L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 115 Bilag 1, L 115 A Bilag 1, L 115 B Bilag 1, L 115 C Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé af høringssvar som følge af ekstern

høring af lovforslag, der udmønter

Trepartsaf-

tale om mangel på arbejdskraft

J.nr. 21/14484

–

2021-11063

APOC1/YPOC/CALI

Indledning

Forslag til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv

socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskels-

behandling på arbejdsmarkedet m.v. (Udmøntning af Trepartsaftale om mangel på

arbejdskraft: Forsøg med jobrettet indsats for unge, ydelsesmæssige sanktioner og

forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder)

har været i høring i perioden fra den 13. december 2021 til den 5. januar 2022.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejds-

løshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Til-

lægspension (ATP), BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet (BER),

Business Danmark, cabi, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danmarks

Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk

Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund

(DJ), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-Kas-

ser (DAK), Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervssko-

ler og Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Professionshøjskoler,

Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handi-

capråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet, For-

eningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen

Danske Revisorer, Forhandlingsfælleskabet, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR

–

Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), HK Kommunal, Ingeni-

ørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Jobrådgivernes Bran-

cheforening, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommu-

nernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbe-

vægelse (KRIFA), Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

(LAP), Lederne, Ligebehandlingsnævnet, Producentforeningen, Rigsrevisionen,

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND -

de hjemløses landsorganisation, SIND, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og

ÆldreSagen.

Der er modtaget høringssvar fra:

Akademikernes Centralorganisation (AC), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), cabi,

Danske A-Kasser (DAK), Datatilsynet, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier,

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

DUKH Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation (FH), Forhandlingsfælleskabet, Institut for Menneskerettigheder

(IMR), Kommunernes Landsforening (KL), Lederne, Ankestyrelsen (Ligebehand-

lingsnævnet), Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Ud-

satte, SAND og ÆldreSagen.

Følgende har svaret, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:

Kristelig Fagbevægelse (KRIFA).

De modtagne høringssvar vedlægges.

Forsøg med jobrettet indsats for unge

Generelle bemærkninger

KL, Lederne, cabi og Rådet for Socialt Udsatte ser overordnet positivt på forsøget

med at få unge ind på arbejdsmarkedet, og enkelte ønsker, at det allerede nu perma-

nentgøres. KL undrer sig dog over, at der er lagt op til en så bureaukratisk model for

implementering.

Rammerne for forsøget

DA finder ikke, at det er intentionen med forsøget, at jobcentrene selv kan vælge,

om de vil deltage i forsøget og anfører, at forsøget kan falde på gulvet, hvis ikke

tilstrækkeligt mange kommuner deltager. DA er endvidere skeptisk over for, at det

er op til jobcenteret at vurdere, om de vil deltage, da det tyder på en administrativ

beslutning, som i stedet bør være en politisk beslutning i kommunen. DA foreslår på

den baggrund, at det gøres obligatorisk for kommunerne at deltage i forsøget, og at

det herefter er op til jobcentrene at vurdere, hvilke unge som skal deltage i forsøget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftaleteksten, at der igangsættes et forsøg, hvor alle kommuner får

mulighed for at give en jobrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere. Aftaletek-

sten indeholder dermed en eksplicit formulering om, at kommunen skal have mulig-

hed for at vælge deltagelse. Dermed kan kommunen i vurderingen af, om de finder

det hensigtsmæssigt at deltage i forsøget f.eks. lægge vægt på lokale forhold, og om

det er relevant for de unge, der er omfattet af målgruppen i den pågældende kom-

mune, at deltage i forsøget.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Lederne finder det positivt, at kommunerne nu har mulighed for at tilrettelægge ind-

satsen jobrettet og finder, at det vil gavne målgruppen. Lederne fremhæver, at det

for mange unge i målgruppen vil give mere mening at få et job som en vej ind på

arbejdsmarkedet, hvor de via efteruddannelse kan opnå varigt fodfæste. På den bag-

grund foreslår Lederne, at den jobrettede indsats i stedet blev gjort permanent.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af aftalen, at der er tale om et forsøg, der iværksættes inden for en

tidsafgrænset periode. Der er lagt op til, at forsøget vil blive evalueret både kvalita-

tivt og kvantitativt, således at der samles op på erfaringerne fra forsøget.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Indsatsen til unge, der deltager i forsøget

Rådet for socialt udsatte støtter op om forsøget og lægger vægt på, at der er tale om

et frivilligt tilbud, og at ordningen er midlertidig og bliver evalueret grundigt.

Cabi bemærker vedrørende virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, at en

større andel af unge vil have brug for en længere indkøringsperiode for at få fodfæste

i en praktik på en ny arbejdsplads og bemærker, at reglerne for tilbud ikke er ændret,

hvilket betyder, at et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed på fire

uger. Cabi peger på, at med JobFirst-metoden har det vist sig, at virksomhedspraktik

kombineret med lønnede timer kan oparbejde kompetencer hos den unge, der med-

fører flere lønnede timer på virksomheden. Cabi finder, at der er behov for at side-

stille personer i målgruppen efter § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

med personerne i målgruppen efter § 6, nr. 5, hvilket vil give mulighed for virksom-

hedspraktik i op til 13 uger med mulighed for forlængelse og ansættelse med løntil-

skud i op til seks måneder.

Cabi bemærker videre, at § 53 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat bør

gælde, så tilbud fortsat skal gives med henblik på hurtigst muligt at påbegynde og

gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige

vilkår. Dermed sikres en sammenkobling mellem job og perspektivet for uddannelse

på sigt, der kan føre til lærlingeaftale eller mesterlæreforløb og tro på egen formåen,

så den unge bliver i stand til at tage en uddannelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen, at unge efter en konkret vurdering og

eget ønske kan ”und-

tages fra uddannelsespålægget og få en jobrettet indsats”. Det

er ikke en del af af-

talen at ændre på øvrige betingelser i indsatsen, herunder varigheden af tilbud.

Beskæftigelsesministeriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af lovforslaget, at

når der gives tilbud til en ung efter forsøget, skal indsatsen tilrettelægges som en

jobrettet indsats og ikke som en uddannelsesrettet indsats, jf. formuleringen

”tilbud

til den unge skal rettes mod en jobrettet indsats”

i den foreslåede § 30 a, stk. 3.

Det

betyder, at den unge skal deltage i tilbud, der bringer den unge tættere på sit jobmål.

Hvor reglerne tilrettelægges efter uddannelse efter gældende ret, skal de i forsøget

tilrettelægges efter beskæftigelse inden for forsøgets rammer. Dette gælder også den

af cabi fremhævede bestemmelse. Dog bemærkes, at den jobrettede indsats for nogle

unge kan give motivation til at påbegynde en ordinær uddannelse. Den jobrettede

indsats kan altså være en trædesten til, at den unge på et senere tidspunkt påbegyn-

der en ordinær uddannelse. Det fremgår også af lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

SAND anfører, at for unge med svære sociale problemer kan den udvidede mulighed

for at få hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet, som lovforslaget beskriver, være

en god idé. SAND anfører, at netop disse unge af kommunerne fejlagtigt indplaceres

som uddannelsesparate, og at forsøget kan gøre op med dette. SAND advarer dog

samtidig imod et enøjet fokus på beskæftigelse og ønsker, at det sikres, at den unge

vejledes i, at det er tale om et tilbud om at få en jobrettet indsats og ikke et krav.

SAND mener derudover, at den sammenhængende, koordinerede ungeindsats på

tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet for unge under 25 uden en

ungdomsuddannelse efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år (KUI) bør

skrives tydeligt ind i lovforslaget. SAND mener endvidere, at KUI-lovgivningen bør

udvides til at omfatte alle unge, dvs. personer op til 30 år.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at kommunen er

forpligtiget til at vejlede om gældende regler. Dette følger af den almindelige vej-

ledningspligt og af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

De foreslåede ændringer om at udvide målgruppen for KUI-loven ligger uden for

aftalens indhold.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Uddannelsessigte for unge der deltager i forsøget

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne (DEG-L) finder, at der bør ind-

tænkes et uddannelsesperspektiv i den jobrettede indsats, således at der arbejdes hen

imod, at den jobrettede indsats på sigt kan konverteres til f.eks. en ordinær læreplads.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Som beskrevet i lovforslagets bemærkninger er det en forudsætning i tilrettelæggel-

sen af den jobrettede indsats, at der skal være et jobrettet fokus. Den unge kan altid

selv vælge at ansøge om optagelse og starte på en uddannelse, og forsøget giver rum

til, at den unge kan have et langsigtet uddannelsesperspektiv (det kan f.eks. skrives i

et fritekstfelt i

”Min

Plan”). Det er dog ikke et krav, at der skal være et uddannel-

sesperspektiv. For nogle unge giver det mening at gå vejen med læreplads/Ny me-

sterlære, mens det for andre giver mening at skifte fra den jobrettede indsats til den

uddannelsesrettede indsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Evaluering af forsøget

DA finder det hensigtsmæssigt at bemyndige beskæftigelsesministeren til at fast-

sætte nærmere regler om forsøgets evaluering og anbefaler, at både metode og vur-

dering af evalueringens resultaterne forankres i Beskæftigelsesrådet, og at dette skal

skrives ind i lovforslagets bemærkninger.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen, at forsøget om jobrettet skal evalueres med henblik på at

skabe styrket viden om arbejdet med den jobrettede indsats for unge. Beskæftigel-

sesministeriet vil orientere Beskæftigelsesrådet om evalueringens resultater.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

KL stiller sig undrende over, at der er behov for udmøntning på bekendtgørelsesni-

veau for at monitorere og evaluere forsøget. KL bemærker desuden, at den bredt

formulerede bemyndigelsesbestemmelse og det forhold, at bestemmelsen

i KL’s op-

tik ikke er fyldestgørende beskrevet i bemærkningerne, betyder, at det bliver uklart

for kommunerne, hvilke ekstraopgaver der er forbundet med deltagelse i forsøget.

Derudover bemærker KL, at det må være tilstrækkelig registrering, at kommunerne

registrerer, at den unge er undtaget fra uddannelsespålægget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen, at forsøget skal evalueres med henblik på at skabe styrket

viden om arbejdet med den jobrettede indsats for unge. Beskæftigelsesministeriet har

udmøntet denne del via en bemyndigelse på bekendtgørelsesniveau. Dette har to for-

mål. For det første at følge op på, hvilke kommuner, og hvor mange unge, der delta-

ger i forsøget. Registreringen af unge, der deltager i forsøget, sker via en person-

gruppemarkering i kommunernes eksisterende fagsystemer. For det andet at sikre

hjemmel til kvalitativ dataindsamling i kommunerne, f.eks. interviews med medar-

bejdere i kommunerne m.v.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Sanktion for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modta-

gere af kontanthjælp m.v., der ikke søger job i en hel kalender-

måned

Ankestyrelsen bemærker, at lovbemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4, giver

anledning til tvivl om, hvorvidt kommunen alligevel fortsat kan anvende sanktions-

muligheden i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, hvis kommunen ikke kan

sanktionere borgeren efter den ny bestemmelse i § 39, nr. 2, i loven. Ankestyrelsen

forslår på den baggrund, at det præciseres, hvordan de to sanktionsmuligheder fin-

der anvendelse sideløbende i perioden fra den 1. april 2022 til 31. december 2023.

Ankestyrelsen har videre anført, at Ankestyrelsen ikke kan fremkomme med yder-

ligere bemærkninger i relation til anvendelse af reglerne i § 39, stk. 2, og § 39, nr.

8, i loven i praksis, før forholdet mellem bestemmelserne er afklaret.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Ankestyrelsens bemærkninger er taget til efterretning, og bemærkningerne til lov-

forslagets § 2, nr. 4, vil blive præciseret. Det vil bl.a. komme til at fremgå, at

det

alene er sanktionen i form af nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig

grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

for den af kommunen fastsatte frist, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 4. pkt., der vil være su-

spenderet i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december

2023. § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen, hvis en

person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktivi-

teter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., vil fortsat være gældende.

KL vurderer, at den foreslåede model til implementering af sanktioner for kontant-

hjælpsmodtagere, som ikke har søgt job i en måned, virker unødigt kompliceret.

Det kan gøre det vanskeligt at nå at implementere det i kommunerne allerede fra

den 1. april 2022.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet vil i samarbejde med KL sikre, at implementeringen af

modellen er på plads ved lovens ikrafttræden den 1. april 2022.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

SAND

–

de hjemløses landsorganisation bemærker bl.a., at lovforslaget understøt-

ter en diskurs om, at der bør sanktioneres tidligere og hårdere overfor ledige, og at

der insisteres på, at aktivitetsparate, herunder hjemløse, skal underlægges et sy-

stem, som er udviklet til en målgruppe, der er i stand til at reagere konstruktivt på

sanktioner og kontrolforanstaltninger.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslaget udmønter ”Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft” indgået i okto-

ber 2021. Som led i lovforslaget skal dagpengemodtagere, åbenlyst uddannelsespa-

rate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. hurtigst muligt indkaldes til en

rådighedssamtale og have en sanktion, hvis de ikke har opfyldt deres rådighedsfor-

pligtelse og søgt job i en hel kalendermåned. Modtagere af hjælp, der er vurderet

aktivitetsparate fx som følge af hjemløshed, misbrugsproblemer eller svær psykisk

sygdom er ikke omfattet af den foreslåede sanktion.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at det fremgår af den nye foreslå-

ede bestemmelse i lovforslaget, § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at en kom-

mune ikke forud for en sanktionering skal foretage en vurdering af, om personen

har haft rimelig grunde til ikke at være jobsøgende/opfylde forpligtigelsen i en hel

kalendermåned.

FH mener, at dette forslag tilsidesætter personens retssikkerhed, når der ikke fore-

tages en partshøring, inden en sanktion iværksættes. Ved en partshøring får kom-

munen mulighed for at vurdere, om der har været rimelig grunde til at personen

ikke opfyldte sin forpligtigelse.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Der kan være rimelig grunde til stede, der betyder, at personer har været forhindret

i at opfylde sin forpligtelse og derfor bør der ikke kunne sanktioneres, før der har

fundet en partshøring sted.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af afsnit. 2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning, at kommunen vil skulle foretage en partshøring, inden den træffer af-

gørelse om sanktion på grund af manglende jobsøgning i en hel kalendermåned.

Partshøring er en retssikkerhedsgaranti.

Det fremgår af de særlige bemærkninger til lovforslagets § 2, at kommunen ikke

forud for sanktionering efter forslagets § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, vil

skulle foretage en vurdering af, om personen har haft en rimelig grund til ikke at

være jobsøgende i en hel kalendermåned. Vi bemærker i den forbindelse, at pligten

til at være jobsøgende skal opfyldes for en hel kalendermåned, og at det vil være

muligt for en person at opfylde sin pligt, selvom personen i en kalendermåned

skulle have forbigående rimelige grunde i en kalendermåned til ikke at være jobs-

øgende. Kommunen vil dog skulle være opmærksom på, om personen kan være fri-

taget for rådighedsforpligtelsen på grund af barsel, hospitalsindlæggelse m.v.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Aalborg Kommune forventer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering op-

daterer de aktuelle vejledningspjecer for målgrupperne åbenlyst uddannelsesparate

og jobparate forud for ikrafttrædelse af lovgivningen

–

og forud for ophør af lov-

givningen igen den 1. januar 2024.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på, at pjecerne til landets kommuner med

vejledning af målgrupperne til den foreslåede § 2 i lovforslaget, skal være opdate-

ret i god tid før lovforslagets ikrafttræden. Bemærkningerne er taget til efterret-

ning, og det vil fremgå af lovforslaget, at pjecerne til landets kommuner vil blive

opdateret.

Rådet for Socialt Udsatte peger på opmærksomhedspunktet, at ydelserne på uddan-

nelseshjælp og overgangsydelse i forvejen er så lave, at de ikke kan dække et be-

skedent minimumsbudget. Derfor ser Rådet med bekymring på, at der indføres mu-

lighed for yderlige økonomiske sanktioner over for især disse grupper. Samtidig er

de foreslåede sanktioner af et omfang, så modtagere af andre ydelser også vil

kunne risikere at komme under et minimumsbudget. Derfor kan Rådet ikke anbe-

fale at udvide sanktionsmulighederne.

Rådet henstiller til, at såfremt de nye sanktioner gennemføres, så følges de af udvi-

det ansvar for at vejlede, og en opsøgende indsats for at sikre, at ydelsesmodtagere

i risiko for sanktioner er opmærksomme på situationen, og at kommunen derudover

er opmærksom og reagerer på evt. konsekvenser ift. fx huslejebetalinger.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med ”Trepartsaftalen om mangel på arbejdskraft” er regeringen og de øvrige af-

taleparter blevet enige om skærpe reglerne om rådighed. De åbenlyst uddannelses-

parate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. skal have en sanktion, hvis de

ikke opfylder deres rådighedsforpligtelse og søger job i en hel kalendermåned.

Hensigten med trepartsaftalen er at motivere åbenlyst uddannelsesparate og

jobparate ledige til at søge og tage arbejde. Målgruppen har efter de nugældende

regler pligt til at være aktiv jobsøgende.

Sanktionen for manglende jobsøgning i en kalendermåned skal være en nedsættelse

af hjælpen med tre gange sanktionssatsen. Den foreslåede sanktion er kendt af

kommunerne og borgerne, da åbenlyst uddannelsesparate og jobparate personer

efter de gældende regler får nedsat hjælpen med tre gange sanktionssatsen, hvis de

fx uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter,

jf. § 39, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Sanktionen for manglende jobsøgning i

en kalendermåned vil således indgå i sammenhæng med de eksisterende sanktions-

regler i loven.

I forhold til Rådets henstilling om et udvidet vejledningsansvar over for ydelses-

modtagerne, vil Beskæftigelsesministeriet inden lovforslagets ikrafttræden sørge

for at opdatere pjecerne til landets kommuner med vejledning af målgrupperne til

den foreslåede § 2 i lovforslaget.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet bemærker, at man erstatter en fakul-

tativ bestemmelse om, at der kan tildeles sanktion, hvis den jobparate ikke har ri-

melig grund til ikke at have været aktiv jobsøgende, med en bestemmelse, hvor den

jobparate skal tildeles en sanktion, hvis der ikke er søgt job i 1 måned, uanset om

der har været en rimelig grund hertil eller ej.

Rådet mener, at en jobsøgende som samtidig er psykisk sårbar på arbejdsmarkedet

(eller på vej ind på arbejdsmarkedet), kan have gode grunde til ikke at være aktivt

jobsøgende i en måned, hvilket der bør tages hensyn til, inden der sanktioneres.

Rådet sammenfatter sine bemærkninger om den nye § 39, stk. 2, i lov om aktiv so-

cialpolitik, som følger: Det er derfor ikke rimeligt, at manglende jobsøgning i en

måned automatisk udløser en sanktion uanset rimelig grund. Man skal ikke tvinges

til aktiv jobsøgning, hvis man er psykisk sårbar og har en periode, hvor det er urea-

listisk at bruge ressourcer på at søge job.

I en generel bemærkning peger Rådet på, at der kan være behov for et mellemtrin

mellem aktivitets- og jobparat, fordi der kan være borgere, der er vurderet jobpa-

rate, men som ikke er i stand til jævnligt at søge job på grund af midlertidige eller

varige forhold. Gruppen i mellemtrinnet kan have brug for

en langsommere ”ind-

flyvning”

og skal ikke sidestilles med gruppen af aktivitetsparate.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med ”Trepartsaftalen om mangel på arbejdskraft” er regeringen og de øvrige af-

taleparter blevet enige om skærpe reglerne om rådighed. De åbenlyst uddannelses-

parate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. skal have en sanktion, hvis de

ikke opfylder deres rådighedsforpligtelse og søger job i en hel kalendermåned.

Hensigten med trepartsaftalen er at motivere åbenlyst uddannelsesparate og

jobparate ledige til at søge og tage arbejde. Målgruppen har efter de nugældende

regler pligt til at være aktiv jobsøgende. Med den nye sanktion vil der være fokus

på målgruppens reelle jobsøgning, og der vil skulle gives en sanktion, hvis en per-

son reelt ikke har været jobsøgende i en hel kalendermåned. Den nugældende

sanktion for ikke at have registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Job-

net inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 4. pkt., vil

derfor ikke finde anvendelse samtidig med den nye sanktion og vil være suspende-

ret i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.

Selv om der ikke skal foretages en vurdering af, om der foreligger en rimelig grund

for manglende jobsøgning i en hel kalendermåned efter lovforslagets § 2, kan der

være særlige undskyldelige forhold, fx barsel, hospitalsindlæggelse m.v., der kan

begrunde, at en person alligevel ikke skal sanktioneres for den manglende jobsøg-

ning.

En nærmere afdækning af behovet for et mellemtrin mellem aktivitets- og jobparat

og en regulering heraf ligger uden for lovforslagets formål og rammer. Beskæfti-

gelsesministeriet noterer sig den generelle bemærkning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) knytter en kom-

mentar til lovforslagets § 2, der er identisk med nogle af de bemærkninger, som

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet har anført.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Der henvises til de bemærkninger, som Beskæftigelsesministeriet har afgivet til Rå-

det for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ny sanktion for dagpengemodtagere, der ikke søger job i en hel

kalendermåned

Generelle bemærkninger

FH anerkender, at der med trepartsaftalen er indgået aftale om at indføre en ny

sanktion ved manglende jobsøgning. FH havde dog gerne set, at sanktionen var ud-

møntet som

en ”så længe” sanktion i stedet for en sanktion for selvforskyldt ledig-

hed.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

DA udtrykker, at de er enige i den foreslåede udmøntning af trepartsaftalen, så der

fastsættes bestemmelser om, at sanktionen for manglende jobsøgning for dagpen-

gemodtagere bliver en effektiv karantæne for selvforskyldt ledighed.

DAK er kritiske over for lovforslaget. DAK mener, at lovforslaget er et udtryk for

en manglende tillid til de lediges jobsøgning.

Lederne kan støtte, at man øger fokus på jobparate lediges jobsøgning, særligt i en

situation, hvor der er akut mangel på medarbejdere i både den private og den of-

fentlige sektor.

Målgruppen for sanktionen (opgørelsen af 50 pct. ledighed i en

kalendermåned)

DA er enig i at afgrænse de 50 pct. ledighed for at være omfattet af den nye sank-

tion for dagpengemodtagere på grundlag af udbetaling af dagpenge. DA bemærker,

at derved vil også modtagere af supplerende dagpenge kunne få sanktion ved ingen

jobsøgning.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det følger af lovforslaget, at de 50 pct. ledighed for at være omfattet af den nye

sanktion for dagpengemodtagere, vil blive opgjort ud fra, hvilke dage et ledigt

medlem er forpligtet til at være aktivt jobsøgende. Det betyder, at også modtagere

af supplerende dagpenge vil kunne få sanktion ved ingen jobsøgning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

DA finder ikke, at det klart fremgår af lovforslagets bemærkninger, at et medlem af

en arbejdsløshedskasse skal sanktioneres ved udeblivelse fra en indkaldt rådigheds-

samtale, fordi medlemmet ikke har registreret jobsøgning. DA mener, at en udebli-

velse fra en rådighedssamtale på baggrund af manglende jobsøgning i en kalender-

måned bør sanktioneres efter de gældende regler.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det følger af pkt. 2.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at en ude-

blivelse fra en rådighedssamtale på baggrund af manglende jobsøgning i en kalen-

dermåned vil blive sanktioneres efter gældende regler om udeblivelser fra samtaler

i bekendtgørelse om rådighed. Det betyder, at medlemmet ikke kan få dagpenge så

længe, medlemmet udebliver fra en samtale, som a-kassen har indkaldt til. Med-

lemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til

a-kassen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

FH bemærker, at det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis sanktionen i højere

grad var proportionel med forseelsen og udmøntet som en ”så længe” sanktion i

stedet for en sanktion for selvforskyldt ledighed. FH noterer sig, at den nye sank-

tion fritages for reglerne om gentagelsesvirkning, da de mener, at det aldrig har væ-

ret en del af drøftelserne i forbindelse med trepartsforhandlingerne. FH bemærker

derudover, at det er fornuftigt, at rådighedssamtalen om den manglende registrering

af jobsøgning vil kunne indgå som en af de to lovpligtige rådighedssamtaler.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det ligger til grund for aftalen, at sanktionen skal være en karantæne for selvfor-

skyldt ledighed på 3 ugers dagpenge.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

bemærker, at det bør præciseres i lovforslaget, at ”jobsøgning” forstås bredt, og

ikke kun som skriftlige ansøgninger, da det på dele af arbejdsmarkedet er det ku-

tyme, at jobsøgning foregår via personligt fremmøde og ikke via skriftlig ansøg-

ning.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det vil komme til at fremgå af bekendtgørelser og vejledninger, der udstedes i for-

bindelse med vedtagelsen af lovforslaget, at på de dele af arbejdsmarkedet, hvor

det er kutyme, at jobsøgning foregår via personlig fysisk fremmøde, vil det kun

kræves, at man registrerer sin jobsøgning i sin joblog på Jobnet, hvis jobsøgningen

har foregået via personlig fysisk fremmøde. Der vil derfor i de situationer ikke

være krav om, at man skal uploade en jobansøgning. Det vil i øvrigt fremgå, at

medlemmet skal søge job som aftalt med a-kassen

i ”Krav til jobsøgning”.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

FH bemærker, at begrebet joblog-dage ikke er defineret i den eksisterende lovgiv-

ning, men er et begreb, som tilhører STARs metodeanvisninger. FH anfører, at det

vil give vejlednings- og retssikkerhedsmæssige udfordringer, hvis ikke det tydeligt

fremgår af lov og regler, hvilke dage der tæller med i de 50 pct. ledighed.

DAK og Akademikerne bemærker, at antallet af dage skal fastlægges, så der skabes

en ensartet administration heraf på tværs af måneder og beskæftigelsesaktører (a-

kasserne). DAK mener, at de 50 pct. skal defineres som et fast antal kalenderdage

uafhængigt af antallet af dage i den konkrete måned.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det følger af aftalen, at dagpengemodtagere skal pålægges en sanktion, hvis de

ikke har søgt job i kalendermåned med mindst 50 pct. ledighed.

Det følger af lovforslaget, at opgørelsen af de mindst 50 pct. ledighed i en kalen-

dermåned vil skulle ske efter de gældende regler for hvilke dage i en kalendermå-

ned, hvor et ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt jobsøgende. Det vil derfor

være 50 pct. af hverdagene i en kalendermåned, hvor man skal have været forplig-

tet til at være aktivt jobsøgende, der er afgørende for, om man er omfattet af reg-

len. Ordet joblog-dage fremgår ikke nogetsteds i lovforslaget.

Det betyder, at kun dage, hvor et ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt jobs-

øgende, tæller med i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i en kalendermåned. Det in-

debærer, at dage, hvor et ledigt medlem ikke er forpligtet til at være aktivt jobs-

øgende, f.eks. når medlemmet er omfattet af mindre intensiv indsats eller deltager i

jobrettet uddannelse, eller hvis et medlem er afmeldt som jobsøgende på grund af

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

sygdom, ferie eller barsel, ikke vil tælle med i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i

en kalendermåned.

Det bemærkes, at det vil komme til at fremgå af bekendtgørelser, der udstedes i for-

bindelse med vedtagelsen af lovforslaget, hvordan ”mindst 50 pct. ledighed” skal

opgøres.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

FH og DAK opfordrer til, at de første 2 ugers ledighed frem til tidspunktet for se-

nest rettidige afholdelse af en CV-samtale ikke medregnes i opgørelsen af de 50

pct. ledighed. FH og DAK mener, at det vil være problematisk, hvis et medlem skal

sanktioneres for manglende jobsøgning i en periode, hvor medlemmet har været le-

digt, men endnu ikke er vejledt om sine forpligtelser eller om konsekvenserne af

manglende jobsøgning.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det følger af gældende regler, at et medlem skal være aktiv jobsøgende fra første

ledige dag og i hele den periode, medlemmet ønsker at få dagpenge for. Det følger

ligeledes af gældende regler, at a-kassen skal vejlede medlemmet om forpligtelsen

til at være aktivt jobsøgende fra første ledige dag, når medlemmet bliver ledigt,

dvs. før CV-samtalen. Det foregår normalt ved, at a-kassen sender en skriftligt vej-

ledning til medlemmet i forbindelse med tilmelding som ledig.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

FH og DAK bemærker endvidere, at det er afgørende for at kunne sikre en korrekt

og ensartet administration af den foreslåede sanktion, at a-kasserne får mulighed

for at kunne registrere mindre intensiv indsats på lige fod med jobcentrene.

Lederne finder det positivt, at ledige dagpengemodtagere, som er omfattet af reg-

lerne om en mindre intensiv indsats, ikke vil være omfattet af den foreslåede sank-

tion. Lederne foreslår i den forbindelse, at a-kasserne selv får adgang til at regi-

strere perioder med en mindre intensiv indsats, som det gælder i forbindelse med a-

kasseforsøget. Lederne foreslår samtidig, at det bliver muligt at registrere disse pe-

rioder seks uger bagudrettet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget ændres ikke på de gældende regler for mindre intensiv indsats.

Det vil derfor fortsat kun være jobcentrene, der kan registrere mindre intensiv ind-

sats. Det er dog fortsat muligt for de a-kasser, der indgår i a-kasseforsøget, at re-

gistrere mindre intensiv indsats.

Der vil dog på bekendtgørelsesniveau blive fastsat regler om, at dage, hvor et med-

lem kan dokumentere, at medlemmet kunne have opfyldt betingelserne i reglerne

om mindre intensiv indsats, jf. kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

ikke vil skulle indgå i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i måneden.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

DAK bemærker, at det for administrations skyld bør komme til at fremgå af enten

bekendtgørelse eller vejledning, hvordan de ”mindst 50 pct. ledighed” skal opgø-

res. DAK anfører, at det vil være nødvendigt med en udtømmende liste over de for-

hold, som betyder, at dage i perioden tæller, henholdsvis ikke tæller, med i opgø-

relsen af de ”mindst 50 pct. ledighed” efter den foreslåede regel.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det vil komme til at fremgå af bekendtgørelser, der udstedes i forbindelse med ved-

tagelsen af lovforslaget, hvordan de ”mindst 50 pct. ledighed” skal opgøres.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

DAK bemærker yderligere, at der med dagpengereformens månedsudbetaling

fulgte en urimelig belægningsregel, der betyder, at medlemmer bliver straffet med

dobbelt fradrag, hvis de afmelder sig i perioder med fuldtidsarbejde, hvis de har

weekendarbejde eller arbejde med varierende timetal. DAK anfører, at der vil

kunne forekomme uhensigtsmæssige i de situationer, hvor et medlem forbliver til-

meldt som ledig fx midt i en kalendermåned, selvom medlemmet er gået i fuldtids-

arbejde.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det vil blive håndteret i henholdsvis bekendtgørelse og vejledning til de bekendtgø-

relser, der udstedes i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget. Det vil fremgå,

at medlemmer, der ved fremvisning af en ansættelseskontrakt kan dokumentere at

være påbegyndt fuldtidsarbejde i løbet af en måned, men har valgt at forblive til-

meldt måneden ud, ikke vil være forpligtet til at være aktivt jobsøgende fra datoen

for ansættelsesforholdets begyndelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Afholdelse af rådighedssamtalen

FH og DAK finder det helt unødvendigt, at a-kassen rent faktisk skal afholde sam-

talen med et medlem, der forud for samtalen har foretaget korrekt registrering af

sin jobsøgning. FH og DAK anfører, at det er spild af ressourcer og formålsløst, at

a-kasserne skal afholde en samtale med medlemmet, når medlemmet allerede har

efterlevet kravene i a-kassens agterskrivelse. FH og DAK ser derfor gerne, at a-

kasserne alene skal afholde samtalen med de medlemmer, der ikke har registreret

deres jobsøgning forud for samtalen.

FH og DAK bemærker, at det som minimum bør være muligt for a-kasserne at af-

holde en digital eller telefonisk samtale med de medlemmer, der er udtrukket til

samtale, men som har efterregistreret jobsøgningen forud for samtalen.

Lederne og Akademikerne foreslår ligeledes, at det bliver muligt at afholde rådig-

hedssamtalen digitalt eller telefonisk, som det har været tilfældet under suspensio-

nerne i forbindelse med covid-19, således at dette nye krav i et i forvejen samtale-

tæt kontaktforløb ikke øger belastningen hos kasserne urimeligt meget.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det følger af aftalen, at dagpengemodtagere hurtigst muligt skal indkaldes til en

rådighedssamtale og have en sanktion, hvis de ikke har levet op til rådighedsreg-

lerne og søgt job i en hel kalendermåned.

Der i udmøntningen af aftalen besluttet, at samtalen, som et medlem, der ikke har

søgt job i en kalendermåned, skal indkaldes til, er en rådighedssamtale. Det er af

hensyn til, at både medlemmerne og a-kasserne er bekendt med samtaleformen,

samt at a-kasserne får mulighed for, at samtalen vil kunne indgå som én af de to

lovpligtige rådighedssamtaler, som a-kasserne er forpligtede til at afholde inden

for medlemmets første 6 måneders sammenlagte ledighed. Det betyder, at afholdel-

sen af rådighedssamtalen skal ske efter de gældende regler for afholdelse af samta-

ler, hvoraf det følger, at samtaler holdes ved personligt fremmøde. Efter 6 måne-

ders sammenlagt ledighed kan et medlem dog vælge, om samtaler med a-kassen

skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller digitalt via video.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Forbud mod at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at oplyse

deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning

m.v. af jobansøgning

Generelle bemærkninger

Finanssektorens Arbejdsgiverforening støtter forslagets del om at forbyde negativ

aldersdiskrimination og sikre, at rekrutteringsprocessen er lige for alle ansøgere

uanset alder.

Lederne finder det positivt, at der med forslaget tages et skridt i den rigtige retning,

så jobansøgere vurderes på baggrund af deres kompetencer og kvalifikationer og

ikke på baggrund af deres alder.

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at lovudkastet indfører et for-

bud i forskelsbehandlingsloven mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på bag-

grund af deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller

indtastning af jobansøgning. Instituttet har i et policy brief fra 2020

anbefalet, at

der sikres mere åbenhed omkring alder i ansættelsesprocessen, fordi det kan være

svært at løfte bevisbyrden for aldersdiskrimination. Det er instituttets vurdering, at

lovudkastet kan være med til at forebygge forskelsbehandling på grund af alder i

ansættelsessituationer.

bemærker, at det er KL’s klare opfattelse, at kommunerne allerede overholder

lovens krav om, at der kun i særlige tilfælde må lægges vægt på ansøgeres alder

ved besættelse af ledige stillinger i kommunerne. KL er, jf. trepartsaftalen, enig i

formålet med disse ændringer, samtidig med at fravigelsesmuligheden bevares i det

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/ Po-

licy%20Brief%20aldersdiskrimination%20august%202020_tilg%C3%A 6ngeliggjort.pdf

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

hidtidige § 5, stk. 2, som ifølge lovforslaget bliver § 5, stk. 3. KL bemærker, at det

ikke har været muligt at behandle denne del af KL’s høringssvar politisk

inden for

tidsfristen, hvorfor KL tager forbehold for senere politisk behandling.

Ældre Sagen udtrykker som udgangspunkt tilfredshed med den foreslåede ændring

af lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, således at en arbejdsgiver ikke

længere må anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering og uplo-

ading af en jobansøgning. Tal viser, at omtrent hver femte arbejdsgiver frasorterer

jobansøgere alene ud fra deres alder. Selvom der i nogle tilfælde kan være saglige

grunde til det, ved Ældre Sagen også, at når man som senior først er blevet arbejds-

løs, er det sværere at få et nyt arbejde. Således viser tallene, at seniorer i højere

grad end resten af arbejdsstyrken er berørt af langtidsledighed. Et forbud mod at

screene ansøgninger på baggrund af alder vil i højere grad gøre det muligt for seni-

orer at blive indkaldt til jobsamtaler på baggrund af deres kvalifikationer på lige

fod med andre jobsøgende. Det er dog også Ældre Sagens vurdering, at forslaget

ikke alene kan løse udfordringen med at sikre seniorer samme mulighed for at blive

ansat på baggrund af deres kvalifikationer som andre jobsøgende. Ældre Sagen be-

tragter forslaget som et skridt i den rigtige retning i forhold til at komme aldersdis-

kriminationen og fordomme om seniorer på arbejdsmarkedet til livs. Ældre Sagen

opfordrer til, at man politisk fortsat har fokus på området, ligesom de meget gerne

kommer med og indgår i drøftelser om supplerende initiativer.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Undtagelser til forbuddet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening gør opmærksom på, at den supplerende tekst

til lovforslaget, hvorefter ”Forslaget

ændrer ikke på, at en arbejdsgiver fortsat vil

kunne anmode om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading, ind-

tastning m.v. af jobansøgning, hvor det er sagligt og hensigtsmæssigt efter lovens

undtagelsesmuligheder”

bør fremgå direkte af lovteksten.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker desuden, at det herudover tillige

bør fremgå direkte af lovteksten hvilke undtagelsesmuligheder, der refereres til.

Det er således meget vigtigt, at der ikke hersker tvivl om, hvad der henvises til

–

dette i særdeleshed, fordi der med den ny lovtekst reguleres situationer, som ikke

tidligere har været reguleret, jf. anvendelsen af begreberne ”indlevering,

indsen-

delse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning”,

som er helt nye og specifikke

og ikke reguleret af den gældende forskelsbehandlingslov, herunder heller ikke af

relevante, specifikke undtagelsesregler. Finanssektorens Arbejdsgiverforening på-

peger, at der således er stærkt behov for enten, at de specifikke undtagelsesmulig-

heder direkte opregnes

–

alternativt, at der specifikt henvises til de steder i forskels-

behandlingsloven, hvor de findes.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af lovforslagets § 4, nr. 2, at i § 5, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes ef-

ter »Stk. 1«: »-2«. Det betyder, at forskelsbehandlingslovens § 5 stk. 1 og det fore-

slåede nye stk. 2 ikke gælder, hvis en arbejdsgiver i henhold undtagelsesbestem-

melser i denne lov (forskelsbehandlingsloven) kan foretrække lønmodtagere med et

bestemt kendetegn. De relevante undtagelsesbestemmelser i forskelsbehandlingslo-

ven opremses desuden i lovbemærkningerne til lovforslaget med henblik på at sikre

klarhed om, hvilke undtagelsesbestemmelser i loven, der er gældende. Det er der-

for Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ikke er nødvendigt at opliste alle de

relevante undtagelsesbestemmelser eller lave henvisninger til disse direkte i lovtek-

sten til forskelsbehandlingslovens § 5.

Forholdet til Databeskyttelsesforordningen

Datatilsynet bemærker, at lovforslaget bl.a. indeholder forslag om, at der indføres

et forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i

forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøg-

ning. Datatilsynet bemærker, at en arbejdsgiver, forudsat at det ikke vil stride imod

anden lovgivning, kan have andre og legitime formål med at indsamle oplysninger

om en ansøgers alder end til brug for at vurdere, om en ansøger er kvalificeret til en

ledig stilling, f.eks. til brug for udarbejdelsen af statistik. Såfremt dette er tilfældet,

vil det normalt ikke være i strid med databeskyttelsesreglerne, herunder det nævnte

princip om dataminimering, hvis arbejdsgiveren indsamler sådanne oplysninger.

Disse nuancer ses ikke beskrevet i afsnittet om forholdet til databeskyttelsesreg-

lerne. Hertil kommer, at det omtalte princip om dataminimering i databeskyttelses-

forordningen skal ses i lyset af bl.a. anden lovgivning. Det er således ikke korrekt

at tale om, at et forbud kan være i overensstemmelse - eller i strid - med princippet

om dataminimering.

Datatilsynet henstiller, at de kursiverede afsnit i deres høringssvar adresseres i lov-

forslaget for at tage højde herfor eller alternativt helt slettes.

Derudover bemærker Datatilsynet, at databeskyttelsesreglerne i sagens natur ikke

er til hinder for, at der indføres et forbud som det foreslåede.

Datatilsynet noterer sig, lovforslaget ikke giver anledning til behandling af nye op-

lysningstyper eller nye former for behandlinger.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Datatilsynets bemærkninger og henstilling er taget til efterretning og det omhand-

lende afsnit i lovbemærkningerne er omskrevet således, at forholdet til princippet

om dataminimering er korrekt, og nuancen om, at indsamlingen kan have andre le-

gitime formål, f.eks. mht. statistik, også er adresseret i bemærkningerne.

Øvrige bemærkninger

SAND bemærker, at der generelt er der behov for at forholde sig til den organisato-

riske placering og tilrettelæggelsen af indsatsen for den gruppe, de repræsenterer.

SAND tilkendegiver dog, at den udvidede mulighed for at få hjælp til at komme

ind på arbejdsmarkedet, er en god ide.