L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 115 Bilag 1, L 115 A Bilag 1, L 115 B Bilag 1, L 115 C Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 115

Folketinget 2021-22

Fremsat den 2. februar 2022 af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv

socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

(Udmøntning af Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft vedrørende forsøg med jobrettet indsats for unge, ydelsesmæssige

sanktioner og forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder)

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466

af 20. marts 2021, § 4 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, §

1 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021, § 5 i lov nr. 1171 af 8.

juni 2021, § 1 i lov nr. 1238 af 11. juni 2021, § 1 i lov nr.

1437 af 29. juni 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 2590 af 28.

december 2021, foretages følgende ændring:

Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31:

»§ 30 a.

I perioden fra og med den 1. april 2022 til

og med den 31. december 2023 kan jobcenteret vælge at

deltage i forsøg med en jobrettet indsats og efter en konkret

vurdering tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5,

en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats,

hvis personen ønsker det. Det gælder dog ikke personer om-

fattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

Stk. 2.

For personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af

jobcenteret, jf. stk. 1, fraviges reglerne i § 30, stk. 4-11. For

personer, der ved den første samtale, jf. § 31, stk. 3, får

tilbudt en jobrettet indsats, fraviges endvidere § 30, stk.

3. Øvrige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud

finder fortsat anvendelse, men skal målrettes en jobrettet

indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder

skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontakt-

forløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og

»Min

Plan«,

jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet

indsats.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om forsøget, herunder regler om indsamling af data,

evaluering af forsøget og brug af »Min Plan«.«

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241

af 12. februar 2021, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 467

af 20. marts 2021, lov nr. 878 af 12. maj 2021, § 3 i lov nr.

1160 af 8. juni 2021 og senest ved § 2 i lov nr. 1171 af 8.

juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 13 a

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller

er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal i perio-

den fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. decem-

ber 2023 i hver hele kalendermåned registrere jobsøgning

i en joblog på Jobnet. Hvis kommunen konstaterer, at perso-

nen ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i en

hel kalendermåned, skal kommunen indkalde personen til en

jobsamtale hurtigst muligt efter kalendermånedens udløb.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 13 a, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes som

2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan for perioden fra og med

den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 endvi-

dere fastsætte nærmere regler om dokumentation for jobsøg-

ning m.v., jf. stk. 4.«

§ 22, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »integrationsydelsen« til:

»selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydel-

sen«.

Efter § 35 indsættes:

»§ 35 a.

Kommunen skal hurtigst muligt, dog senest ved

førstkommende samtale efter den 1. april 2022, mundtligt

vejlede en person, der modtager hjælp efter § 11, og som er

BE009220

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 22/01389

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, om § 13 a, stk.

4, og § 39, stk. 2. Vejledningen skal gøres tilgængelig for

personen.

Stk. 2.

§ 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, finder først anvendel-

se, når personen er blevet vejledt efter stk. 1.

Stk. 3.

Kommunen skal forud for en afgørelse om sank-

tion efter § 39, stk. 1, nr. 8, om nedsættelse af hjælpen

efter § 40, fordi personen uden rimelig grund har undladt

at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden

for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5.

pkt., vejlede personen ved en samtale om, at personen vil

få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1. januar 2024, hvis

personen uden rimelig grund har undladt at registrere sine

jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommu-

nen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5.pkt.«

§ 39

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Uanset at en person i perioden fra og med den 1.

april 2022 til og med den 31. december 2023 ikke opfylder

kravet i stk. 1, nr. 8, om, at hvis personen uden rimelig

grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en

joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a,

stk. 3, 5. pkt., vil personen ikke skulle have hjælpen nedsat

efter § 40. I stedet skal en person, der har undladt at være

jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet

for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøg-

ning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, have hjælpen

nedsat efter § 40.«

§3

lov

arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som ændret

senest ved § 3 i lov nr. 2587 af 28. december 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 63, stk. 1, nr. 4,

udgår: »eller«.

§ 63, stk. 1, nr. 5,

indsættes efter »m.v.«: », eller«.

§ 63, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) at medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned,

hvor der har været mindst 50 pct. ledighed, i perioden

fra og med 1. april 2022 til og med 31. december

2023.«

§ 63, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. stk. 1,«: »nr.

1-5,«.

§4

I lov om forbud mod forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24.

august 2017, som ændret ved lov nr. 2591 af 28. december

2021, foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

En arbejdsgiver må ikke anmode om oplysninger

om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploa-

ding, indtastning m.v. af jobansøgning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 5, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter »Stk. 1«:

»-2«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2022, jf. dog stk. 4

og 5.

Stk. 2.

Den hidtil gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om ak-

tiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar

2021 med senere ændringer, finder fortsat anvendelse for

hændelser, der er sket før lovens ikrafttræden, og indtil der

er givet vejledning efter lovens § 35 a.

Stk. 3.

For personer, der inden den 31. december 2023

er påbegyndt et tilbud som led i en jobrettet indsats, jf. §

1, kan tilbuddet færdiggøres efter forsøgets udløb den 31.

december 2023.

Stk. 4.

§ 4 træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 5.

§ 1, nr. 1, ophæves den 31. december 2023.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.1.2.

2.1.1.3.

2.1.1.4.

2.1.1.5.

2.1.1.6.

2.1.1.7.

2.1.2.

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2.1.2.3.

2.1.2.4.

2.1.2.5.

2.1.2.6.

2.1.2.7.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

4.1.

4.2.

4.2.1.

4.2.2.

4.2.3.

10.

11.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Forsøg med jobrettet indsats for unge

Gældende ret

Målgrupperne i § 6, nr. 4 og 5

Visitation

Uddannelsespålæg

Kontaktforløb og indsats

Læse-, skrive- og regnetest

»Min

Plan« og CV

Overgang til uddannelse

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Målgruppen for den jobrettede indsats

Deltagelse i forsøget og samspillet med visitationen

Fravigelse af reglerne om uddannelsespålæg

Den jobrettede indsats

Overgang til ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse

Jobplan i

»Min

Plan«

Krav til jobcentre der er med i forsøget

Sanktion for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v., der ikke søger job i en hel

kalendermåned

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ny sanktion for dagpengemodtagere, der ikke søger job i en hel kalendermåned

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forbud mod at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at oplyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading,

indtastning m.v. af jobansøgning

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forsøg med jobrettet indsats for unge

Sanktion for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v., der ikke søger job i en hel

kalendermåned og ny sanktion for dagpengemodtagere, der ikke søger job i en hel kalendermåned

Forbud mod at en arbejdsgiver anmoder om at oplyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning

m.v. af jobansøgning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning

Aftaleparterne (Regeringen, arbejdsmarkedets parter og

Kommunernes Landsforening) har den 6. oktober 2021 ind-

gået ’Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft’.

Dansk økonomi står stærkt oven på coronakrisen. Alt pe-

ger på, at Danmark i 2021 fik den højeste vækst i 15 år,

og at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige. Denne positi-

ve udvikling giver flere virksomheder udfordringer med at

rekruttere den nødvendige arbejdskraft. I nogle brancher er

manglen særligt stor, hvilket kan bremse væksten og frem-

gangen i Danmark.

Aftaleparterne er enige om, at manglen på arbejdskraft

kræver handling og har derfor indgået en trepartsaftale, der

på den korte bane skal bidrage til at afhjælpe manglen på

arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet. Med trepart-

saftalen sættes der ind på fire områder:

– Bedre match mellem ledige og virksomheder

– Skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger og

tager job

– Styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job

– Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk ar-

bejdskraft.

Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af trepart-

saftalen, der kræver lovændringer. Lovforslaget indeholder

fire lovændringer, der bidrager til at afhjælpe manglen på ar-

bejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet. Det drejer sig

om forsøg med jobrettet indsats for unge, forbud mod, at ar-

bejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder

i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller

indtastning af jobansøgning, sanktion for åbenlyst uddannel-

sesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v., der

ikke søger job i en hel kalendermåned, samt ny sanktion for

dagpengemodtagere, der ikke søger job i en hel kalendermå-

ned.

Det foreslås for det første, at der skal igangsættes et

forsøg, hvor alle jobcentre vil få mulighed for at give en

jobrettet indsats frem for en uddannelsesrettet indsats til

visse personer under 30 år uden en erhvervskompetence-

givende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller

overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktions-

programmet efter integrationsloven. Disse personer vil efter

en konkret vurdering og de pågældendes eget ønske, kunne

undtages fra uddannelsespålægget og i stedet for få en job-

rettet indsats. Formålet med forsøget er at få flere unge i job

på den korte bane, og at skabe styrket viden om arbejdet

med den jobrettede indsats. Forsøget løber fra og med den 1.

april 2022 til og med den 31. december 2023.

Det foreslås for det andet, at rådighedsreglerne skal skær-

pes. Dagpengemodtagere, åbenlyst uddannelsesparate og

jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. skal indkaldes

hurtigst muligt til en rådighedssamtale og have en sanktion,

hvis de ikke har levet op til rådighedsreglerne og søgt job

i en hel kalendermåned. Den nye sanktion vil være midler-

tidig og gælde fra og med 1. april 2022 til og med 31.

december 2023.

På visse områder vil reglerne blive udmøntet forskelligt i

forhold til kontanthjælps- og arbejdsløshedsforsikringsområ-

det. Det skyldes, at der er forskellige hensyn at tage inden

for de respektive områder, herunder særligt at kontanthjælp

er det nederste sociale sikkerhedsnet i Danmark.

Det foreslås for det tredje, at der skal indføres et forbud

mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund

af deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse,

uploading eller indtastning af jobansøgning. Det skal sikre,

at jobansøgere ikke bliver fravalgt på grund af alder. Det

vil dog være muligt at lægge vægt på alder, hvis det har

et sagligt formål. Det kan f.eks. være ved ansættelse af

ungarbejdere og positiv særbehandling af ældre ansøgere for

at fremme deres beskæftigelsesmuligheder, f.eks. i form af

seniordage.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forsøg med jobrettet indsats for unge

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Målgrupperne i § 6, nr. 4 og 5

Efter den gældende § 30 i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, skal personer, omfattet af målgrupperne i § 6, nr. 4

og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hurtigst muligt

i gang med en studie- eller erhvervskompetencegivende ud-

dannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår.

Målgrupperne i § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats omfatter personer under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten er vur-

deret uddannelsesparate eller aktivitetsparate, og som mod-

tager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om

aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktions-

programmet efter integrationsloven.

2.1.1.2. Visitation

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,

hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af de lediges

uddannelses- eller beskæftigelsespotentiale. Med hjemmel i

denne bestemmelse er der fastsat regler i kapitel 2 i bekendt-

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvordan og

hvornår jobcenteret skal vurdere, at en person under 30 år

uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som mod-

tager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke

er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationslo-

ven, er henholdsvis åbenlyst uddannelsesparat, uddannelses-

parat eller aktivitetsparat.

Efter den gældende § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats skal den første samtale finde sted senest en

uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Visitati-

onen påbegyndes ved den første samtale i kontaktforløbet,

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6,

stk. 1.

Den unge kan visiteres enten uddannelsesparat, åbenlyst

uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Efter den gældende §

6, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,

sker vurderingen af, om en person er åbenlyst uddannelses-

parat ved den første samtale. I medfør af bekendtgørelsens §

6, stk. 2, kan jobcenteret i helt særlige tilfælde ved den førs-

te samtale vurdere, at en person har så svære sociale og/eller

helbredsmæssige udfordringer, at personen er aktivitetsparat

efter bekendtgørelsens § 4, stk. 4. I disse tilfælde vil den

unge få tilrettelagt indsatsen herefter. Efter første samtale

kan den unge dermed alene visiteres som aktivitetsparat

eller uddannelsesparat.

Det fremgår af § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats, at den unge anses for at være uddan-

nelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte

og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden

for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære

vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer, og

dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til

at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på

almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat,

jf. § 4, stk. 3, 2. pkt. i bekendtgørelse om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 4, i bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den unge anses for at

være aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have proble-

mer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og

dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid

end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse

og gennemføre denne på almindelige vilkår.

En person, der ikke ved den første samtale vurderes

åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat, anses som

uddannelsesparat efter bekendtgørelse om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats § 4, stk. 3, 1. pkt., de første tre måneder fra

første henvendelse til kommunen om hjælp. Det betyder,

at alle unge skal mødes som uddannelsesparate og med en

klar forventning om, at vedkommende kan gennemføre en

uddannelse. Ved udløbet af de første tre måneder fra første

henvendelse til kommunen om hjælp skal personen endeligt

visiteres som enten uddannelses- eller aktivitetsparat.

Indsatsen i visitationsperioden skal sammen med et even-

tuelt resultat af en læse-, skrive- og regnetest, give jobcente-

ret et grundlag for vurderingen af, om den unge er uddannel-

sesparat eller aktivitetsparat. Visitationen skal baseres på en

samlet og konkret vurdering af den enkelte unges ressourcer,

kompetencer og udviklingsmuligheder med henblik på at

give den unge den rette indsats til at kunne påbegynde og

gennemføre en realistisk studie- eller erhvervskompetence-

givende uddannelse hurtigst muligt.

Efter den gældende § 4, stk. 5, i bekendtgørelse om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats, skal der foretages en ny vurdering,

hvis der sker væsentlige ændringer i personens forhold, eller

der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning

for vurderingen.

2.1.1.3. Uddannelsespålæg

Efter den gældende § 30, stk. 3-5, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret give et uddannelses-

pålæg til personer i målgrupperne omfattet af lovens § 6, nr.

4 og 5. Uddannelsespålægget skal gives ved første jobsam-

tale (visitationssamtalen), som skal holdes senest en uge fra

første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. lovens § 31,

stk. 3.

Uddannelsespålægget danner rammen for den uddannel-

sesrettede indsats, jf. lovens § 30, stk. 3-5. Det er ikke efter

de gældende regler muligt at blive undtaget fra uddannelses-

pålægget.

Uddannelsespålægget indeholder tre trin. Den unge på-

lægges efter lovens § 30, stk. 3, at komme med relevante

forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegi-

vende uddannelser, som skal sætte retning for den indsats,

de modtager. Personen skal fremkomme med disse forslag

inden for en nærmere fastsat frist, og uddannelsen skal

kunne påbegyndes på almindelige vilkår. Jobcenteret kan

iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats for at hjælpe personen med

at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere

studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Når uddannelsesmålet er fastlagt, pålægges den unge efter

§ 30, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inden

for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller

flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Som sidste trin pålægges personen efter § 30, stk. 5, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats at påbegynde og gennem-

føre uddannelsen, hvis personen bliver optaget på en af de

uddannelser, der er søgt optagelse på.

Det er inden for de gældende regler muligt at arbejde med

et delmål om job for unge, som enten ikke ønsker uddannel-

se, eller som kun har helt overordnede ønsker, fx at ”arbejde

med mennesker” eller ”det skal være udendørs”. Et delmål

om job kan være relevant for unge, hvor det vurderes, at

den hurtigste vej til uddannelse går via et ordinært job. Job-

centeret kan arbejde med et delmål om job, hvis jobcenteret

vurderer, at den unge bliver mere motiveret og afklaret af

at komme ud på en virksomhed med kollegaer og arbejdsop-

gaver. Et delmål om job som vejen til uddannelse er alene

for unge, der selv ønsker det. Det skal aftales konkret med

den enkelte unge, hvordan et ordinært job kan bidrage til,

at den unge på længere sigt påbegynder og gennemfører en

uddannelse. Den unge har fortsat et uddannelsespålæg og et

langsigtet uddannelsesmål.

Jobcenteret skal efter § 30, stk. 10, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats fortsætte indsatsen for personer, der

via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden

for en måned efter uddannelseshjælpens ophør, helt frem til

uddannelsesstart.

2.1.1.4. Kontaktforløb og indsats

Kontaktforløbet skal tilrettelægges ud fra personens for-

udsætninger, jf. § 27, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats. Det betyder bl.a., at forløbet skal tilrettelægges

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

fleksibelt under hensyntagen til personens helbredstilstand

og under hensyn til personens uddannelsesmål. Indholdet i

jobsamtaler skal leve op til formålet med kontaktforløbet

for den enkelte. For personer med et uddannelsespålæg skal

samtalerne tage udgangspunkt i det aktuelle trin i uddannel-

sespålægget.

Efter den gældende § 53, stk. 4, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, skal tilbud gives med henblik på, at

personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en re-

levant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse

på almindelige vilkår, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats.

Efter den gældende § 105 i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, har personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, hurtigst muligt og senest ef-

ter 1 måned, ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel

11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegyn-

der en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse

på ordinære vilkår.

Det betyder, at personen har ret til et tilbud, men også

har pligt til at tage imod et tilbud. For personer under 30

år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som

modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som

ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-

onsloven, må der højst være 4 måneder svarende til 17 uger

mellem hvert tilbud, jf. § 105, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, for at sikre en kontinuerlig aktivering.

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats kan der etableres f.eks. virksomhedspraktik, jf. lovens

kap. 11, ansættelse med løntilskud, jf. lovens kap. 12 eller

nyttejob, jf. lovens kap. 13, for at understøtte den unges

uddannelsesmål. Åbenlyst uddannelsesparate kan ikke få

ansættelse med løntilskud. Der kan ligeledes efter den gæl-

dende § 167 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives

mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personen kan

efter en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode

på op til 6 måneder ved udløb af en periode. Personer omfat-

tet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

dvs. personer under 30 år uden en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller

overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktions-

programmet efter integrationsloven, har ret til mentorstøtte

i 6 måneder fra tidspunktet, hvor personen optages på en

uddannelse, jf. § 167, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats.

For unge under 25 år er jobcentrenes opgaver omfattet

af kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse

vedrørende den kommunale ungeindsats, jf. lov om kommu-

nal indsats for unge under 25 år. Det indebærer, at opgaver-

ne for de under 25-årige, uanset hvordan kommunen har

organiseret sig, skal sammentænkes og koordineres på tværs

af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. I lovfor-

slaget bruges for nemheds skyld begrebet ’jobcenteret’.

2.1.1.5. Læse-, skrive- og regnetest

Det er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 48, stk. 2, fastsat, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og

5, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. personer under

30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som

modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som

ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-

onsloven, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter en

sammenhængende periode på en måned fra første henven-

delse til kommunen om hjælp. Testen skal afklare, om den

unge har behov for læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus

for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddan-

nelse eller arbejde, jf. § 48, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 48, stk. 3, i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats, har de pågældende personer ret

til et kursus i umiddelbar forlængelse af, at testen har vist

et behov for læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser. Et

sådant kursus kan gives som et ret- og pligttilbud eller gives

parallelt med et andet tilbud, jf. lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats § 105, stk. 3.

2.1.1.6. »Min Plan« og CV

Det fremgår af § 40, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, at personer, der er omfattet af lovens § 6, der kan

få en indsats efter denne lov, skal have en

»Min

Plan«.

»Min

Plan« beskriver den beskæftigelsesrettede indsats

med henblik på at få personen i varigt job eller begynde og

gennemføre en uddannelse. For personer, der har et uddan-

nelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30,

beskriver planen den uddannelsesrettede indsats.

Det fremgår af § 30, stk. 11, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, at uddannelsespålægget, jf. lovens § 30, stk. 2-6,

indgår i personens

»Min

Plan«. I

»Min

Plan« kan jobcente-

ret og den unge kommunikere om bl.a. uddannelsesønsker,

aftaler om konkrete uddannelser, den unge skal søge om

optagelse på, og om den unge er optaget på en given uddan-

nelse. Den unge kan se sin

»Min

Plan« på Jobnet.

Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, at personer omfattet af lovens § 6, nr. 1-5,

skal registrere CV-oplysninger på Jobnet. Det betyder, at

også unge skal registrere CV-oplysninger. Det fremgår af

lovens § 22, stk. 2, at CV-oplysningerne skal indeholde

oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante

forhold. Personer, der har pligt til at registrere CV-oplysnin-

ger, skal give korrekte og fyldestgørende oplysninger om

tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvri-

ge forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde

arbejde.

Det fremgår af lovens § 22, stk. 3, at bl.a. personer, der

er visiteret åbenlyst uddannelsesparate, skal angive mindst

et jobmål i forbindelse med registrering af CV-oplysnin-

ger. Fristen for åbenlyst uddannelsesparate for at registrere

CV-oplysninger og at gøre dem søgbare er for personer

under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannel-

se, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse,

og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven, 3 uger efter tilmelding som jobsøgende,

jf. § 23, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats. For andre unge i målgruppen begynder arbejdet med

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

CV-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet efter ka-

pitel 7, og registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt,

jf. lovens § 23, stk. 3.

2.1.1.7. Overgang til uddannelse

Efter den gældende § 30, stk. 7, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, skal jobcenteret underrette uddannelses-

institutionen om, at en person er pålagt at begynde og gen-

nemføre en uddannelse, jf. lovens § 30, stk. 5, herunder

oplyse uddannelsesinstitutionen om de aktiviteter og indsat-

ser, personen har fået af jobcenteret, og eventuelle test- og

prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko

for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at

gennemføre uddannelsen.

Efter lovens § 30, stk. 8, gælder det endvidere, at uddan-

nelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen

optages på uddannelsen, samt hvis uddannelsesinstitutionen

vurderer, at der er risiko for frafald. Hvis jobcenteret under-

rettes om en persons risiko for frafald efter lovens § 30,

stk. 8, inden for de første 6 måneder efter studiestart, skal

jobcenteret tage kontakt til personen, jf. lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats § 30, stk. 9.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Som led i afhjælpning af den aktuelle arbejdskraftmangel

foreslås det i en forsøgsperiode fra og med den 1. april

2022 til og med den 31. december 2023 at give jobcen-

teret mulighed for at tilbyde personer under 30 år uden

en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager

uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er

omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven

bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, en jobrettet indsats i

stedet for en uddannelsesrettet indsats.

Det vil være op til det enkelte jobcenter, om jobcenteret

skal deltage i forsøget og dermed stille den jobrettede ind-

sats til rådighed for målgruppen.

Formålet med forsøget er at få flere unge i beskæftigelse

på den korte bane og skabe styrket viden om arbejdet med

den jobrettede vej. Forsøget skal evalueres med henblik på

at undersøge, om det lykkes at få flere unge hurtigere i

beskæftigelse og dermed styrke vidensgrundlaget for, hvilke

unge der har gavn af en jobrettet indsats. Det foreslås, at

uddannelsespålægget fraviges for personer, der bliver omfat-

tet af forsøget, således at kontaktforløbet, tilrettelæggelsen

af indsatsen og

»Min

Plan« for disse personer er jobrettet i

stedet for uddannelsesrettet.

2.1.2.1. Målgruppen for den jobrettede indsats

Det foreslås, at målgruppen, der kan tilbydes en jobrettet

indsats efter forsøget i den foreslåede § 30 a, stk. 1, er

personer omfattet af § 6, nr. 4 i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, og lovens

§ 6, nr. 5, dvs. personer under 30 år uden en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse, som er vurderet uddannelsespara-

te eller aktivitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp

eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og

som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter inte-

grationsloven. Det betyder, at alle de nævnte unge – bortset

fra åbenlyst uddannelsesparate – kan blive en del af forsøget

og få en jobrettet indsats. Det er en betingelse, at den unge

selv ønsker en jobrettet indsats, og at jobcenteret vurderer, at

den unge er i målgruppen for forsøget.

Det betyder, at målgruppen for forsøget er unge, der vur-

deres at kunne få gavn af en jobrettet indsats. Det er således

unge, der vurderes at have bedre muligheder for på længere

sigt at starte på og gennemføre en uddannelse ved at komme

i beskæftigelse. Jobcenteret kan ud fra forskellige faktorer

vurdere, om den enkelte unge vil få et større udbytte af at

få konkrete erfaringer på arbejdsmarkedet end en uddannel-

sesrettet indsats. Det kan f.eks. være unge, der bliver mere

motiverede og afklarede af at komme ud på en virksomhed

med kollegaer og arbejdsopgaver i forhold til at påbegynde

en uddannelse. De unge kan f.eks. have haft det svært i

skolen og derfor ikke have motivation for at starte på en ud-

dannelse. Det kan også være unge, der har flere mislykkede

uddannelsesforsøg bag sig, eller unge, der har bevæget sig

ind og ud mellem skoleforløb og midlertidige job.

Hvis jobcenteret vælger at deltage i forsøget, jf. den

foreslåede § 30 a, skal jobcenteret vejlede unge, der er i

målgruppen for forsøget om muligheden for den jobrettede

indsats. Denne vejledningsforpligtelse følger bl.a. af § 5 i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de og myndighedernes almindelige vejledningsforpligtigel-

se. Det betyder, at medarbejderne i jobcenteret skal vejlede

den unge herom, hvis det vurderes, at vedkommende er i

målgruppen for en jobrettet indsats.

Det foreslås endvidere, at den unge selv kan anmode job-

centeret om at vurdere, om vedkommende er i målgruppen

for forsøget om en jobrettet indsats. Hvis jobcenteret vur-

derer, at dette er tilfældet, tilbydes den unge en jobrettet

indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats. Hvis job-

centeret ikke vurderer, at den unge er i målgruppen for en

jobrettet indsats, fortsætter den uddannelsesrettede indsats

efter de gældende regler.

2.1.2.2. Deltagelse i forsøget og samspillet med visitationen

De gældende regler om, at jobcenteret skal visitere de

unge som enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate, vil

fortsat finde anvendelse.

Det betyder, at ligesom efter gældende regler, skal visita-

tionen til enten aktivitetsparat eller uddannelsesparat påbe-

gyndes ved den første samtale i kontaktforløbet, som skal

holdes senest en uge fra første henvendelse til kommunen

om hjælp. Ved denne samtale vurderes det indledningsvist,

om en person er åbenlyst uddannelsesparat og dermed også

er uden for målgruppen, der kan deltage i forsøget.

Efter jobcenterets vurdering af, om den unge er åbenlyst

uddannelsesparat og dermed ikke kan deltage i forsøget,

kan jobcenteret tilbyde den unge en jobrettet indsats efter

forsøget, såfremt jobcenteret vurderer det relevant, og den

unge ønsker det. Unge, der ved første samtale vurderes at

være i målgruppen for en jobrettet indsats, vil ikke få et

uddannelsespålæg, men vil fra første samtale få tilrettelagt

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

en jobrettet indsats. Hvis den unge ikke ønsker at deltage i

en jobrettet indsats, skal jobcenteret tilrettelægge indsatsen

som en uddannelsesrettet indsats efter de gældende regler.

Jobcenteret kan tilbyde unge, som ved første samtale ikke

vurderes at være åbenlyst uddannelsesparate, den jobrettede

indsats enten ved den første samtale eller på et hvilket som

helst tidspunkt efter den første samtale, hvis jobcenteret vur-

derer, at personen er eller på et senere tidspunkt kommer

i målgruppen for forsøget. Det betyder, at personer under

30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som

modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, som ikke

er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationslo-

ven, og som allerede har et uddannelsespålæg, kan undtages

herfor, hvis de er i målgruppen for jobrettet indsats, samt

at unge, der ved første samtale med jobcenteret vurderes at

kunne deltage i jobrettet indsats, ikke skal have et uddannel-

sespålæg.

Uanset om den unge allerede ved den første samtale får

tilbudt en jobrettet indsats, skal den unge, som efter de

gældende regler, visiteres enten uddannelsesparat eller akti-

vitetsparat senest 3 måneder fra første henvendelse til kom-

munen om hjælp. Det betyder, at visitationen af, om den

unge er uddannelses- eller aktivitetsparat, ikke skal bero

på, hvor hurtigt den unge kan få fodfæste på det ordinære

arbejdsmarked, men efter de gældende regler i § 6, stk. 4 og

5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 4, stk. 3 og 4,

i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.1.2.3. Fravigelse af reglerne om uddannelsespålæg

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 2, 1.

pkt., at reglerne om uddannelsespålægget i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats § 30, stk. 4-11, fraviges, da uddannel-

sespålægget er retningssættende for den uddannelsesrettede

indsats.

Betydningen af at fravige lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats § 30, stk. 4, 5, 8 og 10, er, at jobcenteret

ikke

skal:

– Pålægge den unge at søge om optagelse på en eller flere

studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser,

– pålægge den unge at påbegynde og gennemføre uddan-

nelsen,

– underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er

pålagt at begynde og gennemføre en uddannelse, herun-

der om jobcenterets vurdering af behov for støtte, om

kontaktoplysninger i jobcenteret samt om øvrige væsent-

lige oplysninger eller

– fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespå-

læg påbegynder en uddannelse.

Det foreslås i § 30 a, stk. 2, at jobcenteret i stedet for til-

rettelægger en jobrettet indsats. For en beskrivelse af, hvad

der nærmere menes med en jobrettet indsats, henvises til

lovforslagets pkt. 2.1.2.4.

Hvis jobcenteret allerede fra første samtale vurderer, at

den unge skal tilbydes en jobrettet indsats, skal den unge

ikke have et uddannelsespålæg. Hvis jobcenteret endnu ikke

kan vurdere, om den unge vil have gavn af en jobrettet

indsats, skal jobcenteret fra første samtale arbejde med ud-

dannelsespålægget som efter de gældende regler. Hvis den

unge tilbydes en jobrettet indsats, jf. den foreslåede § 30 a,

undtages den unge fra uddannelsespålægget, jf. den foreslå-

ede § 30 a, stk. 2.

Kravet om, at test- og prøveresultater m.v. skal fremgå

af uddannelsespålægget, jf. § 30, stk. 6, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og at uddannelsespålægget skal indgå

»Min

Plan«, jf. lovens § 30, stk. 11, fraviges.

2.1.2.4. Den jobrettede indsats

Aftaleparterne er enige om, at den unge skal arbejde mål-

rettet på at komme i job eller opnå ordinære timer. Formålet

med den jobrettede indsats er, at flere unge overgår til ordi-

nær beskæftigelse på den korte bane. Derfor skal unge, der

deltager i den jobrettede indsats, have den rette indsats og

støtte med henblik på hurtigst muligt at komme i ordinær

beskæftigelse.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 1, at

personer, der deltager i forsøget, dvs. personer under 30 år

uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som mod-

tager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke

er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationslo-

ven, skal have en jobrettet indsats. Det foreslås endvidere,

at dette ikke skal gælde personer omfattet af § 6, nr. 4, som

vurderes åbenlyst uddannelsesparate. Det betyder, at jobcen-

trene forpligtes til at arbejde systematisk med den jobrettede

indsats for de unge, der bliver en del af forsøget.

Jobcenteret skal tilrettelægge indsatsen individuelt i for-

hold til en konkret vurdering af, hvordan den unge på bedst

mulig vis hjælpes videre i job. Det er efter de gældende reg-

ler jobcenteret, der tilrettelægger indsatsen, og dette gælder

også for indsatsen til unge, der tilbydes en jobrettet indsats

efter den foreslåede § 30 a.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 2, 3.

pkt., at den unge skal have et jobmål. Det betyder, at den

unge skal formulere og arbejde med sit jobmål. Jobmålet

kan både være en konkret stillingsbetegnelse, en specifik

funktion eller et beskæftigelsesområde, som den unge gerne

vil arbejde indenfor. For nogle unge kan det være svært fra

start at definere et specifikt jobmål, fordi der er brug for

større kendskab til mulighederne på arbejdsmarkedet, egne

kompetencer m.v. Det kan konkretiseres som led i indsatsen

og i dialogen med jobcenteret. Den unge skal altså arbejde

målrettet på at komme i job eller opnå ordinære timer.

I forlængelse heraf foreslås det også i lovforslagets § 1,

nr. 1, i § 30 a, stk. 2, 3. pkt., at den unges

»Min

Plan« skal

understøtte en jobrettet indsats. Reglerne for indholdet af

»Min

Plan« er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.1.6.

Som efter gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1, og § 37, stk. 1, skal den

unge registrere CV-oplysninger på Jobnet til brug for job-

søgning. CV’et skal indeholde oplysninger om kompetencer,

erfaringer og øvrige relevante forhold. CV’et kan anvendes

som et dialogværktøj, der understøtter kontaktforløbet, her-

under til at synliggøre den unges evner og kompetencer til

brug for et individuelt match med en virksomhed.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 2,

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

3. pkt., at fokus for den unges kontaktforløb rettes mod

en jobrettet indsats. Det betyder, at fokus i den unges kon-

taktforløb skal være systematisk at arbejde mod et mål om

job, herunder jobsøgning, løbende konkretisering af jobmål,

afklaring ift. mulige brancher, arbejdsopgaver m.v.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk.

2, 3. pkt., at tilbud til den unge skal rettes mod en jobrettet

indsats. Det betyder, at den unge skal deltage i tilbud, der

bringer den unge tættere på sit jobmål. Den unge skal i

øvrigt følge de gældende regler for ret- og pligttilbud, jf.

§§ 104 og 105 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den

unge skal deltage i tilbud efter lovens kapitel 11-14 frem til,

at den unge kommer i ordinær beskæftigelse eller eventuelt

selv vælger at påbegynde en ordinær uddannelse.

Viden på området peger på, at virksomhedsrettede indsat-

ser, som foregår i et ordinært arbejdsfællesskab med rigtige

opgaver og kollegaer, virker bedst i forhold til at komme

i job (Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæfti-

gelsesindsats, KORA, 2012 m.fl.). Virksomhedspraktik eller

løntilskudsansættelse kan for nogle unge være vejen til at

opnå ordinært job. Det er centralt i indsatsen, at jobcenteret

understøtter den unge i at opsøge og indgå aftaler om lønne-

de timer eller virksomhedspraktik, som peger mod ordinær

beskæftigelse eller lønnede timer.

Det er jobcenteret, der tilrettelægger indsatsen efter gæl-

dende regler. I tilrettelæggelsen af den jobrettede indsats

kan jobcentrene vælge at lade sig inspirere af JobFirst-meto-

den, som er beskrevet i guiden

’JobFirst-metoden – flere

virksomhedsforløb med ordinære timer for udsatte borgere’

(Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2018). Job-

First-metoden er virksom i forhold til at bringe udsatte bor-

gere i job og indebærer, at den ledige i samarbejde med

sin primære kontaktperson i jobcenteret fra start arbejder

målrettet på at opnå ordinære timer og skabe progression

i ordinære timer på en virksomhed inden for den lediges

konkrete jobmål. Den virksomhedsrettede indsats baseres på

et individuelt match mellem den ledige og virksomheden,

herunder hvor der tages højde for eventuelle barrierer hos

den enkelte ledige.

De gældende regler for læse-, skrive- og regnetest samt

for kurser er uændrede, idet de unge skal testes, selvom

de får en jobrettet indsats. Test- og prøveresultater skal do-

kumenteres i den unges sag. For gældende regler om den

unges uddannelsesplan og jobplan, henvises til lovforslagets

pkt. 2.1.1.5.

Den unge kan som efter de gældende regler sideløbende

med den jobrettede indsats få mentorstøtte, hvis jobcenteret

vurderer dette relevant. Mentorstøtten kan bruges under ind-

satsen, hvis den unge har behov for støtte i f.eks. opstarten

af en virksomhedspraktik. Mentorrollen kan eksempelvis

varetages af en person på virksomheden, hvor den unge er

i virksomhedspraktik. Her vil den unge og mentor kunne

sparre om de konkrete arbejdsopgaver, og den unge har en

fast person at gå til på virksomheden. Den unges primære

kontaktperson spiller en central rolle i forhold til at hjælpe

den unge i uddannelse eller job. For unge, der har fået tildelt

en kontaktperson efter § 2 l i lov om kommunal indsats for

unge under 25 år, kan mentorrollen varetages af den samme

person, hvis det vurderes relevant.

I den jobrettede indsats er det muligt for jobcentrene at

arbejde med de eksisterende muligheder i forhold til eksem-

pelvis voksenlærlingeordningen, Ny Mesterlære m.v. for un-

ge, der potentielt ønsker at bruge jobbet som trædesten ind i

uddannelse på lidt længere sigt.

Det forhold, at den unge ønsker at deltage i en jobret-

tet indsats, har ikke betydning for den unges rådighedsfor-

pligtelse og de gældende regler om sanktioner, som gæl-

der for den unge efter lov om en aktiv socialpolitik. Den

unge kan fortsat sanktioneres efter de sanktionsbestemmel-

ser, der gælder i dag for personer under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager ud-

dannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er om-

fattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Hvis en person i den foreslåede målgruppe har fået plan-

lagt en jobrettet indsats efter den foreslåede § 30 a og flytter

til en anden opholdskommune, skal jobcenteret i tilflytter-

kommunen efter den gældende § 137, stk. 1, i bekendtgørel-

se om en aktiv beskæftigelsesindsats sammen med den unge

vurdere, om den planlagte indsats skal revideres. Har en per-

son en aftale med et jobcenter om et konkret tilbud, bevarer

personen så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om personen

flytter til en anden opholdskommune, jf. bekendtgørelsens §

137, stk. 2.

Hvis tilflytterkommunen ikke deltager i forsøget, kan den

unge ikke fortsætte i forsøget med en jobrettet indsats. Det

betyder, at den unge skal have en uddannelsesrettet indsats

i tilflytterkommunen. Det er dog muligt for tilflytterkommu-

nen at tilrettelægge den unges uddannelsesrettede indsats

med et delmål om job efter de gældende regler. For en

nærmere beskrivelse af ”delmål om job” henvises til ”Vej-

ledning om visitation, virksomhedsrettet indsats og job som

vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere”, vej-

ledning nr. 10117 af 28. december 2021 pkt. 3.1.

2.1.2.5 Overgang til ordinær beskæftigelse eller ordinær ud-

dannelse

Formålet med forsøget er at få flere unge i beskæftigelse

på den korte bane. Den unge vil ophøre i forsøget, hvis

den unge afgår fra uddannelseshjælp eller overgangsydelse

til ordinær beskæftigelse. Som efter de gældende regler,

kan jobcentrene vurdere, om den unge vil have gavn af

mentorstøtte for at blive fastholdt i ordinær beskæftigelse

og arbejde med at understøtte overgangen til job, som erfa-

ringsmæssigt særligt kan være en udfordring for de mere

udsatte unge.

Gældende regler for udbetaling af ydelse, herunder reg-

lerne om udbetaling af supplerende ydelse, finder fortsat

anvendelse. Det betyder, at hvis den unges deltagelse i for-

søget fører til, at den unge får ordinære timer på en virksom-

hed med arbejdsindtægter, fortsætter den unge i forsøget

med en jobrettet indsats, og arbejdsindtægterne trækkes fra i

ydelsen. Ved beregningen ses der bort fra et timefradrag pr.

udført arbejdstime, jf. den gældende § 31 i lov om aktiv so-

cialpolitik. Indsatsen vil i disse tilfælde tilrettelægges efter,

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

at der skal være progression i timer, således at den unge kan

få en gradvis stigning i antallet af ordinære timer. F.eks. kan

en ansættelse i virksomhedspraktik med få ordinære timer

gradvist øges til et antal timer, så den unge bliver selvforsør-

gende.

Der kan også være tilfælde, hvor den unge i løbet af den

jobrettede indsats, bliver motiveret til at begynde på en ordi-

nær uddannelse. Den unge kan f.eks. blive motiveret til at

uddanne sig inden for den branche, som den unge er i prak-

tik indenfor. Det kan også være, at den unge bliver tilbudt en

læreplads på den virksomhed, som den unge arbejder på. I

tilfælde, hvor den jobrettede indsats fører til, at den unge sø-

ger om optagelse på en ordinær uddannelse, som jobcenteret

vurderer er realistisk, at den unge kan gennemføre, vil den

unge skulle have et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats § 30, stk. 5, som pålægger den unge at

søge ind på og gennemføre en uddannelse. Herefter vil ud-

dannelsespålægget, efter de gældende regler, være rammen

for at støtte den unge i overgangen til uddannelse, og den

unge vil dermed modtage en uddannelsesrettet indsats. Med

uddannelsespålægget følger en understøtning af den unges

overgang til og fastholdelse i uddannelse. Det er f.eks. un-

derretninger mellem uddannelsesinstitutionen og jobcenteret

ved risiko for frafald, således at der kan iværksættes støtte

til den unge.

I medfør af den foreslåede § 30 a, stk. 1, 1. pkt., kan

den jobrettede indsats alene gives til unge, som selv ønsker

den. Det er derfor afgørende for den unges deltagelse i

forsøget, at vedkommende er motiveret for en jobrettet ind-

sats. Det betyder, at hvis den unge ikke længere ønsker en

jobrettet indsats, skal jobcenteret i stedet iværksætte en ud-

dannelsesrettet indsats efter de gældende regler. Jobcenteret

vil i disse tilfælde skulle tilrettelægge en ny indsats med et

uddannelsesrettet fokus efter de gældende regler.

Alle personer, der får en uddannelsesrettet indsats, vil få et

uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 30, stk. 3-5. Derfor vil personer, der ophører i forsøget

med den jobrettede indsats, skulle have et uddannelsespå-

læg.

Hvis en ung, der er omfattet af målgruppen § 6, nr. 4 og

nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fylder 30 år,

vil personen ikke længere være omfattet af målgruppen og

derfor udgå af forsøget. Personer, der skifter målgruppe fra

lovens § 6, nr. 4 eller 5, til en anden målgruppe efter samme

bestemmelse, vil således ikke kunne fortsætte i forsøget.

2.1.2.6. Jobplan i »Min Plan«

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 2,

3. pkt., at unge, der får en jobrettet indsats, skal have en

jobplan i

»Min

Plan«, jf. gældende regler i § 41, stk. 1, 1.

pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at

for unge omfattet af forsøget er jobplanen den unges plan

for indsatsen, og den skal således understøtte et jobfokus

med mål om job og dialog herom. Når den unge bliver en

del af forsøget og dermed får en jobrettet indsats, skal det

registreres i det pågældende fagsystem, at den unge overgår

til en jobplan.

Når den unge under

»Min

Plan« får den tekniske plantype

jobplan i stedet for uddannelsesplan, kan jobcenteret regi-

strere den unges jobmål.

Det følger af forslaget til § 30 a, stk. 2, 3. pkt., at den

unges jobplan skal tage udgangspunkt i den unges jobmål,

herunder hvad den unge og jobcenteret har aftalt i forhold

til indsatser og aftaler, der understøtter arbejdet med den

unges jobmål. For nogle unge kan det være svært fra start

at definere et specifikt jobmål, fordi der er brug for større

kendskab til mulighederne på arbejdsmarkedet, egne kom-

petencer m.v. Dette kan konkretiseres som led i indsatsen og

i dialogen med jobcenteret. I disse tilfælde er der mulighed

for i jobplanens fritekstfelter at registrere jobmål i f.eks. me-

re brede jobfunktioner, der kan indsnævres undervejs. Det

kan eksempelvis være ’at arbejde med madlavning’. Friteks-

tfelterne kan ligeledes med fordel bruges til at definere et

eventuelt langsigtet uddannelsesmål, hvis dette er relevant i

den konkrete sag.

Hvis den unge i forbindelse med flytning eller af andre

årsager udgår af forsøget, vil jobcenteret skulle ændre den

tekniske plantype til at være en uddannelsesplan. Jobcente-

ret vil herefter kunne registrere den unges uddannelsesmål.

2.1.2.7. Krav til jobcentre der er med i forsøget

Formålet med forsøget er at understøtte, at flere unge

kommer i ordinært job, men også at skabe styrket viden om

den jobrettede indsats. Derfor evalueres indsatsen.

Forsøget bliver monitoreret og evalueret kvantitativt og

kvalitativt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det foreslås i § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 3, at der gives

hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-

mere regler om forsøget i bekendtgørelsesform. Det forven-

tes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at

fastsætte nærmere regler om, at jobcenteret, på anmodning

fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skal stille

relevante kvantitative data til rådighed og udføre kvalitativ

dataindsamling, der skal anvendes til monitorering og evalu-

ering af forsøget og jobcenterets brug af »Min Plan«. Den

kvalitative dataindsamling kan ske på ledelsesniveau, med-

arbejderniveau og borgerniveau.

Det forventes ydermere, at bemyndigelsen vil blive an-

vendt til at pålægge jobcentrene at dokumentere på person-

henførbart niveau hvilke borgere, der udvælges til at være

en del af målgruppen. Den konkrete metode, jobcentrene

skal bruge til registreringen heraf, defineres af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering inden forsøgets opstart.

2.2. Sanktion for åbenlyst uddannelsesparate og jobpa-

rate modtagere af kontanthjælp m.v., der ikke søger job

i en hel kalendermåned

2.2.1. Gældende ret

Det er efter den gældende regel i § 13, stk. 1, i lov om

aktiv socialpolitik en betingelse for at få kontanthjælp efter

lovens § 11, at ansøgeren eller modtageren af hjælp ikke har

et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at

udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

få uddannelseshjælp, at ansøgeren eller modtageren af hjælp

står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats

rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal

også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 5 og stk. 14, i lov

om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at få selv-

forsørgelses- og hjemmerejseydelse eller overgangsydelse,

at ansøgeren eller modtageren af hjælp deltager i tilbud

m.v. som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet

eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. For

en person, der modtager overgangsydelse, men som ikke er

omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller

introduktionsprogrammet, er det en betingelse, at personen

aktivt søger at udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmulig-

heder.

Det er endvidere efter den gældende regel i § 13 a, stk.

1, i lov om aktiv socialpolitik en betingelse for en åbenlyst

uddannelsesparat eller jobparat modtager af hjælp efter §

11 i lov om aktiv socialpolitik, at den pågældende udnytter

sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der

er sædvanlig inden for det pågældende område. En person,

der modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som

åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmulig-

heder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddan-

nelse.

Det fremgår endvidere af den gældende regel i § 13, stk.

2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at

vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontant-

hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, fortsat opfylder

betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmulig-

heder, hvis personen bl.a. udebliver fra en jobsamtale, en rå-

dighedsvurdering i jobcenteret eller fra en opfølgningssam-

tale i kommunen.

Kommunen har efter den gældende regel i § 13, stk. 3,

i lov om aktiv socialpolitik endvidere pligt til at vurdere,

om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp

efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, fortsat opfylder betin-

gelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt

tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen bl.a.

udebliver fra en jobsamtale, en rådighedsvurdering i jobcen-

teret eller en opfølgningssamtale i kommunen.

Det fremgår af den gældende regel i § 37, stk. 1 og 2, i lov

om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund

udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som

led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller

en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen

fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle

være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og

indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages

fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvur-

deringen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen

kontakter jobcenteret samme dag. Tilsvarende gælder ved

jobsamtaler, der finder sted hos anden aktør.

En person, der modtager hjælp som åbenlyst uddannelses-

parat eller jobparat, skal være aktivt jobsøgende. Personen

skal ved første jobsamtale indgå en aftale med kommunen

om jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en

frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på

Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøg-

ningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktivite-

ter med personen. Personen skal overholde de aftaler, der

fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om,

hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal

søge job, jf. § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Til-

svarende gælder for en jobparat selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelses- og overgangsydelsesmodtager, som er omfattet

af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduk-

tionsprogrammet i integrationsloven, medmindre jobcenteret

har besluttet, at personen undtages fra kravet om at registre-

re sin jobsøgning i jobloggen på Jobnet, fordi personens

sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkeli-

ge til, at personen kan opfylde kravet, jf. § 26 a, stk. 4, i

integrationsloven.

Aftalen kan f.eks. indeholde oplysninger om:

– Hvor mange job personen skal søge.

– Hvilken frist personen har for at søge og dokumentere

søgte job i jobloggen.

– Inden for hvilke faglige områder personen skal søge.

– Konkrete job fra Jobnet som personen kan søge.

– Geografisk område der skal søges i.

– Andet, f.eks. konkrete job der skal søges, eller andre

jobsøgningsaktiviteter.

– Om og hvor mange ansøgninger, som personen skal læg-

ge i jobloggen.

Kommunen skal i samarbejde med personen tilrettelægge

det konkrete indhold af aftalerne ud fra en individuel og

konkret vurdering af, hvad der er meningsfuldt i den enkel-

tes situation. Der er ikke fastsat regler, der stiller krav om,

at alle ledige skal søge et bestemt antal job inden for en vis

periode.

Efter gældende regler vil en person, der er åbenlyst uddan-

nelsesparat eller jobparat, og som deltager i tilbud efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven,

som hovedregel under deltagelsen i tilbud kunne overtage

og søge arbejde, medmindre jobcenteret udtrykkeligt har

fraveget kravet efter de regler, der følger af § 106 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 i integrationsloven.

Efter den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv

socialpolitik skal kommunen træffe afgørelse om sanktion,

hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde

aftaler om jobsøgningsaktiviteter eller uden rimelig grund

har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en job-

log inden for den af kommunen fastsatte frist. Sanktionen

består i, at personens hjælp nedsættes med tre gange sankti-

onssatsen, jf. § 40 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler kan kommunen f.eks. indkalde

til en jobsamtale i kontaktforløbet. Under samtalen skal den

manglende overholdelse af aftalen om jobsøgningsaktivite-

ter drøftes, herunder om personen har haft en rimelig grund

til ikke at opfylde aftalen om jobsøgningsaktiviteter, f.eks.

som følge af længerevarende sygdom. Kommunen skal fore-

tage en partshøring, inden den træffer afgørelse. Dette kan

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

ske ved, at kommunen sender en partshøring eller en agter-

skrivelse.

Efter den gældende regel i § 35, stk. 1, 2. og 3. punktum,

i lov om aktiv socialpolitik er fradrag i eller nedsættelse

eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a betinget af, at kom-

munen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle

rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner

forbundet med hjælpen. Kommunen skal senest ved første

jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen

på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation,

herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens

forudsætninger. Kommunen skal endvidere senest ved førs-

te jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til

personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til

personen. Kommunen skal herudover sikre, at vejledningen

gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve

år, samt sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det,

eller personen anmoder kommunen om vejledning.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det fremgår af ’Trepartsaftale om mangel på arbejds-

kraft’, indgået i oktober 2021, at dagpengemodtagere og

åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kon-

tanthjælp m.v. hurtigst muligt skal indkaldes til en rådig-

hedssamtale, og at de skal have en sanktion, hvis de ikke har

levet op til rådighedsreglerne og søgt job i en hel kalender-

måned. Den nye sanktion er midlertidig og vil gælde fra og

med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.

På grundlag af trepartsaftalen foreslås det, at jobparate

modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-

gangsydelse eller kontanthjælp samt åbenlyst uddannelses-

parate modtagere af uddannelseshjælp eller overgangsydel-

se, som ikke er omfattet af integrationsloven, får pligt til i

hver hele kalendermåned at registrere jobsøgning i en joblog

på Jobnet.

Det foreslås videre, at kommunerne fremover får pligt til

at indkalde åbenlyst uddannelsesparate og jobparate til en

jobsamtale hurtigst muligt, hvis de pågældende personer i

en hel kalendermåned ikke har registreret jobsøgning i en

joblog på Jobnet.

Kommunen vil som efter den gældende regel i § 37 i lov

om aktiv socialpolitik skulle træffe afgørelse om, at der skal

foretages fradrag i selvforsørgelses- og hjemmerejseydelse

eller overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, hvis

en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person uden

rimelig grund udebliver fra en jobsamtale. Fradraget vil

skulle foretages med en sanktionssats pr. dag fra det tids-

punkt, hvor personen udebliver fra samtalen og frem til det

tidspunkt, hvor kontakten til kommunen er blevet genopret-

tet. Hvis personen har kontaktet jobcenteret samme dag,

som samtalen skulle finde sted, vil personen ikke kunne få

hjælp for den dag.

Til jobsamtalen vil det skulle afklares, om personen har

søgt job i den kalendermåned, hvor personen ikke har regi-

streret jobsøgning i en joblog på Jobnet. Dette vil ske som

led i, at jobsamtalerne for åbenlyst uddannelsesparate og

jobparate skal have fokus på konkrete job og jobsøgning.

Det foreslås videre, at en åbenlyst uddannelsesparat eller

jobparat person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv

socialpolitik, og som har undladt at være jobsøgende i en

hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen

ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel

kalendermåned, vil skulle have en sanktion. Sanktionen vil

bestå i, at personens hjælp nedsættes med tre gange sankti-

onssatsen.

Kommunen vil skulle foretage en partshøring, inden den

træffer afgørelse om sanktion på grund af manglende job-

søgning i en hel kalendermåned. Dette kan ske ved, at kom-

munen sender en partshøring eller en agterskrivelse. Kom-

munen vil f.eks. i forbindelse med jobsamtalen kunne vælge

at foretage en mundtlig partshøring i relation til sanktionen

for manglende jobsøgning i en hel kalendermåned.

En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobpa-

rat, og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats eller integrationsloven, vil som i dag som

hovedregel under deltagelsen i tilbud skulle kunne overtage

og søge arbejde, medmindre jobcenteret udtrykkeligt har

fraveget kravet efter de regler om mindre intensiv indsats,

der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

integrationsloven.

Jobparate selvforsørgelses- og hjemrejseydelses- eller

overgangsydelsesmodtagere, som er omfattet af et selvfor-

sørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram

i integrationsloven, vil som i dag kunne fritages fra kravet

om løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog

på Jobnet. Personer, som er blevet undtaget fra kravet om

løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog på

Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumente-

re deres aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf.

integrationslovens § 26 stk. 3, og den gældende regel i § 13

a, stk. 3, sidste pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at kommunen ved en samtale vil skulle

mundtligt vejlede en person, der modtager hjælp efter § 11

i lov om aktiv socialpolitik, og som er åbenlyst uddannelses-

parat eller er jobparat om, at personen i hver hele kalender-

måned skal registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet, og

om at kommunen hurtigst muligt vil indkalde personen til

en jobsamtale, hvis personen ikke har registreret jobsøgning

i joblog på Jobnet i en hel kalendermåned. Personen skal

endvidere vejledes om, at den pågældende frem til tidspunk-

tet for jobsamtalen vil skulle dokumentere og registrere job-

søgning for den forudgående kalendermåned. Kommunen

skal også vejlede personen om, at personen vil få hjælpen

nedsat med 3 gange sanktionssatsen, hvis personen har und-

ladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned, og senest

på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og

registreret jobsøgning i en hel kalendermåned. Kommunen

vil også skulle gøre denne vejledning skriftligt tilgængelig

for personen.

2.3. Ny sanktion for dagpengemodtagere, der ikke søger

job i en hel kalendermåned

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, 1. pkt., i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215

af 12. februar 2021, må der kun udbetales dagpenge til et

ledigt medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Formålet med rådighedsreglerne er således at sikre, at

et ledigt medlem af en a-kasse kun får udbetalt dagpenge

fra a-kassen, hvis medlemmet står fuldt til rådighed for det

danske arbejdsmarked.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 1, i loven er det

en betingelse for at stå til rådighed, at medlemmet er aktivt

arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter

i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale job-

log. Det betyder, at et ledigt medlem kun er berettiget til

dagpenge, hvis medlemmet er tilstrækkeligt aktivt jobsøgen-

de.

A-kasserne skal løbende sikre sig, at et ledigt medlem

er tilstrækkeligt aktivt jobsøgende. At være tilstrækkeligt

aktiv jobsøgende indebærer bl.a., at medlemmet skal være

aktivt jobsøgende fra første ledige dag og i hele den periode,

medlemmet ønsker at få dagpenge for. Vurderer a-kassen, at

medlemmet ikke står til rådighed, fordi medlemmet ikke er

tilstrækkeligt aktivt jobsøgende, har medlemmet ikke ret til

dagpenge.

Der er i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere regler om blandt andet

de betingelser, en person, der er medlem af en a-kasse, skal

opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejds-

markedet, og om tab af dagpengeret som følge af manglende

rådighed.

De generelle krav til jobsøgning er fastsat i § 15 i be-

kendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed.

Det følger af § 15, stk. 1, i bekendtgørelsen, at et medlem

skal søge arbejde med henblik på at komme hurtigst muligt

i ordinær beskæftigelse. Det følger videre af § 15, stk. 2, i

bekendtgørelsen, at medlemmet skal være aktivt jobsøgende

fra første ledige dag og i hele den periode, medlemmet

ønsker at få dagpenge for, herunder i uger hvor medlemmet

får supplerende dagpenge. Det følger videre af § 15, stk. 7,

i bekendtgørelsen, at medlemmet skal søge arbejde, som på-

gældende er vejledt om i »Krav til jobsøgning«. Det følger

endvidere af § 15, stk. 10, i bekendtgørelsen, at medlemmet

løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog.

Der er i medfør af andre regler i bekendtgørelsen tilfælde,

hvor ledige medlemmer er fritaget for pligten til at være ak-

tivt jobsøgende. Heraf kan nævnes følgende, som har særlig

relevans i forhold til nærværende lovforslag:

– Medlemmer, der får dagpenge under de første 14 dages

sygdom (§ 22 i bekendtgørelsen).

– Medlemmer, der er omfattet af mindre intensiv indsats

(§ 23 i bekendtgørelsen).

– Medlemmer, der er omfattet af et uddannelsesløft, jf. §§

96 og 97 a i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, (§ 24 i bekendtgørelsen).

– Medlemmer, der deltager i jobrettet uddannelse (§ 26 i

bekendtgørelsen).

Det følger af § 39, stk. 1, i bekendtgørelsen, at a-kassen

skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der

opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. Det følger

videre af § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen, at a-kassen løben-

de skal følge med i medlemmets jobsøgning i joblog og

vurdere, om medlemmet søger et tilstrækkeligt antal job og

i øvrigt opfylder »Krav til jobsøgning«, herunder om der er

behov for at vurdere medlemmets rådighed ved en samtale.

Det følger videre af § 40, stk. 2, i bekendtgørelsen, at a-

kassen kan give medlemmet en frist til at registrere sine job-

søgningsaktiviteter i joblog, hvis medlemmet ikke i tilstræk-

keligt omfang har dokumenteret sine jobsøgningsaktiviteter

i joblog. Fristen bør som hovedregel være på ca. 1 uge. Hvis

medlemmet ved fristens udløb ikke i tilstrækkeligt omfang

har dokumenteret sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, skal

a-kassen foretage en rådighedsvurdering af medlemmet.

Det følger af § 43, stk. 1, i bekendtgørelsen, at hvis

a-kassen ved rådighedsvurderingen finder, at medlemmet

står til rådighed, men der dog er tvivl om medlemmets

fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, skal a-kassen give

medlemmet en frist på højst 3 måneder til at dokumentere

sin jobsøgning. Det bemærkes, at i 2022 og 2023 er denne

frist dog højst 2 måneder. A-kassen skal ikke give en frist,

hvis der allerede er grundlag for at træffe afgørelse om, at

medlemmet ikke står til rådighed på grund af en for ringe

jobsøgning. I de tilfælde skal a-kassen træffe afgørelse om

tab af retten til dagpenge på grund af manglende rådighed

som følge af, at medlemmet ikke har været tilstrækkeligt

aktivt jobsøgende, jf. § 44, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Det følger videre af § 43, stk. 2, i bekendtgørelsen, at

a-kassen efter fristens udløb skal vurdere medlemmets rå-

dighed for arbejdsmarkedet. Medlemmet skal i denne for-

bindelse registrere alle jobsøgningsaktiviteterne i joblog,

herunder uploade alle jobansøgninger i fristperioden. A-kas-

sen skal træffe afgørelse over for medlemmet, hvis a-kassen

finder, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmar-

kedet. Det følger videre af § 44, stk. 1, i bekendtgørelsen,

at hvis et medlem ikke anses for at stå til rådighed, kan med-

lemmet ikke få dagpenge, jf. nærmere nedenfor om reglerne

om opfyldelse af et arbejdskrav.

Bekendtgørelse om rådighed indeholder i øvrigt regler

om blandt andet deltagelse i samtaler, aktiviteter og tilbud,

herunder konsekvenserne ved udeblivelse fra samtaler, akti-

viteter og tilbud.

Efter gældende regler i § 63, stk. 1, i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12.

februar 2021, må dagpenge ikke udbetales, jf. stk. 4, til et

medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et ri-

meligt arbejde, som pågældende er henvist til af job-

centeret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel

4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med

sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst

kan tilregnes medlemmet,

4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgøren-

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

de grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om

tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede afta-

ler om beskæftigelsesindsatsen eller kapitel 5 i lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller

at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver

fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på

baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompen-

sation til handicappede i erhverv m.v.

Ledighed, der skyldes de anførte grunde, omtales som

selvforskyldt ledighed.

Efter gældende regler i § 63, stk. 4, 1. pkt., i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selv-

forskyldt ledighed efter § 63, stk. 1, en karantæne på 3 uger,

hvilket betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge til med-

lemmet i 3 uger svarende til 111 timer for et fuldtidsforsikret

medlem og 90 timer for et deltidsforsikret medlem. Efter

gældende regler i § 63, stk. 4, 2. pkt., i loven bortfalder

retten til dagpenge, hvis medlemmet inden for de seneste

12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet

selvforskyldt ledig, jf. § 63, stk. 1, i loven. Et medlem kan

således ikke få dagpenge anden gang, medlemmet inden for

de seneste 12 måneder handler på en måde, der udløser ka-

rantæne for selvforskyldt ledighed (gentagelsesvirkningen).

Efter gældende regler i § 63, stk. 4, 3. pkt., i loven bortfal-

der dagpengeretten, indtil medlemmet,

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om

et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf.

dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der

dækker 3 måneder, ved månedsindberetninger eller 276

løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammen-

hængende periode, der dækker 12 uger, ved uge- eller

14-dagesindberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om

et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer,

jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode,

der dækker 3 måneder, ved månedsindberetninger el-

ler 138 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en

sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller

14-dagesindberetninger, eller

3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst

samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53,

stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 246.924

kr. (2022), og i det pågældende år ikke har modtaget

dagpenge. For et deltidsforsikret medlem skal beløbet

udgøre mindst 164.616 kr. (2022).

Kravet, som et medlem, der er blevet omfattet af gentagel-

sesvirkningen, skal opfylde, omtales normalt som arbejds-

kravet, jf. § 27 i bekendtgørelse nr. 1699 af 19. august 2021

om selvforskyldt ledighed. Tilsvarende arbejdskrav gælder,

hvis medlemmet på ny ønsker dagpenge efter at have tabt

retten til dagpenge som følge af manglende rådighed, jf. §

44 i bekendtgørelse om rådighed.

Der er i § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere regler om selvfor-

skyldt ledighed. Med hjemmel heri er der i bekendtgørelse

om selvforskyldt ledighed fastsat nærmere regler om selv-

forskyldt ledighed.

Det følger af § 6 i bekendtgørelsen, at et medlem er selv-

forskyldt ledigt, hvis medlemmet bliver afskediget af en

grund, der væsentligst skyldes medlemmet. Det følger vide-

re af § 9 i bekendtgørelsen, at et medlem er selvforskyldt

ledigt, hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår et arbej-

de, som pågældende er henvist til. Det følger endvidere af

§ 10 i bekendtgørelsen, at et medlem er selvforskyldt ledigt,

hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår et tilbud, her-

under uddannelsespålæg.

Det følger af §§ 12-23 i bekendtgørelsen, at der er en

række gyldige grunde til at afslå eller opsige et arbejde eller

afslå eller ophøre i et tilbud. Det betyder, at afslaget, opsi-

gelsen eller ophøret ikke får dagpengemæssige konsekven-

ser for medlemmet efter reglerne om selvforskyldt ledighed.

Det følger af § 24, stk. 1, i bekendtgørelsen, at et medlem

skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvfor-

skyldt ledig. Der er i § 24, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen

fastsat regler om, at en karantæne på 3 uger indebærer, at

medlemmet ikke kan modtage dagpenge i 111 timer for et

fuldtidsforsikret medlem og i 90 timer for et deltidsforsikret

medlem.

Der er videre fastsat regler i § 24, stk. 4, i bekendtgørelsen

om, at et medlem ikke kan få en karantæne for selvforskyldt

ledighed, hvis den selvforskyldte ledighed fører til, at der

foretages en rådighedsvurdering, som fører til tab af retten

til dagpenge og et arbejdskrav efter reglerne om rådighed.

Det følger af § 26, stk. 1, i bekendtgørelsen, at en karan-

tæne kun kan afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville

have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen

udbetaler. Det følger videre af § 26, stk. 2, i bekendtgørel-

sen, at en karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er

afviklet senest 3 måneder efter den dag, hvor den får virk-

ning. Det følger endvidere af § 26, stk. 3, i bekendtgørelsen,

at en karantæne også er udstået, hvis et fuldtidsforsikret

medlem, fra den dag karantænen har virkning, har fået ind-

berettet mindst 185 løntimer (fuldtidsforsikrede) i henhold

til lov om et indkomstregister. Det bemærkes, at det følger

af § 3, nr. 4, i bekendtgørelsen, at reglerne i bekendtgørel-

sen bl.a. ikke omfatter ophør i arbejde eller i tilbud, hvis

medlemmet inden for de første 3 måneder efter ophøret ikke

beder om ydelser, der udbetales af a-kassen.

Bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed indeholder i

øvrigt regler om bl.a. placering af karantænen og gentagel-

sesvirkningen, herunder opfyldelse af arbejdskravet.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet), arbejdsmarkedets parter

og KL har den 6. oktober 2021 indgået ’Trepartsaftale om

mangel på arbejdskraft’. Formålet med aftalen er på den

korte bane at bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft

og få flere ind på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af aftalen, at parterne er enige om midlerti-

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

digt at skærpe rådigheds- og sanktionsreglerne i perioden fra

og med 1. april 2022 til og med 31. december 2023.

Aftaleparterne er enige om, at dagpengemodtagere hur-

tigst muligt skal indkaldes til en rådighedssamtale og pålæg-

ges en sanktion, hvis de ikke har levet op til rådighedsreg-

lerne og ikke har søgt job i en måned, hvor der har været

mindst 50 pct. ledighed.

For dagpengemodtagere på højeste dagpengesats vil den

nye sanktion svare til højest 13.397 kr. (2022-niveau).

Der er enighed om, at forslaget udmøntes inden for ram-

merne af de gældende regler om sanktioner i forbindelse

med selvforskyldt ledighed. Der er dog videre enighed om,

at reglerne om gentagelsesvirkningen ikke vil skulle finde

anvendelse for karantæner for selvforskyldt ledighed, der vil

blive pålagt på baggrund af de situationer, hvor en dagpen-

gemodtager ikke har søgt job i en måned, hvor der har været

mindst 50 pct. ledighed.

Det foreslås derfor, at medlemmer, som ikke har søgt

job i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct.

ledighed, i perioden fra og med 1. april 2022 til og med

31. december 2023, vil skulle pålægges en karantæne for

selvforskyldt ledighed på 3 uger, hvor der ikke vil kunne

udbetales dagpenge.

Forslaget foreslås udmøntet således, at opgørelsen af de

mindst 50 pct. ledighed i en kalendermåned vil skulle ske

efter de gældende regler for hvilke dage i en kalendermåned,

hvor et ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt jobsø-

gende.

Det betyder, at kun dage, hvor et ledigt medlem er for-

pligtet til at være aktivt jobsøgende, jf. ovenfor pkt. 2.3.1.,

tæller med i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i en kalender-

måned. Det indebærer, at dage, hvor et ledigt medlem ikke

er forpligtet til at være aktivt jobsøgende, f.eks. når medlem-

met er omfattet af mindre intensiv indsats eller deltager i

jobrettet uddannelse, eller hvis et medlem er afmeldt som

jobsøgende på grund af sygdom, ferie eller barsel, ikke vil

tælle med i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i en kalender-

måned.

Der foreslås videre, at i de situationer, hvor et medlem

ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor medlemmet har

været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 50 pct.

af den pågældende kalendermåned, sanktioneres medlemmet

med en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvorefter et

medlem pålægges en karantæne på 3 uger.

Det betyder, at ledige medlemmer, der ikke har været

aktivt jobsøgende, dvs. slet ikke har søgt ét eneste job i en

kalendermåned med mindst 50 pct. ledighed, sanktioneres i

form af en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvor med-

lemmet ikke kan modtage dagpenge i 3 uger. Det betyder

videre, at ledige medlemmer, der har søgt bare ét job i en

kalendermåned, ikke ville kunne få den foreslåede sanktion

for selvforskyldt ledighed.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede sanktion ikke

vil finde anvendelse, hvis a-kassen ved rådighedssamtalen

vurderer, at der er grundlag for efter gældende regler at

træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed for

arbejdsmarkedet bl.a. på grund af den manglende jobsøg-

ning. I disse tilfælde vil medlemmet miste retten til dagpen-

ge og vil skulle opfylde et arbejdskrav, jf. § 44 i bekendtgø-

relse om rådighed, som omtalt ovenfor i pkt. 2.3.1. Det skal

i den henseende fremhæves, at den foreslåede sanktion vil

være en skærpelse af de gældende rådigheds- og sanktions-

regler, hvilket betyder, at a-kassen ikke vil skulle anvende

den nye sanktion i situationer, hvor de efter gældende regler

ville skulle træffe afgørelse om tab af retten til dagpenge,

f.eks. på grund af at medlemmet ikke har været tilstrække-

ligt aktivt jobsøgende i en længere periode.

Det bemærkes videre, at kravet om, at ledige skal være

aktivt jobsøgende, kun kan opfyldes ved egentlig jobsøg-

ning. Det betyder, at selvom et ledigt medlem er i beskæfti-

gelse i dele af kalendermåneden, skal medlemmet opfylde

betingelsen om at være aktivt jobsøgende for at have ret

til dagpenge. Beskæftigelse i en kalendermåned er således i

sig selv ikke tilstrækkeligt til at kunne dokumentere, at det

ledige medlem har været aktivt jobsøgende. Det bemærkes

i den henseende, at man efter gældende regler er forpligtet

til at være aktivt jobsøgende, når man modtager supplerende

dagpenge.

Det bemærkes videre, at den foreslåede sanktion ikke vil

finde anvendelse, hvis et ledigt medlem bliver omfattet af

mindsteudbetalingsreglen på 14,8 timer pr. måned. Det bety-

der, at hvis et ledigt medlem vil have haft beskæftigelse i

kalendermåneden i et omfang, der betyder, at medlemmet

ikke vil have ret til at få udbetalt dagpenge, vil medlemmet

ikke kunne få den foreslåede sanktion, uanset at medlemmet

ikke har været aktivt jobsøgende i den pågældende kalender-

måned.

Det bemærkes endvidere, at der kan være situationer, hvor

den foreslåede sanktion ikke vil finde anvendelse, f.eks.

hvis et ledigt medlem påbegynder fuldtidsarbejde i løbet af

kalendermåneden, og medlemmet ikke har søgt job i den

pågældende kalendermåned. Det gælder, hvis medlemmet

har været omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats,

hvorefter man ikke er forpligtet til at være aktivt jobsøgende

i op til 6 uger forud for, at medlemmet går i fuldtidsbeskæf-

tigelse.

Det foreslås videre, at reglerne om gentagelsesvirkningen

ikke vil skulle finde anvendelse for karantæner, der vil blive

pålagt på baggrund af, at et medlem ikke har søgt job i en

kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed.

Det betyder, at et medlem i den situation ikke ville kunne

få en gentagelsesvirkning og som følge deraf tab af retten

til dagpenge, indtil vedkommende har opfyldt et arbejdskrav

på 300 timer (fuldtidsforsikrede), jf. § 63, stk. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 27 i bekendtgørelse om

selvforskyldt ledighed.

Det bemærkes, at reglerne i bekendtgørelse om selvfor-

skyldt ledighed i øvrigt finder anvendelse.

Med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse

i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for-

ventes det, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at medlem-

mer, som ikke har registreret jobsøgning i en kalendermåned

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

med mindst 50 pct. ledighed, hurtigst muligt og senest inden

udløbet af den efterfølgende kalendermåned, vil blive ind-

kaldt til en rådighedssamtale om den manglende registrering

af jobsøgning. Der forventes herunder fastsat regler om, at

opgørelsen af de 50 pct. ledighed vil skulle ske efter de

gældende regler for hvilke dage i en kalendermåned, hvor et

ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt jobsøgende. Der

forventes herunder også fastsat regler om, at dage, hvor

et medlem kan dokumentere, at medlemmet kunne have op-

fyldt betingelserne i reglerne om mindre intensiv indsats, jf.

kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke vil

skulle indgå i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i måneden.

Der forventes videre fastsat regler om, at a-kassens ind-

kaldelse skal være en såkaldt agterskrivelse til medlemmet,

som indeholder det forventede resultat af den kommende

afgørelse, hvis medlemmet ikke dokumenterer og registrerer

jobsøgning senest på samtaledagen. Det betyder, at a-kassen

ved indkaldelsen til rådighedssamtalen skal gøre det tydeligt

for medlemmet, at der er tale om en høring, at der endnu

ikke er truffet afgørelse i sagen, samt at medlemmets be-

mærkninger til høringen kan få indflydelse på resultatet.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at rådigheds-

samtalen vil skulle afholdes, uanset at medlemmet har re-

gistreret og dokumenteret (uploadet jobansøgninger) inden

rådighedssamtalen.

Der forventes yderligere fastsat regler om, at hvis med-

lemmet udebliver fra rådighedssamtalen – uanset at med-

lemmet har dokumenteret og registreret tilstrækkelig jobsøg-

ning inden samtalen – skal medlemmet indkaldes til en ny

rådighedssamtale, hvor a-kassen skal sikre sig, at medlem-

met står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder vejlede

medlemmet om at en del af forpligtelsen til at være aktivt

jobsøgende bl.a. er, at medlemmet løbende (som udgangs-

punkt én gang om ugen) skal registrere sine jobsøgningsak-

tiviteter i joblog.

Det bemærkes i øvrigt, at udeblivelse fra rådighedssam-

talen vil blive sanktioneret efter de allerede gældende reg-

ler om udeblivelser fra samtaler i bekendtgørelse om rådig-

hed – det omtales normalt som en såkaldt ”så længe-sank-

tion”. Det vil sige, at medlemmet ikke kan få dagpenge så

længe, medlemmet udebliver fra en samtale, som a-kassen

har indkaldt til. Medlemmet kan igen få dagpenge, når med-

lemmet har henvendt sig om udeblivelsen til a-kassen.

Der forventes yderligere fastsat regler om, at rådigheds-

samtalen vil kunne indgå som en af de to lovpligtige rådig-

hedssamtaler, som en a-kasse er forpligtet til at holde inden

for medlemmets første 6 måneders sammenlagte ledighed,

jf. § 41, stk. 1, i bekendtgørelse om rådighed.

Med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse

i § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forven-

tes det, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at et medlem,

der ved rådighedssamtalen om manglende registrering af

jobsøgning ikke kan dokumentere at have søgt job i den

pågældende kalendermåned, vil blive pålagt en karantæne

for selvforskyldt ledighed på 3 uger, hvor der ikke vil kunne

udbetales dagpenge. Det vil således være den manglende

jobsøgning, der sanktioneres, hvis medlemmet ikke ved rå-

dighedssamtalen kan dokumentere at have været aktivt job-

søgende i den pågældende kalendermåned. Hvis medlemmet

ikke senest ved samtalen har dokumenteret (uploadet joban-

søgninger) og registreret jobsøgning, skal a-kassen træffe af-

gørelse om, at medlemmet skal have en karantæne for selv-

forskyldt ledighed på grund af, at medlemmet ikke har søgt

ét eneste job i kalendermåneden. Efterfølgende dokumenta-

tion for og registrering af jobsøgning for den pågældende

kalendermåned vil ikke kunne føre til en anden afgørelse, da

løbende registrering af jobsøgningsaktiviteter i joblog er en

del af forpligtelsen til at være aktivt jobsøgende, jf. § 62,

stk. 1, nr. 1, i loven og § 15, stk. 10, i bekendtgørelse om

rådighed.

Der forventes yderligere fastsat regler om, hvornår karan-

tænen for selvforskyldt ledighed skal have virkning fra. Det-

te forventes, at ske i overensstemmelse med allerede gæl-

dende regler om placering af karantæner for selvforskyldt

ledighed, hvilket betyder, at karantænen vil blive placeret

den 1. kalenderdag i den efterfølgende måned efter måneden

med manglende jobsøgning.

Der forventes yderligere fastsat regler om, at manglende

jobsøgning i en kalendermåned vil kunne undtages for reg-

lerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, hvis med-

lemmet inden for de første 3 måneder efter den manglende

jobsøgning ikke beder om ydelser, der udbetales af a-kas-

sen. Dette vil betyde, at medlemmer, der ville være omfattet

af målgruppen, men som er blevet afmeldt som jobsøgende

inden rådighedssamtalen, vil skulle indkaldes til rådigheds-

samtalen ved gentilmelding, hvis der er gået mindre end

3 måneder fra den dag, sanktionen ville skulle have haft

virkning.

Det foreslås, at reglerne om selvforskyldt ledighed på

grund af manglende jobsøgning i en kalendermåned træder i

kraft 1. april 2022, og at forslaget har virkning for måneder

med manglende jobsøgning fra og med 1. april 2022 til og

med 31. december 2023.

Det betyder, at et medlem tidligst vil kunne få en karantæ-

ne for selvforskyldt ledighed, som følge af at medlemmet

ikke har søgt ét eneste job i en kalendermåned med 50

pct. ledighed, fra og med 1. maj 2022. Det betyder videre,

at medlemmer vil kunne få en karantæne for selvforskyldt

ledighed i januar måned 2024 baseret på manglende jobsøg-

ning i december måned 2023.

2.4. Forbud mod at en arbejdsgiver anmoder ansøgere

om at oplyse deres alder ved indlevering, indsendelse,

uploading, indtastning m.v. af jobansøgning

2.4.1. Gældende ret

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarke-

det m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017,

som ændret ved lov nr. 2591 af 28. december 2021, (for-

skelsbehandlingsloven) indeholder et forbud mod direkte og

indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af

alder, jf. lovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er

blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation, jf.

forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 2.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en be-

stemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende

er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere

end andre personer, medmindre den pågældende bestemmel-

se, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt

formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og

nødvendige, jf. forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3.

En arbejdsgiver må således ikke forskelsbehandle løn-

modtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse,

afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til

løn- og arbejdsvilkår bl.a. på grund af alder, jf. forskelsbe-

handlingslovens § 2, stk. 1.

Efter forskelsbehandlingslovens § 4 må en arbejdsgiver

ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmod-

tager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af

oplysninger om dennes race, hudfarve, religion eller tro,

politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, so-

ciale eller etniske oprindelse. Forskelsbehandlingslovens § 4

forbyder således ikke, at en arbejdsgiver anmoder ansøgere

om at oplyse deres alder i forbindelse med rekruttering. En

arbejdsgiver kan således anmode om, indhente eller modta-

ge oplysning om en ansøgers alder både i jobansøgning og

gennem elektroniske rekrutteringssystemer. Der er imidler-

tid som udgangspunkt tale om ulovlig forskelsbehandling,

hvis en arbejdsgiver tillægger en ansøgers alder betydning

i forbindelse med udvælgelsen af kandidater til det ledige

job. En arbejdsgiver må således alene lægge vægt på an-

søgerens kvalifikationer, når arbejdsgiveren vurderer, om en

ansøger er egnet til stillingen.

Efter forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 1, må det ikke

ved annoncering angives, at der til ansættelse søges eller

foretrækkes en person med en bestemt alder. Det må heller

ikke angives, at der ikke ønskes en person med en bestemt

alder. En arbejdsgiver må således ikke annoncere efter eller

opfordre bestemte aldersgrupper til at søge ansættelse.

Efter forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 2, gælder stk.

1 ikke, hvis en arbejdsgiver i henhold til undtagelsesbestem-

melser i loven kan foretrække lønmodtagere med en bestemt

alder.

I forskelsbehandlingsloven er der en række undtagelser

til udgangspunktet om forbud mod forskelsbehandling på

grund af alder, der bl.a. sikrer, at der kan iværksættes senior-

politiske initiativer og en særlig beskæftigelsesindsats for

unge. Alder udgør således i visse sammenhænge et sagligt

og hensigtsmæssigt kriterium, som det under nærmere an-

givne betingelser er lovligt, at arbejdsgiveren lægger vægt

på.

Efter forskelsbehandlingslovens § 1 a, kan forsvarsmini-

steren efter høring af de berørte organisationer undtage

væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskels-

behandling på grund af alder. Der kan således fastsættes

aldersgrænser om det militære personel efter fremgangsmå-

den i forskelsbehandlingslovens § 1 a. Hvis der er fastsat

sådanne bestemmelser, er det lovligt, at en arbejdsgiver an-

noncerer efter en bestemt aldersgruppe.

Efter forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 4, er loven ikke

til hinder for bestemmelser i kollektive aftaler og overens-

komster om særlige regler for aflønning af unge under 18

år. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder med

hensyn til ansættelse, lønvilkår og afskedigelse finder ikke

anvendelse for lønmodtagere under 18 år, hvis ansættelse

er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder

særlige regler om aflønning af unge under 18 år. Hvis en

arbejdsgiver er omfattet af en kollektiv overenskomst, som

indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år,

kan en arbejdsgiver således annoncere efter unge under 18

år og foretrække unge under 18 år ved ansættelse.

Efter forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 5, finder for-

buddet mod forskelsbehandling på grund af alder med hen-

syn til ansættelse, lønvilkår og afskedigelse ikke anvendelse

for unge under 15 år, hvis ansættelse ikke er reguleret af

en kollektiv overenskomst. En arbejdsgiver kan således an-

noncere efter unge under 15 år og foretrække unge under

15 år, hvis arbejdsgiveren ikke er omfattet af en kollektiv

overenskomst.

Efter forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 2, kan en ar-

bejdsgiver ansøge om dispensation til at fravige forbuddet

mod forskelsbehandling på grund af alder, hvis det har af-

gørende betydning for erhvervsudøvelsen, at udøveren har

en bestemt alder, og kravet står i rimeligt forhold til den

pågældende erhvervsaktivitet. Har en arbejdsgiver fået dis-

pensation i medfør af forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 2,

kan en arbejdsgiver således annoncere efter ansøgere med

en bestemt alder.

Efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, er loven ikke

til hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af

bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved

offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som

har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for

personer med en bestemt alder. Hvis der er iværksat sådanne

foranstaltninger, kan en arbejdsgiver således annoncere efter

ansøgere med en bestemt alder.

Efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 3, kan der iværk-

sættes foranstaltninger til fremme af beskæftigelsesmulighe-

der for ældre lønmodtagere. En arbejdsgiver kan således

særbehandle ældre ansøgere eller medarbejdere for at frem-

me deres beskæftigelsesmuligheder.

Efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 4, er forbuddet

mod forskelsbehandling på grund af alder i lovens §§ 2-5

ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang

til beskæftigelse ved lov eller i medfør af lov. Formålet med

bestemmelsen er at beskytte/sikre børn og yngre lønmodta-

gere. En arbejdsgiver kan således annoncere efter ansøgere

over en bestemt alder, hvis der er hjemmel hertil i anden

lovgivning.

Hvis annonceringsforbuddet i forskelsbehandlingslovens §

5 overtrædes, straffes det med bøde, jf. forskelsbehandlings-

lovens § 8.

Efter forskelsbehandlingslovens § 8 a, behandles klager

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling af

Ligebehandlingsnævnet.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Der er ikke i forskelsbehandlingsloven gældende regler

om, at en arbejdsgiver ikke må anmode om en ansøgers

alder både i jobansøgning og gennem elektroniske rekrutte-

ringssystemer. Det muliggør, at en arbejdsgiver kan foretage

en elektronisk screening eller anden forhåndsfrasortering af

ansøgere på baggrund af alder uden at forholde sig til job-

ansøgning og kvalifikationer, selv om det vil være ulovlig

forskelsbehandling. Der er behov for at understøtte, at en

arbejdsgiver ikke på forhånd fravælger bestemte aldersgrup-

per til ledige stillinger på baggrund af alder. Forslaget skal

medvirke til, at virksomhederne i endnu højere grad drager

nytte af erfarne kræfter og de værdifulde kompetencer, som

de bringer med fra et langt arbejdsliv.

Forslaget udmønter den indgåede trepartsaftale om man-

gel på arbejdskraft mellem regeringen, arbejdsmarkedets

parter og Kommunernes Landsforening, hvor et af elemen-

terne i aftalen er at gøre en særlig indsats for at få ledige

seniorer i job. Ifølge trepartsaftalen er aftaleparterne enige

om at indføre et forbud mod, at en arbejdsgiver må anmode

ansøgere om at oplyse deres alder i forbindelse med indle-

vering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøg-

ning.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i forskelsbehandlings-

lovens § 5, hvorefter en arbejdsgiver ikke må anmode om

oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsen-

delse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver i forbindelse med re-

kruttering ikke må anmode om oplysninger om en ansøgers

alder - hverken i jobansøgning eller gennem elektroniske

rekrutteringssystemer.

Forslaget skal forebygge forskelsbehandling på grund af

alder og skal medvirke til at sikre, at ansøgere vurderes på

baggrund af kvalifikationer og ikke alder.

Med forslaget ændres der ikke på, at en arbejdsgiver fort-

sat vil kunne lægge vægt på f.eks. erfaring og tidligere

beskæftigelse inden for samme branche i forbindelse med

rekruttering, hvis sådanne kriterier er sagligt begrundede og

proportionale i forhold til det pågældende arbejde.

Med forslaget tages der desuden højde for de undtagelser

til forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, der

er i forskelsbehandlingslovens gældende regler. Dermed sik-

res det med forslaget, at en arbejdsgiver kan anmode om

oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsen-

delse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning, hvor det

er sagligt og hensigtsmæssigt efter lovens undtagelsesmulig-

heder.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven

Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Dan-

mark, og databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der

helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektro-

nisk) databehandling.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ved

udarbejdelse af lovforslaget er taget højde for, at behandlin-

gen af personoplysninger kan finde sted inden for rammerne

af databeskyttelsesreglerne.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at

personoplysninger skal behandles lovligt, og at behandlin-

gen kun er lovlig, hvis det sker med samtykke fra den

person, oplysningerne vedrører, jf. databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra a, eller hvis det er nødvendigt

af hensyn til varetagelse af mindst et af de legitime forhold,

der er nærmere angivet i forordningens artikel 6, stk. 1, litra

b-f.

Det foreslåede forbud skal ses i lyset af princippet om da-

taminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.

1, litra c. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det

foreslåede forbud er med til at sikre, at behandling af per-

sonoplysninger om alder som led i indlevering, indsendelse,

uploadning, indtastning m.v. af jobansøgning begrænses til

hvad der er tilstrækkeligt, relevant samt begrænset til, hvad

der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil de behand-

les.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i den forbindelse, at

en arbejdsgiver, forudsat at det ikke vil stride imod anden

lovgivning, kan have andre og legitime formål med at ind-

samle oplysninger om en ansøgers alder end til brug for at

vurdere, om en ansøger er kvalificeret til en ledig stilling,

f.eks. til brug for udarbejdelsen af statistik. Dette kunne

f.eks. være statistik over, hvilken demografi ansøgerne har.

Såfremt dette er tilfældet, vil det normalt ikke være i

strid med databeskyttelsesreglerne, herunder princippet om

dataminimering, hvis arbejdsgiveren indsamler sådanne op-

lysninger.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at databe-

skyttelsesreglerne ikke er til hinder for, at der indføres et

forbud som det foreslåede.

Lovforslaget giver derudover ikke anledning til behand-

ling af nye oplysningstyper eller nye former for behandlin-

ger.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om forsøg med jobrettet indsats i stedet for

uddannelsespålæg for unge, vurderes at have økonomiske

konsekvenser. Forsøget løber i perioden fra og med den

1. april 2022 til udgangen af 2023. Forslaget vurderes at

indebære, at der sker en ændring i indsatsen for de unge, der

er omfattet af forsøget. Det vurderes, at de unge får mindre

indsats i form af vejledning og opkvalificering, men mere

indsats i form af virksomhedspraktik og ansættelser med

løntilskud.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser

Mio. kr. 2022-pl

Aktiveringsudgifter

Løntilskud

Uddannelseshjælp

I alt

Anm. : Der er foretaget afrundinger

2022

-9,0

2,0

-1,2

-8,2

2023

-13,5

3,0

-1,9

-12,4

Det vurderes, at forslaget vil betyde mindreudgifter til

aktivering på 9,0 mio. kr. i 2022 og 13,5 mio. kr. i 2023.

Det vurderes desuden, at forslaget vil betyde merudgifter

til løntilskud til uddannelseshjælpsmodtagere på 2,0 mio. kr.

i 2022 og 3,0 mio. kr. i 2023. Som følge heraf vil der være

mindreudgifter til uddannelseshjælp på 1,2 mio. kr. i 2022

og 1,9 mio. kr. i 2023.

I alt skønnes forslaget at medføre mindreudgifter på 8,2

mio. kr. i 2022 og 12,4 mio. kr. i 2023.

Tabel 2. Statslige og kommunale konsekvenser

Mio. kr. 2022-pl

Stat

Kommune

- heraf budgetgaranti

I alt

2022

0,2

-8,4

-8,2

2023

0,2

-12,6

-12,4

Forslagets økonomiske konsekvenser fordelt på stat og

kommuner fremgår af tabel 2. Forslaget skønnes at medføre

statslige merudgifter på 0,2 mio. kr. årligt i 2022 og 2023

og kommunale mindreugifter på 8,4 mio. kr. i 2022 og 12,6

mio. kr. i 2023.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor-

slaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for re-

gionerne.

For de øvrige dele af lovforslaget, det vil sige sanktion

for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af

kontanthjælp m.v., der ikke søger job i en hel kalendermå-

ned, ny sanktion for dagpengemodtagere, der ikke søger job

i en hel kalendermåned og forbud mod at en arbejdsgiver

anmoder ansøgere om at oplyse deres alder ved indlevering,

indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning,

vurderes det, at der ikke er økonomiske konsekvenser af

forslagene.

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.2.1. Forsøg med jobrettet indsats for unge

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den

tekniske implementering af regelændringerne er begrænse-

de, da der i væsentligt omfang er tale om mindre justeringer

af eksisterende og fungerende tekniske snitflader. I forbin-

delse med lovforslagets § 1, nr. 1, der omhandler forsøg

med en jobrettet indsats til unge, er der behov for en mindre

justering af den eksisterende system- og dataunderstøttelse

således, at de unge ved registreringen i »Min Plan« kan få

den tekniske plantype �½jobplan�½, hvori der kan registreres

jobmål. Der er tale om en teknisk plantype, der i forvejen

anvendes for andre målgrupper i beskæftigelsesindsatsen

og anvendes i it-systemerne. Dataudvekslingen understøttes,

som i dag, af kommunernes fagsystemer, Beskæftigelsesmi-

nisteriets fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) og Job-

net. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.6. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Derudover foreslås det, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at be-

skæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere

regler i bekendtgørelsesform om forsøget, herunder regler

om at pålægge kommunerne at foretage registreringer og at

forpligte kommunerne til at medvirke til, at der indsamles

data i forbindelse med forsøget. Formålet hermed er at gøre

det muligt at foretage en evaluering af projektet. I bemærk-

ningernes afsnit 2.1.2.7. er det uddybet, at bemyndigelsen

forventes anvendt til at fastsætte regler om personoplysnin-

ger. I den forbindelse skal det understreges, at denne ind-

samling vil ske i allerede eksisterende systemer og i forbin-

delse med den eksisterende dataindsamling. Der vil dermed

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

ikke skulle etableres nye systemer eller registreringsmeto-

der, idet al registrering vil blive tænkt ind i de eksisterende

systemer og regler herom. Der vil endvidere kun udveksles

data i det omfang, disse er nødvendige, for at kunne monito-

rere og evaluere forsøget. Dermed vurderes lovforslaget at

være i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker

håndtering af data.

Det vurderes ikke, at denne del af lovforslaget har imple-

menteringskonsekvenser.

4.2.2. Sanktion for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate

modtagere af kontanthjælp m.v., der ikke søger job i en hel

kalendermåned og ny sanktion for dagpengemodtagere, der

ikke søger job i en hel kalendermåned

I forhold til lovforslagets § 2 om sanktion for åbenlyst

uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp

m.v. og § 3 om sanktion for dagpengemodtagere bemærker

Beskæftigelsesministeriet, at administrationen af de foreslå-

ede ordninger i videst mulig udstrækning skal ske via digital

indhentelse af oplysninger og via digital kommunikation,

herunder at den ledige skal rapportere sin jobsøgning digitalt

i en joblog på Jobnet hver kalendermåned.

Det bemærkes i øvrigt, at håndteringen af data vil ske

i overensstemmelse med gældende regler inden for områ-

det, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen. Der

henvises til afsnit 2.2.2. og afsnit 2.3.2. i de almindelige

bemærkninger.

Det vurderes ikke, at denne del af lovforslaget har imple-

menteringskonsekvenser.

4.2.3. Forbud mod at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om

at oplyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploa-

ding, indtastning m.v. af jobansøgning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. Lovfor-

slaget lever i relevant omfang op til principperne. Lovforsla-

get er i overensstemmelse med princip 2 om digital kommu-

nikation, idet der i lovforslaget foreslås en ordning, hvor op-

remsningen af hvilke former der anvendes i forbindelse med

indlevering af en jobansøgning ikke er udtømmende. Her-

med tages der højde for fremtidig teknologisk udvikling,

idet ligeartede situationer ved brug af nye rekrutteringskana-

ler vil kunne sidestilles med de anførte handlinger. Lovfor-

slaget er endvidere i overensstemmelse med princip 5 om

tryg og sikker datahåndtering, idet det er udformet under

hensyn til databeskyttelseslovgivningens dataminimerings-

princip. De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgiv-

ning synes ikke relevante.

Der kan i forbindelse med implementeringen af forslaget

være administrative konsekvenser for offentlige arbejdsgive-

re af et meget begrænset omfang.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

I forhold til den del af lovforslaget, der vedrører forbud

mod, at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at oplyse

deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtast-

ning m.v. af jobansøgning er det Beskæftigelsesministeriets

vurdering, at der i forbindelse med implementeringen af

denne del af lovforslaget kan være administrative og øgede

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af et meget be-

grænset omfang.

I forhold til de 5 principper for agil erhvervsrettet regu-

lering er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at prin-

cipperne ikke har relevans for nærværende lovforslag, idet

ændringerne ikke vurderes at påvirke virksomhedernes mu-

ligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier

og forretningsmodeller.

Samlet set vurderes lovforslaget at medføre administrative

omkostninger for erhvervslivet på under 4 mio. kr., hvorfor

det ikke nærmere kvantificeres.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssi-

ge konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forskelsbehandlingsloven gennemfører bl.a. beskæftigel-

sesdirektivet (Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling

med hensyn til beskæftigelse og erhverv).

De foreslåede ændringer af § 5 om forbud mod, at en

arbejdsgiver anmoder om oplysninger om en ansøgers alder

ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v.

af jobansøgning, vurderes ikke at have betydning for Dan-

marks EU-retlige forpligtelser i henhold til beskæftigelsesdi-

rektivet.

Lovforslaget indeholder herudover ingen EU-retlige

aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. decem-

ber 2021 til den 5. januar 2022 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC),

Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP), BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet

(BER), Business Danmark, Cabi, Centralorganisationernes

Fællesudvalg (CFU), Danmarks Frie Fagforening, Dansk

Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Er-

hverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri (DI), Dansk

Journalistforbund (DJ), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advoka-

ter, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og

Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Profes-

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

sionshøjskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Dan-

ske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Fag-

lige Hus, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation (FH), Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening (FA), Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds-

og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske

Revisorer, Forhandlingsfælleskabet, Frie Funktionærer, Fri-

villigrådet, FSR – Danske Revisorer, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), HK Kommunal, In-

geniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder

11. Sammenfattende skema

(IMR), Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunale Tje-

nestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes

Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA),

Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsforeningen Af nu-

værende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Lederne, Li-

gebehandlingsnævnet, Producentforeningen, Rigsrevisionen,

Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for

Socialt Udsatte, SAND - de hjemløses landsorganisation,

SIND, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældresa-

gen.

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgif-

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

»Ingen«)

anfør »Ingen«)

Kommuner:

Stat:

2022: 8,4 mio. kr.

2022: 0,2 mio. kr.

2023: 12,6 mio. kr.

2023: 0,2 mio. kr.

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen

Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

Ingen

Økonomiske konsekvenser af me-

hvervslivet

get begrænset omfang

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

Administrative konsekvenser af

hvervslivet

meget begrænset omfang

Administrative konsekvenser for bor- Ingen

Ingen

gerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forskelsbehandlingsloven gennemfører bl.a. beskæftigelsesdirektivet

(Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle ram-

mebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og er-

hverv).

De foreslåede ændringer af § 5 om forbud mod, at en arbejdsgiver anmo-

der om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse,

uploading, indtastning m.v. af jobansøgning, vurderes ikke at have betyd-

ning for Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til beskæftigelsesdi-

rektivet.

Lovforslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de principper for imple-

Nej

mentering af erhvervsrettet EU-regule-

ring/ Går videre end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 1, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, er formålet med loven bl.a. at bistå un-

ge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

med en individuel og målrettet indsats med henblik på, at

den unge kan gennemføre en studie- eller erhvervskompe-

tencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

Efter den gældende § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, er personerne i de to målgrupper

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse, som enten er vurderet uddannelsesparate eller

aktivitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp eller

overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som

ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-

onsloven. Indsatsen for målgrupperne i lovens § 6, nr. 4 og

5, tilrettelægges som en uddannelsesrettet indsats.

Efter den gældende § 30 i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, skal unge omfattet af målgrupperne i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 4 og 5, have et uddannel-

sespålæg, dvs. pålægges hurtigst muligt at komme i gang

med en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannel-

se, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. Den unge

skal endvidere pålægges at søge ind på og gennemføre en

uddannelse, jf. lovens § 30, stk. 3–5.

Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, skal jobcenteret for personer, der skal

have et uddannelsespålæg, tilrettelægge og gennemføre det

fleksible kontaktforløb under hensyn til et uddannelsesmål,

jf. lovens § 30.

Efter den gældende § 28, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, er formålet med kontaktforløbet for

uddannelses- og aktivitetsparate unge omfattet af lovens §

6, nr. 4 og 5, at de hurtigst muligt begynder på en studie-

eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære

vilkår. Kontaktforløbet skal sikre uddannelsesfokus og frem-

drift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget.

Efter den gældende § 30, stk. 3-5, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret give et uddannelses-

pålæg til personer, omfattet af målgrupperne i lovens § 6, nr.

4 og 5. Uddannelsespålægget gives ved den første samtale

og danner rammen for den uddannelsesrettede indsats.

Efter den gældende § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, pålægges den unge at komme med relevante

forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegi-

vende uddannelser, som skal anvendes til at sætte retning for

den indsats, personen modtager. Personen skal fremkomme

med disse forslag inden for en nærmere faststat frist, ud-

dannelsen skal kunne påbegyndes på almindelige vilkår, og

jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel

11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for at hjælpe

personen med at blive i stand til at komme med forslag

til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende

uddannelser.

Dernæst pålægges personen efter § 30, stk. 4, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, inden for en nærmere fastsat

frist at søge om optagelse på en eller flere studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelser.

Efter den gældende § 30, stk. 5, i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, pålægges personen endelig at påbegynde og

gennemføre uddannelsen, hvis personen bliver optaget på en

af de uddannelser, der er søgt optagelse på. Test- og prøvere-

sultater vedrørende forberedende voksenundervisning samt

aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14, der skal iværksæt-

tes, for at personen når sit uddannelsesmål, skal fremgå af

uddannelsespålægget, jf. lovens § 30, stk. 6. Uddannelsespå-

lægget efter lovens § 30, stk. 3-5, indgår i »Min Plan«, jf.

lovens § 30, stk. 11.

Efter den gældende § 30, stk. 7, 1. pkt., i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret underrette den

relevante uddannelsesinstitution om, at personen er pålagt at

begynde og gennemføre uddannelsen, herunder oplyse om

jobcenterets vurdering af personens behov for støtte til at

gennemføre uddannelsen, om relevante kontaktoplysninger

i jobcenteret samt om øvrige væsentlige oplysninger. For

en person, som optages på en studie- eller erhvervskom-

petencegivende uddannelse, som personen ikke er pålagt

at begynde og gennemføre, skal jobcenteret vurdere, om

vedkommende har behov for støtte til at kunne gennemføre

uddannelsen og i så fald underrette uddannelsesinstitutionen

om støttebehov, relevante kontaktoplysninger i jobcenteret

og om øvrige væsentlige oplysninger, jf. lovens § 30, stk.

7, 2. pkt. Det gælder endvidere, at uddannelsesinstitutionen

skal underrette jobcenteret, når en person optages på en

studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, herun-

der oplyse jobcenteret om relevante kontaktoplysninger på

uddannelsesinstitutionen, jf. lovens § 30, stk. 8, 1. pkt.

Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, hvis

uddannelsesinstitutionen vurderer, at personen er i risiko for

frafald, jf. lovens § 30, stk. 8, 2. pkt.

Efter den gældende § 30, stk. 9, i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, skal jobcenteret tage kontakt til den unge,

hvis jobcenteret af uddannelsesinstitutionen underrettes om

en persons risiko for frafald efter stk. 8 inden for de første 6

måneder efter studiestart.

Efter den gældende § 30, stk. 10, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret fortsætte indsatsen

for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en

uddannelse inden for en måned efter uddannelseshjælpens

ophør helt frem til uddannelsesstart.

Det foreslås i

§ 30 a, stk. 1,

at jobcenteret i en forsøgsperi-

ode fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. decem-

ber 2023 kan vælge at deltage i forsøg med en jobrettet ind-

sats og efter en konkret vurdering tilbyde personer omfattet

af § 6, nr. 4 eller 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats,

hvis personen ønsker det. Det foreslås, at det ikke vil gælde

for personer omfattet af lovens § 6, nr. 4, som vurderes

åbenlyst uddannelsesparate.

Jobcenteret kan vælge at deltage i forsøget på et hvilket

som helst tidspunkt i forsøgsperioden. Formålet med forsø-

get er dels at få flere unge i beskæftigelse, dels at skabe

styrket viden om arbejdet med den jobrettede indsats for un-

ge. Derudover vil en evaluering og monitorering af forsøget

bidrage til at øge viden om, hvorvidt en jobrettet vej for

nogle unge kan være den mest meningsfulde indsats.

Forslaget betyder, at jobcenteret til personer, som efter

de gældende regler ville blive pålagt en uddannelsesrettet

indsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30, stk.

3-11, i stedet efter en konkret vurdering kan få tilbud om en

jobrettet indsats, hvis personen selv ønsker det. Det vil være

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

frivilligt for jobcenteret at deltage i forsøget og dermed, om

unge kan tilbydes en jobrettet indsats.

Det foreslås, at målgruppen for forsøget vil være personer

omfattet af § 6, nr. 4, bortset fra åbenlyst uddannelsespara-

te, og § 6, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

dvs. personer under 30 år uden en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse, som er vurderet uddannelsesparate eller

aktivitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp eller

overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som

ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-

onsloven.

Det betyder, at alle de nævnte unge – bortset fra åbenlyst

uddannelsesparate – kan blive en del af forsøget og vil få

en jobrettet indsats, hvis de selv ønsker det, og jobcenteret

vurderer, at det er relevant. Der vil være tale om unge,

som jobcenteret vurderer vil have bedre muligheder for på

lang sigt at starte på og gennemføre en uddannelse, ved

at komme i beskæftigelse. Det kan f.eks. være unge, der

bliver mere motiverede og afklarede af at komme ud på en

virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver, frem for at

påbegynde en uddannelse. Jobcenteret vurderer ud fra flere

forskellige faktorer, om den enkelte unge vil få et større

udbytte af konkrete erfaringer på arbejdsmarkedet. De unge

kan f.eks. have haft det svært i skolen og derfor ikke have

motivation for at starte på en uddannelse. Det kan også

være en ung, der har flere mislykkede uddannelsesforsøg

bag sig, eller unge, der har bevæget sig ind og ud mellem

skoleforløb og midlertidige job.

Det foreslås, at det er jobcenteret, der beslutter, om der

skal gives et tilbud om en jobrettet indsats. Det er alene

unge, der selv ønsker en jobrettet indsats, der kan få denne

indsats tilbudt. Det vil således være frivilligt for de unge,

om de vil modtage en jobrettet indsats. Endvidere vil den

unge selv kunne anmode jobcenteret om at vurdere, om

vedkommende er i målgruppen for forsøget om en jobrettet

indsats. Hvis den unge anmoder herom, skal jobcenteret -

hvis jobcenteret deltager i forsøget - foretage en vurdering

af, om personen er i målgruppen for en jobrettet indsats og

vil have gavn af en sådan indsats. Hvis jobcenteret vurderer,

at dette er tilfældet, tilbydes den unge en jobrettet indsats

i stedet for en uddannelsesrettet indsats. Hvis jobcenteret

ikke vurderer, at den unge er i målgruppen for en jobrettet

indsats eller vil have gavn af en sådan indsats, fortsætter den

uddannelsesrettede indsats efter de gældende regler.

De gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, kap. 2, om, at jobcenteret skal visitere de un-

ge som enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate, fast-

holdes.

Det betyder, at jobcenteret som efter de gældende regler

vil skulle påbegynde visitationen ved den første samtale,

som skal finde sted senest en uge fra første henvendelse til

kommunen om hjælp, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats § 31, stk. 3. Som efter gældende regler vil den unge

ved første samtale kunne vurderes åbenlyst uddannelsespa-

rat, uddannelsesparat eller i helt særlige tilfælde, aktivitets-

parat. Hvis jobcenteret vurderer, at den unge er åbenlyst

uddannelsesparat, vil vedkommende ikke kunne tilbydes en

jobrettet indsats. Den unge vil i stedet få tilrettelagt en ud-

dannelsesrettet indsats efter gældende regler i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at jobcenteret efter den indledende stillingta-

gen til, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat, vil kunne

tilbyde unge, der ikke er vurderet åbenlyst uddannelsespara-

te, en jobrettet indsats, såfremt jobcenteret vurderer det rele-

vant, og den unge ønsker det. Jobcenteret vil kunne tilbyde

den jobrettede indsats enten ved den første samtale eller på

et hvilket som helst tidspunkt efter den første samtale, hvis

jobcenteret vurderer, at personen er i målgruppen for forsø-

get. Den unge vil desuden kunne tilbydes den jobrettede

indsats på et senere tidspunkt.

For en nærmere beskrivelse af målgrupperne for forsøget,

henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.

2.1.2.1. For en nærmere beskrivelse af visitationen henvises

til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.2.

Den jobrettede indsats for den unge vil skulle tilrettelæg-

ges ud fra en individuel vurdering af, hvordan den unge på

bedst mulig vis kan blive hjulpet videre i job. For nogle

unge vil virksomhedspraktik eller løntilskud være vejen til

at opnå ordinært job.

For en nærmere beskrivelse af den jobrettede indsats for

unge henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,

pkt. 2.1.2.4.

Det foreslås i § 30 a,

stk. 2, 1. pkt.,

at for personer, der

får tilbud om en jobrettet indsats af jobcenteret, jf. stk. 1,

vil reglerne i § 30, stk. 4-11, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats skulle fraviges. Det foreslås videre i § 30 a, stk.

2. pkt.,

at for personer, der ved den første samtale, jf. den

gældende § 31, stk. 3, får tilbud om en jobrettet indsats, vil

reglerne i § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats endvidere skulle fraviges.

Forslaget om at fravige § 30, stk. 4-5, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, betyder, at den unge ikke af jobcente-

ret vil skulle pålægges at søge om optagelse på en eller flere

uddannelser, jf. lovens § 30, stk. 4. Den unge vil endvidere

ikke skulle pålægges at påbegynde og gennemføre en ud-

dannelse på ordinære vilkår, jf. lovens § 30, stk. 5. Dermed

vil uddannelsespålægget ikke være styrende for tilrettelæg-

gelsen af den unges indsats.

Forslaget om at fravige § 30, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, for personer, der ved den første sam-

tale, jf. lovens § 31, stk. 3, får tilbud om en jobrettet indsats,

betyder, at jobcenteret, hvis det allerede fra første samtale

vurderes, at den unge skal tilbydes en jobrettet indsats, ikke

vil skulle give den unge et uddannelsespålæg. Hvis det ikke

på dette tidspunkt er muligt at vurdere, om den unge ønsker

og vil få gavn af en jobrettet indsats, vil jobcenteret fra førs-

te samtale skulle arbejde med uddannelsespålægget efter de

gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §

30, stk. 3-5. Hvis den unge senere bliver tilbudt en jobrettet

indsats, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 1, bliver

den unge efterfølgende undtaget fra uddannelsespålægget.

Hvis en ung ophører i den jobrettede indsats eller søger

om optagelse på en uddannelse, mens vedkommende delta-

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

ger i en jobrettet indsats efter den foreslåede § 30 a, stk. 2,

vil den unge skulle tilbage i den uddannelsesrettede indsats

og få et uddannelsespålæg efter de gældende regler i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, § 30, stk. 3-5. Der henvises

til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.5. Nedenstående

fravigelser af reglerne i § 30, stk. 6-9, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, gælder dermed alene for unge, der

deltager i den jobrettede indsats.

I forlængelse af fravigelsen af uddannelsespålægget fore-

slås det, at det fraviges, at test- og prøveresultater m.v.

skal fremgå af uddannelsespålægget, jf. lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats § 30, stk. 6, og at det fraviges, at

uddannelsespålægget skal indgå i »Min Plan«, jf. lovens §

30, stk. 11. I stedet vil disse oplysninger skulle fremgå af

jobplanen i

»Min

Plan«, jf. § 41, stk. 2, nr. 2, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget om at fravige § 30, stk. 7, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, vil jobcenteret, for personer der

deltager i den jobrettede indsats, ikke skulle underrette ud-

dannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt at begynde

på og gennemføre en uddannelse, jf. den foreslåede § 30 a,

stk. 2, 1. pkt. Jobcenteret vil for personer, der ikke er pålagt

at begynde på og gennemføre en uddannelse, endvidere ikke

skulle oplyse om jobcenterets vurdering af behov for støtte,

om kontaktoplysninger i jobcenteret eller om øvrige væsent-

lige oplysninger, jf. den foreslåede § 30 a, stk. 2, 2. pkt.

Jobcenteret vil heller ikke skulle fortsætte indsatsen for per-

soner, der via uddannelsespålæg påbegynder en uddannelse,

og uddannelsespålægget skal ikke indgå i »Min Plan«.

Forslaget om at fravige § 30, stk. 8, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, betyder, at for personer, der deltager

i den jobrettede indsats, vil uddannelsesinstitutionen ikke

skulle underrette jobcenteret, når en person optages på

en uddannelse, herunder oplyse kontaktoplysninger, jf. den

foreslåede § 30 a, stk. 2, 1. pkt. Uddannelsesinstitutionen vil

endvidere ikke skulle underrette jobcenteret, hvis uddannel-

sesinstitutionen vurderer, at personen er i risiko for frafald,

jf. den foreslåede § 30 a, stk. 2, 2. pkt.

Som konsekvens heraf foreslås det også at fravige § 30,

stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om, at job-

centeret har pligt til at tage kontakt til en person, hvis job-

centeret underrettes om personens risiko for frafald inden

for de første 6 måneder efter studiestart.

Endelig foreslås det i § 30 a, stk. 2,

3. pkt.,

at øvrige

regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud fortsat finder

anvendelse, men vil skulle målrettes en jobrettet indsats i

stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder at jobcente-

ret vil skulle tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktfor-

løb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og

»Min

Plan«, jf. §

41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats.

Forslaget betyder, at de øvrige regler fortsat vil gælde for

personer, der får en jobrettet indsats, men at reglerne vil

skulle målrettes en jobrettet indsats i stedet for uddannelse.

Det foreslås i § 30 a,

stk. 3,

at beskæftigelsesministeren vil

kunne fastsætte nærmere regler om forsøget, herunder regler

om indsamling af data, evaluering af forsøget og brug af

»Min

Plan«.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform

at fastsætte nærmere regler om, at jobcenteret, på anmod-

ning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, vil

skulle stille relevante data til rådighed og udføre dataind-

samling, der vil blive anvendt til monitorering og evaluering

af forsøget. Dataindsamlingen vil både kunne ske på ledel-

sesniveau, medarbejderniveau og borgerniveau.

Det forventes ydermere, at bemyndigelsen vil blive an-

vendt til at pålægge jobcentrene at dokumentere hvilke bor-

gere, der udvælges til at være en del af målgruppen. Den

konkrete metode, jobcentrene vil skulle bruge til registre-

ringen heraf, defineres af Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering inden forsøgets opstart.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår ikke af den gældende regel i § 13 a i lov om

aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at indkalde en

åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat modtager af hjælp

til en jobsamtale, hvis den pågældende ikke har registreret

jobsøgning i en joblog på Jobnet i en hel kalendermåned.

Det foreslås, at der i § 13 a i lov om aktiv socialpolitik,

indsættes et nyt

stk. 4,

hvori det fastsættes, at en person, som

er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, og som modta-

ger hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, i perioden

fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december

2023 i hver hele kalendermåned, skal registrere jobsøgning

i en joblog på Jobnet. Hvis kommunen konstaterer, at perso-

nen ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i en

hel kalendermåned, skal kommunen indkalde personen til en

jobsamtale hurtigst muligt efter kalendermånedens udløb.

Forslaget indebærer, at personen i perioden fra og med

den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 se-

nest på tidspunktet for jobsamtalen vil skulle dokumentere

og registrere jobsøgning for den forudgående kalendermå-

ned. Personen vil kunne tilvejebringe dokumentation for

jobsøgning ved f.eks. kopi af ansøgninger m.v.

Senest på tidspunktet for jobsamtalen vil det skulle af-

klares, om personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved

at have søgt job i den forudgående hele kalendermåned,

hvis personen ikke har registreret jobsøgning i en joblog

på Jobnet i den pågældende kalendermåned. Personen vil

derfor frem til tidspunktet for afholdelsen af jobsamtalen

og ligeledes under selve samtalen kunne dokumentere og

registrere jobsøgning for den forudgående kalendermåned,

f.eks. i form af kopi af ansøgninger, e-mails eller udskrift

af telefonsamtaler. Hvis det er sædvanligt inden for et om-

råde at rette henvendelse, herunder personlig henvendelse

til et bureau, faglig organisation, annoncering og uopfordret

jobansøgning, vil dette også kunne opfylde betingelsen om

jobsøgning, hvis kommunen vurderer, at det er sandsynlig-

gjort, at personen har søgt job. Dokumentationen for jobsøg-

ning vil også skulle registreres i en joblog på Jobnet for,

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

at dokumentationskravet kan anses for at være opfyldt. Det

er kommunen, der konkret vil skulle vurdere, om personen

i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret og registreret job-

søgning, og kommunen vil kunne være behjælpelig med at

registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet.

Ved jobsamtalen kan personens jobsøgning generelt drøf-

tes, herunder aftalen om jobsøgningsaktiviteter, jf. den gæl-

dende regel i § 13 a, stk. 3, i lov om en aktiv socialpolitik, i

det omfang, at det er relevant. Hvis aftalen om jobsøgnings-

aktiviteter f.eks. indeholder oplysning om, hvor mange job

personen skal søge, vil det være relevant at inddrage aftalen

om jobsøgningsaktiviteter i jobsamtalen.

Hvis personen forud for eller senest på tidspunktet for

jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret, at den

pågældende har søgt job i den forudgående kalendermåned,

vil kommunen skulle træffe afgørelse om en sanktion i form

af en nedsættelse af hjælpen. Der henvises til lovforslagets §

2, nr. 5 og bemærkningerne hertil.

En åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person, der

har dokumenteret og registreret jobsøgning for den forudgå-

ende kalendermåned efter den pågældende kalendermåneds

udløb, men før indkaldelsen til en jobsamtale eller før afhol-

delse af jobsamtalen, vil skulle indkaldes til en jobsamtale,

og en jobsamtale, der allerede er indkaldt til, vil ikke skulle

aflyses. Kommunen vil således, selv om dokumentation for

jobsøgning for den forudgående kalendermåned er lagt ind i

jobloggen på Jobnet efter den pågældende kalendermåneds

udløb, have pligt til at indkalde til en jobsamtale hurtigst

muligt, og personen vil have pligt til at deltage i jobsamta-

len, som kommunen har indkaldt til.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende regel i § 13 a, stk. 4, i

lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk.

3, herunder indgåelsen af aftaler om jobsøgningsaktiviteter

m.v.

Bemyndigelsen i den gældende § 13 a, stk. 4, i lov om ak-

tiv socialpolitik er anvendt til i bekendtgørelse nr. 470 af 20.

marts 2021 om rådighed for personer, der ansøger om eller

modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som ud-

dannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller

kontanthjælp som jobparate at fastsætte nærmere regler om

det konkrete indhold af jobsøgningsaktiviteterne, herunder

om indgåelsen og indholdet af aftalen om jobsøgningsaktivi-

teter, det antal job personen skal søge og dokumentere på

jobloggen, frister for jobsøgning og dokumentation og regi-

strering af jobsøgning m.v. Der er endvidere fastsat regler

om, at aftale om krav til jobsøgning skal fremgå af »Min

Plan« og vil skulle sendes til personen digitalt, således at

personen bliver gjort bekendt med de krav, der stilles til

pågældendes jobsøgning.

Det foreslås, at der i § 13 a, stk. 4, som bliver stk. 5,

som nyt

2. pkt.,

indsættes, at beskæftigelsesministeren for

perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31.

december 2023 endvidere kan fastsætte nærmere regler om

dokumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4.

Forslaget om udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i

§ 13 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik medfører, at mini-

steren for perioden fra og med den 1. april 2022 til og med

den 31. december 2023 får hjemmel til, at der i bekendtgø-

relsesform kan fastsættes nærmere regler om dokumentation

for jobsøgning, herunder hvilke krav der kan stilles til doku-

mentationen i form af f.eks. kopi af ansøgninger, uopfordret

jobsøgning m.v.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 22, stk. 4, i lov om aktiv

socialpolitik, at kommunen efter ansøgning yder en dansk-

bonus til en person, der modtager hjælp efter stk. 2 eller §

27 a, 2. pkt., og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk.

1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenun-

dervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsva-

rende eller højere prøve i dansk, jf. dog stk. 6. Danskbonus

består af et månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541

kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan

opnås ret til danskbonus efter 1. pkt. én gang. Personer, der

tidligere har opnået ret til dansktillæg efter denne lov eller

danskbonus efter integrationslovens § 22, har ikke ret til

danskbonus efter 1. pkt.

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af ud-

lændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og for-

skellige andre love ændrede integrationsydelse navn til selv-

forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Æn-

dringen er trådt i kraft den 1. januar 2020.

Ved lov nr. 551 af 7. maj 2019, lov nr. 1550 af 27. de-

cember 2019 og lov nr. 1558 af 27. december 2019 blev

navneændringen som vedtaget ved lov nr. 174 af 27. februar

2019, konsekvensændret i lov om aktiv socialpolitik.

Navneændringen blev ikke samtidigt konsekvensrettet i §

22, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i

§ 22, stk. 4, 2. pkt.,

i lov om aktiv socialpoli-

tik at ændre »integrationsydelsen« til »selvforsørgelses- og

hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen«.

Den foreslåede ændring af integrationsydelsen til selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen er en

konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019, og der er

således med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil-

standen.

Til nr. 4

Efter den gældende § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpoli-

tik er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter

§§ 36-40 a betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren

eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter

i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjæl-

pen. Kommunen skal senest ved første jobsamtale drøfte

og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der

tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vej-

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

ledningen er givet under hensyn til personens forudsætnin-

ger. Kommunen skal endvidere senest ved første jobsamtale

sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at

vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen. Kom-

munen skal herudover sikre, at vejledningen gennemgås

og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og sikre,

at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen kon-

kret vurderer, at personen har behov for det, eller personen

anmoder kommunen om vejledning.

Med forslaget til ny

§ 35, a, stk. 1,

i lov om aktiv social-

politik foreslås det, at kommunen hurtigst muligt, dog senest

ved førstkommende samtale efter den 1. april 2022, skal

mundtligt vejlede en person, der modtager hjælp efter §

11, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, om

forslagets § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, jf. forslaget til § 2,

nr. 1 og 5. Vejledningen skal gøres tilgængelig for personen.

Forslaget betyder, at kommunen ved en samtale vil skulle

mundtligt vejlede en person, der er åbenlyst uddannelsespa-

rat eller jobparat om, at personen i hver hele kalendermåned

skal registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet og om,

at kommunen hurtigst muligt vil indkalde personen til en

jobsamtale, hvis personen ikke har registreret jobsøgning i

joblog på Jobnet i en hel kalendermåned. Personen skal end-

videre vejledes om, at den pågældende frem til tidspunktet

for jobsamtalen vil skulle dokumentere og registrere jobsøg-

ning for den forudgående kalendermåned. Kommunen skal

også vejlede personen om, at personen vil få hjælpen nedsat

med 3 gange sanktionssatsen, hvis personen har undladt at

være jobsøgende i en hel kalendermåned, og senest på tids-

punktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret

jobsøgning i en hel kalendermåned.

Vejledningen vil kunne ske særskilt ved en samtale, hvor

der vejledes om forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk.

2. Ved samtalen vil kommunen ikke skulle vejlede om øv-

rige rettigheder og pligter om rådighed og sanktioner. Det

betyder, at kommunen ikke har pligt til at vejlede om de

rettigheder og pligter, som personen allerede er vejledt om,

f.eks. pligten til at deltage i tilbud, opdatere cv-oplysninger

m.v., når kommunen giver vejledning om forslaget til § 13 a,

stk. 4, og § 39, stk. 2.

Det er ikke et krav, at samtalen, hvor vejledningen finder

sted, skal være en jobsamtale.

Kommunen vil også skulle gøre vejledningen om forslaget

til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, skriftligt tilgængelig for

personen. Dette kan f.eks. ske i form af brugervenlig pjece

på kommunens hjemmeside, således at den kan tilgås fra

computer, telefon m.v., så det vil være muligt for personen

selv at finde oplysningerne, eller pjecen kan sendes til per-

sonen.

Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vej-

ledning kommunen har givet til personen, og at vejlednin-

gen er gjort tilgængelig for personen.

Hvis tidspunktet for den tilbagevendende vejledningspligt

efter § 35, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik er

indtrådt, vil kommunen skulle give vejledning efter denne

bestemmelse, herunder vejledning om forslaget til § 13 a,

stk. 4, og 39, stk. 2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil opdatere

de brugervenlige pjecer om rettigheder og pligter for åben-

lyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af hjælp, der

er offentliggjort på styrelsens hjemmeside. Det vil således

komme til at fremgå af pjecerne, at en person, der modtager

hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik som åbenlyst

uddannelsesparat eller jobparat, har pligt til i hver hele ka-

lendermåned at registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet,

og at personen vil få en sanktion, hvis personen undlader at

være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tids-

punktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret

jobsøgning i en hel kalendermåned.

Med forslaget til ny

§ 35 a, stk. 2,

i lov om aktiv socialpo-

litik foreslås det, at forslagets § 13 a, stk. 4, og § 39, stk.

2, først vil finde anvendelse, når personen er blevet vejledt

efter stk. 1.

Forslaget betyder, at kommunen således først vil kunne

sanktionere en person efter den foreslåede § 39, stk. 2, når

personen er vejledt efter den foreslåede § 35 a, stk. 1, om

forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2.

Hvis kommunen ikke har vejledt en person, der er åben-

lyst uddannelsesparat eller er jobparat efter forslaget til § 35

a, stk. 1, om forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, vil

kommunen ikke kunne sanktionere personen efter forslaget

til § 39, stk. 2.

Med forslaget til ny

§ 35 a, stk. 3,

i lov om aktiv social-

politik foreslås det, at kommunen forud for afgørelse om

en sanktion efter § 39, nr. 8, om, at hvis personen uden

rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter

i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. §

13 a, stk. 3, 5. pkt., skal vejlede personen ved en samtale

om, at personen vil få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1.

januar 2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt

at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for

den af kommunen fastsatte frist i § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Fra og med den 1. januar 2024 vil § 39, nr. 8, i lov om

aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen, hvis en person

uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsakti-

viteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist,

jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., som var gældende frem til og med

den 31. marts 2022, således finde anvendelse igen. Kommu-

nen vil derfor efter denne dato skulle sanktionere personer,

der uden rimelig grund undlader at registrere jobsøgningsak-

tiviteter i en joblog på Jobnet inden for den af kommunen

fastsatte frist, jf. den gældende regel i § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i

lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget betyder, at kommunen ved en samtale vil skulle

vejlede en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller

er jobparat om, at personen vil skulle registrere sine job-

søgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden for den af

kommunen fastsætte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i lov om

aktiv socialpolitik, og at personen vil få nedsat hjælpen med

3 gange sanktionssatsen, hvis personen uden rimelig grund

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

undlader at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog

inden for den frist, som kommunen har fastsat.

Vejledningen vil kunne ske særskilt ved en samtale, hvor

der vejledes om sanktionen for uden rimelig grund at undla-

de at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for

den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i

lov om aktiv socialpolitik. Ved samtalen vil kommunen ikke

skulle vejlede om øvrige rettigheder og pligter i forhold til

rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Det betyder,

at kommunen ikke har pligt til at vejlede om de rettigheder

og pligter, som personen allerede er vejledt om, f.eks. plig-

ten til at deltage i tilbud, opdatere cv-oplysninger m.v., når

kommunen giver vejledning efter forslaget til § 35 a, stk. 3.

Det er ikke et krav, at samtalen, hvor vejledning finder

sted, skal være en jobsamtale.

Kommunen vil skulle give ovenstående vejledning til per-

soner, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpo-

litik, som åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate hurtigst

muligt, dog senest ved førstkommende samtale efter den 1.

januar 2024.

Kommunen vil også skulle gøre vejledningen skriftligt

tilgængelig for personen. Dette kan f.eks. ske i form af

brugervenlig pjece på kommunens hjemmeside, således at

den kan tilgås fra computer, telefon m.v., så det vil være

muligt for personen selv at finde oplysningerne, eller pjecen

kan sendes til personen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil opdatere

de brugervenlige pjecer om rettigheder og pligter for åben-

lyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af hjælp, der

er offentliggjort på styrelsens hjemmeside.

Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vej-

ledning kommunen har givet til personen, og at vejlednin-

gen er gjort tilgængelig for personen.

Hvis tidspunktet for den tilbagevendende vejledningspligt

efter § 35, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er

indtrådt, vil kommunen skulle give vejledning efter denne

bestemmelse.

Hvis kommunen ikke har vejledt en person, der er åben-

lyst uddannelsesparat eller er jobparat, efter ovenstående, vil

kommunen ikke kunne sanktionere personen efter § 39, nr.

8, i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen,

hvis personen uden rimelig grund ikke har registreret sine

jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommu-

nen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Til nr. 5

Efter den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv

socialpolitik, skal åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate

modtagere af hjælp, have hjælpen nedsat efter § 40 i lov om

aktiv socialpolitik, hvis de uden rimelig grund har undladt

at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. lovens §

13 a, stk. 3, 4. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at

registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af

kommunen fastsatte frist, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 2,

i § 39 i lov om

aktiv socialpolitik om, at uanset at en person i perioden fra

og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023

ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 8, om, at hvis personen uden

rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter

i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. §

13 a, stk. 3, 5. pkt., vil personen ikke skulle have hjælpen

nedsat efter § 40. I stedet vil en person, der har undladt at

være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tids-

punktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret

jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, skulle

have hjælpen nedsat efter § 40.

Det foreslåede stk. 2, i § 39 lov om aktiv socialpolitik

betyder, at en person der i perioden fra og med den 1. april

2022 til og med den 31. december 2023 uden rimelig grund

ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på

Jobnet inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. lovens §

13 a, stk. 3, 4. pkt., ikke vil skulle have sin hjælp nedsat ef-

ter § 40 i lov om aktiv socialpolitik. Personen vil dog fortsat

have pligt til løbende at registrere alle jobsøgningsaktiviteter

i en joblog på Jobnet efter § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i lov om

aktiv socialpolitik.

Det er alene sanktionen i form af nedsættelse af hjælpen,

hvis en person uden rimelig grund ikke har registreret sine

jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden for den af

kommunen fastsatte frist, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 4. pkt.,

der vil være suspenderet i perioden fra og med den 1. april

2022 til og med den 31. december 2023. § 39, nr. 8, i lov

om aktiv socialpolitik, om nedsættelse af hjælpen, hvis en

person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler

om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., vil

fortsat være gældende. Det betyder, at hjælpen til åbenlyst

uddannelsesparate og jobparate i perioden fra og med den

1. april 2022 til og med den 31. december 2023 vil skulle

nedsættes efter § 40, hvis de uden rimelig grund har undladt

at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. lovens §

13 a, stk. 3, 4. pkt.

Det foreslåede stk. 2, i § 39 i lov om aktiv socialpolitik,

betyder også, at i perioden fra og med den 1. april 2022 til

og med den 31. december 2023, vil hjælpen skulle nedsæt-

tes efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvis en person

har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og

senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret

og registreret at have søgt job i den forudgående hele kalen-

dermåned, jf. forslaget til § 13 a, stk. 4, der fremgår af

lovforslagets § 2, nr. 1. Sanktionen vil bestå i, at personens

hjælp nedsættes med tre gange sanktionssatsen, jf. den gæl-

dende regel i § 40 i lov om aktiv socialpolitik.

Det er en forudsætning for, at kommunen vil kunne give

en sanktion efter den foreslåede § 39, stk. 2, i lov om aktiv

socialpolitik, at personen forud for sanktionen er blevet vej-

ledt om sin pligt til at søge og registrere job i hver hele

kalendermåned efter forslagets § 13 a, stk. 4, der fremgår

af lovforslagets § 2, nr. 1, og om, at personen senest på

tidspunktet for jobsamtalen skal have dokumenteret og regi-

streret jobsøgning i den forudgående kalendermåned, jf. den

foreslåede § 39, stk. 2, i lov om en aktiv socialpolitik. Der

henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 35 a, stk. 4,

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

jf. lovforslaget forslaget § 2, nr. 4. Kommunen vil ikke forud

for sanktionering efter forslagets § 39, stk. 2, i lov om aktiv

socialpolitik skulle foretage en vurdering af, om personen

har haft en rimelig grund til ikke at være jobsøgende i en hel

kalendermåned. Kommunen vil dog skulle være opmærk-

som på, om personen kan være fritaget for rådighedsforplig-

telsen på grund af barsel, hospitalsindlæggelse m.v., eller

om personen opfylder betingelserne for at være omfattet af

reglerne om mindre intensiv indsats, der følger af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven.

En person, der senest på tidspunktet for jobsamtalen har

dokumenteret og registreret, at personen har været jobsøgen-

de i forudgående kalendermåned, vil ikke skulle have en

sanktion efter forslaget til § 39, stk. 2. Kommunen vil i

stedet skulle undersøge, om betingelserne for at sanktionere

efter den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv so-

cialpolitik, om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden

rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøg-

ningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., er opfyldt. Hvis

personen har overholdt aftalen om jobsøgningsaktiviteter,

skal personen ikke have en sanktion efter § 39, nr. 8, i lov

om aktiv socialpolitik.

Da sanktionen efter § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik

om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig

grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en

joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a,

stk. 3, 5. pkt., er suspenderet i perioden fra og med den 1.

april 2022 til og med den 31. december 2023, vil kommunen

ikke i denne periode kunne nedsætte personens hjælp efter

§ 40 for manglende registrering af jobsøgningsaktiviteter i

en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2.

Hvis en person uden en rimelig grund udebliver fra en

jobsamtale, som kommunen har indkaldt den pågældende

til, og som pågældende har pligt til at deltage i, vil kommu-

nen skulle træffe afgørelse om en sanktion for udeblivelse

fra jobsamtalen efter gældende § 37, stk. 1, i lov om aktiv

socialpolitik. Hvis personen senest på det tidspunkt, hvor

jobsamtalen skulle have været afholdt, ikke har dokumente-

ret og registreret jobsøgning i den forudgående kalendermå-

ned, vil personen også skulle have en sanktion efter forsla-

get til § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Med hensyn

til dokumentation for jobsøgning henvises til bemærkninger-

ne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Hvis en person udebliver fra en jobsamtale og har en

rimelig grund hertil, f.eks. sygdom, der forhindrer, at per-

sonen kan deltage i jobsamtalen, vil personen ikke skulle

sanktioneres efter gældende § 37, stk. 1, i lov om aktiv

socialpolitik. Hvis personen senest på det tidspunkt, hvor

jobsamtalen skulle have været afholdt, ikke har dokumente-

ret og registreret jobsøgning i den forudgående kalendermå-

ned, vil personen dog skulle sanktioneres efter forslaget til

§ 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Med hensyn til

dokumentation for jobsøgning henvises til bemærkningerne

til lovforslagets § 2, nr. 1.

Kommunen vil i sin afgørelse om sanktion efter forslaget

til § 39, stk. 2, alene skulle lægge vægt på dokumenteret og

registreret jobsøgning, der foreligger senest på tidspunktet

for den indkaldte jobsamtale uanset, om personen havde en

rimelig grund til at udeblive fra jobsamtalen eller ej.

Det vil således være muligt at sanktionere både efter gæl-

dende § 37, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, hvis en

person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, og

efter forslaget til § 39, stk. 2, hvis personen senest på tids-

punktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret

jobsøgning i en hel kalendermåned.

Kommunen vil, når der skal træffes afgørelse om sank-

tion, kunne foretage partshøring og afgørelse i samme brev

i form af en agterskrivelse efter den gældende regel i § 35,

stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Med agterskrivelsen vil

kommunen kunne meddele personen, hvordan sagen på det

foreliggende grundlag vil blive afgjort, hvis personen ikke

inden for en nærmere angiven frist fremkommer med yderli-

gere oplysninger til sagen, samt at agterskrivelsen vil skulle

anses som den endelige afgørelse, og at afgørelsen vil blive

effektueret og får virkning som en afgørelse uden yderligere

meddelelser til personen ved fristens udløb, hvis den pågæl-

dende ikke inden fristen kommer med bemærkninger. Ag-

terskrivelsen vil ved udløbet af partshøringsfristen dermed

blive den endelige afgørelse, som vil træde i kraft uden

yderligere meddelelser til personen, hvis personen ikke er

fremkommet med bemærkninger inden for høringsfristens

udløb.

Efter den gældende regel i § 35, stk. 3, 5. pkt., i lov om

aktiv socialpolitik er det en betingelse for, at kommunen kan

lave en udvidet, samlet månedlig opgørelse af sanktioner

efter §§ 37-40 i loven, at kommunen har kontaktet personen

i umiddelbar tilknytning til hændelsen og har gjort personen

opmærksom på hændelsen samt den forestående sanktione-

ring. Kommunen vil således umiddelbart efter hændelsen

– det vil normalt være inden for få dage efter hændelsen

– skulle oplyse personen om hændelse/hændelser samt om

den/de forestående sanktioner. Hvis hændelsen sker op til

en weekend, bør kommunen senest en af de førstkommende

hverdage gøre personen opmærksom på hændelsen og den

forestående sanktionering.

Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættel-

se, jf. gældende § 40, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter gældende regler i § 40 a, stk. 1, i lov om aktiv

socialpolitik vil kommunen kunne træffe afgørelse om, at

en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i loven i en

periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgø-

relse om sanktion efter §§ 36-40, og personen derefter på ny

uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed

efter lovens §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer,

at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til

at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v., som

medfører en afgørelse efter lovens §§ 36-40. Afgørelse om

sanktion efter den gældende § 37, stk. 3, og forslaget til

§ 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan indgå i en

afgørelse efter gældende § 40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslåede stk. 2, i § 39 i lov om aktiv socialpolitik,

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

vil være gældende i perioden fra og med den 1. april 2022 til

og med den 31. december 2023.

Fra og med 1. januar 2024 finder § 39, nr. 8, i lov om

aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen, hvis en person

uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsak-

tiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte

frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt. som var gældende frem til

og med 31. marts 2022, igen anvendelse. Det betyder, at det

fra dette tidspunkt bliver muligt at sanktionere åbenlyst ud-

dannelsesparate eller jobparate modtagere af hjælp, hvis de

uden rimelig grund undlader at overholde aftaler om jobsøg-

ningsaktiviteter, jf. gældende § 13 a, stk. 3, 4. pkt., i lov om

aktiv socialpolitik eller hvis de uden rimelig grund undlader

at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den

af kommunen fastsatte frist, jf. gældende § 13 a, stk. 3, 5.

pkt. i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

I forslagets § 3, nr. 3, er det foreslået, at der indføres en

ny § 63, stk. 1, nr. 6, om at dagpenge ikke må udbetales,

hvis ledighed skyldes, at medlemmet ikke vil søge job i en

kalendermåned, hvor der vil være mindst 50 pct. ledighed, i

perioden fra og med 1. april 2022 til og med 31. december

2023.

Som følge heraf foreslås det, at der i

§ 63, stk. 1, nr. 4 og

gennemføres relevante konsekvensændringer.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 63, stk. 1, i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12.

februar 2021, må dagpenge ikke udbetales, jf. stk. 4, til et

medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et ri-

meligt arbejde, som pågældende er henvist til af job-

centeret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel

4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med

sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst

kan tilregnes medlemmet,

4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgøren-

de grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om

tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede afta-

ler om beskæftigelsesindsatsen eller kapitel 5 i lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller

5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver

fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på

baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompen-

sation til handicappede i erhverv m.v.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til

pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der som

§ 63, stk. 1, nr. 6,

indsættes,

at dagpenge ikke må udbetales, hvis ledighed skyldes, at

medlemmet ikke vil søge job i en kalendermåned, hvor der

vil være mindst 50 pct. ledighed, i perioden fra og med 1.

april 2022 til og med 31. december 2023.

Forslaget betyder, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. indsættes en ny situation, hvorefter der kan gives en

sanktion på 3 ugers karantæne efter gældende lovs § 63,

stk. 4, 1. pkt. Det betyder, at i de situationer, hvor et med-

lem ikke vil have søgt jobs i en kalendermåned, og hvor

medlemmet vil være forpligtet til at være aktivt jobsøgende

i mindst 50 pct. af den pågældende kalendermåned, sank-

tioneres medlemmet efter de allerede gældende regler om

selvforskyldt ledighed, hvorefter et medlem pålægges en

karantæne på 3 uger.

Det betyder videre, at ledige medlemmer, der ikke vil

have været aktivt jobsøgende, dvs. slet ikke vil have søgt ét

eneste job i en kalendermåned, med mindst 50 pct. ledighed,

vil blive sanktioneret i form af en karantæne for selvfor-

skyldt ledighed, hvor medlemmet ikke vil kunne modtage

dagpenge i 3 uger. Det betyder endvidere, at opgørelsen af

de mindst 50 pct. ledighed i en kalendermåned vil skulle ske

efter de gældende regler for hvilke dage i en kalendermåned,

hvor et ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt jobsø-

gende.

Det betyder yderligere, at kun dage, hvor er ledigt medlem

vil være forpligtet til at være aktivt jobsøgende, vil skulle

tælle med i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i en kalender-

måned. Dette vil indebære, at dage, hvor et ledigt medlem

ikke vil være forpligtet til at være aktivt jobsøgende, f.eks.

når medlemmet vil være omfattet af mindre intensiv indsats

eller vil skulle deltage i jobrettet uddannelse, ikke vil skulle

tælle med i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i en kalender-

måned.

Det bemærkes, at reglerne om rådighed og selvforskyldt

ledighed i stor udstrækning vil finde anvendelse. Der hen-

vises til en gennemgang heraf i pkt. 2.3.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 63, stk. 4, 1. pkt., i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selv-

forskyldt ledighed efter § 63, stk. 1, en karantæne på 3 uger,

hvilket betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge til med-

lemmet i 3 uger svarende til 111 timer for et fuldtidsforsikret

medlem og 90 timer for et deltidsforsikret medlem. Efter

gældende regler i lovens § 63, stk. 4, 2. pkt., bortfalder

retten til dagpenge, hvis medlemmet inden for de seneste

12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet

selvforskyldt ledig, jf. lovens § 63, stk. 1 (gentagelsesvirk-

ningen).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til

pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i

§ 63, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes, at der

i bestemmelsen henvises til § 63, stk. 1, nr. 1-5. Det betyder,

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

at reglerne om gentagelsesvirkning kun vil finde anvendelse

for de situationer, der er beskrevet i § 63, stk. 1, nr. 1-5.

Det betyder, at reglerne om gentagelsesvirkningen ikke vil

skulle finde anvendelse for karantæner for selvforskyldt le-

dighed, der vil blive givet på baggrund af, at et medlem ikke

vil have søgt job i en kalendermåned med mindst 50 pct.

ledighed, jf. den foreslåede § 63, stk. 1, nr. 6, der fremgår af

lovforslagets § 3, nr. 3.

Det betyder videre, at medlemmer ikke ville kunne få

en gentagelsesvirkning, og som følge deraf tab af retten til

dagpenge, indtil vedkommende har opfyldt et arbejdskrav

på 300 timer, jf. gældende regler, hvis medlemmet vil få en

karantæne for selvforskyldt ledighed på baggrund af mang-

lende jobsøgning i en kalendermåned med mindst 50 pct.

ledighed.

Det betyder yderligere, at et medlem ikke vil kunne få

en gentagelsesvirkning, hvis bare en af de to karantæner for

selvforskyldt ledighed, som er betingelsen for gentagelses-

virkningen, er givet på baggrund af manglende jobsøgning,

jf. den foreslåede § 63, stk. 1, nr. 6, der fremgår af lovforsla-

gets § 3, nr. 3.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i forskelsbehand-

lingslovens § 4, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med

eller under ansættelsen af en lønmodtager må anmode om,

indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om en

lønmodtageres race, hudfarve, religion eller tro, politisk an-

skuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller

etniske oprindelse. En arbejdsgiver kan således anmode om,

indhente eller modtage oplysning om en ansøgers alder både

i jobansøgning og gennem elektroniske rekrutteringssyste-

mer, men det er ulovlig forskelsbehandling, hvis en arbejds-

giver tillægger en ansøgers alder betydning i forbindelse

med udvælgelsen af kandidater til det ledige job.

Det følger af den gældende bestemmelse i forskelsbehand-

lingslovens § 5, stk. 1, at der ikke ved annoncering må angi-

ves, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person

med en bestemt alder. Det må heller ikke angives, at der

ikke ønskes en person med en bestemt alder. En arbejdsgiver

må således ikke annoncere eller opfordre bestemte alders-

grupper til at søge ansættelse.

Det foreslås, at der i forskelsbehandlingslovens § 5 ind-

sættes et nyt

stk. 2,

hvoraf det fremgår, at en arbejdsgiver

ikke må anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved

indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af job-

ansøgning.

Formålet med indsættelsen af et nyt stykke i bestemmel-

sen er at forhindre, at en arbejdsgiver foretager en elektro-

nisk screening eller anden forhåndsfrasortering af ansøgere

på baggrund af alder uden at forholde sig til jobansøgning

og kvalifikationer og at sikre, at en ansøger vurderes på

baggrund af jobansøgning og kvalifikationer.

Forslaget vil omfatte både offentlige og private arbejdsgi-

vere.

Forslaget vil indebære, at det fremover vil være direkte

forskelsbehandling på grund af alder, hvis en arbejdsgiver

anmoder om oplysninger om en ansøgers alder i jobansøg-

ning eller gennem elektroniske rekrutteringssystemer. For-

slaget vil således kræve, at felter om alder og fødselsdato i

rekrutteringssystemer fjernes.

Med forslaget vil en arbejdsgiver fortsat kunne kræve, at

en ansøger vedlægger, eksamensbeviser, CV m.v., selv om

det på den baggrund kan være muligt at udlede en ansøgers

alder.

Endvidere ændres der med forslaget ikke på, at en arbejds-

giver fortsat vil kunne lægge vægt på f.eks. erfaring og tid-

ligere beskæftigelse inden for samme branche i forbindelse

med rekruttering, hvis sådanne kriterier er sagligt begrunde-

de og proportionale i forhold til det pågældende arbejde.

Med forslaget foreslås ”m.v.” indsat. Det betyder, at op-

remsningen ikke vil være udtømmende i forhold til, hvilke

former der anvendes i forbindelse med indlevering af en

jobansøgning. Hermed tages der højde for fremtidig tekno-

logisk udvikling.

Hvis forbuddet mod at anmode om oplysninger om en

ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading, ind-

tastning m.v. af jobansøgning overtrædes, vil det straffes

med bøde, jf. den gældende bestemmelse i forskelsbehand-

lingslovens § 8.

Ligebehandlingsnævnet vil kunne behandle klager over

overtrædelse af forbuddet mod, at en arbejdsgiver anmoder

om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, ind-

sendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning, men

nævnet kan ikke udstede bøde. En anmeldelse af overtrædel-

se af forbuddet vil skulle indgives til politiet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i forskelsbehand-

lingslovens § 5, stk. 1, at der ikke ved annoncering må angi-

ves, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person

med en bestemt alder. Det må heller ikke angives, at der

ikke ønskes en person med en bestemt alder. En arbejdsgiver

må således ikke annoncere eller opfordre bestemte alders-

grupper til at søge ansættelse.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i forskelsbe-

handlingslovens § 5, stk. 2, at stk. 1 ikke gælder, hvis en

arbejdsgiver i henhold til undtagelsesbestemmelser i loven

kan foretrække lønmodtagere med en bestemt alder.

Det foreslås, at det i forskelsbehandlingslovens

§ 5, stk. 3,

efter »Stk. 1« indsættes »-2«, hvormed stk. 2 ikke gælder,

hvis en arbejdsgiver i henhold til undtagelsesbestemmelser

i denne lov kan foretrække lønmodtagere med et bestemt

kendetegn.

Forslaget har til formål at sikre, at en arbejdsgiver kan an-

mode om oplysninger om en ansøgers alder i de situationer,

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

hvor der efter de gældende regler i forskelsbehandlingsloven

er undtagelser til udgangspunktet om forbud mod forskels-

behandling på grund af alder.

Med forslaget om ændringen af § 5, stk. 3, vil en arbejds-

giver således kunne anmode om oplysning om en ansøgers

alder inden for rammerne af de gældende undtagelsesbe-

stemmelser i forskelsbehandlingsloven. I sådanne situationer

vil felter om alder og fødselsdato således kunne anvendes

i rekrutteringssystemer, ligesom en arbejdsgiver vil kunne

anmode om, at det oplyses i jobansøgning.

Forslaget indebærer således, at en arbejdsgiver vil kunne

anmode om oplysninger om en ansøgers alder, hvis der er

fastsat aldersgrænser om det militære personel i medfør af

den gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 1

Forslaget indebærer ligeledes, at en arbejdsgiver vil kunne

anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved ansættel-

se af unge under 18 år, hvis en arbejdsgiver er omfattet af

en kollektiv overenskomst, som indeholder særlige regler

om aflønning af unge under 18 år, jf. den gældende bestem-

melse i forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 4. Endvidere

indebærer forslaget, at en arbejdsgiver vil kunne anmode

om oplysninger om en ansøgers alder ved ansættelse af

unge under 15 år, hvis en arbejdsgiver ikke er omfattet af

en kollektiv overenskomst, jf. den gældende bestemmelse i

forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 5.

Hvis en arbejdsgiver har fået dispensation til at fravige

forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, inde-

bærer forslaget, at en arbejdsgiver vil kunne anmode om

oplysninger om ansøgerens alder, jf. den gældende bestem-

melse i forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 2.

Hvis der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser

med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig for-

anstaltning er iværksat foranstaltninger, som har til formål

at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en

bestemt alder, indebærer forslaget, at en arbejdsgiver vil

kunne anmode om oplysninger om ansøgerens alder, jf. den

gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 9, stk.

Forslaget indebærer også, at en arbejdsgiver fortsat vil

kunne særbehandle ældre ansøgere eller medarbejdere for

at fremme deres beskæftigelsesmuligheder, jf. den gældende

bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 3. Med

forslaget vil en arbejdsgiver således fortsat kunne udforme

eller opretholde en seniorpolitik med henblik på både at

tiltrække og fastholde ældre medarbejdere, f.eks. i form af

seniordage og seniorjobs, og en arbejdsgiver vil med dette

formål kunne anmode om oplysninger om ansøgerens alder.

Hvis der er fastsat aldersgrænser for adgang til beskæfti-

gelse i lov eller i medfør af lov for at beskytte/sikre børn/

yngre lønmodtagere, vil en arbejdsgiver kunne anmode om

ansøgerens alder, jf. den gældende bestemmelse i § 9, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. april

2022, jf. dog stk. 4 og 5.

Til stk. 2

Det foreslås i

stk. 2,

at den hidtil gældende regel i § 39, nr.

8, i lov om aktiv socialpolitik, om nedsættelse af hjælpen,

hvis en person uden rimelig grund ikke har registreret sine

jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommu-

nen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., finder anvendelse

for hændelser, som er indtrådt inden lovens ikrafttræden,

og indtil der er givet vejledning efter lovens § 35 a. Hvis

personen inden den 1. april 2022 uden rimelig grund har

undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog

på Jobnet, inden for den af kommunen fastsatte frist, jf.

lovens § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vil personen således blive

sanktioneret efter de hidtil gældende regler. Personen vil

fra og med den 1. april 2022 også kunne sanktioneres efter

den hidtil gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv social-

politik, om, at hvis personen uden rimelig grund ikke har

registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for

den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.,

indtil der er givet vejledning efter lovens § 35 a.

Til stk. 3

Det foreslås i

stk. 3,

at for personer, der inden den 31.

december 2023 har påbegyndt et tilbud som led i en jobrettet

indsats, jf. lovforslagets § 1, vil tilbuddet kunne færdiggøres

efter forsøgets udløb den 31. december 2023.

Forslaget betyder, at personer, der er påbegyndt et tilbud

som led i en jobrettet indsats, vil kunne færdiggøre tilbud-

det, selv om tilbuddet først afsluttes, efter at forsøgsperioden

er udløbet.

Til stk. 4

Det foreslås i

stk. 4,

at § 4 træder i kraft den 1. juli 2022.

Det betyder, at en arbejdsgiver efter lovens ikrafttræden

den 1. juli 2022 ikke må anmode ansøgere om at oplyse

deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtast-

ning m.v. af jobansøgning, medmindre en arbejdsgiver i

henhold til undtagelsesbestemmelser i loven kan foretrække

lønmodtagere med en bestemt alder.

Til stk. 5

Det foreslås i

stk. 5,

at bestemmelsen i lovens § 1, nr. 1,

ophæves den 31. december 2023.

Forslaget betyder, at jobcenteret ikke efter den 31. decem-

ber 2023 kan vælge at deltage i forsøg om en jobrettet

indsats. Jobcentret skal dermed efter den 31. december 2023

tilbyde alle personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, en uddannelsesrettet indsats

og følge de gældende regler om uddannelsespålæg, jf. lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det

bemærkes, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v. ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. §

210 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 118 i lov om

aktiv socialpolitik, § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., og § 11 i lov om forbud mod forskelsbehandling på ar-

bejdsmarkedet m.v., og at disse love ved kongelig anordning

ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesind-

sats som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af 20. marts 2021,

§ 4 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, § 1 i lov nr. 1160 af 8.

juni 2021, § 5 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, § 1 i lov nr.

1238 af 11. juni 2021, § 1 i lov nr. 1437 af 29. juni 2021 og

senest ved § 1 i lov nr. 2590 af 28. december 2021, foretages

følgende ændring:

§ 30.

Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31:

»§ 30 a.

I perioden fra og med den 1. april 2022 til og med

den 31. december 2023 kan jobcenteret vælge at deltage i

forsøg med en jobrettet indsats og efter en konkret vurdering

tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet

indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, hvis perso-

nen ønsker det. Det gælder dog ikke personer omfattet af §

6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

Stk. 2.

For personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af

jobcenteret, jf. stk. 1, fraviges reglerne i § 30, stk. 4-11. For

personer, der ved den første samtale, jf. § 31, stk. 3, får til-

budt en jobrettet indsats, fraviges endvidere § 30, stk. 3. Øv-

rige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud finder

fortsat anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i

stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder skal jobcen-

teret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. §

27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og

»Min

Plan«, jf. § 41, stk.

1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om forsøget, herunder regler om indsamling af data,

evaluering af forsøget og brug af

»Min

Plan«.«

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af

12. februar 2021, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 467 af

20. marts 2021, lov nr. 878 af 12. maj 2021, § 3 i lov nr.

1160 af 8. juni 2021 og senest ved § 2 i lov nr. 1171 af 8.

juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 13 a…

Stk. 1-2...

Stk. 3.

En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller

er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal være

aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale ind-

gå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsakti-

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

viteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge

jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen

skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå

en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Per-

sonen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og

som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for

hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen

skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter

i en joblog på Jobnet. 1.-5. pkt. gælder tilsvarende for en

jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og

en jobparat overgangsydelsesmodtager, som er omfattet af

selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti-

onsprogrammet i integrationsloven, jf. integrationslovens §

26 a, stk. 1. En jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydel-

sesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtager, som

er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine

jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrations-

lovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning

som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk.

Stk. 4…

§ 13 a

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er

jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal i perioden

fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december

2023 i hver hele kalendermåned registrere jobsøgning i en

joblog på Jobnet. Hvis kommunen konstaterer, at personen

ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i en

hel kalendermåned, skal kommunen indkalde personen til en

jobsamtale hurtigst muligt efter kalendermånedens udløb.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 13 a…

Stk. 1-3…

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgåelsen

af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v.

§ 22…

Stk. 1-3…

Stk. 4.

Kommunen yder efter ansøgning en danskbonus til

en person, der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a, 2.

pkt., og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov

om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU

læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning

og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller

højere prøve i dansk, jf. dog stk. 6. Danskbonus består af et

månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541 kr. (2017-

niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret

til danskbonus efter 1. pkt. én gang. Personer, der tidligere

har opnået ret til dansktillæg efter denne lov eller danskbo-

§ 13 a, stk. 4,

der bliver til

stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan for perioden fra og med den

1. april 2022 til og med den 31. december 2023 endvidere

fastsætte nærmere regler om dokumentation for jobsøgning

m.v., jf. stk. 4.«

§ 22, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »integrationsydelsen« til:

»selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydel-

sen«.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

nus efter integrationslovens § 22, har ikke ret til danskbonus

efter 1. pkt.

Stk. 5-8…

Efter § 35 indsættes:

»§ 35 a.

Kommunen skal hurtigst muligt, dog senest ved

førstkommende samtale efter den 1. april 2022, mundtligt

vejlede en person, der modtager hjælp efter § 11, og som er

åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, om § 13 a, stk.

4, og § 39, stk. 2. Vejledningen skal gøres tilgængelig for

personen.

Stk. 2.

§ 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, finder først anvendelse,

når personen er blevet vejledt efter stk. 1.

Stk. 3.

Kommunen skal forud for en afgørelse om sanktion

efter § 39, stk. 1, nr. 8, om nedsættelse af hjælpen efter § 40,

fordi personen uden rimelig grund har undladt at registrere

sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kom-

munen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vejlede perso-

nen ved en samtale om, at personen vil få hjælpen nedsat

efter § 40 fra den 1. januar 2024, hvis personen uden rimelig

grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i

en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13

a, stk. 3, 5. pkt.«

§ 39.

Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller sin

ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 23 c,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-

pensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele

af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduk-

tionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæf-

tigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger

som led i sygeopfølgning, eller har gentagne udeblivelser

herfra og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at

det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet, en eller

flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller

introduktionsprogrammet m.v.,

4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret

eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6,

5) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at

søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.,

6) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om syg-

dom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til

§ 39

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Uanset at en person i perioden fra og med den 1.

april 2022 til og med den 31. december 2023 ikke opfylder

kravet i stk. 1, nr. 8, om, at hvis personen uden rimelig

grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en

joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a,

stk. 3, 5. pkt., vil personen ikke skulle have hjælpen nedsat

efter § 40. I stedet skal en person, der har undladt at være

jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet

for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøg-

ning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, have hjælpen

nedsat efter § 40.«

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltnin-

ger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 7, eller stk.

3, nr. 7,

7) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er

påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens

§ 16 a, eller en uddannelse, der er påbegyndt som led i

et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

integrationslovens § 16 a, eller

8) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om

jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., eller uden

rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsakti-

viteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist,

jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

§3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 215 af 12. februar 2021, som ændret senest ved § 3

i lov nr. 2587 af 28. december 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem,

hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rime-

ligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret,

arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 4 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit

arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan

tilregnes medlemmet,

4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende

grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller

uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelses-

indsatsen eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicap-

pede i erhverv m.v., eller

5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra,

afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund

af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappe-

de i erhverv m.v.

Stk. 2-3.

§ 63, stk. 1, nr. 4,

udgår: »eller«.

§ 63, stk. 1, nr. 5,

indsættes efter »m.v.«: », eller«.

§ 63, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

»6) at medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned,

hvor der har været mindst 50 pct. ledighed, i perioden fra og

med 1. april 2022 til og med 31. december 2023.«

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges med-

lemmet en karantæne på 3 uger. Er medlemmet inden for

de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed

blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dag-

penge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om

et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog

§ 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker

3 måneder, ved månedsindberetninger eller 276 løntimer, jf.

dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode,

der dækker 12 uger, ved uge- eller 14-dagesindberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et

indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog §

53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3

måneder, ved månedsindberetninger eller 138 løntimer, jf.

dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode på

12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller

3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt

overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr.

1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017),

og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. For et

deltidsforsikret medlem skal beløbet udgøre mindst 148.956

kr. (2017).

Stk. 5.

§4

I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017, som

ændret ved lov nr. 2591 af 28. december 2021, foretages

følgende ændringer

I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke anmode om oplysninger

om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploa-

ding, indtastning m.v. af jobansøgning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 5.

Det må ikke ved annoncering angives, at der til an-

sættelse eller erhvervsuddannelse søges eller foretrækkes

en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro,

politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social

eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med

§ 63, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. stk. 1,«: »nr.

1-5,«.

L 115 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren

handicap. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en

person med de i 1. pkt. nævnte kendetegn.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke, hvis en arbejdsgiver i henhold

til undtagelsesbestemmelser i denne lov kan foretrække løn-

modtagere med et bestemt kendetegn.

I § 5, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »Stk. 1«:

»-2«.