio. kr.

3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 2,

at der ved store

kapitalselskaber skal forstås selskaber, der er omfattet af års-

regnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7,

stk. 3 og 4. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er,

at kravene skal gælde for store selskaber i regnskabsklasse

C og D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, og stk. 2,

nr. 3. Beregningen af størrelserne skal derfor følge kravene

i årsregnskabsloven, jf. det foreslåede stk. 2, som i årsregn-

skabslovens § 7, stk. 3 og 4, definerer begrebet balancesum

og nettoomsætning samt angiver, hvordan det gennemsnit-

lige antal heltidsbeskæftigede skal beregnes. Dette er en

videreførelse af gældende ret.

Det følger af det gældende § 139 c, stk. 3, i selskabsloven,

at årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, finder anvendelse ved

beregning af størrelserne i stk. 2.

Det fremgår ikke klart af lovteksten i den gældende § 139

c i selskabsloven, at moderselskaber, der ikke selv er store,

men som er moderselskab for ”store” koncerner, er omfattet

af kravene om opstilling af måltal og udarbejde en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn.

Det foreslås derfor et nyt

stk. 3,

hvorefter beregningen i

stk. 2 foretages på baggrund af koncernregnskabet for mo-

derselskaber, der udarbejder koncernregnskab.

Det præciseres således, at beregningen af de nævnte græn-

seværdier for, hvornår et selskab er omfattet af reglerne, skal

foretages på baggrund af koncernregnskabet, hvis modersel-

skabet udarbejder koncernregnskab. Overskrider koncernen

grænseværdierne, omfattes moderselskabet af forpligtelser-

ne til at udarbejde måltal og politikker. Er moderselskabet i

henhold til årsregnskabsloven undtaget fra at udarbejde kon-

cernregnskab, skal beregningen ikke foretages på baggrund

af koncernregnskabet.

Der er tale om en præcisering, da det ved udarbejdelse af

lov nr. 1383 af 23. december 2012 var tilsigtet, at reglerne

også skulle omfatte de ”små og mellemstore” moderselska-

ber, som kontrollerer store koncerner. Herved omfattes den

samme gruppe af selskaber, der er forpligtede til at redegøre

for deres arbejde med samfundsansvar, jf. årsregnskabslo-

vens § 99 a. Tilsvarende bestemmelse er allerede indarbejdet

i § 41, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Moderselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk.

1 på selskabsniveau og skal således individuelt opstille mål-

tal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste

ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer. Det vil sige,

at uanset at beregningen af selskabets størrelse efter stk. 3,

skal ske på baggrund af koncernregnskabet, så ændrer dette

ikke på, at pligten til at opstille måltal og udarbejde politi-

kker alene omfatter moderselskabet og ikke den samlede

koncern.

Hvis et datterselskab i en koncern selvstændigt opfylder

størrelseskravene, så skal datterselskabet tillige opstille mål-

tal og udarbejde politikker.

Der findes ikke en lovfæstet definition af de øvrige ledel-

sesniveauer i den gældende selskabslov. Det følger af lovbe-

mærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabslo-

ven, at der ved de øvrige ledelsesniveauer forstås de ledende

stillinger, der ikke relaterer sig til den øverste ledelse af

selskabet, jf. § 5, nr. 5, i selskabsloven. Det er således alle

former for direktører, der ikke er registreret som direktører

i Erhvervsstyrelsen, f.eks. en økonomidirektør. Der kan des-

uden være tale om teamledere, afdelingsledere, o. lign. Der

kan både være tale om stillinger, hvortil der er knyttet et

personalesansvar som et fagligt ansvar. Det afgørende for,

hvornår der er tale om en ledende stilling vil bero på den

enkelte virksomheds ledelsesstruktur.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 4,

at ved øvrige ledel-

sesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det øverste le-

delsesorgan, jf. selskabslovens § 5, nr. 5. I selskaber, der har

en direktion og en bestyrelse, jf. selskabslovens § 111, stk.

1, nr. 1, og i selskaber, der har en direktion og et tilsynsråd,

jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2, omfatter det første le-

delsesniveau under det øverste ledelsesorgan direktionen og

de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau

som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter person-

er med personaleansvar, som refererer direkte til det første

ledelsesniveau. I selskaber, der alene har en direktion, jf.

selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2, omfattes de personer, der

organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen,

ikke af de øvrige ledelsesniveauer. Denne persongruppe er

dermed ikke omfattet af selskabslovens § 139 c, da persong-

ruppen heller ikke er en del af det øverste ledelsesorgan.

Det foreslås, at det afgørende for, om der er tale om et

ledelsesniveau, er den hierarkiske referenceramme.

Med denne definition skabes klarhed over, hvordan virk-

somhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor

mange af virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, som skal

inkluderes i politikken.

Selskaberne er efter gældende ret ikke forpligtet til at

opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede

måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den

forventede opfyldelse er udløbet.

Det følger af det foreslåede

stk. 5,

at det øverste henholds-

vis centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere mål-

tal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1,

nr. 1 og 2, når selskabet har nået sit tidligere opstillede mål-

tal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede

opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Efter det gældende § 139 c, stk. 6, er statslige aktieselska-

ber ved opstilling af måltal, jf. stk. 1, nr. 1, omfattet af § 11,

stk. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det følger af det foreslåede

stk. 6,

at ved opstilling af mål-

tal, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, er statslige aktieselskaber omfattet

af § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og

mænd.

I stk. 6 foretages der en henvisning til § 11, stk. 1, nr.

2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd i relation til

opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn. Henvisningen foreslås ændret som følge af den foreslå-

ede ændring i § 1, nr. 5, i forslag til lov om ændring af lov

om ligestilling af kvinder og mænd (Måltal og politik for

kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser i offentlige

institutioner og virksomheder m.v.) (L 124), der fremsættes i

forbindelse med dette lovforslag. Dette findes hensigtsmæs-

sigt, idet de statslige aktieselskaber udover reglerne i den

foreslåede § 139 c i selskabsloven også er omfattet af § 11,

stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd, når

de skal opstille måltal. Ifølge den foreslåede bestemmelse

i § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og

mænd bør de statslige aktieselskaber således have en ligelig

sammensætning af kvinder og mænd i deres øverste ledel-

sesorgan. For en nærmere afgrænsning af dette, henvises der

til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om

ligestilling af kvinder og mænd. Dette er en videreførelse af

gældende ret.

Det følger af selskabslovens § 139 c, stk. 7, at kapitalsel-

skaber, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre

end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres

øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i

stk. 7,

at kapitalselskaber, der i det seneste

regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan

undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets

øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås dermed, at bagatelgrænsen i relation til kapi-

talselskabernes udarbejdelse af politikker for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveau-

er videreføres.

Baggrunden for at videreføre en bagatelgrænse skal ses i

lyset af, at det alene giver mening at udarbejde politikker i

selskaber, der har et vist antal medarbejdere. Det samme gør

sig gældende for det nye krav i stk. 1, nr. 2, om opstilling af

måltal for det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets

øvrige ledelsesniveauer. Derfor foreslås samme undtagelse

for kravet om opstilling af måltal for det underrepræsentere-

de køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Der er med lovforslaget ikke videreført muligheden for

moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, at opstil-

le måltal og udarbejde en politik for koncernen som hel-

hed. Tilsvarende er muligheden ophævet for, at et dattersel-

skab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal

og udarbejde en politik, hvis moderselskabet opstiller måltal

og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i selskabslovens

§ 345, stk. 1, at udenlandske aktieselskaber, partnerselska-

ber og anpartsselskaber samt selskaber med en tilsvarende

selskabsretsform, der er hjemmehørende i et EU- eller EØS-

land, kan drive virksomhed gennem en filial her i landet.

Andre udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og an-

partsselskaber samt selskaber med en tilsvarende selskabs-

form kan, jf. selskabslovens § 345, stk. 2, drive virksom-

hed gennem en filial her i landet, hvis dette er hjemlet

i international aftale, eller når Erhvervsstyrelsen skønner,

at der indrømmes danske kapitalselskaber tilsvarende ret i

vedkommende land, eller i øvrigt giver tilladelse hertil.

Det foreslås, at selskabslovens § 345 affattes således, at

udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartssel-

skaber samt selskaber med en tilsvarende selskabsform, kan

drive virksomhed gennem en filial her i landet.

Ændringen vil medføre, at der ikke sondres mellem uden-

landske selskaber, der er hjemmehørende i et EU- eller

EØS-land, og udenlandske selskaber, der ikke hjemmehø-

rende et EU- eller EØS-land.

Dermed afskaffes kravet om gensidighed.

Til nr. 6

Efter gældende ret kan manglende opstilling af måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledel-

sesorgan straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1,

og § 139 c, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås at tilpasse selskabslovens § 367, stk. 1, så

manglende opstilling af måltal for andelen af det under-

repræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesni-

veauer, jf. den foreslåede § 139 c, stk. 1, nr. 2, også kan

straffes med bøde.

Til § 2

Til nr. 1

§ 18 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder slår

fast, at virksomheder, som har ejerandele, gældsinstrumenter

eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret

marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i

et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-

sielle område, og store virksomheder, skal opstille måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste

ledelsesorgan, og skal udarbejde en politik for at øge ande-

len af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige

ledelsesniveauer.

Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende § 18

a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, at

det øverste ledelsesorgan enten kan være en bestyrelse eller

en direktion.

Ifølge lovbemærkningerne til den gældende § 18 a, stk. 1,

i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, er der ikke

længere tale om, at et køn er underrepræsenteret, når det

udgør 40 pct. Denne forståelse af begrebet underrepræsente-

ret køn videreføres. Det er i den forbindelse uden betydning

hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct.

Virksomheden har således ikke pligt til at opstille måltal, når

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

virksomheden har opnået en kønsfordeling, hvor intet af de

to køn er repræsenteret med under 40 pct.

Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gæl-

dende § 18 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder, at virksomheder kan undlade at udarbejde

en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, hvis virk-

somheden har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på

virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Det følger af det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

at i de ovenfor

nævnte virksomheder skal det øverste ledelsesorgan opstille

måltal for andelen af medlemmer valgt af generalforsam-

lingen eller tilsvarende forsamling, der er virksomhedens

øverste myndighed, af det underrepræsenterede køn i det

øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling

af kvinder og mænd blandt disse medlemmer i det øverste

ledelsesorgan.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår

måltal. Undtagelsen om, at virksomheder, der har en ligelig

fordeling af kvinder og mænd i det øverste ledelsesorgan,

kan undlade at opstille måltal, følger af lovbemærkningerne

til den gældende § 18 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdri-

vende virksomheder, og foreslås optaget i lovteksten.

Det tydeliggøres samtidig, at måltallet skal omfatte de ge-

neralforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelses-

organ. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medar-

bejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbejderre-

præsentation ikke skal indgå i det opstillede måltal. Dette

stemmer overens med det generelle reguleringsprincip i sel-

skabsretten, hvorefter der alene reguleres det, som virksom-

hedernes ledelse har indflydelse på.

Efter gældende ret er der alene krav om, at virksomheder-

ne opstiller måltal for det øverste ledelsesorgan.

Med det nye

stk. 1, nr. 2,

foreslås, at det centrale ledelses-

organ i ovenfor nævnte virksomheder skal opstille måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhe-

dens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig

fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveau-

er. Undtagelsen om, at virksomheder, der har en ligelig

fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øvrige le-

delsesniveauer, kan undlade at opstille måltal, indføres som

følge af, at kravet om opstilling af måltal udvides til også at

omfatte øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at i ovenfor nævnte virksomhe-

der skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhe-

dens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig

fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår

politikker. Undtagelsen om, at virksomheder, der har en li-

gelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øvri-

ge ledelsesniveauer, kan undlade at udarbejde en politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhe-

dens øvrige ledelsesniveauer, følger af lovbemærkningerne

til den gældende § 18 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdri-

vende virksomheder, og foreslås optaget i lovteksten.

Det bemærkes, at virksomhederne vil være omfattet af

kravet om opstilling af måltal, hvis kønsfordelingen ændrer

sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Virksomhe-

den skal således hurtigst muligt sørge for opstille et mål-

tal. Virksomhederne vil ligeledes være omfattet af kravet om

udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig,

så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Virksomheden

skal således hurtigst muligt sørge for at udarbejde en politik.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at store virksomheder er

virksomheder, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk.

2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4. Dette er en

videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 3,

at for modervirksomheder, der udar-

bejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 2 foretages

på baggrund af koncernregnskabet.

Det fremgår ikke klart af ordlyden af gældende bestem-

melse, at modervirksomheder, der ikke selv er store, men

som er modervirksomhed for ”store” koncerner, er omfattet

af kravene om opstilling af måltal og udarbejde en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Der

foretages derfor en præcisering af § 18 a i lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder. Der indsættes et nyt styk-

ke i bestemmelsen, således at det præciseres, at beregnin-

gen af de nævnte grænseværdier for, hvornår en virksom-

hed er omfattet af reglerne, skal foretages på baggrund

af koncernregnskabet, hvis modervirksomheden udarbejder

koncernregnskab. Overskrider koncernen grænseværdierne,

omfattes modervirksomheden af forpligtelserne til at udar-

bejde måltal og politikker. Der er tale om en præcisering

af at der omfattes den samme gruppe af virksomheder, der

er forpligtede til at redegøre for deres arbejde med sam-

fundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a. En tilsvarende

bestemmelse fremgår af den gældende § 41, stk. 3, i lov om

erhvervsdrivende fonde.

Modervirksomheder i en koncern skal efterleve reglerne

i stk. 1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt op-

stille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det

øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer. Det

vil sige, at uanset at beregningen af selskabets størrelse efter

stk. 3, skal ske på baggrund af koncernregnskabet, så ændrer

dette ikke på, at pligten til at opstille måltal og udarbejde

politikker alene omfatter modervirksomheden og ikke den

samlede koncern.

Hvis en virksomhed i en koncern selvstændigt opfylder

størrelseskravene, så skal dattervirksomheden tillige opstille

måltal og udarbejde politikker.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at der ved øvrige le-

delsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det øverste

ledelsesorgan. Det første ledelsesniveau under det øverste

ledelsesorgan omfatter medlemmer af ledelsen, der er regi-

streret i Erhvervsstyrelsen, men ikke er medlemmer af det

øverste ledelsesorgan, og de personer, der organisatorisk er

på samme ledelsesniveau. Det andet ledelsesniveau omfatter

personer med personaleansvar, som refererer direkte til det

første ledelsesniveau. Der henvises til lovbemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 4, for definitionen af øvrige ledel-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sesniveauer, der også gælder for virksomheder omfattet af

lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med de nød-

vendige tilpasninger.

Virksomhederne er efter gældende ret ikke forpligtet til at

opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede

måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den

forventede opfyldelse er udløbet.

Det følger af det foreslåede

stk. 5,

at det øverste henholds-

vis centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere mål-

tal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1,

nr. 1 og 2, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et

nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse

er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Der er i dag en bagatelgrænse for virksomheder, der be-

skæftiger færre end 50 medarbejdere, hvor de er fritaget for

at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn.

Det foreslås i

stk. 6,

at virksomheder, der i det seneste

regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan

undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer.

Dermed foreslås der en bagatelgrænse i relation til virk-

somhedernes opstilling af måltal og udarbejdelse af politi-

kker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på

de øvrige ledelsesniveauer.

Baggrunden for at videreføre en bagatelgrænse skal ses

i lyset af, at det alene giver mening af udarbejde en poli-

tik i virksomheder, der har et vist antal medarbejdere. Det

samme gør sig gældende ved det nye krav i stk. 1, nr. 2,

om opstilling af måltal for det underrepræsenterede køn i

virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, hvorfor der foreslås

en tilsvarende bagatelgrænse.

Der er med lovforslaget ikke videreført muligheden for

modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, at op-

stille måltal og udarbejde en politik for koncernen som hel-

hed. Tilsvarende er muligheden ophævet for, at et dattervirk-

somhed, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille

måltal og udarbejde en politik, hvis modervirksomheden

opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede

koncern.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan manglende opstilling af måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledel-

sesorgan straffes med bøde, jf. lov om visse erhvervsdriven-

de virksomheder § 23, stk. 1, og § 18 a, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, at der i § 23, stk. 1, i lov om visse erhvervs-

drivende virksomheder indsættes det nye § 18 a, stk. 1,

nr. 2, så manglende opstilling af måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelses-

niveauer, også kan straffes med bøde.

Til § 3

Til nr. 1

§ 41 i lov om erhvervsdrivende fonde slår fast, at er-

hvervsdrivende fonde, som har gældsinstrumenter eller an-

dre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i

et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

og store erhvervsdrivende fonde, skal opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, og

skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn i fondens øvrige ledelsesniveauer.

Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende § 41,

stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at i erhvervsdriven-

de fonde er det øverste ledelsesorgan altid en bestyrelse.

Ifølge lovbemærkningerne til den gældende § 41, stk.1,

i lov om erhvervsdrivende fonde er der ikke længere tale

om, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør 40 pct.

Denne forståelse af begrebet underrepræsenteret køn videre-

føres. Det er i den forbindelse uden betydning hvilket køn,

der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Fonden har såle-

des ikke pligt til at opstille måltal, hvis fonden har opnået en

kønsfordeling, hvor intet af de to køn er repræsenteret med

under 40 pct.

Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gæl-

dende § 41, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at

fonde kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelses-

niveauer, hvis fonden har en ligelig fordeling af kvinder og

mænd på fondens øvrige ledelsesniveauer.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

at ovennævnte

erhvervsdrivende fonde, skal opstille måltal for andelen af

vedtægtsudpegede medlemmer af det underrepræsenterede

køn i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig fordeling af

vedtægtsudpegede medlemmer af kvinder og mænd i besty-

relsen. Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt

angår måltal. Undtagelsen om, at virksomheder, der har en

ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øv-

rige ledelsesniveauer, kan undlade at opstille måltal, følger

af lovbemærkningerne til den gældende § 41, stk.1, i lov om

erhvervsdrivende fonde, og foreslås optaget i lovteksten.

Måltallet skal omfatte de vedtægtsudpegede medlemmer

af bestyrelsen. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af

medarbejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbej-

derrepræsentation ikke skal indgå i det opstillede måltal.

Det foreslåede nye

stk. 1, nr. 2,

vil medføre, at bestyrelsen

skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn på fondens øvrige ledelsesniveauer medmindre der er

en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledel-

sesniveauer. På nuværende tidspunkt er der alene krav om,

at måltallet omfatter bestyrelsen. Undtagelsen om, at fonde,

der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på fondens

øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at opstille måltal, ind-

føres som følge af, at kravet om opstilling af måltal udvides

til også at omfatte øvrige ledelsesniveauer.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 1, nr. 3,

at erhvervsdri-

vende fonde, skal udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn i fondens øvrige ledelsesni-

veauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Dette er en videreførel-

se af gældende ret for så vidt angår politikker. Undtagelsen

om, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder

og mænd på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, kan

undlade at opstille måltal, følger af lovbemærkningerne til

den gældende § 41, stk.1, i lov om erhvervsdrivende fonde,

og foreslås optaget i lovteksten.

Det bemærkes, at fondene vil være omfattet af kravet om

opstilling af måltal, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et

af kønnene bliver underrepræsenteret. Fonden skal således

hurtigst muligt sørge for opstille et måltal. Fondene vil lige-

ledes være omfattet af kravet om udarbejdelse af en politik,

hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver un-

derrepræsenteret. Fonden skal således hurtigst muligt sørge

for at udarbejde en politik.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at store erhvervsdriven-

de fonde er fonde, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7,

stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4. Dette er

en videreførelse af gældende ret.

Det følger af det foreslåede

stk. 3,

at for moderfonde, der

udarbejder eller lader koncernregnskab udarbejde, skal be-

regningen af store erhvervsdrivende fonde i stk. 1 foretages

på baggrund af koncernregnskabet.

Moderfonde i en koncern skal efterleve reglerne i stk. 1

på fondsniveau og skal således individuelt opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledel-

sesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer. Det vil sige, at

uanset, at beregningen af fondens størrelse efter stk. 3 skal

ske på baggrund af koncernregnskabet, så ændrer dette ikke

på, at pligten til at opstille måltal og udarbejde politikker

alene omfatter moderfonden og ikke den samlede koncern.

Hvis en virksomhed i en koncern selvstændigt opfylder

størrelseskravene, så skal dattervirksomheden tillige opstille

måltal og udarbejde politikker.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at ved øvrige ledelses-

niveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrelsen. I en

erhvervsdrivende fond, der har en direktion og en bestyrelse,

jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 37, stk. 2, omfatter

det første ledelsesniveau under bestyrelsen direktionen og

de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau

som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter person-

er med personaleansvar, som refererer direkte til det førs-

te ledelsesniveau. I erhvervsdrivende fonde er det øverste

ledelsesorgan altid en bestyrelse. Bestyrelsen kan ansætte

en direktion, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 37, stk.

2. Der henvises til lovbemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 4, for definitionen af øvrige ledelsesniveauer, der også

gælder for fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde

med de nødvendige tilpasninger.

De erhvervsdrivende fonde er efter gældende ret ikke for-

pligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere

opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorison-

ten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Det følger af det foreslåede

stk. 5,

at bestyrelsen skal

opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underre-

præsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når det tidligere

opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorison-

ten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig

fordeling er nået.

Der er i den gældende § 41, stk. 6, i lov om erhvervsdri-

vende fonde, en bagatelgrænse for fonde, der beskæftiger

færre end 50 medarbejdere, hvor de er fritaget for at udar-

bejde en politik for at øge andelen af det underrepræsentere-

de køn.

Det foreslås i

stk. 6,

at erhvervsdrivende fonde, der i det

seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbej-

dere, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fon-

dens øvrige ledelsesniveauer.

Dermed foreslås en bagatelgrænse i relation til fondenes

opstilling af måltal og udarbejdelse af en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledel-

sesniveauer.

Baggrunden for at videreføre en bagatelgrænse skal ses i

lyset af, at det alene giver mening at udarbejde politikker

i fonde, der har et vist antal medarbejdere. Det samme gør

sig gældende ved det nye krav i stk. 1, nr. 2, om opstilling

af måltal for det underrepræsenterede køn i fondenes øvrige

ledelsesniveauer.

Der er med lovforslaget ikke videreført muligheden for

moderfonde, der udarbejder koncernregnskab, at opstille

måltal og udarbejde en politik for koncernen som helhed.

Til nr. 2

Ved indførelsen af reglerne om opstilling af måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn med lov nr. 1383

af 23. december 2012 kunne manglende opstilling af måltal

straffes med bøde. Bestemmelsen blev ved en fejl ikke vide-

reført ved opdateringen af erhvervsfondsloven i 2014.

Det foreslås således, at der i § 132, stk. 1, i lov om

erhvervsdrivende fonde indsættes § 41, stk. 1, nr. 1 og 2,

så manglende opstilling af måltal for bestyrelsen og for

andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige

ledelsesniveauer kan straffes med bøde.

Til § 4

Til nr. 1

Årsregnskabslovens § 99 b afspejler de pligter til at opstil-

le måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det

øverste ledelsesorgan samt udarbejde politik for at øge det

underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelses-

niveauer, der efter selskabsloven, lov om visse erhvervsdri-

vende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov

om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om investe-

ringsforeninger mv. og lov om kapitalmarkeder gælder for

en række virksomheder.

Pligten til at opstille måltal er således ikke reguleret i

årsregnskabsloven, men følger af de gældende regler i de

nævnte love og de foreslåede ændringer, som lovforslagets

§§ 1-3 og §§ 5-10 medfører af § 139 c, stk. 1, nr. 1 og 2,

i selskabsloven, § 18 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om visse

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

erhvervsdrivende virksomheder, § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov

om erhvervsdrivende fonde, § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed, § 29, stk. 1, i lov om betalinger, § 58, stk. 1,

i lov om investeringsforeninger mv. og § 65, stk. 3 og § 65

a, i lov om kapitalmarkeder, § 28, stk. 1, i lov om forvaltere

af alternative investeringsfonde m.v., samt § 71, stk. 1, i

lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -ak-

tiviteter. En del af de omfattede virksomheder er finansielle

virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven,

men af den finansielle lovgivning.

Der er direkte sammenhæng mellem de virksomheder, der

skal opstille måltal mm., og de, som skal rapportere herom.

Bestemmelsen om en redegørelse er et rent nationalt

krav. EU’s regnskabsdirektiv stiller udelukkende krav om

mangfoldighedsoplysninger for de største børsnoterede virk-

somheder efter det såkaldte ”følg eller forklar”-princip. Det-

te krav dækker mangfoldighed i bred forstand og ikke kun

køn. Kravet er implementeret i årsregnskabslovens § 107 d.

Store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og

virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktie-

selskaber og børsnoterede virksomheden), jf. årsregnskabs-

lovens § 7, som tillige er omfattet af pligten efter ovenståen-

de love, skal således efter årsregnskabslovens § 99 b udar-

bejde en redegørelse for at fremme det underrepræsenterede

køn i ledelsen.

De gældende regler medfører, at store virksomheder, der

for virksomhedens øverste ledelsesorgan er forpligtet til at

udarbejde et måltal for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn, skal oplyse måltallet og redegøre for status for

opfyldelsen af det opstillede måltal. Dette følger af gælden-

de stk. 1. Efter gældende stk. 2 har store virksomheder, der

har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste

ledelsesorgan, ikke pligt til at opstille et måltal, men skal

oplyse om den ligelige fordeling.

Det gældende stk. 3 vedrører indholdet af den redegørelse,

som store virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde en

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på

virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal udarbejde. Ef-

ter det gældende stk. 3, 1. pkt., skal store virksomheder

redegøre for denne politik, og efter det gældende stk. 3,

nr. 1, skal redegørelsen indeholde oplysninger om, hvordan

virksomheden omsætter sine politikker for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn til handling. Det følger af

det gældende stk. 3, nr. 2, at redegørelsen skal indeholde

virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge

af virksomhedens arbejde med at øge andelen af det under-

repræsenterede køn i regnskabsåret og virksomhedens even-

tuelle forventninger til arbejdet fremover.

Det gældende stk. 4 omfatter reglerne om, at en virksom-

hed, der har ligelig fordeling af mænd og kvinder på virk-

somhedens øvrige ledelsesniveauer, og som derfor ikke har

pligt til at udarbejde en politik, skal oplyse dette i ledelses-

beretningen.

Efter gældende regler kan redegørelsen placeres i ledel-

sesberetningen, i en supplerende beretning som indgår i

årsrapporten, på virksomhedens hjemmeside, eller den kan

undlades med henvisning til en redegørelse efter internatio-

nale retningslinjer eller standarder, eller der kan henvises til

en modervirksomhed, der opfylder kravene.

Det er fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte § 99 b, da der

foreslås en række ændringer i oplysningskravene, ligesom

fleksibiliteten med hensyn til placeringen af redegørelsen

som en supplerende beretning i årsrapporten eller på virk-

somhedens hjemmeside og undtagelsen for dattervirksomhe-

der ophæves.

Den foreslåede nyaffattelse af årsregnskabslovens § 99 b

indebærer en skærpelse af de eksisterende oplysningskrav

samt en indførelse af nye krav for at øge gennemsigtigheden

omkring virksomhedernes måltal og politik for at øge det

underrepræsenterede køn i ledelsen.

Forslaget til nyaffattelse af § 99 b viderefører det eksister-

ende anvendelsesområde for bestemmelsen, som omfatter

de virksomheder, som er omfattet af pligten til at opstille

måltal og udarbejde en politik efter ovenstående love, og

som tillige er regnskabspligtige efter årsregnskabsloven.

Efter det foreslåede

stk. 1

skal virksomheder, der efter den

selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er

forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn, i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr.

balancedagen over andelen af det underrepræsenterede køn

i henholdsvis det øverste ledelsesorgan og øvrige ledelsesni-

veauer, uanset om virksomheden er undtaget for forpligtel-

sen til at opstille måltal.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at virksomheden i le-

delsesberetningen skal redegøre for den aktuelle kønsforde-

ling. Efter det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

skal oversigten inde-

holde det samlede antal af medlemmer eksklusiv eventuelt

medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan,

samt hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede

køn udgør heraf.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, medfører, at det vil fremgå,

hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør blandt

medlemmerne eksklusiv eventuelt medarbejdervalgte med-

lemmer af det øverste ledelsesorgan, ligesom det samlede

antal medlemmer i det øverste ledelsesorgan samtidig skal

angives.

Efter det foreslåede

stk. 1, nr. 2,

skal det samlede antal

personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer oplyses,

samt hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede

køn udgør heraf.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer

under det centrale henholdsvis øverste ledelsesorgan. Det

følger af definitionen i det foreslåede § 139 c, stk. 4, i

selskabsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Definitionen af

det centrale, henholdsvis det øverste ledelsesorgan, følger af

selskabslovens § 5, nr. 4 og 5. Der henvises herom til lovfor-

slagets afsnit 2.1. Det samme gælder virksomheder omfattet

af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om

erhvervsdrivende fonde med de nødvendige tilpasninger, jf.

lovforslagets §§ 2, nr. 1 og 3, nr. 1.

Efter det foreslåede

stk. 1, nr. 3,

skal de i nr. 1 og 2 nævnte

tal oplyses for de fire foregående regnskabsår.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Med oplysningerne vil det blive muligt at se, om en virk-

somhed har en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelses-

organ og på dens øvrige ledelsesniveauer, herunder hvor

langt virksomheden eventuelt er fra at opnå dette. Oplysnin-

gerne vil foruden for det indeværende år også skulle gives

for de fire foregående regnskabsår. Det foreslåede krav om

sammenligningstal følger kravene for finansielle nøgletal i

årsregnskabslovens § 101, stk. 1, nr. 2.

Oplysningerne efter det foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2,

skal gives i en oversigt, hvilket har til formål at sikre, at

oplysningerne fremgår struktureret og let tilgængelige i en

oversigt, som kendes fra de finansielle nøgletal efter års-

regnskabslovens § 101. Bekendtgørelse nr. 1054 af 31. maj

2021 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter

m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse

hermed (Indsendelsesbekendtgørelsen) vil som følge heraf

blive ændret med krav om, at oplysninger skal særskilt »op-

mærkes« i den digitale indberetning.

De omfattede virksomheder skal i oversigten, jf. det fore-

slåede stk. 1, for det indeværende år samt de fire foregående

år oplyse en række nøgletal med status for kønsfordelingen

for det øverste ledelsesorgan og de øvrige ledelsesniveau-

er. Nøgletalsoversigten for kønsfordelingen giver gennem-

sigtighed om udviklingen i kønsfordelingen, både i det øver-

ste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer, og vil

forøge gennemsigtigheden om den enkelte virksomheds hi-

storik, status og mål for udviklingen med at øge det underre-

præsenterede køn i ledelsen.

Efter det foreslåede

stk. 2, nr. 1,

skal virksomheder, der

efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksom-

heden, er forpligtet til at opstille måltal, desuden oplyse

måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn

i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for hvornår

måltallet forventes opfyldt.

Bestemmelsen viderefører det gældende stk. 1, for så vidt

angår krav om oplysning om måltallet for det øverste ledel-

sesorgan. Virksomheden skal således oplyse det opstillede

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn og angi-

velse af en tidshorisont, inden for hvilken man tilstræber

at opnå den pågældende andel – eksklusiv evt. medarbejder-

valgte medlemmer.

Efter det foreslåede

stk. 2, nr. 2,

skal virksomheden i over-

sigten oplyse måltal i procent for andelen af det underrepræ-

senterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer,

herunder årstallet for hvornår måltallet forventes opfyldt.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, medfører, at virksomheder, der

efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksom-

heden, er forpligtet til at opstille måltal for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige

ledelsesniveauer i oversigten efter stk. 1, skal angive dette

måltal, dvs. en andel for det underrepræsenterede køn og an-

givelse af en tidshorisont, inden for hvilken man tilstræber

at opnå den pågældende andel.

Det foreslåede

stk. 2, nr. 3,

vil medføre, at de i nr. 1 og 2

nævnte tal skal oplyses for de fire foregående regnskabsår.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, medfører også, at det bliver

muligt at se, om en virksomhed har ændret sit måltal, hvilket

f.eks. kan ske som følge af, at perioden for det tidligere op-

stillede måltal er udløbet, og virksomheden ikke har opnået

en ligelig kønsfordeling. Det foreslåede krav om sammen-

ligningstal følger principperne for opstilling af hoved- og

nøgletalsoversigten for finansielle nøgletal i årsregnskabslo-

vens § 101, stk. 1, nr. 2.

Efter det foreslåede

stk. 3

vil virksomheder, der pr. balan-

cedatoen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det

øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledel-

sesniveauer og derfor er undtaget fra pligten til at opstille

måltal, skulle angive dette i tilknytning til oversigten efter

det foreslåede stk. 1. Det foreslåede stk. 3 er en videreførel-

se af de gældende stk. 2 og 4.

Ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60

pct. af henholdsvis kvinder og mænd eller det antal/pct.,

som ligger tættest på 40 pct. Denne forståelse af begrebet

underrepræsenteret køn følger af forståelsen af begrebet i

selskabslovens § 139 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Det er

uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct.

eller 60 pct. Når en virksomhed har opnået en kønsforde-

ling, hvor intet af de to køn er repræsenteret med under 40

pct., har den i lovens forstand en ligelig kønsfordeling og

har derfor ikke længere pligt til at opstille måltal eller udar-

bejde en politik for at øge andelen af det underrepræsentere-

de køn. I tilfælde af, at kønsfordelingen i en virksomhed

efterfølgende ændrer sig for enten det øverste ledelsesorgan

eller de øvrige ledelsesniveauer, så der ikke længere er en

ligelig fordeling, vil virksomheden igen blive omfattet af

pligten til at opstille måltal for det øverste ledelsesorgan

og/eller pligten til at udarbejde en politik og et måltal for

de øvrige ledelsesniveauer samt at redegøre herfor. Når en

virksomhed konstaterer, at der ikke længere er en ligelig

fordeling, vil virksomheden hurtigst muligt skulle sørge for

at opstille et måltal og udarbejde en politik som følge af

pligten i den selskabslovgivning, der er gældende for virk-

somheden.

Med det foreslåede

stk. 4

præciseres det, at virksomheder,

som i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50

medarbejdere, jf. den selskabslovgivning, der er gældende

for virksomheden, er undtaget fra kravet om for de øvrige

ledelsesniveauer at opstille et måltal, skal oplyse dette i

tilknytning til oversigten efter stk. 1.

Efter det foreslåede

stk. 5

skal en virksomhed sammen

med det i stk. 2, nr. 1, nævnte måltal oplyse status for opfyl-

delsen af måltallet for andelen af det underrepræsenterede

køn i det øverste ledelsesorgan, de væsentligste handlinger

foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet og hvorfor

måltallet ikke er opfyldt.

Det foreslåede stk. 5 skærper det gældende oplysnings-

krav i stk. 1, hvorefter virksomheder, der er forpligtet til

at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn i det øverste ledelsesorgan, skal oplyse om måltallet og

redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal,

herunder for hvorfor virksomheden i givet fald ikke har

opnået måltallet, idet virksomheden efter det foreslåede også

vil skulle oplyse de væsentligste handlinger foretaget i regn-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

skabsåret for at opfylde måltallet, og hvis det er relevant,

årsagen til at måltallet ikke måtte være opfyldt. Virksomhe-

der, der er undtaget fra pligten til at opstille måltal som følge

af, at de har ligelig fordeling af mænd og kvinder, jf. stk. 3,

er undtaget fra oplysningskravene i stk. 5

Efter det foreslåede

stk. 6

skal virksomheder, der skal

oplyse måltal efter stk. 2, nr. 2, redegøre for virksomhedens

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder for det

væsentligste indhold af politikken og de væsentligste hand-

linger, som den har foretaget i regnskabsåret for at nå mål-

tallet og omsætte sin politik til handling. Derudover skal

virksomheden give en status for opfyldelsen af måltallet, og,

hvis det er relevant, årsagen til at måltallet ikke er opfyldt.

Det foreslåede medfører en skærpelse af oplysningskrave-

ne vedrørende virksomhedens politik, hvorefter det tydelig-

gøres, hvilke oplysninger virksomheden skal give. Når en

virksomhed oplyser om sin politik, skal virksomheden tilli-

ge oplyse om handlinger som følge af politikken, og hvad

der er opnået (resultater), indtil politikken ændres eller ikke

længere er gældende. Ændrer en virksomhed politikken i et

år, skal den i det følgende år oplyse om resultaterne indtil

det tidspunkt, hvor politikken ikke længere er gældende,

samt oplyse om betydningen af den ændrede politik og årsa-

gen til ændringerne, jf. årsregnskabslovens § 13, stk. 2. En

virksomhed kan ophæve eksisterende politikker og indføre

nye. For en ophævet politik skal der dog oplyses om resul-

tater indtil det tidspunkt, hvor politikken er ophævet. Hvis

en politik ophæves midt i et regnskabsår, skal dette oplyses,

ligesom handlinger og resultaterne i det første halvår skal

oplyses. Redegørelsen skal opfylde kravet i årsregnskabslo-

vens § 13, stk. 2, om kontinuitet.

Vurderingen af væsentlighed for oplysninger om virksom-

hedens arbejde for at fremme det underrepræsenterede køn

skal ske ud fra formålet med pligten til at udarbejde mål-

tal og politikken. Redegørelsen for at fremme andelen af

det underrepræsenterede køn skal være retvisende for de

forhold, beretningen omhandler, jf. årsregnskabslovens § 11,

stk. 1, 2. pkt. Det almindelige væsentlighedskriterium i års-

regnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 3, finder også anvendelse

med de fornødne tilpasninger set i forhold til formålet med

redegørelsen. Virksomheden skal derfor fortage en vurde-

ring af, hvilke oplysninger der er væsentlige og relevante

for den konkrete regnskabsbruger. Der er således ikke tale

om, hvilke oplysninger der er væsentlige for virksomheden,

men hvilke oplysninger der er væsentlige for regnskabsbru-

gere. Det afgørende er, at regnskabsbrugeren får en forståel-

se af de i redegørelsen nævnte forhold.

Efter det foreslåede

stk. 6, nr. 1,

skal en virksomhed re-

degøre for det væsentligste indhold af dens politik for at

øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige

ledelsesniveauer.

Der refereres her til de dele af politikken, som er nødven-

dige for, at regnskabsbrugere har mulighed for at konstatere,

om og i hvilket omfang virksomheden arbejder for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledel-

sesniveauer. Det er ikke hensigten, at den samlede politik

skal refereres.

Efter det foreslåede

stk. 6, nr. 2,

skal virksomheden rede-

gøre for de væsentligste handlinger, som virksomheden har

foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og omsætte sin

politik til handling.

Det foreslåede stk. 6, nr. 2, medfører, at virksomheden

skal redegøre for de væsentligste konkrete handlinger, som

den har foretaget i regnskabsåret for at nå det opstillede

måltal og omsætte sin politik til handling. Opfyldelse heraf

medfører, at det vil være tydeligere for regnskabsbrugerne

at konstatere, hvad den pågældende virksomhed i regnskabs-

året konkret måtte have gjort for at opnå det opstillede

måltal og imødekomme virksomhedens politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledel-

sesniveauer.

En virksomhed, der i sin redegørelse efter årsregnskabs-

lovens § 99 b tillige opfylder kravet til rapportering efter

årsregnskabslovens § 107 d vedrørende mangfoldighed, kan

undlade at rapportere særskilt i henhold til årsregnskabslo-

vens § 107 d, hvis de oplysninger, der kræves efter års-

regnskabslovens 107 d, fremgår af redegørelsen efter § 99

b. Virksomheden kan således – i stedet for at rapportere

særskilt efter årsregnskabslovens § 107 d – henvise til den

del af redegørelsen efter årsregnskabslovens § 99 b, der op-

fylder kravene i årsregnskabslovens § 107 d. En virksomhed

kan således vælge at redegøre samlet i henhold til årsregn-

skabslovens §§ 99 b og 107 d.

I det omfang, en virksomhed ikke redegør i overensstem-

melse med årsregnskabslovens § 99 b, kan virksomheden

ifalde bødestraf. En overtrædelse af årsregnskabslovens § 99

b er omfattet af straffebestemmelsen i årsregnskabslovens §

164, stk. 1, hvorefter overtrædelse af årsregnskabslovens §§

18-134 kan straffes med bøde.

I det omfang virksomhederne ikke redegør i overensstem-

melse med årsregnskabslovens § 99 b, kan virksomheden

således, på samme måde som ved overtrædelser af langt de

fleste andre bestemmelser i årsregnskabsloven, ifalde bøde-

straf.

Det er Erhvervsstyrelsens praksis, at kun meget grove el-

ler gentagne overtrædelser af strafsanktionerede bestemmel-

ser i årsregnskabsloven anmeldes til politiet. Disse overtræ-

delser vil tillige ofte være overtrædelser af bestemmelser i

straffeloven, herunder straffelovens §§ 296 og 302 om bl.a.

afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i lovplig-

tige regnskaber.

Ved manglende overholdelse af årsregnskabslovens § 99

b vil Erhvervsstyrelsens reaktion typisk være at meddele

virksomheden et påbud om, at forholdet skal berigtiges, jf.

årsregnskabslovens § 161, nr. 3. Påbuddet kan indebære, at

virksomheden enten skal berigtige den senest indberettede

årsrapport eller berigtige forholdet i virksomhedens næst-

kommende årsrapport. Ved valg af reaktion tager Erhvervs-

styrelsen bl.a. hensyn til fejlens betydning for regnskabsbru-

gerne, dvs. risikoen for, at regnskabsbrugerne træffer beslut-

ninger baseret på et fejlagtigt eller mangelfuldt regnskab.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen kan over for medlemmerne af en virk-

somheds ledelse anvende tvangsbøder efter årsregnskabslo-

vens § 162, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden ikke efterkom-

mer et påbud fra styrelsen. Det er dog generelt erfaringen, at

de fleste virksomheder efterlever styrelsens påbud. Herudo-

ver har Erhvervsstyrelsen også mulighed for at tvangsopløse

virksomheden, jf. årsregnskabslovens § 162 a, hvis virksom-

heden ikke efterlever styrelsens påbud.

Oplysningerne om måltal for henholdsvis det øverste le-

delsesorgan og/eller de øvrige ledelsesniveauer skal alene

angives for de regnskabsår, hvor virksomheden i henhold til

den gældende selskabslovgivning har været omfattet af krav

om opstilling af måltal.

Efter det foreslåede

stk. 7,

skal virksomheden, når denne

første gang skal give oplysninger efter stk. 1, alene medtage

oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten ef-

ter stk. 1. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden

supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabs-

år, hvor virksomheden har medtaget oplysninger i oversigten

efter stk. 1.

Virksomheden kan dermed første gang, hvor den skal give

oplysninger efter årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, nøjes

med at angive oplysninger for det pågældende regnskabsår

i den krævede oversigt. Der stilles dermed ikke krav om at

give oplysninger for de fire foregående regnskabsår.

I de efterfølgende fire regnskabsår skal virksomheden

løbende supplere oversigten med oplysninger for de regn-

skabsår, for hvilke den har de pågældende oplysninger. Virk-

somheden vil således først skulle give den fuldstændige

5-års oversigt, jf. årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, i års-

rapporten for det femte regnskabsår, efter at kravet finder

anvendelse.

Bestemmelsen har betydning for virksomheder, som over-

går fra en lavere regnskabsklasse til regnskabsklasse C stor

eller D. For virksomheder, som for første gang aflægger

regnskab efter reglerne efter lovens ikrafttræden henvises til

overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 16.

Virksomheden kan dog vælge frivilligt at give oplysninger

for flere regnskabsår end krævet efter det foreslåede stk. 7.

Det følger af nyaffattelsen af § 99 b, at de gældende §

99 b, stk. 5, 6 og 7, om placering andre steder end i ledelses-

beretningen samt muligheden for, at dattervirksomheder kan

henvise til modervirksomhedens redegørelse, ophæves.

Efter de gældende stk. 8 og stk. 9, har Erhvervsstyrelsen

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler med hensyn til,

under hvilke betingelser en virksomhed kan give sin redegø-

relse for det underrepræsenterede køn efter internationale

retningslinjer eller standarder. Denne bemyndigelse foreslås

ophævet, og de relevante ændringer som følge heraf skal

foretages i den af Erhvervsstyrelsen udstedte bekendtgørelse

nr. 1088 af 31. maj 2021 om offentliggørelse af en række

redegørelser efter årsregnskabsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at i

§ 128, stk. 2, 1. pkt.,

ændres henvisnin-

gen til §§ 99-99 b til §§ 99-99 a, samt at

§ 128, stk. 2, 3.

pkt.,

ophæves.

De foreslåede ændringer medfører, at § 99 b udgår af

henvisningen i årsregnskabslovens § 128, stk. 2, 1. pkt., og

betyder, at der ikke skal gives oplysninger efter § 99 b for

den samlede koncern. Ophævelsen af årsregnskabslovens §

128, stk. 2, 3. pkt., er en konsekvensændring af forslaget om

ændringen af § 128, stk. 2, 1. pkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter de hid-

tidigt gældende bestemmelser om koncerner ophæves, jf.

herved de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til § 5

Til nr. 1

Den gældende § 79 a i lov om finansiel virksomhed

fastlægger regler om måltal og politikker for kønssammen-

sætningen af ledelsen i finansielle virksomheder, finansielle

holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.

Det følger af det gældende § 79 a, stk. 1, i lov om fi-

nansiel virksomhed, at i finansielle virksomheder, finansiel-

le holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder,

som har finansielle instrumenter optaget til handel på et re-

guleret marked i et EU/EØS-land, eller som har en balance-

sum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende

regnskabsår, skal bestyrelsen opstille måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på

virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.

Ifølge lovbemærkningerne til den gældende § 79 a, stk.

1, i lov om finansiel virksomhed er et køn i praksis ikke

længere underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Det er

i den forbindelse uden betydning, hvilket køn der udgør

henholdsvis 40 pct. og 60 pct. Virksomheden har således

ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn, når den har

opnået en kønsfordeling, hvor begge køn er repræsenteret

med mindst 40 pct.

Det følger endvidere af lovbemærkningerne til det gæl-

dende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at

virksomhederne vil være omfattet af henholdsvis kravet om

opstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik,

hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver un-

derrepræsenteret. Virksomheden skal i dette tilfælde hurtigst

muligt sørge for at opstille et måltal og udarbejde en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Hvis

virksomheden har opnået en fordeling på 40/60 pct., skal

denne oplysning fremgå af ledelsesberetningen. Dette følger

af de respektive bekendtgørelser om finansielle rapporter

for finansielle virksomheder, som er udstedt af Finanstilsy-

net i medfør af hjemlen i § 196 i lov om finansiel virk-

somhed. Der vil også her være mulighed for at give oplys-

ning om den ligelige fordeling i en supplerende redegørelse

til ledelsesberetningen eller på virksomhedens hjemmeside,

hvortil der henvises i ledelsesberetningen.

Virksomhederne er efter gældende ret ikke forpligtede til

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede

måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den

forventede opfyldelse er udløbet.

Der findes i dag ikke en lovfæstet definition af de øvrige

ledelsesniveauer i den gældende lov om finansiel virksom-

hed, der præcist afgrænser hvilke ledelsesniveauer, der er

omfattet af kravet om at udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn. Det følger af lov-

bemærkningerne til det gældende § 79 a, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed, at der ved de øvrige ledelsesniveau-

er forstås de ledende stillinger, der ikke relaterer sig til

den øverste ledelse af selskabet, jf. § 5, nr. 5, i selskabslo-

ven. Det er således alle former for direktører, der ikke er

registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, eksempelvis

en økonomidirektør. Der kan desuden være tale om teamle-

dere, afdelingsledere og lignende. Der kan både være tale

om stillinger, hvortil der er knyttet et personalesansvar som

et fagligt ansvar. Det afgørende for, hvornår der er tale om

en ledende stilling, vil bero på den enkelte virksomheds

ledelsesstruktur.

Det fremgår af § 79 a, stk. 2, at for virksomheder omfattet

af stk. 1, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrække-

ligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1,

for koncernen som helhed.

Det fremgår af § 79 a, stk. 3, at et datterselskab, som ind-

går i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde

en politik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal og

udarbejder en politik for den samlede koncern.

Det fremgår af § 79 a, stk. 4, at virksomheder, der i det

seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbej-

dere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesni-

veauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af § 79 a, stk. 5, at såfremt en virksomhed

både er omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne

om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan

i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om

visse erhvervsdrivende virksomheder, har denne bestemmel-

se forrang.

Det fremgår af § 79 a, stk. 6, at i virksomheder, som har

nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 80 a, påhviler

pligten i stk. 1, nr. 1, nomineringsudvalget.

Det foreslås at nyaffatte

§ 79 a

i lov om finansiel virksom-

hed.

Det foreslåede

stk. 1

fastsætter, at i finansielle virksomhe-

der, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-

virksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til

handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som

har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på

hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opfylde for-

pligtelserne uddybet i nr. 1-3.

Der fastsættes i stk. 1 krav om, hvilke virksomheder der

skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige

ledelsesniveauer, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at bestyrelsen i finansielle virk-

somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-

holdingvirksomheder skal opstille måltal for andelen af

medlemmer valgt af generalforsamlingen eller tilsvarende

forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed, af det

underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en

ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt disse medlem-

mer i bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den

gældende § 79, a, stk. 1, nr. 1 og gældende ret for så vidt

angår måltal. Det foreslås dog som noget nyt at indføre

i selve bestemmelsen, at virksomheder, der har en ligelig

fordeling af kvinder og mænd i bestyrelsen, kan undlade at

opstille måltal. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærk-

ningerne til den gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed.

Et måltal består af to dele: Fastsættelse af en andel for

det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont

inden for hvilken, virksomheden tilstræber at opnå den på-

gældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal

være større end den andel, det underrepræsenterede køn ud-

gør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet. Dette er en

videreførelse af gældende ret.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for den enkelte

virksomhed. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør

tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire

år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte

bestyrelsen. Det er således op til den enkelte virksomheds

bestyrelse at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det

underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvik-

ling i kønssammensætningen i den øverste ledelse i finan-

sielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og for-

sikringsholdingvirksomheder i Danmark, forudsættes det, at

måltallet for det øverste ledelsesorgan som nævnt skal være

ambitiøst. Med henvisning til at den foreslåede model giver

frihed for bestyrelsen til at fastsætte det konkrete måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter,

der relaterer sig hertil, afklares, når bestyrelsen fastsætter sit

måltal. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Måltallet har hidtil skulle omfatte de generalforsamlings-

valgte bestyrelsesmedlemmer, medarbejdervalgte bestyrel-

sesmedlemmer samt medlemmer, der er indstillet af fagfor-

eninger. Måltallet skal fremover kun omfatte de general-

forsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen. I finansielle

virksomheder, hvor den øverste myndighed er et repræsen-

tantskab, skal måltallet omfatte medlemmer af bestyrelsen,

som er udpeget af repræsentantskabet. Det betyder, at de

medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af

en eventuel ordning om medarbejderrepræsentation, ikke

skal indgå i det opstillede måltal.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 2,

fastsætter, at bestyrelsen skal

opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der

er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige

ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, er nyt. Det er derfor et nyt

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

krav, at der vil skulle opstilles måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelses-

niveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Efter gældende ret

stilles der alene krav om, at virksomhedens bestyrelse op-

stiller måltal for bestyrelsen.

Der bliver med stk. 1, nr. 1 og 2, dermed krav om opstil-

ling af to særskilte måltal for henholdsvis bestyrelsen og de

øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig forde-

ling af kvinder og mænd.

Måltallet for de øvrige ledelsesniveauer skal udarbejdes

efter samme principper, som beskrevet i bemærkningerne til

det foreslåede i stk. 1, nr. 1. Bestyrelsen kan undlade at op-

stille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på

de øvrige ledelsesniveauer, hvis der er en ligelig fordeling af

kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det bemærkes, at det foreslås at strafbelægge § 79 a, stk.

1, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets § 5, nr. 2. I medfør af det gæl-

dende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed er

§ 79 a, stk. 1, nr. 1, strafbelagt med bøde. Det foreslås, at §

79 a, stk. 1, nr. 1, fortsat skal være strafbelagt med bøde. Det

foreslås desuden, at overtrædelser af § 79 a, stk. 1, nr. 2, kan

straffes med bøde.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 3,

fastsætter, at bestyrelsen i

finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder

og forsikringsholdingvirksomheder skal udarbejde en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virk-

somhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en

ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelses-

niveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af den

gældende § 79 a, stk. 1, nr. 2, og gældende ret for så

vidt angår kravet om udarbejdelse af en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledel-

sesniveauer. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i

selve bestemmelsen, at virksomheder, der har en ligelig for-

deling af kvinder og mænd på virksomhedens øvrige ledel-

sesniveauer, kan undlade at udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer. Denne undtagelse følger i dag af

lovbemærkningerne til den gældende § 79 a, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed, og det foreslås, at dette kommer til at

fremgå af lovteksten.

Virksomhederne vil være omfattet af kravet om udarbej-

delse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et

af kønnene bliver underrepræsenteret. Virksomheden skal

i dette tilfælde hurtigst muligt sørge for at udarbejde en

politik.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskri-

velse af virksomhedens indsats på området, eksempelvis at

virksomheden kan indgå i et samarbejde med andre virk-

somheder, kan skabe rammer for den enkeltes karriereudvik-

ling gennem netværk, kan oprette mentorordninger, eller

ved at virksomheden i øvrigt kan gøres attraktiv for ledere

af begge køn, eksempelvis ved at sikre en personalepoli-

tik, som fremmer kvinders og mænds lige karrieremulighe-

der. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det står den enkelte virksomhed frit for at udarbejde den

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn,

der findes bedst egnet for den pågældende virksomhed. Det

er en betingelse, at virksomheden aktivt foretager sig noget

i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn

i ledelsen. Virksomhederne kan vælge de procedurer og me-

toder, de finder bedst egnede til at fremme en mere ligelig

kønssammensætning i ledelsen af virksomheden.

Det foreslåede

stk. 2

fastsætter, at for moderselskaber,

der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1

foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at beregningen

af de nævnte grænseværdier for, hvornår en virksomhed er

omfattet af kravene om udarbejdelse af måltal og politikker

i stk. 1, skal foretages på baggrund af koncernregnskabet,

hvis moderselskabet udarbejder koncernregnskab. Hvis kon-

cernen overskrider grænseværdierne, omfattes moderselska-

bet af forpligtelserne til at udarbejde måltal og politikker.

Datterselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk.

1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt opstille

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i besty-

relsen og på de øvrige ledelsesniveauer. Det forhold, at et

datterselskabs moderselskab omfattes af stk. 1 ud fra bereg-

ningen af balancesummen på baggrund af koncernregnska-

bet, ændrer ikke på, at datterselskabet og moderselskabet

skal opstille og udarbejde deres egne respektive måltal og

politikker, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 3,

at der ved øvrige

ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrel-

sen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter

direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau

omfatter personer med personaleansvar, som refererer direk-

te til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 3 er nyt. Med denne definition skabes

der klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesni-

veauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveau-

er, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf.

det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3.

Bestyrelsen er ikke en del af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme, der er afgørende

for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelses-

niveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledel-

sesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og

de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau

som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de per-

soner på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første

ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som re-

fererer enten direkte til direktionen eller de personer, der

organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det foreslåede

stk. 4

fastsætter, at bestyrelsen skal opstille

et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsentere-

de køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når virksomheden har nået

sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidsho-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

risonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en

ligelig fordeling er nået.

Det foreslåede stk. 4 er nyt. Det er således et nyt krav,

at virksomhederne bliver forpligtede til at opstille et nyt

og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået,

eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede

opfyldelse er udløbet.

Det foreslåede

stk. 5

fastsætter, at virksomheder, der i det

seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbej-

dere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesni-

veauer.

Det foreslåede stk. 5 er en videreførelse af det gældende §

79 a, stk. 4.

Forslaget om at videreføre en bagatelgrænse skal ses i

lyset af, at det alene giver mening at udarbejde politikker

i virksomheder, der har et vist antal medarbejdere. Bagatel-

grænsen omfatter ikke forpligtelsen til at opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller

på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede

stk. 6

fastsætter, at er en virksomhed bå-

de omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om

kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i

selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller i lov om

visse erhvervsdrivende virksomheder, har denne bestemmel-

se forrang.

Det foreslåede stk. 6 er en videreførelse af det gældende

§ 79 a, stk. 5, dog således at de i dette lovforslag foreslåede

nye bestemmelser i § 79 a også får forrang.

Da selskabsloven og lov om finansiel virksomhed inde-

holder forskellige krav for, hvornår en virksomhed omfattes

af reglerne om måltal og politikker for kønsmæssig sam-

mensætning i ledelsen, fastsættes det, at bestemmelsen i lov

om finansiel virksomhed har forrang, hvis en virksomhed er

omfattet af begge regelsæt.

Det foreslåede

stk. 7

fastsætter, at i virksomheder, som har

nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 80 a, påhviler

pligten i det foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, nomineringsudval-

get.

Det foreslåede stk. 7 er en videreførelse af det gældende §

79 a, stk. 6, dog således at det foreslåede krav i stk. 1, nr. 2,

om opstilling af måltal for de øvrige ledelsesniveauer også

omfattes af bestemmelsen.

Det foreslåede stk. 7 har til formål at fastlægge arbejds-

delingen mellem et nomineringsudvalg og bestyrelsen i for-

hold til pligten til at opstille måltal for andelen af det un-

derrepræsenterede køn i bestyrelsen og på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer. I bestemmelsen fastslås det, at i

virksomheder, der har nedsat et nomineringsudvalg, påhviler

pligten til at varetage opfyldelsen af stk. 1, nr. 1 og 2,

nomineringsudvalget.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan manglende opstilling af måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen straf-

fes med bøde, jf. § 373, stk. 2, 1. pkt., og § 79 a, stk. 1, nr. 1,

i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at videreføre denne retsstilling og at tilpasse §

373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, så mang-

lende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsen-

terede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. det

foreslåede § 79 a, stk. 1, nr. 2, også kan straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af de to be-

stemmelser er den finansielle virksomhed, finansielle hol-

dingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomhed. Den

strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at virksomheden

ikke har opstillet måltal for det underrepræsenterede køn i

bestyrelsen eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Til § 6

Til nr. 1

Den gældende § 29 i lov om betalinger fastlægger de

gældende regler om måltal og politikker for kønsmæssig

sammensætning af ledelsen i e-pengeinstitutter og betalings-

institutter.

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om betalinger, at i e-

pengeinstitutter og betalingsinstitutter som har finansielle

instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et

land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover

i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen op-

stille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i

bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen af

det underrepræsenterede køn på instituttets øvrige ledelses-

niveauer.

Et køn anses i praksis ikke længere for underrepræsente-

ret, når det udgør 40 pct. Det er i den forbindelse uden

betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller

60 pct. Et institut har således ikke pligt til at opstille måltal

eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn, når det har opnået en kønsfordeling, hvor

begge køn er repræsenteret med mindst 40 pct.

Det følger af § 29, stk. 2, i lov om betalinger at for moder-

selskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrække-

ligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1,

for koncernen som helhed.

Det følger af § 29, stk. 3, i lov om betalinger at et datter-

selskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille

måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1, hvis moderselska-

bet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede

koncern.

Det følger af § 29, stk. 4, i lov om betalinger at e-pengein-

stitutter og betalingsinstitutter, der i det seneste regnskabsår

har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at

udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr.

Det foreslås at nyaffatte

§ 29

i lov om betalinger.

Det foreslåede

stk. 1

fastsætter, at i e-pengeinstitutter og

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

betalingsinstitutter, som har finansielle instrumenter optaget

til handel på et reguleret marked i et land inden for Den

Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgå-

et aftale med på det finansielle område, eller som har en

balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden

følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opfylde forpligtelser-

ne uddybet i nr. 1-3.

Der fastsættes i stk. 1 krav om, hvilke institutter omfattet

af lov om betalinger, der skal opstille måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, samt udarbejde

en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på instituttets øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede nr.

1-3.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

fastsætter, at bestyrelsen i

de omfattede e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal

opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte med-

lemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, med-

mindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt

generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af det

gældende § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om betalinger for så vidt

angår måltal. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i sel-

ve bestemmelsen, at institutter, der har en ligelig fordeling

af kvinder og mænd i instituttets bestyrelse kan undlade at

opstille måltal. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærk-

ningerne til den gældende § 29 i lov om betalinger, men

tydeliggøres i selve lovteksten med den foreslåede formule-

ring.

Måltallet skal bestå af dels fastsættelse af en andel for

det underrepræsenterede køn og dels angivelse af en tidsho-

risont, inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågæl-

dende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være

større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på

tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkel-

te e-pengeinstitut eller betalingsinstitut. For måltal for det

øverste ledelsesorgan bør tidshorisonten som udgangspunkt

højst fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksi-

malt tager at udskifte bestyrelsen. Det er således op til det

enkelte institut at vurdere, hvor højt måltallet for andelen

af det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel

udvikling i kønssammensætningen i den øverste ledelse af

de omfattede institutter, forudsættes det, at bestyrelsen som

nævnt er ambitiøs. Med henvisning til, at den foreslåede

model i lovforslaget giver frihed for bestyrelsen til at fast-

sætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsen-

terede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares,

når bestyrelsen fastsætter sit måltal.

Måltallet skal fremover alene omfatte de generalforsam-

lingsvalgte medlemmer af bestyrelsen. Det betyder, at de

medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af

en evt. ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal

indgå i det opstillede måltal.

Det bemærkes, at overtrædelser af § 29, stk. 1, nr. 1, lov

om betalinger i forvejen er strafbelagt med bøde, jf. § 152,

stk. 2, i lov om betalinger. Det foreslås, at § 29, stk. 1, nr. 1,

fortsat skal være strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 6,

nr. 2.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at bestyrelsen i e-pengeinstitut-

ter og betalingsinstitutter skal opstille måltal for andelen

af det underrepræsenterede køn på e-pengeinstituttets eller

betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der

er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige

ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, er nyt. Det er derfor et

nyt krav, at der vil skulle opstilles måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn på instituttets øvrige ledelses-

niveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Efter gældende ret

stilles der alene krav om, at instituttets bestyrelse opstiller

måltal for bestyrelsen.

Der bliver med stk. 1, nr. 1 og 2 dermed krav om opstil-

ling af to særskilte måltal for henholdsvis bestyrelsen og de

øvrige ledelsesniveauer.

Måltallet for de øvrige ledelsesniveauer skal udarbejdes

efter samme principper, som er beskrevet i bemærkningerne

til det foreslåede i stk. 1, nr. 1. Bestyrelsen i e-pengeinsti-

tuttet eller betalingsinstituttet kan undlade at opstille måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige

ledelsesniveauer, hvis der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det bemærkes, at det foreslås, at overtrædelser af § 29,

stk. 1, nr. 2, i lov om betalinger kan straffes med bøde, jf.

lovforslagets § 6, nr. 2.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 3,

fastsætter, at bestyrelsen i

e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal udarbejde en

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på

e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets øvrige ledelses-

niveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af det

gældende § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om betalinger for så vidt

angår politikker. Det foreslås dog som noget nyt at indføre

i selve bestemmelsen, at e-pengeinstitutter og betalingsinsti-

tutter, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på

instituttets øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at udarbejde

en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets øvrige

ledelsesniveauer. Denne undtagelse følger i dag af lovbe-

mærkningerne til den gældende § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om

betalinger. Det foreslås, at dette kommer til at fremgå af

lovteksten.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskri-

velse af instituttets indsats på området, f.eks. ved at indgå

i et samarbejde med andre virksomheder, at skabe rammer

for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, opret-

te mentorordninger, fastsætte interne måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøre instituttet

attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en

personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige kar-

rieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering,

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

der bidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter, så der

er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og

ekstern rekruttering.

Det står det enkelte institut frit for at vælge de politikker,

der findes bedst egnede for det pågældende institut til at øge

andelen af det underrepræsenterede køn. Det er en betingel-

se, at instituttet aktivt foretager sig noget i relation til at

øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Insti-

tutterne kan således vælge de procedurer og metoder, som

de finder bedst egnede til at fremme en ligelig kønssammen-

sætning i ledelsen af instituttet.

Det foreslåede

stk. 2

fastsætter, at for moderselskaber,

der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1

foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at beregningen

af de nævnte grænseværdier for, hvornår en virksomhed er

omfattet kravene om udarbejdelse af måltal og politikker

i stk. 1, skal foretages på baggrund af koncernregnskabet,

hvis moderselskabet udarbejder koncernregnskab. Hvis kon-

cernen overskrider grænseværdierne, omfattes moderselska-

bet af forpligtelserne til at udarbejde måltal og politikker.

Datterselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk.

1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt opstille

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i besty-

relsen og på de øvrige ledelsesniveauer. Det forhold, at et

datterselskabs moderselskab omfattes af stk. 1 ud fra bereg-

ningen af balancesummen på baggrund af koncernregnska-

bet, ændrer ikke på, at datterselskabet og moderselskabet

skal opstille og udarbejde deres egne respektive måltal og

politikker, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 3,

at der ved øvrige

ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrel-

sen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter

direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau

omfatter personer med personaleansvar, som refererer direk-

te til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 3 er nyt. Med denne definition skabes

der klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesni-

veauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveau-

er, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf.

det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3. Bestyrelsen er ikke en del af

de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme der er afgørende

for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelses-

niveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledel-

sesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og

de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau

som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de per-

soner på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første

ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som re-

fererer enten direkte til direktionen eller de personer, der

organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det foreslåede

stk. 4

fastsætter, at bestyrelsen skal opstille

et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsentere-

de køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når e-pengeinstituttet eller

betalingsinstituttet har nået sit tidligere opstillede måltal,

eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede

opfyldelse er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Det er således et nyt

krav, at e-pengeinstitutter eller betalingsinstitutter bliver for-

pligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere

opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorison-

ten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at bestyrelsen

skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det under-

repræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når det pågælden-

de institut har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt

måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er

udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Det foreslåede

stk. 5

fastsætter, at e-pengeinstitutter og

betalingsinstitutter, der i det seneste regnskabsår har beskæf-

tiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde

en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på deres øvrige ledelsesniveauer. Bagatelgrænsen omfatter

ikke forpligtelsen til at opstille måltal for andelen af det un-

derrepræsenterede køn i bestyrelsen eller på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer.

Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 29,

stk. 4, i lov om betalinger.

Det foreslåede

stk. 6

fastsætter, at er et e-pengeinstitut el-

ler betalingsinstitut både omfattet af denne bestemmelse og

bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øver-

ste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende

fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har

stk. 1-5 forrang.

Bestemmelsen er ny som en del af lovteksten, men udgør

en videreførelse af gældende ret, idet reglen i dag fremgår af

bemærkningerne til lov om betalinger.

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at et e-pengeinstitut

eller betalingsinstitut, som måtte omfattes af flere regelsæt

om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af

ledelsen, skal overholde reglerne i lov om betalinger.

Til nr. 2

Det følger af det gældende § 152, stk. 2, i lov om betalin-

ger, at overtrædelse af en række nærmere angivne bestem-

melser i loven straffes med bøde, herunder § 29, stk. 1, nr. 1,

i lov om betalinger.

Det foreslås at ændre

§ 152, stk. 2,

i lov om betalinger

således, at overtrædelser af § 29, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om

betalinger straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af de to

bestemmelser er e-pengeinstitutter eller betalingsinstitut-

ter. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at insti-

tuttet ikke har opstillet måltal for de underrepræsenterede

køn i bestyrelsen eller instituttets på øvrige ledelsesniveauer.

Til § 7

Til nr. 1

Den gældende § 58 i lov om investeringsforeninger m.v.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

fastlægger de gældende regler om måltal og politikker for

kønsmæssig sammensætning af ledelsen i investeringsfor-

eninger og SIKAV’er.

Det følger af § 58, stk. 1, i lov om investeringsforeninger

m.v., at i investeringsforeninger og SIKAV’er, hvor værdien

af foreningens eller SIKAV’ens aktiver er mindst 500 mio.

kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal

bestyrelsen opstille måltal for andelen af det underrepræsen-

terede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på investeringsfor-

eningens eller SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer.

Et køn anses i praksis ikke længere for at være underre-

præsenteret, når det udgør 40 pct. Det er i den forbindelse

uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct.

eller 60 pct. En investeringsforening eller en SIKAV har

således ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn,

når den har opnået en kønsfordeling, hvor begge køn er

repræsenteret med mindst 40 pct.

Det følger af § 58, stk. 2, i lov om investeringsforeninger

m.v., at investeringsforeninger, der i det seneste regnskabsår

har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at

udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn i deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det foreslås at nyaffatte

§ 58

i lov om investeringsforenin-

ger m.v.

Det foreslåede

stk. 1

fastsætter, at i investeringsforeninger

og SIKAV’er, hvor værdien af foreningens eller SIKAV’ens

aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden

følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opfylde forpligtelser-

ne uddybet i nr. 1-3.

Der fastsættes i stk. 1 krav om, i hvilke investeringsfor-

eninger og SIKAV’er, der skal opstilles måltal for andelen

af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræ-

senterede køn i bestyrelsen, samt udarbejdes en politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn på disses

øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede nr. 1-3. Det er

investeringsforeningens eller SIKAV�½ens samlede formue,

dvs. alle afdelingernes samlede formue, der skal overstige

500 mio. kr. Da SIKAV�½er ikke kan have en direktion, skal

bestyrelsen alene opstille måltal og udarbejde en politik

for bestyrelsens egne forhold. Det samme gælder, hvis en

investeringsforenings bestyrelse har overladt den daglige

ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-

strationsselskab.

Det foreslåede er en videreførelse af det gældende § 58,

stk. 1, idet der dog er foretaget ændringer i de underliggende

numre, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

fastsætter, at i investerings-

foreninger og SIKAV’er, hvor værdien af foreningens eller

SIKAV’ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i to

på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opstille

måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer

af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre

der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt gene-

ralforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af det

gældende § 58, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår måltal. Det

foreslås dog som noget nyt at indføre i selve lovteksten,

at foreninger og SIKAV’er, der har en ligelig fordeling af

kvinder og mænd i deres bestyrelse, kan undlade at opstille

måltal. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne

til den gældende § 58 i lov om investeringsforeninger m.v.,

men tydeliggøres med den foreslåede bestemmelse.

Det er investeringsforeningens eller SIKAV’ens samlede

formue, dvs. alle afdelingernes samlede formue, der skal

overstige 500 mio. kr. Da SIKAV’er ikke kan have en direk-

tion, skal bestyrelsen alene opstille måltal og udarbejde en

politik for bestyrelsens egne forhold. Det samme gælder,

hvis en investeringsforenings bestyrelse har overladt den

daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et

administrationsselskab.

Måltallet skal bestå af dels fastsættelse af en andel for

det underrepræsenterede køn og dels angivelse af en tidsho-

risont, inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågæl-

dende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være

større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på

tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte

selskab. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør tids-

horisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år,

hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte det

øverste ledelsesorgan. Det er således op til det enkelte sel-

skab at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det under-

repræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling

i andelen af kønssammensætningen i den øverste ledelse

af omfattede selskaber i Danmark, forudsættes det, at det

øverste ledelsesorgan som nævnt er ambitiøst. Det øverste

ledelsesorgan skal sørge for at inddrage relevante forhold,

når måltallet fastsættes, herunder f.eks. have medlemsantal-

let for øje i bestyrelsen, idet det kan få stor betydning for

det fastsatte måltal, hvis en eller flere medlemmer udtræder

inden udløbet af valgperioden. Med henvisning til at den

foreslåede model i lovforslaget giver frihed for det øverste

ledelsesorgan til at fastsætte det konkrete måltal for ande-

len af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der

relaterer sig hertil, afklares, når det øverste ledelsesorgan

fastsætter sit måltal.

Måltallet skal som hidtil omfatte de generalforsamlings-

valgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan. Det betyder,

at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på grund

af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal

indgå i det opstillede måltal.

Det bemærkes, at overtrædelser af § 58, stk. 1, nr. 1,

straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder, jf. §

190, stk. 1, nr. 1. Det foreslås, at § 58, stk. 1, nr. 1, fortsat

skal være strafbelagt med bøde eller med fængsel indtil 4

måneder, jf. lovforslagets § 7, nr. 2.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 2,

fastsætter, at investeringsfor-

eninger og SIKAV’er, hvor værdien af foreningens eller

SIKAV’ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i

to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opstil-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

le måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på

investeringsforeningens eller SIKAV’ens øvrige ledelsesni-

veauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og

mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, er nyt. Det er således et nyt

krav, at der vil skulle opstilles måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn på investeringsforeningens eller

SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en

ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelses-

niveauer. Efter gældende ret stilles der alene krav om måltal

for bestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal udar-

bejdet to særskilte måltal for henholdsvis bestyrelsen og de

øvrige ledelsesniveauer.

Måltallet for de øvrige ledelsesniveauer skal udarbejdes

efter samme principper, som nævnt i det foreslåede i stk. 1,

nr. 1. Bestyrelsen i en investeringsforening eller en SIKAV

kan undlade at opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn på de øvrige ledelsesniveauer, hvis der er en

ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelses-

niveauer.

Det bemærkes, at det foreslås, at overtrædelser af § 58,

stk. 1, nr. 2, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder, jf. lovforslagets § 7, nr. 2.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 3,

fastsætter, at i investeringsfor-

eninger og SIKAV’er, hvor værdien af foreningens eller SI-

KAV’ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i to på

hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen udarbejde

en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på investeringsforeningens eller SIKAV’ens øvrige ledelses-

niveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af det

gældende § 58, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår politikker. Det

foreslås dog som noget nyt at indføre i selve lovteksten, at

en investeringsforening eller en SIKAV, der har en ligelig

fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveau-

er, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på investeringsforeningens

eller SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer. Denne undtagelse

følger i dag af lovbemærkningerne til det gældende § 58,

stk. 1, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. Det fore-

slås, at dette kommer til at fremgå af lovteksten.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskri-

velse af foreningen eller SIKAV’en indsats på området,

f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder,

at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem

netværk, oprette mentorordninger, fastsætte interne måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn, eller i øvrigt

gøre foreningen eller SIKAV’en attraktiv for ledere af begge

køn, f.eks. ved at sikre en personalepolitik, som fremmer

kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelses-

procedurer og rekruttering, der bidrager til at synliggøre

kvindelige ledertalenter, så der er både kvindelige og mand-

lige kandidater ved intern og ekstern rekruttering. Det står

den enkelte forening eller SIKAV frit for at vælge de politi-

kker, der findes bedst egnede for den pågældende forening

eller SIKAV til at øge andelen af det underrepræsenterede

køn. Det er en betingelse, at foreningen eller SIKAV’en ak-

tivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det un-

derrepræsenterede køn i ledelsen. Investeringsforeningerne

og SIKAV’erne kan således vælge de procedurer/metoder,

de finder bedst egnede til at fremme en mere ligelig køns-

sammensætning i ledelsen af foreningen eller SIKAV’en.

Det foreslåede

stk. 2

fastsætter, at investeringsforeninger,

der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50

medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at

øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige

ledelsesniveauer.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den

gældende § 58, stk. 2. Bestemmelsen etablerer en bagatel-

grænse for kravet om at udarbejde en politik, jf. stk. 1, nr.

3. Baggrunden for at have bagatelgrænsen er, at det alene gi-

ver mening at udarbejde politikker i investeringsforeninger,

der har et vist antal medarbejdere. Bagatelgrænsen angår

således kun kravet om at udarbejde en politik, jf. stk. 1, nr.

3, og investeringsforeninger kan derfor ikke undtages fra

kravet om at opstille måltal.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 3,

at der ved øvrige

ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrel-

sen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter

direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau

omfatter personer med personaleansvar, som refererer direk-

te til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 3 er nyt. Med denne definition skabes

der klarhed over, hvordan foreningens og SIKAV’ens øvri-

ge ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af disse

ledelsesniveauer, der skal opstilles måltal for og inkluderes i

politikken, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3.

Bestyrelsen er ikke en del af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme der er afgørende

for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelses-

niveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledel-

sesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og

de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau

som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de per-

soner på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første

ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som re-

fererer enten direkte til direktionen eller de personer, der

organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det foreslåede

stk. 4

fastsætter, at bestyrelsen skal opstille

et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsentere-

de køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når investeringsforeningen

eller SIKAV’en har nået sit tidligere opstillede måltal, eller

et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldel-

se er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Det er således et nyt

krav, at investeringsforeningen og SIKAV’er bliver forplig-

tet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere

opstillede måltal er nået.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at bestyrelsen

skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det under-

repræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når investerings-

foreningen eller SIKAV’en har nået sit tidligere opstillede

måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forven-

tede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig kønsfordeling er

nået.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 190, stk. 1, 1. pkt., i lov

om investeringsforeninger m.v., at overtrædelse af en række

nærmere angivne bestemmelser i loven straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder, herunder lovens § 58, stk. 1,

nr. 1.

Det foreslås at ændre

§ 190, stk. 1, 1. pkt.,

således, at

overtrædelser af § 58, stk. 1, nr. 2, også straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af de to be-

stemmelser er den pågældende investeringsforening eller

SIKAV. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at

en investeringsforening eller en SIKAV ikke har opstillet

måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller

på investeringsforeningens eller SIKAV’ens øvrige ledelses-

niveauer.

For en nærmere gennemgang henvises til bemærkningerne

til de foreslåede bestemmelser, jf. lovforslagets § 7, nr. 1.

Til § 8

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 65, stk. 3,

nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, at nomineringsudvalget i

en operatør af et reguleret marked skal opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og

udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås.

Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af indfø-

relsen af den foreslåede § 65 a, der erstatter den gældende

bestemmelse i § 65, stk. 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 2

Den gældende § 65, stk. 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder

fastlægger de gældende regler om måltal og politikker for

kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen i operatører af

regulerede markeder.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 65, stk. 3,

nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, at nomineringsudvalget i

en operatør af et reguleret marked skal opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og

udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås. Bestem-

melsen implementerer artikel 45, stk. 4, litra a i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014

om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af

direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EF (MIFID II).

Det følger endvidere af den gældende § 65, stk. 1, at

en operatør af et reguleret marked, som i to på hinanden

følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100

mio. kr. eller derover, skal nedsætte et nomineringsudvalg.

Det foreslås at indsætte

§ 65 a

i lov om kapitalmarkeder.

Det foreslåede

stk. 1

fastsætter, at i en operatør af et

reguleret marked, der er forpligtet til at nedsætte et nomi-

neringsudvalg, jf. § 65, stk. 1, skal nomineringsudvalget

underlægges kravene uddybet i nr. 1-3.

Bestemmelsen er ny og har til formål at videreføre det

gældende § 65, stk. 3, nr. 2 samt udbygge de gældende

regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede

køn i ledelsen hos markedsoperatører.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

fastsætter, at nomineringsud-

valget skal opstille måltal for andelen af generalforsamlings-

valgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i besty-

relsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd

blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt an-

går måltal og politikker. Den foreslåede bestemmelse imple-

menterer artikel 45, stk. 4, litra a, i MIFID II.

Undtagelsen om, at operatører, der har en ligelig fordeling

af kvinder og mænd på operatørens øverste ledelsesniveau,

kan undlade at opstille måltal, følger af lovbemærkningerne

til den gældende § 65, stk. 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder,

men tydeliggøres med den foreslåede bestemmelse.

Måltallene skal opstilles efter de principper, der beskrives

i bemærkningerne til det foreslåede stk. 1, nr. 2.

Det står den enkelte operatør af et reguleret marked frit for

at vælge den politik, der findes bedst egnet for den pågæl-

dende operatør til at øge andelen af det underrepræsenterede

køn i bestyrelsen. Det er en betingelse, at operatøren aktivt

foretager sig noget i relation til at øge andelen af det under-

repræsenterede køn i bestyrelsen, herunder at politikken for-

holder sig til, hvordan operatøren vil rekruttere medlemmer

af det underrepræsenterede køn til bestyrelsen.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 2,

fastsætter, at nomineringsud-

valget skal opstille måltal for andelen af det underrepræsen-

terede køn på operatørens øvrige ledelsesniveauer, medmin-

dre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de

øvrige ledelsesniveauer.

Der er tale om et nyt krav, idet der efter gældende ret

alene stilles krav om, at operatører opstiller måltal for besty-

relsen.

Det bemærkes, at der dermed bliver tale om to særskilte

måltal, ét for henholdsvis bestyrelsen og de øvrige ledelses-

niveauer.

Et måltal består af to dele: fastsættelse af en andel for

det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont

inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågældende

andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større

end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tids-

punktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for den enkel-

te operatør. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør

tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år,

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte det

øverste ledelsesorgan. Det er således op til det enkelte no-

mineringsråd at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af

det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel ud-

vikling i kønssammensætningen i den øverste ledelse af ope-

ratører af regulerede markeder i Danmark, forudsættes det,

at det øverste ledelsesorgan som nævnt er ambitiøs. Med

henvisning til at den foreslåede model giver frihed for det

pågældende nomineringsudvalg til at fastsætte det konkrete

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle

aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når nominerings-

udvalget fastsætter sit måltal.

Måltallet skal kun omfatte de generalforsamlingsvalgte

medlemmer af det øverste ledelsesorgan. Det betyder, at

de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund

af en eventuel ordning om medarbejderrepræsentation, ikke

skal indgå i det opstillede måltal.

Det bemærkes, at det foreslås, at overtrædelser af § 65

a stk. 1, nr. 1 og 2 straffes med bøde, jf. den foreslåede

ændring i 8, nr. 2, til § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås med

stk. 1, nr. 3,

at nomineringsudvalget

skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn på operatørens øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd

på de øvrige ledelsesniveauer. Bestemmelsen er ny.

Operatører har hidtil været forpligtet til at have en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrel-

sen efter § 65, stk. 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder. Den

foreslåede medfører, at nomineringsudvalget skal udarbejde

en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på operatørens øvrige ledelsesniveauer.

Operatører som har en ligelig fordeling af mænd og kvin-

der på sine øvrige ledelsesniveauer, omfattes ikke af denne

pligt, medmindre kønsfordelingen ændrer sig. Nominerings-

udvalget i operatøren skal i dette tilfælde hurtigst muligt

sørge for at udarbejde en politik.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskri-

velse af operatørens indsats på området, f.eks. ved at indgå

i et samarbejde med andre virksomheder, ved at skabe ram-

mer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, ved

at oprette mentorordninger eller i øvrigt gøre virksomheden

attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en

personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige kar-

rieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering,

der bidrager til at synliggøre ledertalenter af begge køn, så

der er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern

og ekstern rekruttering. Det står den enkelte operatør frit

for at vælge de politikker, der findes bedst egnede for den

pågældende virksomhed til at øge andelen af det underre-

præsenterede køn. Det er en betingelse, at operatøren aktivt

foretager sig noget i relation til at øge andelen af det under-

repræsenterede køn i ledelsen. Operatøren kan således vælge

de procedurer og metoder, der findes egnede til at fremme

en mere ligelig kønssammensætning i ledelsen af selskabet.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 2,

at der ved øvrige

ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrel-

sen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter

direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau

omfatter personer med personaleansvar, som refererer direk-

te til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 2 er nyt. Med denne definition skabes

der klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesni-

veauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveau-

er, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf.

det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3.

Bestyrelsen er ikke en del af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme der er afgørende

for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelses-

niveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledel-

sesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og

de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau

som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de per-

soner på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første

ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som re-

fererer enten direkte til direktionen eller de personer, der

organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det foreslåede

stk. 3

fastsætter, at nomineringsudvalget

skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det under-

repræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når operatøren

har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når

tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet

Bestemmelsen er ny. En operatør af et reguleret marked

er efter gældende ret ikke forpligtet til at opstille et nyt og

højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at nominerings-

udvalget skal opstille et nyt og højere måltal for andelen

af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når

operatøren har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt

måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er

udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Det foreslås i

stk. 4,

at drives en operatør af et reguleret

marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder

stk. 1-3 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesor-

gan. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at reglerne i stk.

1-3 finder anvendelse med de fornødne tilpasninger som

selskabskonstruktionen tilsiger.

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 247, stk. 1, i lov om kapi-

talmarkeder, at overtrædelse af en række nærmere angivne

bestemmelser i loven straffes med bøde, herunder lovens §

65, stk. 3, nr. 2.

Det foreslås i

§ 247, stk. 1,

at overtrædelser af § 65 a, stk.

1, nr. 1-2, straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslå-

ede i § 65 a, stk. 1, nr. 1-2, er operatøren. Den strafbare

handling kan eksempelvis bestå i, at et nomineringsudvalg i

en operatør af et reguleret marked ikke har udarbejdet måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen

eller på øvrige ledelsesniveauer.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

For en nærmere gennemgang henvises til bemærkningerne

til de foreslåede bestemmelser, jf. lovforslagets § 8, nr. 2.

Til § 9

Til nr. 1

Den gældende § 28, i lov om forvaltere af alternative

investeringsforeninger m.v. (FAIF-loven) fastlægger regler

om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af

ledelsen i forvaltere af alternative investeringsfonde.

Det følger af § 28, stk. 1, i FAIF-loven, at i forvaltere af

alternative investeringsforeninger med registreret hjemsted i

Danmark, som har finansielle instrumenter optaget til handel

på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, eller som har en balancesum på 500

mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår,

skal det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn i forvalterens øverste ledelses-

organ og det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn i forvalterens

ledelsesniveauer generelt, jf. stk. 5-8.

Et køn anses i praksis ikke længere for underrepræsente-

ret, når det udgør 40 pct. Det er i den forbindelse uden

betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. eller

60 pct. En forvalter har således ikke pligt til at opstille

måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn i ledelsen, når den pågældende

virksomhed har opnået en kønsfordeling, hvor begge køn er

repræsenteret med mindst 40 pct.

Det følger af § 28, stk. 2, i FAIF-loven, at en forvalter

af alternative investeringsfonde for hver alternativ investe-

ringsfond, som forvalteren er ansvarlig for, skal påse, at fon-

dens øverste ledelsesorgan har opstillet måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn i fondens øverste ledelsesorgan

samt at fondens centrale ledelsesorgan har udarbejdet en

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

i fondens ledelsesniveauer generelt, jf. dog stk. 5-8. Bestem-

melsen finder kun anvendelse for alternative investerings-

fonde med registreret hjemsted i Danmark, som har aktiver

med en samlet værdi på 500 mio. kr. eller derover i 2 på

hinanden følgende regnskabsår. Aktiver, som den alternative

investeringsfond har erhvervet via gearing, jf. § 3, stk. 1,

nr. 29, skal medregnes i opgørelsen over fondens aktiver

i henhold til stk. 3. Såfremt en alternativ investeringsfond

forvaltes af en forvalter, der har udarbejdet en politik for at

øge andelen af det underrepræsenterede køn i forvalterens

ledelsesniveauer generelt, finder stk. 2, nr. 2, ikke anvendel-

se, hvis fondens drift udøves af ledelsesniveauet hos forval-

teren. Det følger af FAIF-lovens § 28, stk. 3-5.

Det følger af § 28, stk. 6, i FAIF-loven at for moderselska-

ber der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at

der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, nr. 2,

og stk. 2, nr. 2, for koncernen som helhed.

Det følger af § 28, stk. 7, i FAIF-loven, at et datterselskab,

som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og

udarbejde en politik, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, hvis

moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for

den samlede koncern.

Det følger af § 28, stk. 8, i FAIF-loven, at forvaltere af

alternative investeringsfonde eller de fonde, som forvalteren

forvalter, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre

end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i deres

øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.

Det følger af § 28, stk. 9, i FAIF-loven, at såfremt en

forvalter eller alternativ investeringsfond både er omfattet af

denne bestemmelse og bestemmelser om kønsmæssig sam-

mensætning i det øverste ledelsesorgan m.v. i selskabsloven,

lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende fon-

de eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har

denne bestemmelse forrang.

Det foreslås at nyaffatte

§ 28

i lov om forvaltere af alter-

native investeringer m.v. (FAIF-loven).

Det foreslåede

stk. 1

fastsætter, at i forvaltere af alternati-

ve investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark,

som har finansielle instrumenter optaget til handel på et

reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio.

kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal

der følges krav uddybet i nr. 1-3.

Det foreslåede er overordnet en videreførelse af det gæl-

dende § 28, stk. 1, i FAIF-loven som forpligter det øverste

henholdsvis centrale ledelsesorgan til at opstille måltal og

udarbejde politikker for andelen af det underrepræsenterede

køn idet der dog er foretaget ændringer i de underliggende

numre, jf. det foreslåede nr. 1-3. Derudover ændres forplig-

telsen til at udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på forvalterens ledelsesniveauer

generelt til fremover at omfatte forvalterens øvrige ledelses-

niveauer, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3. Der henvises til de

almindelige bemærkninger til lovforslaget under afsnit 2.4.2

samt de specielle bemærkninger til det foreslåede stk. 7.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

fastsætter, at i forvaltere af

alternative investeringsfonde skal det øverste ledelsesorgan

opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte med-

lemmer af det underrepræsenterede køn i forvalterens øver-

ste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af

kvinder og mænd blandt generelforsamlingsvalgte medlem-

mer af det øverste ledelsesorgan.

Dette er en videreførelse af den gældende § 28, stk. 1, nr.

1, i FAIF-loven for så vidt angår måltal. Det foreslås dog

som noget nyt at indføre i selve lovteksten, at forvaltere, der

har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i forvalterens

øverste ledelsesorgan, kan undlade at opstille måltal. Den-

ne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den

gældende § 28 i FAIF-loven, men tydeliggøres med den

foreslåede bestemmelse.

Et måltal består af to dele: Fastsættelse af en andel for

det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont

inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågældende

andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

end den andel, som det underrepræsenterede køn udgør på

tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for den enkelte

forvalter. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør tidsho-

risonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket

er den periode, det maksimalt tager at udskifte det øverste

ledelsesorgan. Det er således op til den enkelte forvalter

at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underre-

præsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i

kønssammensætningen i den øverste ledelse af de omfattede

selskaber i Danmark, forudsættes det, at det øverste ledel-

sesorgan som nævnt er ambitiøs. Med henvisning til at den

foreslåede model i lovforslaget giver frihed for det øverste

ledelsesorgan til at fastsætte det konkrete måltal for ande-

len af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der

relaterer sig hertil, afklares, når det øverste ledelsesorgan

fastsætter sit måltal.

Måltallet skal omfatte de generalforsamlingsvalgte med-

lemmer af det øverste ledelsesorgan. Det betyder, at de med-

lemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en

eventuel ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal

indgå i det opstillede måltal.

Overtrædelser af det gældende § 28, stk. 1, nr. 1, i FAIF-

loven er i medfør af det gældende § 190, stk. 2, i FAIF-loven

strafbelagt med bøde. Det foreslås, jf. lovforslagets § 9, nr.

2, at § 28, stk. 1, nr. 1, fortsat skal være strafbelagt med

bøde.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 2,

fastsætter, at i forvaltere af

alternative investeringsfonde skal det centrale ledelsesorgan

opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er

en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledel-

sesniveauer.

Der er tale om et nyt krav, idet der efter gældende ret

alene stilles krav om opstilling af måltal for det øverste

ledelsesorgan.

Det bemærkes, at der dermed bliver tale om to særskilte

måltal, ét for det øverste ledelsesorgan og ét for de øvrige

ledelsesniveauer. Måltallet for de øvrige ledelsesniveauer

skal udarbejdes efter samme principper som nævnt i det

foreslåede stk. 1, nr. 1. Det centrale ledelsesorgan kan undla-

de at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn på de øvrige ledelsesniveauer, hvis der er en ligelig

fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det bemærkes, at det foreslås, at overtrædelser af § 28,

stk. 1, nr. 2, i FAIF-loven kan straffes med bøde, jf. lovfor-

slagets § 9, nr. 2.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 3,

fastsætter, at i forvaltere af

alternative investeringsforeninger skal det centrale ledelses-

organ udarbejde en politik for at øge andelen af det under-

repræsenterede køn på forvalterens øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd

på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 9.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår

politikker. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve

lovteksten, at forvaltere, der har en ligelig fordeling af kvin-

der og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at

udarbejde en politik. Denne undtagelse følger i dag af lovbe-

mærkningerne til den gældende § 28, stk. 1, i FAIF-loven,

og foreslås nu optaget i lovteksten.

En forvalter vil desuden være omfattet af kravet om udar-

bejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et

af kønnene bliver underrepræsenteret.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskri-

velse af forvalterens indsats på området, f.eks. ved at indgå

i et samarbejde med andre virksomheder, at skabe rammer

for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, oprette

mentorordninger, fastsætte interne måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøre virksomheden

attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en

personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige kar-

rieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering,

der bidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter, så der

er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og

ekstern rekruttering. Det står den enkelte forvalter frit for at

vælge de politikker, der findes bedst egnede for den pågæl-

dende forvalter til at øge andelen af det underrepræsenterede

køn. Det er en betingelse, at forvalteren aktivt foretager sig

noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede

køn i ledelsen. Forvalterne kan således vælge de procedu-

rer/metoder, der findes egnede til at fremme en mere ligelig

kønssammensætning i ledelsen af forvalteren.

Med lovforslaget videreføres kravene i § 28, stk. 2, i

FAIF-loven, hvorefter forvaltere af alternative investerings-

fonde for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren

er ansvarlig for, skal påse, at fondens øverste ledelsesorgan

har opstillet måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn, samt at fondens centrale ledelsesorgan har udarbejdet

en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på fondens øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede

stk. 2

fastsætter, at en forvalter af alterna-

tive investeringsfonde for hver alternativ investeringsfond,

som forvalteren er ansvarlig for, skal påse, at fonden har

efterlevet kravene i nr. 1-3. Derudover ændres det gældende

stk. 2, nr. 2, således, at en forvalter af alternative investe-

ringsfonde fremover forpligtes til at påse, for hver fond,

som forvalteren er ansvarlig for, at fonden har udarbejdet en

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på fondens øvrige ledelsesniveauer fremfor ledelsesniveauer

generelt, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 3. Der henvises til de

almindelige bemærkninger til lovforslaget under afsnit 2.4.2

samt de specielle bemærkninger til det foreslåede stk. 7.

Det foreslåede

stk. 2, nr. 1,

fastsætter, at en forvalter af

alternative investeringsfonde skal påse, at fondens øverste

ledelsesorgan har opstillet måltal for andelen af generalfor-

samlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn

i fondens øverste ledelsesorgan.

Bestemmelsen viderefører det gældende § 28, stk. 2, nr.

1. Hvad der anses for fondens øverste ledelsesorgan, afhæn-

ger af, hvilken juridisk form fonden har. Da alternative in-

vesteringsfonde kan have forskellige juridiske former, skal

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

bestemmelsen anvendes med de fornødne tilpasninger på

fondes ledelsesorganer og medlemmer heraf.

Bemærkningerne til det foreslåede stk. 1 gælder med de

fornødne tilpasninger også for det foreslåede stk. 2. Det be-

tyder bl.a., at det følger implicit af bestemmelsen, at fondens

øverste ledelsesorgan er forpligtet til at udarbejde et måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn, og at fondens

centrale ledelsesorgan skal udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige

ledelsesniveauer, jf. retningslinjer angivet i bemærkninger

til stk. 1. Såfremt fondens øverste ledelsesorgan ikke har

opstillet måltal for andelen af det underrepræsenterede køn,

skal forvalteren påpege dette over for fondens øverste ledel-

sesorgan.

Det bemærkes, at overtrædelser af det gældende § 28, stk.

2, nr. 1, i FAIF-loven er strafbelagt med bøde, jf. lovens §

190, stk. 2. Det foreslås, at § 28, stk. 2, nr. 1, i FAIF-loven

fortsat skal være strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 9,

nr. 2.

Det foreslåede

stk. 2, nr. 2,

fastsætter, at en forvalter af

alternative investeringsfonde skal påse, at fondens centrale

ledelsesorgan har opstillet måltal for andelen af det underre-

præsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indføres som konse-

kvens af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, hvorefter

det centrale ledelsesorgan i forvalter af alternative investe-

ringsfonde skal opstille måltal for andelen af det underre-

præsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer.

Såfremt fondens centrale ledelsesorgan ikke har opstillet

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på fon-

dens øvrige ledelsesniveauer, skal forvalteren påpege dette

over for fondens centrale ledelsesorgan.

Det bemærkes, at det foreslås, at overtrædelser § 28, stk.

2, nr. 2, i FAIF-loven kan straffes med bøde jf. lovforslagets

§ 9, nr. 2.

Det foreslåede

stk. 2, nr. 3,

fastsætter, at en forvalter af

alternative investeringsfonde skal påse, at fondens centrale

ledelsesorgan har udarbejdet en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelses-

niveauer, jf. dog stk. 9.

Såfremt fondens centrale ledelsesorgan ikke har udarbej-

det en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, skal forvalteren på-

pege dette over for fondens centrale ledelsesorgan.

Det foreslåede

stk. 3

fastsætter, at stk. 2 kun finder anven-

delse for alternative investeringsfonde med registreret hjem-

sted i Danmark, som har aktiver med en samlet værdi på 500

mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår.

Bestemmelsen viderefører det gældende § 28, stk. 3, i

FAIF-loven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forvalterens

pligt til at påse, hvorvidt en fond under dennes forvaltningen

overholder forpligtelserne i stk. 2, alene indtræder, hvis den

alternative investeringsfond har aktiver med en samlet værdi

på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende

regnskabsår. I modsætning til tærskelværdierne i § 6, stk.

1, i FAIF-loven skal bestemmelsens tærskelværdi i det fore-

slåede stk. 3 opgøres på den enkelte fonds niveau og ikke

lægges sammen på tværs af fonde, der eventuelt forvaltes af

en forvalter. Endvidere omfatter forslaget kun fonde, der er

etableret i Danmark.

Det foreslåede

stk. 4

fastsætter, at aktiver, som den alter-

native investeringsfond har erhvervet via gearing, jf. § 3,

stk. 1, nr. 29, skal medregnes i opgørelsen over fondens

aktiver i henhold til stk. 3

Bestemmelsen viderefører det gældende § 28, stk. 4, i

FAIF-loven.

Det foreslåede

stk. 5

fastsætter, at såfremt en alternativ

investeringsfond forvaltes af en forvalter, der har udarbejdet

en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, finder det foreslåede

stk. 2, nr. 3, ikke anvendelse for fonden i det omfang, fon-

dens drift udøves af ledelsen hos forvalteren.

Bestemmelsen viderefører det gældende § 28, stk. 5, i

FAIF-loven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fonden kan

undlade at opstille en politik for at øge andelen det underre-

præsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, hvis

fondens drift udøves af ledelsen hos forvalteren af den på-

gældende fond.

Det foreslåede

stk. 6

fastsætter, at for moderselskaber,

der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1

foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Bestemmelsen er ny.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke, hvorefter beregnin-

gen af de nævnte grænseværdier for, hvornår en virksom-

hed er omfattet af reglerne, skal foretages på baggrund af

koncernregnskabet, hvis moderselskabet udarbejder koncer-

nregnskab. Hvis koncernen overskrider grænseværdierne,

omfattes moderselskabet af forpligtelserne til at udarbejde

måltal og politikker. Moderselskabet kan vælge at opstille

måltal og udarbejde politik på baggrund af koncernregnska-

bet, jf. stk. 6.

Datterselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk.

1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt opstille

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i besty-

relsen og på de øvrige ledelsesniveauer. Det forhold, at et

datterselskabs moderselskab omfattes af stk. 1 ud fra bereg-

ningen af balancesummen på baggrund af koncernregnska-

bet, ændrer ikke på, at datterselskabet og moderselskabet

skal opstille og udarbejde deres egne respektive måltal og

politikker, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 7,

at der ved øvrige le-

delsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det øverste

ledelsesorgan, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, og stk. 3. I forvaltere eller

fonde, der har en direktion og en bestyrelse, og i forvaltere

eller fonde, der har en direktion og et tilsynsråd, omfatter

det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan,

direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

omfatter personer med personaleansvar, som refererer direk-

te til det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesor-

gan. I forvaltere eller fonde, der alene har en direktion,

omfattes de personer, der organisatorisk er på samme ledel-

sesniveau som direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveau-

er. Det foreslåede stk. 7 er nyt.

Det er den hierarkiske referenceramme, der er afgørende

for, om der er tale om et ledelsesniveau. Eksempelvis vil

det sige, at i virksomheder, der har en direktion og en be-

styrelse, er direktionen og de personer, der organisatorisk

er på samme ledelsesniveau som direktionen, der er pla-

ceret under det øverste ledelsesorgan, det første ledelsesni-

veau. Det andet ledelsesniveau er de personer, der refererer

direkte til det første ledelsesniveau under det øverste ledel-

sesorgan.

Med denne definition skabes der klarhed over, hvordan

virksomhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor

mange af disse ledelsesniveauer, der skal opstilles måltal for

og inkluderes i politikken, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2 og

3, og stk. 2, nr. 2 og 3.

I forvaltere eller fonde, der alene har en direktion, omfat-

tes de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesni-

veau som direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveauer, jf.

det foreslåede 4. pkt. Denne persongruppe er dermed ikke

omfattet af § 28 i FAIF-loven, da persongruppen heller ikke

er en del af det øverste ledelsesorgan.

Det foreslåede

stk. 8

fastsætter, at det øverste henholdsvis

centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr.

1 og 2, og stk. 2, nr. 1 og 2, når forvalteren henholdsvis den

alternative investeringsfond har nået sit tidligere opstillede

måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forven-

tede opfyldelse er udløbet.

Bestemmelsen er ny.

Forvaltere af alternative investeringsfonde og alternative

investeringsfonde er efter gældende ret ikke forpligtet til at

opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede

måltal er nået.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det øverste

henholdsvis centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt og hø-

jere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter

stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1 og 2, når den pågældende

virksomhed har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et

nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse

er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Det foreslåede

stk. 9

fastsætter, at forvaltere af alternative

investeringsfonde eller de fonde, som forvalteren forvalter,

der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50

medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at

øge andelen af det underrepræsenterede køn i deres øvrige

ledelsesniveauer.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres den gælden-

de bagatelgrænse i § 28, stk. 8. Baggrunden for at have

bagatelgrænsen er, at det alene giver mening af udarbejde

politikker i selskaber, der har et vist antal medarbejdere. Ba-

gatelgrænsen omfatter ikke forpligtelsen til at opstille måltal

for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste le-

delsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede

stk. 10

fastsætter, at er en forvalter eller al-

ternativ investeringsfond både omfattet af denne bestemmel-

se og bestemmelser om kønsmæssig sammensætning i det

øverste ledelsesorgan m.v. i selskabsloven, lov om finansiel

virksomhed, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om

visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-9 forrang.

Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 28,

stk. 9, i FAIF-loven.

Da lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende

fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder in-

deholder forskellige størrelseskrav for, hvornår en virksom-

hed er omfattet af reglerne om kønsmæssig sammensætning

af ledelsen, fastsættes det, at bestemmelsen i FAIF-loven har

forrang, hvis en virksomhed omfattes af flere regelsæt.

Til nr. 2

Det følger af det gældende § 190, stk. 2, i FAIF-loven, at

overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i

loven straffes med bøde, herunder lovens § 28, stk. 1, nr. 1

og stk. 2, nr. 1.

Det foreslås at ændre

§ 190, stk. 2,

således, at overtrædel-

ser af § 28, stk. 1, nr. 1-2, og stk. 2, nr. 1-2, straffes med

bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af § 28, stk. 1,

nr. 1-2, er forvalteren. Den strafbare handling kan eksempel-

vis bestå i, at forvalteren ikke har opstillede måltal for det

underrepræsenterede køn for det øverste ledelsesorgan eller

på øvrige ledelsesniveauer.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af § 28, stk.

2, nr. 1-2, er forvalteren. Den strafbare handling kan eksem-

pelvis bestå i, at forvalteren ikke har påset, at fonden, som

forvalteren er ansvarlig for, har opstillet måltal for fondens

øverste ledelsesmæssige organ samt øvrige ledelsesniveauer.

For en nærmere gennemgang henvises til bemærkningerne

til de foreslåede bestemmelser, jf. lovforslagets § 9, nr. 1.

Til § 10

Til nr. 1

§ 71 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og –aktiviteter fastlægger regler om måltal og politi-

kker for kønssammensætningen af ledelsen i fondsmægler-

selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder.

Det følger af § 71, stk. 1, i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og –aktiviteter, at fondsmægler-

selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har fi-

nansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret mar-

ked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller

derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrel-

sen opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige

ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.

Ifølge lovbemærkningerne til det gældende § 71, stk. 1, i

lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -ak-

tiviteter anses et køn ikke længere for underrepræsenteret,

når det udgør 40 pct. Det er i den forbindelse uden betyd-

ning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. og 60 pct.

Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe-

den har således ikke pligt til at opstille måltal eller udarbej-

de en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn, når virksomheden har opnået en kønsfordeling, hvor

begge køn er repræsenteret med mindst 40 pct.

Det følger endvidere af lovbemærkningerne til det gæl-

dende § 71, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og in-

vesteringsservice og -aktiviteter, at fondsmæglerselskaberne

og fondsmæglerholdingvirksomhederne vil være omfattet af

henholdsvis kravet om opstilling af måltal og kravet om

udarbejdelse af en politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af

kønnene bliver underrepræsenteret. Fondsmæglerselskabet

eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal i dette tilfælde

hurtigst muligt sørge for at opstille et måltal og udarbejde en

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn.

Hvis fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding-

virksomheden har opnået en fordeling på 40/60 pct., skal

denne oplysning fremgå af ledelsesberetningen. Dette følger

af bekendtgørelse om finansielle rapporter for finansielle

virksomheder, som er udstedt af Finanstilsynet i medfør af

hjemlen i § 196 i lov om finansiel virksomhed. Der vil

også være mulighed for at give oplysning om den ligelige

fordeling i en supplerende redegørelse til ledelsesberetnin-

gen eller eksempelvis på fondsmæglerselskabets hjemmesi-

de, hvortil der henvises i ledelsesberetningen.

Det fremgår af § 71, stk. 2, i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og –aktiviteter, at for virksomhe-

der omfattet af stk. 1, der udarbejder koncernregnskab, er

det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en

politik for koncernen som helhed.

Det fremgår af § 71, stk. 3, i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og –aktiviteter, at en dattervirk-

somhed, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille

måltal og udarbejde en politik, hvis modervirksomheden

opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede

koncern.

Det fremgår af § 71, stk. 4, i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og –aktiviteter, at virksomheder,

der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50

medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at

øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige

ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af § 71, stk. 5, i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og –aktiviteter, at er en virksom-

hed både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne

om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan

i selskabsloven, i lov om erhvervsdrivende fonde eller i

lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-4

forrang.

Det foreslås at nyaffatte

§ 71

i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslåede

stk. 1

fastsætter, at i fondsmæglerselskaber

og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har finansielle

instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et

land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i

to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opfyl-

de kravene uddybet i nr. 1-3.

Det foreslåede er overordnet en videreførelse af det gæl-

dende § 71, stk. 1, som forpligter bestyrelsen til at opstille

måltal og udarbejde politikker for andelen af det underre-

præsenterede køn, idet der dog er foretaget ændringer i de

underliggende numre, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

fastsætter, at bestyrelsen i de

omfattede virksomheder skal opstille måltal for andelen af

medlemmer valgt af generalforsamlingen eller tilsvarende

forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed, af det

underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en

ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt disse medlem-

mer i bestyrelsen.

Dette er en videreførelse af det gældende § 71, stk. 1,

nr. 1, for så vidt angår måltal. Det foreslås dog som noget

nyt at indføre i selve lovteksten, at virksomheder, der har

en ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelsen, kan

undlade at opstille måltal. Denne undtagelse følger i dag af

lovbemærkningerne til det gældende § 71, stk. 1, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,

men tydeliggøres med den foreslåede bestemmelse.

Måltal skal opstilles efter de principper, der beskrives i

bemærkningerne til det foreslåede stk. 1, nr. 2.

Det bemærkes, at overtrædelse af det gældende § 71, stk.

1, nr. 1, efter gældende ret kan straffes med bøde, medmin-

dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. §

266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og –aktiviteter. Det foreslås, at videreføre denne

retsstilling således, at overtrædelser af § 71, stk. 1, nr. 1,

fortsat er strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 2,

fastsætter, at bestyrelsen skal

opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der

er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige

ledelsesniveauer.

Bestemmelsen er ny, og der er tale om et nyt krav, idet der

efter gældende ret alene stilles krav om, at virksomhedens

bestyrelse opstiller måltal for bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, er nyt. Det er derfor et nyt

krav, at der vil skulle opstilles måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelses-

niveauer.

Det bemærkes, at der dermed bliver tale om to særskilte

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

måltal for henholdsvis bestyrelsen og de øvrige ledelsesni-

veauer.

Et måltal består af to dele: Fastsættelse af en andel for

det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont

inden for hvilken, virksomheden tilstræber at opnå den på-

gældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal

være større end den andel, det underrepræsenterede køn ud-

gør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet. Dette er en

videreførelse af gældende ret.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte

fondsmæglerselskab eller den enkelte fondsmæglerholding-

virksomhed. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør

tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire

år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte

bestyrelsen. Det er således op til den enkelte bestyrelse i

fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe-

den at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det under-

repræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i

kønssammensætningen i den øverste ledelse i fondsmægler-

selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder i Danmark,

forudsættes det, at måltallet for det øverste ledelsesorgan

som nævnt skal være ambitiøst. Med henvisning til at den

foreslåede model giver frihed for bestyrelsen til at fastsætte

det konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når

bestyrelsen fastsætter sit måltal. Dette er en videreførelse af

gældende ret.

Måltallet skal omfatte de generalforsamlingsvalgte med-

lemmer af bestyrelsen. Det betyder, at de medlemmer, som

vælges af medarbejderne på baggrund af en eventuel ord-

ning om medarbejderrepræsentation, ikke skal indgå i det

opstillede måltal. I fondsmæglerselskaber, hvor den øverste

myndighed er et repræsentantskab, skal måltallet omfatte

medlemmer af bestyrelsen, som er udpeget af repræsentant-

skabet.

Det bemærkes, at det, foreslås, at overtrædelser af § 71,

stk. 1, nr. 2, i medfør af § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Det foreslåede

stk. 1, nr. 3,

fastsætter, at bestyrelsen i

fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder

skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveau-

er, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og

mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 71,

stk. 1, nr. 2, for så vidt angår kravet om udarbejdelse af en

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på de øvrige ledelsesniveauer. Det foreslås dog som noget

nyt af indføre i selve lovteksten, at virksomheder, der har

en ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at udarbejde en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virk-

somhedens øvrige ledelsesniveauer. Denne undtagelse følger

i dag af lovbemærkningerne til det gældende § 71, stk. 1,

i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter, og det foreslås, at dette fremgår af lovteksten.

Fondsmæglerselskaberne eller fondsmæglerholdingvirk-

somhederne vil være omfattet af kravet om udarbejdelse

af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af køn-

nene bliver underrepræsenteret. Fondsmæglerselskabet eller

fondsmæglerholdingvirksomheden skal i dette tilfælde hur-

tigst muligt sørge for at udarbejde en politik.

En politik for at øge andelen af det underrepræsentere-

de køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en

beskrivelse af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerhol-

dingvirksomhedens indsats på området, eksempelvis at virk-

somheden kan indgå i et samarbejde med andre virksomhe-

der, kan skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling

gennem netværk, kan oprette mentorordninger, kan fastsæt-

te interne måltal for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn, eller i øvrigt kan gøre fondsmæglerselskabet

eller fondsmæglerholdingvirksomheden attraktiv for ledere

af begge køn, eksempelvis ved at sikre en personalepoli-

tik, som fremmer kvinders og mænds lige karrieremulighe-

der. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det er op til det enkelte fondsmæglerselskab eller den

enkelte fondsmæglerholdingvirksomhed at fastsætte den po-

litik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, som

virksomheden finder bedst egnet til at øge andelen af det

underrepræsenterede køn i ledelsen. Det er en betingelse,

at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom-

heden aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen

af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Fondsmæglersel-

skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden bør således

vælge de procedurer og metoder, som findes bedst egnede

til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i den

pågældende virksomheds ledelse.

Det foreslåede

stk. 2

fastsætter, at for modervirksomheder,

der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1

foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Bestemmelsen er ny.

Det foreslåede indebærer, at beregningen af de nævnte

grænseværdier i stk. 1 for, hvornår en virksomhed er omfat-

tet af reglerne, skal foretages på baggrund af koncernregn-

skabet, hvis modervirksomheden udarbejder koncernregn-

skab. Hvis koncernen overskrider grænseværdierne, omfat-

tes modervirksomheden af forpligtelserne til at opstille mål-

tal og udarbejde politikker.

Datterselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk.

1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt opstille

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i besty-

relsen og på de øvrige ledelsesniveauer. Det forhold, at et

datterselskabs moderselskab omfattes af stk. 1 ud fra bereg-

ningen af balancesummen på baggrund af koncernregnska-

bet, ændrer ikke på, at datterselskabet og moderselskabet

skal opstille og udarbejde deres egne respektive måltal og

politikker, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 3,

at der ved øvrige

ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrel-

sen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau

omfatter personer med personaleansvar, som refererer direk-

te til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 3 er nyt. Med denne definition skabes

der klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesni-

veauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveau-

er, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf.

det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3.

Bestyrelsen er ikke en del af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme der er afgørende

for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelses-

niveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledel-

sesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og

de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau

som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de per-

soner på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første

ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som re-

fererer enten direkte til direktionen eller de personer, der

organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at bestyrelsen skal

opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underre-

præsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når virksomheden

har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal,

når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet,

indtil en ligelig fordeling er nået.

Det foreslåede

stk. 5

fastsætter, at virksomheder, der i det

seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbej-

dere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesni-

veauer, jf. stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen viderefører den gældende bagatelgrænse i

§ 71, stk. 4. Bagatelgrænsen omfatter ikke forpligtelsen til at

opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i

bestyrelsen eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Forslaget om at videreføre en bagatelgrænse skal ses i

lyset af, at det alene giver mening at udarbejde politikker i

virksomheder, der har et vist antal medarbejdere.

Det foreslåede

stk. 6

fastsætter, at er en virksomhed bå-

de omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om

kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i

selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller i lov om

visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.

Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 71,

stk. 5, dog således, at lovforslagets nye foreslåede bestem-

melser i § 71 også tildeles forrang.

Da selskabsloven og lov om fondsmæglerselskaber og in-

vesteringsservice og -aktiviteter indeholder forskellige krav

til, hvornår en virksomhed er omfattet af bestemmelserne

om kønsmæssig sammensætning af ledelsen, fastsættes det,

at bestemmelsen i lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter har forrang, hvis en virksomhed

er omfattet af begge regelsæt.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan manglende opstilling af måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen straf-

fes med bøde, jf. § 266, stk. 1, nr. 1, og § 71, stk. 1, nr.

1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af det gæl-

dende § 71, 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter er det enkelte medlem

af bestyrelsen i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol-

dingvirksomheden.

Det foreslås at tilpasse § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,

således, at manglende opstilling af måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelses-

niveauer, jf. det foreslåede § 71, stk. 1, nr. 2, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

også kan straffes med bøde.

Det foreslås endvidere, at ansvarssubjektet i forhold til

overtrædelser af § 71, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæg-

lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fremad-

rettet vil være fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol-

dingvirksomheden. Baggrunden for den foreslåede ændring

af ansvarssubjektet er, at det findes hensigtsmæssigt, at an-

svarssubjektet er fondsmæglerselskabet eller fondsmægler-

holdingvirksomheden, da bestyrelsen handler på vegne af

den pågældende virksomhed. Den strafbare handling kan

eksempelvis bestå i, at bestyrelsen i et fondsmæglerselskab

eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har undladt at op-

stille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i

bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer vil fortsat kunne straffes

ud fra almindelige strafferetlige betragtninger om medvir-

ken, hvis det enkelte medlem har handlet forsætligt eller

udvist grov uagtsomhed. Der henvises til Rigsadvokatmed-

delelsen, afsnittet: Strafansvar for juridiske personer (RM

5-1999, revideret 17. april 2015).

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslå-

ede § 71, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter er fondsmæglerselska-

bet eller fondsmæglerholdingvirksomheden. Den strafbare

handling kan eksempelvis bestå i, at bestyrelsen i et fonds-

mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har

undladt at opstille måltal for andelen af det underrepræsen-

terede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Til § 11

Til nr. 1

Sølovens § 12, stk. 4, fastsætter, hvilke dele af lovens ka-

pitel 2, der skal finde anvendelse i forbindelse med registre-

ring i fartøjsfortegnelsen. Det fremgår således af sølovens §

12, stk. 4, 1. pkt., at med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15, stk.

3, 1. pkt., og §§ 22-39, 45 og 46 finder bestemmelserne i

dette kapitel, med de fornødne lempelser, tilsvarende anven-

delse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.

Det fremgår af sølovens § 15, stk. 3, 2. pkt., at registre-

ringen kun kan ske, såfremt det land, fra hvilket skibet er-

hverves, eller i hvis skibsregister eller skibsbygningsregister

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

det har været indført, hverken har tiltrådt den internationale

konvention af 1967 om indførelse af visse ensartede regler

angående søpanterettigheder og andre panterettigheder i skib

eller den internationale konvention af 1967 om registrering

af rettigheder i skibe under bygning.

Sølovens § 15, stk. 4, indeholder en bestemmelse om regi-

strering af overførelse af rettigheder til skibsregistret. Det

fremgår således, at såfremt et skib er erhvervet fra udlandet,

eller det begæres optaget i medfør af sølovens § 2, skal pan-

terettigheder, der er anført i den i stk. 1 omhandlede udslet-

telsesattest, eller hvis eksistens godtgøres af panthaveren,

og som opfylder betingelserne i sølovens § 74, overføres til

skibsregistret samtidig med skibets registrering.

Bestemmelserne om rettighedsregistrering finder efter de-

res indhold ikke anvendelse ved registrering i fartøjsforteg-

nelsen, fordi de vedrører rettigheder, og fartøjsfortegnelsen

ikke er et rettighedsregister.

Det foreslås, at henvisningen i sølovens

§ 12, stk. 4, 1.

pkt.,

til § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres til en henvisning til § 15,

stk. 3, 2. pkt., og stk. 4.

Efter sølovens § 15, stk. 3, 1. pkt., kan skibsregistrator

i særlige tilfælde foretage registrering, selv om der ikke er

tilvejebragt attest fra den udenlandske registreringsmyndig-

hed. Når henvisningen til sølovens § 15, stk. 3, 1. pkt.,

fjernes vil det indebære, at der ved optagelse i fartøjsforteg-

nelsen vil være samme mulighed for i særlige tilfælde at se

bort fra en manglende udslettelsesattest. Det vil med fornød-

ne lempelser svare til det, som gælder ved optagelse i f.eks.

Dansk Skibsregister.

Forslaget vil herudover indebære, at det udtrykkeligt vil

fremgå af søloven, at § 15, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, i søloven

ikke finder anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.

Til nr. 2

Sølovens § 12, stk. 4, fastsætter, hvilke dele af lovens

kapitel 2 om registrering i skibsregistret, der skal finde

anvendelse i forbindelse med registrering i fartøjsfortegnel-

sen. Det fremgår således af sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt.,

at med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15, stk. 3, 1. pkt., og

§§ 22-39, 45 og 46 finder bestemmelserne i dette kapitel,

med de fornødne lempelser, tilsvarende anvendelse ved regi-

strering i fartøjsfortegnelsen.

Der er vedtaget en række ændringer af søloven dels ved

lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og for-

skellige andre love, dels ved lov nr. 205 af 5. marts 2019 om

ændring af søloven og lov om mortifikation af værdipapirer,

som endnu ikke er sat i kraft. Ændringerne, som vedrører

digital skibsregistrering, vil, når de sættes i kraft, bl.a. ændre

kapitelinddelingen i sølovens regler om skibsregistrering.

Efter gældende ret fremgår reglerne om skibsregistrering

af sølovens kapitel 2, og det er det kapitel, der henvises til

i den gældende § 12, stk. 4, 1. pkt., i søloven. Sølovens

kapitel 2 vil imidlertid med ikraftsættelsen af reglerne om

digital skibsregistrering både indeholde flere bestemmelser

og blive opdelt i flere kapitler.

Efter gældende ret omfatter sølovens kapitel 2 om regi-

strering i skibsregistret reglerne i §§ 10-46 d. I det omfang

reglerne om digital skibsregistrering sættes i kraft og de her

foreslåede ændringer vedtages, vil kapitel 2 om matrikule-

ring indeholde reglerne i §§ 10-27. Herudover vil kapitel 2

a om rettighedsregistrering indeholde reglerne i §§ 27 a-38,

kapitel 2 b om registreringens foretagelse og fuldmagter vil

indeholde reglerne i §§ 39-40, kapitel 2 c om præklusion,

retsmidler m.v. vil indeholde reglerne i §§ 41-46, og endelig

vil kapitel 2 d om digital skibsregistrering indeholde regler-

ne i §§ 46 a-46 e.

Som konsekvens af denne ændrede kapitelinddeling fore-

slås, at sølovens

§ 12, stk. 4, 1. pkt.,

ændres, så henvis-

ningerne til, hvilke regler der skal gælde for registrering

i fartøjsfortegnelsen, vil afspejle den nye struktur i sølo-

ven. Forslaget indebærer i øvrigt ikke ændring til reglerne

om registrering i fartøjsfortegnelsen.

Det foreslås således, at sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt.,

ændres, så det vil fremgå, at med undtagelse af § 10, stk.

3, § 15, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, §§ 22-27, § 39, stk. 1-3,

§§ 45-46, og § 46 b, stk. 2 og 3, og § 46 e finder bestem-

melserne i kapitlerne 2, 2 b, 2 c og 2 d med de fornødne

lempelser, tilsvarende anvendelse ved registrering i fartøjs-

fortegnelsen. Heraf vil det således fremgå, at bl.a. kapitel 2 a

ikke finder anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.

Det indebærer som noget nyt, at sølovens § 15, stk. 3, 1.

pkt., også vil finde anvendelse, hvilket betyder, at der ved

optagelse i fartøjsfortegnelsen vil være lignende mulighed

for i særlige tilfælde at se bort fra en manglende udslettel-

sesattest som ved optagelse i skibsregistret. Der er tale om

en gentagelse af den ændring, som foreslås med dette lov-

forslags § 11, nr. 1.

Ved at lade forslaget indeholde den ændring, som også

foreslås i lovforslagets § 11, nr. 1, sikres, at den foreslåede

ændring vil blive videreført, når bestemmelserne om digital

skibsregistrering efterfølgende sættes i kraft. For den nær-

mere begrundelse for ændringen henvises derfor til bemærk-

ningerne til dette lovforslags § 11, nr. 1. For ikrafttrædelses-

tidspunkt henvises til dette lovforslags § 16 og bemærknin-

gerne hertil.

Den foreslåede ændring af sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt.,

vil medføre, at alle øvrige bestemmelser i kapitel 2 og 2

b-2 d med de fornødne lempelser modsætningsvist vil fin-

de tilsvarende anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnel-

sen. Det vil dreje sig om bestemmelser om matrikulering,

registreringens foretagelse og fuldmagter, gebyrer, præklusi-

on, værneting, omgørelse og digitale dokumenter og signa-

turer.

Til nr. 3

Det følger af sølovens § 28, stk. 3, at afgørelser om frata-

gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6

skal registreres for at få gyldighed over for aftaler om skibet,

der i god tro indgås med den umyndige.

Det foreslås, at ordlyden i sølovens

§ 28, stk. 3,

ændres,

således at »få gyldighed« ændres til »opnå beskyttelse«.

Der er tale om en sproglig ajourføring af gældende ret,

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

og den foreslåede ændring har således ikke indholdsmæssig

betydning.

Det foreslås endvidere i sølovens § 28, stk. 3, at ændre

»den umyndige« til »den person, der er frataget den retlige

handleevne«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der ved

lov nr. 1722 af 27. december 2018 om ændring af værge-

målsloven, lov om valg til Folketinget, lov om tinglysning

og lov om Det Centrale Personregister, blev indført mulig-

hed for delvis fratagelse af den retlige handleevne, jf. værge-

målslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Personer, der alene er frataget

den retlige handleevne delvist, er fortsat myndige.

En afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne vil

med den foreslåede ændring – uanset om der er tale om

en hel eller delvis handleevnefratagelse – skulle registreres

i skibsregistret for at opnå beskyttelse over for aftaler om

skibe, der i god tro indgås med den, der er frataget handle-

evnen.

Der er ikke i øvrigt ved forslaget tilsigtet nogen ændring

af gældende ret.

Til nr. 4

Ved pantsætning af skibe anvendes i dag såvel negotiable

som ikke-negotiable pantebreve. For de negotiable pantebre-

ves vedkommende er visse retsvirkninger knyttet til ihænde-

havelsen af selve det fysiske dokument. Der er i dag ikke

nogen forpligtelse for kreditor til at registrere transporten af

pantebrevet til en ny kreditor. Den nye kreditors rettigheder

vil fremgå af ihændehavelsen af pantebrevet med den efter-

følgende transport.

Sølovens § 35, stk. 2, fastsætter, at negotiable pantebreve

kun kan udslettes ved fremlæggelse af bl.a. pantebrevet i

kvitteret stand. Begrundelsen herfor er, at der er knyttet

særlige retsvirkninger til ihændehavelsen af pantebrevet og

transportpåtegninger på dette. Det fremgår af § 35, stk. 2,

2. pkt., i søloven, at pantebreve til statskassen og de af

staten etablerede låneinstitutioner dog kan udslettes efter

bestemmelse af skibsregistrator mod kvittering fra den, der

er berettiget ifølge skibsregistret.

Lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og

en række andre love indeholder en række ændringer af sø-

loven, som ikke er sat i kraft, som f.eks. at registrering i

skibsregistret skal tjene som sikringsakt ved rettigheder over

digitale negotiable pantebreve, herunder ejerpantebreve, i

stedet for rådighedsberøvelse og som sikringsakt i stedet for

underretning til debitor (såkaldt denunciation) i forhold til

ikke-negotiable pantebreve.

Der er ikke i dag regler om udslettelse af digitale pante-

breve eller udslettelse af underpant i digitale ejerpantebreve.

Når et dokument kun eksisterer ”digitalt”, er registrering

af en efterfølgende transport nødvendig for at sikre sig mod

retsforfølgning og andre aftaleerhververe, samt for at sikre

skyldneren en mulighed for at kunne betale til rette kreditor

med frigørende virkning.

I og med at digitaliseringen vil medføre, at pantebreve

fremover kun eksisterer digitalt, vil det ikke være muligt

at foretage håndpantsætning. Derudover er underpant ikke

en rettighed over et skib, men derimod en rettighed over et

ejerpantebrev.

Som det fremgår ovenfor, giver lov nr. 526 af 7. juni

2006 mulighed for at stifte digitale pantebreve og underpant

i digitale ejerpantebreve i det digitale skibsregister. Derfor

bør det også være muligt at udslette digitale pantebreve og

underpant i digitale ejerpantebreve i det digitale skibsregi-

ster.

Det foreslås, at

§ 35, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således, at det

tilføjes, at et digitalt negotiabelt pantebrev og underpantsæt-

ning af digitale ejerpantebreve vil kunne udslettes på grund-

lag af en digital kvittering fra den, der er berettiget ifølge

skibsregistret, om, at det registrerede kan udslettes. Ønsker

en kreditor, der har fået transporteret et pantebrev, selv at

sikre sin ret, kan dette kun ske ved registrering. Det foreslås

derfor, at de nuværende regler kun opretholdes ved eksister-

ende negotiable pantebreve i papirform, herunder kræves for

udslettelse af sådanne fortsat fremlæggelse af pantebrevet i

kvitteret stand.

Hvor det i dag ikke er nødvendigt at registrere en over-

dragelse af et negotiabelt pantebrev, bliver det efter de nye

regler nødvendigt som sikringsakt. For digitale pantebreve,

som er omsætningspapirer, og underpant er sikringsakten

således registrering i skibsregistret.

Overgangen til digitale negotiable pantebreve vil ske på

en bestemt dato. Alle nye negotiable pantebreve med pant

i skibe, udstedt efter denne dato, skal være digitale. Eksister-

ende registrerede negotiable pantebreve bevarer fortsat deres

gyldighed og de hidtil gældende regler vil finde anvendelse

for disse pantebreve. Det er hensigten, at digitaliseringen

indføres på én gang, og at alle anmeldelser om ændringer til

pantebreve medfører konvertering.

Til nr. 5

Efter sølovens § 36, stk. 1, regnes en registrerings rets-

virkninger fra den dag, da dokumentet er anmeldt til skibs-

registrator, hvis intet andet er bestemt. I dag anses dokumen-

ter, der anmeldes til registrering og er indført i dagbogen

i skibsregistret inden kl. 14 for anmeldt den pågældende

dag, jf. § 16 i bekendtgørelse nr. 41 af 22. januar 1999 om

skibsregistrering, som senest ændret ved bekendtgørelse nr.

956 af 13. september 2019.

Det digitale skibsregister er udviklet sådan, at når et doku-

ment anmeldes til registrering, så angives både en dato og

et klokkeslæt for anmeldelsen. Det betyder, at retsvirknings-

tidspunket fremover vil blive angivet med en dato og et

klokkeslæt. Når registreringen fremover indføres i skibsre-

gistret, så vil den ikke indføres i en dagbog, men blot i det

digitale system.

På den baggrund foreslås sølovens

§ 36, stk. 1,

ændret, så

det fremgår af bestemmelsen, at registreringens retsvirknin-

ger regnes fra den dato og det klokkeslæt, hvor dokumentet

er anmeldt.

Det gælder uanset om dokumentet er anmeldt i det digitale

skibsregister ved brug af digital signatur eller om anmeldel-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sen er foretaget på papir og sendt til skibsregistret, som

derefter forestår anmeldelsen i det digitale system. Om fast-

sættelse af anmeldelsestidspunkt for anmeldelser modtaget

på papir og dermed uden om det digitale system henvises til

de specielle lovbemærkninger til § 11, nr. 6, i dette lovfor-

slag.

Til nr. 6

Det fremgår af sølovens § 36, stk. 2, 1. pkt., at Søfarts-

styrelsen kan fastsætte regler om fastsættelse af anmeldel-

sestidspunkt på klokkeslæt. Hjemlen er udnyttet i forbindel-

se med registrering af registerskift mellem det almindelige

skibsregister og Dansk Internationalt Skibsregister, jf. be-

kendtgørelse nr. 1105 af 28. august 2018 om ændring af

bekendtgørelse om skibsregistrering.

Ordningen om hyppige registerskift anvendes i dag for

passagerskibe, som på en rute sejler passagerer både mellem

to danske havne og mellem en dansk havn og en udenlandsk

havn. F.eks. hvis der sejles passagerer mellem København

og Rønne, så er der tale om passagertransport mellem 2

danske havne og skibet kan ikke udføre sådan sejlads som

registret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), jf. § 4 i

lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 390 af 1. april 2020. Derefter sejler det samme skib

videre med passagerer fra Rønne til Sassnitz. På den sidste

sejlads kan sejladsen foretages som registreret i DIS. For

at give erhvervet mulighed for at anvende sine skibe på

en kommercielt hensigtsmæssig måde og gøre det praktisk

muligt at skifte skibet fra det ene til det andet register, er det

bestemt at hyppige registerskift kan anmeldes på klokkeslæt

før skiftet rent faktisk foretages. Dette sker ofte op til 1

måned før registerskiftet planlægges at skulle ske. Samtidig

er det bestemt, at ændringen får retsvirkning på det angivne

tidspunkt forudsat at registerskiftet efterfølgende registreres

af skibsregistret. Det sidste har været en forudsætning for,

at ordningen kan anvendes, uden skibsregistret skulle kunne

døgnbemandes og forpligte sig til at gennemføre en registre-

ring på ét bestemt tidspunkt. Det digitale skibsregister er

udviklet sådan, at denne type af registrering skal gennem-

føres manuelt af skibsregistrator. Det skyldes, at det hidtil

er vurderet, at det økonomisk og praktisk er mest hensigts-

mæssigt, at denne type af registreringer ikke kan afsluttes

rent digitalt. Ordningen anvendes af omkring fire til fem

skibe. Antallet af registerskift er helt afhængigt af sæson og

anvendes oftest i ferieperioder.

Efter sølovens § 36, stk. 2, 2. pkt., kan Søfartsstyrelsen

dog fastsætte regler om anmeldelsestidspunkt, der afviger

herfra, for dokumenter, som modtages i papirform. Den

hjemmel er ikke særskilt udnyttet, da hovedreglen i sølovens

§ 36, stk. 1, hvorefter en registrerings retsvirkning regnes fra

den dag, dokumentet er anmeldt, anvendes efter gældende

ret.

Sølovens

§ 36, stk. 2,

foreslås nyaffattet således, at det

fremgår, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om anmel-

delsestidspunkt, herunder anmeldelsestidspunkt på klokke-

slæt for anmeldelser modtaget på papir og retsvirkningerne

heraf.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af

ordningen om hyppige registerskift.

Ændringen har til formål at sikre mulighed for et hensigts-

mæssigt samspil mellem digitale anmeldelser og anmeldel-

ser på papir. Uanset om anmeldelsen sker digitalt eller på

papir, så vil retsvirkningstidspunktet i det digitale skibsregi-

ster blive angivet med en dato og et klokkeslæt, jf. den fore-

slåede ændring af sølovens § 36, stk. 1, i dette lovforslags §

11, nr. 5. Det bør dog være muligt at fastsætte supplerende

bestemmelser om fastlæggelse af anmeldelsestidspunkter for

anmeldelser, som modtages på papir eller eventuelt på anden

måde.

Det bemærkes, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng

med sølovens § 36, stk. 4, hvorefter rettigheder, der overfø-

res fra et udenlandsk register i medfør af reglen i § 15, stk.

4, bevarer den retsstilling, som de havde før overførslen. Det

foreslås ikke ændret.

Anmeldelsestidspunktet bør som udgangspunkt registreres

så præcist, som administrative og tekniske forhold giver

mulighed for. Ved digital anmeldelse vil det være muligt at

angive tidspunktet som det bestemte klokkeslæt, med minut-

ters eller sekunders præcision, hvor anmeldelsen registres

som modtaget i det digitale skibsregister. Det samme er

imidlertid ikke muligt for anmeldelser på papir. Forskellen

er, at anmeldelser på papir ikke straks kan registreres i

det digitale skibsregister, men først registreres, når skibsre-

gistrator har modtaget, godkendt og oprettet anmeldelsen i

det digitale skibsregister.

Med den foreslåede ændring af sølovens § 36, stk. 1, i §

11, nr. 5, bliver det udgangspunktet, at en anmeldelse af et

dokument får et anmeldelsestidspunkt på dato og et klokke-

slæt og et registreringstidspunkt på dato og klokkeslæt. Med

forslaget til § 36, stk. 2, vil der fortsat kunne fastsættes reg-

ler om anmeldelsestidspunkt, hvorfor det er vurderingen, at

reglerne om hyppige registerskift og fastsættelse af et andet

retsvirkningstidspunkt end anmeldelsestidspunktet mellem

det almindelige skibsregister og Dansk Internationalt Skibs-

se. Ordningen blev indført ved § 16, stk. 5, i bekendtgørelse

nr. 1105 af 28. august 2018 om ændring af bekendtgørelse

om skibsregistrering.

Med forslaget vil der f.eks. også kunne fastsættes regler

om anmeldelsestidspunkt for papirdokumenter. Det forven-

tes, at der eksempelvis vil være behov for regler om, hvor-

dan anmeldelsestidspunktet og retsvirkningstidspunktet kan

regnes og altså hermed dokumentets prioritetsstilling. Ved

en digitalisering af skibsregistret forventes de fleste doku-

menter anmeldt elektronisk, hvilket betyder, at anmeldelsen

straks ved anmeldelse maskinelt tildeles anmeldelsestids-

punkt som en dato og et klokkeslæt. Dette er ikke muligt

for anmeldelser modtaget på papir, som først kan tildeles

et anmeldelsestidspunkt i systemet, når skibsregistrator op-

retter anmeldelsen i det digitale skibsregister. Det erindres,

at tildelingen af anmeldelsestidspunkt i systemet også er det

tidspunkt, det anmeldte kan ses i systemet og det tidspunkt

fra hvilket andre anmeldere af rettigheder over samme skib

kan se det anmeldte.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Der vil være en gruppe af personer og virksomheder, som

fordi de ikke kan få en digital signatur, ikke kan anmelde

digitalt. Den gruppe henvises til at foretage anmeldelse på

papir eller gennem en befuldmægtiget med en digital signa-

tur. Anmeldelser, der sker på papir, vil ikke få tildelt et

anmeldelsestidspunkt straks dokumentet modtages i skibsre-

gistret, men først fra det tidspunkt, når skibsregistrator ind-

lægger dokumentet i det digitale skibsregister. I stedet bør

det være muligt at udforme reglerne således, at dokumenter-

ne får anmeldelsestidspunkt og dermed prioritetsvirkning,

når skibsregistrator har lagt dokumenterne ind i det digitale

skibsregister. Det bemærkes, at det anses for uacceptabelt,

hvis rettigheder, der anmeldes på papir, skal kunne tillæg-

ges et anmeldelsestidspunkt og en prioritet på et tidligere

tidspunkt end det, hvor de indlægges i det offentligt tilgæn-

gelige digitale skibsregister. På den måde ville en rettighed

kunne få tilbagevirkende kraft og ville blive stillet bedre

end digitalt anmeldte rettigheder, som anmeldes efter papir-

anmeldelsen er modtaget i skibsregistret, men forud for at

papiranmeldelsen bliver anmeldt digitalt af skibsregistrator.

Den papirbaserede rettighed tænkes således tidligst at

kunne få et anmeldelsestidspunkt og dermed en prioritet fra

det tidspunkt, hvor skibsregistrator har anmeldt papirdoku-

mentet i det digitale skibsregister.

Herefter vil anmeldere af nye digitale dokumenter vedrø-

rende samme skib kunne se, at deres dokument skal respek-

tere og afvente skibsregistrators behandling af et anmeldt

papirdokument. Det vurderes, at skibsregistrators indlæggel-

se af dokumenterne i det digitale skibsregister bør ske med

den kortest mulige forsinkelse i forhold til det tidspunkt,

hvor de modtages i skibsregistret. Der vil derfor blive op-

stillet krav til skibsregistrators behandlingstider vedrørende

papirdokumenter, jf. sølovens § 39, stk. 3.

Der vil blive fastsat en daglig deadline til kl. 14.30 for alle

indleveringer af papirdokumenter, for at anmelder kan opnå

anmeldelsestidspunkt samme dag.

Papirdokumenter, som inden kl. 14.30 er indleveret med

PostNord på Søfartsstyrelsens åbningsdage, vil fra kl. 14.30

og senest kl. 18.00 blive gennemgået af skibsregistrator med

henblik på at konstatere, om der er flere anmeldelser, der

vedrører det samme skib, før anmeldelse sker i det digitale

skibsregister. Dette for at forhindre, at den tilfældige ræk-

kefølge, som modtagne breve håndteres i, fastlægger den

indbyrdes prioritetsstilling mellem eventuelt konkurrerende

rettigheder. Skibsregistrator vil derfor give eventuelle kon-

kurrerende rettigheder samme anmeldelsestidspunkt og der-

med samme prioritetsstilling.

Dokumenter, der indleveres med bud inden kl. 14.30 læg-

ges ind i systemet og får et anmeldelsestidspunkt i den

rækkefølge de modtages, og så tæt på det faktiske modtagel-

sestidspunkt som muligt.

Alle anmeldelser som foretages uden om det digitale

skibsregister, og som modtages efter kl. 14.30, anmelder

skibsregistrator i det digitale skibsregister straks ved begyn-

delsen af den næst følgende åbningsdag. Eventuelle konkur-

rerende rettigheder vil blive behandlet, som beskrevet for

dokumenter modtaget med Post Nord.

Det svarer til den gældende ordning, dog med den æn-

dring, at tidspunktet for seneste indlevering er ændret fra

kl. 14.00 til kl. 14.30 og der er fastsat et tidspunkt, hvor

dokumenter modtaget inden fristens udløb samme dag skal

være indlagt.

En sådan tillempet klokkeslætsregistrering af anmeldel-

sestidspunkt for papirdokumenter vurderes at kunne indgå

i et samspil med klokkeslætsregistrering af anmeldelsestids-

punkt for digitale anmeldelser på en tilfredsstillende og sik-

ker måde. I det omfang der måtte være behov for at modtage

dokumenter på anden måde end gennem det digitale skibs-

omfatte sådanne anmeldelser.

Ordningen vil stort set svare til, hvad der allerede gælder i

forhold til tinglysning.

Bortset fra rettigheder, der overføres fra et udenlandsk

tes det stadig, at registreringens retsvirkninger tidligst kan

regnes fra det tidspunkt, hvor det anmeldte dokument er

kommet frem, og indholdet er tilgængeligt for skibsregistra-

tor, jf. sølovens § 36, stk. 1.

Til nr. 7

Ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 blev der indsat regler om

digitale fuldmagter i sølovens § 39 d, hvis stk. 3 er sat i kraft

den 30. marts 2007, jf. bekendtgørelse nr. 245 af 21. marts

2007. § 39 d er nyaffattet ved lov nr. 205 af 5. marts 2019,

men er endnu ikke sat i kraft.

Med dette lovforslags § 11, nr. 8, foreslås at supplere

reglerne om fuldmagter, således at tilbagekaldelse på papir

af en fuldmagt først får retsvirkning fra det tidspunkt, hvor

skibsregistrator digitalt anmelder tilbagekaldelsen af fuld-

magten i skibsregistret.

Overskriften efter § 38 er ”Registreringens foretagelse”,

men vil således også indeholde bestemmelser om fuldmag-

ter.

Som følge heraf foreslås, at

overskriften

efter § 38 ophæ-

ves, og at der i stedet oprettes et særskilt kapitel 2 b om

registreringens foretagelse og fuldmagter.

Til nr. 8

Reglerne om fuldmagter er nyaffattet ved lov nr. 205 af 5.

marts 2019 og er reguleret i § 39 d.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at den, der er beret-

tiget til at råde over eller erklære sig om en ret over et

bestemt skib, kan give en anden person fuldmagt til at ud-

stede og anmelde dokumenter vedrørende den pågældende

ret til registrering, herunder afgive erklæringer vedrørende

skibet. Fuldmagten skal indsendes til skibsregisteret elektro-

nisk eller på papir. § 39 d, stk. 1, er endnu ikke sat i kraft.

Det digitale skibsregister er udviklet sådan, at en digitalt

udstedt fuldmagt kan anmeldes i skibsregistret ved brug af

digital signatur. Fuldmagter kan som angivet også indsendes

til skibsregistret på papir. I den situation har fuldmagten

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

først virkning i det digitale skibsregister efter, den er blevet

digitaliseret af skibsregistrator. Fuldmagter, som modtages

på papir inden kl. 14.30, vil løbende blive digitaliseret

af skibsregistrator hurtigst muligt efter modtagelsen og se-

nest samme dag kl. 18.00. Fuldmagter, som modtages efter

kl. 14.30, vil om muligt blive indlagt samme dag inden

kl. 18.00 og ellers hurtigst muligt den næstfølgende åbnings-

dag.

En fuldmagt kan anmeldes digitalt ved brug af digital

signatur og på papir. I begge tilfælde bliver fuldmagten regi-

streret og digitaliseret i skibsregistret. Det, at en fuldmagt

skal registreres i skibsregistret, indebærer, at fuldmagtsgiver

skal tilbagekalde fuldmagten ved henvendelse til skibsregis-

tret og således ikke alene ved meddelelse til fuldmagtshaver,

jf. aftalelovens § 13. En tilbagekaldelse kan også ske digitalt

ved brug af digital signatur eller på papir.

Der vil imidlertid være forskel på, om en fuldmagt tilba-

gekaldes digitalt ved brug af digital signatur eller om fuld-

magten tilbagekaldes på papir sendt pr. post eller e-mail til

skibsregistret. Ved en digital tilbagekaldelse registreres til-

bagekaldelsen straks, hvorimod en tilbagekaldelse på papir

først kan effektueres og dermed har virkning, når skibsre-

gistrator digitalt har tilbagekaldt fuldmagten i det digitale

skibsregister.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en ny

§ 39 e,

hvorefter tilbagekaldelse på papir af en fuldmagt

først får retsvirkning fra det tidspunkt, hvor skibsregistrator

digitalt anmelder tilbagekaldelsen af fuldmagten i skibsre-

gistret. Der er tale om en fravigelse af aftalelovens § 13.

Til nr. 9

Det følger af sølovens § 514, stk. 3, at hvis nogen undla-

der at efterkomme de pligter, der påhviler dem efter bestem-

melserne i kapitel 1 og 2 eller efter regler udstedt i medfør

heraf, kan skibsregistrator som tvangsmiddel pålægge de

pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Folketinget har vedtaget en række ændringer af søloven

dels ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 og dels ved lov nr. 205 af

5. marts 2019, som endnu ikke er sat i kraft. Ændringerne,

som vedrører digital skibsregistrering, vil, når de sættes i

kraft, bl.a. ændre kapitelinddelingen i sølovens regler om

skibsregistrering.

Efter gældende ret fremgår reglerne om skibsregistrering

af sølovens kapitel 2, og det er det kapitel, som der bl.a.

henvises til i den gældende § 514, stk. 3, i søloven. Sølovens

kapitel 2 vil imidlertid med ikraftsættelsen af reglerne om

digital skibsregistrering dels komme til at indeholde flere

bestemmelser dels blive opdelt i en række nye kapitler.

Efter gældende ret omfatter kapitel 2 om registrering i

skibsregistret reglerne i §§ 10-46 d. I det omfang reglerne

om digital skibsregistrering sættes i kraft vil kapitel 2 om

matrikulering alene indeholde reglerne i §§ 10-27. Herudo-

ver vil kapitel 2 a om rettighedsregistrering indeholde reg-

lerne i §§ 27 a-38, kapitel 2 b om registreringens foretagelse

og fuldmagter vil indeholde reglerne i §§ 39-40, kapitel 2 c

om præklusion, retsmidler m.v. vil indeholde reglerne i §§

41-46, og endelig vil kapitel 2 d om digital skibsregistrering

indeholde reglerne i §§ 46 a-46 e.

Som konsekvens af denne ændrede kapitelinddeling fore-

slås, at sølovens

§ 514, stk. 3,

ændres, så henvisningen er

i overensstemmelse med den nye kapitelinddeling, således

at skibsregistrator fortsat kan pålægge personer, som ikke

efterkommer de pligter, der følger af kapitlerne 1, 2, og 2 d.

Kapitel 2 a om rettighedsregistrering, kapitel 2 b om re-

gistreringens foretagelse og fuldmagter og kapitel 2 c om

præklusion, retsmidler m.v. skal ikke være underlagt tvang,

fordi skibsregistret blot vil afvise en registrering, hvis den

ikke lever op til de krav, der følger af reglerne, herunder

vil skibsregistret heller ikke acceptere en anmeldelse fra en

ikke-berettiget, hvis der ikke foreligger en fuldmagt.

Med kapitel 2 d indføres nye pligter, som digital anmel-

delse af dokumenter.

Til § 12

Til nr. 1

Ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 blev der foretaget en række

ændringer i søloven, som endnu ikke er trådt i kraft, idet æn-

dringerne afventer den eksterne idriftsættelse af det digitale

skibsregister. Der blev bl.a. foretaget ændringer i sølovens §

35, stk. 2, 2. pkt., og der blev indsat en ny overskrift efter §

38.

Idet den interne idriftsættelse af det digitale skibsregister

har vist behov for yderligere ændringer i sølovens § 35,

stk. 2, 2. pkt., og overskriften efter § 38, er der med dette

lovforslags § 1, nr. 4 og 7, foreslået ændringer hertil.

I lyset af de ændringer, der foretages med dette lovforslag,

foreslås, at

§ 1, nr. 10 og 17,

i lov nr. 526 af 7. juni 2006,

ophæves.

Der blev samtidig ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 vedtaget

en anmelderordning i §§ 39 a, 39 b og 39 c, som supple-

rer fuldmagtsordningen, da den giver mulighed for, at an-

meldere, der er autoriseret af Søfartsstyrelsen, kan udstede

og anmelde dokumenter forsynet med anmelderens digitale

signatur vedrørende rettigheder i skibe til skibsregistret. Be-

stemmelsen gør det således muligt, at andre end rettigheds-

haveren kan underskrive på vegne af den berettigede, uden

at der er indsendt fuldmagt til skibsregistret. Bestemmelsen

er endnu ikke sat i kraft.

Det foreslås tillige, at

§§ 39 a, 39 b og 39 c

som er affattet

ved § 1, nr. 18, i lov nr. 526 af 7. juni 2006, ophæves. For

begrundelse for at ophæve ordningen henvises til de almin-

delige bemærkninger i pkt. 2.7.4.

Det vil derefter kun være muligt at udstede og anmelde

dokumenter på vegne af andre med en fuldmagt anmeldt i

det digitale skibsregister.

Til § 13

Til nr. 1

Det følger af § 6, stk. 1, i værgemålsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1122 af 28. maj 2021, at en person – i forbindelse

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

med iværksættelse af værgemål efter lovens § 5, der omfat-

ter økonomiske forhold – kan fratages den retlige handleev-

ne, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende

udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske inte-

resser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre

økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den retlige handleevne

kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender

(delvis handleevnefratagelse).

Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter

værgemålslovens § 6 skal tinglyses i personbogen for at

opnå beskyttelse over for aftaler, der i god tro indgås med

den umyndige, jf. § 48, stk. 1, i tinglysningsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014 med senere æn-

dringer. Ejer den, der er frataget den retlige handleevne, fast

ejendom, skal afgørelsen tillige tinglyses på ejendommen, i

det omfang den faste ejendom er omfattet af fratagelsen af

den retlige handleevne, jf. tinglysningslovens § 48, stk. 2.

Efter § 28, stk. 3, i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1505 af 17. december 2018, skal afgørelser om fratagelse

af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 tillige

registreres i skibsregistret for at få gyldighed over for aftaler

om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.

Det fremgår af værgemålslovens § 6, stk. 3, at en afgørel-

se om fratagelse af den retlige handleevne skal tinglyses,

jf. tinglysningslovens § 48. Det vurderes hensigtsmæssigt,

at det i værgemålslovens bestemmelse også angives, at afgø-

relser om fratagelse af den retlige handleevne, således som

den gældende bestemmelse i § 28, stk. 3, i søloven foreskri-

ver, tillige skal registreres i skibsregistret i tilfælde hvor den,

der er frataget den retlige handleevne, ejer skibe, som er re-

gistreret i skibsregistret i henhold til sølovens bestemmelser.

Det foreslås derfor – af ordensmæssige grunde – at der i

værgemålslovens

§ 6, stk. 3,

indsættes en henvisning til den

allerede gældende registreringspligt efter sølovens § 28, stk.

Det forudsættes, at der med hjemmel i værgemålslovens §

40, nr. 1, administrativt vil blive fastsat regler om, at pligten

til at foretage registrering i skibsregistret påhviler værgen

for den, der er frataget den retlige handleevne.

Til § 14

Til nr. 1

I dag er e-handelsdirektivets art. 3, stk. 2, implemente-

ret i dansk ret ved e-handelslovens § 4. Bestemmelsen i

e-handelsloven fastsætter i sin nuværende udformning, at

en tjenesteyder etableret i et andet EU-land, der leverer

en informationssamfundstjeneste, er helt undtaget fra over-

holdelse af danske regler inden for EU og EØS, selvom

tjenesten retter sig mod Danmark. I praksis betyder dette,

at Forbrugerombudsmanden kun kan håndhæve f.eks. mar-

kedsføringsloven over for e-handelsvirksomheder etableret i

Danmark eller helt uden for EU.

Ifølge EU-Domstolens fortolkning af e-handelsdirektivets

art. 3, stk. 2, er artiklen dog ikke en regel om lovvalg, men

medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der f.eks. dri-

ver hjemmesider med online handel, ikke undergives krav,

der er strengere end efter lovgivningen i den medlemsstat,

hvor virksomheden er etableret.

Den nuværende implementering af art. 3, stk. 2, i e-han-

delslovens § 4, er således mere vidtgående, end hvad der

følger af EU-Domstolens praksis, da det efter § 4 i e-han-

delsloven ikke er muligt for Forbrugerombudsmanden at

håndhæve danske regler over for udenlandsk etablerede tje-

nesteudbydere, uanset, at de danske regler ikke er strengere

end i tjenesteyderens etableringsland.

Det foreslås derfor at ændre ordlyden i e-handelslovens

§ 4, så det fremgår, at adgangen for en tjenesteyder, der

er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Uni-

on/Det Europæiske samarbejde til at levere en informations-

samfundstjeneste, ikke må begrænses af grunde, der henhø-

rer under det koordinerede område, jf. § 2, nr. 8, selvom

tjenesten retter sig mod Danmark, jf. dog §§ 5 og 6.

Det koordinerede område er nærmere defineret i direkti-

vets art. 2, litra h, 1. led. Der henvises i den forbindelse til

de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.

For så vidt angår den foreslåede ændring af e-handelslo-

ven, vil ændringen vil bevirke, at Forbrugerombudsmanden

kan behandle og retsforfølge overtrædelser af den forbru-

gerbeskyttende lovgivning begået af virksomheder, som er

etableret i et andet EU-land, i stedet for at udarbejde en

anmodning til myndighederne i etableringslandet, såfremt

de danske regler ikke er strengere end i virksomhedens etab-

leringsland.

Til § 15

Til nr. 1

Der er ikke i gældende ret regler om, at Erhvervsstyrelsen

kan indgå aftale med Kirkeministeriet om indhentelse af

oplysninger med henblik på registrering og offentliggørelse

af oplysningerne i CVR.

Det følger af CVR-lovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt., at en

juridisk person, som i henhold til anden lovgivning er for-

pligtet til at registrere reelle ejere, skal være registreret i

CVR.

Det fremgår af CVR-lovens § 11, stk. 1, hvilke grundda-

ta, der registreres i CVR, herunder navn, adresse, bopæls-

land, statsborgerskab og CPR- eller CVR-nummer for fuldt

ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmed-lemmer,

hvis oplysningerne registreres i henhold til denne lov eller

regler udstedt i medfør af denne lov eller i henhold til anden

lovgivning.

I dag er f.eks. menighedsråd i medfør af § 1, stk. 7, i

fondsloven, der henhører under Justitsministeriet, forpligtet

til at registrere menighedsrådets reelle ejere, dvs. bestyrel-

sesmedlemmerne af menighedsrådet.

Det foreslås i et nyt

stk. 9,

at Erhvervsstyrelsen kan indgå

aftale med Kirkeministeriet om indhentelse af oplysninger

med henblik på registrering og offentliggørelse af oplysnin-

gerne i CVR, jf. stk. 1, nr. 7.

Dermed tilvejebringes der en hjemmel til, at oplysninger

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

indhentes ved, at Kirkeministeriet kan få adgang til løbende

at overføre og vedligeholde oplysninger i CVR for så vidt

angår de juridiske personer, som hører under Kirkeministeri-

ets ressort.

Til nr. 2

Der er i gældende ret hverken regler om, at Erhvervssty-

relsen kan indgå aftale med Kirkeministeriet om indhentelse

af oplysninger eller om vedligeholdelse af sådanne oplys-

ninger.

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 1, i CVR-loven

at for juridiske enheder, der er anført i CVR-lovens § 3, nr.

1, 2, 3 og 7, vedligeholdes grunddata af Erhvervsstyrelsen i

samarbejde med told- og skatteforvaltningen.

Det foreslås, at der i

stk. 1

efter told- og skatteforvaltnin-

gen indsættes en henvisning til det nye stk. 5, som foreslået

i lovens § 15, nr. 3, hvorefter oplysninger, som er indhentet

fra Kirkeministeriet, som f.eks. om menighedsråd, vedlige-

holdes af Kirkeministeriet.

Til nr. 3

Der er i gældende ret hverken regler om, at Erhvervssty-

relsen kan indgå aftale med Kirkeministeriet om indhentelse

af oplysninger eller om vedligeholdelse af sådanne oplys-

ninger.

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 1, i CVR-loven,

at for juridiske enheder, der er anført i CVR-lovens § 3, nr.

1, 2, 3 og 7, vedligeholdes grunddata af Erhvervsstyrelsen i

samarbejde med told- og skatteforvaltningen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 5,

hvorefter oplys-

ninger, der er indhentet fra Kirkeministeriet, vedligeholdes

af Kirkeministeriet. Det vedrører f.eks. oplysninger for me-

nighedsråd.

Med lovens § 15, nr. 2, foreslås endvidere at der i CVR-

lovens § 12, stk. 1, efter told- og skatteforvaltningen indsæt-

tes en henvisning til det nye stk. 5.

Til nr. 4

Det fremgår af CVR-lovens § 18, stk. 8, 1. pkt., at oplys-

ning om antal ansatte videregives til private i intervaller.

Det foreslås, at

stk. 8, 1. pkt.,

affattes således, at oplysning

om antal ansatte og antal årsværk kan videregives til private.

Oplysning om antal ansatte og antal årsværk videregives

til private i konkrete tal og ikke længere i intervaller.

Til § 16

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli

2022, dog stk. 2 og 4.

Efter det foreslåede stk. 1 er det lovens §§ 11, nr. 1 og 3,

12, 13, 14 og 15, nr. 4, der træder i kraft den 1. juli 2022.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens §§ 1-10 træder i kraft den 1.

januar 2023.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 4, har virkning for regnskabs-

år, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. Ved den

første indberetning efter den 1. januar 2023 skal en virk-

somhed i oversigten efter årsregnskabslovens § 99 b, som

affattet ved lovforslagets § 4, nr. 1, medtage oplysninger for

det pågældende regnskabsår. Ved indberetning for følgende

regnskabsår skal i oversigten medtages oplysninger for de

foregående regnskabsår, indtil oversigten opfylder kravene i

årsregnskabslovens § 99 b.

Dette medfører, at en virksomhed første gang den skal gi-

ve oplysninger efter årsregnskabslovens § 99 b efter lovens

ikrafttræden, kan nøjes med at angive oplysninger for det

pågældende regnskabsår. Der stilles dermed ikke krav om at

give oplysninger for de fire foregående regnskabsår.

Det betyder, at virksomheden det første år blot skal med-

tage oplysninger for det pågældende regnskabsår i den

krævede oversigt. I de efterfølgende fire regnskabsår skal

virksomheden løbende supplere oversigten med oplysninger

for de regnskabsår, for hvilke den har de pågældende op-

lysninger. Virksomheden vil således først skulle give den

fuldstændige 5-års oversigt, jf. årsregnskabslovens § 99 b,

i årsrapporten for det femte regnskabsår efter kravet finder

anvendelse.

Det foreslås i

stk. 4,

at erhvervsministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttrædelsen af §§ 11, nr. 2, 4-9, og § 15, nr.

1-3. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft

på forskellige tidspunkter.

Det skyldes, at bestemmelserne om digital skibsregistre-

ring skal kunne sættes i kraft for Grønland og Danmark

samtidig, idet der for Danmark og Grønland er tale om et

fælles skibsregister.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at erhvervsministeren fast-

sætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 15, nr. 1-3, som

indeholder bestemmelser, der vedrører indhentelse af oplys-

ninger til CVR. Det skyldes, at indhentelse af oplysninger

til CVR vil nødvendiggøre en ændring af Erhvervsstyrelsens

it-systemer.

Til § 17

Den foreslåede § 17 angiver lovens territoriale gyldig-

hedsområde.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Visse dele af loven kan således

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske

og grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at lovens §§ 1-14 ved konge-

lig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Efter

det foreslåede

2. pkt.

kan loven endvidere sættes i kraft på

forskellige tidspunkter.

Grønland har overtaget CVR-loven, hvorfor det foreslås,

at § 15 ikke skal kunne sættes i kraft for Grønland ved

kongelig anordning.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at lovens §§ 5-10 og 14 ved

kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ger. Efter det foreslåede

2. pkt.

kan loven endvidere sættes i

kraft på forskellige tidspunkter.

Færøerne har overtaget selskabs-, regnskabs- og reviso-

rområdet samt CVR-loven, hvorfor det foreslås, at lovens §§

1-4 og 15 ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne.

Lovens §§ 11 og 12, kan heller ikke sættes i kraft for

Færøerne. Dette beror på, at Færøerne har overtaget skibsre-

gistrering. Regler herom er derfor et færøsk særanliggende.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1952

af 11. oktober 2021, som ændret ved § 16 i lov

2601 af 28. december 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 80.

Kapitalejere har ret til at møde på general-

forsamlingen ved fuldmægtig.

§ 80, stk. 1 og 2,

affattes således:

»Kapitalejere har ret til at møde på generalfor-

samlingen ved fuldmægtig.

Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret

fuldmagt. En nominee, jf. § 104, stk. 3, anses

ikke for at være fuldmægtig for de fysiske eller

juridiske personer (klienter), som nominee�½en i er-

hvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af.

Stk. 2.

En fuldmagt skal kunne tilbagekaldes til

enhver tid. Tilbagekaldelsen skal ske skriftligt og

kan ske ved henvendelse til kapitalselskabet. Ka-

pitalejere kan udpege en fuldmægtig og tilbage-

kalde fuldmagten elektronisk.«

Stk. 2.

Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig

og dateret fuldmagt. En fuldmagt skal kunne tilba-

gekaldes til enhver tid. Tilbagekaldelsen skal ske

skriftligt og kan ske ved henvendelse til kapitals-

elskabet. Kapitalejere kan udpege en fuldmægtig

og tilbagekalde fuldmagten ad elektronisk vej.

Stk. 3-4.

---

§ 104.

Stk. 1-2.

---

Stk. 3.

I aktieselskaber har en aktionær, som i

erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af

andre fysiske eller juridiske personer (klienter), ret

til at udøve sine stemmerettigheder i tilknytning til

nogle af aktierne på en måde, der ikke er identisk

med udøvelsen af stemmerettighederne i tilknyt-

ning til andre aktier.

Stk. 4-5.

---

§ 104, stk. 3,

ændres »juridiske personer (kli-

enter),« til:

»juridiske personer (klienter) (nominee), ret til

at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne

i tilknytning til aktier, som ikke er ejet af nomi-

nee’en, men som er registreret i ejerbogen i nomi-

nee’ens navn, og«

§ 104, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Nominee’en, jf. 1. pkt. indestår for, og er på

begæring fra selskabet forpligtet til hurtigst muligt

at dokumentere, at nominee’en udøver stemmeret-

tighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og in-

struks fra ejeren af aktien.«

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 139 c.

I statslige aktieselskaber, i selskaber,

som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller an-

dre værdipapirer optaget til handel på et reguleret

marked i et land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område, og i store kapitalselska-

ber, jf. stk. 2, skal

1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i det øver-

ste ledelsesorgan og

2) det centrale ledelsesorgan udarbejde en poli-

tik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer,

jf. dog stk. 4-7.

Stk. 2.

Store kapitalselskaber er selskaber, der

overskrider to af følgende kriterier i 2 på hinanden

følgende regnskabsår:

1) En balancesum på 156 mio. kr.

2) En nettoomsætning på 313 mio. kr.

3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede

på 250.

Stk. 3.

Ved beregning af størrelserne i stk. 2

finder årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, anven-

delse.

Stk. 4.

For moderselskaber, der udarbejder kon-

cernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles

måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for kon-

cernen som helhed.

Stk. 5.

Et datterselskab, som indgår i en koncern,

kan undlade at opstille måltal og udarbejde en po-

litik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal

og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Stk. 6.

Ved opstilling af måltal, jf. stk. 1, nr. 1,

er statslige aktieselskaber omfattet af § 11, stk. 2, i

lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Stk. 7.

Kapitalselskaber, der i det seneste regn-

skabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejde-

re, kan undlade at udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på deres

øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

§ 139 c

affattes således:

»§

139 c.

I statslige aktieselskaber, i selskaber,

som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller an-

dre værdipapirer optaget til handel på et reguleret

marked i et land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område, og i store kapitalselska-

ber, jf. stk. 2, skal

1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for

andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer

af det underrepræsenterede køn i det øverste ledel-

sesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af

kvinder og mænd blandt generalforsamlingsvalgte

medlemmer i det øverste ledelsesorgan,

2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn på kapi-

talselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre

der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på

de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7, og

3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en poli-

tik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog

stk. 7.

Stk. 2.

Store kapitalselskaber er selskaber, der er

omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf.

årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

For moderselskaber, der udarbejder kon-

cernregnskab, skal beregningen i stk. 2 foretages

på baggrund af koncernregnskabet.

Stk. 4.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to

ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan,

jf. § 5, nr. 5. I selskaber, der har en direktion og

en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1, og i selskaber,

der har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111,

stk. 1, nr. 2, omfatter det første ledelsesniveau

under det øverste ledelsesorgan direktionen og de

personer, der organisatorisk er på samme ledelses-

niveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau

omfatter personer med personaleansvar, som refe-

rerer direkte til det første ledelsesniveau. I selska-

ber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr.

2, omfattes de personer, der organisatorisk er på

samme ledelsesniveau som direktionen, ikke af de

øvrige ledelsesniveauer.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 5.

Det øverste henholdsvis centrale ledelses-

organ skal opstille et nyt og højere måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn efter stk.

1, nr. 1 og 2, når selskabet har nået sit tidligere

opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshori-

sonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 6.

Ved opstilling af måltal, jf. stk. 1, nr. 1 og

2, er statslige aktieselskaber omfattet af § 11, stk.

1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Stk. 7.

Kapitalselskaber, der i det seneste regn-

skabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejde-

re, kan undlade at opstille måltal og udarbejde

en politik for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesni-

veauer.«

§ 345.

Udenlandske aktieselskaber, partnersel-

skaber og anpartsselskaber samt selskaber med en

tilsvarende selskabsretsform, der er hjemmehøren-

de i et EU- eller EØS-land, kan drive virksomhed

gennem en filial her i landet.

Stk. 2.

Andre udenlandske aktieselskaber, part-

nerselskaber og anpartsselskaber samt selskaber

med en tilsvarende selskabsform kan drive virk-

somhed gennem en filial her i landet, hvis dette

er hjemlet i international aftale, eller når Erhvervs-

styrelsen skønner, at der indrømmes danske kapi-

talselskaber tilsvarende ret i vedkommende land,

eller i øvrigt giver tilladelse hertil.

§ 367.

Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, § 3, stk.

1, §§ 10, 15 og 17, § 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2

og 3, § 33, stk. 4, § 38, stk. 2, § 42 a, § 44, stk. 1,

§ 49, stk. 3, § 49 a, stk. 1-4, § 50, stk. 1, § 51, stk.

1, 2 og 6, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §§ 54-56, § 57

a, stk. 1-3, § 58, § 58 a, stk. 3, 5 og 6, §§ 59-61,

89, 98 og 99, § 101, stk. 3, 4, 7 og 8, §§ 108 og

113-119, § 120, stk. 3, §§ 123, 125, 127-134, 138,

139-139 b, § 139 c, stk. 1, nr. 1, og § 139 d, stk.

1-4 og 6, § 160, 3. pkt., § 179, stk. 2, § 180, §

181, 3. pkt., § 182, stk. 3, § 190, stk. 2, 3. pkt., §

192, stk. 1, § 193, stk. 2, §§ 196, 198 og 202-204,

§ 205, stk. 1, § 206, § 207, stk. 3, § 210, § 214,

stk. 2 og 3, § 215, stk. 1, § 218, stk. 2, § 227, stk.

2, §§ 228 og 234, § 339, stk. 6, § 340, stk. 3, §

347, § 349, stk. 2 og 3, og §§ 354, 356, 357 og

§ 345

affattes således:

»§

345.

Udenlandske aktieselskaber, partnersel-

skaber og anpartsselskaber samt selskaber med en

tilsvarende selskabsform, kan drive virksomhed

gennem en filial her i landet.«

§ 367, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »139 c,

stk. 1, nr. 1«: » og 2«.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

359 straffes med bøde. Et selskabs opretholdelse

af dispositioner, der er truffet i strid med § 206

eller § 210, straffes med bøde.

Stk. 2-4.

---

§2

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar 2021,

som ændret ved § 8 i lov 2601 af 28. december

2021, foretages følgende ændringer:

§ 18 a.

I virksomheder, som har ejerandele,

gældsinstrumenter eller andre værdipapirer opta-

get til handel på et reguleret marked i et i et land

inden for Den Europæiske Union eller i et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finan-

sielle område, og i store virksomheder, jf. stk. 2,

skal

1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i det øver-

ste ledelsesorgan og

2) det centrale ledelsesorgan udarbejder en poli-

tik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf.

dog stk. 4-6.

Stk. 2.

Store virksomheder er virksomheder, der

overskrider to af følgende kriterier i 2 på hinanden

følgende regnskabsår:

1) En balancesum på 156 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på

250.

Stk. 3.

Ved beregning af størrelserne i stk. 2

finder årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, anven-

delse.

Stk. 4.

For modervirksomheder, der udarbejder

koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der op-

stilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1,

for koncernen som helhed.

Stk. 5.

En dattervirksomhed, som indgår i en

koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbej-

de en politik, jf. stk. 1, hvis modervirksomheden

opstiller måltal og udarbejder en politik for den

samlede koncern.

§ 18 a

affattes således:

»§

18 a.

I virksomheder, som har ejerandele,

gældsinstrumenter eller andre værdipapirer opta-

get til handel på et reguleret marked i et land in-

den for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, og i store virksomheder, jf. stk. 2, skal

1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for

andelen af medlemmer valgt af generalforsamlin-

gen eller tilsvarende forsamling, der er virksomhe-

dens øverste myndighed, af det underrepræsente-

rede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre

der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd

blandt disse medlemmer i det øverste ledelsesor-

gan,

2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn på virk-

somhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre

der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på

de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 6, og

3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en poli-

tik for at øge andelen af det underrepræsentere-

de køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog

stk. 6.

Stk. 2.

Store virksomheder er virksomheder, der

er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3,

jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

For modervirksomheder, der udarbejder

koncernregnskab, skal beregningen i stk. 2 foreta-

ges på baggrund af koncernregnskabet.

Stk. 4.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås

to ledelsesniveauer under det øverste ledelsesor-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 6.

Virksomheder, der i det seneste regn-

skabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejde-

re, kan undlade at udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på deres

øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

gan. Det første ledelsesniveau under det øverste

ledelsesorgan omfatter medlemmer af ledelsen,

der er registreret i Erhvervsstyrelsen, men ikke

er medlemmer af det øverste ledelsesorgan, og de

personer, der organisatorisk er på samme ledelses-

niveau. Det andet ledelsesniveau omfatter person-

er med personaleansvar, som refererer direkte til

det første ledelsesniveau.

Stk. 5.

Det øverste henholdsvis centrale ledelses-

organ skal opstille et nyt og højere måltal for an-

delen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1,

nr. 1 og 2, når det tidligere opstillede måltal er

nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den

forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 6.

Virksomheder, der i det seneste regn-

skabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejde-

re, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en

politik for at øge andelen af det underrepræsente-

rede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveau-

er.«

§ 23, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 18 a, stk.

1, nr. 1«:

»og

2«.

§ 23.

Medmindre strengere straf er forskyldt ef-

ter straffeloven, straffes overtrædelse af § 2, stk. 3,

2. pkt., § 6, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6-8, § 8, §

10, stk. 1, 4 og 5, §§ 11, 12, 15 a og 15 c, § 15 g,

stk. 3-6, § 18 a, stk. 1, nr. 1, § 19 c og § 19 d med

bøde. Den, der ikke efterlever et påbud efter § 19

g, straffes med bøde.

§3

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 984 af 20. september 2019, som ændret

ved § 11 i lov 2601 af 28. december 2021, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 41.

I erhvervsdrivende fonde, som har gælds-

instrumenter eller andre værdipapirer optaget til

handel på et reguleret marked i et land inden

for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, og i store erhvervsdrivende fonde, jf. stk.

2, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn i bestyrelsen og

§ 41

affattes således:

»§

41.

I erhvervsdrivende fonde, som har gælds-

instrumenter eller andre værdipapirer optaget til

handel på et reguleret marked i et land inden

for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, og i store erhvervsdrivende fonde, jf. stk.

2, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af vedtægtsudpe-

gede medlemmer af det underrepræsenterede køn

i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig forde-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2) udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledel-

sesniveauer, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 2.

Store erhvervsdrivende fonde er fonde,

der overskrider 2 af følgende kriterier i to på hin-

anden følgende regnskabsår:

1) En balancesum på 156 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på

250.

Stk. 3.

Ved beregning af størrelserne i stk. 2

finder årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, anven-

delse.

Stk. 4.

For moderfonde, der udarbejder eller la-

der udarbejde koncernregnskab, skal beregningen

i stk. 2 foretages på koncernniveau.

Stk. 5.

For moderfonde, der udarbejder koncer-

nregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles

måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for kon-

cernen som helhed.

Stk. 6.

Erhvervsdrivende fonde, der i det seneste

regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medar-

bejdere, kan undlade at udarbejde en politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn på

fondens øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

ling af kvinder og mænd blandt vedtægtsudpegede

medlemmer i bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog

stk. 6, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledel-

sesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling

af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer,

jf. dog stk. 6.

Stk. 2.

Store erhvervsdrivende fonde er fonde,

der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2,

nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

For moderfonde, der udarbejder eller la-

der koncernregnskab udarbejde, skal beregningen

af store erhvervsdrivende fonde efter stk. 2 foreta-

ges på baggrund af koncernregnskabet.

Stk. 4.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to

ledelsesniveauer under bestyrelsen. I erhvervsdri-

vende fonde, der har en direktion og en bestyrelse,

jf. § 37, stk. 2, omfatter det første ledelsesniveau

under bestyrelsen direktionen og de personer, der

organisatorisk er på samme ledelsesniveau som di-

rektionen. Det andet ledelsesniveau omfatter per-

soner med personaleansvar, som refererer direkte

til det første ledelsesniveau.

Stk. 5.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

efter stk. 1, nr. 1 og 2, når det tidligere opstillede

måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorison-

ten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Stk. 6.

Erhvervsdrivende fonde, der i det seneste

regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medar-

bejdere, kan undlade at opstille måltal og udarbej-

de en politik for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn på fondens øvrige ledelsesniveau-

er.«

§ 132, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 38,«:

»§ 41, stk. 1, nr. 1 og 2,«.

§ 132.

Overtrædelse af §§ 5, 13 og 15, § 21 a,

stk. 3, 5 og 6, § 26, stk. 2, § 34, stk. 2, § 37, stk.

3-5, § 38, § 42, stk. 3, §§ 49-51, § 52, stk. 3, § 53,

stk. 4, § 54, §§ 56-59, § 61, § 62, stk. 1, §§ 63 og

65-67, § 76, stk. 2, § 77, § 78, stk. 1 og stk. 6, 4.

pkt., § 80, § 83, 4. pkt., § 85, § 86, stk. 4, § 87,

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 116, stk. 2 og §§ 117 og 123-125 straffes med

bøde. Opretholdelse af dispositioner, der er truffet

i strid med § 87, straffes med bøde.

Stk. 2-6.

---

§4

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

838 af 8. august 2019, som ændret ved § 1 i lov

nr. 642 af 19. maj 2020 og lov nr. 741 af 30. maj

2020, foretages følgende ændringer:

§ 99 b.

Store virksomheder, der efter den selska-

bslovgivning, der er gældende for virksomheden,

er forpligtet til at opstille måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn i det øverste ledel-

sesorgan, skal oplyse om måltallet og redegøre

for status for opfyldelsen af det opstillede måltal,

herunder for, hvorfor virksomheden i givet fald

ikke har nået den opstillede målsætning.

Stk. 2.

Store virksomheder, der har en ligelig for-

deling af mænd og kvinder i det øverste ledelses-

organ, og som derfor ikke har pligt til at opstille et

måltal, skal oplyse herom i ledelsesberetningen.

Stk. 3.

Store virksomheder, der efter den selska-

bslovgivning, der er gældende for virksomheden,

er forpligtet til at udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på virk-

somhedens øvrige ledelsesniveauer, skal redegøre

for politikken. Redegørelsen skal indeholde oplys-

ninger om,

1) hvordan virksomheden omsætter sine politik-

ker for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn til handling, og

2) virksomhedens vurdering af, hvad der er op-

nået som følge af virksomhedens arbejde med

at øge andelen af det underrepræsenterede køn

i regnskabsåret, og virksomhedens eventuelle for-

ventninger til arbejdet fremover.

Stk. 4.

Store virksomheder, der har en ligelig

fordeling af mænd og kvinder på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer, og som derfor ikke har

pligt til at udarbejde en politik, skal oplyse herom

i ledelsesberetningen.

§ 99 b

affattes således:

»§

99 b.

Virksomheder, der efter den selskabs-

lovgivning, der er gældende for virksomheden, er

forpligtet til at opstille måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn, skal, uanset om virk-

somheden måtte opfylde betingelserne for at være

undtaget for forpligtelsen til at opstille måltal, i

ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balan-

cedagen over:

1) Det samlede antal medlemmer eksklusiv

eventuelt medarbejdervalgte medlemmer af det

øverste ledelsesorgan og hvor stor en andel i pro-

cent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

2) Det samlede antal personer på virksomhedens

øvrige ledelsesniveauer og hvor stor en andel i

procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

3) De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de fire foregåen-

de regnskabsår.

Stk. 2.

Virksomheder, der efter den selskabslov-

givning, der er gældende for virksomheden, er for-

pligtet til at opstille måltal for andelen af det un-

derrepræsenterede køn, skal udover oplysningerne

i oversigten efter stk. 1 oplyse:

1) Måltal i procent for andelen af det underre-

præsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, her-

under årstallet for hvornår måltallet forventes op-

fyldt.

2) Måltal i procent for andelen af det underre-

præsenterede køn på virksomhedens øvrige ledel-

sesniveauer, herunder årstallet for hvornår måltal-

let forventes opfyldt.

3) De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de fire foregåen-

de regnskabsår.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 5.

Redegørelsen efter stk. 1-4 skal gives i le-

delsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet

vælge at give redegørelsen

1) i en supplerende beretning i årsrapporten, jf. §

14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller

2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der

henvises i ledelsesberetningen.

Stk. 6.

En dattervirksomhed, som indgår i en

koncern, kan undlade at medtage oplysningerne

i sin ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed

opfylder oplysningskravene efter stk. 1-4. Anven-

des undtagelsen i 1. pkt., skal dattervirksomheden

oplyse dette, herunder hvilken modervirksomhed

der har medtaget redegørelsen, og hvor denne er

offentliggjort.

Stk. 7.

En virksomhed kan undlade at udarbej-

de en redegørelse for måltal og politikker for

det underrepræsenterede køn efter stk. 1-4, hvis

virksomheden oplyser om måltal og politikker for

det underrepræsenterede køn efter internationale

retningslinjer eller standarder, der indeholder op-

lysninger som anført i stk. 1-4.

Stk. 8.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-

ler om offentliggørelse af en redegørelse efter stk.

1-4 i en supplerende beretning i årsrapporten og

regler om revisors pligter i forhold til de oplysnin-

ger, som offentliggøres heri, jf. stk. 5, nr. 1. Er-

hvervsstyrelsen fastsætter desuden nærmere regler

om offentliggørelse på virksomhedens hjemmesi-

de af redegørelsen efter stk. 1-4, herunder regler

om opdatering af oplysningerne på hjemmesiden

og regler om revisors pligter i forbindelse med de

oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.

Stk. 9.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-

ler om, på hvilke betingelser en virksomhed efter

internationale retningslinjer eller standarder kan

oplyse om måltal og politikker for det underrepræ-

senterede køn.

§ 128. ---

Stk. 2.

§§ 76 a, 77, 99-99 b, 100 og 101 finder

tilsvarende anvendelse. Oplysninger efter § 99,

stk. 1, nr. 9, kan dog undlades. § 99 b finder ale-

ne anvendelse, når modervirksomheden vælger at

rapportere samlet for koncernen.

Stk. 3.

Virksomheder, der pr. balancedagen har

en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øver-

ste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige

ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten

efter stk. 1 angive dette.

Stk. 4.

Virksomheder, der efter den selskabslov-

givning, der er gældende for virksomheden, er

undtaget fra pligten til at opstille måltal som følge

af, at de i det seneste regnskabsår har beskæftiget

færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til

oversigten efter stk. 1 angive dette.

Stk. 5.

I tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal

virksomheden oplyse:

1) Status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2,

nr. 1.

2) De væsentligste handlinger foretaget i regn-

skabsåret for at opfylde måltallet.

3) Hvis det er relevant, årsagen til at måltallet

ikke er opfyldt.

Stk. 6.

Virksomheder, der skal oplyse måltal ef-

ter stk. 2, nr. 2, skal i tilknytning til oversigten

efter stk. 1 redegøre for virksomhedens politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn på

virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder:

1) Det væsentligste indhold af politikken.

2) De væsentligste handlinger som virksomhe-

den har foretaget i regnskabsåret for at nå måltal-

let og for at omsætte sin politik til handling.

3) Status for opfyldelsen af måltallet, og hvis det

er relevant, årsagen til at måltallet ikke er opfyldt.

Stk. 7.

Første gang virksomheden skal give

oplysninger efter stk. 1, skal virksomheden ale-

ne medtage oplysninger for det pågældende regn-

skabsår i oversigten efter stk. 1. I de efterfølgen-

de regnskabsår skal virksomheden supplere over-

sigten med oplysninger for tidligere regnskabsår,

hvor virksomheden har medtaget oplysninger i

oversigten efter stk. 1.«

§ 128, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »99-99 b,« til:

»99-99 a,«, og

3. pkt.

ophæves.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 3-5. ---

§5

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 2497 af 15. december 2021, som ændret

ved § 1 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 1

i lov nr. 2383 af 14. december 2021 og § 13 i lov

nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 79 a.

I finansielle virksomheder, finansielle

holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-

somheder, som har finansielle instrumenter opta-

get til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-

land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr.

eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabs-

år, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn i bestyrelsen og

2) udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på virksomhedens øvri-

ge ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

For virksomheder omfattet af stk. 1, der

udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt,

at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf.

stk. 1, for koncernen som helhed.

Stk. 3.

Et datterselskab, som indgår i en koncern,

kan undlade at opstille måltal og udarbejde en po-

litik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal

og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Stk. 4.

Virksomheder, der i det seneste regn-

skabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejde-

re, kan undlade at udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på deres

øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Stk. 5.

Såfremt en virksomhed både er omfat-

tet af denne bestemmelse og bestemmelserne om

kønsmæssig sammensætning i det øverste ledel-

sesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende

fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virk-

somheder, har denne bestemmelse forrang.

Stk. 6.

I virksomheder, som har nedsat et nomi-

neringsudvalg i medfør af § 80 a, påhviler pligten

i stk. 1, nr. 1, nomineringsudvalget

§ 79 a

affattes således:

»§

79 a.

I finansielle virksomheder, finan-

sielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-

virksomheder, som har finansielle instrumenter

optaget til handel på et reguleret marked i et EU/

EØS-land, eller som har en balancesum på 500

mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende

regnskabsår, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af medlemmer

valgt af generalforsamlingen eller tilsvarende for-

samling, der er virksomhedens øverste myndig-

hed, af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd blandt disse medlemmer i bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn på virksomhedens øvrige ledelses-

niveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af

kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer,

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på virksomhedens øvri-

ge ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig

fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledel-

sesniveauer, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

For moderselskaber, der udarbejder kon-

cernregnskab, skal beregningen i stk. 1 foretages

på baggrund af koncernregnskabet.

Stk. 3.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to le-

delsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledel-

sesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen

og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledel-

sesniveau omfatter personer med personaleansvar,

som refererer direkte til det første ledelsesniveau

under bestyrelsen.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 4.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

efter stk. 1, nr. 1 og 2, når virksomheden har nået

sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal,

når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er

udløbet.

Stk. 5.

Virksomheder, der i det seneste regn-

skabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejde-

re, kan undlade at udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på deres

øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 6.

Er en virksomhed både omfattet af denne

bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig

sammensætning i det øverste ledelsesorgan i sel-

skabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller i

lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har

denne bestemmelse forrang.

Stk. 7.

I virksomheder, som har nedsat et nomi-

neringsudvalg i medfør af § 80 a, påhviler pligten

i stk. 1, nr. 1 og 2, nomineringsudvalget.«

§ 373.

Stk. 2.

Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, §

16 f, stk. 1-3, § 23, stk. 5, 7 og 8, § 38 a, § 54, stk.

2, § 57, stk. 1, § 64, stk. 3, § 64 c, stk. 1, 3 og 5,

jf. stk. 1 og 3, § 64 d, stk. 1, 2 og 4-6, § 64 e, § 70,

stk. 1-4, § 70 a, stk. 1-3, § 71, stk. 1, § 71 a, stk.

1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2.

pkt., § 72 b, stk. 2 og 3, § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk.

2, § 75, stk. 1, 2. pkt., § 75 a, stk. 1, § 75 b, stk.

1, § 75 c, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk.

1-6, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk. 1-4, § 77 f, stk. 1

og 2, § 77 g, stk. 1 og 3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80,

stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80

b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 81 b, stk.

3, 5 og 6, § 85 b, stk. 3, 5 og 6, § 108, stk. 1-5, §

121, stk. 1, § 122, § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4,

2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, § 126

e, stk. 4, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, §

152 c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152

g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2-5 og stk. 7, 1. pkt.,

§ 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1,

2 eller 5, § 152 m, stk. 1, § 167, stk. 1, 2 og 4, §

175 b, stk. 1, 2, 4 og 9, § 182 d, § 182 e, stk. 2 og

stk. 7, 1. pkt., og § 182 f, § 183, stk. 1, 1. pkt., og

stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 3, og stk. 4,

1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,

og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3,

§ 373, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »79 a, stk. 1, nr.

1« til: »§ 79 a, stk. 1, nr. 1 og 2«.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199,

stk. 2 og 6, § 206, § 230 a, stk. 1-4, § 245 a, stk. 1

og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 247 a, stk.

9 og 10, § 259 a, § 264, stk. 2 og 3, § 266, stk. 1,

§ 268, stk. 1-4, § 269 c, § 283, stk. 1 og 2, §§ 312

og 312 b, § 336 a, stk. 3, 5 og 6, § 347 b, stk. 3 og

6, § 347 c, stk. 2, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk.

3, 1.-7. pkt., § 417 a, stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417

c, stk. 3, samt artikel 4 i Rådets forordning om

anvendelse af internationale regnskabsstandarder

og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om kreditvurderingsbureauer samt

artikel 28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49,

stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54,

stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6,

artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk. 1,

artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1.

afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk.

1 og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259,

stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit,

artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel

394, stk. 2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1

og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1,

1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1,

jf. artikel 435 og 436, artikel 437, stk. 1, artikel

438 og 439, artikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1,

artikel 442 og 444-450, artikel 451, stk. 1, artikel

431, stk. 3, artikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434,

1. afsnit, 2. og 3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel

471, stk. 1, artikel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk.

1, og artikel 501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni

2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter

og investeringsselskaber og artikel 5, stk. 1, artikel

6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10,

stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14

og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om do-

kumenter med central information om sammensat-

te og forsikringsbaserede investeringsprodukter til

detailinvestorer (PRIIP’er), straffes med bøde. På

samme måde straffes overtrædelse af meddelelses-

pligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 3-13.

§6

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr.

2710 af 7. december 2021, foretages følgende æn-

dringer:

§ 29.

I e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter,

som har finansielle instrumenter optaget til handel

på et reguleret marked i et land inden for Den

Europæiske Union eller i et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område,

eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller

derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal

bestyrelsen gøre følgende, jf. dog stk. 2-4:

1) Opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn i bestyrelsen.

2) Udarbejde en politik for at øge andelen af

det underrepræsenterede køn på instituttets øvrige

ledelsesniveauer.

Stk. 2.

For moderselskaber, der udarbejder kon-

cernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles

måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for kon-

cernen som helhed.

Stk. 3.

Et datterselskab, som indgår i en koncern,

kan undlade at opstille måltal og udarbejde en po-

litik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal

og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Stk. 4.

E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter,

der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre

end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en

politik for at øge andelen af det underrepræsente-

rede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk.

1, nr. 2.

§ 29

affattes således:

»§ 29.

I e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter,

som har finansielle instrumenter optaget til handel

på et reguleret marked i et land inden for Den

Europæiske Union eller i et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område,

eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller

derover i to på hinanden følgende regnskabsår,

skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af generalforsam-

lingsvalgte medlemmer af det underrepræsentere-

de køn i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig

fordeling af kvinder og mænd blandt generalfor-

samlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underre-

præsenterede køn på e-pengeinstituttets eller beta-

lingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer, medmin-

dre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd

på de øvrige ledelsesniveauer, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af

det underrepræsenterede køn på e-pengeinstituttets

eller betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog

stk. 5.

Stk. 2.

For moderselskaber, der udarbejder kon-

cernregnskab, skal beregningen i stk. 1 foretages

på baggrund af koncernregnskabet.

Stk. 3.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to le-

delsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledel-

sesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen

og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledel-

sesniveau omfatter personer med personaleansvar,

som refererer direkte til det første ledelsesniveau

under bestyrelsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

efter stk. 1, nr. 1 og 2, når e-pengeinstituttet eller

betalingsinstituttet har nået sit tidligere opstillede

måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for

den forventede opfyldelse er udløbet.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 5.

E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter,

der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre

end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en

politik for at øge andelen af det underrepræsente-

rede køn på deres øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 6.

Er et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut

både omfattet af denne bestemmelse og bestem-

melserne om kønsmæssig sammensætning i det

øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om er-

hvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervs-

drivende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.«

§ 152, stk. 1. –

Stk. 2.

Overtrædelse af § 21, stk. 1, § 22, § 25,

stk. 1 og 2, § 25 a, stk. 1-3, § 26, stk. 1, § 27, stk.

1, § 27 a, stk. 1, § 28, § 29, stk. 1, nr. 1, § 36, stk.

1, § 37, stk. 1, 3. pkt., § 38, stk. 1, 1. pkt., og stk.

2, § 40, § 43, stk. 1 og stk. 7, 4. pkt., og stk. 10,

§ 44, § 45, stk. 1 og 5 og stk. 8, 4. pkt., § 60, stk.

7, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 3, § 63, stk. 1 og

2, § 64, stk. 1, 3 og 4, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1-6,

§§ 68, 69, 70, 71 og 72, § 75, stk. 3, §§ 76-78 og

80, § 81, stk. 1, § 83, stk. 2, §§ 84, 85, 86, 87, 88

og 89, § 90, stk. 2-4, § 91, stk. 1-4, § 92, stk. 2

og 3, § 94, stk. 1 og 2, § 95, § 96, stk. 1-3, § 101,

stk. 1, § 110, stk. 1, § 117, § 118, stk. 1 og 2, §

120, stk. 1, § 121, stk. 2, 1. pkt., § 122, stk. 1 og

2, § 123, stk. 1 og 2, § 124, stk. 2 og 4, § 125, stk.

2-6, § 126, stk. 1, § 127, stk. 1-3, og § 128, stk.

1 og 5, samt artikel 3, stk. 1 og 1a, artikel 3a, stk.

3 og 4, artikel 3b, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, og ar-

tikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning 924/2009/EF af 16. september 2009 om

grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og

om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001,

artikel 3-6 og 8-9 i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012

om tekniske og forretningsmæssige krav til kre-

ditoverførsler og direkte debiteringer i euro og

om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om

grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-for-

ordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning nr. 2015/751/EU om interbankgebyrer for

kortbaserede betalingstransaktioner straffes med

bøde.

§ 152, stk. 2,

ændres »§ 29, stk. 1, nr. 1« til: »§

29, stk. 1, nr. 1 og 2«.

§7

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1718 af 27. november 2020, som

ændret ved § 4 i lov nr. 1940 af 15. december

2020, , § 3 i lov nr. 2382 af 14. december 2021

og § 14 i lov nr. 2601 af 28. december 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 58.

I investeringsforeninger og SIKAV’er,

hvor værdien af foreningens eller SIKAV’ens ak-

tiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i 2 på

hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn i bestyrelsen og

2) udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn i investeringsfor-

eningens eller SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 2.

Investeringsforeninger, der i det seneste

regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medar-

bejdere, kan undlade at udarbejde en politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn i

deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

§ 58

affattes således:

»§ 58.

I investeringsforeninger og SIKAV’er,

hvor værdien af foreningens eller SIKAV’ens akti-

ver er mindst 500 mio. kr. eller derover i to på

hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af generalforsam-

lingsvalgte medlemmer af det underrepræsentere-

de køn i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig

fordeling af kvinder og mænd blandt generalfor-

samlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn på investeringsforeningens eller SI-

KAV’ens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der

er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de

øvrige ledelsesniveauer, og

3) udarbejde en politik for at øge andelen af

det underrepræsenterede køn på investeringsfor-

eningens eller SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 2.

Investeringsforeninger, der i det seneste

regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medar-

bejdere, kan undlade at udarbejde en politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn på

deres øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 3.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to le-

delsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledel-

sesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen

og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledel-

sesniveau omfatter personer med personaleansvar,

som refererer direkte til det første ledelsesniveau

under bestyrelsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

efter stk. 1, nr. 1 og 2, når investeringsforeningen

eller SIKAV’en har nået sit tidligere opstillede

måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for

den forventede opfyldelse er udløbet.«

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 190.

Overtrædelse af § 3, stk. 1-6, § 4, stk.

1-4, § 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, §

12, stk. 4 og 5, § 18, stk. 2 og 4, § 28, stk. 1 og

4, § 37, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk.

1, 3, 4, 6 og 7, § 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk.

1-6, § 52, stk. 1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1.

pkt., og stk. 3, § 55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf.

stk. 3, nr. 1 og 2, § 58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1

og 2, § 64, stk. 1-4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk.

1, § 68, stk. 1, § 69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4,

§ 75, stk. 1, §§ 76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83,

stk. 1, § 84, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., § 85, §

86, stk. 1 og 2, § 87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.

3, 2. pkt., §§ 88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., §

93, § 94, stk. 1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102,

stk. 1, 3 og 4, § 103, stk. 1, § 103 a, § 104, stk.

1, § 105, stk. 1, §§ 107 og 108, § 109, stk. 5, §

114, stk. 1, 5 og 6, § 116, stk. 2, § 132, stk. 1, §§

139-141, § 142, stk. 1, 2 og 4, § 143, § 144, stk. 1

og stk. 2, 2. pkt., §§ 145, 147 og 148, § 149, stk.

1, 4 og 5, § 150, § 151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154

og 156, § 157, stk. 1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og §

160, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning. Overtrædelse af § 14 a, stk.

3, 5 og 6, §§ 38 og 46, § 48 a, stk. 1-6, § 48 b, §

48 c, § 51, stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk.

1, 1. pkt., og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og

stk. 3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk.

3, 1. og 2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, §

63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1, § 166, stk.

3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt., stk. 3, 1.-7. pkt., og stk.

5, og § 199, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2-8.

I §

190, stk. 1, 1.pkt.,

ændres »§ 58, stk. 1, nr.

1« til: »§ 58, stk. 1, nr. 1 og 2«.

§8

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse

nr. 2014 af 1. november 2021, § 4 i lov nr. 2382

af 14. december 2021 og § 2 i lov nr. 2383 af 14.

december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 65,

stk. 1-2.

–

Stk. 3.

Nomineringsudvalget skal

1) foreslå kandidater til valg til bestyrelsen,

§ 65, stk. 3, nr. 2,

ophæves.

Stk. 3, nr. 3-6, bliver stk. 3, nr. 2-5.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2) opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik

for, hvordan måltallet opnås,

3) fastlægge en politik for mangfoldighed i

bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet

i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrel-

sens medlemmer,

4) løbende og mindst en gang årligt vurdere be-

styrelsens størrelse, struktur, sammensætning og

resultater i forhold til de opgaver, der skal vareta-

ges, og rapportere og fremsætte anbefalinger til

eventuelle ændringer herom til den samlede besty-

relse,

5) løbende og mindst en gang årligt vurdere,

om den samlede bestyrelse har den fornødne kom-

bination af viden, faglig kompetence, mangfoldig-

hed og erfaring, og om det enkelte bestyrelses-

medlem lever op til kravene i § 68, og rapportere

og fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer

herom til den samlede bestyrelse og

6) løbende gennemgå bestyrelsens politik for ud-

vælgelse og udnævnelse af medlemmer af direkti-

onen, hvis en sådan politik er udarbejdet, og frem-

sætte anbefalinger til bestyrelsen herom.

Efter

§ 65

indsættes:

»§ 65 a.

I en operatør af et reguleret marked, der

er forpligtet til at nedsætte et nomineringsudvalg,

jf. § 65, stk. 1, skal nomineringsudvalget

1) opstille måltal for andelen af generalforsam-

lingsvalgte medlemmer af det underrepræsentere-

de køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for,

hvordan måltallet opnås, medmindre der er en li-

gelig fordeling af kvinder og mænd blandt gene-

ralforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn på operatørens øvrige ledelsesni-

veauer, medmindre der er en ligelig fordeling af

kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer,

3) udarbejde en politik for at øge andelen af

det underrepræsenterede køn på operatørens øvri-

ge ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig

fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledel-

sesniveauer.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to le-

delsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledel-

sesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen

og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledel-

sesniveau omfatter personer med personaleansvar,

som refererer direkte til det første ledelsesniveau

under bestyrelsen.

Stk. 3.

Nomineringsudvalget skal opstille et nyt

og højere måltal for andelen af det underrepræsen-

terede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når operatøren

har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt

måltal, når tidshorisonten for den forventede op-

fyldelse er udløbet.

Stk. 4.

Drives en operatør af et reguleret marked

som en juridisk person uden en bestyrelse, finder

stk. 1-3 tilsvarende anvendelse for det øverste le-

delsesorgan.«

§ 247.

Medmindre højere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtræ-

delse af § 9, stk. 1, § 23, stk. 1, § 24, § 25, 1. pkt.,

§ 26, stk. 1 og 3, § 27, stk. 1 og 3, § 29, stk. 1 og

3, §§ 30-33, § 34, stk. 1 og 2, § 35, stk. 1 og 2, §

38, stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40, 45 og 47, § 50, stk.

2, § 51, stk. 1, § 53, § 54, § 56, stk. 1 og 3, § 58,

stk. 1 og 4, § 58 a, § 59, stk. 1, § 61, stk. 3, § 63,

§ 64, stk. 1 og 3, § 65, stk. 1-6, § 66, stk. 1 og 2,

§ 67, § 68, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 71,

73, 75 og 76, § 77, stk. 2, § 78, stk. 1-3, §§ 79-82,

§ 86, stk. 1, § 88, § 89, stk. 1 og 2, §§ 90-93, 95

og 98-101, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, §§ 104, 106

og 107, § 108, stk. 1-3, § 109, § 110, stk. 1, § 111,

stk. 1, § 114, § 115, stk. 1-4, § 116, § 117, stk. 2-4,

§§ 118-120, § 121, stk. 1, §§ 122-125 og 127 a, §

129, stk. 1, § 130, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 131, §

132, stk. 1 og 4, §§ 133-135, § 136, stk. 1, 4 og 5,

§ 137, stk. 1, § 139, stk. 1, 3-5 og 7, § 140, § 140

a, § 142, stk. 1, § 145, § 146, stk. 1 og 2, § 147,

stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 147, stk. 4, jf. stk. 2,

jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 149-162 og § 241.

Stk. 2.

§ 247, stk. 1,

indsættes efter »§ 65, stk. 1-6,«:

» § 65 a, stk. 1, nr. 1 og 2,«.

§9

I lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

november 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2382

af 14. december 2021 og § 15 i lov nr. 2601 af 28.

december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 28.

I forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i Danmark, som har

finansielle instrumenter optaget til handel på et

reguleret marked i et land inden for Den Europæ-

iske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, eller som har

en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2 på

hinanden følgende regnskabsår, skal

1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i forvalte-

rens øverste ledelsesorgan og

2) det centrale ledelsesorgan udarbejde en poli-

tik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn i forvalterens ledelsesniveauer generelt, jf.

dog stk. 5-8.

Stk. 2.

En forvalter af alternative investerings-

fonde skal for hver alternativ investeringsfond,

som forvalteren er ansvarlig for, påse, at

1) fondens øverste ledelsesorgan har opstillet

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

i fondens øverste ledelsesorgan og

2) fondens centrale ledelsesorgan har udarbejdet

en politik for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn i fondens ledelsesniveauer generelt, jf.

dog stk. 5-8.

Stk. 3.

Stk. 2 finder kun anvendelse for alterna-

tive investeringsfonde med registreret hjemsted i

Danmark, som har aktiver med en samlet værdi på

500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende

regnskabsår.

Stk. 4.

Aktiver, som den alternative investerings-

fond har erhvervet via gearing, jf. § 3, stk. 1,

nr. 29, skal medregnes i opgørelsen over fondens

aktiver i henhold til stk. 3.

Stk. 5.

Såfremt en alternativ investeringsfond

forvaltes af en forvalter, der har udarbejdet en po-

litik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn i forvalterens ledelsesniveauer generelt, finder

stk. 2, nr. 2, ikke anvendelse, hvis fondens drift

udøves af ledelsesniveauet hos forvalteren.

§ 28

affattes således:

»§ 28.

I forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i Danmark, som har

finansielle instrumenter optaget til handel på et

reguleret marked i et land inden for Den Europæ-

iske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, eller som har

en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på

hinanden følgende regnskabsår, skal

1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for

andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer

af det underrepræsenterede køn i forvalterens

øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig

fordeling af kvinder og mænd blandt generalfor-

samlingsvalgte medlemmer af det øverste ledel-

sesorgan,

2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn på forval-

terens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er

en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de

øvrige ledelsesniveauer, og

3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en poli-

tik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, med-

mindre der er en ligelig fordeling af kvinder og

mænd på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, jf.

dog stk. 9.

Stk. 2.

En forvalter af alternative investerings-

fonde skal for hver alternativ investeringsfond,

som forvalteren er ansvarlig for, påse, at

1) fondens øverste ledelsesorgan har opstillet

måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte

medlemmer af det underrepræsenterede køn i fon-

dens øverste ledelsesorgan,

2) fondens centrale ledelsesorgan har opstillet

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

på fondens øvrige ledelsesniveauer, og at

3) fondens centrale ledelsesorgan har udarbejdet

en politik for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, jf.

dog stk. 9.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 6.

For moderselskaber, der udarbejder kon-

cernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles

måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, nr. 2, og

stk. 2, nr. 2, for koncernen som helhed.

Stk. 7.

Et datterselskab, som indgår i en koncern,

kan undlade at opstille måltal og udarbejde en

politik, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, hvis moder-

selskabet opstiller måltal og udarbejder en politik

for den samlede koncern.

Stk. 8.

Forvaltere af alternative investeringsfon-

de eller de fonde, som forvalteren forvalter, der i

det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end

50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en po-

litik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn i deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2,

og stk. 2, nr. 2.

Stk. 9.

Såfremt en forvalter eller alternativ in-

vesteringsfond både er omfattet af denne bestem-

melse og bestemmelser om kønsmæssig sammen-

sætning i det øverste ledelsesorgan m.v. i selska-

bsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om er-

hvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervs-

drivende virksomheder, har denne bestemmelse

forrang.

Stk. 3.

Stk. 2 finder kun anvendelse for alterna-

tive investeringsfonde med registreret hjemsted i

Danmark, som har aktiver med en samlet værdi

på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden

følgende regnskabsår.

Stk. 4.

Aktiver, som den alternative investerings-

fond har erhvervet via gearing, jf. § 3, stk. 1,

nr. 29, skal medregnes i opgørelsen over fondens

aktiver i henhold til stk. 3.

Stk. 5.

Såfremt en alternativ investeringsfond

forvaltes af en forvalter, der har udarbejdet en po-

litik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, finder

stk. 2, nr. 3, ikke anvendelse, hvis fondens drift

udøves af ledelsesniveauet hos forvalteren.

Stk. 6.

For moderselskaber, der udarbejder kon-

cernregnskab, skal beregningen i stk. 1 foretages

på baggrund af koncernregnskabet.

Stk. 7.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to

ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan,

jf. § 3, stk. 2, nr. 1, og stk. 3. I forvaltere eller

fonde, der har en direktion og en bestyrelse, og

i forvaltere eller fonde, der har en direktion og

et tilsynsråd, omfatter det første ledelsesniveau

under det øverste ledelsesorgan, direktionen og de

personer, der organisatorisk er på samme ledelses-

niveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau

omfatter personer med personaleansvar, som refe-

rerer direkte til det første ledelsesniveau under det

øverste ledelsesorgan. I forvaltere eller fonde, der

alene har en direktion, omfattes de personer, der

organisatorisk er på samme ledelsesniveau som

direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 8.

Det øverste henholdsvis centrale ledelses-

organ skal opstille et nyt og højere måltal for an-

delen af det underrepræsenterede køn efterstk. 1,

nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1 og 2, når forvalteren

henholdsvis den alternative investeringsfond har

nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt mål-

tal, når tidshorisonten for den forventede opfyldel-

se er udløbet.

Stk. 9.

Forvaltere af alternative investeringsfon-

de eller de fonde, som forvalteren forvalter, der i

det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end

50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en po-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

litik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på deres øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 10.

Er en forvalter eller alternativ investe-

ringsfond både omfattet af denne bestemmelse og

bestemmelser om kønsmæssig sammensætning i

det øverste ledelsesorgan m.v. i selskabsloven, lov

om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdriven-

de fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virk-

somheder, har stk. 1-9 forrang.«

§ 190. –

Stk. 2.

Overtrædelse af § 15, stk. 4, § 20, stk.

1-8, § 21, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3-5, §

22, stk. 1-3, § 27 a, stk. 1, § 27 b, stk. 1, § 27

c, stk. 1, § 28, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, §

28 a, § 136 a, stk. 3, 5 og 6, § 163, stk. 3, 5

og 6, og § 171, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7.

pkt., og artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8,

stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13,

stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning 1286/2014/EU om

dokumenter med central information om sammen-

satte og forsikringsbaserede investeringsprodukter

til detailinvestorer (PRIIP’er) samt artikel 4, stk.

1, artikel 6, artikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel

10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel

15, stk. 1-5, artikel 16, stk. 1-4 og 6, artikel 17,

stk. 1-6, 8 og 9, artikel 18, stk. 1, artikel 19-21

og 23, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel

26 og 27, artikel 28, stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5

og 7, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 3 og 4,

artikel 32, stk. 3 og 4, artikel 33, artikel 34, stk. 1

og 3, artikel 35, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk.

1-3, og artikel 44, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017

om pengemarkedsforeninger, straffes med bøde.

§ 190, stk. 2,

ændres »§ 28, stk. 1, nr. 1, og

stk. 2, nr. 1« til: »§ 28, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2,

nr. 1 og 2«.

§ 10

I lov om fondsmæglerselskaber og investerings-

service og -aktiviteter, jf. lov nr. 1155 af 8. juni

2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 2382 af 14.

december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 71.

I fondsmæglerselskaber og fondsmægler-

holdingvirksomheder, som har finansielle instru-

menter optaget til handel på et reguleret marked i

§ 71

affattes således:

»§

71.

I fondsmæglerselskaber og fondsmægler-

holdingvirksomheder, som har finansielle instru-

menter optaget til handel på et reguleret marked i

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

et land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, eller som har en balancesum

på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden

følgende regnskabsår, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn i bestyrelsen og

2) udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på virksomhedens øvri-

ge ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

For virksomheder omfattet af stk. 1, der

udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt,

at der opstilles måltal og udarbejdes en politik for

koncernen som helhed.

Stk. 3.

En dattervirksomhed, som indgår i en

koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbej-

de en politik, hvis modervirksomheden opstiller

måltal og udarbejder en politik for den samlede

koncern.

Stk. 4.

Virksomheder, der i det seneste regn-

skabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejde-

re, kan undlade at udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på deres

øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Stk. 5.

Er en virksomhed både omfattet af denne

bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig

sammensætning i det øverste ledelsesorgan i sel-

skabsloven, i lov om erhvervsdrivende fonde eller

i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har

stk. 1-4 forrang.

et land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, eller som har en balancesum

på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden

følgende regnskabsår, skal bestyrelsen

1) opstille måltal for andelen af medlemmer

valgt af generalforsamlingen eller tilsvarende for-

samling, der er virksomhedens øverste myndig-

hed, af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder

og mænd blandt disse medlemmer i bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn på virksomhedens øvrige ledelses-

niveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af

kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer,

3) udarbejde en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på virksomhedens øvri-

ge ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig

fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledel-

sesniveauer, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

For modervirksomheder, der udarbejder

koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1 foreta-

ges på baggrund af koncernregnskabet.

Stk. 3.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to le-

delsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledel-

sesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen

og de personer, der organisatorisk er på samme

ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledel-

sesniveau omfatter personer med personaleansvar,

som refererer direkte til det første ledelsesniveau

under bestyrelsen.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

efter stk. 1, nr. 1 og 2, når virksomheden har nået

sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal,

når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er

udløbet.

Stk. 5.

Virksomheder, der i det seneste regn-

skabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejde-

re, kan undlade at udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på deres

øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 6.

Er en virksomhed både omfattet af denne

bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig

sammensætning i det øverste ledelsesorgan i sel-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

skabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller i

lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har

stk. 1-5 forrang.«

§ 266.

Med bøde straffes overtrædelse af følgen-

de bestemmelser, medmindre højere straf er for-

skyldt efter den øvrige lovgivning:

1) § 67, § 71, stk. 1, nr. 1, § 79, stk. 1, 1. pkt., og

stk. 2, § 80, stk. 1, 3, 4 og 6, § 83, stk. 1 og 2, §

84, 1. og 2. pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89, stk.

1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §§ 92 og 94,

§ 95, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 96, stk. 1, §

98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, 2. pkt., §

101, stk. 1, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104, stk.

1, 2. pkt., §§ 106 og 107, § 108, stk. 1, § 109, stk.

1-6, § 110, stk. 1, 2 og 4, § 111, § 118, stk. 1, §§

119 og 140, § 141, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., § 142, §

143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2, § 146, § 147, stk.

1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., § 148, § 150, stk. 1 og stk.

2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., § 159, § 160, stk.

3 og 5, § 182, stk. 1, §§ 183 og 185, § 192, stk. 2

og 3, § 198, stk. 1, § 211, § 228, stk. 3 og 6, § 229,

stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4 og 5.

Stk. 1, nr. 2-4.

§ 266, stk. 1, nr. 1,

ændres »71, stk. 1, nr. 1«

til: »§ 71, stk. 1, nr. 1 og 2«.

§ 11

Søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 17.

december 2018, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.

526 af 7. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 205

af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:

§ 12.

Stk. 1-3. ---

Stk. 4.

Med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15,

stk. 3, 1. pkt., og §§ 22-39, 45 og 46 finder

bestemmelserne i dette kapitel, med de fornødne

lempelser, tilsvarende anvendelse ved registrering

i fartøjsfortegnelsen. § 7 finder ikke anvendelse

for skibe optaget i fartøjsfortegnelsen. Erhvervs-

ministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 12, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »§ 15, stk. 3, 1.

pkt.« til: »§ 15, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4«.

§ 12, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15, stk. 3, 2.

pkt., og stk. 4, §§ 22-27, § 39, stk. 1-3, §§ 45-46

a, § 46 b, stk. 2 og 3, og § 46 e finder bestemmel-

serne i kapitlerne 2 og 2 b-2 d med de fornødne

lempelser, tilsvarende anvendelse ved registrering

i fartøjsfortegnelsen. Kapitel 2 a finder ikke an-

vendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.«.

§ 28.

Stk. 1-2. ---

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Afgørelser om fratagelse af den retlige

handleevne efter værgemålslovens § 6 skal regi-

streres for at få gyldighed over for aftaler om ski-

bet, der i god tro indgås med den umyndige.

Stk. 4-5. ---

§ 35. ---

Stk. 2.

Til udslettelse af pantebreve, som er om-

sætningspapirer, kræves fremlæggelse af pantebre-

vet i kvitteret stand, bevis for mortifikation eller

ophør ifølge retsbeslutning. Pantebreve til stats-

kassen og de af staten etablerede låneinstitutioner

kan dog efter bestemmelse af skibsregistrator ud-

slettes mod kvittering af den ifølge skibsregistret

berettigede.

§ 36.

Hvor intet andet er bestemt, regnes regi-

streringens retsvirkninger fra den dag, da doku-

mentet er anmeldt til skibsregistrator.

Stk. 2.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om

fastsættelse af anmeldelsestidspunktet på klokke-

slæt. Søfartsstyrelsen kan dog fastsætte regler om

anmeldelsestidspunktet, der afviger herfra, for do-

kumenter, som modtages i papirform.

Stk. 3-4. ---

§ 38. ---

Registreringens foretagelse

§ 28, stk. 3,

ændres »få gyldighed« til: »opnå

beskyttelse«, og »den umyndige« ændres til: »den

person, der er frataget den retlige handleevne«.

§ 35, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Pantebreve, som er udstedt i digital form, un-

derpantsætning af digitale ejerpantebreve og pan-

tebreve til statskassen og de af staten etablerede

låneinstitutioner kan dog udslettes mod kvittering

fra den, der er berettiget ifølge skibsregisteret.«

I § 36, stk. 1, ændres »dag« til: »dato og det

klokkeslæt«.

§ 36, stk. 2, affattes således:

»Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om anmel-

delsestidspunkt og om retsvirkningerne heraf, her-

under anmeldelsestidspunkt på klokkeslæt for an-

meldelser modtaget på papir.«

Overskriften

efter § 38 udgår, og i stedet ind-

sættes:

»Kapitel 2 b

Registreringens foretagelse og fuldmagter«.

Efter § 39 d indsættes:

»§

39 e.

Ved tilbagekaldelse på papir af en fuld-

magt får tilbagekaldelsen først retsvirkning fra det

tidspunkt, hvor skibsregistrator digitalt anmelder

tilbagekaldelsen af fuldmagten i skibsregistret.«.

§ 514. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Undlader nogen at efterkomme de pligter,

der påhviler dem efter bestemmelserne i kapitel

1 og 2 eller efter regler udstedt i medfør heraf,

kan skibsregistrator som tvangsmiddel pålægge de

pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 4. ---

I § 514, stk. 3, ændres »kapitel 1 og 2« til:

»kapitel 1, 2 og 2 d«.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 12

I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af sølo-

ven og forskellige andre love, som ændret ved § 3

i lov nr. 504 af 12. juni 2009 og § 6 i lov nr. 270 af

26. marts 2019, foretages følgende ændring:

§1

(…)

10.

§ 35, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Pantebreve, som er udstedt i digital form, og

pantebreve til statskassen og de af staten etablere-

de låneinstitutioner kan dog udslettes mod kvitte-

ring fra den, der er berettiget ifølge skibsregiste-

ret.«

(…)

17.

Overskriften

efter § 38 udgår, og i stedet ind-

sættes:

»Kapitel 2 b

Registreringens foretagelse, autorisation og fuld-

magter«.

18.

Efter§ 39 indsættes:

§ 39 a.

Anmeldere, der er autoriseret efter § 39 b,

kan udstede og anmeldedokumenter forsynet med

anmelderens digitale signatur vedrørende rettighe-

der i skibe til skibsregisteret. Søfartsstyrelsen kan

dog begrænse autorisationens omfang til enkelte

typer af dokumenter eller ekspeditioner m.v.

Stk. 2.

Anmelderen skalkontrollere, at det digita-

le dokument hidrører fra den, der ifølge skibsregi-

steret er berettiget til at råde over den pågældende

ret, eller er udstedt med den berettigedes samtyk-

ke, og at den berettigede har forpligtet sig som

anført idet digitale dokument. Det skal af anmel-

delsen fremgå, at anmelderen har foretaget denne

kontrol.

Stk. 3.

Lider nogen tab som følge af anmelderens

virksomhed som anmelder, har skadelidte ret til

erstatning fra anmelderen efter dansk rets almin-

delige regler.

§ 1, nr. 10, 17 og 18,

ophæves.

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 4.

Erstatning fortab, som staten har betalt

i medfør af § 46, kan kræves erstattet af anmelde-

ren, hvis dokumentet, der giver anledning til tabet,

er anmeldt af anmelderen i henhold til stk. 1.

Stk. 5.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om,

at skibsregisteret i forbindelse med registrering i

henhold til stk. 1 skal sende meddelelse til den,

der ifølge registeret er berettiget til at disponere

over den pågældende rettighed.

§ 39 b.

Autorisation som anmelder meddeles af

Søfartsstyrelsen.

Stk. 2.

Autorisation kan meddeles til

1)virksomheder, der i henhold til § 7 i lov om

finansiel virksomhed har tilladelse som pengein-

stitut, og

2) personer, der i henhold til § 119 i retsplejelo-

ven er beskikket som advokat.

Stk. 3.

Autorisation som anmelder kan endvidere

meddeles til personer og virksomheder, der her i

landet udøver aktiviteter af den i stk. 2 omhand-

lede art i henhold til EF-traktatens regler om fri

etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser.

Stk. 4.

Den, der ansøgerom autorisation som an-

melder, skal gøre det antageligt, at den pågælden-

de vil kunne udøve virksomheden forsvarligt.

Stk. 5.

Ansøgeren skal endvidere stille betryg-

gende sikkerhed for pengekrav, som måtte opstå

som følge af dennes virksomhed som anmelder, jf.

§39 a, stk. 3 og 4. Søfartsstyrelsen kan bestemme,

at en ansøger opfylder kravet om sikkerhedsstillel-

se ved at opfylde krav, der stilles i anden lovgiv-

ning.

Stk. 6.

Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler

om udformning og indhold af ansøgninger om

autorisation som anmelder og om betingelserne

for at opnå autorisation, om sikkerhedsstillelsens

størrelse, art og tidsmæssige udstrækning og om,

hvilke vilkår der kan knyttes til en autorisation.

Stk. 7.

Autorisation som anmelder kan meddeles

til andre personer end de i stk. 2 og 3 nævnte, som

opfylder betingelserne i stk. 4 og 5, og som

1) ikke er umyndige, under værgemål efter vær-

gemålslovens § 5 ellerunder samværgemål efter

værgemålslovens § 7,

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2) ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er

under konkurs,

3)ikke har betydelig forfalden gæld til det of-

fentlige, hvorved forstås gæld i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover, og

4) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrun-

der en nærliggende fare for misbrug af stillingen

som autoriseret anmelder.

Stk. 8.

Autorisation som anmelder kan ud over

de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3, meddeles

til aktieselskaber og anpartsselskaber, som er regi-

streret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som

opfylder betingelserne i stk. 4 og 5. Det er endvi-

dere en betingelse for meddelelse af autorisation,

at direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlem-

merne opfylder betingelserne i stk. 7, nr. 1, og

at direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne

opfylder betingelserne i stk.7, nr. 2-4. Der kan

under samme betingelser meddeles autorisation til

andre selskaber, foreninger, fonde og lign., der er

hjemmehørende her i landet.

Stk. 9.

Indtræder der nye medlemmer i direktio-

nen eller bestyrelsen, skal selskabet m.v. inden 14

dage anmelde dette til skibsregisteret, der herefter

afgør, om autorisationen kan opretholdes.

Stk. 10.

Autorisation kan kun meddeles, hvis

personer med bestemmende indflydelse over sel-

skabet m.v. opfylder betingelserne i stk. 7, nr. 4.

§ 39 c.

En autorisation kan tilbagekaldes, hvis

anmelderen gør sig skyldig i grov eller genta-

gen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller

af loven eller forskrifter udstedt i medfør af lo-

ven. Det samme gælder, hvis der er særliggrund til

at antage, at anmelderen ikke vil udøve virksom-

heden på forsvarligmåde.

Stk. 2.

En autorisation skal tilbagekaldes, hvis

autorisationsindehaveren ikke opfylder det i § 39

b, stk. 2, nævnte vilkår om tilladelse eller beskik-

kelse, hvis det i § 39 b, stk.3, nævnte grundlag

for autorisationen bortfalder, eller hvis autorisati-

onsindehaveren ikke opfylder det i § 39 b, stk. 5,

nævnte vilkår om sikkerhedsstillelse.

Stk. 3.

En autorisation bortfalder, hvis anmelde-

ren dør, kommer under værgemål efter værgemåls-

lovens §5 eller under samværgemål efter værge-

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

målslovens § 7, har anmeldt betalingsstandsning

eller er under konkurs.

§ 39 d.

Den, der er berettiget til at råde over eller

erklære sig om en ret over et bestemt skib, kan

efter reglerne i stk. 2 og de regler, der fastsættes

i medfør af stk. 3, give en anden person fuldmagt

til at udstede og anmeldedokumenter vedrørende

den pågældende ret til registrering, herunder afgi-

veerklæringer vedrørende skibet. Fuldmagten skal

indsendes til skibsregisteret elektronisk eller på

papir. Fuldmagten kan indsendes, inden den på-

gældende er berettiget til at råde.

Stk. 2.

Er fuldmagten ikke registreret inden mod-

tagelsen af et dokument, der anmeldes til registre-

ring på grundlag af fuldmagten, giver skibsregiste-

ret fuldmagtshaver en frist på 7 dage til indsendel-

se af fuldmagten.

Stk. 3.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om

udformningen og indholdet af fuldmagter, der

skalindsendes til skibsregisteret, herunder at fuld-

magten skal indeholdeoplysning om person- eller

virksomhedsnummer for fuldmagtsgiver og fuld-

magtshaver, og at papirfuldmagter skal være op-

rettet således, at de kan aflæses maskinelt, samt

om en længste gyldighedsperiode for fuldmag-

ter. Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler

om skibsregisterets adgang til på begæring at for-

længe fristen i stk. 2 og om, at skibsregisteret i

forbindelse med registrering efter stk.1 skal sende

meddelelse til den, der ifølge registeret er beret-

tiget til at disponere over den pågældende rettig-

hed.«

§ 13

I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122

af 28. maj 2021, foretages følgende ændring:

§ 6. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Afgørelser om fratagelse af handleevne

tinglyses, jf. tinglysningslovens § 48.

§ 6, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Afgørelser om fratagelse af den retlige handle-

evne registreres tillige i skibsregistret, jf. sølovens

§ 28, stk. 3, hvis den, der er frataget den retlige

handleevne, ejer skibe, som er registreret i skibs-

registret i henhold til sølovens bestemmelser.«

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 14

I lov om tjenester i informationssamfundet, her-

under visse aspekter af elektronisk handel, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 227 af 22. april 2002, foretages

følgende ændringer:

§ 4.

En tjenesteyder, der er etableret i et andet

land inden for Den Europæiske Union/Det Euro-

pæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som

leverer en informationssamfundstjeneste, er undta-

get fra overholdelse af danske regler inden for

det koordinerede område, jf. § 2, nr. 8, selv om

tjenesten retter sig mod Danmark, jf. dog §§ 5 og

§ 4

affattes således:

»§

Adgangen for en tjenesteyder, der er etab-

leret i et andet land inden for Den Europæiske

Union/Det Europæiske samarbejde til at levere en

informationssamfundstjeneste, må ikke begrænses

af grunde, der henhører under det koordinerede

område, jf. § 2, nr. 8, selvom tjenesten retter sig

mod Danmark, jf. dog §§ 5 og 6.«

§ 15

I CVR-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af

16. oktober 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 642

af 19. maj 2020, foretages følgende ændringer:

I § 11 indsættes som

stk. 9:

»Stk.

Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med

Kirkeministeriet om indhentelse af oplysninger

med henblik på registrering og offentliggørelse af

oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister,

jf. stk. 1, nr. 7.«

§ 12.

For juridiske enheder, der er anført i §

3, nr. 1, 2, 3 og 7, vedligeholdes grunddata af

Erhvervsstyrelsen i samarbejde med told- og skat-

teforvaltningen.

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »told- og skattefor-

valtningen«: », jf. dog stk. 5«.

I § 12 indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Oplysninger, der er indhentet fra Kirke-

ministeriet, vedligeholdes af Kirkeministeriet.«

§ 18.

Stk. 1-7.

---

Stk. 8.

Oplysning om antal ansatte videregives til

private i intervaller. Erhvervsstyrelsen kan fastsæt-

te nærmere regler om videregivelse af oplysninger

om antal ansatte i Det Centrale Virksomhedsregi-

ster, herunder om videregivelse af en virksomheds

præcise antal ansatte til private.

Stk. 9. ---

§ 18, stk. 8, 1. pkt.,

affattes således:

»Oplysning om antal ansatte og antal årsværk

kan videregives til private.«

L 117 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren