Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt
2519490_0001.png
27. januar 2022
J.nr. 2021 - 2113
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse
for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 14. januar 2022.
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
L 106a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, at momsen vil være neutral for konkurrenceforholdet mellem tv-abonnementer og streamingtjenester, til skatteministeren
2519490_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at den økonomiske effekt af lovforslaget alt andet lige vil gøre det
mere attraktivt for forbrugerne at opsige tv-abonnementer og abonnere på streamingtje-
nester i stedet?
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse foreslås en
ændring af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Regeringen
ønsker i videst muligt omfang at opretholde den gældende momsfritagelse, men Danmark
er forpligtet til at efterleve EU-retten, og det er derfor nødvendigt at indføre moms, når
forvaltnings- og medlemsorganisationer meddeler licens til ophavsrettigheder.
Forslaget indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi
for 2022-2025 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti. Aftalen skal skabe fundamentet for en genopretning af kriminalfor-
sorgen og højne indsatsen på dette område. Partierne bag aftalen tog ansvar herfor
også
i relation til at bringe momsreglerne i overensstemmelse med EU-retten.
Indførelse af moms på meddelelse af licens til ophavsrettigheder vil gælde alle købere af
disse licenser, herunder streamingtjenester. Samtidig bemærkes, at momspligtige virksom-
heder har fradrag for evt. købsmoms, herunder for moms på deres indkøb af licenser.
Det antages, at streamingtjenesterne allerede inkluderer omkostninger til køb af licens til
ophavsrettigheder i deres momspligtige forbrugerpriser, hvorfor forslaget om, at de som
momspligtig virksomhed skal betale moms af licenserne ved købet, ikke ændrer deres
omkostning og dermed deres forbrugerpriser. Årsagen til at forslaget om momspligt
skønnes at medføre højere forbrugerpriser for tv-abonnementer er, at en række tv-udby-
dere ikke har faktureret en samlet salgspris med moms til forbrugerne, men i stedet har
faktureret licenserne særskilt uden moms. Fremover kan licenserne ikke viderefaktureres
til forbrugerne uden moms.
På den baggrund kan det ikke udelukkes, at nogle forbrugere vil opsige deres tv-abonne-
ment og i stedet anvende streamingtjenester, og herved øge den allerede igangværende
udvikling, hvor tv-abonnementer fravælges til fordel for fx streamingabonnementer. Det
bemærkes, at streamingudbydere som fx Netflix, HBO m.fl. også betaler for ophavsret-
tigheder med en pris, der aftales mellem parterne, og der vil også være moms på denne
betaling. Forslaget sidestiller således momsforholdene for henholdsvis tv-abonnementer
og streamingtjenester, herunder udenlandske streamingtjenester.
Med forslaget vil momsen dermed være neutral for konkurrenceforholdet mellem tv-
abonnementer og streamingtjenester.
Side 2 af 2