Skatteudvalget 2021-22
L 109 Bilag 8
Offentligt
2544573_0001.png
Til Skatteudvalget
Vedrørende forslag (L109) om sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri
Det fremgår af bemærkninger til lovforslag L109 vedrørende Danske Spils overtagelse af Klasselotteriet, at
målet er at opnå synergieffekter i kraft af sammenlægninger og fælles investeringer i digital omstilling m.v.
I svar på spørgsmål (nr. 5) om risiko for krydssubsidiering blev dette yderligere uddybet af Skatteministeren
med oplysninger om, at de tilsigtede effekter skulle realiseres ved brug af fælles salgskanaler med mulighed
for krydssalg og samordning og integration i videst muligt omfang af IT-systemer, digital udvikling og
investeringer m.v.
Varelotteriet og Landbrugslotteriet påpegede under høringsprocessen i januar, at netop disse
foranstaltninger til gunst for Klasselotteriet vil være stærkt konkurrenceforvridende særligt i det
konkurrenceudsatte marked for klasselotteri, som Varelotteriet og Landbrugslotteriet konkurrerer i
sammen med Klasselotteriet. Hertil kommer konkurrencen fra de andre spille-produkt markeder og i
særdeleshed lotteriprodukterne, hvor Danske Spil har monopol, hvor konkurrencen indbefatter fx.
salgspladser ved detail-forhandlere samt forbrugernes opmærksomhed mv.
Varelotteriet og Landbrugslotteriet høringssvar henviste samtidigt til, at den grundlæggende model for
spilområdet, som Skatteministeriet oplyser godkendt af EU Kommissionen, forbyder Danske Spil at udbyde
klasselotterispil. For øvrige spil i det liberaliserede marked foreskriver modellen, at Danske Spil kun må
levere til markedet fra selvstændige selskaber.
Skatteministeriets kommentar til høringssvaret var, at lovændringen dels vil give Danske Spil tilladelse til at
udbyde klasselotteri, dels åbne for en integrering af Klasselotteriet i Danske Spils monopolvirksomhed for
udbud af bl.a. Lotto. Endelig beslutning om det sidste vil dog blive genstand for en nærmere
konkurrenceretslig vurdering.
Skatteministeriet medgiver således, at Klasselotteriet
via lovforslaget - vil blive en integreret del af
Danske Spils - infrastruktur for udbud af spil, den digitale markedsudvikling og at der med lovændringen vil
blive korrigeret i den grundlæggende model, som Skatteministeriet angiver for godkendt af EU-
Kommissionen.
Som baggrundsmateriale til lovforslaget har Skatteministeriet fremlagt et notat fra Kammeradvokaten, hvor
de regulatoriske og statsstøtteretslige rammer for sammenlægning af Klasselotteriet og Danske Spil
vurderes. Her har Kammeradvokaten konkluderet, at Klasselotteriet ikke vil opnå økonomisk fordel med
sammenlægningen, forudsat
Klasselotteriet ”fortsætter …. på uændrede vilkår og ….ikke
i forbindelse med
overdragelsen [opnår] yderligere særrettigheder eller andre fordele, udover sædvanlige og
markedsmæssige synergifordele.”
L 109 - 2021-22 - Bilag 8: Henvendelse af 17/3-22 fra Varelotteriet og Landbrugslotteriet om bemærkninger til sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri
L109 bryder altså ikke alene med den grundlæggende model godkendt af EU Kommissionen, men også med
de af Kammeradvokaten angivet rammer sat for at kunne afvise forekomst af statsstøtte til Klasselotteriet.
Som nævnt har lovændringen til formål at give Klasselotteriet adgang til den statslige opbygget og
markedsdominerende infrastruktur (fx Danske Spils forhandlernetværk på ca. 4.000 forhandlere), som kun
Danske Spil og dens aktuelt koncernforbundne virksomheder har adgang til. Adgang til en sådan
infrastruktur vil være en markant forøgelse af og støtte til Klasselotteriets salgskanaler, som aktuelt består
af ca. 20 forhandlere.
Skatteministeriets opfattelse af at der med tiltaget ikke er involveret statsstøtte er derfor forkert, både i
henhold til Kammeradvokatens vurdering og de af Skatteministeriet nævnte dispositioner lovændringen vil
give adgang til.
Det er alene Kommissionen, der endeligt kan afgøre om der er tale om støtte med statslige midler og om
støtten vil være forenelig med det indre marked. Udgangspunktet er derfor i henhold til EU-reglerne, at
lovforslag eller andre dispositioner i medlemsstaterne, som indeholder eller der er mistanke om indeholder
statsstøtte, skal anmeldes til Kommissionen, før de lovligt kan vedtages og anvendes.
Hvis en støtteforanstaltning ikke anmeldes og dermed sættes i værk uden godkendelse hos EU
Kommissionen, er der i henhold til EU-retten tale om ulovlig statsstøtte og Kommissionen kan påbyde
medlemsstaten at indstille gennemførelsen af foranstaltningen.
Varelotteriet og Landbrugslotteriet vil hermed på det kraftigste opfordre til at lovforslag L109 anmeldes til
EU Kommissionen før det vedtages.
Afslutningsvis skal det tilføjes, at det forekommer højst tvivlsomt om forslaget i sin nuværende form vil
blive anset som forenelig med reglerne om statsstøtte og derfor vil kunne godkendes af EU Kommissionen.
Landbrugslotteriet og Varelotteriet uddyber gerne ovenstående ved et foretræde for Skatteudvalget.
Anders K. Holst
Adm. direktør, Varelotteriet
Gitte Tvilling
Direktør/CEO, Landbrugslotteriet