Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 Bilag 1, L 106 A Bilag 1, L 106 B Bilag 1
Offentligt
2507804_0001.png
Høringssvar til lov om ændring af momsloven og forskellige andre
love
15. oktober 2021
AutoBranchen Danmark (herefter ABDK) ønsker at indgive høringssvar på nærværende
høring. ABDK har kun bemærkninger til forslagets del om at forenkle virksomhedernes
opgørelse af moms i brugtmomsordningen. Lovforslaget foreslår at udvide virksomhedernes
mulighed for at opgøre deres moms pr. afgiftsperiode i stedet for pr. salg, også kaldet
samleordningen.
ABDK vil gerne kvittere for udvidelsen af den såkaldte samleordning, og vi er enige i
ministeriets vurdering om, at det vil være en forenkling af reglerne, som kan lette den
administrative byrde virksomhederne.
ABDK havde dog gerne set, at samleordningen ville blive udvidet til også at omfatte brugte
personkøretøjer. En del bilforhandlere køber store partier af brugte personkøretøjer hjem fra
samme leverandør, og her havde muligheden for at benytte samleordningen været en fordel,
så momsen for den samlede handel af køretøjerne kunne opgøres pr. afgiftsperiode frem for
pr. køretøj.
ABDK vil derfor henstille Skatteministeriet til at overveje om den foreslåede udvidelse, kunne
udvides yderligere til også at omfatte brugte personkøretøjer.
AutoBranchen Danmark
Langebrogade 1
1411 København K
Tlf. 33 31 45 55
[email protected]
www.abdk.dk
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0002.png
Skatteministeriet
[email protected]
cc.
[email protected]
[email protected]
14. oktober 2021
Moms på ophavsretsvederlag – høringssvar – j.nr. 2021-2113
Copydan AV-foreningerne har disse bemærkninger til lovudkastets § 1, nr. 4, om indførelse af moms på
ophavsretlige vederlag.
Den bebudede lovændring giver anledning til alvorlig bekymring, som adresseres i det følgende.
Copydan Verdens TVs virksomhed
Først en beskrivelse af den største af forvaltningsorganisationerne under paraplyen Copydan AV-foreningerne,
nemlig Copydan Verdens TV.
Hver gruppe af rettighedshavere har sin egen brancheorganisation eller fagforening. Der er fx Danske
Filminstruktører, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere, Dansk Filmfotograf Forbund og Dansk
Journalistforbund. Film- og tv-producenter er samlet i Producentforeningen/PRD. Dæknings- eller
repræsentationsgraden varierer. Medlemmerne overdrager de rettigheder, som forvaltes gennem Copydan
Verdens TV, til medlemsorganisationen; det sker enten i særlige overdragelsesaftaler eller i kraft af en
bestemmelse herom i vedtægterne. Vedtægtsbestemmelsen går typisk ud på, at medlemmet overdrager ”en ret til
på medlemmets vegne at indgå aftaler om og opkræve vederlag for brug af ophavsretligt beskyttet indhold”, og at
organisationen ”kan overlade forvaltningen” af disse rettigheder til andre organisationer, fx Copydan.
Rettighedsoverdragelsen er oftest eksklusiv.
Medlemsorganisationerne er medlemmer af Copydan Verdens TV og overdrager det til Copydan Verdens TV at
forvalte nærmere specificerede typer af rettigheder, som indgår i Copydan Verdens TVs forvaltningsvirksomhed.
Dvs. at Copydan Verdens TV får et mandat til at repræsentere organisationens medlemmer og opkræve penge
vedrørende disses rettigheder.
Der leveres ikke nogen værks-/bidragsliste eller lignende fra rettighedshaverne eller medlemsorganisationen.
Overdragelsen fra medlemmet til medlemsorganisationen og fra medlemsorganisationen til forvaltnings-
organisationen er af generel, uspecificeret karakter og kan således ikke sammenlignes med fx en forlagsaftale
mellem en forfatter og et forlag, som vedrører et konkret værk.
Copydan Verdens TV indgår aftaler med brugere (kunder) (fx YouSee) om brug af audiovisuelle værker i
forbindelse med tv-distribution m.v. Aftaleparten er Copydan Verdens TV i eget navn. Kernen i aftalerne er, at
Copydan Verdens TV giver samtykke vedrørende ”udestående rettigheder” i film og tv-programmer, dvs.
rettigheder, som mangler at blive klareret gennem tv-distributørernes aftaler med broadcasterne m.v. (fx på grund
af kunstneres og producenters ovennævnte forbeholdsklausuler).
Copydan Verdens TV repræsenterer dels rettighedshavere på grundlag af mandater (via medlemsorganisationer
og udenlandske repræsentationsaftaler), dels rettighedshavere på grundlag af aftalelicenserne i §§ 35 og 50, stk.
2.
Copydan
Bryggervangen 8, 1. sal
2100 København Ø
+45 3544 1492
[email protected]
www.copydan.dk
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Når det gælder opkrævning af betaling for samtidig og uændret retransmission, jf. § 35, stk. 1, følger det af EU-
direktiver på området, at medlemsstaterne skal sikre tvungen kollektiv forvaltning, dvs. at den individuelle
rettighedshaver ikke kan gøre krav gældende overfor brugerne. Ifølge ophavsretslovens § 48, stk. 1, kan
Ophavsretslicensnævnet under Kulturministeriet træffe afgørelse i tvister mellem Copydan Verdens TV og
kunderne om betalingens størrelse og ”på begæring meddele den fornødne tilladelse”; herved konverteres
eneretten til en tvangslicens.
Også for så vidt angår aftalelicensområderne i § 35, stk. 4 og 5, kan tvister om betalingens størrelse forelægges
for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 35, stk. 7, men nævnet har her ikke hjemmel til at meddele den fornødne
tilladelse.
Aftalerne vedrører ikke nærmere specificerede rettighedshavere eller værker/tv-programmer; der er i stedet tale
om en blankolicens, hvor kunden får adgang til at bruge de værker m.v., som Copydan Verdens TV
repræsenterer rettighederne til, såfremt kunden viser sig at bruge dette værk. Tv-distributørerne (brugerne/
kunderne) træffer ikke beslutning om brug af konkrete værker, men råder over de værker, der indgår i de tv-
programmer i de tv-kanaler, de distribuerer. Når aftalen bliver indgået, kan man ikke vide, hvilke værker der skal
bruges; det kan fx være rettigheder til spillefilm, som en broadcaster efterfølgende får ret til at udsende i en tv-
kanal, som distribueres af tv-distributøren, det kan være tv-programmer, som produceres løbende, og det kan
være værker, som skabes samtidig med eller lige før tv-distributionen, fx journalisters speak m.v. i tv-
nyhedsprogrammer. Hverken Copydan Verdens TV eller kunden ved således, hvilke værker og rettigheder der
rent faktisk bliver genstand for brug.
Det følger af aftalerne, at tv-distributørerne betaler et pengebeløb til Copydan Verdens TV. Betalingen knytter sig
ikke til udnyttelsen af enkelte værker m.v. Der er typisk tale om lumpsum-betalinger (hvor beløbet er fastsat
skønsmæssigt uafhængigt af brugens omfang) eller betalinger, der er afhængig af bestemte faktorer, såsom antal
tv-kanaler, der distribueres, og antal husstande, som kunden har som abonnenter (såkaldte tilslutninger).
Betalingen er ikke knyttet an til brug af konkrete værker. I stedet er det en betaling for adgangen til at bruge af de
rettigheder, som indgår i Copydan Verdens TVs ikke nærmere specificerede repertoire af rettigheder.
Ikke kun kommercielle tv-distributører er omfattet. Også hoteller, antenne- og boligforeninger og andre, som
viderespreder tv-signaler, er rettighedsbrugere.
Det følger af § 35, stk. 3, at når den aftalte betaling er fastsat som et beløb pr. tilslutning, ”er brugeren af den
enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren [af anlægget, fx tv-distributøren] et beløb, som svarer dertil”. Copydan-
beløbet er typisk udspecificeret på tv-distributørens faktura til abonnenterne.
Copydan Verdens TV modtager betaling fra kunderne. Beløbet baseres ikke på, hvilke værker/tv-programmer der
er brugt.
Copydan Verdens TV fordeler ikke direkte til individuelle rettighedshavere, men fordeler pengene til
medlemsorganisationer m.fl. på basis af fordelingsregler, som groft sagt består i forskellige procentsatser; inden
overføring af pengene fratrækker Copydan Verdens TV en procentdel til dækning af sine administrationsudgifter.
Procentsatserne vedrører ikke de enkelte værker og rettighedshavere, men afspejler den enkelte
rettighedshaverkategoris relative værdi- eller repræsentationsandel.
Medlemsorganisationerne fordeler de indkomne betalinger på grundlag af fastsatte fordelingsplaner, hvor
kriterierne fx kan være, hvilke film og tv-programmer rettighedshaveren har rettigheder til, typen af programmet,
og hvilke tv-kanaler der er tale om. Fordelingsplanerne er forskellige organisation for organisation. I nogle tilfælde
sker fordelingen af skyldige beløb på grundlag af pointberegninger og/eller stikprøver.
2
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Rettighedsmidlerne udbetales til organisationens medlemmer, til udenlandske søsterselskaber (på basis af
gensidigheds- eller repræsentationsaftaler) og udenforstående rettighedshavere indenfor organisationens område
(jf. aftalelicens). Fordeling til andre end medlemmerne kan efter aftale varetages af Copydan Verdens TV i stedet
for medlemsorganisationen.
I lov om kollektiv forvaltning er der hjemmel til, at medlemsorganisationer fradrager visse beløb inden den
individuelle fordeling af skyldige beløb. Det kan være administrationsomkostninger, fradrag til kulturelle
(kollektive) formål (op til 10 %) og hensættelser til dækning af krav fra rettighedshaverne.
Ikke alle midler allokeret til individuel udlodning kommer til udbetaling, hvilket er tilfældet, når rettighedshavere
ikke kan identificeres eller lokaliseres, jf. § 16 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret. Efter en særlig procedure
skal disse ufordelbare beløb opbevares på en konto, indtil der er gået tre år, hvorefter der kan træffes beslutning
om kollektiv eller individuel fordeling af pengene; den individuelle fordeling indebærer her, at de ufordelbare
midler fordeles til andre individuelle rettighedshavere end dem, der oprindelig var berettigede til pengene.
Der findes ikke præcise tal for, hvor mange individuelle rettighedshavere der årligt modtager midler på grundlag af
Copydan Verdens TVs opkrævning. Det antages imidlertid at være titusindvis. Copydan Verdens TV fordeler årligt
ca. 1,3 mia. kr.; Copydan Verdens TV har ikke tal for størrelsen af de enkelte udbetalinger til rettighedshaverne.
Høringsudkastet og problemerne ved indførelse af moms
Den ovenfor beskrevne rettighedsforvaltning synes ikke at passe ind i det momssystem, der beskrives i
lovbemærkninger.
Som nævnt har Copydan Verdens TV i vid udstrækning ikke mulighed for at nægte en tilladelse (nedlægge
forbud). Med henvisning til eksemplet s. 14 nederst i lovbemærkninger synes dette at indikere, at der i disse
tilfælde ikke skal pålægges moms. Dette bedes afklaret.
I det hele taget er beskrivelsen s. 14 og 15 vanskeligt tilgængelig og i strid med grundlæggende dansk ophavsret.
Der er intet til hinder for, at en kunstner forbeholder sig en vederlagsret, der er ophavsretligt baseret. Det er
således efter dansk ophavsret muligt at adskille dispositionsretten fra vederlagsretten, og dette finder i vidt
omfang sted i praksis. Lovbemærkningerne synes skrevet ud fra en anden antagelse, og dermed er de i
disharmoni med ophavsretslovgivningen.
Rent administrativt bliver det vanskeligt og dyrt at gennemføre moms for de enkelte kunstneres vederlag.
Titusindvis af rettighedshavere modtager årligt vederlag, som hidrører fra Copydan Verdens TVs opkrævninger;
for mange drejer det sig om nogle få tusinde kroner, og mange andre vil med moms på ophavsretsvederlag blive
tvunget til at blive momsregistreret, fordi deres ophavsretsvederlag fra forskellige kilder samlet vil overstige
momsgrænsen på 50.000 kr.
Titusindvis af kunstnere og andre, der modtager penge fra forvaltningsorganisationer, skal nu ifølge lovudkastet til
at oprette CVR-nummer og blive momsregistreret, hvis de forventer at ville passere grænsen på 50.000 kr. Det
samme gælder for ophavsmænd og udøvende kunstnere, der skal lægge moms på honorarer, royalties og andre
individuelle ophavsretsvederlag. Dette vil utvivlsomt rejse en del spørgsmål og problemstillinger og dermed en
belastning hos SKAT. SKAT har en vejledningspligt over for de mange borgere.
Det er derfor ikke korrekt, når det på s. 14 i lovudkastet anføres, at kunstnerne ikke vil blive berørt økonomisk af
indførelsen af momspligt, ligesom angivelsen på s. 42, at der ikke vil være nogen administrative konsekvenser for
borgerne (herunder kunstnerne) er grundløs.
50.000 kr.-grænsen er vanskelig at håndtere, når de enkelte forvaltningsorganisationer godt nok kender de beløb,
de selv sender til rettighedshaverne, men ikke kender beløbene fra andre forvaltningsorganisationer og andre
3
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
momsbelagte indtægtskilder. Har en kunstner overskredet grænsen, og hvornår i året sker det? Hvem har
ansvaret, og hvordan håndteres det? Man skal søge i databaser på, om et CVR-nummer er momsregistreret, men
hvordan tjekker man, om en enkeltperson har et CVR-nummer? Hvem har ansvaret for at momsen opkræves
korrekt i en situation med selfbilling – hvor en slutmodtagers momssituation ikke er kendt? Hvis der kommer
mange omfaktureringer som følge af fejl, vil dette betyde øgede administrationsomkostninger.
Moms på ophavsretsvederlag vil betyde, at det bliver dyrere for forbrugerne af bruge audiovisuelle produkter,
hvilket vil have konsekvenser for dansk indholdsproduktion. Forbrugere af tv-pakker skal ved evt. indførelse af
moms på ophavsretsvederlag til at betale moms af Copydan-vederlaget. Det bliver en årlig ekstraudgift på ca. 300
mio. kr. på et underholdningsprodukt. En ændring af Skattestyrelsens praksis fra 1990’erne vil således direkte
påvirke tv-kundernes betaling, da disse kunder ikke kan afløfte momsen. Det bliver således dyrere for
forbrugerne. Fordyrelsen vil være særlig mærkbar i et land som Danmark med en høj momssats. Har
Skatteministeriet overvejet en lavere momssats, som andre EU-lande benytter sig af?
De ophavsretlige betalinger, der foretages af tv-distributørerne, og som bl.a. er knyttet til dansk public service-
indhold, vil efter forslaget blive tillagt moms. Dette gør det mindre attraktivt for tv-distributørerne at distribuere
dansk public service-indhold i tv-pakkerne og giver selvsagt en risiko for, at public service-indhold i mindre grad
medtages i tv-pakkerne. Der kan eksempelvis være tv-distributører, der undlader at medtage DRTV, eller som
helt eller delvist undlader at medtage TV2-regionernes egne tv-kanaler.
Mindre distribution af dansk public service-indhold vil også være stærkt skadeligt for den fremtidige danske
digitale indholdsproduktion, fordi mindre distribution af public service-indhold også alt andet lige indebærer
mindre ophavsretlige betalinger. De ophavsretlige betalinger har en væsentlig betydning for finansieringen af
dansk indhold, jf. rapporten fra 2017 fra Kulturministeriets ekspertgruppe om finansiering af dansk audiovisuel
produktion.
At udstede en ekstraregning på op til ca. 300 mio. kr. om året til danske tv-distributører er en meget voldsom
økonomisk ændring, der vil få vidtrækkende betydning for tv-distributionsbranchen og den samfundsmæssige
rolle, som tv-distributionsbranchen udfylder. Dette bør ikke ske uden forudgående grundig analyse
De danske tv-distributører er i de facto konkurrence med techgiganterne, der i praksis er gatekeepers på
internettet. Ved at svække den danske infrastruktur, som tv-distributørerne driver, enten kommercielt eller på
andelsbasis, fremmes direkte distribution over internettet og techgiganternes rolle. Dette er stik imod regeringens
overordnede politik. Denne konsekvens er ikke beskrevet i lovforslaget.
Moms på ophavsretsvederlag vil på denne baggrund risikere at få væsentlige, afledede negative konsekvenser
for rettighedshaverne (fravalg, opsigelser og nedskaleringer af kabel-tv-abonnementer), hvilket vil være
problematisk. Kunderne vil risikere i stedet at vælge udenlandske streamingtjenester, der i dag ikke i samme grad
bidrager til det kulturelle kredsløb, hvor ophavsretsvederlag bliver brugt til at finansiere nye produktioner. Færre
kunder med tv-pakker giver mindre ophavsretsvederlag og dermed færre penge til fremtidige danske
produktioner.
Lovforslaget indeholder ingen beskrivelse af disse virkninger, og lovforslaget indeholder ingen forslag om,
hvordan disse negative virkninger kan imødegås, reduceres eller kompenseres på anden vis. Det er
utilfredsstillende, at lovforslagets virkning end ikke nødtørftigt er beskrevet.
Det er ikke nærmere i lovforslaget forklaret, hvorfor forslaget er nødvendigt for at overholde Danmarks EU-retlige
forpligtelser, herunder hvad der i henhold af EU-retten består af valgmuligheder.
4
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0006.png
Det står ikke klart, hvordan Skatteministeriet og Skattestyrelsen mener, at moms skal håndteres i tilfældet med
Copydan Verdens TV, der som nævnt ikke udbetaler direkte til de individuelle rettighedshavere, men til
medlemsorganisationerne. Denne situation er uomtalt i lovbemærkningerne. Hvordan skal momshåndteringen
ske i praksis, når medlemsorganisationerne er et mellemled? Hvad gør medlemsorganisationerne momsmæssigt
med hensættelser og kollektive kulturelle midler?
Mange forvaltningsorganisationer, herunder Copydan Verdens TV, har langvarige licensaftaler, ofte over flere år;
indførelse af moms vil have konsekvenser for disse aftaler, hvor man har indrettet sig efter, at der ikke er moms
på.
Forvaltningsorganisationernes og medlemsorganisationernes it- og afregningssystemer skal ændres radikalt.
Self-billingsystemer, momsefterreguleringssystemer m.v. skal indføres. Som to eksempler på ændrede processer
kan angives følgende:
Procesnr.
1.
Proces
Copydan opkræver
vederlag hos kunde (eller
slutbruger)
Beskrivelse
Copydan opkræver udgående
moms
Copydans kunde får fradrag for
indgående moms (forudsat at
kunden ikke er slutkunde uden
fradragsret)
Copydans kunde opkræver
udgående moms over for
slutbruger
Slutbrugere kan i alt overvejende
grad ikke få fradrag for
indgående moms
(privatpersoner)
Slutbrugere, der er erhvervs-
drivende, får fradrag for
indgående moms
Ændringer
Copydan skal momsregistreres
Økonomisystemer, kontoplaner og
salgsfakturaer skal tilpasses
Nye arbejdsgange skal etableres i
forhold til momsindberetninger og
afstemninger
Ikke momsregistrerede Copydan
kunder skal momsregistreres (for
deres momspligtige videresalg)
Økonomisystemer, kontoplaner og
salgsfakturaer skal tilpasses
Nye arbejdsgange skal etableres i
forhold til momsindberetninger og
afstemninger
2.
Copydans kunde opkræver
vederlag hos slutbruger
Selv med optimerede processer for fakturering, modtagelse af vederlag, selfbilling og udbetaling af vederlag, vil
forvaltningsorganisationerne blive likviditetsmæssigt ramt af moms. Eksempelvis når vederlag skal udbetales til
en medlemsorganisation, skal der foretages en selfbilling, og inden udbetalingen kan foretages, skal
momsrefusionen modtages fra SKAT, da forvaltningsorganisationen kun har beløbet uden moms stående i
banken. Der er IKKE altid en tidsmæssig sammenhæng i forhold til, hvornår et vederlag faktureres overfor en
kunde og for, hvornår der kan fordeles og udbetales videre til en medlemsorganisation. Uanset om der er for
meget eller for lidt likviditet, vil moms have en negativ påvirkning og forøge omkostningerne, og dermed
formindske vederlagene, der kan fordeles.
Vi har endnu ikke lavet endelige beregninger af de økonomisk-administrative konsekvenser af lovforslaget for
Copydan AV-foreningerne. Det forventes at blive flere millioner kroner. Når det i konsekvensskemaet på s. 42 i
lovudkastet anføres, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet samlet vurderes at ligge på under 4 mio.
kr., må det således anses for ganske uholdbart.
Copydan AV-foreningerne skal i givet fald håndtere, at nogle ophavsretsvederlag er momsfrie (blankmedie), mens
resten er momsbelagt. Dette rejser også spørgsmålet, hvordan administrationsudgifter/fradrag i blankmedie-
vederlaget håndteres, både hos Copydan og hos medlemsorganisationerne. Vi forudsætter, at der skal opkræves
moms af det administrationsvederlag, der opkræves hos rettighedshaverne for Copydans administration af
blankmedievederlaget. Blankmedievederlaget udbetales kun til rettighedshavere, der har solgt momspligtige
5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
rettigheder. Det momspligtige vederlag har derfor en umiddelbar tilknytning til rettighedshavernes momspligtige
indtægter, hvorfor rettighedshaverne bør kunne fradrage moms på administrationsvederlaget, så der ikke opstår
en momsbelastning i denne sammenhæng. Skatteministeriet har generelt anført i forslaget, at
rettighedsmodtagere ikke rammes økonomisk af forslaget, hvorfor vores forståelse synes at være i
overensstemmelse med Skatteministeriets antagelse. Skatteministeriet bedes bekræfte ovenstående fortolkning.
Samlet set er det Copydan AV-foreningernes opfattelse, at spørgsmålet om indførelse af moms på
ophavsretsvederlag endnu ikke er analyseret tilstrækkeligt til, at det er modent til at blive fremsat som lovforslag i
Folketinget. Sagen må med andre ord undersøges nærmere. Herunder bør det overvejes, om den særlige
kunstnermoms på de facto 5 % kan overføres til ophavsretsområdet.
Lovbemærkningerne anvender da også en terminologi, der er så uklar og usikker i forhold til de faktiske forhold i
kulturlivet, at det i sig selv taler for en udsættelse. Vi bidrager gerne til en arbejdsgruppe eller lignende, der kan
analysere området med henblik på at skabe et oplyst beslutningsgrundlag.
6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0008.png
Til Skatteministeriet (j.nr.: 2021-2113)
Att.: André Due Pomowski
Høring om udkast til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (særligt reglerne om
ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed).
Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt ovennævnte lovudkast i høring. Copydan Tekst & Node
takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til lovudkastet, men gør samtidig
opmærksom på, at høringsfristen for de elementer i lovforslaget, der først træder i kraft i 2023 er unødigt
kort, så SKAT bør give en længere høringsperiode.
Copydan Tekst & Node har følgende bemærkninger:
1. Momsperiode.
Ifølge SKATs hjemmeside, skal virksomheder med en omsætning på over 50 mio. kroner afregne moms
månedsvis uden mulighed for at søge om en længere afregningsperiode.
Da Copydan Tekst & Node altid starter året med at tildele vederlag til rettighedshaverne, vil der komme
væsentligt mere købsmoms end salgsmoms i januar. I nedenstående figur vises den månedlige
nettomoms, som den ville have set ud for Copydan Tekst & Node, hvis der havde været momspligtigt i
2020. Tallene uddybes i bilag A.
Nettomoms (mio. kroner)
20,00
0,00
Jan Feb Mar Apr Maj Jun
-20,00
-40,00
-60,00
Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Figur 1. Nettomoms i et kalenderår
Som det ses af figuren, skulle der refunderes købsmoms for mere end 40 mio. kroner fra SKAT i januar.
For at udjævne de store månedlige forskelle i forhold til afregning af moms, foreslås det, at det
indskrives i lovforslaget, at virksomheden kan vælge en anden momsperiode end månedlig - f.eks.
kvartalsvis eller halvårligt.
Et alternativ kan være, at momsperioden fastsættes pba. den reelle omsætning i
forvaltningsorganisationen
dvs. forvaltningsomkostningerne. I Copydan Tekst & Node's tilfælde er
den årlige omsætning på ca. 30 mio. kr., hvilket giver mulighed for en kvartalsvis momsperiode.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0009.png
2. Afregning på vegne af rettighedshaverne
Copydan Tekst & Node har noteret, at det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at
forvaltningsorganisationerne har mulighed for at lave afregningsbilag på vegne af rettighedshaverne.
Det er helt essentielt, at dette fastholdes i det kommende lovforslag, idet den enkelte rettighedshaver
ikke ved, hvor stort et vederlag denne årligt er berettiget til.
3. 50.000-kroners grænsen
En anseelig mængde rettighedshavere modtager ophavsretsvederlag fra flere
forvaltningsorganisationer. Den enkelte forvaltningsorganisation kan kun vide, hvor meget den selv
udbetaler til den enkelte rettighedshaver, og har derfor ikke noget overblik over, om 50.000-kroners
grænsen samlet set overstiges, når alle rettighedsvederlag medregnes.
I de nævnte tilfælde, vil forvaltningsorganisationerne altså udbetale et vederlag uden moms for så
senere på året - når den enkelte rettighedshaver finder ud af, om vedkommende samlet set er
momspligtig - at skulle kreditere tidligere udbetaling og foretage en ny udbetaling; nu indeholdende
moms.
Copydan Tekst & Node foreslår, at det tydeligt kommer til at fremgå af lovforslaget, at
forvaltningsorganisationerne friholdes for ansvar i forhold til indberetningspligten, og at det er den
enkelte rettighedshaver, der skal gøre forvaltningsorganisationen opmærksom på, om vederlaget
samlet set overstiger 50.000-kroners grænsen.
4. Arvinger
Det fremgår af bemærkningerne (s.15) til høringsudkastet, at arvinger også ville kunne anses for
momspligtige. Arvinger har ikke selv udført en kreativ indsats for de vederlag de modtager fra
forvaltningsorganisationen, og driver efter Tekst & Nodes opfattelse derfor ikke økonomisk virksomhed
i momslovens forstand. Det foreslås, at rettighedsvederlag til arvinger fritages for momspligt.
5. Udland
Copydan Tekst & Node modtager vederlag fra - og udbetaler vederlag til - forvaltningsorganisationer i
lande, der ligger både inden for og uden for EU. Disse vederlag udgøres af en samlet sum af
rettighedsvederlag og afsendes/modtages uden moms.
Hvis Copydan Tekst & Node skal afregne 25% i moms af den samlede modtagne sum fra udenlandske
forvaltningsselskaber, mister de danske rettighedshavere disse penge. Ligeledes vil vederlag, som
Copydan Tekst & Node udbetaler til amerikanske rettighedshavere, blive udbetalt som en samlet sum
til den forvaltningsorganisation, der repræsenterer disse rettighedshavere. Disse vederlag er opkrævet
med 25 % moms.
Det er ikke omtalt i bemærkningerne til lovforslaget, hvordan forvaltningsorganisationerne skal
forholdes sig til denne problematik, og der ønskes derfor en klargøring af dette.
6. Forvaltningsorganisationernes afregning af moms på vegne af rettighedshaverne
Tekst & Node har tidligere fremsendt et forslag til SKAT, hvor Tekst & Node redegør for den
økonomiske risiko, SKAT løber ved at overlade indberetning af moms til den enkelte rettighedshaver.
Hvis forvaltningsorganisationer derimod har mulighed for at afregne opkrævet moms, sikres det, at
afregning af moms foregår 100% korrekt og rettidigt.
Derudover undgås det, at i titusindvis af rettighedshavere skal lade sig momsregistrere med cvr-
nummer, da de fortsat vil få vederlag udbetalt på cpr-nummer, som forvaltningsorganisationen
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0010.png
indberetter til SKAT som B-indkomst. Ved at implementere dette forslag er problemerne i ovennævnte
punkter 3, 4 og 5 heller ikke længere relevante.
Denne pragmatiske måde at sikre korrekt afregning af opkrævede rettighedsvederlag bruges allerede i
både Sverige og Finland og det foreslås, at det også bliver en mulighed i Danmark.
Hele det tidligere fremsendte forslag er vedhæftet som bilag B.
7. Momsfritagne virksomheder og foreninger
Copydan Tekst & Node har aftaler med en række kunder, der ikke har fradragsret for købsmoms såsom
fri- og privatskoler, private børnehaver, kor og alsangs-arrangementer, som vil blive belastet økonomisk
med ekstra 25%.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det implicit, at Copydan Tekst & Nodes øvrige kunder
såsom folkeskoler, gymnasier, professionshøjskoler, universiteter m.fl. har fradragsret for købsmoms.
Copydan Tekst & Node har ikke kendskab til, hvordan denne fradragsmekanisme foregår for de her
nævnte kundegrupper. Det bør derfor være SKATs opgave at sikre, at informationen vedrørende dette
når ud til alle berørte parter.
8. Ikrafttrædelsestidspunkt
Der er stadig mange ubekendte ift., hvordan forvaltningen af moms på vederlag skal håndteres. Det er
ikke muligt at påbegynde implementeringen af de nødvendige systemmæssige IT-ændringer, før disse
ubekendte er afklaret. 90 procent af Copydan Tekst & Nodes økonomisystem er egenudviklet, idet der
foretages individuel fordeling til den enkelte rettighedshaver. Når der kommer moms på disse vederlag,
skal hele systemet igennem en omfattende og gennemgribende ændring, hvilket er yderst
ressourcekrævende både IT-teknisk og tidsmæssigt.
Derfor foreslås det at udsætte ikrafttrædelsestidspunktet for denne del af lovforslaget til 1/1-2024.
9. Øvrige problematikker
De rettighedshavere, der modtager vederlag fra Copydan Tekst & Node, vil blive berørt af lovforslaget
på andre områder end de vederlag, de modtager fra Copydan Tekst & Node. Her henvises til de øvrige
høringssvar fra diverse udgiver- og kunstnerorganisationer.
I forhold til Copydan Tekst & Nodes potentielt berørte kunder (eksempelvis private
uddannelsesinstitutioner), er det temmelig problematisk, at de ikke er at forefinde på SKAT’s
høringsliste, idet de økonomiske konsekvenser for disse kunder kan være ganske betydelige. Der
opfordres til, at SKAT sørger for, at alle berørte interessenter får mulighed for at indgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Anders Rasch
Direktør
Copydan Tekst & Node
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0011.png
Bilag A: Momsperiode
Med en omsætning på langt over 50 mio. kroner, vil Copydan Tekst & Node skulle afregne moms månedligt,
som reglerne er i dag. Samtidig har Copydan Tekst & Node fordeling af vederlag til rettighedshaverne, som
giver en ikke uvæsentlig købsmoms. Da der er forskel på hvor meget der omsættes og tildeles af vederlag
fra måned til måned, giver det store udsving ift. om der skal afregnes eller modtages moms. Det vil derfor
være hensigtsmæssigt at momsen kan afregnes kvartalsvis eller halvårligt i stedet for månedligt. Nedenfor
redegøres der for dette pba. tal fra Copydan Tekst & Node's 2020 årsregnskab.
Copydan Tekst & Node opkrævede i 2020 knap 400 mio. kr. i vederlag og sendte cirka 360 mio. kr. af disse
videre til rettighedshaverne. Langt størstedelen af vederlagene tildeles rettighedshaverne i januar. I tabel 1
vises en oversigt over omsætning og vederlag til rettighedshaverne opdelt pr. måned i 2020.
Tabel 1: Oversigt over omsætning og fordeling af vederlag til rettighedshaverne
Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt
(ekskl. moms i mio. kr.)
Jan
Omsætning
169,9 75,9 7,5 8,1 62,7 15,6 30,3 9,9 1,4 4,1 2,2 4,4 392,0
Vederlag
-341,2 -8,9 -0,7 -1,6 -0,5 -6,7
0,0
-0,3 -0,0 -1,1
1,9
-0,0 -359,0
Nettobeløb
-171,2
67,0 6,8 6,6 62,3 8,9 30,3 9,6 1,4 3,1 4,1 4,3
33,1
Hvis Copydan Tekst & Node havde været momspligtig i 2020, skulle der afregnes moms. I tabel 2 ses den
fiktive salgs- og købsmoms pr. måned i 2020, samt nettomoms pr. måned.
Tabel 2: Fiktiv salgs- og købsmoms pr. måned 2020
Jan
Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt
(i mio. kr.)
Salgsmoms
42,5 19,0
1,9 2,0 15,7 3,9 7,6 2,5 0,3 1,0
0,5 1,1
98,0
Købsmoms
-85,3 -2,2 -0,2 -0,4 -0,1 -1,7
0,0
-0,1 -0,0 -0,3
0,5
-0,0 -89,7
Nettomoms
-42,8
16,7
1,7 1,6 15,6 2,2 7,6 2,4 0,3 0,8
1,0 1,1
8,3
Som det ses af tabel 2, skulle Copydan Tekst & Node have haft 42,8 mio. kroner retur fra SKAT for januar
2020. I løbet af de efterfølgende måneder vil Copydan Tekst & Node afregne moms til SKAT.
I tabel 3 og 4 vises den fiktive salgs- og købsmoms, hvis Copydan Tekst & Node kunne afregne hhv. pr.
kvartal eller pr. halvår i stedet. Som det ses, vil muligheden for at afregne moms enten kvartalsvis eller
halvårligt udjævne de månedlige udsving, når der skal afregnes moms.
Tabel 3: Fiktiv salgs- og købsmoms pr. kvartal
Q1
Q2
Q3
Q4
I alt
(i mio. kr.)
Nettomoms
-24,4
19,4 10,3
2,9
8,3
Tabel 4: Fiktiv salgs- og købsmoms pr. halvår
1. halvår 2. halvår I alt
(i mio. kr.)
Nettomoms
-4,9
13,2
8,3
På denne baggrund stilles der forslag om at momsperioden kan vælges til en anden frekvens end
månedligt. Alternativt kan forvaltningsorganisationens forvaltningsomkostninger danne baggrund for
fastsættelsen af forvaltningsorganisationens momsperiode. I Copydan Tekst & Nodes tilfælde vil
momsperioden således blive kvartalsvis, da den årlige omsætning vil være mellem 5-50 mio. kr.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0012.png
Bilag B: Forvaltningsorganisationerne afregning af moms på vegne af rettighedshaverne
Forslaget er tidligere fremsendt til SKAT og Skattestyrelsen den 24. juni 2021 og genfremsendt den 15.
september 2021.
Forslag om: Forvaltningsorganisationers mulighed for at afregne moms til SKAT på vegne af
rettighedshaverne
Set i et overordnet perspektiv er der en økonomisk risiko såvel som en administrativ byrde, som
Skatteministeriet opfordres til at have med i overvejelserne ifm. fremsættelse af lovforslaget, der pålægger
forvaltningsselskaber i Danmark at opkræve moms på forvaltning af rettighedsvederlag.
I dag er forvaltningsorganisationerne forpligtede til at indberette B-indkomst ved udbetaling af vederlag til
enkeltpersoner via deres CPR-nummer. Hvis disse enkeltpersoner fremadrettet bliver momspligtige, overgår
forpligtelsen for indberetningen til den enkelte rettighedshaver. Denne problematik gennemgås i
overordnede træk i det følgende. Der lægges også op til en alternativ løsning, hvor det sikres at vederlag
fortsat indberettes og at moms afregnes korrekt og rettidigt til SKAT efter implementering af lovforslaget.
Nuværende praksis: momsfritagelse
Figur 1 viser den nuværende praksis, hvor Copydan Tekst & Node bruges som eksempel.
Kunder/brugere
Vederlag
Fig. 1. Nuværende praksis
Copydan Tekst & Node opkræver 400 mio. kr. i vederlag hos kunderne/brugerne. Der tages et
administrationsbidrag på 30 mio. kr. Resten af vederlaget på 370 mio. kr. går til rettighedshaverne.
Den grønne farve indikerer, at alle udbetalinger til rettighedshaverne indberettes til SKAT af Copydan Tekst
& Node. Dvs. at de knap 20.000 rettighedshavere, der om året får udbetalt vederlag indberettes 100% korrekt
og rettidigt af Copydan Tekst & Node som B-indkomst via rettighedshavernes CPR-nummer.
Normal praksis ved moms
Figur 2 viser, hvordan praksis kommer til at se ud, hvis der blot lægges moms på alle led i værdikæden.
Kunder/brugere
Moms
Forvaltningsorganisation
Adm.
Rettighedshavere
B-indkomst/udbetaling
til udgivervirksomhed
Vederlag
Forvaltningsorganisation
Moms
Adm.
Rettighedshavere
Moms
Vederlag
Vederlag
Fig. 2. Moms på alle led i værdikæden
Copydan Tekst & Node vil fremadrettet opkræve 400 mio. kr. i vederlag plus 100 mio. kr. i moms hos
kunderne/brugerne. Vederlaget til rettighedshaverne vil derfor være på 370 mio. plus 92,5 mio. kr. i moms.
.
Faktura
.
.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0013.png
Den røde farve indikerer, at der ikke længere er indberetningspligt for Copydan Tekst & Node. Det vil derfor
være de enkelte rettighedshavere, der både skal indberette B-indkomst og afregne moms. Det er herefter
Skattestyrelsens opgave at kontrollere, at dette bliver gjort korrekt.
Ses der samlet på forvaltningsorganisationerne, er det op imod 100.000 individuelle rettighedshavere, der i
dag er omfattet af et system, hvor der er 100% styr på alle indberetninger til SKAT. Ved indførelse af moms
bliver det overladt til den enkelte kunstner, forfatter, skuespiller m.fl. at sikre korrekt og rettidig indberetning
af B-indkomst og afregning af moms. Herudover kommer de ressourcer, som Skattestyrelsen skal bruge for
at gennemgå potentielt 100.000 ekstra selvangivelser i forhold til i dag, samt de ressourcer Erhvervsstyrelsen
årligt skal bruge på at oprette og nedlægge 10.000-vis af CVR-numre, da mange rettighedshavere kun får
vederlag i et enkelt eller to år.
Alternativ løsning til indberetning af B-skat og afregning af moms
Figur 3 viser et alternativ, hvor forvaltningsselskaberne afregner moms på rettighedshavernes vegne samtidig
med at forvaltningsselskaberne indberetter vederlag som B-indkomst. Dette vil gøre det administrativt
lettere for både forvaltningsorganisationerne, de enkelte rettighedshavere samt Skattestyrelsen at håndtere
moms på vederlag. Samtidig sikres det, at alle indberetninger
både i form af moms og B-indkomst
bliver
100 % korrekte og rettidige sådan som vi kender det fra den nuværende praksis.
Kunder/brugere
Moms
Forvaltningsorganisation
Moms
Ad.
Rettighedshavere
B-indkomst/udbetaling
til udgivervirksomhed
Vederlag
Vederlag
.
.
Moms
SKAT
Fig. 3. Momsen afregnes direkte til SKAT af forvaltningsorganisationen
I Copydan Tekst & Nodes tilfælde vil det sige at der afregnes 92,5 mio. kr. i moms på vegne af
rettighedshaverne, samt at der indberettes 370 mio. kr. i B-indkomst til SKAT. Ved at afregning og
indberetningen kommer ét sted fra
og ikke fra 20.000 enkelt-individer
sikres en langt mere korrekt, smidig
og rettidig behandling af vederlagene.
Konklusion
Som de grønne farver indikerer, er den samlede konklusion, at hvis man medtager alle aspekter i værdikæden
ifm. moms på rettighedsvederlag, vil der være en række fordele ved at lade forvaltningsorganisationerne stå
for den administrative praksis:
- Det sikres, at indberetning og afregning af moms bliver foretaget 100% korrekt og rettidigt
- Det sikres, at indberetning af udbetalt B-indkomst bliver foretaget 100% korrekt og rettidigt.
- De administrative udfordringer hos rettighedshaverne elimineres.
- Der opstår ikke nye administrative byrder i Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Vi håber, at Skatteministeriet vil overveje det alternative løsningsforslag ved det kommende lovarbejde.
.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0014.png
Vi står selvfølgelig til rådighed for en uddybning, hvis dette ønskes.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0015.png
Høringssvar om ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113
Create Denmark har følgende bemærkninger til Skatteministeriets lovudkast § 1, nr. 4, om moms på ophavsretsvederlag:
Create Denmark er en forvaltningsorganisation, der har danske kunstnerforbund som medlemmer. Via medlemsorganisationerne
repræsenterer Create Denmark et bredt udsnit af danske kunstnere, herunder manuskriptforfattere, instruktører og skuespillere
m.fl., i forbindelse med udnyttelse af deres rettigheder på det audiovisuelle område.
Create Denmark forhandler i praksis hovedsageligt vilkår vedrørende betaling for udnyttelse af kunstnerrettigheder i
danskproduceret audiovisuelt indhold, der udgives på streamingtjenester. Vilkår om rettighedsbetaling vedrører dels den
primære udnyttelse, der foretages hos en tjenesteudbyder, der har bestilt og typisk ejer en produktion, dels den sekundære
udnyttelse der finder sted i forbindelse med videresalg af produktionen til andre (royalties).
I praksis overdrager den enkelte kunstner ofte sin eneret til producenten i medfør af individuel aftale eller overenskomst, og
producenten (der herefter kan videreoverdrage denne til tjenesteudbyderen) har derefter den fulde dispositionsret. Kunstnerne
bevarer dog en ophavsretlig baseret vederlagsret, da det er muligt i dansk ret at adskille dispositionsretten fra den økonomiske
vederlagsret. Det er på denne baggrund Create Denmark opererer. Lovbemærkningerne synes ikke at harmonere med eller
forholde sig til denne centrale sondring. Hvilken betydning har det?
Create Denmark har på baggrund af en vederlagsret ikke mulighed for at nægte en tilladelse (nedlægge forbud). På side 14
(nederst) i lovbemærkningerne indikeres, at der i sådanne tilfælde ikke skal pålægges moms. Hvordan skal dette forstås?
I nogle aftaletilfælde agerer Create Denmark som repræsentant for medlemsorganisationerne, i andre tilfælde agerer Create
Denmark i eget navn. Create Denmark administrerer og modtager i begge tilfælde rettighedsvederlag fra aftaleerhververne, som
både kan være danske producenter eller danske/udenlandske tjenesteudbydere. Create Denmark fordeler ikke
rettighedsvederlag direkte til individuelle rettighedshavere men derimod til foreningens medlemsorganisationer på basis af
internt aftalte fordelingsregler. Medlemsorganisationerne fordeler derefter de indkomne betalinger til både medlemmer og ikke-
medlemmer på grundlag af egne fastsatte fordelingsplaner. Fordelingen følger samme overordnede struktur som i Copydan-
systemet. Der består dog den forskel, at Create Denmark ikke opkræver rettighedsvederlag på baggrund af et større repertoire
af rettigheder men derimod for hver enkelt produktion og de dertil individuelt knyttede rettigheder.
Lovforslaget skaber efter Create Denmarks opfattelse ikke tilstrækkelig klarhed over, hvilke konsekvenser forslaget vil få for en
organisation som Create Denmark. Dette gælder i relation til de tilfælde, hvor en organisation alene administrerer vederlag. Et
eksempel herpå er, når Create Denmark modtager royalties fra f.eks. en dansk tv-station for dennes videresalg af audiovisuelle
produktioner. Dette gælder ligeledes i relation til organisationer, der som ovenfor nævnt ikke udbetaler rettighedsvederlag
direkte til individuelle rettighedshavere men til medlemsorganisationerne. Disse situationer er ikke tydeligt beskrevet i
lovbemærkningerne. Hvordan skal momshåndteringen ske i praksis, når medlemsorganisationerne er et mellemled?
En del aftaler om betaling for udnyttelse af rettigheder på det audiovisuelle område indgås som uopsigelige aftaler, der fastsætter
vilkår for rettighedsbetalingen ud i fremtiden. Dette gælder især på Create Denmarks område, hvor vilkår herom fastsættes på
titelniveau. Sådanne aftaler, såvel som andre langvarige licensaftaler med mange års løbetid, er ikke indrettet efter, at der
fremover skal pålægges moms. Indførelse af moms kan få store konsekvenser for disse aftaler, men lovbemærkningerne forholder
sig ikke hertil. Hvilke konsekvenser vil lovforslaget få for allerede indgåede (og uopsigelige) aftaler om løbende
rettighedsbetaling?
Det vurderes, at en momspligt vil medføre betragtelige prisstigninger for især danske tv-seere, og at det vil sætte tv-
distributørernes rettighedsbetaling til Copydan under pres. Mange af de kunstnere Create Denmark repræsenterer (via
medlemsorganisationerne) er afhængige af de rettighedsindtægter, Copydan opkræver hos tv-distributørerne. Copydans
rettighedsindtægter er ligeledes afspejlet i den økonomiske værdi af de rettighedsaftaler, Create Denmark indgår. Prisstigninger
på tv-pakker formodes også at skubbe flere forbrugere over til tech-giganternes streamingtjenester, hvilket vil få yderligere både
økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Lovforslaget indeholder ikke en nærmere beskrivelse af disse virkninger.
Hvordan vurderes konsekvenserne, og hvordan kan de negative virkninger og risikoen for færre rettighedsindtægter imødegås?
I konsekvensskemaet på s. 42 i lovudkastet fremgår det, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet samlet vurderes at
ligge på under 4 mio. kr. Create Denmark vil ligesom andre forvaltningsorganisationer få forøgede udgifter grundet de
1
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0016.png
administrative konsekvenser af en momspligt. Create Denmark har endnu ikke foretaget endelige beregninger over de forøgede
økonomiske udgifter men vurderer umiddelbart, at det angivne estimat for hele branchen er alt for lavt.
Samlet set finder Create Denmark det betænkeligt at fremme nærværende lovforslag, der indeholder adskillige uafklarede
juridiske og økonomiske konsekvenser. Create Denmark støtter desuden op om høringssvar fra Samrådet for Ophavsret og
Copydan Verdens TV.
m:
+45 22 33 11 35
e:
[email protected]
w:
www.createdenmark.dk
2
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0017.png
København d. 14. oktober 2021
Til
Skatteministeriet
Nicolai Eigtvedsplads 28
1402 København K
Fremsendt som e-mail til
[email protected]
samt
[email protected]
med følgende angivelse i emnefeltet ”Høring –
lov-
forslag om ændring af momsloven og forskellige andre love. Foreningerne for de frie skoler”.
Vedr. Høring vedr. lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love
I høringsbrev af 17. september 2021 anmoder Skatteministeriet om eventuelle bemærkninger vedrørende
ovenstående. Foreningerne for de frie skoler i Danmark ønsker at benytte muligheden til at give vores syns-
punkter til kende.
Skoleforeningerne anholder den foreslåede ændring vedr. momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed, såle-
des at meddelelse af licens til ophavsrettigheder ikke længere kan sælges uden moms.
Skoleforeningerne er af den opfattelse, at man ved ikke at undtage skole- og undervisningsvirksomhed fra de
foreslåede momskrav de facto pålægger en ekstra skattebyrde for de berørte skoler på uddannelsesudgif-
terne.
Det er så godt som umuligt at drive undervisningsvirksomhed uden at benytte ophavsretligt beskyttet mate-
riale. For mange af de frie og private skoler og institutioner vil det have store konsekvenser, hvis der fremad-
rettet lægges 25 % moms på bl.a. det kopieringsvederlag Copydan Tekst & Node opkræver for kopiering af
ophavsretligt beskyttet materiale på uddannelsesområdet i Danmark. Skolerne kan ikke udligne momsen.
Med lovforslaget pålægges sektoren en urimelig økonomisk byrde, der alene kan opvejes ved at øge egenbe-
taling og skolepenge hos brugerne.
Foreningerne står til rådighed for uddybning af høringssvaret.
På vegne af,
Danmarks Private Skoler
grundskoler og gymnasier
Karsten Suhr, formand
[email protected]
www.privateskoler.dk
Friskolerne
Peter Bendix Pedersen, formand
[email protected]
www.friskolerne.dk
Lilleskolernes Sammenslutning
Marie Ludvigsen, formand
[email protected]
www.lilleskolerne.dk
Foreningen af Kristne Friskoler
Thorkild Bjerregaard, formand
[email protected]
www.kristne-friskoler.dk
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig
(Det tyske mindretals skoler)
Anke Tästensen
[email protected]
www.dssv.dk
Højskolerne
Elsebeth Gerner Nielsen, generalsekretær
[email protected]
www.ffd.dk
Frie Fagskoler
Toni Hessner, formand
[email protected]
www.friefagskoler.dk
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0018.png
Skatteministeriet
[email protected]; [email protected]
J.nr. 2021-2113
København 15. oktober 2021
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af momsloven og
forskellige andre love
Dansk Artist Forbund (DAF) takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med
lovforslag om ændring af momsloven.
DAF er en faglig organisation for artister, solister og underholdere,
der arbejder
professionelt i musik, scenekunst og underholdningsbranchen og har ca. 1400 medlemmer.
Der er tale om medlemmer, der arbejder med at optræde og/eller udgive fx musik og hvor
udbetaling af rettighedsvederlag og legater spiller en stor rolle i forbindelse med
medlemmernes professionelle virke.
DAFs høringssvar omhandler § 13, stk. 1, nr. 7 indsættes som 2. pkt. og § 13, stk. 1, nr. 3
indsættes efter 1. pkt.
Vedr. momsfritagelse af privattimer
(§ 13, stk. 1, nr. 3 indsættes efter 1. pkt.)
Vi bifalder at det fremover er mere klart fastslået i momsloven, at privatundervisning er
momsfritaget. Den klarhed gør det administrativt nemmere for alle parter.
Vedr. ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed
(§ 13, stk. 1, nr. 7 indsættes
som 2. pkt.).
Resten af dette høringssvar handler om den del af lovforslaget, der vedrører ændring af
momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, hvor der foreslås begrænsninger af den
nuværende momsfritagelse af forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstneriske
virksomhed. Fremover vil fritagelsen ikke omfatte overdragelse af patenter, varemærker og
lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.
Dette høringssvar har fokus på forslagets virkning for DAFs medlemmer, som har opnået
rettigheder som skabende og/eller udøvende kunstnere. Da rettighedsvederlag indgår i et
medlems samlede indtjening, får momspligt på rettighedsvederlag naturligvis stor indvirkning
på vores medlemmers virke, hvad angår skatteforhold og administrative pligter, herunder
relation til andre dele af dansk lovgivning, hvor den enkelte borgers samlede indtægtsforhold
og art indgår.
s. 1
DANSK ARTIST FORBUND
Dronningensgade 68,4 I DK-1420 København K I tel 3332 6677 I [email protected] I www.artisten.dk
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0019.png
Vi opfordrer til at man tillige orienterer sig i høringssvar fra forvaltningsselskaber og andre
kunstnerorganisationer.
Underbelyste konsekvenser
Ministeriets bemærkninger til lovforslaget for de enkelte kunstnere synes underbeskrevet, til
trods for at berørte rettighedshavere tælles i tusinder. Alene på musikkens område har KODA
registreret ca 50.000 medlemmer og Gramex ca. 40.000 medlemmer. Dertil kommer andre
forvaltningsselskaber, der udbetaler direkte til kunstnerne, både indenfor musik og andre
kunstområder.
Den store skare af kunstnere med ophavsrettigheder repræsenterer et bredt og mangfoldigt
indholdspektrum, der giver værdi og indhold til det danske kulturliv på mange niveauer.
Det er ønskeligt, at man i forbindelse med lovforslaget undersøger hvordan
afgiftspålæggelsen påvirker rammevilkårene for den danske indholdsproduktion: Hvor
mange og hvordan berøres kunstnere af lovforslaget, hvordan forholder lovforslaget sig til
anden lovgivning og hvilke konsekvenser får det for det samlede kulturliv.
Næsten alle DAFs medlemmer bliver omfattet
Den konsekvensvurdering der ligger i lovforslaget er efter vores opfattelse ikke dækkende,
når der i lovbemærkningerne står:
”Det vil således alene være kunstnere, der
momsregistreres, der vil blive påvirket af forslaget”
(side 14). Med lovforslaget må følge, at
enhver kunstner med ophavsret bliver en afgiftspligtig person, om end den enkelte kunstner
kan have indtægter, der ikke når op til den almindelige registreringsgrænse på kr. 50.000.
Kommer man herover bliver man med de almindelige regler registreringspligtig.
Det er rigtigt, at mange kunstnere årligt modtager beløb fra de enkelte forvaltningsselskaber
under registreringsgrænsen på kr. 50.000 kr. Men mange kunstnere, herunder DAFs
medlemmer, modtager udbetalinger af rettighedsvederlag fra flere forskellige kilder
hver
kilde med sit eget udbetalingsinterval og beløbsstørrelse. Der kan for det enkelte medlem
være tale om op til 5-6 forskellige udbetalingskilder.
Enkelte kunstnere kan godt være ”kunstnere” uden direkte at modtage rettighedsbetalinger,
men det er de færreste. Forslaget berører således næsten alle kunstnere og mange
derudover, fx arvinger, fordi enhver med ophavsrettigheder bliver en afgiftspligtig person
under eller over registreringsgrænsen.
Vi kan oplyse, at 84 % af DAFs medlemmer, der arbejder indenfor musikområdet, modtager
rettighedsbetalinger fra KODA og/eller Gramex
1
Dertil kommer rettighedsudbetalinger andre
steder fra, fx fra Performex og Filmex.
Tvangslicens
Betaling for brug af rettigheder er ikke et aktivt salg af en momspligtig ydelse på traditionel
vis. En stor del af DAFs medlemmer er også medlemmer af Gramex, der forvalter den såkaldt
1
Særkørsel fra Danmarks Statistik til DAF.
s. 2
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0020.png
tvangslicens. Det vil sige at kunstneren ikke kan forhindre brugen af det ophavsretlige
beskyttede værk. Kunstneren kan derfor ikke selv vælge, ikke at have et værk til rådighed for
andres offentlige brug, for at slippe for at lave momsregnskab, i modsætning til andre
erhverv, hvor man kan vælge at holde op med at sælge varer eller ydelser, der er
momspligtige. Der er med andre ord ikke tale om et ”salg”, som vi kender det fra andre
erhverv; rettighedsvederlag gives til kunstnerne for brug af ophavsretligt beskyttet materiale
og de kan i øvrigt arves.
Lovforslaget bør forklare mere tydeligt, at nu kan en borger blive momspligtig uden fornylig
eller nogensinde - at have udført selvstændig økonomisk aktivitet.
Mere administration, kompleksitet og regnskabskrav
Rettighedsindtægter er i sin essens uforudsigelige. Det betyder at beløbsstørrelser varierer
meget fra år til år og det gør det vanskeligt for den enkelte kunstner at være på forkant af
registreringspligten, og den dertil hørende administrative håndtering.
Vi vurderer at forslaget får praktiske konsekvens for alle kunstnere. Så snart man nærmer sig
grænsen for registreringspligt, får man øget administration i forbindelse med den
skattemæssige håndtering af det kunstneriske virke, idet den øvrige del af ens arbejdsliv er
kunstnerisk udøvelse, der er momsfritaget. Den øgede kompleksitet og de nye regnskabskrav
giver derfor særligt kunstnere, der både er udøvende og skabende, en vanskelig opgave, der
kan kræve hjælp fra en revisor. Ganske få af DAFs medlemmer har så høj indtægt at
momsregistrering og håndtering vil være en mindre udfordring.
For hovedparten af DAFs medlemmer vil opgaven kræve ekstra ressourcer. Vi anslår at mange
kunstnere indenfor musik og scenekunst vil få konkrete årlige merudgifter på omkring 10-
15.000 kroner. Det er mange penge på et freelance-baseret arbejdsmarked og det udfordrer
rammevilkårene for at være kunstner i Danmark.
Vi opfordrer til, at man i forbindelse med den videre behandling af lovforslaget overvejer
nøje, hvordan man bedst muligt kan minimere de administrative byrder for såvel kunstnerne
som for forvaltningsselskaberne. Sidstnævnte har beskrevet problemstillinger omkring
udbetalinger fra selskaber til kunstnere i deres høringssvar, se blandt andet KODA og Gramex.
Momspligt, a-kasser og velfærdsydelser
På side 15 fastslås det, at betalingerne til kunstnerne fra forvaltningsselskaberne fortsat skal
indberettes, uanset om der er momspålæg eller ej. Det forekommer at være en ny praksis,
som kan få betydning for fx a-kassernes sagsbehandling og mulige konsekvenser for
kunstnerne bør afklares.
A-kasserne bruger indkomstindberetninger i deres arbejde med at fastslå, om et medlem har
ret til dagpenge og i givet fald hvor meget, dvs. beregner en dagpengesats. Indberetningspligt
af både momsfrie og momspligtige beløb, betyder umiddelbart at en a-kasse vil få svært ved
at se, om rettighedsindtægter hidrører selvstændig virksomhed eller ej. Med indberetning af
momspligtige beløb skabes der dermed øget administration og uklarhed i a-kasserne om den
enkelte kunstners rettigheder i dagpengesystemet og dermed også i forhold til sygedagpenge
og barselsdagpenge, i det a-kassen videregiver oplysninger til kommunerne og Udbetaling
s. 3
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0021.png
Danmark om dagpengesatser.
DAF mener at det bør undersøges nærmere, om a-kasseforsikrede kunstnere risikerer at
miste rettigheder i forhold til dagpengesystemet og øvrige velfærdsydelser.
Ny momspligt presser kulturområdet bredt set
DAF er stærkt bekymret for, hvad konsekvensen bliver for kulturudbuddet, når en ny afgift
indføres. Skatteministeriet anslår i punkt 3.1. at pålæggelsen af moms på ophavsrettigheder
vil medføre et merprovenu i statskassen på ca. 200 mio. kr. fra 2023.
Det merprovenu må forventes at påvirke kulturlivet både foran scenen, på scenen og bag
scenen. Moms på rettighedsvederlag vil udgøre en betydelig udgiftsstigning, hvis
musikforbrugeren ikke er momsregistreret og dermed kan løfte momsen; det gælder dele af
kulturlivet, fx musikfestivaler, der har opnået momsfritagelse efter reglerne for velgørende
arrangementer samt skoler, oplysningsforbund, kirker m.fl.
For så vidt angår publikum hører vi, at arrangører ikke ønsker at hæve billetpriserne. Den
situation vil kunne sætte betalingsniveauet for brug af ophavsretten under pres, hvilket vil få
betydning for kunstnernes indtægtsforhold. De større udgifter hos nogle arrangører kan både
betyde færre gennemførte koncerter og pres på kunstnernes honorar, når de optræder
Samlet set frygter vi at afgiften vil påvirke både efterspørgsel og udbud. Og det er et tiltag der
rammer ekstra hårdt oven på Coronakrisen, som særligt pressede de frie aktører i kulturlivet.
DAF mener, at det bør søges at reducere konsekvenserne
DAF vil gerne opfordre til en mere afbalanceret implementering, som kunne være at anvende
den eksisterende ”kunstnermoms” på ophavsretsområdet. Kunstnermomsen har en højere
grænse for hvornår momspligten indtræder dvs. når en kunstners salg i årets løb overstiger
kr. 300.000, bliver kunstneren momspligtig for resten af året og det følgende år. Når den
ophører, vil den altid ske ved udgangen af et år. Samtidig er grundlaget for beregning af
momsen 20 % af det normale momsgrundlag (de facto 5 %). Modellen reducerer statens
merprovenu ved at implementere moms på rettighedsvederlag og samtidig vil
”årsmodellen”
passe bedre til rettighedshaverne meget fluktuerende rettighedsvederlag fra år til år.
Længere frist for ikrafttrædelse
Vi opfordrer til, at ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen af momsloven for så vidt angår
moms på rettighedsvederlag udskydes, som minimum til 1. januar 2025.
DAF mener derfor samlet set, at
Volumen af berørte borgere er underbelyst i lovbemærkningerne
Der er administrative og økonomiske virkninger for tusindvis kunstnere, som bør
undersøges nærmere før implementering i dansk lov.
Lovforslagets virkning for kunstnernes rettigheder i øvrig lovgivning bør undersøges
nøjere forud for fremsættelse i Folketinget
En implementering bør sikre fortsat mangfoldig kulturproduktion og søge at mindske
det økonomisk pres på de kunstneriske udøvere og udbydere.
s. 4
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0022.png
Løsninger for mere balanceret implementering og længere frist for ikrafttrædelse bør
søges, ikke mindst af hensyn til den prekære situation kulturlivet fortsat er i post-
corona.
Med venlig hilsen
Sara Indrio,
forperson
i Dansk Artist Forbund
s. 5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0023.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: André Due Pomowski
Pr. mail:
[email protected]
og
[email protected]
15. oktober 2021
Høringssvar
Forslag om ændring af momsloven m.fl.
Kunstnermoms,
moms på undervisning, fjernsalg af punktafgiftspligtige varer m.v.
Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt et udkast til lovforslag om ændring af moms-
loven og forskellige andre love i høring
.
Dansk Erhverv har følgende bemærkninger til visse dele af forslagene på henholdsvis moms- og
punktafgiftsområdet.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv skal indledningsvist bemærke, at det henset til det omfangsrige forslag med en
lang række delelementer havde været ønskværdigt med en længere høringsfrist. Særligt med
tanke på at flere af forslagene har endog meget vidtrækkende konsekvenser for en række bran-
cher, aktører og interessenter i øvrigt.
Vores høringssvar skal derfor læses i lyset af den begrænsede tid vi har haft til rådighed, da det
ikke nødvendigvis er alle detaljer af relevans, som vi har haft tid nok til at bearbejde og analysere
med den fornødne grundighed.
Særligt i forhold til forslaget om at ændre momsreglerne for kunstnerisk virksomhed og momsfri-
tagelsen for undervisning vil der helt givet være forhold, der bør undergives en grundigere be-
handling end tilfældet er i lovforslaget og dets bemærkninger, herunder Skatteministeriets vurde-
ring af de administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget.
Specifikke bemærkninger
Momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed
Mangelfuld inddragelse af interessenter
Helt overordnet set bemærker Dansk Erhverv, at vi gennem Skatteministeriets departement er
blevet oplyst om, at der allerede tilbage i 2020 i regi af Kulturministeriet og Skatteministeriet har
været en længerevarende dialog og møderække med et lille udpluk af de brancher og aktører i øv-
rigt, som forslaget rammer. Et udpluk der ikke har inkluderet så vigtige spillere som eksempelvis
[email protected]
UBR
Side 1/6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0024.png
Danske Mediedistributører, antenneanlæg herunder Forenede Danske Antenneanlæg, tv-distribu-
tører m.fl. Disse aktører fremgår end ikke alle sammen af høringslisten. Dette på trods af, at det af
Skatteministeriet anslåede merprovenu forventes at stamme fra dyrere tv-abonnementer.
Denne forudgående, selektive dialog har dermed uheldigvis ikke inddraget samtlige de centrale
interessenter i forhold til en så omfattende ændring af den gældende retstilstand og administra-
tive praksis på området for momsfritagelsen af kunstnerisk virksomhed og immaterielle rettighe-
der.
Den manglende inddragelse af samtlige relevante aktører medvirker uden tvivl til et ikke gennem-
arbejdet og i øvrigt underbelyst forslag med tilhørende bemærkninger.
Materielle bemærkninger
Dansk Erhverv opfordrer Skatteministeriet til at inddrage al relevant EU-domstolspraksis, som
kan være med til at afklare, om der findes praksis, som taler for en bevarelse af den mangeårige,
gældende danske momsfritagelse og administrative praksis.
Henset til forslagets vidtrækkende både økonomiske og administrative konsekvenser bør det lige-
ledes overvejes at rette henvendelse til EU-Kommissionen med henblik på en endelig afklaring af,
hvilke reelle forpligtelser Danmark har i forhold til at agere i overensstemmelse med både Moms-
systemdirektivet og EU-Domstolens praksis.
Begrebet afgiftspligtig person
Det fremgår af forslaget, at der skal skelnes mellem kunstneres forskellige vederlag og kontrakter,
herunder om de vederlag de optjener, hidrører fra udøvelse af kunst eller overdragelse af rettighe-
der. Både kunstnere og forvaltningsorganisationer vil dermed skulle skelne mellem, om der er
tale om momsbelagte ydelser eller ej, og om de er momsregistreringspligtige i øvrigt, hvilket stil-
ler store krav til begge aktører.
Der bør ske en præcisering af, hvordan denne skelnen skal foregå i praksis.
Økonomiske konsekvenser
I forhold til Skatteministeriets bemærkninger om de økonomiske konsekvenser af forslaget for
erhvervslivet, forekommer disse at være både urealistiske og bygget på et ikke-eksisterende eller
tvivlsomt fundament. Således vil ikke alle aktører kunne overvælte momsen på forbrugerne eller
kunderne som eksempelvis en række af de ikke-kommercielle radiostationer, almennyttige for-
eninger og andre der ikke kan fratrække moms af deres udgifter.
Dertil kommer, at det på tv-distributionsområdet er kunderne, der bliver de store tabere, da en
fremadrettet momspligt alt andet lige vil blive overvæltet på kunderne på den lidt længere bane.
Inden da vil der blive tale om trecifrede millionomkostninger for tv-distributørerne, da der vil gå
et vist tidsrum, inden der vil kunne ske så store forventede prisstigninger på den enkelte tv-pakke.
En prisstigning, der forventes at komme til at ligge i omegnen af 15
20 kr. månedligt pr. tv-
abonnement på et i øvrigt prisfølsomt og stærkt kompetitivt marked.
Side 2/6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0025.png
Ligeledes forekommer ministeriets skøn over statens provenu på ca. 200 mio.kr. netto årligt at
være misvisende. Alene rettighedsbetalingerne knyttet til mediedistributører og antenneanlæg
kan opgøres til at udgøre godt 1,2 mia.kr. årligt fordelt på retransmissionsvederlag og digitale ret-
tigheder, hvilket vil udløse et momskrav på ca. 300 mio.kr. alene relateret til tv-markedet.
I relation til de aftagere, der ifølge forslaget rammes, som ikke har mulighed for at fradrage den
nye moms på rettighedsbetalinger, bør også nævnes hele sektoren for almennyttige foreninger,
der bl.a. står for en del festivaler og andre events i kulturlivet, hvilket i sidste ende vil påvirke det
overskud, der går til velgørende formål i negativ retning. Dette i kombination med at en fordy-
relse af entrébilletterne alt andet lige fører til færre gæster vil påvirke de almennyttige foreningers
økonomi og eksistens.
Administrative konsekvenser
Det fremgår af lovforslaget, at forslaget ingen administrative konsekvenser har for erhvervslivet,
hvilket helt savner mening.
I praksis vil det blive overordentligt vanskeligt for bl.a. forvaltningsorganisationer, forlag og
kunstnere at håndtere en momspligt. Dette hænger ikke mindst sammen med mange kunstneres
”kludetæppeøkonomi”,
også kendt som flerkilde-problemet. Her er den enkelte kunstners øko-
nomi sammensat af indtægter fra flere forskellige kilder hidrørende fra forskelligartede aktivite-
ter, såsom udøvende kunst, undervisning, en flerhed af rettighedsvederlag/-indtægter. Indtægter
som fremadrettet vil være en blanding af momsfrie og momspligtige indtægter og i øvrigt ofte
svinger fra år til år, hvilket i praksis må forventes at være reelt uhåndterbart for de allerfleste
kunstneres vedkommende.
Således må det ud fra de mangeårige dårlige erfaringer med håndteringen og indberetningen af B-
indkomst forventes, at det næppe bliver nemmere at skulle håndtere både B-indkomst og moms
for den enkelte kunstner og rettighedshaver. Denne øgede kompleksitet vil udgøre en reel udfor-
dring for rigtig mange udøvende kunstnere, der samtidig er rettighedshavere.
En særlig administrativ
og økonomisk
udfordring består i forvaltningsorganisationernes ud-
betaling af ophavsretsvederlag til rettighedshaverne, da en fremadrettet momspligt vil være sær-
deles vanskelig hvis ikke umulig at håndtere i praksis. Dette hænger bl.a. sammen med, at blandt
andet forvaltningsorganisationer og forlagene ingen reel mulighed har for at føre en pålidelig kon-
trol med de enkelte rettighedshaveres momsforhold. Hertil kommer at en meget stor andel af ret-
tighedshaverne modtager ganske små beløb på årsbasis, hvilket medfører, at der er tale om CPR-
numre og ikke kontrollérbare CVR-numre.
Hvordan skal forvaltningsorganisationer, forlag m.fl. forholde sig til efterfølgende korrektioner i
form af eventuelle krediteringer, og er det den enkelte rettighedshavers eller forvaltningsorgani-
sations ansvar i sidste ende, at der bliver afregnet korrekt moms?
Derudover lægges der i forslaget op til, at forvaltningsorganisationerne, forlagene m.fl. frem for at
modtage fakturaer fra kunstnerne i stedet kan benytte afregningsbilag, der udstedes af organisati-
Side 3/6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0026.png
onerne til den enkelte kunstner eller rettighedshaver. En sådan løsning kræver imidlertid en sær-
skilt, forudgående aftale med hver enkelt kunstner, hvilket i praksis næppe vil være hverken reali-
stisk eller gennemførbart, særligt når det gælder rettighedshavere med mindre tilgodehavender.
Dertil kommer kravet om, at beløbsmodtageren skal godkende hvert enkelt afregningsbilag, før
der kan ske udbetaling, hvilket øger den administrative byrde yderligere.
Det må forventes både at udgøre en administrativ og økonomisk konsekvens for erhvervslivet, at
der vil skulle ansættes op til flere administrative medarbejdere hos en lang række af de berørte
forvaltningsorganisationer m.v., som fremadrettet skal afse ressourcer til at håndtere momsbe-
lagte transaktioner.
Vederlag fra udlandet
Flere forvaltningsorganisationer modtager vederlag fra og udbetaler vederlag til forvaltningsorga-
nisationer i andre lande. Det bør afklares, hvordan disse vederlag skal håndteres momsmæssigt i
praksis, herunder hvilken økonomisk indvirkning det får på de danske rettighedshavere.
Markeds- og konkurrencemæssige virkninger
Konkurrenceforholdene på mediemarkedet og presset på den danske rettighedsmodel er et af de
temaer, som forventes at blive taget op, når regeringen senere på året indkalder til forhandlinger
om en ny flerårig medieaftale. I det lys er det problematisk at en gennemførelse af lovforslaget i
dets nuværende form vil medføre yderligere forringede konkurrenceforhold på tv-markedet, hvor
tv-distributører i forvejen er konkurrencemæssigt udfordrede i forhold til de store udenlandske
streamingtjenester. Disse streamingtjenester opererer typisk ikke efter den danske rettighedsmo-
del, hvor der sker betaling for rettigheder ved retransmission og digital tilgængeliggørelse via tv-
abonnement hos distributør eller antenneanlæg. Derfor vil de ikke blive påvirket i samme grad.
Dertil kommer, at den forventede negative effekt på salget af tv-pakker kan medføre en betydelig
nedgang i den samlede økonomi for dansk indholdsproduktion og påvirke hele værdikæden af tv-
producenter, kunstnere m.fl. og i sidste ende svække dansk indhold og public service.
Valg af momsperiode
Da en række forvaltningsorganisationer ofte har endog store udsving i deres indtægter og udgifter
særligt i begyndelsen af året, bør det overvejes at indføre en vis fleksibilitet i forhold til momsaf-
regningsperioden, således at det ikke nødvendigvis bør føre til månedsafregning, selvom der i be-
gyndelsen af året refunderes større købsmomsbeløb. Her vil en vis fleksibilitet være ønskværdig.
Ikrafttrædelsestidspunktet
En så gennemgribende ændring af den momsmæssige behandling af rettigheder som den foreslå-
ede vil kræve langt mere tid end det år, der lægges op til i forslaget.
Der må forventes at være flere hundrede tusinde af berørte aktører i det danske økosystem og
flere millioner af berørte transaktioner i den samlede danske rettighedsøkonomi, hvorfor en even-
tuel ikrafttrædelse tidligst vil kunne finde sted efter en tidskrævende omstilling og tilpasning af:
it-systemer, fakturerings- og bogføringssystemer, udbetalinger, håndtering af vederlag fra mange
lande, ændret regnskabspraksis, hele kontraktgrundlaget, der ligger til grund for de immaterielle
Side 4/6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0027.png
rettigheder m.v. Der bør derfor være en betydeligt længere implementeringsperiode end forudsat
i forslaget.
Dertil kommer de ikke ubetydelige ressourcer og den tid en vejledningsindsats vil kræve fra bl.a.
Skatteforvaltningens side for at sikre implementeringen af en ændret momsmæssig håndtering af
rettigheder.
Derudover er der et behov for at afklare, hvordan ikrafttrædelsestidspunktet vil skulle håndteres i
praksis af bl.a. forvaltningsorganisationerne, når der eksempelvis er tale om løbende aftaleforhold
med brugere, forudbetalinger og lignende.
Nedsættelse af arbejdsgruppe
Skatteministeriet opfordres endeligt til at overveje, om der bør nedsættes en arbejdsgruppe, som
på tværs af skatteforvaltningen og samtlige rettighedshavere, forvaltningsorganisationer, kunst-
nere, indholdsproducenter, tv-distributører og aktører i øvrigt, skal se nærmere på alle de kon-
krete udfordringer forbundet med en indførelse af moms på området, herunder med det formål at
indføre reglerne så EU-konformt og lempeligt både økonomisk og praktisk håndtérbart som mu-
ligt.
Momsfritagelsen for undervisning
Det fremgår af forslaget, at den nuværende momsfritagelse for undervisning i momslovens § 13,
stk. 1, nr. 3, ikke stemmer overens med det bagvedliggende Momssystemdirektiv, idet direktivet
tillige momsfritager privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. En moms-
fritagelse som gælder alle, der giver privatundervisning, og ikke kun offentligretlige organer eller
andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten.
Forslaget lægger op til, at denne formulering i direktivteksten indføjes i den nuværende bestem-
melse, og ifølge Skatteministeriets departement er tilføjelsen ikke udtryk for en lovændring eller
ændring af praksis, idet formuleringen i henhold til gældende praksis er indfortolket i den gæl-
dende momsfritagelse for undervisning.
Skatteministeriets departement nævner i forlængelse af præciseringen af lovbestemmelsen, at den
hidtil gældende danske fortolkning af begrebet skoleundervisning er blevet underkendt af EU-
Domstolen i en sag, der omhandler en køreskole i Tyskland. Ifølge gældende dansk praksis er un-
dervisning i eksempelvis sprog, musik og legemsøvelser omfattet af den danske momsfritagelse,
så længe der ikke er tale om kursusvirksomhed med gevinst for øje.
Ved vurderingen af den tyske køreskoles undervisning nåede EU-Domstolen frem til, at der var
tale om en specialiseret undervisning, som ikke var momsfritaget, idet der ikke var tale om over-
førsel af viden og færdigheder vedrørende en bred og varieret mængde af emner såvel som uddyb-
ning og udvikling heraf, hvilket kendetegner skole- og universitetsundervisning.
Skatteministeriets departement bemærker, at dommen ikke kræver en ændring af den danske
momslov, men alene en ændring af praksis, der foretages af skatteforvaltningen.
Side 5/6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0028.png
En fortolkning af den præcise rækkevidde af EU-Domstolens dom i forhold til gældende dansk
praksis, og hvor vidt dommen fører til en praksisændring, bør ske i regi af Skattestyrelsen i form
af udarbejdelsen af et styresignal, der bygger på en grundig forudgående dialog med samtlige de
mulige berørte brancher, virksomheder, erhvervsorganisationer og aktører i øvrigt.
Registrering for fjernsalg af punktafgiftspligtige varer
Med lovforslaget foreslås det også at ændre reglerne for registrering for punktafgifter ved fjern-
salg af punktafgiftspligtige varer. Fremadrettet vil virksomheder fra andre EU-lande skulle regi-
streres for at betale punktafgifter ved salg af punktafgiftspligtige varer til danske forbrugere, hvis
den nye fjernsalgsgrænse på
10.000 € efter OSS-ordningen
overstiges.
Dansk Erhverv er meget positive overfor forslaget om at lade fjernsalgsreglerne for punktafgifter
følge den relativt lave fjernsalgsgrænse for momsregistrering. Der må forventes at være en lang
række udenlandske virksomheder, der skal registreres, hvormed det sikres, at danske virksomhe-
der ikke bliver udsat for urimelig konkurrence som følge af manglende punktafgiftsregistrering i
relation til fjernsalg til danske forbrugere.
Dansk Erhverv står til rådighed, såfremt Skatteministeriets departement ønsker en uddybning af
nærværende høringssvar.
Med venlig hilsen
Ulla Brandt
Fagchef for moms, regnskab og revision
Side 6/6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0029.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0030.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0031.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0032.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0033.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0034.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0035.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0036.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0037.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0038.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0039.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0040.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0041.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0042.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0043.png
12. oktober 2021
LNI
DI-2021-43601
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms,
momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne
om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse
punktafgifter mv.
Skatteministeriet har 20. september 2021 (j.nr. 2021-2113) udbedt sig Dansk Industris
bemærkninger til et udkast til lovforslag om ændring af momsreglerne om kunstnerisk
virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af
momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for
visse punktafgifter mv.
I den anledning bemærkes til lovudkastets § 1, nr. 4, om, at ”Fritagelsen
omfatter dog
ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse
af licenser vedrørende disse rettigheder”, at meddelelse af licenser, udover at påvirke
TV-abonnementer, også vil påvirke de virksomheder, der er momsfritaget, og som ikke
kan fratrække købsmomsen. Det gælder blandt andet museer. Det vil betyde, at
anvendelsen af musik i udstillinger eller formidlingsmateriale pålægges en potentiel
merudgift, som i sidste ende må lægges over på de besøgende.
Det er en uheldig konsekvens, at f.eks. museer pålægges en potentiel merudgift på et
produkt, som flere steder er centralt i formidlingen af kultur - og det tilmed i et erhverv,
der er ramt af eftervirkninger af covid-19 med lave besøgstal efter lang tids nedlukning og
mangel på udenlandske turister. Dette skal også ses i lyset af, at Danmark allerede har det
andet højeste prisniveau på kultur i Nordeuropa. I og med at det er en del af en dansk
stand still-bestemmelse, skal DI henstille til, at det gives en ekstra overvejelse, om
ændringen er nødvendig at gennemføre særligt henset til, hvorledes bestemmelsen hidtil
har været administreret.
Til lovudkastets § 1, nr. 6, om, at ”Levering af varer og ydelser til Europa-Kommissionen
eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, er fritaget for afgift, når
varerne eller ydelserne er indkøbt som led i udøvelsen af de opgaver, som de pågældende
har fået tildelt for at reagere på covid-19-pandemien.” bemærkes, at DI tidligere - 29. april
2021 - har afgivet høringssvar til Skatteministeriet om direktivændringen bag lovudkastet.
I denne forbindelse vil DI gerne gentage, at DI generelt er enig med Kommissionen i, at
de administrative byrder forbundet med moms helt generelt er blevet disproportionale,
*SAG*
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
men at det er uheldigt, hvis løsningen på dette er, at eksempelvis europæiske agenturer
helt fritages for moms i stedet for, at der findes så enkle løsninger på momsområdet for
alle som muligt.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står jeg naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0045.png
15. oktober 21
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med
kopi til [email protected]
(j.nr. 2021-2113) Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring
af momsloven og forskellige andre love.
Dansk Journalistforbunds høringssvar er alene i relation til forslagets § 1, nr. 4
om indførsel af momspligt på rettigheder og § 14, stk. 4 om ikrafttrædelsestids-
punktet.
Dansk Journalistforbund (DJ) repræsenterer med 18.000 medlemmer rettig-
hedshavere inden for både trykte medier, broadcast-medier og online-medier. Af
disse er ca. 4.700 ansat på overenskomster indgået mellem Dansk Journalistfor-
bund og arbejdsgivere.
Overordnet set er Dansk Journalistforbund af den opfattelse, at indførelse af
momspligt på rettigheder vil medføre kæmpe udfordringer i alle led af den ret-
tighedsøkonomi, man har været mere end 50 år om at opbygge.
Dansk Journalistforbund skal derfor henstille til at en eventuel indførsel af
momspligt alene sker på baggrund af en entydig juridisk forpligtelse, og derud-
over at der er lavet grundige analyser af en foreslået ændrings konsekvens, med
det formål at forslaget gør mindst mulig skade på det nuværende system. Dette
arbejde er der efter Dansk Journalistforbunds opfattelse ikke gjort inden det nu-
værende udkast til lovforslag. Dansk Journalistforbund vurderer i øvrigt, at det
nuværende udkast til lovforslag er en overimplementering. Der synes på ingen vis
at være taget hensyn til den særlige rettighedsøkonomi, vi har i Danmark og be-
tydningen for kulturen. I udkastet til lovforslag synes man at sidestille
’moms på
rettigheder’
med øvrige ydelser og behandler det herefter.
Højere registreringsgrænsen og lavere momssats
Den nuværende registreringsgrænse på 50.000 synes at være ganske uhåndter-
bar, hvis der indføres moms på rettigheder, og Dansk Journalistforbund skal der-
for opfordre til at grænsen hæves til 300.000, for så vidt angår ophavsretsveder-
lag. Ligeledes skal Dansk Journalistforbund opfordre til, at der opereres med en
lavere momssats, hvis forslaget om indførsel af momspligt på rettigheder fasthol-
des. Disse to forslag ville kunne afbøde nogle af konsekvenserne ved en indførsel
af momspligt på rettigheder.
Overenskomster og lønmodtagere
I henhold til Dansk Journalistforbunds vedtægter har forbundet forhandlingsret-
ten til, på vegne af forbundets medlemmer, at indgå klassiske
1/5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0046.png
arbejdstageroverenskomster. Dansk Journalistforbund har mere end 40 overens-
komster, hvori der også indgår bestemmelser, om hvorledes arbejdsgiveren kan
udnytte ophavsretten i forskelligt omfang. Fælles for disse bestemmelser er at de
omhandler rettigheder, der udspringer af lønmodtagerforhold. Alle disse bestem-
melser hviler på en præmis om, at rettighedsbetalingen er momsfritaget, uanset
om rettighedsbetalingen falder på tidspunktet for arbejdets udførelse, senere, på
baggrund af en forhåndsafgivet accept eller senere selvstændigt afgivet accept.
I lovbemærkninger (p.14) står således:
”I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligtig person, f.eks.
fordi kunstneren ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed
ved oppebæring af indtægter fra ophavsrettigheder eller
anses
som lønmodtager,
vil kunstneren heller ikke blive påvirket af
forslaget. F.eks. hvis en kunstner i form af en skuespiller via kon-
trakt ikke har mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvis-
ninger af værker, men alene har en kontraktbaseret ret til yderli-
gere vederlag for dennes arbejdsindsats i forbindelse med genud-
sendelser af film i tv og i lignende situationer. Måtte der efterføl-
gende opstå en mulighed for kunstneren for at nægte fremvisning,
f.eks. fordi den kontraktbasererede ret er tidsbegrænset, vil en evt.
forlængelse af kontraktvilkårene, hvorefter der på ny meddeles li-
cens til rettighederne, kunne udgøre selvstændig økonomisk virk-
somhed.”
Det står for Dansk Journalistforbund uklart, i hvilken udstrækning en lønmodta-
ger ikke vil blive påvirket af lovforslaget, og det givne eksempel ovenfor synes
ikke at hjælpe til forståelsen. Uanset denne uklarhed så synes lovforslaget dog at
gå ind og pille ved balancerne i hidtidige overenskomster og praksis. Det finder
Dansk Journalistforbund problematisk. Nedenfor er typiske eksempler på hvorle-
des rettigheder indgår og håndteres i overenskomster og ansættelsesforhold.
Case - lønmodtager på dagbladsområdet:
Et medlem af DJ arbejder som kombineret fotograf og journalist
på et dagblad. Medlemmet er ansat og dermed omfattet af DJ’s
overenskomst med dagbladet. Overenskomsten indebærer, at med-
lemmet overdrager rettighederne til udnyttelsen af sine billeder og
artikler til dagblad til brug i printavisen og på nettet. Betalingen
for overdragelsen af disse rettigheder er en del af lønnen. Herud-
over er medlemmet omfattet af en lokalaftale om videreudnyttelse,
som er baseret på en rammeaftale mellem DJ og Danske Mediers
Arbejdsgiverforening. Ifølge denne modtager medlemmet en må-
nedlig ekstra betaling for dagbladets erhvervelse af rettighederne
til at videreudnytte medlemmets billeder og artikler på visse må-
der, fx hos andre medier. Medlemmet modtager rettighedsbetalin-
gen, uanset om dennes værker konkret er videreudnyttet. Medlem-
met kan også modtage en særskilt rettighedsbetaling, hvis dennes
værker konkret bliver anvendt i særudgivelse fra dagbladet, fx en
bog. Dagbladet kan iværksætte disse udnyttelser uden særskilt
2/5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0047.png
samtykke fra medlemmet. Ønsker dagbladet at lade en kommerciel
eller politisk aktør udnytte medlemmets værk, kræver det dog et
særskilt samtykke fra medlemmet. Baggrunden for dette er, at
medlemmet på den måde kan sikre sin og den øvrige journalist-
stands troværdighed og integritet ved at modsætte sig, at dennes
billeder eller artikler ses i brug for kommercielle eller politiske in-
teresser. Medlemmet har heller ikke overdraget de rettigheder til
dagbladet, som forvaltes gennem Copydan. Det betyder, at med-
lemmet får betaling fra Copydan, hvis dennes værk er anvendt in-
den for en af Copydans aftaler. Det kan være, hvis medlemmets ar-
tikel har været anvendt i en eksamensopgave i folkeskolen.
Case - lønmodtager på TV-området
Et medlem af DJ arbejder som tv-tilrettelægger på en tv-station.
Medlemmet er ansat og dermed omfattet af DJ’s overenskomst
med TV-stationen. Overenskomsten indebærer, at medlemmet
overdrager rettighederne til udnyttelsen af sine værker til brug i
tv-stationens udsendelsesvirksomhed. Betalingen for overdragel-
sen af disse rettigheder er en del af lønnen. Herudover er medlem-
met omfattet af en aftale om videreudnyttelse mellem DJ og tv-sta-
tionen. Ifølge denne modtager DJ en årlig rundsum for tv-statio-
nens erhvervelse af rettighederne til at videreudnytte medlemmets
værker på visse måder, fx på tv-stationens internetsider. DJ forde-
ler efterfølgende rettighedsbetalingen til medlemmet og dennes
kolleger, uanset om dennes værker konkret er videreudnyttet.
Medlemmet kan også modtage en særskilt rettighedsbetaling, hvis
dennes værker konkret bliver anvendt i forbindelse med videre-
salg, fx til en tv-produktion hos et produktionsselskab.
DJ - fagforening eller forvaltningsselskab
Udover forhandlingsretten til at indgå overenskomster, overdrager ethvert med-
lem af forbundet eksklusivt forvaltningen af sine rettigheder efter ophavsretslo-
ven til forbundet. Dette sker i kraft af forbundets vedtægter. Denne adgang til for-
valtning kan forbundet aktivere efter beslutning i forbundets hovedbestyrelse. Så
længe forbundet ikke har aktiveret dette eksklusive mandat, kan medlemmet selv
råde over rettighederne - lige som forbundet kan råde over rettighederne på et
ikke eksklusivt grundlag. Formålet med denne adgang til at kunne forvalte med-
lemmernes rettigheder er at forbedre deres forhandlingsposition overfor stadig
større spillere på rettighedsmarkedet.
Det er afgørende vigtigt at Dansk Journalistforbund, uanset at forbundet har
denne adgang ikke anses som værende et forvaltningsselskab i lovforslagets for-
stand med den konsekvens at rettighedsbetalinger Dansk Journalistforbund
måtte være administrator på, anses som momspligtige.
Administrative konsekvenser
Indføres der en momspligt, forventer Dansk Journalistforbund, at det vil medføre
betydelige administrative konsekvenser for rettighedshaverne.
3/5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0048.png
Dette vil ligeledes være gældende for forvaltningsselskaberne og Dansk Journa-
listforbund selv. Det vil medføre udgifter til ændringer af IT-systemer og øget lø-
bende administration. Dansk Journalistforbund er af den opfattelse, at lovbe-
mærkningernes afsnit om de økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet og borgerne ikke er retvisende. De administrative konsekvenser baga-
telliseres.
Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
I lovbemærkningerne (p. 36) står der:
”For
private forbrugere vil en pålæggelse af moms umiddelbart
medføre højere priser på tv-abonnementer. Dette skyldes, at en
lille del af prisen på forbrugeres tv-abonnementer er momsfrita-
get, da det anses som betaling for licens til intellektuelle ejendoms-
rettigheder, som tv-udbydere blot lægger ud for på forbrugernes
vegne.
Desuden står der (p.35):
”Pålæggelse
af moms vurderes at medføre et merprovenu fra 2023
på ca. 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd eksklusiv virkning
for DR og andre public service kanaler. Merprovenuet kan overve-
jende henføres til, at der lægges moms på betaling for licens til in-
tellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med tv-abonnemen-
ter. En mindre andel af provenuet forventes at komme fra moms-
fritagne virksomheders indkøb af rettigheder.”
Skatteministeriet opfordres til at redegøre for, hvorledes dette merprovenu er
estimeret og oplyse, hvorvidt man har taget i betragtning, at en momspligt i stor
grad må formodes at medføre, at en del forbrugere helt annullerer deres Kabel-
TV abonnement eller i bedste fald nedgraderer det. I begge tilfælde med den kon-
sekvens at momspligten kommer til at betyde faldende indtægter til rettighedsha-
verne.
Hvis ovenstående estimat skulle vise sig at holde, så synes staten at være den ene-
ste, der er sikker på et provenu. Rettighedshaverne vil overordnet set få reduceret
vederlag og samtidigt blive påført betydelige administrative byrder.
Påvirkning af ret til dagpenge, pension, sociale ydelser mv.
Det er uklart hvorvidt en indførsel af momspligt med dertilhørende registrerings-
pligt vil påvirke rettighedshaverens adgang til f.eks. dagpenge, pension og sociale
ydelser. En eventuel momspligt bør ikke medføre ændringer i retten til disse, og
det bør afklares.
4/5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0049.png
Andre høringssvar
For så vidt angår problematikker opstået som følge af en eventuel momspligt af
rettigheder hos forvaltningsorganisationer skal forbundet i det hele henvise til
høringssvar fra KODA, Copydan Verdens TV og Copydan Text & Node.
I øvrigt henvises også til høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret.
Venlig hilsen
Dansk Journalistforbund
Christian Dølpher
Forhandlingskonsulent
5/5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0050.png
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen
kan indikere det.
Kære André Due Pomowski,
Dansk Komponistforening bakker op om Kodas høringssvar om forslag om ændring af momsloven.
Med venlig hilsen,
Juliana Hodkinson
www.komponistforeningen.dk
Begin forwarded message:
From:
Dicle Duran Nielsen <[email protected]>
Subject: VS: J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af
momsloven mv. på vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)
Date:
14. October 2021 at 14:57:20 CEST
To:
Juliana Hodkinson <[email protected]>
T.o.
Fra:
Dicle Duran Nielsen
Sendt:
14. oktober 2021 14:44
Til:
'André Due Pomowski' <[email protected]>
Cc:
'[email protected]' <[email protected]>
Emne:
J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)
Kære André Due Pomowski
Vedhæftet fremsender jeg høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB).
Venlig hilsen / Best regards
Dicle Duran Nielsen
Juridisk chef
Director of Legal
M: +45 31 14 61 99
[email protected]
Lautrupsgade 9
2100 København Ø
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0051.png
T: +45 33 30 63 00
www.koda.dk
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0052.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
12. oktober 2021
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] - j.nr. 2021-2113
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (alene
vedrørende forslaget til ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed)
Høringssvaret vedrører forslagets § 1, nr. 4, der er som følger:
”I
§ 13 stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt
meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.«”
og forslagets § 14, stk. 4 om
ikrafttrædelsestidspunktet, der er som følger:
” Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar
2023.”
Danmark er et festivalland. I 2019 blev der solgt ca. 2,5 mio. billetter til festivaler og større koncerter.
Festivalerne ligger ofte uden for de store byer og er et stort aktiv for områdernes lokalsamfund. Ikke bare
fordi de er katalysator for aktivitet, men også fordi lokale foreninger henter indtægter ved at drive mad-
eller drikkeboder.
En lang række danske festivaler arrangeres for at samle midler ind til velgørende formål. De fleste kender
Roskilde Festival, men ca. 30 andre mindre festivaler uddeler årligt deres overskud til almennyttige formål.
Mange lokale, foreningsbaserede festivaler drives udelukkende af frivillige kræfter. Som en almennyttig
festival er man momsfritaget, da festivalerne uddeler deres overskud til velgørerne formål.
Gennemførsel af lovforslaget og indførsel af momsbetaling på rettighedsbetalinger vil have store
konsekvenser for især almennyttige festivaler. Festivaler der er på nuværende tidspunkt er kraftigt påvirket
af efterdønningerne af to års Covid-19-aflysninger.
Som momsfritaget organisation påvirkes økonomien omkring de enkelte arrangementer, hvis
rettighedsbetalinger pålægges moms. Det skyldes, at disse organisationer ikke har mulighed for at
fratrække købsmoms. Den økonomiske konsekvens er nævnt i forslaget på side 14, hvor følgende fremgår:
”Kunstnere bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En pålæggelse af moms
vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt private forbrugere, der ikke kan
fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og foreninger, der er momsfritaget, såsom den
finansielle sektor, tandlæger m.fl.”
Og videre på lovforslagets side 36 fremgår følgende om de økonomiske konsekvenser:
”Pålæggelsen af moms på licens til intellektuelle ejendomsrettigheder vil belaste momsfritagne
virksomheder og foreninger, der bruger sådanne rettigheder. F.eks. tandlægen der spiller musik
under tandbehandling, eller f.eks. privatskoler der via CopyDan betaler for licens til intellektuelle
ejendomsrettigheder. Her vil betalinger til rettigheder fremover blive pålagt moms, og de
momsfritagne virksomheder har ikke fradragsret for deres købsmoms. For momsfritaget
virksomheder må det forventes, at momsbetalingen for licens vil blive overvæltet i priserne og
S. 1
Lydens Hus // Gl. Kongevej 11, 4. sal. // 1610 København V
[email protected] // (+45) 86 12 12 30 / www.dansklive.dk
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0053.png
dermed i sidste ende betalt af forbrugerne. Tilsvarende gælder de fleste foreninger, som må
forventes at overvælte de øgede omkostninger i deres kontingenter.”
I forslaget er som eksempler kun nævnt den finansielle sektor, privatskole og tandlæger som de
virksomheder og foreninger, der økonomisk vil blive ramt af lovforslaget. Lovforslaget udelader helt at
nævne bl.a. de almennyttige foreninger, der ikke uden videre kan lægge den økonomiske byrde over på
slutforbrugeren.
Momsdelen af rettighedsbetalingen vil blive en udgift på linje med andre omkostninger og en vedtagelse af
forslaget vil betyde, at det bliver dyrere at lave festival. Konsekvensen af det vil være, at overskuddet, der
kan udloddes til velgørenhed, bliver mindre. Den sidstnævnte konsekvens er der ikke taget højde for i
lovforslaget.
En anden konsekvens af de højere omkostninger, der er forbundet med at imødekomme de nye afgiftskrav,
vil være, at festivalarrangører kan være nødsaget til at forhøje billetpriserne. En højere billetpris kan
påvirke festivalernes økonomi og eksistens, da gæsterne fravælger overhovedet af købe billetter. Dette vil
formentlig især være en udfordring for de mindre, frivilligt drevne festivaler i de tyndere befolkede dele af
landet. For disse arrangører gælder det, at økonomien omkring festivalerne allerede er skrøbelig.
Dansk Live finder derfor dette forslag yderst problematisk, og henstiller til:
1) at der indføres en undtagelse i lovforslaget, der fritager de momsfritagede festivaler og andre
momsfritagede organisationer.
2) alternativt, at man udskyder implementeringen af lovforslaget tilstrækkeligt, så festivalerne kan komme
på fode igen efter coronakrisen.
Livebranchen har under coronakrisen mistet 52% af omsætningen, og at pålægge momsfritagede festivaler
en så stor byrde lige nu, vil have uoverstigelige konsekvenser.
Dansk Live står naturligvis til rådighed med uddybende information hvis det er nødvendigt.
Med venlig hilsen
Esben Marcher
Sekretariatschef
S. 2
Lydens Hus // Gl. Kongevej 11, 4. sal. // 1610 København V
[email protected] // (+45) 86 12 12 30 / www.dansklive.dk
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0054.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0055.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0056.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Høringssvar fra Dansk Skuespillerforbund og Filmex vedr. ændring af momsloven, herunder
ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, j.nr. 2021-2113
Dansk Skuespillerforbund og Filmex takker for muligheden for at kommentere på
høringsmaterialet vedrørende ændring af momsloven. Lovforslaget indeholder en række
ændringer og justeringer. Dette høringssvar vedrører alene ændringerne i forhold til moms på
ophavsret.
Baggrundsoplysninger
Dansk Skuespillerforbund har ca. 2300 medlemmer, hvoraf størstedelen er skuespillere. Ved
indmeldelse i forbundet overdrager man som medlem en ikke-eksklusiv ret til forvaltning af ens
ophavsrettigheder til forbundet. Forbundet indgår på den baggrund aftaler og overenskomster på
vegne af medlemmerne, så de bevarer deres ret til at modtage rettighedsbetaling fra Filmex.
Filmex er en forvaltningsorganisation og modtager betaling for udnyttelse af audiovisuelle
produktioner (film, serier mv.) og udbetaler rettighedsmidler til alle, der medvirker i audiovisuelle
produktioner, såfremt deres præstation er omfattet af ophavsretslovens § 65, og såfremt de har
bevaret retten til betaling for den pågældende udnyttelse. Filmex fordeler således midler til både
medlemmer af skuespillerforbundet og til andre rettighedshavere, herunder arvinger til
medvirkende i audiovisuelle produktioner.
Skuespillere
indgår i et større ’økosystem’, og deres løn og rettighedsbetaling er tæt forbundne og
fastsat under hensyntagen til samspillet med en række andre aktørers økonomiske forhold. En
vigtig faktor i dette samspil er det, der i daglig tale kaldes ’den danske rettighedsmodel’. Kort
fortalt går modellen ud på, at kunstneren
i dette tilfælde skuespilleren - kun i begrænset omfang
overdrager sine rettigheder i henhold til § 65 i ophavsretsloven til producenten af værket mod en
relativ lav, samlet betaling for arbejdsindsatsen og rettighederne. Til gengæld modtager
skuespilleren løbende betaling, når værket udnyttes. Det er et system, der har vist sig yderst
velfungerende for såvel kunstnere som producenter, og systemet er af helt central betydning det
høje produktions- og kvalitetsniveau i film- og tv-branchen i Danmark. Det er et system, der
løbende er udviklet og forfinet, og selv mindre ændringer vil kunne få indflydelse på hele
systemet.
Systemet er bygget op ud fra et grundprincip om, at der ikke er moms på ophavsret. Med
lovforslaget lægges der således op til en fundamental og gennemgribende ændring, som vil kunne
få fatale konsekvenser for hele produktionsmiljøet i Danmark og dermed for både danske
kunstnere og forbrugere.
Konsekvenser for kunstnerne
Ved indførelse af moms på ophavsrettigheder vil det betyde, at den enkelte kunstner løbende vil
skulle være opmærksomme på, om de har pligt til at lade sig momsregistrere og i hvilket omfang,
der vil skulle svares moms.
Skuespilleres arbejdsliv udgør for langt
de flestes vedkommende en ’kludetæppeøkonomi’. Det vil
sige at mange medlemmers indkomst er sammensat af såvel A-indkomst og honorarer og for
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
nogens vedkommende også indtægter fra selvstændig virksomhed. Det er endvidere almindeligt at
indtægterne stammer fra 5-10 forskellige arbejdsgivere årligt, suppleret med indtægter fra én eller
flere forvaltningsorganisationer. Det er ikke usædvanligt, at rettighedsindtægten udgør cirka en
fjerdedel af de samlede indtægter.
Udover at holde øje med om rettighedsindtægterne overskrider bundgrænsen på kr. 50.000, vil
den enkelte skuespiller skulle holde øje med, hvilke rettighedsindtægter, der vil skulle tælles med,
idet rettighedsmidler, der udspringer af et kontraktforhold, hvor vedkommende anses for at være
lønmodtager, ikke skal tælles med. Det samme gælder den del af rettighedsmidlerne, der vedrører
kompensation for privatkopiering.
Det er naturligvis positivt, at det kun er visse rettighedsindtægter, der skal medregnes, men
forarbejdernes omtale af hvilke indtægter, der er omfattede, er uklare og svære at anvende i
praksis. Derudover er skuespilleres løn og rettighedsbetaling så tæt forbundne, at det ikke giver
mening at sondre mellem forskelige licensaftaler til det samme værk. Det bør derfor præciseres, at
alle rettighedsindtægter for udnyttelse af værker, der udspringer af aftaleforhold, hvor kunstneren
må anses for at være lønmodtager, ikke påvirkes af lovforslaget.
Det bemærkes endvidere, at såfremt bundgrænsen for momspligten hæves fra kr. 50.000 til kr.
300.000 svarende til momsregistreringsgrænsen for kunstneres førstegangssalg af kunstnerens
egne værker, vil ændringen få konsekvenser for langt færre skuespillere.
Udover de mange udfordringer med at overholde lovgivningen, vil der
forudsat forslaget
gennemføres
opstå utallige spørgsmål vedrørende samspillet med anden lovgivning. Her tænkes
der specielt på de udfordringer, der vil opstå for kunstnere
og ikke mindst arvinger til kunstnere -
der er modtagere af dagpenge, efterløn, pension eller andre sociale ydelser.
Endeligt fremstår lovforslagets bemærkninger om de økonomiske konsekvenser overfladiske og
uden hold i virkeligheden. Det forekommer således utænkeligt, at det ikke vil få større betydning,
at danske forbrugere vil opleve en fordyrelse af deres adgang til kulturelle produkter. Fx er
indtægter fra salg af tv-pakker en central indtægtskilde for skuespillere, og det er svært at
forestille sig, at det forhold at prisen på tv-pakker vil stige, ikke vil medføre at en del af
forbrugerne vil skifte deres tv-pakker ud til en mindre pakke eller helt opsiger deres abonnement.
Det er således forbundets bekymring, at en eventuel gennemførelse af forslaget vil medføre en
direkte indtægtsnedgang for dets medlemmer.
Konsekvenser for Filmex
For Filmex’ vedkommende vil ændringen betyde, at den hidtidige praksis hvor alle
rettighedshavernes indtægter er blevet indberettet til SKAT som B-indkomst, vil skulle indrettes, så
der tages hensyn til, at visse udbetalinger vil være momspligtige. Det vil få betydning for såvel
udbetalinger, bogføring og regnskabspraksis, og dermed medføre behov for tilretning af både de
eksisterende arbejdsgange og de nuværende it-systemer. Herudover vil der skulle opbygges helt
nye processer vedr. afregningsbilag.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0059.png
Udover de praktiske og administrative konsekvenser vil der også opstå en række udfordringer i
forhold til Filmex’ forpligtelser i henhold til lov om kollektiv forvaltning. Hvordan vil
Filmex fx skulle
forholde sig, hvis der er modtaget rettighedsmidler, der vil kunne udbetales inden for de fastsatte
frister i Lov om kollektiv forvaltning, men hvor beløbet overstiger grænsen for momspligt. Vil
Filmex så være forpligtet til at udbetale beløbet og indberette det som B-indkomst, eller vil
beløbet ikke kunne udbetales, før rettighedshaveren er momsregistreret? Lovforslaget indeholder
utallige af den type praktiske og juridiske uklarheder.
Opfordringer
Samlet set er det forbundets og Filmex’
opfattelse, at forslaget ikke er gennemarbejdet
tilstrækkeligt til, at der er grundlag for at træffe en kvalificeret politisk beslutning. Lovforslaget bør
derfor ikke fremmes i dets nuværende form. I stedet foreslås det, at:
Der gennemføres en grundig analyse af konsekvenserne af indførelse af moms på
ophavsret
Der udarbejdes præcise forarbejder og en vejledning, der gøres tilgængelig minimum 1 år
før ændringens ikrafttræden
Det præciseres, at alle rettighedsindtægter for udnyttelse af værker, der udspringer af
aftaleforhold, hvor kunstneren må anses for at være lønmodtager, ikke er momspligtige
Bundgrænsen for momspligt fastsættes til kr. 300.000 svarende til
momsregistreringsgrænsen ved kunstneres førstegangssalg af egne værker
Det overvejes, om den særlige kunstnermoms på de facto 5 % kan overføres til
ophavsretsområdet
Udover ovenstående kommentarer henvises der til høringssvarene indsendt af Samrådet for
Ophavsret, Create Denmark og Copydan Verdens TV.
På forbundets vegne
Anna-Katrine Olsen
Anna-Katrine Olsen
Sekretariatschef
Tagensvej 85
DK-2200 København N
www.skuespillerforbundet.dk
+45 33 24 22 00 / +45 22 92 14 61
Tænk på miljøet før du printer denne mail
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0061.png
Branche- og arbejdsgiverorganisation
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
København, den 19. oktober 2021
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] - j.nr. 2021-2113
Dansk Teaters høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af momsloven og
forskellige andre love. Høringssvaret vedrører alene den del, der omhandler
ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed / rettighedslicenser.
Høringssvaret vedrører forslagets § 1, nr. 4 ”»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af
patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse
rettigheder.«”
Dansk Teater er ikke uenige i forslagets intention om, at den meget store økonomi, der flyder
gennem diverse forvaltningsorganisationer (Koda, Gramex, Copy-Dan m.fl.), underlægges en
skattemæssig regulering. Vi er dog som brancheorganisation for de professionelt producerende
offentligt støttede teatre i Danmark, bekymrede for, at forslaget blot medfører endnu højere priser
for brugerne af de ophavsretligt beskyttede værker. Dansk Teater har f.eks. på vegne af teatrene
indgået licensaftaler med bl.a. Koda og Gramex om teatrenes brug af rettighedsbeskyttet musik
såvel i forestillinger, som baggrundsmusik og i foyer områder. En forhøjelse af prisen på disse
licenser f.eks. for brug af indspillet musik, der ikke kan fratrækkes i teatrenes begrænsede
momsregnskaber, vil alt andet lige betyde at der bliver produceret mindre scenekunst og dermed
engageres færre skuespillere, musikere m.v. på teatrene.
Dansk Teater skal derfor foreslå, at det overvejes at indsætte en klausul i den kommende
regulering af området således, at forvaltningsselskaberne ikke må vælte momsregningen over på
brugerne - f.eks. teatre – i den fremtidige prisfastsættelse af licenser.
Dansk Teater står selvfølgelig til rådighed, hvis der ønskes en uddybning af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Peter Mark Lundberg
Direktør, Dansk Teater
Dansk Teater
Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K
Formand
Lars Sennels
70 27 07 07
[email protected]
1
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0062.png
Branche- og arbejdsgiverorganisation
Uddrag af Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
”Det foreslås, at der indføres eksplicitte begrænsninger af momsfritagelsen for forfatter- og
komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed i momsloven. Det vil herefter fremgå eksplicit at
overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder leveret af kunstnere i overensstemmelse med
Skatteforvaltningens hidtidige praksis ikke er omfattet af momsfritagelsen samt at meddelelse af licenser
vedrørende disse rettigheder fremadrettet heller ikke er omfattet af momsfritagelsen. Begge former for
transaktioner anses som omfattet af momslovens anvendelsesområde. Levering af disse rettigheder vil
derfor være momspligtige.
Med forslaget skabes der gennemsigtighed i lovgivningen og samtidig sikres en materiel og sproglig
overensstemmelse med momssystemdirektivet.
Lovforslaget vil særligt have konsekvenser for behandlingen af meddelelse af licens vedrørende
ophavsrettigheder, der i dag ikke pålægges moms. Efter den forslåede ordning vil meddelelse af en hel eller
delvis brugsret i relation til f.eks. et ophavsretligt beskyttet værk være omfattet af begrebet »lignende
rettigheder« og derfor blive momspligtigt.
Momspålæggelsen af meddelelse af licens medfører, at forvaltningsorganisationer, forlag og kunstnere skal
lægge moms på salg af en licens vedrørende ophavsrettigheder og andre intellektuelle ejendomsrettigheder,
f.eks. når en forvaltningsorganisation (eksempelvis KODA) giver en virksomhed licens til at spille musik for
virksomhedens kunder. Virksomheden vil dog kunne fradrage momsen, og momsen vil derved ikke belaste
virksomheden økonomisk. Kunstnere bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En
pålæggelse af moms vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt private forbrugere, der ikke
kan fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og foreninger, der er momsfritaget, såsom den
finansielle sektor, tandlæger m.fl.
Pålæggelsen af moms på licens til intellektuelle ejendomsrettigheder vil belaste momsfritagne virksomheder
og foreninger, der bruger sådanne rettigheder. F.eks. tandlægen der spiller musik under tandbehandling,
eller f.eks. privatskoler der via CopyDan betaler for licens til intellektuelle ejendomsrettigheder. Her vil
betalinger til rettigheder fremover blive pålagt moms, og de momsfritagne virksomheder har ikke fradragsret
for deres købsmoms. For momsfritaget virksomheder må det forventes, at momsbetalingen for licens vil blive
overvæltet i priserne og dermed i sidste ende betalt af forbrugerne.
Danmark udnytter muligheden til at momsfritage forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk
virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Momsfritagelsen omfatter blandt andet ydelser leveret af
kunstnere såsom musikere, men også foredragsvirksomhed kan være omfattet. Momsfritagelsen for
forfattere, komponister og andre kunstnere gælder for ydelser leveret af kunstnere til arrangører af kulturelle
aktiviteter m.v. Momsfritagelsen for arrangørernes aktiviteter findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunstnere
kan også finde anvendelse på ydelser
leveret til virksomheder, hvis aktiviteter ikke er momsfritagne. Det gælder f.eks. koncertarrangører
og teatre.
Derimod finder fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 7, ikke anvendelse i tilfælde, hvor kunstneren selv er
arrangør af en kulturel aktivitet
I overensstemmelse med momssystemdirektivet omfatter momslovens momsfritagelse efter
Skatteforvaltningens praksis ikke overdragelse af ejerskab til patenter, varemærker og lignende rettigheder.
En sådan direktivkonform fortolkning har dog ikke fundet anvendelse på Skatteforvaltningens praksis i
forbindelse med meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder leveret af kunstnere, der i henhold til
Skatteforvaltningens praksis i dag er momsfritaget.”
Dansk Teater
Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K
Formand
Lars Sennels
70 27 07 07
[email protected]
2
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0063.png
Skatteministeriet
[email protected]
cc:
[email protected];
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2021-032236
Den 14. oktober 2021
Høringsvar til udkast til forslag om ændring af momsloven og forskellige andre
love (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms,
momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om
undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse
punktafgifter m.v.)
(J.nr.
2021-2113)
Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt udkast til lovforslaget i høring.
Forslaget har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som
Danske Advokaters skattefagudvalg.
Danske Advokater har følgende bemærkninger til forslaget:
Ændringer af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed
Med momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 udnytter Danmark i dag en stand-still klausul, hvorefter
forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms.
Der er ligeledes momsfrihed for kunstnere og de kollektive forvaltere når:
(1) den kollektive forvalter opkræver midler, og
(2) fordeler disse til rettighedshavere
Denne praksis ændres dog som følge af Domstolenes afgørelse af 21. januar 2021, i sag C-
501/19, UCMR, hvor Domstolene slår fast, at kollektive forvaltere skal anses for at købe og
videresælge rettigheder i momsmæssig henseende.
Derfor foreslår Skatteministeriet, at der i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 indsættes som 2. pkt.:
»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende
rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder«.
Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023.
Bemærkninger til lovforslag om ændring af momsreglerne om kunstnerisk
virksomhed m.v.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Med ændring i praksis såvel som i momsloven vil kunstnere anses for at levere en momspligtig
ydelse til de kollektive forvaltere hver gang, de modtager en betaling fra forvalteren.
På samme måde vil den kollektive forvalter anses for at levere en momspligtig ydelse hver
gang, denne modtager betaling fra kunder eller samarbejdsorganisationer.
Det betyder helt praktisk, at kunstnere ved modtagelse af beløb skal betale salgsmoms
svarende til 25% af det beløb, der hidtil blev opnået. Det kræver, at den kollektive forvalter
udbetaler 25% yderligere til kunstneren. (ovenstående gælder for samtlige kunstnere, som har
en årlig momspligtig omsætning over kr. 50.000, eller som har ladet sig frivilligt registrere).
Vi er enige med Skatteministeriet i, at den kollektive forvalter kan fradrage momsen, når der
modtages en formfuldendt faktura fra kunstneren. Vi er dog ikke enige i, at der ikke opstår en
økonomisk konsekvens.
Denne foreslåede praksis må formodes at skabe en del administrative problemstillinger
grundet antallet af kunstnere, antallet af udbetalinger og verifikation af kunstnerens
afgiftsmæssige status mv.
Det synes derfor oplagt, at de kollektive forvaltere vil forsøge at mitigere de administrative
problemer ved brug af afregningsbilag (hvor forvalteren skaber sin egen købsfaktura). Også
her vil der fortsat være tale om mange tusinde transaktioner hver måned, og hver enkelt
transaktion kan udfordres af kunstneren.
Hertil kommer, at den kollektive forvalter skal indføre procedurer for løbende tjek af hver
enkelt kunstners momsnummer.
Derfor foreslår Danske Advokater, at registreringsgrænsen for meddelelse af licenser
vedrørende rettigheder omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 justeres således, at det kun er
kunstnerisk virksomhed med en væsentlig omsætning, som har pligt til at lade sig registrere og
afregne moms.
Det foreslås ligeledes, at der indføres en ”udvidet” omvendt betalingspligt for meddelelse af
licens (som kendes fra andre industriers indenlandske transaktioner, jf. momslovens § 46, stk.
1, nr. 6-10).
Vejledning bør udarbejdes inden ikrafttrædelse
Skatteministeriet bør afsætte mere tid til Skattestyrelsens udarbejdelse af retningslinjer, før
ændringerne træder i kræft.
Det er således uklart, om en kollektiv forvalter skal anse modtagere af betalinger som
afgiftspligtige personer i alle situationer. Det gælder f.eks. i situationer, hvor et bo (som
arvtager) blot udøver sin ejendomsret, men ikke driver en økonomisk virksomhed i
momsmæssig henseende.
Vi foreslår ligeledes, at Skattestyrelsen klart tilkendegiver, hvordan kollektive forvaltere
forventes at undersøge kunstneres afgiftspligtige status, således at en sikker praksis kan
implementeres.
Endelig bemærker vi, at de kollektive forvaltere opkræver betalinger fra udlandet. Vi foreslår
derfor, at der udarbejdes klare regler med en redegørelse for, hvordan den
momspligtige/momsfrie andel beregnes i praksis, jf. momslovens § 16, stk. 2 og § 21 d, stk. 1,
nr. 1) om det momsmæssige leveringssted.
Derfor synes den foreslåede ikrafttrædelse for optimistisk og bør have reference til en eventuel
opdatering af den juridiske vejledning + 12 måneder.
2/4
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Ændringer af momsreglerne om undervisning
Skatteministeriet foreslår at der i § 13, stk. 1, nr. 3, indsættes efter 1. pkt.
»Fritaget er endvidere privattimer giver af undervisere på skole- eller universitetsniveau«
Skatteministeriet tilføjer at momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, momsfritager
privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. Denne momsfritagelse
gælder alle, der giver privattimerne, og er således ikke begrænset til, at de personer, der giver
privattimer, skal være offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af
medlemsstaten. Bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, om at
privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau er momsfritaget, er i
henhold til praksis indfortolket i den gældende momsfritagelse for undervisning i § 13, stk. 1,
nr. 3.
Danske Advokater er positive overfor tilføjelsen til § 13, stk. 1, nr. 3.
Til gengæld giver Skatteministeriets bemærkninger på side 27ff visse bekymringer.
Efter gældende dansk praksis er f.eks. undervisning i sprog, musik, legemsøvelser,
håndarbejde og tegning, blevet anset for skoleundervisning og omfattet af momsfritagelsen i
nr. 3.
Det følger af afsnit 2.7.1 at det er Skatteministeriets opfattelse, at
den hidtil gældende danske fortolkning af, hvad der anses for >>skoleundervisning<<
(…)
er blevet underkendt af EU-Domstolen i sag C-449/17.”
”EU-Domstolens
fortolkning af momsfritagelsen for undervisning, herunder hvad der
kendetegnes ”skoleundervisning” skal afspejles i den danske fortolkning af
direktivbestemmelsen.
Dommen kræver ikke lovændring, men alene en ændring af praksis, der foretages af
Skatteforvaltningen. Praksisændringen vil indsnævre momsfritagelsen og medføre, at nogle
udbydere af undervisning går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig
undervisning, idet undervisningen ikke
længere anses for at være ”skoleundervisning”
Skatteministeriet henviser i forlængelse heraf til SKM2021.121.VLR, hvor retten anerkendte, at
private motionscentres ydelser til private i form af undervisning i legemsøvelser er
momsfritaget, såfremt ydelserne indeholder et væsentligt element af undervisning.
Vi bemærker, at det er uklart i hvilket omfang EU-dommen vil medføre en begrænsning af den
nuværende praksis omkring momsfritagelsen i nr. 3 og dermed medføre at undervisning bliver
momspligtig. Den nævnte EU-afgørelse konkluderer alene, at undervisning i at køre bil er for
specifikt og snævert til at være omfattet af fritagelsen.
Det samme er ikke nødvendigvis gælden for legemsøvelser. Hertil kommer, at lovgiver
specifikt har ønsket at fritage legemsøvelser i bred forstand. Det følger blandt andet af
betænkningen fra 1978 hvor undervisning i legemsøvelser eksemplificeres ved gymnastik,
afspænding, yoga, dans og helsesport.
Derfor bør en ændring af praksis på dette område belyses grundigt, ligesom de relevante
interessenter bør have adgang til høring. Af samme grund bør en ændring af momsfritagelsen
som minimum ske gennem et styresignal.
3/4
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Med venlig hilsen
Christian Aasmul Jacobsen
Juridisk konsulent
Danske Advokater
[email protected]
Mario Fernandez
Danmarks Skatteadvokater
4/4
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0067.png
Skatteministeriet
adp@skm
cc
[email protected]
15. oktober 2021
Høringssvar om ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113
Danske Dramatikere har følgende bemærkninger til Skatteministeriets lovudkast. Høringssvaret drejer sig
om lovudkastets § 1, nr. 4, om moms på ophavsretsvederlag.
EU-domstolens praksis skal naturligvis respekteres, men samtidig er det afgørende at have for øje, at
indførelse af moms på ophavsretsvederlag vil have store konsekvenser for hele den kunstneriske branche,
herunder på organisationen Danske Dramatikere, dens medlemmer og manuskriptforfattere og
dramatikere i øvrigt. Det endda i en tid, hvor selvsamme branche har lidt stort under Covid-19 epidemien.
Der er tale om et komplekst område, hvor alle branchens parter de sidste 50 år har indrettet sig efter, at
der var momsfrihed på området, og hvor det vil tage tid at forberede eventuelle ændringer i lovgivningen.
En lovændring vil påvirke kulturlivets økonomi betragteligt, og en forhastet proces vil være decideret
ødelæggende for dele af branchen. Derfor er det helt afgørende, at der udvises rettidig omhu, og at der
foretages de nødvendige og grundige undersøgelser i tæt samarbejde med relevante parter i branchen,
som vi også tidligere har efterspurgt.
Der er pt. følgende flow af ophavsretsvederlag gennem forbundet.
Forbundet har eneret til at forhandle kontrakter om opførelser af medlemmernes dramatiske
værker på teatre. Samme eneforhandlingsret gælder for medlemmernes oversættelser af
dramatiske værker til teatre. Samtlige indtægter indbetales således til forbundet, som ubeskåret
videreudbetaler disse til det pågældende medlem.
Forbundet udbetaler endvidere vederlag, som udbetales via Copydan Verdens TV og andre
Copydan foreninger. Forbundet videreudbetaler rettighedsvederlagene til ophavsmændene (såvel
til medlemmer som til ikke-medlemmer) mod en beskeden administrationsprocent, som
forelægges for og godkendes af generalforsamlingen.
Forbundet udbetaler ligeledes manuskriptforfatternes andel af de vederlag, som udbetales af TV 2
iht. den såkaldte TV 2 Play-aftale.
Med etableringen af Create Denmark løber royalties og anden rettighedsbetaling igennem såvel
Create Denmark som forbundet, som herefter videreudbetaler til rettighedshaverne. På samme
måde udbetales royalties til manuskriptforfattere på DR produktioner i overensstemmelse med
Rammeaftalen mellem DR og Danske Dramatikere.
1
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0068.png
Danske Dramatikere har gennem det sidste års tid sammen med andre organisationer rejst en lang række
spørgsmål til Skatteministeriet om den planlagte indførelse af moms, men vi oplever ikke, at vi er blevet
hørt. Også efter udsendelse af høringsudkastet har vi en lang række spørgsmål, som vi er nødt til at finde
svar og løsninger på, inden lovændringen kan gennemføres. Nogle af vores spørgsmål er følgende:
Hvilke konsekvenser vil lovforslaget få for en organisation som Danske Dramatikere, der med
hensyn til ophavsretsvederlag er et mellemled mellem de kollektive forvaltningsorganisationer
(Copydan Verdens TV og øvrige Copydan foreninger) og de enkelte rettighedshavere? Dette er ikke
berørt i lovbemærkningerne.
Vil prisstigningen for tv-forbrugerne
en ekstra moms i størrelsen 200-300 mio. kr. årligt for kabel-
tv-abonnementer, dvs. en ekstra underholdningsafgift
have afledte konsekvenser for
manuskriptforfattere og andre rettighedshavere, for hvem vederlag på dette område er afgørende
for muligheden for at kunne leve af deres kreative virksomhed og dermed for, at de kan bidrage til
skabelsen af nye danske audiovisuelle og audio produktioner? Risikerer rettighedsindtægterne med
andre ord at blive mindre, når forbrugerne skal betale mere?
Vil organisationens kontingentopkrævninger fremover også blive momsbelagt?
Hvordan skal Danske Dramatikere håndtere den situation, at vi over for de individuelle
rettighedshavere udbetaler såvel kabelmidler, der er momsbelagte, og blankmediemidler, der er
momsfrie (måske med undtagelse af udgifterne til administration heraf)?
Hvordan skal vi kunne vide, om en ophavsmand har oprettet et cvr-nummer og er blevet
momsregistreret, uden at vi vil skulle rette en manuel og tidskrævende forespørgsel til de enkelte
ophavsmænd?
Hvordan skal forbundet og dets medlemmer håndtere den situation, at man ved udbetaling af
beløb under 50.000 kr. ikke kan vide, om beløbsmodtageren gennem udbetalinger fra
ophavsretsvederlag fra andre organisationer overskrider grænsen på 50.000 kr. med deraf følgende
fremadrettet momspligt?
Er Skattestyrelsen gearet til at håndtere spørgsmål fra titusinder af kunstnere
herunder vores
medlemmer
om, hvordan de skal håndtere momsspørgsmålet i forbindelse med individuelle
kontrakter, der giver et samlet honorar for såvel en momsfri kunstnerisk virksomhed og en
momsbelagt overdragelse/licensering af ophavsrettigheder, herunder i hvilket omfang der skal
anvendes splitmoms?
Ved indførelse af momspligt skal Danske Dramatikere foretage massive investeringer i it-systemer,
administrative systemer m.v., herunder indførelse af systemer til at håndtere mange tusinder
afregningsbilag årligt. Der vil, ikke mindst i den indledende fase, være masser af bøvl, fejl og tvivl. For de
enkelte manuskriptforfattere og dramatikere vil konsekvensen også være øget bureaukrati og i mange
tilfælde behov for revisorbistand til momsregnskaber, en udgift, der betyder mindre at leve af for
kunstnerne. Disse administrative og økonomiske konsekvenser er på ingen måde reflekteret i
konsekvensskemaet på s. 42 i lovudkastet om de administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne
(herunder kunstnerne); angivelsen af udgifter på henholdsvis 4 mio. kr. og 0 kr. ligger meget langt fra
virkeligheden.
2
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0069.png
Det er vigtigt, at en eventuel lovændring indføres under hensyntagen til proportionalitetsprincipper og at
man i den forbindelse også skeler til, hvordan andre EU-lande, som har indført moms på området, har
håndteret det i praksis. Skatteministeriets opfattelse om, at der er en EU-retlig forpligtelse på dette område
må knytte sig til spørgsmålet om, hvorvidt der er momspligt eller momsfrihed, men vel ikke til, hvordan og
hvorledes denne momspligt i praksis indføres?
Selv de EU-lande, der har indført moms på området, har indført lempeligere løsninger end dét, som
Skatteministeriet lægger op til. Eksempelvis har flere EU-lande lavere momssatser på rettighedsbetalinger
end på andre områder. I Danmark har vi en tilsvarende særlig ordning i momslovens § 48, stk. 2 nr. 2 om
kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker. Her anvendes en væsentlig højere bundgrænse på
300.000 kr., og derudover beregnes momsbeløbet ud fra et reduceret momsgrundlag på 20% af det
sædvanlige momsgrundlag, jf. momslovens § 30, stk. 4.
Danske Dramatikere vil derfor særligt opfordre til, at Skatteministeriet undersøger muligheden for, at man
kan indføre eventuelle ændringer med en lavere momssats eller reduceret momsgrundlag samt en højere
bundgrænse på området for kunstnerisk virksomhed.
Samlet vil Danske Dramatikere opfordre Skatteministeriet til, at konsekvenserne af indførelse af moms på
ophavsretsvederlag bliver analyseret nærmere og som følge heraf udsætte fremsættelsen af lovforslaget,
alternativt udsætte ikrafttræden yderligere ud over den frist på et år, der lægges op til i lovudkastet.
Vi støtter desuden op om høringssvarene fra Samrådet for Ophavsret, Copydan Verdens TV og Create
Denmark.
Med venlig hilsen
Christina Bergholdt Knudsen, direktør
Danske Dramatikere
Linnésgade 25, 2.
1361 København K
Tlf. 33454035
3
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0070.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0071.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0072.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0073.png
Skatteministeriet
att. André Due Pomowski [email protected]
[email protected]
14. oktober 2021
SB-009-057c
Høring af lovforslag om ændring af momsloven om kunstnerisk virksomhed
m.m. SKM j.nr. 2021-2113
Danske Forlag takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til lovforslag om æn-
dring af momsloven om kunstnerisk virksomhed m.m. Vi skal dog indledningsvis beklage den korte
høringsfrist samt manglende forudgående inddragelse.
Lovforslaget vil indebære betydelige administrative og hermed forbundne økonomiske byrder for
forfattere og forlag, da forslaget betyder en fundamental ændring af den proces, som i dag prakti-
seres, hvor vederlag til forfattere fra forlag for kunstnerisk virksomhed ikke tillægges moms. Det er
vores bekymring, at ændringen kan få den betydning, at forfattere opgiver deres forfatteraktivite-
ter, og at de øgede omkostninger hos forlagene betyder færre udgivelser. Dermed kan lovforslaget
i sidste ende få betydning for bredden i dansk litteratur.
For at afbøde de alvorlige konsekvenser for bogbranchen opfordrer vi særligt til:
at registreringsgrænsen flyttes fra de nuværende 50.000 kr. til 300.000 kr.
at lovforslaget får en bestemmelse om, at der skal igangsættes en proces, hvor der kom-
mer en tæt dialog med branchen om mulighederne for administrative forenklinger samt
kommunikation til de mange små forlag og forfattere, som vil blive berørt af lovforslaget
at tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2023 udsættes med 2 år eller alterna-
tivt, at det overlades til Skatteministeriet at fastsætte en ikrafttrædelsesdato, dog således
at loven tidligst træder i kraft den 1. januar 2024.
Praksis i dag
I Den Juridiske Vejledning (2018) pkt. D.A.5.7.2 om momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, står der bl.a., at
”Når en kunstner indgår en aftale med fx et forlag, er det en konkret vurdering,
om kunstneren har
indgået en aftale om salg af ophavsrettigheden eller kunstneren har indgået en forvaltningsaftale
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
….
.Beholder forlaget en procentdel af udbetalte royalties fra tredjemand, er det kunstnerens beta-
ling for forlagets administrationsydelse til kunstneren. Kunstneren er altså stadig indehaver af op-
havsretten og er den, som leverer en momsfritaget kunstnerisk ydelse mod betaling af royalties
m.v.”
Medlemmer af Danske Forlag har tillige oplyst, at medarbejdere hos SKAT i konkrete tilfælde på
(uformel) forespørgsel har tilkendegivet, at ydelserne er momsfritaget.
På den baggrund har det været forlagenes forståelse, at forfatteres ydelser skal behandles som
momsfritaget kunstnerisk ydelse, og der er blevet administreret i overensstemmelse hermed. Den
samme præmis har gjort sig gældende for bl.a. litterære oversættere og bogillustratorer. Når der
herefter anvendes betegnelsen "forfattere", omfatter det dermed som udgangspunkt også litterære
oversættere og bogillustratorer, samt andre leverandører af ydelser med kunstnerisk/redaktionel fri-
hed.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det fremgår af lovforslagets side 43, at forslaget ingen administrative konsekvenser har for er-
hvervslivet. Dette er ikke korrekt.
Da forlagene har indrettet deres administrative systemer og praksisser i overensstemmelse med
ovenstående forståelse af SKATs praksis og udtalelser, vil der være væsentlige administrative og
ressourcekrævende omkostninger forbundet med den i loven beskrevne ændring. Dertil kommer,
at den nye ordning med moms på forfattervederlag vil være væsentlig mere vanskelig at håndtere
både for forlag og forfattere. For så vidt angår konsekvenserne for forfatterne henvises til hørings-
svar fra Dansk Forfatterforening. I praksis vil lovforslaget betyde, at der på forlagene skal ansættes
ekstra medarbejdere til at administrere ordningen, således at man kan håndtere den omfattende
ekstra administration ved momsbehandling og i forbindelse med indberetning til SKAT kan adskille
de almindelige ydelser fra de momspligtige kunstneriske ydelser.
For at give et indblik i antallet af transaktioner, kan som eksempel nævnes, at tre af Danske Forlags
største medlemmer (Gyldendal, L&R og JP/Politikens Forlag), oplyser, at de i 2020 tilsammen havde
ca. 47.000 transaktioner med udbetalinger til forfattere. 90 % af disse udbetalinger var under
5.000 kr.
For at belyse de konkrete administrative konsekvenser for forlagene kan det eksempelvis nævnes,
at Gyldendal estimerer de øgede årlige administrative ressourcer i størrelsesorden 1,5-2 mio. kr.
samt en engangsinvestering til it-udvikling i størrelsesordenen 1-2 mio. kr. Forlaget Lindhardt og
Ringhof estimerer årlige ekstraressourcer på ca. 500.000 kr. og engangsinvesteringer til it-udvikling
på ca. 1 mio. kr., og JP/Politikens Forlag estimere en engangsomkostning på 100.000 kr. og årlige
ekstraudgifter på ca. 800.000 kr.
I lovforslagets side 37,
2. afsnit står der; ”Området
for Bedre Regulering
Erhvervsstyrelsen vurde-
rer, at lovforslaget for så vidt angår justering af reglerne for kunstnerisk virksomhed medfører ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af momspligten for rettighedshavende
2
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
kunstnere i forhold til udarbejdelse og indberetning af momsregnskab. Disse konsekvenser vurde-
res at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere”.
Som det fremgår, vil de administrative økonomiske konsekvenser alene for bogbranchen overstige
4 mio. kr., så SKAT opfordres til at lave nye beregninger.
Ikrafttrædelsestidspunkt bør udskydes, og dialog bør gennemføres mellem SKAT og de relevante
organisationer om administrative forenklinger og kommunikation
Det fremgår af lovforslagets § 14 stk. 4, at forslaget har virkning fra og med den 1. januar 2023.
Danske Forlag opfordrer til, at forslaget tidligst har virkning fra og med den 1. januar 2025. Alterna-
tivt, at det overlades til Skatteministeriet at fastsætte en ikrafttrædelsesdato, dog således at loven
tidligst træder i kraft den 1. januar 2024.
Det skyldes, at forlagene ikke forventer at kunne nå at have de pålagte omfangsrige systemændrin-
ger klar til 1. januar 2023. Dertil kommer, at forlagene står overfor at skulle foretage andre æn-
dringer af deres administrative processer og IT-systemer i overensstemmelse med DSM-direktivets
bestemmelser om transparens i kontrakter mellem ophavsmænd og udgivere. Kulturministeriet
har i mail af 24. september 2021 oplyst, at de relevante bestemmelser i DSM-direktivet først for-
ventes gennemført ved en ændring af ophavsretsloven, som fremsættes i Folketinget i efteråret
2022. Først herefter vil forlagene kunne iværksætte de påkrævede administrative og systemmæs-
sige ændringer, og dermed er det helt urealistisk, at implementeringen kan være gennemført pr. 1.
januar 2023. Det vil være samfundsmæssigt ressourcespild, hvis forlagene først skal ændre syste-
merne i overensstemmelse med momsdirektivet og derefter foretage nye ændringer i overens-
stemmelse med DSM-direktivet. Vi opfordrer derfor til, at ikrafttrædelsestidspunktet også fastsæt-
tes under hensyntagen til den udskudte implementering af DSM-direktivet.
En udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet vil herudover muliggøre, at der indledes en grundig og
afdækkende dialog mellem SKAT og de relevante organisationer om, hvordan de administrative
konsekvenser kan lempes ved at lave administrative forenklinger, ligesom SKAT kan bistå med at
iværksætte en kommunikativ indsats overfor særligt forfatterne, således at de mange henvendel-
ser, som forslaget ellers må forventes at afstedkomme til SKAT fra såvel forfattere som forlag, kan
begrænses. For yderligere uddybning henvises til høringssvar fra Dansk Forfatterforening.
Opfordring til ændringer i momslovens § 48
Det havde været en stor administrativ fordel, hvis de nugældende regler var blevet bevaret, men
Danske Forlag forstår, at SKAT lægger til grund, at ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, er
nødvendiggjort af fortolkningen af EU’s momsdirektiver.
Danske Forlag opfordrer til, at det afdækkes, om der er andre muligheder for at afbøde de ekstra-
ordinære administrative byrder og økonomiske omkostninger, som forfattere og forlag vil blive
3
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
ramt af som følge af ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, og peger for indeværende på føl-
gende:
Forhøjelse af registreringsgrænsen (§ 48)
Vi har noteret, at momslovens § 48, stk. 2 indeholder differentierede bundgrænser for hhv. blindes
salg af varer og ydelser (170.000 kr. årligt) og kunstneres førstegangssalg af egne kunstgenstande
(300.000 kr.). Vi opfordrer til, at der indsættes en særlig registreringsgrænse for forfattervirksom-
hed inspireret af de to andre regler, således at § 48, stk. 2 nr. 3 får følgende ordlyd:
”Stk. 2. Der skal ikke ske registrering og betales afgift af
…..
3) indtægter fra forfattervirksomhed, jf. § 13, stk. 1, nr. 7, når indtægterne hverken i det løbende
eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales afgift af det salg,
som finder sted efter registreringspligtens indtræden.”
En forhøjelse af registreringsgrænsen vil betyde en lettelse af de administrative byrder for mange
forfattere samt arvinger, som ikke ønsker en momsregistrering. Der henvises til en uddybning i Dansk
Forfatterforenings høringssvar.
Registreringspligtens indtræden (§ 48)
Uforudsigeligheden ift. hvornår forfatteren overstiger bundgrænsen, er identificeret som et stort
problem i forhold til ændringen både hos ophavsmændene og deres aftaleparter. For at lette de
administrative udfordringer foreslår vi flg. tilføjelse til momslovens § 48, stk. 1 (markeret med kur-
siv), som er inspireret af formuleringerne om afgiftspligtens indtræden i § 48, stk. 2, nr. 2:
”§ 48, stk. 1. Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres
og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt,
hverken i
det løbende eller i det foregående kalenderår. Der skal alene betales afgift af det salg, som finder
sted efter registreringspligtens indtræden…...”
En sådan ændring, hvor perioden fastlægges til en bestemt, tilbagevendende periode og en fast ind-
træden af registreringspligten, vil medføre en langt større forudsigelighed både for ophavsmændene
og deres aftaleparter. Det vil også have en positiv effekt ift. korrekt momsregistrering (compliance)
og dermed nedsætte behovet for interaktion fra Skattemyndighedernes side.
Behov for tilsagn om den korrekte behandling af faktureringsprocessen
Lovudkastet efterlader tvivl hos forlagene om den fremtidige korrekte behandling af fakturerings-
processen. Danske Forlag opfordrer til, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som afdækker mulig-
hederne for administrative forenklinger. Forlagene har f.eks. behov for at få præciseret, at neden-
stående praktiske forvaltning vil være i overensstemmelse med loven:
4
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Det er den enkelte ophavsmand, der har ansvaret for, hvornår momspligten indtræder, og det er
ophavsmanden, der er ansvarlig for korrekt momsbehandling af egne leverancer.
Forlaget gør generelt ophavsmændene opmærksom på, at ydelserne som udgangspunkt er moms-
pligtige, og at den enkelte ophavsmand skal momsregistreres, hvis vedkommende tjener over den
fastsatte bundgrænse på x kr. på 12 måneder.
Forlaget beder ophavsmændene om at holde forlaget orienteret om ophavsmændenes aktuelle
momsstatus.
Forlaget skal til enhver tid kunne basere momsbehandlingen på den momsstatus, forlaget på beta-
lingstidspunktet har oplysning om (modtaget tidligere fra den enkelte ophavsmand), da forlaget
ikke kan gennemføre en kontrol hos den individuelle ophavsmand før hver udbetaling.
Hvis forlaget har fået oplyst, at vederlaget skal pålægges moms, er forlaget dermed også berettiget
til at fradrage momsen.
Forlaget skal kunne udbetale alle de enkeltstående rettighedsvederlag, som ligger under den fast-
satte bundgrænse på x kr. som ikke-momsbelagt, medmindre forlaget på betalingstidspunktet har
fået oplyst, at ophavsmanden er momsregistreret, idet forlaget henholder sig til den information
om momsstatus, som forlaget har til rådighed.
Ved udbetalinger af enkeltbeløb over den fastsatte bundgrænse på x kr. til en modtager, der ikke
efter forlagets kendskab er momsregistreret, tilbageholder forlaget midlertidigt beløbet og anmo-
der om oplysning om momsstatus og korrekt momsbehandling.
Det vil aldrig blive forlagets ansvar at kontrollere, om der er indtrådt momspligt for en ophavs-
mand. Dette gælder uanset at løbende udbetalinger fra forlaget inden for den fastsatte periode for
opgørelse mhp. indtræden af momspligt samlet overstiger den fastsatte bundgrænse på x kr.
I de tilfælde hvor ophavsmanden har oplyst, at vederlag skal pålægges moms, eller den enkelte ud-
betaling overstiger den fastsatte bundgrænse på x kr., udsender forlaget information til ophavs-
manden om beløbet til betaling med moms eller alternativt Self Billing faktura og beder om at
modtage en faktura eller bekræftelse på Self Billing fakturaen. Beløb udbetales først efter modta-
gelse af faktura/godkendelse af Self Billing faktura. Forlaget er ikke forpligtet til derudover at rykke
modtagere af momsbelagte rettighedsvederlag for faktura / godkendelse af Self Billing-faktura.
Beløb under den fastsatte bundgrænse på x kr. udbetalt uden moms, som modtageren efterføl-
gende meddeler, skulle være udbetalt med moms (korrekte momsstatus var ikke meddelt inden
udbetaling), kan forlaget være nødt til at korrigere hos SKAT, ligesom selve udbetalingen skal mod-
regnes i en udbetaling med moms. Dette gælder dog kun inden for samme skatteår/regnskabsår.
5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0078.png
Hvis indberetning til SKAT skal ske af alle rettighedsvederlag, uanset om de er momspligtige eller
momsfri, får forlaget en stor udfordring med at holde momspligtige rettighedsvederlag adskilt fra
andre udbetalte momspligtige vederlag, der ikke vedrører rettigheder. Forlaget vil derfor ikke son-
dre i indberetningen, og forlaget kan derfor indberette alle vederlag, uanset om de vedrører ret-
tigheder.
Herudover er der behov for at få afklaret den momsmæssige behandling af hhv. danske forlags be-
taling for rettighedsudnyttelse til rettighedshavere baseret uden for landets grænser samt danske
forlags modtagelse af betaling fra udlandet for udnyttelse af rettigheder.
Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Christine Bødtcher-Hansen
Direktør
6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0079.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0080.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0081.png
Kære André Due Pomowski
I DPA bakker vi op om Kodas høringssvar vedr. den foreslåede indførsel af moms på rettigheder.
Som organisationen for professionelle sangskrivere og producere i Danmark kan vi kun beklage den effekt
den foreslåede implementering vil have, både for vores godt 850 medlemmer, men også for slutbrugeren af
musik, som vil opleve dette som en prisstigning på slutproduktet.
Både Kodas indstilling om forhøjelse af beløbet fra nuværende 50.000 til 300.000 (jf. kunstnermomsen), en
længere indkøringsfase samt alternativ momssats er i vores øjne essentielle ændringer, som kan sikre et
stærkt og bæredygtigt skabermiljø også i fremtiden.
På bestyrelsens og foreningens vegne,
Tobias Stigaard Stenkjær
Forperson, sekretariatschef
DPA
professionelle sangskrivere og producere
Lautrupsgade 9, 5. sal
2100 København Ø
M: +45 26 84 21 39
W: dpa.org
F: facebook.com/dpa.org
I: @dpa_musik
Fra:
Dicle Duran Nielsen <[email protected]>
Sendt:
14. oktober 2021 14:56
Til:
Tobias Stenkjær <[email protected]>
Emne:
VS: J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)
T.o.
Fra:
Dicle Duran Nielsen
Sendt:
14. oktober 2021 14:44
Til:
'André Due Pomowski' <[email protected]>
Cc:
'[email protected]' <[email protected]>
Emne:
J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)
Kære André Due Pomowski
Vedhæftet fremsender jeg høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB).
Venlig hilsen / Best regards
Dicle Duran Nielsen
Juridisk chef
Director of Legal
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0082.png
M: +45 31 14 61 99
[email protected]
Lautrupsgade 9
2100 København Ø
T: +45 33 30 63 00
www.koda.dk
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0083.png
Til rette vedkommende
Danske Skønlitterære Forfattere takker for muligheden for et høringssvar.
Vi henviser til Dansk Forfatterforenings høringssvar, da dette svar er repræsentativt for vores
medlemmer. For god ordens skyld er deres svar vedhæftet denne mail.
Jeg kan oplyse, at Danske Skønlitterære Forfattere har 220 medlemmer.
På vegne af foreningen
Rasmus Graff
_
Rasmus Graff
Sekretariatschef
Danske Skønlitterære Forfattere
Stavangergade 6, kld. tv. (indgang fra Kristianiagade)
DK-2100 København Ø
+45 61 28 68 26
[email protected]
www.forfattere.org
Mandag til torsdag kl. 10-13
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0084.png
Skatteministeriet
Att: André Due Pomowski
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Formand
SUSSI BECH
Brandts Vænge 11
DK 3460 Birkerød
[email protected]
+45 20 48 76 35
Sekretær
INGO MILTON
Hyldevej 7
DK 3500 Værløse
[email protected]
+45 27 44 96 09
www.dansketegneserieskabere.dk
København, 14. oktober 2021
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
med
kopi til
[email protected]
Høringssvar om ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113: Moms på ophavsretsvederlag, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4
Til Skatteministeriet,
Idet vi kvitterer for Skatteministeriets høringsbrev af 17. september 2021, fremsender vi hermed
høringssvar på de danske tegneserieskaberes vegne.
SKAT ønsker at ændre gældende praksis og fjerne momsfritagelsen for alle kunstnere, som
individuelt sælger en specifik ikke-eksklusiv licens til en virksomhed. Dette ønske er dog ikke
udtryk for et uomgængeligt krav fra EU, da denne momsfritagelse (momsloven § 13, stk. 7) var
i kraft før indførelsen af momsdirektivet og derfor er omfattet af en såkaldt “stand still”, hvor-
ved Danmark ikke er pålagt at ændre momslovgivningen og den eksisterende praksis på dette
punkt.
Danske Tegneserieskabere opfordrer derfor til, at man fortsætter del af den gældende praksis
og beholder momsfritagelsen for kunstnere, som individuelt sælger en specifik ikke-eksklusiv
licens til en virksomhed. Det gør vi af følgende grunde:
I lovforslaget side 35, pkt 3.1, angives at merprovenuet til SKAT på ca. 200 mio. hovedsagelig vil
komme fra salg af private tv-abonnements-pakker (ikke public service medier). Der er her tale
om relativt få, men store udbydere med mange slutbrugere.
Der kommer ikke noget merprovenu til SKAT ved at indføre moms på kunstneres individuelle
salg af licenser til momsregistrerede producenter. Man forlænger blot momskæden bagud, men
da mellemliggende led afløfter afgiften, øger det ikke afgiften på slutbrugeren og dermed slut-
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0085.png
provenuet til SKAT. Men ændringen vil alligevel berøre tusindvis af transaktioner vedr. tusind-
vis af personer/kunstnere hvert år.
Det forekommer helt formålsløst – og stik imod lovforslagets erklærede mål om at lette de
administrative byrder for danske virksomheder – at påføre disse tusindvis af rettighedshavere/
kunstnere nye, årlige udgifter til administration og revisorhjælp, når det ikke medfører et øget
provenu til SKAT.
I lovforslagets pkt 4.1 anføres, at forslaget i nogle tilfælde kan komme kunstnerne til gode fordi
de efter den tvungne momsregistrering vil kunne fradrage moms ved køb af udstyr. Hertil er
kun at sige, at de kunstnere som finder, at er en fordel at lade sig momsregistrere, allerede har
gjort det.
Lovpligten gennem den bebudede lovændring kan derfor kun ses som en byrde. Indførelse
af moms på ophavsretsvederlag vil for mange kunstnere betyde, at de må indhente bistand fra
revisorer til at håndtere momsregnskab m.v. Billedkunstnere har en meget lav gennemsnitsind-
tægt sammenlignet med andre grupper i samfundet; en sådan ekstraudgift til administration af
moms vil belaste kunstnernes økonomi betydeligt.
Hvis SKAT ikke finder disse grunde tungtvejende nok og fortsat ønsker at ophæve momsfrita-
gelsen for kunstnere, som individuelt sælger en specifik ikke-eksklusiv licens til en virksomhed,
foreslår Danske Tegneserieskabere, at registreringsgrænsen flyttes fra 50.000 kr. til 300.000 kr.
for så vidt angår ophavsretsvederlag, inspireret af bestemmelserne i momslovens § 48, stk. 2, nr.
2, der drejer sig om kunstneres salg af fysiske kunstgenstande. En lignende højere bundgrænse
for ophavsretsvederlag vil kunne nedsætte behovet for momsregistrering af de mindste og mest
sårbare kunstnerøkonomier og dermed lette de mange problemer i væsentlig grad.
Med venlig hilsen,
SUSSI BECH
Formand
Danske Tegneserieskabere
INGO MILTON
Sekretær
Danske Tegneserieskabere
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0086.png
De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer 1.500 købmænd i bl.a. Meny, Spar og Rema 1000,
har modtaget høringen vedr. ovennævnte.
DSK deler ministeriets opfattelse af, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det er forbrugeren selv, der skal
betale punktafgift efter køb i andre lande (fjernsalg.)
Det er derfor yderst fornuftigt at ”stramme bardunerne” ligesom der også er brug for ekstra opmærksom i
de tilfælde, hvor der teknisk set ikke er tale om fjernsalg, men hvor udenlandske virksomheder sælger
til danske forbrugere, og formelt set selv lader forbrugeren indgå aftale om hjemtransport.
Mange hilsener
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, 2300 København S
D + 45 23 45 30 59 | T +45 39 62 16 16
[email protected] |
www.dsk.dk,
Twitter
@ClausBoegelundN
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0087.png
Kære Skatteministerium.
Vi, DJBFA – Sangskrivere og Komponister, bakker op omkring Kodas høringssvar vedr. moms som er
videresendt her.
Bedste hilsner
Anna Lidell
Forkvinde for DJBFA
Sangskrivere og komponister
Producer og komponist
Næstforkvinde i Koda
Bestyrelsesmedlem i Spot Festival, Ars Nova og CIAM
The International Council for Music Creators.
Fra:
Dicle Duran Nielsen
Sendt:
14. oktober 2021 14:44
Til:
'André Due Pomowski' <[email protected]>
Cc:
'[email protected]' <[email protected]>
Emne:
J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)
Kære André Due Pomowski
Vedhæftet fremsender jeg høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB).
Venlig hilsen / Best regards
Dicle Duran Nielsen
Juridisk chef
Director of Legal
M: +45 31 14 61 99
[email protected]
Lautrupsgade 9
2100 København Ø
T: +45 33 30 63 00
www.koda.dk
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
København K
15. oktober 2021
Alene fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] med angivelse af
j.nr. 2021-2113. Høringssvar om ændring af momsloven, Moms på ophavsretsvederlag, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4
Film- og TV arbejderforeningen (FAF) har følgende bemærkninger til lovforslag om ændring af
momsloven og forskellige andre love (SKM: 695254)
I Skat lovforslag står der bl.a. på side 35, at udgifterne for erhvervslivet:
Området for Bedre Regulering
Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget for så vidt angår justering af
reglerne for kunstnerisk virksomhed medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af
momspligten for rettighedshavende kunstnere i forhold til udarbejdelse og indberetning af momsregnskab.
Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
FAF har svært ved at forstå, at omkostningerne kan vurderes til at være under 4. mio. kr., idet mange
kunstnere er selvstændige og dermed en del af erhvervslivet. Udgifterne pålægges de mange
rettighedsforvaltninger i medlemsorganisationerne, der står for udbetalingerne. Rettighedsforeningerne
skal foretage ændringer i deres it-systemer og har derefter løbende udgifter til en øget administration.
Udgifter kan kun dækkes med rettighedsmidler, hvormed det reducerer kunstnernes indtægter og dermed
også den del af erhvervslivet som kunstnerne repræsenterer. Der er derfor behov for at undersøge den
forventede størrelse af de løbende udgifter til administrationen.
Det er en ny og meget krævende administrativ byrde som pålægges forvaltningsorganisationen. Når
midlerne kommer ind til Copydan så overføres de efterfølgende til rettighedsforvaltningerne, hvorefter
midlerne udbetales til kunstnerne, som i nogle tilfælde skal svare moms af dem.
Ved selvfakturering er det forvaltningsorganisationen som på vegne af rettighedshaver udsteder fakturaen.
Dette vil kræve:
-
-
-
-
Viden omkring hvorvidt rettighedshaverne er momsregistreret
Indgået aftale mellem rettighedshaverne og forvaltningsorganisation
Fastlagt fremgangsmåde, hvorefter rettighedshaver godkender hver enkelt faktura
Anskaffelse og drift af IT til håndtering
Nedenfor er der en fremstilling af sagsbehandlerforløbet:
For at efterleve Momsloven §4, Stk. 4. gælder følgende:
Når en formidler af en ydelse handler i eget navn,
men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.
Det betyder i praksis følgende:
FAF´s modtagelse af ydelsen: Rettighedshaver sender faktura til FAF
Hvis rettighedshaver ikke er momsregistreret sendes faktura uden moms
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0089.png
Alle fakturaer til Copydan skal være incl. Moms
I et regneeksempel gælder følgende:
FAF fakturerer Copydan for rettighedsmidler
4.650.000 kr. moms heraf 1.116.250 kr.
FAF modtager fakturaer fra rettighedshavere vedr. rettighedsmidler
Der var 4.650.000 kr. til fordeling, heraf blev der fordelt sættes lig med udbetalt:
154 beløb under 50.000 kr. i alt 2.185.000 kr. moms heraf 0 kr.
32 beløb over 50.000 kr. i alt 2.465.000 kr. moms heraf 616.250 kr.
Skats provenu 1.116.250 kr.
616.250 kr. = 500.000 kr.
Skats provenu skal reduceres med momsfradrag på omkostninger (2020 tal) til
Revisor: 138.000 (alle fordelingsregnskaber)
Rettighedssystem: 175.000
Dataindsamling: 120.000
moms =
moms =
moms =
34.500
43.750
30.000
Skats provenu efter momsfradrag på omkostninger
391.750 kr.
FAF indstiller, at der foretages ændringer i lovforslaget, så momsen ikke kommer til at blive en
administrativ byrde for den kunstneriske del af erhvervslivet, forvaltningsorganisationerne og deres
medlemmer. Indførelsen af moms på rettighedsmidler er en meget krævende opgave, hvor
administrationen vil reducere kunstnernes indtægter og dermed medføre økonomiske konsekvenser for
denne del at erhvervslivet.
FAF ønsker derfor, at få ændret lovforslaget så moms problemstillingen ikke vil give de ovenstående
administrative omkostninger til forvaltningen, fordi udgifterne kan kun dækkes ved at reducerer
kunstnernes rettighedsudbetalinger fra forvaltningsorganisationen. Ændringen kunne evt. gøres ved at
forhøje momskravet til 100.000 kr. pr. person eller af løfte momsen før den når til rettighedsforeningerne,
hvis der skal momses.
I det fremsendte lovforslag er det kun staten der er sikker på at få et provenu, mens rettighedshaverene vil
få reduceret deres indtægt.
Med venlig hilsen
Rene Høyer Jørgensen
Sekretariatschef / Head of secretariat
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0090.png
2021-2113
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love
ligger uden for vores interesseområde, og vil derfor undlade at forholde os til hertil. Forbrugerrådet
Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
Med venlig hilsen
Uffe Rabe Krag
Politisk chef
Forbrugerrådet Tænk
T +45 7741 7741 / [email protected] /
taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0091.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att.
André Due Pomowski,
[email protected]
CC:
[email protected]
København 15. oktober 2021
Høringssvar vedr. forslag om ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113 fra Forenede
Danske Antenneanlæg og Danske Mediedistributører.
Vi vil gerne takke for muligheden for at deltage i høringsprocessen vedr. dette
lovforslag.
Vi skal indledningsvist bemærke, at Danske Mediedistributører, foreningens
medlemsvirksomheder, Forenede Danske Antenneanlæg, FDA samt en lang række
antenneanlæg ikke var omfattet af den af Skatteministeriet udarbejdede
høringsliste ved udsendelse af invitation til høringsprocessen.
Mediedistributørerne og antenneanlæggene har heller ikke været inviteret til de i
alt fire interessentmøder i hhv. Kulturministeriet og Skatteministeriet over det
seneste år med mulighed for at stille spørgsmål eller få uddybende forklaring.
Høringslisten omfatter således flere end 20 rettighedsorganisationer og
rettighedsforvaltere, mens ikke en eneste distributørvirksomhed eller noget
antenneanlæg er på listen, til trods for at stort set hele det forventede
bruttoprovenu på ca. 260 mio. kr. skal betales af distributører og antenneanlæg.
Vi har derfor heller ikke haft lejlighed til at gøre opmærksom på de dramatiske
konsekvenserne for tv-markedet, som lovforslaget kan få, endsige redegøre for
risikoen for tab på eksisterende kontrakter som følge af en så hurtig
implementering, som der er lagt op til.
Det er for os helt uforståeligt, at hverken Kulturministeriet eller Skatteministeriet
finder anledning til af egen drift at inddrage alle berørte virksomheder og
organisationer, for hvem et lovforslag har så betydelige økonomiske
konsekvenser.
1
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0092.png
Den manglende inddragelse forekommer så meget desto mere uforståelig i
betragtning af forslagets meget korte høringsfrist.
Frister og kontrakter
Tv- og musikrettigheder forhandles og indgås ofte på kontrakter, som løber over
flere år. Det er nødvendigt for at skabe klarhed over omkostningerne for tjenester,
hvis forretningsgrundlag ofte hviler på en flerårig horisont. Kontrakter om tv-
indhold indgås således på flerårige aftaler, men det gælder eksempelvis også for
musiktjenester og andre aftaler om rettighedsbetalinger.
Indførelse af momsbetaling på rettigheder midt i en kontraktperiode vil markant
forringe forretningsgrundlaget for eksisterende tjenester og produkter, idet
rettighedsbetalingen er den største enkeltstående udgift.
En gennemførelse af lovforslaget kræver således betydeligt længere tidshorisont,
end der er lagt op til, hvis de berørte aktører skal have mulighed for at omstille sig
til et andet omkostningsniveau.
Provenuberegning
Ifølge lovforslaget skønnes statens bruttoprovenu til ca. 260 mio. kr. årligt, og
netto ca. 200 mio. kr. ’…efter tilbageløb og adfærd’ (tabel 3.1. side 34).
Provenuberegningen er efter vores opfattelse misvisende.
Rettighedsbetalingen fra mediedistributører og antenneanlæg beløber sig aktuelt
til ca. 1,3 mia. kr. årligt fordelt på hhv. retransmissionsvederlag og digitale
rettigheder (Copydans årsrapport for 2019). Indførelse af moms på
rettighedslicens vil således alt andet lige udløse en momsbetaling på ca. 325 mio.
kr. alene på tv-markedet, dvs. hos mediedistributører og de lokale antenneanlæg,
der har kontrakt om signallevering fra mediedistributørerne.
Dertil kommer, at det estimerede bruttoprovenu også indeholder momsbetaling
som følge af lovforslagets øvrige elementer.
Virkning for kunder
Vi finder generelt, at lovforslaget bagatelliserer konsekvenserne for tv-kunderne
og tv-markedet. På side 36, 3. afsnit, anføres således, at kun ’…en lille del af prisen
på forbrugeres tv-abonnementer er momsfritaget’.
Det er utvivlsomt, at rettighedsbetalingen kun udgør en del af den samlede
abonnementspris, og at prisforhøjelsen med 25 pct. moms ikke i alle tilfælde vil
have stor virkning for den fulde abonnementsbetaling.
2
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0093.png
Rettighedsbetalingen er hos distributørerne anført som en selvstændig post på
kundefakturaerne. Prisforhøjelsen som følge af indførelsen af moms vil således
blive tydeligt knyttet til rettighedsbetalingen.
Det er vores klare forventning, at en så tydelig prisstigning – uagtet at den i nogles
øjne vil være beskeden – vil få negative konsekvenser både for det samlede
kundetal og for kundernes generelle opfattelse af berettigelsen af
rettighedsbetaling. Rettighedsbetalingen reguleres (stiger) kontraktligt hvert år, og
giver altid anledning til kritik og diskussion blandt kunderne.
Vi vurderer, at den momsdrevne prisforhøjelse typisk vil blive i størrelsesordenen
15-20 kr. pr. måned afhængigt af abonnement og udbyder. Forholdsmæssigt vil
prisstigningen afhænge af tv-abonnementets samlede indhold, idet
rettighedsbetalingen primært relaterer sig til public service kanalerne, som indgår i
alle tv-pakker.
Et konkret eksempel: Hos et mindre antenneanlæg i Sønderjylland koster den
mindste tv-pakke i dag ca. 140 kr. pr. måned, hvoraf mere end en tredjedel er
rettighedsbetaling. Med forslaget vil kunder med denne pakke opleve en
prisstigning på næsten ti pct. uden at der tilføres pakken nogen former for
yderligere indhold. For større og dyrere pakker vil stigningen være procentvis
mindre, men i kroner og øre højere.
De momsdrevne prisforhøjelser vil ramme tre ud af fire af landets husstande,
nemlig samtlige de knap to mio. husstande der fortsat har tv-abonnement.
Virkning for tv-markedet
For at forstå effekten på tv-markedet, er det nødvendigt at se på markedets
pengestrømme. Mediedistributører og antenneanlæg betaler således hvert år i alt
ca. 5 mia. kr. i abonnement og rettigheder til hhv. broadcastere og øvrige
rettighedshavere gennem forvaltningsselskaberne. Dertil kommer broadcasternes
ca. to mia. kr. i reklameindtægter fra de tv-kanaler, som indgår i tv-pakkerne. I alt
en pengestrøm på ca. 7 mia. kr. (svarende til ca. 3.500 kr. pr tv-kunde).
Indførelsen af rettighedsmoms angår kun den del af pengestrømmen, som består
af rettighedsbetalig, ca. 1,3 mia. kr. årligt – mens evt. opsigelse af abonnement,
som følge af den momsdrevne prisstigning, vil have effekt på den samlede
pengestrøm.
Skatteministeriet har imidlertid ikke forholdt sig til, hvilken effekt forslaget vil få
på forbrugeradfærden på tv-markedet ud over en konstatering af, at det vil
’…umiddelbart medføre højere priser på tv-abonnementer for private forbrugere.’
3
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0094.png
Skatteministeriets eneste iagttagelse af risikoen for negativ udvikling i kundetallet
fremgår af næstsidste afsnit på side 36:
Når Skatteministeriet i sin provenu-beregning taler om effekt af ’tilbageløb og
adfærd’, er det en vurdering af effekten af hhv. fald i anden momslagt forbrug og
ændringer i arbejdsbud.
Det er efter vores opfattelse helt urealistisk at forvente, at en prisstigning, der
alene er drevet af moms og altså ikke kan knyttes til produktforbedringer, fx flere
tv-kanaler eller bedre adgang til sportsrettigheder, ikke vil påvirke kundeadfærden
på tv-markedet.
Ministeriets provenuberegning er således også urealistisk, fordi den estimerer et
varigt
bruttoprovenu på 260 mio. kr. årligt uden vurdering af markedsudviklingen.
Vi kan dog ikke ud fra det foreliggende se, om det estimerede, varige provenu
baserer sig på et tilsigtet lavt markedsestimat – jf. vores bemærkninger om, at det
reelle bruttoprovenu for tv-markedet alene er på 325 mio. kr. – i forventning om
et sandsynligt fald i tv-markedets kundetal som følge af indførelsen af moms.
Antager vi, at ministeriets provenuskøn således er udtryk for en ædruelig
vurdering af kundefrafaldet baseret på de faktisk tilgængelige tal for antal kunder,
rettighedsbetaling mv., betyder det, at ministeriet forventer et fald på ca. 20 pct. i
antallet af tv-kunder drevet af ny moms (fra et aktuelt bruttoprovenu på ca. 325
mio. til ministeriets estimerede bruttoprovenu på ca. 260 mio. kr).
Et 20 pct. fald i antallet af tv-kunder vil resultere i et samlet fald i den
markedsdrevne finansiering af dansk tv-indhold på ca. 1,4 mia. kr. årligt i
manglende abonnements-, rettigheds- og reklameindtægter.
Forholdet mellem statens potentielle momsprovenu og tv-markedets potentielle
finansieringstab som følge af opsigelser er så ulige, at hvis blot tre pct. af tv-
kunderne opsiger deres tv-abonnement som reaktion på indførelsen af moms, vil
det direkte tab for broadcastere og rettighedshaverne overstige statens
nettoprovenu.
4
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Der er med andre ord stor risiko for, at statens momskrav vil påføre tv-markedet
et betydeligt tab, og formentlig også, at den samfundsøkonomiske effekt af
momsforslaget vil være direkte negativ.
Skævvridning af konkurrence
I vurdering af lovforslagets konsekvenser bør det tages i betragtning, at
Folketingets partier i øjeblikket forbereder sig på at indgå et ny flerårigt
medieforlig, hvor der også vil være fokus på konkurrenceforholdet mellem danske
tv-udbydere og udenlandske streamingtjenester.
Lovforslaget vil have en direkte negativ indflydelse på konkurrenceforholdene,
idet prisstigningen i alt overvejende grad vil ramme distributionen af dansk tv,
mens det ikke – eller kun i beskedent omfang – vil påvirke priserne hos
internationale streamingtjenester på det danske marked.
Årsagen er, at produktionen af fx public service tv hviler på en rettighedsmodel,
hvor rettighedshaverne har krav på særskilt betaling direkte fra distributørerne i
form af retransmissionsvederlag og betaling for digitale rettigheder.
Rettighedsbetalingen – i alt ca. 1,3 mia. kr. årligt – viderefaktureres i dag momsfrit
til kunderne som følge af momsfritagelsen for kunstnerisk arbejde.
De internationale streamingtjenester, som kun i yderst begrænset omfang
inkluderer tv-indhold baseret på den danske rettighedsmodel, vil derfor ikke blive
berørt i samme omfang.
Gennemføres lovforslaget i sin nuværende form, vil det medføre prisstigning på
dansk public service tv, mens prisen for abonnement på internationale
streamingtjenester vil være uforandret. Der skabes altså et negativt incitament,
der gør internationale streamingtjenester mere prisattraktive i forhold til tv-
abonnementer med public service-tv som DR, TV 2’s hovedkanal, TV 2 Regionerne,
Folketingskanalen, lokal-tv, nabolandskanaler, dk4 og andet dansk indhold i øvrigt.
Forslaget virker på den måde kontraintuitivt i forhold til de mediepolitiske
holdninger hos et stort flertal af partierne i Folketinget. Tv-distributørerne og
antenneanlæggene er de eneste markedsaktører, som samler alt public service-tv
på samme bredt tilgængelige platform
Disse forhold er meget ringe belyst – eller i værste fald kraftigt undervurderet.
Uklart grundlag
Lovforslaget beskriver en række mulige undtagelser for momskrav, som desværre
samtidig rejser spørgsmål om grundlaget for momskravet.
5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0096.png
Det gælder eksempelvis side 14, sidste afsnit, i lovudkastet, ud fra hvilket der kan
rejses tvivl om, hvornår og hvorvidt der overhovedet er grundlag for at opkræve
moms på basis af den danske rettighedsmodel.
Den danske model bygger, jf. tidligere, på, at medvirkende i fx en tv-produktion
oppebærer ret til yderligere betaling ved sekundær transmission, herunder også
genudsendelser. Det mest kendte eksempel på dette er tv-serien Matador, som
har været genudsendt syv gange og hver gang med aftalebestemt
rettighedsbetaling til de medvirkende.
At dømme efter formuleringen i ovennævnte afsnit, kan der være tvivl om
grundlaget for at opkræve moms i disse tilfælde. Afhængig af undtagelsens
rækkevidde, kan det betyde, at det forventede provenu vil være lavere, end det
forudsættes i lovforslaget.
Denne og andre uklarheder skaber usikkerhed om lovforslagets reelle rækkevidde
og konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Indførelsen af moms på rettigheder vil medføre betydelige administrative byrder
for rettighedshaverne og disses forvaltningsorganisationer. Dette kan muligvis
afbødes med højere bundgrænse og andre lempelser, men det er vores indtryk, at
det uanset dette vil være tale om en uforholdsmæssig stor administrativ
belastning i forhold til effekten af forslaget.
Vi kan kun støtte den bekymring, der på dette punkt er kommet til udtryk fra
rettighedsorganisationernes side.
Det skal endvidere bemærkes, at uagtet at flere rettighedshavere vil blive
undtaget for momsbetaling ved en højere bundgrænse, vil dette ikke have effekt
6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
for tv-markedet og dermed tv-kunderne, idet der her vil være tale om moms på en
samlet rettighedsbetaling langt over den individuelle bundgrænse.
Anbefaling
Vi anerkender, at det kan give mening, at visse dele af lovforslaget gennemføres
nu, men på baggrund af ovennævnte vil vi opfordre til, at den videre behandling af
lovforslaget vedrørende moms på rettighedsbetalinger udskydes med henblik på
En mere markedsnær analyse af forslagets provenumæssige konsekvenser
En vurdering af forslagets konsekvenser for udviklingen på tv-markedet,
dvs. antallet af tv-kunder og deraf følgende forringelse i
finansieringsgrundlaget for dansk tv
En vurdering af konsekvenserne for konkurrenceforholdet mellem danske
og udenlandske aktører
En nærmere afklaring af det faktiske grundlag for momsopkrævning i
forhold til den danske rettighedsmodel
Fastsættelse af bundgrænse og andre administrative lempelser
Fastlæggelse af en indfasningsperiode med henblik på at sikre tid og
mulighed for forhandling af nye kontrakter, hvor der er taget højde for
effekten af indførelsen af momsbetaling
Venlig hilsen
Søren Birksø Sørensen
Sekretariatschef, Forenede Danske Antenneanlæg
[email protected]
Ib Konrad Jensen
Kommunikartionsdirektør, Danske Mediedistributører
[email protected]
7
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0098.png
Til rette vedkommende
FDM takker for det fremsendte høringsmateriale.
FDM har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Dennis Lange
Chefkonsulent
T: +45 45 27 07 13
M:+45 51 14 69 92
[email protected] · fdm.dk
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0099.png
Skatteministeriet
Pr. mail
[email protected]
[email protected]
7. oktober 2020
Vedr. J. nr. j.nr. 2021-2113, Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love
Generelt er der Foreningens opfattelse, at lovforslaget indeholder mange positive elementer. Det gælder
særligt ændringerne i brugtmomsordningen, som muliggør en generel anvendelse af samlemetoden, hvilket
vil være en mærkbar lettelse for mange små og mellemstore virksomheder.
Vi har følgende kommentarer:
Undervisning
I tilknytning til ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3 oplyses det, at EU domstolens dom i sag C-
449/17 vil føre til en ændring af praksis, hvor der sker en indskrænkning af gældende praksis, hvilket ikke
kræver en lovændring.
Vil denne ændring af praksis føre til, at praksis vedrørende undervisning i sprog, musik, legemsøvelser,
håndarbejde og tegning vil blive indskrænket, og kan der oplyses noget om, hvori denne indskrænkning vil
bestå?
Vil denne ændring af praksis have betydning for det udbud af uddannelsesforløb, som forekommer på
aftenskoler, højskoler o.lign.?
One Stop
Skatteministeriet lægger op til, at virksomheder i andre EU-lande, som sælger varer til danske private
kunder, skal afgiftsregistreres og opkræve nationale punktafgifter (chokoladeafgift, konsumisafgift mv.),
hvis de årligt sælger for mere end 10.000 Euro årligt til private kunder i Danmark.
De nationale punktafgifter vil normalt indgå i momsgrundlaget, hvis salget sker fra en dansk leverandør til
en dansk kunde. Dette giver anledning til følgende spørgsmål:
-
Hvis den udenlandske virksomhed anvender OSS-ordningen til afregning af moms, og afregner de
nationale afgifter via en separat registrering, vil den i dette tilfælde skulle indregne de nationale afgifter
i det beregnede momsgrundlag?
Er Skatteministeriet enige i, at den væsentlige forenkling, som OSS repræsenterer for såvel danske som
udenlandske virksomheder ved salg til private, i et vist omfang udvandes for så vidt angår udenlandske
virksomheder?
-
Bygnaf 15, 6100 Haderslev
Telefon 65 93 25 00
www.fdr.dk
[email protected]
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0100.png
-
Er Skatteministeriet bekendt med andre EU-lande, som på lignende måde forsøger at beskytte sine
afgiftsindtægter ved at stille krav om registrering for betaling af landets nationale afgifter?
Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere information og drøftelser.
På FDR
– Foreningens Danske Revisorer’s vegne
Søren Engers Pedersen, momsrådgiver
[email protected],
tlf. 20124399
Bygnaf 15, 6100 Haderslev
Telefon 65 93 25 00
www.fdr.dk
[email protected]
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0101.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] angående j.nr. 2021-
2113
14. oktober 2021
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven (vedrørende forslag til ændring af
momsreglerne om kunstnerisk virksomhed)
Indledningsvis vil vi takke for at vi må afgive høringssvar.
Når vi er glade for at kunne afgive høringssvar, er det også fordi vi desværre har oplevet en manglende
lydhørhed for de udfordringer moms vil give for de titusindvis af forfattere m.fl., som FFS repræsenterer, og
som lovforslaget vil berøre.
Der har været afholdt møder med de relevante myndigheder, indsendt forslag til hvordan man kan
håndtere de problemstillinger en ny lov vil give, på et område som gennem årtier har været momsfritaget,
men det til trods kan vi i det fremsatte forslag, med meget få undtagelser, ikke genkende de forslag som en
samlet branche er fremkommet med.
Vi er meget bekymrede for både effekten af forslaget samt den (for at sige det lige ud) rod og fortvivlelse
det kommer til at skabe hos rettighedshaverne, såfremt lovforslaget gennemføres og vedtages som
forelagt.
Kort sagt: Det er forhastet, og der er en manglende forståelse for områdets aktører og den kompleksitet
som kollektiv forvaltning af rettigheder indeholder.
Grundlæggende er det vores opfattelse at forslaget ikke bør vedtages i den fremlagte form, og hvis
forslaget fremmes, bør det ikke ske med den foreslåede ikrafttrædelsesdato.
I høringssvaret vil vi fokusere på konsekvenser og muligheder/løsningsforslag i forhold vores
aktivitetsområde.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0102.png
1. Om Forfatternes Forvaltningsselskab
Forfatternes Forvaltningsselskab, FFS, er et nyere og mindre forvaltningsselskab for forvaltning af
forfatteres rettigheder på forskellige områder, herunder i relation til offentlig oplæsning, visse former for
brug på nettet mv. På den måde svarer vi til Koda på litteraturens område. Forfatterområdet er generelt, og
også i denne sammenhæng, et økonomisk meget mindre område (lavindtægtsområde), så hvor Koda har en
omsætning på cirka 1.000.000.000,- kr. (1 MIA DKK) omsætter FFS for knap 10.000.000,- kr. (10 MDKK) om
året, svarende til knap 1% af Koda’s omsætning.
Forfatternes Forvaltningsselskab blev stiftet i november 2014. Bag selskabet står stort set alle danske
tekstautorer, uanset om de skriver skønlitteratur, faglitteratur, journalistik, satire eller oversættelser
heraf.
Selskabet er stiftet af Danske Populærautorer (DPA), Danske Dramatikere, Danske Jazz, Beat og
Folkautorer (DJBFA), Danske Skønlitterære Forfattere, Oversætterforbundet, Akademikerne, Dansk
Forfatterforening og Dansk Journalistforbund. Danske Dramatikere er udtrådt af selskabet pr. 1. januar
2019, og selskabet ejes i dag af de øvrige stiftende organisationer.
Samlet repræsenterer vi mere end 70.000 danske tekstautorer.
Vores bestyrelse har pålagt administrationen at anvende maksimalt 20% af de indkomne midler til
administration – resten skal udbetales til rettighedshaverne. Dette korresponderer med hvad der generelt
betragtes som god skik for kollektive forvaltningsselskaber og må betegnes som
best practice
på området.
Det giver mindre end 2 MDKK til lønninger, It, revision, øvrig drift mv. Af den grund har vi ikke et fysisk
kontor – alle medarbejdere arbejder hjemmefra, og med nøje fokus på økonomien har der været balance i
økonomien de seneste tre regnskabsår.
2. Hvem forvalter vi rettigheder for?
Den største del af de tekstautorer som modtager vederlag fra FFS er akademiske eksperter, der udtaler sig i
tv-udsendelser. Det er lønmodtagere som oftest er ansat på et universitet. Meget få af disse er i dag
selvstændige eller har et CVR-nummer til anvendelse i forbindelse med en supplerende erhvervsaktivitet:
Laver de arbejde udenfor deres hovederhverv, aflønnes dette sædvanligvis som almindelig lønindkomst
eller som honorarer som skatteoplyses (B-indkomst).
Forfattere til bøger er den næste gruppe, og denne gruppes økonomi og erhvervsaktivitet er typisk
sammensat af mange indtægtsstrømme: Det er meget få forfattere som kan leve af deres forfatterskab,
hvorfor ”kludetæppeøkonomi” er en nødvendighed for denne gruppe.
Endelig udbetaler vi vederlag til en række arvinger, og for alle ovenstående grupper gælder det at
udbetalingerne sker til rettighedshavere i hele verden, det vil sige i og udenfor Danmark.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0103.png
3. Den økonomiske betydning for FFS
3.1 Udvikling og øgede driftsomkostninger.
Af det fremsendte fremgår det at omkostningerne for branchen forventes at være på 4 MDKK. Det fremgår
ikke nærmere hvorledes dette tal er beregnet.
For FFS vil de nye regler indebære at vi skal videreudvikle på vores it- system. På det foreliggende grundlag
har vores faste it-leverandør skønnet omkostningen for den nødvendige videreudvikling for at vi kan
håndtere honorarudbetaling
og
betaling mod faktura (evt. self-billing) til 350.000,- kr. Dertil kommer
løbende meromkostning til bogføring, momsregnskab mv. Første år alene kommer således til at koste os –
og dermed de tekstautorer, pengene skal tages fra – cirka 450.000,- kr. svarende til mere end 10% af
ovenstående estimat for den økonomiske byrde for branchen som helhed. Henset til at vi er en meget lille
aktør, sammenlignet med andre selskaber, er estimatet på 4 MDKK meget fejlagtigt – det tidobbelte ville
have været et mere korrekt estimat. FFS har ikke foretaget samlede beregninger herfor, men skønnet er
helt åbenbart forkert.
3.2 Negativ moms
Grundet årshjulet for fakturering og udbetalinger vil FFS opleve en udfordring med negativ moms.
Vi fakturerer ofte i en eller to måneder årligt, mens udbetaling af vederlag sker løbende månedligt. Det må
forventes at FFS som nyt momsregistreret selskab starter op med ”kvartalsmoms” i henhold til de
gældende regler. Vi vil forventeligt fakturere i et kvartal, muligvis to kvartaler årligt. Det vil indebære at vi i
2-3 kvartaler årligt vil have negativ moms. Vi har erfaringer fra kolleger i andre brancher (billedkunst og
koncert), hvor der er erfaringer med at udbetaling af negativ moms kan tage meget lang tid, og langtfra er
noget der sker med samme tidsmæssige frekvens som indbetalingerne.
Såfremt forslaget gennemføres,
indstiller
vi, at praksis for udbetaling af negativ moms justeres, således at
udbetalinger gennemføres indenfor få uger efter den periodevise momsangivelse.
I modsat fald skal den økonomiske belastning af likviditeten tillægges den negative økonomiske effekt for
området. Ser man fx på omsætningen for en række af de store kollektive forvaltningsselskaber (Koda,
Gramex, Copydan) er denne omsætning på cirka 3 MIA DKK. Moms af dette vederlag svarer til 750 MDKK.
Såfremt disse selskaber løbende skal finansiere deres udgående moms i måneder hvor der er intet eller
meget lidt fakturering, vil likviditetsbelastningen grundet langsommelig udbetaling af negativ moms
medføre at allerede rentebyrden i sig selv langt overstiger de 4 MDKK, og det årligt.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0104.png
For så vidt angår de tekstautorer, som modtager vederlag via et kollektivt forvaltningsselskab, hvor de som
rettighedshavere er momspligtige i relation hertil, vil en naturlig følge heraf være at de har ret til delvist
momsfradrag. Dette vil være tilfældet for den del af deres indtægter som har en relation til udgifter de har
afholdt i forbindelse med at oppebære de indtægter de modtager via et kollektivt forvaltningsselskab.
Hvordan dette rent praktisk skal håndteres, ses ikke at være oplyst, men for at rettighedshaveren løbende
kan udarbejde et korrekt momsregnskab, er det en forudsætning, at vedkommende selv fakturerer (eller at
der anvendes self-billing), samt at momsbeløbet de facto udbetales til rettighedshaveren. Det kan derfor
ikke undgås at likviditeten for fx FFS udfordres som følge af det fremsatte forslag. Det skal her nævnes at
FFS som kollektivt forvaltningsselskab ikke kan indbetale momsbeløbet på vegne af rettighedshaveren, da
rettighedshaverens mulighed for at udnytte momsfradraget besværliggøres unødigt eller direkte
umuliggøres.
4. Særligt om forfatteres momsregistrering og mulig vægring
Ifølge forslaget skal forfattervirksomhed som sådan fortsat være momsfri. Som nævnt ovenfor vil der i
mange tilfælde foreligge en problemstilling i relation til delvist momsfradrag. Dette stiller særlige krav til
hvorledes Skat rådgiver blandt andet forfattere om hvordan dette rent praktisk skal håndteres.
I FFS kan vi forvente hvert år at komme til at udbetale vederlag personligt til personer i tilfælde hvor
vedkommende i princippet skulle have været momsregistreret. Det står uklart hvem der i så fald står til
ansvar for denne manglende overholdelse af lovgivningen?
Til eksempel:
For vederlagsåret 2020 har vi udbetalt vederlag til en række akademiske eksperter som har deltaget på tv.
Særligt for 2020 gælder det, at en lang række af disse var specialister med viden relateret til Covid-19.
Mange af disse har ikke tidligere modtaget vederlag via kollektive forvaltningsselskaber, men grundet deres
høje aktivitetsniveau i 2020 har vi set tilfælde hvor flere af disse akademiske eksperter modtager vederlag
på 150.000,- - 250.000,- kr.
Vores medieovervågning af deres optræden på tv bygger på stikprøver, og forvaltning af deres rettigheder
på dette område sker på grundlag af en overdragelse af ret til at forvalte visse ophavsrettigheder via deres
fagforening, fx Lægeforeningen, som via deres medlemskab af Akademikerne (AC), lader visse
ophavsrettigheder forvalte af Copydan Verdens tv. Disse midler administreres på dette område af FFS på
vegne af AC, og vi udbetaler vederlag til den enkelte akademiske ekspert.
Det er dog en central pointe at den enkelte akademiske ekspert ikke selvstændigt og aktivt har meldt sig
ind i FFS på samme måde som en komponist har meldt sig ind i Koda. De ved endda sjældent at de har ret
til et vederlag.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0105.png
Vederlaget afregnes til den enkelte rettighedshaver i henhold til lov om kollektiv forvaltning senest d. 30.
september i det efterfølgende år, dvs. i tredje kvartal 2021.
Her er det centralt at fokusere på hvad der i øvrigt kendetegner de rettighedshavere vi udbetaler vederlag
til, som skal lade sig momsregistrere:
Som eksemplet ovenfor beskriver, er over 80% af de rettighedshavere, vi udbetaler vederlag til,
lønmodtagere. Det har de sandsynligvis været stort set hele deres arbejdsliv, og de har sjældent en
interesse i at agere som selvstændig/momsregistreret. Hvis det var tilfældet ville de nok have igangsat en
momspligt erhvervsaktivitet.
Disse rettighedshavere skal således straks (eller med tilbagevirkende kraft?) lade sig momsregistrere når vi
kontakter dem med henblik på udbetaling af vederlag. Med en rimelig indsigt i oprettelse af et selskab fx en
enkeltmandsvirksomhed, kan dette håndteres hurtigt, mens det for stort set alle de rettighedshavere som
FFS udbetaler vederlag til, vil være nyt og meget udfordrende.
Dertil kommer udfordringerne med at få oprettet en bankkonto indenfor rimelig tid. Dette skyldes de
gældende regler for hvidvask, hvorfor oprettelse af en virksomhedskonto i flere tilfælde kan tage mange
uger.
Det er ikke utænkeligt at flere vil modsætte sig at blive momsregistreret, og hvad skal vi så foretage os? I
henhold til lov om kollektiv forvaltning er vi forpligtet til at udbetale vederlaget individuelt, men såfremt en
rettighedshaver, som grundlæggende ser sig selv som lønmodtager, nægter at lade sig momsregistrere, skal
vi så tilbageholde vederlaget, udbetale det med tillagt moms, eller udbetale det som B-indkomst uden
moms?
Og endelig: Hvilket ansvar ifalder vi i henhold til de nye momsregler? Hvis vi ikke udbetaler vederlaget
individuelt, kan vi som ledelse ifalde ansvar i henhold til lov om kollektiv forvaltning, hvorfor vi anser det
som en konkret risiko at vi som ledelse sættes i et urimeligt dilemma mellem to sæt af lovregler,
medmindre denne problemstilling håndteres og undgås via ny lovgivning på momsområdet.
5. Bedriver en ansat forsker ”selvstændig økonomisk virksomhed” når vedkommende går på tv i
forbindelse med hans lønmodtageransættelse?
Det kan diskuteres om personen, som optræder i eksemplet med Covid-19-eksperten ovenfor under punkt
4, ”driver selvstændig økonomisk virksomhed”, som dette defineres s. 14 i lovforslaget.
Realiteten er, at den akademiske ekspert i eksemplet er ansat forsker. Som en del af hans ansættelse skal
han aktivt arbejde for ”videnspredning”, som det blev formuleret i forbindelse med fastsættelse af ny
lovgivning med det formål at indføre den bibliometriske forskningsindikator som performance-målings-
værktøj for alle danske universiteter.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0106.png
Når Covid-19-eksperten optræder på tv gør han sit arbejde i henhold til sit ansættelsesforhold og i henhold
til universitets formål. Som ansat forsker er han som det fremgår underlagt en række retningslinjer, krav og
klare forventninger til hans ageren i og udenfor universitet, herunder aktiv medvirken i medierne ved at
stille hans ekspertise til rådighed.
Det
bestrides
at dette kan indeholdes i begrebet at drive selvstændig økonomisk virksomhed, idet han blot
varetager de funktioner der følger ved at være offentligt ansat forsker. På den baggrund mener vi at de
akademiske eksperter som gruppe af rettighedshavere helt skal undtages for kravet om momsregistrering.
6. Bundgrænse
En række af de problemstillinger som er anført ovenfor kan undgås eller afbødes ved at justere på grænsen
for hvornår man som rettighedshaver er forpligtet til at lade sig momsregistrere.
En bundgrænse på cirka 300.000,- kr. vil være en passende grænse for hvornår pligt til at lade sig
momsregistrere træder ind. Over denne grænse er det vores opfattelse at rettighedshavere der (løbende)
modtager udbetalinger i dette niveau er at betragte som professionelle aktører, hvorfor en pligt til at lade
sig momsregistrere må forventes at være mindre byrdefuld.
Vi fastholder i øvrigt det under punkt 5 anførte i relation til akademiske eksperter.
7. Den økonomiske betydning for den enkelte forfatter
Det fremsatte forslag vil ramme forfatterne unødigt hårdt, og hårdere end i andre EU-lande, hvor
momssatsen på tilsvarende områder er lavere. Det må antages at Skatteministeriet er bekendt med
tilsvarende satser i andre lande vi normalt sammenligner os med, og her ligger de anvendte momssatser på
et ofte betydeligt lavere niveau.
FFS
indstiller,
at man indfører en lavere momssats for kollektiv forvaltning af rettigheder, fx på samme
måde som det kendes fra billedkunstområdet, eller som det kendes fra udlandet, fx Sverige (6%) og Finland
(10%).
Som det fremgår ovenfor vil vi i FFS opleve en markant omkostningsstigning, hvilket er særligt byrdefuldt
for et lille forvaltningsselskab. Disse omkostninger kan kun dækkes ind via de indkomne midler, hvorfor vi
forventer at rettighedshaverne vil opleve at deres vederlag fra FFS vil falde med 6-8% som følge af øgede
driftsomkostninger for at kunne leve op til de nye regler som lovforslaget indebærer. Dette er efter fuld
implementering af nyt system (afskrevet i henhold til gældende regler). Faldet i vederlagsniveauet de første
år det nye system afskrives forventes at være på 12-15%. Heri er indregnet den fordel som
momsfradragsretten giver FFS.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0107.png
En lavere momssats på kollektiv forvaltning af rettigheder vil delvist afbøde denne byrdefulde økonomisk
konsekvens.
Det skal igen pointeres at en væsentlig andel af de rettighedshavere som FFS fordeler vederlag til, nemlig
forfattere indenfor særligt skøn- og børnelitteraturområdet, grundlæggende er økonomisk svært stillet –
der er her tale om et lavindkomstområde. Få forfattere modtager mindre vederlag fra FFS, dvs. i
størrelsesordenen 5-700,- kr. årligt, mens et årligt vederlagsniveau på omkring 10.000-20.000,- kr. er ofte
forekommende. I en forfatters privatøkonomi betyder disse penge meget, hvorfor en reduktion af
vederlaget vil opleves som byrdefuldt.
8. Behov for rådgivning og Skats forpligtelse i forbindelse med samme
Rådgivningsopgaven for området bliver omfattende, og her har Skat en pligt. Det anbefales at Skat opretter
en særlig enhed, fx et særligt kontor med passende ressourcer til at foretage en relevant, brugerorienteret
og udfarende oplysningsindsats. Man skal her huske på, at mange rettighedshavere ikke har valgt at blive
selvstændige – og reelt ikke ønsker det. Her må Skat have en særlig oplysnings- og rådgivningsforpligtelse.
Særligt udfordrende bliver det under punkt 3 anførte om splitmoms som kræver brugervenlig vejledning,
særligt i en form som gør at forfattere har mulighed for at håndtere området på egen hånd, da det vil være
urimeligt byrdefuldt såfremt dette bliver så administrativt kompliceret at det ikke er muligt at håndtere
uden inddragelse af særlig fagkundskab, fx en revisor: Forfattervirksomhed er som nævnt et
lavindkomstområde, hvorfor det her vil stille forfatterne urimeligt dårligt.
9. Afsluttende bemærkninger og forslag til ikrafttrædelsestidspunkt
Som nævnt indledningsvis
indstiller
vi at forslaget ikke nyder fremme, både på baggrund af det ovenfor
skitserede, men også ud fra en realøkonomisk betragtning: For forfattere vil forslaget betyde at flere af
deres rettighedspenge skal bruges på IT og administration. De eneste der tjener på det er statskassen, samt
leverandører til forvaltningsselskaber: It-firmaer, advokater, revisorer.
Endelig anser vi i FFS, forslaget for at være forhastet, hvorfor vi
indstiller,
at ikrafttrædelsestidspunkt: 1.
januar 2025, såfremt forslaget mod vores anbefaling nyder fremme og optages til behandling i Folketinget.
Vi står naturligvis til rådighed, både for en eventuel uddybning af ovenstående, eller for at indgå i en
tættere dialog om at finde praktiserbare løsningsforslag.
Stig von Hielmcrone
Direktør, FFS
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0108.png
København d. 14. oktober 2021
Høringsvar
moms på ophavsretsvederlag - j.nr. 2021-2113
IFPI, der er musikselskabernes brancheorganisation, takker for muligheden for at komme med bemærkninger
til lovforslaget om ændring af momsloven, der bl.a. har til formål at pålægge moms på rettighedsvederlag jf.
lovudkastets §1 nr. 4.
IFPI finder, at lovforslaget ikke er modent til at blive fremsat som lovforslag i Folketinget, da konsekvenserne
er gennemgribende, uoverskuelige og forbundet med væsentlige uafklarede spørgsmål.
Både musikselskaberne og i særdeleshed de kunstnere, der ikke i dag er momsregistrerede og som efter
lovændringens ikrafttræden ikke længere vil være momsfritaget, bliver økonomisk og administrativt belastet
af den ændring, som lovforslaget indebærer.
I praksis får musikselskaberne visse af artisternes rettigheder overdraget mod, at der betales en royalty, når
artisternes musik genererer indtægter til musikselskaberne. Et musiknummer kan generere indtægter på
flere måder, og royaltybetalingen vil derfor ikke altid hidrøre fra f.eks. Spotifyindtægter. Tværtimod vil en
artist i adskillige tilfælde modtage royalty/vederlag fra flere kilder, herunder Gramex, Koda,
musikselskaberne og indirekte gennem Copydan og MPO. Dertil kommer, at en artist ofte vil have stærkt
svingende rettighedsindtægter fra år til år. Det vil derfor være umuligt for musikselskaberne at identificere,
om en artist overstiger en grænse på 50.000 kr.- og derved skal pålægges moms ved udbetaling af royalty.
Af de artister, som musikselskaberne udbetaler royalty til, er ca. 80 % privatpersoner, som ikke i dag er
momsregistrerede. I praksis vil det være administrativt byrdefuldt for musikselskaberne at håndtere en
momspligt på royaltybetalingerne til artister, hvis en del af ansvaret bliver placeret hos musikselskaberne.
Derudover vil det utvivlsomt skabe administrative udfordringer, når momspligtige artister skal begynde at
håndtere moms, hvilket vil udløse et stort behov for rådgiver-/revisorassistance, hvis momsen skal håndteres
korrekt. Dette vil samtidig belaste SKAT’ administrativt, da SKAT har en vejledningspligt over for borgerne.
IFPI savner generelt en dybdegående analyse af konsekvenserne ved lovforslaget og af hvordan en ændret
lovgivning i praksis skal administreres. Det er f.eks. uafklaret, hvordan musikselskaberne skal identificere, om
en artist har overskredet grænsen på 50.000 kr. Hvem har ansvaret? Og hvordan skal det i praksis
administreres? Hvor mange private husstande vil fravælge deres tv-pakker, hvis tv-pakker fordyres som følge
af en momspligt og hvilke økonomiske konsekvenser har det i sidste ende for bl.a. musikselskaberne?
Den danske momssats på 25 % er generelt højere end i de fleste EU-lande. Derudover har mange andre EU-
lande indført lavere momssatser på rettighedsbetalinger. F.eks. er der ingen moms i hverken Norge eller
Island, og både Sverige og Finland har en reduceret momssats på rettighedsvederlag på henholdsvis 6 % og
10 %. Har Skatteministeriet overvejet at indføre en lignende ordning i Danmark f.eks. i form af en lavere
momssats eller reduceret momsgrundlag samt en højere bundgrænse end 50.000 kr?
Endelig skal det nævnes, at forslaget ikke forklarer, hvorfor forslaget er nødvendigt for at overholde
Danmarks EU-retlige forpligtelser. IFPI mener, at man bør undgå at tage forhastede beslutninger ved at
foretage en lovimplementering, der i høj grad savner en dybdegående konsekvensanalyse.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0109.png
IFPI foreslår derfor følgende:
At der afsættes mere tid til at analysere lovforslagets konsekvenser.
At man undersøger mulighederne for at implementere en lavere momssats end 25 % og højere
bundgrænse end 50.000 kr.
At man nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra SKAT og et bredt udsnit af
repræsentanter fra henholdsvis distributører, forvaltningsorganisationer og rettighedshavere.
IFPI bakker herudover op om de bemærkninger, som er afgivet af Gramex, Koda og Copydan AV-
foreningerne.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis ministeriet måtte ønske uddybning af ovennævnte bemærkninger.
På vegne af IFPI Danmark
Lasse Lindholm
Lasse Lindholm
| Direktør for kommunikation og public affairs
IFPI Danmark | Bredgade 75, 1. sal | 1260 København K | CVR: 82 51 87 11
M: +45 26 23 38 33 | E: [email protected] | W: www.ifpi.dk | T:
twitter/ifpiDK
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0110.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
15. oktober 2021
Høringssvar til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre
love (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms,
momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af
momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders
registrering for visse punktafgifter m.v.)
Skatteministeriet har den 17. september 2021 fremsendt ovenstående udkast til
forslag til lov i høring.
FSR
danske revisorer har gennemgået udkastet og vi har følgende bemærkninger:
§ 1, nr. 3:
”I
§ 13, stk. 1, nr. 3, indsættes efter 1. pkt. »Fritaget er endvidere privattimer giver af
undervisere på skole- eller universitetsniveau« og i 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres
»Fritagelsen omfatter dog ikke« til: »Fritagelsen i 1. pkt. omfatter ikke«.”
Vi finder det positivt, at momsloven tilpasses i overensstemmelse med ordlyden i
Momssystemdirektivet.
Vi hæfter os ved, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at Danmark i
momsloven har implementeret betingelsen i Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1,
litra i om, at undervisningen skal præsteres af offentligretlige organer eller andre
organer, der er anerkendt af medlemsstaten, og som har tilsvarende formål.
Implementeringen er sket ved at indføre en begrænsning af fritagelsen. Begrænsningen
består i, at kursusvirksomhed primært rettet mod erhvervsdrivende, når denne
kursusvirksomhed drives med gevinst for øje, ikke er omfattet af fritagelsen. Vi mener
ikke at den danske begrænsning er tilsvarende direktivets, hverken i forståelse eller i
gældende praksis.
Det foreslåede nye 2. pkt. til bestemmelsen, som er en implementering af
Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra j, momsfritager privattimer givet af
undervisere på skole- eller universitetsniveau. Denne momsfritagelse gælder alle, der
giver privattimerne, og er således ikke begrænset til, at de personer, der giver
privattimer, skal være offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af
medlemsstaten.
FSR
danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0111.png
Det er vores opfattelse, at denne forskel i begrænsningen af fritagelsen for hhv.
offentligretlige organer eller andre lignende organer i 1. pkt. og private undervisere i 2.
pkt. bør præciseres yderligere i bemærkningerne med henblik på at skabe klarhed over,
hvori forskellen ligger.
Vi hæfter os herefter ved, at der i bemærkningerne henvises til EU-Domstolens
afgørelse i sag C-449/17. I den forbindelse anføres det, at EU-dommen ændrer dansk
praksis for momsfritagelsen for nogle udbydere af undervisning. Der henvises konkret til
SKM2021.121.VLR, som omhandler momsfritagelse for private motionscentres ydelser
til private i form af undervisning i legemsøvelser, hvor ydelserne indeholder et
væsentligt element af undervisning. Skatteministeriet anfører i bemærkningerne, at EU-
dommen vil medføre en praksisændring som medfører en indsnævring i
momsfritagelsen og dermed en praksisændring som medfører, at nogle udbydere af
undervisning går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig
undervisning, idet undervisningen ikke længere anses for ”skoleundervisning”.
Det er vores opfattelse, at såfremt Skatteministeriet mener, at EU-dommen medfører en
praksisændring i Danmark, skal ændringen ske ved en lovændring og kan altså ikke
lovmedholdeligt ske ved, at Skattestyrelsen udsteder et styresignal. Dette skyldes
særligt, at det af forarbejderne til momsloven af 1994, der implementerede 6.
momsdirektiv, tydeligt fremgår af lovforarbejderne, at
”aftenskoleundervisning o.lign. vil
være afgiftsfritaget i somme omfang som hidtil”
samt at den ændrede formulering, hvor
undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og
maskinskrivning udgår af lovbestemmelsens tekst ikke vil have betydning for den
fortsatte afgiftsfritagelse. Yderligere fremgår det af lovbemærkningerne:
Ӯndringen
berører således alene kursusvirksomhed, der primært retter sig imod erhvervslivet og
det offentlige o.lign.”
Samtidig fremgår det ikke af lovforarbejderne eller af Den juridiske vejledning, hvor det
er nævnt, at Skattestyrelsen har endt deres overvejelse af C-449/17’s
betydning for
dansk praksis og i hvilket omfang man evt. mener at denne ændrer ved gældende
praksis.
FSR
Danske Revisorer skal i den forbindelse påpege, at C-449/17 vedrører moms af
køreundervisning, hvor der allerede sondres i Danmark mellem de forskellige kategorier
af kørekort som undervisningen vedrører.
Vi imødeser derfor, at en evt. ændring af dansk praksis, som Skatteministeriet finder
nødvendig, gennemføres ved lov og med fremadrettet virkning.
§ 1, nr. 4:
”I
§ 13 stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.: »Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse
af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser
vedrørende disse rettigheder.«”
Vi forholder os tvivlende til Skatteministeriets tilkendegivelser i både lovforslagets
almindelige bemærkninger samt de specifikke bemærkninger til bestemmelsen.
Frem til vedtagelsen af lov nr. 204 af 10. maj 1978 var kun salg af varer og visse
ydelser omfattet af momspligten. Kunstnerisk virksomhed var ikke nævnt som en
Side 2
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0112.png
momspligtig ydelse. Lov nr. 204 ændrede momsloven mere radikalt, og alle varer og
ydelser blev momspligtige, medmindre de specifikt var nævnt som en undtagelse. Efter
§ 2, stk. 1, litra l) var forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk
virksomhed nævnt som en undtagelse og momsfritaget i lov nr. 204.
Den nuværende momslov har præcis samme formulering, og bestemmelsen er uændret
gennem de mere end 43 år, der nu er gået.
Det fremgår af lovforslaget bag lov nr. 204, at afgiftsfritagelserne svarer til de gældende
regler. Da kunstnerisk virksomhed som nævnt også var fuldt ud momsfritaget inden lov
nr. 204, har kunstnerisk virksomhed være momsfritaget i sit hele.
Lov nr. 204 var baseret på EF’s 6. momsdirektiv (direktiv 388/1977). Efter artikel 28,
stk. 3, litra B, kan medlemsstaterne fortsat fritage de transaktioner, der er opregnet i
direktivets bilag F, på de i medlemsstaten gældende betingelser.
I 6. momsdirektivs bilag F, punkt 2, gælder artikel 28, stk. 3, litra B for:
”Tjenesteydelser præsteret af forfattere, kunstnere herunder udøvende
kunstnere,
advokater og andre personer i liberale erhverv bortset fra lægegerningen og dertil
knyttede erhverv, såfremt det ikke drejer sig om de tjenesteydelser, der er anført i bilag
B til Rådets andet direktiv af 11. april 1967”
I bilag B til Rådets andet direktiv af 11. april 1967 fremgik:
”Overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse
af
licenser vedrørende disse rettigheder”
Formålet med denne lille historiske gennemgang af momsfritagelsesbestemmelsen er
at tydeliggøre, at kunstnerisk virksomhed altid har været momsfritaget i sin helhed i
Danmark. Selv da loven blev ændret i 1978
på grund af EF’s 6. momsdirektiv, hvor
fritagelsen er hjemlet i en såkaldt standstill bestemmelse (artikel 28, stk. 3, litra B),
blev det fundet unødvendigt at præcisere i lovforslaget, at momsfritagelsen for
kunstnerisk virksomhed ikke gjaldt for
”overdragelse
af patenter, varemærker og
lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.”,
til
trods for at det var offentligt kendt på dette tidspunkt. Tværtimod bliver det
understreget, at momsfritagelsen videreføres uændret.
Det er på den baggrund efter vores opfattelse ikke et udtryk for Skatteforvaltningens
mangel på direktivkonform fortolkning, at kunstneres rettighedsbeløb har været
momsfritaget. Folketinget har tidligere vedtaget, at sådan skal det være.
Man naturligvis overveje, om kunstneres rettighedsbeløb igennem de seneste 43 år
reelt ikke har kunnet momsfritages, og at den danske momsfritagelse har været for
bred. Er en kunstners rettighedsbeløb reelt omfattet af begrebet
”overdragelse
af
patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende
disse rettigheder”?
EF-Domstolen afsagde i 1991 dom i en sag, som kommissionen havde anlagt mod
Spanien, sag C-35/90. Sagen var anlagt, fordi Spanien havde momsfritaget kunstnerisk
Side 3
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0113.png
virksomhed ved sin indtræden i EF, men efterfølgende gjort det momspligtigt, for senere
igen at momsfritage kunstnerisk virksomhed.
Af dommen præmis 1 fremgår det, at det i dommen skal vurderes, om Spanien har
tilsidesat sine forpligtelser ved
”at indrømme fritagelse for merværdiafgift ved levering
af tjenesteydelser, som
eventuelt mod betaling af ophavsretsafgifter
foretages af
billedhuggere, forfattere, litterære medarbejdere, grafikere og fotografer ved aviser og
tidsskrifter, komponister, forfattere af teaterstykker og forfattere som udarbejder og
bearbejder manuskripter, handling og drejebøger til audiovisuelle
værker” (vores
markering).
Af præmis 3, 2. punktum i dommen fremgår følgende:
”Kommissionen har indledningsvis gjort gældende, at medlemsstaternes mulighed for i
en overgangsperiode fortsat at fritage visse ydelser, herunder de i sagen omhandlede
[…]”
(vores markering)
Det væsentlige i dette er, at Spanien ser ud til også at have momsfritaget kunstneres
rettighedsbeløb, og det er ikke dette, kommissionen fører sag imod. Sagen drejer sig
udelukkende om, hvorvidt sådanne beløb kan gøres momsfrie igen, når de efter et
lands indtræden i EF af landet var gjort momspligtige.
Skatteministeriet nævner ikke dommen i lovforslaget.
Vi noterer os, at Skatteministeriet i stedet henviser til generaladvokatens udtalelse i sag
C-134/97, Victoria Film som primær årsag til nærværende lovforslag. Vi kan dog også
konstatere, at kilden er en sag, der aldrig kom dom i, og det derfor er uafklaret, om
domstolen ville være enig med generaladvokaten.
EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UCMR
ADA, kan i sig selv ikke begrunde en
ændring i momsfritagelsen for kunstnerens rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter, da den
handler om rettighedsorganisationen og det konkluderes, at disse handler i eget navn,
men for fremmed regning. Dermed kan de benytte en momsfritagelse, hvis den
underliggende ydelse i sig selv er momsfritaget.
Vi opfordrer på den baggrund kraftigt Skatteministeriet til at genoverveje, om det er
uomtvisteligt, at kunstneres rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan
være momsfritaget. Hvis vi fortolker forkert nu og indfører momspligt, kan vi ikke gå
tilbage og senere genindføre en momsfritagelse.
Det vores opfattelse, at dette punkt i lovforslaget burde tages ud, og afvente en dybere
analyse af den omkringliggende ophavsretslovgivning og eventuelt en drøftelse med EU-
kommissionen
hvis Danmark da ikke vil indtage den samme position som gennem de
seneste 43 år. Dette særligt med tanke på den administrative kompleksitet og det lave
provenu, som forslaget antages at medføre.
Hvis lovforslaget vedtages i den fremsatte form indskrænkes den gældende
momsfritagelse for kunstnerisk virksomhed i Danmark i betydelig grad uden at dette
direkte følger af EU-retten.
Side 4
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0114.png
Derimod følger det af fast dansk praksis, der bl.a. kan udledes af Told- og
Skattestyrelsens afgørelse TfS 1998, 14 og Landsskatterettens kendelse TfS 1998,
796, som omhandler forlags ophavsretsindtægter fra ophavsretsorganisationer, at de
pågældende ophavsretsindtægter falder udenfor momslovens anvendelsesområde, idet
der efter den daværende Told- og Skattestyrelse samt Landsskatteretten ikke er tale
om levering mod vederlag.
Herudover bemærker vi, at den foreslåede ordning alene omfatter kunstnere, der udgør
afgiftspligtige personer i momsmæssig forstand.
Jf. EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UCMR
ADA, præmis 51 samt
bemærkningerne til lovforslagets s. 14 er det vores opfattelse at lovforslaget indebærer,
at hvis en udøvende kunstner er omfattet af momsreglerne, fordi kunstneren som
selvstændig erhvervsdrivende eller som honorarmodtager driver økonomisk virksomhed
i form af kunstnerisk virksomhed, så skal kunstnere som udgangspunkt betale moms af
royalties, som løbende udbetales til kunstneren i forbindelse med, at kunstneren sælger
sin brugsret til de ophavsrettigheder, som kunstneren har i forhold til sine kunstneriske
ydelser, f.eks. film- eller musikværker.
Hvis kunstneren i forhold til sine ophavsrettigheder, herunder løbende udbetaling af
royalties, derimod enten er lønmodtager eller ikke er registreringspligtig efter
momslovens § 47, stk. 1, er kunstneren ikke omfattet af momsreglerne og kunstneren
skal derfor ikke afregne moms af modtagne royalties.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at det således alene vil være kunstnere,
der momsregistreres, der vil blive påvirket af forslaget. Forslaget vil derfor ikke påvirke
kunstnere, der samlet har afgiftspligtige leveringer hidrørende fra meddelelse af licens
vedrørende ophavsrettigheder m.v. og andre afgiftspligtige aktiviteter for mindre end
DKK 50.000 årligt.
Det er vores opfattelse, at bemærkningerne til lovforslaget er uklare i forhold til
afgrænsningen af de kunstnere, som ikke bliver påvirket af forslaget.
I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligtig person, f.eks. fordi kunstneren ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed ved oppebæring af indtægter fra
ophavsrettigheder eller anses som lønmodtager, vil kunstneren, jf. bemærkningerne til
lovforslaget, ikke blive påvirket af forslaget.
Som et eksempel på en situation, hvor en kunstner ikke vil blive påvirket af forslaget,
nævnes i bemærkningerne en kunstner (f.eks. en skuespiller), som via kontrakt ikke har
mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvisninger af værker, men alene har en
kontraktbaseret ret til yderligere vederlag for dennes arbejdsindsats i forbindelse med
genudsendelser af film i tv og i lignende situationer.
Måtte der efterfølgende opstå en mulighed for kunstneren for at nægte fremvisning,
f.eks. fordi den kontraktbasererede ret er tidsbegrænset, vil en evt. forlængelse af
kontraktvilkårene, hvorefter der på ny meddeles licens til rettighederne, kunne udgøre
selvstændig økonomisk virksomhed. Rettighedsvederlaget kan i forbindelse med
forlængelse af kontraktvilkårene dermed blive momspligtigt.
Side 5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0115.png
Intellektuelle rettigheder er ofte beskyttet i en længere periode og rettighederne kan gå
i arv. En arving af ophavsrettigheder, hvor der sker meddelelse af ikkeeksklusive
licenser, der giver tilladelse til at overføre kunstneriske værker til almenheden, vil
ligeledes kunne anses som afgiftspligtig person
Vi læser lovforslaget sådan, at lønmodtagere ikke bliver berørt af lovforslaget. Derfor
skal lønmodtagere ikke momsregistreres og opkræve moms af rettighedsvederlagene
uanset rettighedsvederlagenes størrelse.
Hvis en kunstner er honorarmodtager, er udgangspunktet efter momsreglerne, at man
anses for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed og derfor som udgangspunkt er
omfattet af momsreglerne. Det er således ”aflønningsmetoden”, som er afgørende i
forhold til momsreglerne (lønmodtager vs. honorarmodtager).
Når en kunstner modtager honorar for en opgave, er kunstneren derfor som
udgangspunkt omfattet af momsreglerne, men da honoraret for de kunstneriske ydelser
er momsfritaget, skal kunstneren ikke momsregistreres og betale moms af honoraret.
Derimod kan kunstneren blive momspligtig af de løbende udbetalinger af
rettighedsvederlag, dog alene hvis kunstneren har mulighed for at nægte at give
samtykke til brug af værket/den kunstneriske ydelse. Det betyder, at hvis de årlige
udbetalinger (indenfor en 12-måneders periode) af rettighedsvederlag overstiger DKK
50.000, skal kunstneren momsregistreres og betale moms af vederlagene.
Vi hæfter os herefter ved at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at hvis
kunstneren (som har modtaget honorar for sin kunstneriske ydelse) har indgået en
kontrakt, hvorefter kunstneren ikke har mulighed for at give tilladelse til eller nægte
fremvisning af værker, så vil udbetaling af yderligere vederlag ikke blive anset for at
være indtægter fra ophavsrettigheder (som fremadrettet bliver momspligtige).
Vederlaget vil derimod skulle anses som yderligere vederlag for den pågældendes
arbejdsindsats i forbindelse med genudsendelser af film i tv
dvs. en del af betalingen
for det udførte kunstneriske arbejde, der er momsfritaget som kunstnerisk ydelse.
Efter vores opfattelse betyder dette at det vil være det faktiske indhold af de kontrakter,
som fx kunstnerne indgår i forbindelse med deres udførte arbejde, som derfor vil være
afgørende for, om kunstnerne skal betale moms af de yderligere vederlag, de måtte
opnå i forbindelse med fremvisning m.v. af værker.
Hvis denne opfattelse er korrekt, vil det stille store krav til såvel kunstnerne, kollektive
forvaltningsorganisationer, rådgivere samt skattemyndighederne, idet alle kontrakter
skal gennemgås individuelt i forhold til at fastslå, om vederlaget er omfattet af
lovforslaget og dermed hvorvidt vederlaget er momspligtigt eller ej.
VI efterlyser derfor, hvis Skatteministeriet fastholder forslaget til lovændringen trods
den tvivl, der er om nødvendigheden heraf jf. ovenstående, en klarere beskrivelse af,
hvornår en kontrakt konkret medfører, at udbetaling af yderligere vederlag skal anses
som betaling for overdragelse af rettigheder (som er momspligtig) eller hvornår der er
tale om yderligere vederlag for kunstnerens arbejdsindsats (dvs. betaling for den
oprindelige kunstneriske ydelse, som er momsfri).
Side 6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0116.png
Vi har noteret os, at det foreslås at skærpelsen af momsfritagelsen for kunstnerisk
virksomhed først har virkning fra den 1. januar 2023. Det er vores vurdering, at dette
ikrafttrædelsestidspunkt er hensigtsmæssigt, idet skærpelsen af momsfritagelsen for
kunstnerisk virksomhed vurderes at have store administrative konsekvenser for de
udøvende kunstnere og disse arvinger samt for de kollektive forvaltningsorganisationer.
Det er dog vores opfattelse, at der samlet set er så store tvivlsspørgsmål vedrørende
ændringen, at den bør tages ud af det foreliggende lovforslag som følge af de mange
uafklarede forhold, herunder hvorvidt dansk praksis kan anses for at være i strid med
EU’s momsdirektiver.
§ 1, nr. 20:
Ӥ
70, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Virksomheden kan ved levering af brugte varer
m.v., jf. stk. 1, vælge at opgøre afgiftsgrundlaget for alle eller visse af sine leveringer,
bortset fra levering af brugte personmotorkøretøjer, under ét for afgiftsperioden.
Anvendes 1. pkt., udgør afgiftsrundlaget 80 pct. af forskellen mellem værdien af de i
perioden foretagne køb og salg. Overstiger værdien af køb værdien af salg i en periode,
kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende
periode.«”
Vi har noteret os, at der er tale om en mulighed og ikke en pligt for videreforhandlere af
brugte varer at kunne anvende samlerordningen på alle salg i stedet for at anvende den
individuelle metode.
Vi anser på denne baggrund forslaget for at indebære en lempelse af momsreglerne i
forbindelse med salg af brugte varer. Vi har ikke yderligere bemærkninger til dette
punkt af lovforslaget.
§§ 2-11:
Lovforslaget vil med bestemmelserne sikre at udenlandske virksomheder, der ved
fjernsalg sælger varer, der er pålagt national punktafgift sidestilles med danske
forhandlere, også når den udenlandske virksomhed er registeret i OSS.
Vi ser positivt på at man ved bestemmelsen i videst muligt omfang søger at sidestille
danske og udenlandske leverandører, således at de mange og høje danske
punktafgifter ikke bliver et konkurrenceparameter til skade for de danske forhandlere.
Ligeledes mener vi, det er hensigtsmæssigt, at man fra Skatteministeriets side ønsker
at sidestille opkrævningen og betalingen af punktafgifter mellem danske og
udenlandske forhandlere, sådan at det ikke er overladt til den enkelte forbruger at
angive og indbetale afgifter.
Vi vil dog gerne i denne forbindelse fremhæve, at bundgrænsen for registrering for
punktafgifter, som findes i batteriafgiftsloven, cfc-afgiftsloven, emballageafgiftsloven,
forbrugsafgiftsloven, konsum-isafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven,
opløsningsmiddelafgiftsloven og pvc-afgiftsloven, med fordel også kan indføres i de
øvrige afgiftslove, da mindre forhandlere og importører har en betydelig administration
med at afgrænse det afgiftspligtige vareområde, samt beregne og angive, evt. nul-
angive, små eller enkeltstående indkøb fra udlandet.
Side 7
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0117.png
Det er vores opfattelse at dette også i højere grad vil sidestille mindre danske
forhandlere med udenlandske leverandører, da udenlandske leverandører med
enkeltstående eller lejlighedsvise leverancer til Danmark formodes ikke at have
kendskab til de nationale afgifter, og således kan overse en registreringspligt.
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Andreas Munk Hansen
Chefkonsulent
Side 8
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0118.png
Fremsendt den 15. oktober 2021 pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected]
Gramex’ høringssvar
vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven m.fl., j.nr. 2021-
2113
Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige
andre love i høring hos Gramex.
Gramex takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.
Gramex’ høringssvar vil
fokusere på begrænsningen af momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4 i relation til anvendelsen af udgivne lydoptagelser i radio- og fjernsynsudsendelser
og ved anden offentlig fremførelse:
I § 13, stk. 1, nr. 7 indsættes som 2. pkt.:
”Fritagelsen omfatter dog ikke
overdragelse af patenter,
varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.”
Gramex’ høringssvar er disponeret således:
Overordnet konklusion og anbefaling
Kort om Gramex og kollektiv forvaltning
Er rettighedshaverne i relation til rettighedsbetalingen fra Gramex, jf. ophavsretslovens § 68, en
afgiftspligtig person?
De administrative og økonomiske konsekvenser for Gramex, staten og rettighedshaverne
De administrative og økonomiske konsekvenser for brugerne af udgivet musik
Ikrafttræden
Afsluttende bemærkninger
Overordnet konklusion og anbefaling
Gramex
i)
opkræver vederlag hos musikbrugere for brug af udgivne lydoptagelser, og
ii)
udbetaler vederlag
til rettighedshaverne (de udøvende kunstnere og pladeselskaberne) for brugen af udgivne lydoptagelser, jf.
ophavsretslovens § 68. Det er relevant at overveje om begge disse transaktioner vil være en momspligtig
transaktion og konsekvenserne heraf.
Ad
i)
Lovforslaget vil for det første betyde, at de vederlag, som Gramex i dag opkræver hos musikbrugerne
(kommercielle såvel som ikke-kommercielle broadcastere, restauranter, detailhandlen, behandlere,
fitnesscentre med videre), vil blive pålagt moms. For de ikke-momsregistrerede kunder vil det betyde, at
vederlaget til Gramex vil blive 25 % dyrere for musikbrugeren i de tilfælde, hvor musikbrugeren ikke kan
overvælte udgiften til moms til forbrugeren/slutbrugeren, mens det for de momsregistrerede kan betyde,
at udgiften i et vist omfang overvæltes på forbrugeren med risiko for mindre efterspørgsel efter
rettighedsbelagt indhold.
Ad
ii)
Lovforslaget forholder sig ikke eksplicit til, hvorvidt vederlagsbetalingen fra Gramex til
rettighedshaverne for brug af udgivne lydoptagelser, jf. tvangslicensen i ophavsretslovens § 68, skal
pålægges moms eller ej. Det
er Gramex’ vurdering, at
vederlagsbetalingen mellem Gramex og den enkelte
1
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
rettighedshaver ikke skal pålægges moms, og det er afgørende for Gramex, at der bringes klarhed herom i
lovbemærkningerne.
Lovforslaget vil, såfremt det vedtages, med ét slag og en enkelt sætning ændre en praksis, som har
eksisteret i mere end halvtreds år i Danmark. Det vil ændre grundlæggende økonomiske strukturer og
forudsætninger, administrative processer hos både rettighedshavere, forvaltningsorganisationer, hos
Skattestyrelsen og hos brugerne af udgivet musik. Lovforslaget forholder sig ikke til, hvordan de kollektive
forvaltningsorganisationer og rettighedshavere i praksis skal sikre, at der pålægges og indberettes korrekt
moms.
Endelig medfører lovforslaget en række konsekvenser (administrative såvel som økonomiske), som ikke i
tilstrækkelig grad er belyst i lovbemærkningerne, eller som er disproportionale i forhold til det provenu,
som staten forventer at få, herunder i forhold til ikke-kommerciel radio, øvrige momsfritagne brancher og
den danske rettighedsmodel. Gramex opfordrer til, at der bliver foretaget en dybdegående 360 graders
analyse af lovforslagets indvirkning på efterspørgslen af rettigheder, herunder udgivet musik, og dermed
hvilke afledte økonomiske konsekvenser lovforslaget må forventes at få for bl.a. udøvende kunstnere og
pladeselskabernes rettighedsindtægter mv.
Gramex opfordrer endvidere Skatteministeriet til følgende:
At det præciseres i lovbemærkningerne, at rettighedsbetalingen fra Gramex til rettighedshaverne,
jf. ophavsretslovens § 68, ikke er en afgiftspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, som skal
pålægges moms
At der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Skattestyrelsen og et bredt udsnit af
repræsentanter for henholdsvis distributører, forvaltningsorganisationer, rettighedshavere og
brugere af musik (Gramex stiller sig gerne til rådighed for dette arbejde), som kan komme med
forslag til, hvordan EU-direktivet kan implementeres og blive administreret i dansk ret, herunder:
o
Indhentelse af erfaring fra andre lande om, hvordan disse lande håndterer momspligt og
momsafregning, og hvordan man evt. kan sammensætte en højere omsætningsgrænse for
registreringspligt med en lavere momssats. Den normale registreringsgrænse på kr. 50.000
er fraveget i forhold til kunstneres førstegangssalg af kunstværker (kr. 300.000) og en
lignende model kunne overvejes.
o
Mulighed for, at forvaltningsselskaberne afregner den moms, som rettighedsbetalingen fra
Gramex til rettighedshaverne måtte blive pålagt, til Skattestyrelsen med henblik på at sikre
korrekt og rettidig afregning af moms
o
Tillempede regler for brug af afregningsbilag for kollektive forvaltningsorganisationer
o
Indførelsen af et register, hvor det er muligt for de kollektive forvaltningsorganisationer at
kontrollere om en rettighedshaver (cpr.nr.) er momsregistreret eller ej
o
Indberetning af moms årligt uanset størrelsen af de afgiftspligtige leverancer
o
At arvinger fritages for momspligt. Arvingerne har ikke selv udført den kreative indsats,
som ligger til grund for vederlagskravet, som er gået i arv; der er ikke udført økonomisk
aktivitet i momslovens forstand
o
Præcisering og
uddybning af Gramex’ ansvar og pligter ved udbetaling af vederlag til
rettighedshaverne og pålæggelse af moms, således at det vil være klart og administrativt
enkelt at tilrettelægge en procedure for pålæggelse af moms ved udbetaling af vederlag i
overensstemmelse med momsloven
2
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0120.png
At der indsættes en bemyndigelse i loven, således at det er skatteministeren, der fastsætter
ikrafttrædelsesdatoen for lovforslagets § 1, stk. 4, dog tidligst den 1. januar 2023. Herved bliver der
tid til at gennemføre ovennævnte initiativer.
Der er efter Gramex’ opfattelse tid til at få foretaget ovennævnte analyser og undersøgelser; EU-
kommissionen har ikke anmodet Danmark om at ændre den danske momslovgivning, og den danske praksis
har ikke et grænseoverskridende element, som i betydelig grad påvirker konkurrencen EU-landene i
mellem.
Kort om Gramex og kollektiv forvaltning
Gramex blev stiftet i 1963 og forvalter retten til vederlag for den offentlige fremførelse af udgivne
lydindspilninger på vegne af udøvende kunstnere og musikproducenter (musikselskaber), jf. tvangslicensen
i ophavsretslovens § 68. Tvangslicensen indebærer, at musikbrugerne uden forudgående tilladelse kan
anvende beskyttet indspillet musik mod betaling af vederlag til Gramex.
Gramex har med koncessionsgodkendelsen fra Kulturministeriet et legalt monopol til at indhente betaling
og forvalte de områder, som er omfattet af ophavsretslovens § 68.
Gramex opkræver vederlag på vegne af danske og udenlandske rettighedshavere hos musikbrugerne for
brug af indspillet beskyttet musik. Gramex forestår selv opkrævning af vederlag på en række områder,
særligt radio- og tv-området, mens opkrævning for den offentlige fremførelse af den udgivne musik, der
foregår fx i butikker, restauranter, barer og fitnesscentre mv., foretages af Koda på vegne af Koda og
Gramex.
Gramex har i 2020 registreret 39.503 rettighedshavere (udøvende kunstnere og musikproducenter) som
medlemmer af Gramex. Medlemmerne af Gramex fordeler sig med 3.609 medlemmer som
musikproducenter og 35.894 som udøvende kunstnere. Derudover er der registreret 74.963 medlemmer af
udenlandske organisationer, som Gramex har indgået repræsentationsaftaler med.
1
Kollektiv forvaltning i henhold til en tvangslicens adskiller sig på en række centrale punkter fra kollektiv
forvaltning i henhold til en aftalelicens og individuelle aftaler. Ophavsretslovens § 68 er en særlig
indskrænkning i de udøvende kunstneres og pladeproducenternes enerettigheder, jf. ophavsretslovens §§
65 og 66. Der er tale om en tvangslicens, hvor der ikke sker en overdragelse af rettigheder fra den enkelte
rettighedshaver til Gramex.
Rettighedshavernes økonomi kan
beskrives som en ”kludetæppe-økonomi”,
der består af en række
forskellige indkomstkilder. En typisk rettighedshaver, som har medvirket på indspilningen af et
musiknummer, vil modtage vederlag fra Gramex, og i mange tilfælde også fra Koda og Copydan-
organisationerne samt royalties i henhold til overenskomster og individuelle aftaler. Dertil kommer, at
vedkommende også vil modtage løn/honorar for sin arbejdsindsats, når vedkommende medvirker på
indspilningen som artist eller musiker, og når vedkommende spiller koncerter mv. Disse kilder er i dag for
langt de flestes vedkommende indkomstskattepligtig, men de vil blive pålagt moms, hvis lovforslaget
vedtages (undtagen løn, honorar).
Ophavsrettigheder kan gå i arv.
Det betyder for Gramex’ vedkommende, at retten til at modtage vederlag
fra Gramex kan gå i arv, og det vil således være arvingerne, som indtræder i vederlagsretten, og vil modtage
1
Gennemsigtighedsrapport for året 2020 (kan tilgås via dette link: https://gramex.dk/wp-
content/uploads/2021/04/GF21_Gennemsigtighedsrapport-2020.pdf)
3
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0121.png
vederlag fra Gramex. For manges vedkommende kan det være den afdøde rettighedshavers ægtefælle eller
barn/børn, som for de flestes vedkommende ikke selv driver kunstnerisk virksomhed eller anden
momspligtig virksomhed, men som vil blive pålagt en momspligt, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Det bør
præciseres i lovbemærkningerne, at arvinger, som ikke udfører økonomisk aktivitet i momslovens forstand,
ikke skal have pålagt moms på ophavsretlige vederlagskrav, som er gået i arv til dem.
Er rettighedshaverne i relation til vederlag, jf. ophavsretslovens § 68, en afgiftspligtig
person?
Ordlyden af lovforslaget er ”Fritagelsen
omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og
lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.”
Spørgsmålet er, om udbetalingen af rettighedspenge fra Gramex til den enkelte rettighedshaver omfattes
af første led “overdragelse
af [..] lignende
rettigheder”
eller af andet led “…
meddelelse af licenser
vedrørende disse rettigheder”
eller slet ikke omfattes af
lovforslaget om begrænsningen af
momsfritagelsen, og derfor fortsat vil være momsfritaget, hvis lovforslaget vedtages.
De særlige forhold, som gør sig gældende for Gramex, bliver ikke eksplicit berørt i høringsudkastet.
Som nævnt ovenfor er tvangslicensen i ophavsretslovens § 68 en særlig indskrænkning i de udøvende
kunstneres og pladeproducenternes enerettigheder, jf. ophavsretslovens §§ 65 og 66. Gramex kan
fremhæve følgende forhold, som kendetegner en tvangslicens, og som adskiller en tvangslicens fra kollektiv
forvaltning i henhold til en aftalelicens og individuelle aftaler:
Musikbrugerne kan anvende beskyttet indspillet musik uden forudgående tilladelse til Gramex mod
betaling af vederlag, jf. ophavsretslovens § 68
Rettighedshaverne skal ikke samtykke/meddele licens til brug af beskyttet indspillet musik
Rettighedshaverne kan ikke modsætte sig (nedlægge forbud mod) musikbrugernes brug af deres
udgivelser
Rettighedshaverne er forhindret i at indgå individuelle aftaler med musikbrugerne
Gramex opkræver vederlag for brug af beskyttet indspillet musik, uanset om man er medlem af
Gramex eller ej, og rettighedshaverne har ret til vederlag uanset om man er medlem af Gramex
eller ej
Gramex fastsætter vederlaget med udgangspunkt i Ophavsretslicensnævnets praksis og med
inddragelse af en lang række kriterier, som f.eks. musikbrugerens omsætning, musikprocent
(mængden af indspillet musik i forhold til den samlede udsendelsestid) og antallet af faktiske
lyttere og seere
Gramex beregner og fordeler de vederlag, som Gramex modtager fra musikbrugerne, efter en
fordelingspolitik vedtaget på generalforsamlingen i Gramex
På grund af disse særlige kendetegn ved en tvangslicens er det
Gramex’ forståelse af
ordlyden af
lovforslaget, at udbetalingen af rettighedsvederlag fra Gramex til rettighedshaveren
ikke
skal pålægges
moms, da der ikke er tale om en overdragelse eller meddelelse af licens fra rettighedshaveren til Gramex,
og dermed ikke tale om en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4.
Denne forståelse støttes af lovbemærkningerne i lovudkastet.
Det fremgår nemlig af lovbemærkninger (side 14, sidste afsnit), at der ikke er tale om en momspligtig
person, hvis en rettighedshaver ”ikke
har mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvisninger af
værker, men alene har en kontraktbaseret ret til yderligere vederlag.”
4
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at følgerets- og blankbåndsvederlag, jf. ophavsretslovens §
38 og § 39-46a ikke anses for vederlag i momslovens forstand.
Når lovbemærkningerne sammenholdes med ordlyden af lovforslaget/lovbemærkningerne og de særlige
forhold, som gør sig gældende for Gramex, er det Gramex’
samlede vurdering, at rettighedshaverne i
relation til Gramex
ikke
er en momspligtig person med den virkning, at de vederlag, der udbetales af
Gramex til rettighedshaverne for brug af udgivet musik, jf. § 68, stk. 1 i lov om ophavsret, ikke skal tillægges
moms.
Det er helt afgørende for Gramex, at der bringes klarhed herom i lovbemærkningerne.
Hvis Skatteministeriet er enig med Gramex i ovennævnte, skal der ses bort fra nedenstående
bemærkninger i relation til rettighedsbetalingen fra Gramex til rettighedshaveren, men høringssvaret vil
stadig være relevant i forhold
til Gramex’ vederlagsopkrævning hos musikbrugerne, som
vil være en
momspligtig ydelse, hvis lovforslaget vedtages.
De administrative og økonomiske konsekvenser for Gramex, staten og rettighedshaverne
Udbetalingen af rettighedsvederlag fra Gramex og øvrige kollektive forvaltningsorganisationer sker på
forskellige tidspunkter og efter skiftende intervaller, og det er langt fra forudsigeligt for den enkelte
rettighedshaver, hvor meget man vil modtage i rettighedsbetaling fra de kollektive
forvaltningsorganisationer. Dertil kommer at størrelsen af rettighedsvederlag kan svinge meget fra år til år
alt efter hvor mange indspilninger man medvirker på, og hvor meget disse/denne afspilning bliver afspillet i
f.eks. radio og tv.
Der er 3 hovedtilfælde i praksis, hvor beløbsgrænsen på kr. 50.000 kommer i spil:
1. Den enkelte udbetaling fra Gramex til rettighedshaveren overstiger beløbsgrænsen på DKK 50.000
= momspligtig ydelse
2. Udbetalingen fra Gramex er på fx kr. 15.000 og lagt sammen med øvrige momspligtige
indtægtskilder fra andre kollektive forvaltningsorganisationer er den samlede rettighedsudbetaling
på fx kr. 55.000 = momspligt indtræder
3. Rettighedshaveren modtager en udbetaling fra Gramex på fx kr. 5.000 og senere på året en ny
udbetaling og lagt sammen med øvrige momspligtige indtægtskilder er den samlede
rettighedsudbetaling på fx DKK 35.000 = ikke momspligtig
Det bemærkes, at den gennemsnitlige udbetaling fra Gramex er mindre end kr. 5.000. Dertil kommer, at
rettighedshaverne ofte vil modtage royalty fra mere end én kilde, jf. bemærkninger om kludetæppe-
økonomien (side 3).
Det er særligt i eksempel nr. 2 og 3, at lovforslaget vil give anledning til uklarheder og administrative og
økonomiske byrder. Årsagen er, at den enkelte rettighedshaver ikke kender til størrelsen af de enkelte
udbetalinger eller den samlede årlige udbetaling for forvaltningsorganisationerne. Tilsvarende gælder for
forvaltningsorganisationerne, som ikke kender til størrelsen af de betalinger, som den enkelte
rettighedshaver har modtaget fra de øvrige forvaltningsorganisationer, ligesom Gramex ingen viden har
om, hvorvidt den enkelte rettighedshaver har ladet sig momsregistrere.
Kompleksiteten øges, når ovennævnte udfordringer kombineres med, at Gramex foretager tusindvis af
udbetalinger på samme tid
til rettighedshaverne som en ”passiv modtager” af rettighedsbetaling.
Og ofte
sker der flere udbetalinger på samme år til samme rettighedshaver. Dertil kommer at der kan være store
5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
udsving fra år til år alt efter hvilke indspilninger, som den udøvende kunstner medvirker på og i hvilket
omfang disse bliver afspillet.
I dag udbetales rettighedsvederlaget som B-indkomst, som indberettes af Gramex til Skattestyrelsen. Hvis
lovforslaget vedtages, vil pligten til at indberette og afregne moms samt udarbejde momsregnskab blive
pålagt den enkelte rettighedshaver, ligesom Gramex fremover enten skal fremsende et afregningsbilag,
eller kunstneren skal fremsende en faktura på det beløb, som Gramex agter at udbetale til vedkommende.
Det vil ikke kun påvirke de mange tusinder, som er medlem af Gramex, men også de tusindvis af
rettighedshavere, som er medlem af de øvrige kollektive forvaltningsorganisationer. Samlet set vil det
medføre en risiko for manglende eller mangelfuld afregning af moms hos den udøvende kunstner og
dermed et provenutab for staten, omkostninger til inddrivelse af skyldig moms, øget omkostninger hos
Skattestyrelsen til at sikre overholdelsen af lovgivningen og vejledning af de rettighedshavere, som vil blive
berørt, og endelig øgede omkostninger (tid og penge) hos den enkelte rettighedshaver/arvingerne og
forvaltningsorganisationerne til at sikre overholdelsen af momslovgivningen.
Det konkluderes i lovbemærkninger, at indførelsen af momspligt reelt ikke vil have negative økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet herunder hele rettighedsøkonomien. Gramex har i dette høringssvar berørt
nogle af de mange økonomiske konsekvenser, som lovforslaget vil have for hele rettighedsøkonomien.
Gramex er bekymret for, om lovforslaget kan betyde en mindre efterspørgsel efter rettighedsbeskyttet
indhold, og dette bør analysere nærmere, inden der indføres momspligt.
Endvidere konkluderes det i lovbemærkninger, at lovforslaget ikke vil have administrative konsekvenser for
borgerne (herunder kunstnere). Det er uklart, hvordan Skatteministeriet er kommet frem til denne
konklusion. Indførelsen af momspligt på licenser vil nemlig berøre tusinder af rettighedshavere - i
særdeleshed hvis man kigger over en 5-årig periode. Rettighedshavere skal, hvis lovforslaget bliver
vedtaget, udarbejde momsregnskab, indberette moms, afholde ekstraudgift til revisor og foretage opdeling
af betalinger (fordelt på betaling for licenser (momspligtigt) og udført arbejde (ikke momspligtigt))
Der er med andre ord behov for at belyse lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
yderligere. De økonomiske konsekvenser for brugerne af udgivet musik
Skatteministeriet skriver på side 40,
at ”som
udgangspunkt forventes lovforslaget ikke at berøre
momspligtige virksomheder og kunstnere.”
Endvidere skriver Skatteministeriet på side 14, at ”En
pålæggelse af moms vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger, samt private forbrugere, der
ikke kan fratrække deres købsmoms.”
Indførelsen af momspligt på rettighedsbetalinger betyder, at musikbrugerne/musikkunder, som ikke kan
afløfte momsen, vil opleve en prisforhøjelse på deres betaling til Koda/Gramex på 25 %. Det kan i sin
yderste konsekvens betyde en mindre efterspørgsel på brug af musikrettigheder, og dermed vil danske og
udenlandske udøvende kunstnere og pladeselskaber gå glip af rettighedsindtægter.
Lovforslaget forholder sig ikke eksplicit til de økonomiske konsekvenser, som lovforslaget må forventes at
få for ikke-kommerciel radio. Den primære indtægt for ikke-kommerciel radio er statstilskud, og betalingen
til Koda/Gramex for brug af udgivet musik udgør en væsentlig del af radioernes udgifter. Indførelsen af en
momspligt på betalingen til Gramex vil derfor påvirke disse radioer, som for de flestes vedkommende ikke
kan fratrække købsmomsen, eller ikke kan vælte udgiften til moms over på lytterne. Spørgsmålet er om
statstilskuddet blive forøget, så pålæggelsen af moms vil være neutral for de ikke-kommercielle radioer.
Hvis ikke dette sker, så må det forventes, at de ikke-kommercielle radioer skal gennemføre besparelser, og i
værste fald spille mindre musik.
6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Dertil kommer de øvrige brancher og aktiviteter, som i dag er fritaget for moms, jf. momslovens § 13,
herunder kulturelle aktiviteter, og læge- og hospitalsbehandling og anden egentlig sundhedspleje, som i
dag for manges vedkommende har en aftale med Koda/Gramex om brug af udgivet musik i deres
lokaler/områder. Disse og andre brancher vil opleve en merudgift til klarering af musikrettigheder, som de
enten må vælte over på forbrugeren, finde ved besparelser eller ved at anvende mindre (eller slet ingen)
udgivet musik.
Ikrafttræden
Lovforslaget forholder sig ikke eksplicit til den aftalepraksis, som gælder på området for licensering af
musikrettigheder, og de udfordringer, som det vil give anledning til i overgangsperioden.
I praksis er der tale om løbende aftaleforhold, indgået for en længere årrække, eller indtil de opsiges med
et aftalt varsel. Faktureringen sker enten for et år ad gangen eller med et hyppigere betalingsinterval
(halvårligt, kvartals- eller månedsvis).
Skatteministeriet opfordres til at afklare, hvordan en evt. ikrafttrædelse vil påvirke de aftaleforhold, som er
indgået før lovens ikrafttræden, og som fortsat vil være i kraft efter lovens ikrafttræden, og hvilken
betydning det vil have for momspligtens indtræden, om der er faktureret forud eller bagud for en periode,
som ligger henholdsvis efter eller før lovens ikrafttræden.
Som nævnt ovenfor opfordrer Gramex til, at Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte datoen for lovens
ikrafttræden, dog tidligst til den 1. januar 2023. Udover at der er en række it-systemer, som skal
indkøbes/implementeres, er der en række administrative processer hos forvaltningsorganisationerne og
rettighedshaverne, som skal på plads, ligesom at brugerne af musikrettighederne skal have tid til at
indregne de øgede omkostninger til licensering af musikrettigheder i deres budgetter med videre.
Afsluttende bemærkninger
Gramex er bekendt med indholdet af og kan støtte op om høringssvarene fra Dansk Musiker Forbund,
Dansk Artist Forbund, IFPI, Koda, Dansk Erhverv, Samrådet for Ophavsret og Copydan Tekst & Node.
Gramex står til disposition, såfremt ministeriet skulle ønske yderligere oplysninger.
---ooo000ooo---
Med venlig hilsen
Anne Sophie Gersdorff Schrøder
CEO/Adm. Direktør
7
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0125.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] med
angivelse af j.nr. 2021-2113
14. oktober 2021
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre
love (alene vedrørende forslaget til ændring af momsreglerne om kunstnerisk virk-
somhed)
Kort om Koda
Koda er en non-profit forvaltningsorganisation stiftet i 1926, som forvalter rettigheder for kompo-
nister, sangskrivere og musikforlæggere fra ind- og udland. Koda har godt 49.000 direkte med-
lemmer og repræsenterer
via ca. 90 repræsentationsaftaler med tilsvarende udenlandske orga-
nisationer
ca. 2,7 millioner rettighedshavere i udlandet. Derved dækker Koda ca. 190 lande og
territorier. Kodas opgave er at sørge for, at musikbrugere nemt kan få adgang til de musikrettighe-
der, de har brug for, og dernæst at de, der har skabt musikken, får betaling når deres musik spilles
offentligt, fx i radio, fjernsyn eller på internettet. For yderligere information om Koda henvises der
til
www.koda.dk/omkoda.
Kodas høringssvar er struktureret således:
1.
Overordnede bemærkninger til udkast til lovforslag
a. Generelt
b. De økonomiske virkninger af forslaget
Væsentlige, konkrete problemer, der følger af forslaget
a. Virkningerne for brugerne af rettighedsbeskyttet, kulturelt indhold
i. Momssats
b.
Virkningerne for forvaltningsorganisationerne
i. Kontrolpligt
ii. Indberetningspligt
Virkningerne for rettighedshaverne
i. Afregningsbilag
ii. Bundgrænse for registreringspligt
iii. Fler-kilde problemet
iv. Betydning for retten til dagpenge, pension og sociale ydelser
2.
c.
3.
Øvrige spørgsmål, der bør afklares, dersom forslaget nyder fremme
a. Terminologi
b. Arvinger
c. Ikrafttrædelsestidspunktets virkning for konkret fakturering
Koda
Lautrupsgade 9
DK-2100 København Ø
D +45 31 14 61 99
E
[email protected]
T +45 33 30 63 00
www.koda.dk
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Høringssvaret indgives tillige på vegne af
Koda Dramatik,
som kort fortalt repræsenterer de
samme rettighedshavere som Koda, men i relation til musikdramatik, dvs. opera, musical, ballet mv.
Høringssvaret indgives tillige på vegne af
NCB (Nordisk Copyright Bureau).
NCB er et nordisk
forvaltningsselskab, som varetager de mekaniske rettigheder i musikværker, dvs. kopiering og sam-
menstilling af lyd og billede. NCB har 5 medlemmer, som er de 5 nordiske forvaltningsorganisationer
for fremførelsesrettigheder for musik
Koda i Danmark, STEF i Island, STIM i Sverige, Teosto i Fin-
land og TONO i Norge. NCB repræsenterer således rettighedshavere for hele Norden, og NCB har
derfor ligeledes kunder i hele Norden. NCB distribuerer rettighedshavernes royalties til de respektive
NCB-medlemmer, som herefter udbetaler til deres respektive medlemmer/rettighedshavere.
1. Overordnede bemærkninger til udkast til lovforslag
De for Koda centrale dele af udkastet er forslagets § 1, nr. 4, der er sålydende:
”I § 13 stk. 1, nr. 7,
indsættes som 2. pkt.: »Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lig-
nende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder«”
samt forslagets
§ 14,
stk. 4, der er sålydende: ”§
1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar 2023”,
herefter benævnt
henholdsvis ”forslag(et)” og ”ikrafttrædelsestidspunkt(et)”.
a. Generelt
Skatteministeriet begrunder forslaget med, at det anses som en EU-retlig forpligtelse
bl.a. i lyset af
EU-domstolens praksis
at indføre moms på rettighedsbetalinger.
Koda anser dette for en klar og forhastet overimplementering, som i øvrigt ikke har baggrund i en
henvendelse fra EU-kommissionen.
EU-domstolens praksis skal naturligvis respekteres, men der mangler fra Skatteministeriets side en
helt grundlæggende afvejning af hensynet til EU-domstolens praksis, forhold i andre EU-lande, de
særlige danske forhold på området og de massive udfordringer, der vil være for rettighedshavere,
forvaltningsorganisationer og kunder/rettighedsbrugere ved indførelse af momspligt, herunder
(ikke-udtømmende oplistning):
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
En 50-årig dansk praksis for momsfrihed på området
Andre EU-lande uden moms på rettigheder
Lavere momssatser og højere bundgrænser i EU
At kulturprodukter bliver dyrere for forbrugere
Forringelse af vilkår for centrale, ikke-momspligtige kulturformidlere
At administrationen af momspligten ikke i forvejen er understøttet i forvaltningsorganisati-
onerne, som allerede håndterer flere hundredetusinde rettighedshavere og flere millioner
transaktioner
Store udfordringer med at finde tilknyttede momsnumre
Forvaltningsorganisationernes forpligtelse til at udbetale hurtigst muligt, jf. lov om kollektiv
forvaltning § 15, men samtidig
efter momslovgivningen
at overholde yderligere kontrol-
forpligtelser
Næsten alle rettighedshavere har en
”kludetæppeøkonomi”
(flerkilde-problemet)
Samtidig håndtering af moms- og B-skatte-indberetning
i et meget stort og (Koda be-
kendt) hidtil uset omfang
Håndtering af rettighedshavernes fakturering til forvaltningsorganisationerne
At rettighedshavere meget ofte hverken er eller bliver momsregistrerede virksomheder, hvil-
ket skaber uproportionalt store administrative byrder for borgere
Forventning om ikrafttrædelse om 1 år på et område, hvor eventuelle ændringer som mini-
mum vil kræve 5-7 års forberedelse.
På den baggrund er det Kodas opfattelse, at forslaget generelt ikke bør nyde fremme.
Koda vil nedenfor i detaljer gennemgå de problemer, der knytter sig til forslaget.
Koda påpeger generelt, at selv de EU-lande, der har moms på området, har indført lempeligere
Side 2
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0127.png
løsninger end dét, som Skatteministeriet lægger op til. Fx har flere EU-lande særlige, lave momssatser
på rettighedsbetalinger. I Danmark kender vi allerede til en særlig momsberegning på rettighedsom-
rådet, nemlig for kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker. Her beregnes momsbeløbet ud fra
et reduceret momsgrundlag på 20 pct. af det sædvanlige momsgrundlag, jf. momslovens § 30, stk. 4,
og derudover finder en væsentlig højere bundgrænse anvendelse, nemlig 300.000 kr., jf. momslovens
§ 48, stk. 2, nr. 2. I forslaget har Skatteministeriet ikke gjort sig tilsvarende betragtninger eller i øvrigt
forholdt sig til den allerede eksisterende ordning med beregning af momsen på grundlag af et redu-
ceret momsgrundlag. Det reducerede momsgrundlag svarer de facto til en lav momssats på 5 %.
Det undrer, at Skatteministeriet på den ene side anser det for at være en EU-retlig forpligtelse at
ændre momslovgivningen, men på den anden side ikke skeler til EU-konformiteten i forhold til selve
indretningen og den praktiske håndtering.
Dertil kommer, at vi i Danmark har særdeles velfungerende rettighedsforvaltning med flere hundrede
tusinde rettighedshavere og millioner af transaktioner. Dette bør indgå i Skatteministeriets afvejning,
så eventuelle ændringer indføres under hensyntagen til proportionalitetsprincipper og lige så lempe-
ligt som i andre EU-lande.
I den sammenhæng skal Koda særligt anføre, at det bærende synspunkt bag opfattelsen af en EU-
retlig forpligtelse må knytte sig til det principielle spørgsmål om, hvorvidt der er momspligt eller ej.
Set i lyset af de mange negative virkninger, forslaget vil have, vil Koda på det kraftigste opfordre til,
at Skatteministeriet som minimum indfører eventuelle ændringer med en lavere momssats eller re-
duceret momsgrundlag samt
en højere bundgrænse, jf. ”kunstnermomsen”.
b. De økonomiske virkninger af forslaget
Den samfundsgruppe, der bliver påvirket af forslaget, er beskrevet således (s. 14):
”Kunstnere
bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En på-
læggelse af moms vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt pri-
vate forbrugere, der ikke kan fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og
foreninger, der er momsfritaget, såsom den finansielle sektor, tandlæger m.fl.”
Det bemærkes, at ovenstående er en alt for snæver og decideret mangelfuld beskrivelse af forslagets
virkninger. Momspålæggelse vil eksempelvis også belaste
alle
private husstande med tv-abonnemen-
ter samt almenvelgørende foreninger, herunder koncerter og festivaler, der afvikles af disse forenin-
ger, og som fritages for moms efter reglerne om velgørende arrangementer i momslovens § 13, stk. 1,
nr. 17 eller anvender momsfritagelse for almenvelgørende og almennyttige foreninger i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 21.
De økonomiske virkninger af forslaget er beskrevet således (s. 35):
”Pålæggelse
af moms vurderes at medføre et merprovenu fra 2023 på ca. 200 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærd eksklusiv virkning for DR og andre public service
kanaler. Merprovenuet kan overvejende henføres til, at der lægges moms på beta-
ling for licens til intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med tv-abonne-
menter. En mindre andel af provenuet forventes at komme fra momsfritagne virk-
somheders indkøb af rettigheder.”
Disse overfladiske bemærkninger afspejler på ingen måde de gennemgribende virkninger, forslaget
vil have.
Lige siden momsens indførelse i 1967 har ophavsretsvederlag i Danmark været fritaget for moms som
forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1,
nr. 7.
Den danske rettighedsøkonomi har i sagens natur indrettet sig på mere end 50 års fast praksis og
retstilstand om momsfrihed. Dette gælder ikke alene rettighedshaverne og forvaltningsorganisatio-
nerne, men også kunderne og brugerne af ophavsrettigheder.
Side 3
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Indførelse af momspligt vil derfor medføre massive udfordringer i alle led af rettighedsøkonomien:
De danske vederlag for ophavsrettigheder har i over 50 år været sat under den klare forud-
sætning, at betalingerne er fritaget for moms.
At ændre dette
særligt i en tid, hvor Coronapandemien udhuler rettighedsøkonomien be-
tydeligt
må forventes at blive oplevet som et massivt pres i en i forvejen svær tid, både for
rettighedshavere, kunder og forvaltningsorganisationer.
Kunder/brugere, der ikke kan afløfte moms, vil opleve prisstigninger på 25 %. Dette kan
medføre, at efterspørgslen på køb af rettigheder enten forsvinder eller mindskes med heraf
afledte effekter.
Omstilling af årtiers praksis vil under alle omstændigheder blive både bekostelig og tidskrævende.
Det er sædvanligt for rettighedsbranchen, at aftaler med store kunder indeholder lange bindingspe-
rioder/lang uopsigelighed, idet kunderne vil have sikkerhed for at kunne bruge rettighederne i lang
tid, da det ellers ikke kan betale sig at investere i nye teknologier og lignende. Det er ikke usædvanligt
at større aftaler indeholder indbyggede trappetrin med vederlagsstigning/-fald, afhængigt af udbre-
delsen af en given tjeneste.
Med flere hundredetusinde berørte og flere millioner af transaktioner i rettighedsøkonomien er det
nødvendigt, at en omstilling og tilpasning af aftalerne som minimum sker over flere år.
Ikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar 2023, begrundes således (s. 76):
”Det
foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 4, først har virkning fra 1. januar 2023. Bag-
grunden herfor er, at det forventes, at erhvervslivet, herunder særligt forvaltnings-
organisationer, har behov for tilpasning af deres IT-systemer.”
Koda anerkender naturligvis den milde grad af forståelse, der hermed udvises, men dersom forslaget
nyder fremme, skal det– set i lyset af ovennævnte, meget væsentlige og indgribende konsekvenser
anføres, at ikrafttrædelsestidspunktet er alt, alt for tidligt i forhold til det indretningssynspunkt, som
med rette kan gøres gældende af såvel brugere som rettighedshavere.
For at perspektivere og beskrive omfanget af kompleksiteten, kan Koda oplyse, at Koda alene license-
rer offentlig brug af musik for 30-40.000 danske kunder og
via repræsentationsaftaler
millionvis
af kunder i udlandet. Det gør Koda på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere. Koda
repræsenterer derudover ca. 49.000 direkte medlemmer i Danmark og indirekte
via ca. 90 repræ-
sentationsaftaler med tilsvarende organisationer i udlandet, ca. 2, 7 millioner øvrige rettighedsha-
vere. Derved dækker Koda ca. 190 lande og territorier.
Skatteministeriets ønske om at ændre de danske regler på baggrund af EU-praksis, bør vejes op imod
de indgribende konsekvenser en ændring af årtiers praksis vil medføre. Proportionalitet tilsigter, at
eventuelle ændringer ikke træder i kraft før om 5-7 år.
2.
Væsentlige, konkrete problemer, der følger af forslaget
a.
Virkningerne for brugerne af rettighedsbeskyttet, kulturelt indhold
i. Momssats
De danske forbrugere, der ikke kan fradrage moms, vil med forslaget opleve en fordyrelse af deres
adgang til kulturelle produkter, hvad enten de er private husstande, der betaler for tv-pakker, eller
det er koncertarrangører, der har opnået momsfritagelse for velgørende arrangementer eller anven-
der momsfritagelsen for almennyttige eller almenvelgørende organisationer.
Generelt gælder, at den danske momssats på 25 % er meget højere end i langt de fleste EU-lande, og
dertil kommer, at en lang række andre EU-lande har en særlig lav momssats for rettighedsbetalinger
akkurat som Danmark allerede har et særligt momsgrundlag
på ”kunstnermomsen”.
Side 4
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0129.png
Eksempelvis er der ingen moms i hverken Norge eller Island. Sverige har en reduceret momssats på
rettighedsvederlag på 6 % (ellers 25 eller 12 %) og Finland på 10 % (ellers 24 eller 14 %).
Ser vi bort fra Norden, kan vi eksempelvis også se, at Belgien har en reduceret momssats på ret-
tighedsvederlag på 6 % og Frankrig på 10 % (ellers 20 %). Andre lande har reducerede momssatser i
forhold til kunstnerne; fx Østrig på 13 % (ellers 20 %) og Kroatien 13 % (ellers 25 %). Derudover har
følgende lande eksempelvis ingen moms (0 %) ved udbetalinger til individuelle rettighedshavere/fy-
siske personer: Finland, Holland, Schweiz, Italien, Ungarn og Albanien. I Polen er der kun moms på
kundefakturaer og i Estland kun på administrationen af rettigheder.
Momssystemdirektivets artikel 98 fastsætter rammerne for reduceret momssats:
"Artikel 98
Stk. 1.
Medlemsstaterne kan anvende en eller to nedsatte satser.
Stk. 2.
De nedsatte satser må kun anvendes på levering af de kategorier af varer
og ydelser, som er anført i bilag III.
De nedsatte satser finder ikke anvendelse på elektronisk leverede ydelser, bort-
set fra dem, der er omfattet af bilag III, nr. 6).
Stk. 3.
Ved anvendelse af de nedsatte satser i henhold til stk. 1 kan medlemssta-
terne, hvor det drejer sig om varekategorier, anvende den kombinerede nomen-
klatur til at fastsætte, hvad den pågældende kategori præcist dækker"
Ophavsrettigheder er ikke nævnt i direktivets bilag III. Til gengæld er
"Radio- og tv-modtagelse"
nævnt i bilag III, nr. 8, og
"Ydelser leveret af eller royalties til forfattere, komponister og udøvende
kunstnere"
er nævnt i nr. 9.
Under hensyntagen til forslagets særdeles indgribende konsekvenser, den allerede eksisterende sats
for
”kunstnermoms”,
praksis i andre EU-lande samt Momssystemdirektivets bestemmelser, er det
Kodas opfattelse, at alt andet end en momssats på 5 % (eller alternativt: Et reduceret momsgrundlag
med en
formulering svarende til den danske ”kunstnermoms”;
20 pct. af det sædvanlige momsgrund-
lag, momslovens § 30, stk. 4), vil være udtryk for en klar politisk linje, der forringer vilkårene for
dansk kultur betydeligt.
b. Virkningerne for forvaltningsorganisationerne
De kollektive forvaltningsorganisationer vil skulle tilrette deres fakturering, udbetalinger, bogføring
og regnskabspraksis efter, at der skal indregnes moms. Som nævnt ovenfor, tilsiger den massive
mængde af transaktioner, håndtering af vederlag fra ind- og udland samt de mange berørte rettig-
hedshavere, at eventuelle ændringer ikke bør træde i kraft før tidligst om 5-7 år.
i. Kontrolpligt
Koda repræsenterer som nævnt ca. 49.000 medlemmer i Danmark og via ca. 90 repræsentationsaf-
taler med tilsvarende organisationer i udlandet ca. 2, 7 millioner rettighedshavere øvrige rettigheds-
havere.
Koda er efter § 15, stk. 2 i lov om kollektiv forvaltning forpligtet til at fordele skyldige rettighedsbeløb
hurtigst muligt, og Koda har i de senere år arbejdet ihærdigt på
instant payout,
dvs. at udbetale hur-
tigst muligt og med udbetalinger i 10 af årets måneder. En momspligt vil derfor betyde, at der for
hvert medlems udbetalinger skal udstedes 1o fakturaer om året.
Koda kan ikke tvinge modtagere af rettighedsbetaling til momsregistrering eller kontrollere, at alle
modtagere er behørigt momsregistrerede. Hvis Koda får oplyst et CVR-nummer af medlemmet, kan
Koda slå op, om CVR-nummeret er momsregistreret, men denne mulighed findes ikke for så vidt
angår CPR-numre.
Side 5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0130.png
Det er således ikke muligt for Koda at bruge CVR-registeret til at afdække, om modtageren er moms-
registreret af følgende årsager:
Da Koda hidtil har skatteindberettet Koda-medlemmernes indkomst som B-indkomst, er der i Kodas
IT-systemer alene 648 ud af Kodas ca. 50.000 medlemmer, der har et CVR-nummer tilknyttet, dvs.
ca. 1,3 % af Koda-medlemmerne.
Dette er et klart udtryk for, at Koda-medlemmerne har indrettet sig efter årtiers praksis med B-ind-
komst-indberetning og med momsfrihed. En ændring heraf vil derfor være væsentlig og påvirke rigtig
mange Koda-medlemmer, der skal indrette sig efter ændrede rammer og vilkår.
Vi har i Koda for god ordens skyld analyseret, hvor mange af de 648 CVR-numre, der allerede er
momsregistreret. Det bemærkes, at koncernforbundne musikforlag kan have hver sit Koda-medlem-
skab, og at de 648 CVR-registrerede Koda-medlemmer derfor alene består af 561
unikke
CVR-numre.
Ud af de 561 unikke CVR-numre er 415 momsregistreret.
I forhold til det samlede antal Koda-medlemmer (ca. 49.000), har Koda således alene kunnet opspore
under 1 %, som allerede er momsregistreret.
Vi har fået kendskab til, at analysefirmaet Seismonaut A/S p.t. er i gang med en kortlægning af mu-
sikindustrien. Seismonaut A/S har i den forbindelse forsøgt at skabe et overblik over, hvor mange
”professionaliserede” der er i den danske musikindustri. Seismonaut A/S har indtil videre fundet 286
CVR-numre i musikindustrien [en sammenkørsel har vist, at 86 ud af de 286 CVR-numre også figu-
rerer på Kodas liste over CVR-numre (648)]. Dette lave tal siger ikke noget om, hvor mange der er
momsregistreret i musikindustrien, men siger noget om, hvordan musikindustrien generelt har ind-
rettet sig, og hvor komplekst det er at skabe et fyldestgørende overblik over rettighedshavernes ind-
retning.
En ændring af årtiers praksis om momsfrihed vil derfor berøre et usædvanligt højt antal borgere, der
vil gå fra at have indrettet sig efter personindkomst-forhold til virksomhedsindkomst-forhold. Det er
åbenbart, at de pågældende borgere i forbindelse med en eventuel indførelse af momspligt vil blive
pålagt administrative byrder, der
for langt de fleste
vil være uforholdsmæssigt høje i betragtning
af størrelsen af indtægterne via forvaltningsorganisationer. Det er således vigtigt og nødvendigt, at
eventuelle ændringer indføres med sen ikrafttrædelse og med fleksible ordninger, der tager hensyn
til de mange involverede og det store skifte.
ii. Indberetningspligt
Forslaget s. 15 lyder:
”Herudover bemærkes, at det følger af skatteindberetningslovens
§ 44, at alle, der i
en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag
for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lign.
og vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hver måned skal indberette
om beløb m.v. til indkomstregisteret. Der sondres i forhold til indberetningspligten
ikke mellem momsfrie og momspligtige betalinger. Dermed skal betalingerne fortsat
indberettes, uanset om der er momspligt eller ej. Forslaget
ændrer ikke herved.”
Skatteministeriet forventer således, at forvaltningsorganisationerne skal håndtere moms- og B-
skatte-indberetning samtidig. Koda bekendt er der ingen andre organisationer eller virksomheder i
Danmark, der håndterer begge dele i så stort et omfang, som Skatteministeriet forventer af Koda/for-
valtningsorganisationerne. Dette er stærkt kritisabelt.
c. Virkningerne for rettighedshaverne
Helt overordnet vil momspligten rent økonomisk være en ikke ubetydelig ulempe for Koda-medlem-
merne, som ikke opvejes af, at momspligten rent økonomisk vil give ret til (i hvert fald delvist) fradrag
af moms på erhvervsmæssige indkøb, fx studieudstyr.
Side 6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Den negative økonomiske konsekvens for rettighedshaverne kommer også af, at det administrativt
vil være utroligt tungt for rettighedshaverne at håndtere moms, herunder at mange kunstnere vil have
både momspligtige og momsfrie indtægter fremadrettet, hvilket vil gøre det yderst komplekst, og der-
med udløse et behov for rådgiver-/revisorassistance, hvis de skal kunne håndtere momsen korrekt.
i. Afregningsbilag
Forslaget beskriver processen for forvaltningsorganisationernes videreafregning til rettighedsha-
verne således (s. 14):
”Kunstneren
skal som udgangspunkt udstede faktura til forvaltningsorganisatio-
nen. Organisationen kan dog i stedet vælge at anvende reglerne om afregningsbi-
lag.”
Afregningsbilag kræver forudgående skriftlig aftale med rettighedshaveren, som principielt skal god-
kende hver faktura. Det kan ikke lægges til grund, at en sådan aftale altid vil blive indgået
navnlig
modtagere af mindre beløb vil se det som uforholdsmæssigt tungt og uproportionalt
særligt ved
hyppige udbetalinger.
Rettighedshaverens principielle godkendelse af fakturaens pålydende bør ikke afskære rettighedsha-
verens ret efter den udbetalende organisations interne regler til at reklamere over manglende eller
forkert afregning, som kan skyldes mange faktorer, fx fejl i kunders rapporteringer af forbrug.
Der ses også et dilemma i forhold til den udbetalende organisations pligt til udbetaling efter lov om
kollektiv forvaltning og overholdelse af momsreglerne, når der er krav om faktura til forvaltningsor-
ganisationen.
I sidste ende må det være den enkelte rettighedshavers ansvar, at momsen bliver afregnet, men det
stiller selvfølgelig Koda i en umulig situation, hvis afregningen er over 50.000 kr., og hvor Koda ikke
kan udstede et korrekt afregningsbilag, idet udstedelse af et korrekt afregningsbilag forudsætter, at
rettighedshaveren har et gyldigt momsnummer.
Hvordan skal Koda forholde sig til modtagere af rettighedsbetaling, som ikke er momsregistreret og
udbetalingen er over 50.000 kr.?
Koda er forpligtet til at udbetale hurtigst muligt, men en udbetaling uden moms bør ikke anses som
medvirken til momsunddragelse, jf. momslovens § 81, stk. 5.
En fleksibel løsning på dette område har høj prioritet.
ii. Bundgrænse for registreringspligt
Det følger af momslovens § 48, stk. 1, jf. § 47, stk. 1, at der er pligt til at lade sig momsregistrere, hvis
ens samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. årligt. Ligger man under registrerings-
grænsen og ikke er momsregistreret, skal ens leverancer ikke tillægges moms, uanset om leveran-
cerne efter deres karakter isoleret set er momspligtige.
Forslaget lægger op til, at den sædvanlige bundgrænse på 50.000 kr. skal finde anvendelse. Som
nævnt er det et af de forhold, som Koda mener er afgørende at få justeret.
Mange rettighedshavere har stærkt svingende rettighedsindtægter. Et år ligger rettighedshaverens
indtægter måske over 50.000 kr. samlet set, men efterfølgende år er indtægterne lavere eller svin-
gende over/under bundgrænsen.
Dertil kommer fler-kilde problemet, jf. nedenfor.
Set i lyset af de mange negative virkninger, forslaget vil have, vil Koda på det kraftigste opfordre til,
at en højere bundgrænse finder anvendelse, jf. ”kunstnermomsen”.
Andre EU-lande har også højere bundgrænser, hvoraf Kroatien fx har en bundgrænse på samme
Side 7
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
niveau som den danske kunstnermoms, på 300.000 HRK (= ca. 297.600 DKK).
Momssystemdirektivets almindelige regler indeholder ikke en registreringsgrænse, men bestemmer
i artikel 214, stk. 2, følgende:
"Medlemsstaterne kan undlade at registrere visse afgiftspligtige personer, der lej-
lighedsvis udfører transaktioner som omhandlet i artikel 12."
Artikel 12 omhandler:
"enhver, der lejlighedsvis udfører en transaktion henhørende under de i artikel 9,
stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed og især en enkelt af følgende
transaktioner: a) levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende
jord inden første indflytning b) levering af en byggegrund",
og i artikel 9, stk. 1, 2.
afsnit, hedder det:
"Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksom-
hed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug,
samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk
virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med
henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."
Det er således intet i Momssystemdirektivet, der skulle tale imod at sætte bundgrænsen for rettig-
hedshavernes momsregistrering ved 300.000 kr.
iii. Fler-kilde problemet
Det bemærkes, at mange rettighedshavere modtager ophavsretsvederlag fra flere
kilder (et ”klude-
tæppe” af indtægter), hvilket
nærmest umuliggør håndtering af registreringsgrænsen på 50.000 kr.,
som vedrører samtlige pågældendes momspligtige aktiviteter.
For Kodas
autormedlemmer
gælder fx, at de
udover Koda-indtægten
typisk har tre andre ind-
tægtskilder:
1) Udøvende musikere,
2) Undervisning, og
3) Andre rettighedsindtægter, fx fra Gramex eller Copydan/Performex.
Denne problemstilling kan illustreres ved følgende tre eksempler:
A er momsregistreret. Tjener årligt 5.000 kr. i Koda, 10.000 kr. i Gramex, 20.000 kr. som
lydmand og studietekniker. Problemfrit, selvom rettighedsbetalinger er langt fra grænsen.
B er ikke momsregistreret. Er berettiget til en udbetaling fra Koda på 55.000 kr., men
momsregistrerer sig ikke. Koda er både efter egne regler og efter lov om kollektiv forvaltning
forpligtet til at udbetale skyldige beløb hurtigst muligt.
C er ikke momsregistreret. Tjener et år 25.000 kr. i Koda, 5.000 kr. i Performex (fx fra Co-
pydan Verdens TV), 2.000 kr. i Copydan Tekst og Node (kopiering af sangbøger) og 25.000
kr. i Gramex. Hverken Koda, Performex, Copydan eller Gramex kan hver for sig vide, at C
samlet set ryger over grænsen på 50.000 kr. C selv ved det heller ikke (ved det først, når det
sker), fordi året før var tallene 10.000 kr. (Koda), 2.000 kr. Performex, 5.000 kr. Copydan
Tekst og Node og 10.000 kr. Gramex, dvs. i alt 27.000 kr.
Særligt i eksemplet C består udfordringen for Koda og de øvrige udbetalende rettighedsorganisatio-
ner i, at organisationen
som i eksemplet B
har ansvar ved udbetalinger, der burde have været
pålagt moms, men det er C, der har overblikket. C har dog også den udfordring, at C imidlertid først
får overblikket, når C kender størrelsen af de samlede udbetalinger.
Spørgsmålet er, hvordan Skatteministeriet forestiller sig, at dette håndteres i praksis?
Side 8
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0133.png
iv. Betydning for retten til dagpenge, pension og sociale ydelser
En del rettighedshavere har svingende beskæftigelsesgrad og kan i perioder have ret til arbejdsløs-
hedsdagpenge, evt. blot supplerende. Eventuel momspligt bør ikke medføre ændringer i denne ret,
såvel som forhold til pension og øvrige sociale ydelser ikke bør blive påvirket.
3.
Øvrige spørgsmål, der bør afklares, dersom forslaget nyder fremme
a. Terminologi
Forslagets terminologi er visse steder ikke i overensstemmelse med den, der anvendes i andre love,
fx lov om kollektiv forvaltning.
Forslagets side 13:
” Forvaltningsorganisationen vil på vegne af kunstnerne meddele licens til radio-
og
fjernsynsudsendelser. For administrationen modtager forvaltningsorganisationen et
vederlag fra kunstnerne. Ingen af disse transaktioner pålægges i dag moms i henhold
til Skatteforvaltningens praksis.”
Forslagets side 14:
”Momsgrundlaget i første led er vederlaget for meddelelsen
af licensen efter mod-
regning af provision til organisationen … Tilsvarende gælder for gebyrer m.v., som
forvaltningsorganisationen måtte modtage i forbindelse med opkrævning af følge-
retsvederlag og blankbåndsvederlag på kunsternes vegne.”
Det bemærkes, at efter terminologien i lov om kollektiv forvaltning er der ikke tale om, at forvalt-
ningsorganisationen modtager et vederlag, en provision eller et gebyr fra kunsterne. Forvaltningsor-
ganisationen foretager i stedet to typer fradrag i indtægterne fra radiostationen i eksemplet. Dels til
dækning af sine administrationsomkostninger, jf. § 12 i lov om kollektiv forvaltning; dels fradrag til
kulturelle formål, hjemlet i Kodas vedtægter, repræsentationsaftalerne med andre tilsvarende for-
valtningsselskaber og i § 14 i lov om kollektiv forvaltning.
Som non-profit forvaltningsorganisation vedrører Kodas omkostninger således både drift af organi-
sationen og
”kulturstøtte”.
Når forvaltningsorganisationens fradrag omtales
som ”provision”
på side 14, bør forvaltningsorgani-
sationen have ret til at fratrække både administrationsomkostninger og fradrag til kulturelle formål.
Koda skal specifikt anmode om at få denne opfattelse bekræftet, idet det bemærkes at tilsvarende
fradrag til kulturelle formål foretages i en lang række forvaltnings- og rettighedsorganisationer.
b. Arvinger
Arvinger driver ikke aktivt økonomisk virksomhed, men modtager blot pengene automatisk (en form
for afkast fra passiv kapitalanbringelse).
Det er fx ikke arvingens eget valg, at der er
”anbragt kapital” i rettigheder. I alle andre tilfælde vil det
være en persons/virksomheds handlinger, der udløser at man anses for at drive økonomisk virksom-
hed. Dette understreges også ved, at det ligger i ”at udøve”, at der skal foretages aktive
handlinger,
hvilket arvinger ikke gør.
Derudover har arven ”enkeltstående karakter”, hvorfor
Koda foreslår en fritagelse for registrerings-
pligt eller en højere beløbsmæssig registreringsgrænse.
c. Ikrafttrædelsestidspunktets virkning for konkret fakturering
Skatteministeriet bedes oplyse, hvordan det skal håndteres, når betalinger/faktureringer dækker pe-
rioder, der strækker sig både før og efter ikrafttrædelsesdatoen?
---
Side 9
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Kodas opfattelse kan således opsummeres til, at forslaget ikke bør nyde fremme, og at
hvis det
alligevel fremmes
bør det af hensyn til det danske kulturliv og kulturforbrug ske med en 5-7 års
forberedelse samt med en ensartet kunstnermoms med en lavere momssats og en højere bundgrænse.
Koda er naturligvis til rådighed for drøftelse af ovennævnte eller af øvrige spørgsmål vedrørende hø-
ringen.
Med venlig hilsen
Dicle Duran Nielsen
Juridisk chef
Side 10
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0135.png
Kære André Due Pomowski
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ikke skønnes økonomiske konsekvenser for
regionerne og kommunerne. KL forventer i den forbindelse, at momsrefusionsordningen for
kommunerne justeres i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at kommunerne får dækket
eventuelle merudgifter som følge af de ændrede regler for moms. Herudover har KL ingen
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Per Schollert Nielsen
Chefkonsulent
Økonomisk Politisk Center
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
M
+45 2124 4496
E
[email protected]
D
+45 3370 3385
W
kl.dk
Fra:
André Due Pomowski <[email protected]>
Sendt:
17. september 2021 11:34
Til:
[email protected]; [email protected];
DI
Transport <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Forbrugerrådet <[email protected]>;
[email protected];
Foreningen af rådgivende ingeniører <[email protected]>;
[email protected];
Foreningen Danske Kraftvarmeværker <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Anne Sophie Gersdorff
Schrøder <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
KL <[email protected]>; Dicle Duran Nielsen <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Olie Gas Danmark <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Jens Hennild <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>;
Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring af lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (SKM: 695254)
Til Høringsparterne
Hermed sendes vedlagte udkast til lovforslag i høring.
Lovforslaget indeholder en rækker ændringer og justeringer af momsreglerne og forskellige andre love.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0136.png
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag den 15. oktober
2021.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
med angivelse af j.nr.
2021-2113.
Høringsmaterialet må gerne deles med alle organisationer og andre, der kan have interesse i lovforslaget.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til André Due Pomowski,
[email protected]
eller tlf. 72 38 91 13.
Med venlig hilsen
André Due Pomowski
Specialkonsulent, cand.jur.
Moms, Afgifter og Told
Mobil:
Mail:
+45 7238 9113
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Webwww.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
14 oktober 2021
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] - j.nr. 2021-2113
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (alene
vedrørende forslaget til ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed)
Høringssvaret vedrører forslagets § 1, nr. 4, der er som følger:
”I
§ 13 stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt
meddelelse af licenser vedrørende
disse rettigheder.«”
og forslagets § 14, stk. 4 om
ikrafttrædelsestidspunktet, der er som følger:
” Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar
2023.”
Danmark er et festivalland. I 2019 blev der solgt ca. 2,5 mio. billetter til festivaler og større koncerter.
Festivalerne ligger ofte uden for de store byer og er et stort aktiv for områdernes lokalsamfund. Ikke bare
fordi de er katalysator for aktivitet, men også
̊
fordi lokale foreninger henter indtægter ved at drive mad-
og/eller boder med drikkevarer.
En lang række danske festivaler arrangeres for at samle midler ind til velgørende formål. De fleste kender
Grøn Koncert og Roskilde Festival, men ca. 30 andre mindre festivaler uddeler årligt deres overskud til
almennyttige formål. Mange lokale, foreningsbaserede festivaler drives udelukkende af frivillige kræfter.
Som en almennyttig festival er man momsfritaget, da festivalerne uddeler deres overskud til velgørende
formål. Mens Roskilde Festival og de fleste andre almennyttige festivaler uddeler deres overskud til andre
foreninger udgør overskuddet fra Grøn Koncert en af Muskelsvindfondens væsentligste indtægtskilder til
vores sociale og humanitære formålsbestemte arbejde til gavn for mennesker med muskelsvind og deres
pårørende. Grøn Koncert skabes primært via Muskelsvindfondens egne dedikerede frivillige, men
derudover får vi også hjælp i salgsboder af en række lokale frivillige foreninger i de otte byer, som vi hver
sommer besøger. Foreningerne får for deres indsats økonomisk støtte til deres aktiviteter.
Gennemførsel af lovforslaget og indførsel af momsbetaling på rettighedsbetalinger vil have store
konsekvenser for især almennyttige festivaler, men i særdeleshed for Muskelsvindfondens
formålsbestemte arbejde. Grøn Koncert har ikke været gennemført siden 2019. Muskelsvindfonden vil som
følge af dette miste næsten halvdelen af vores egenkapital inden koncertrækken kan holdes igen.
Egenkapitalen er foreningens eneste sikkerhedsnet i forhold til de vejr- og konjunkturudsving, som vi i
forvejen har måttet tilpasse vores arbejde til gennem næsten 40 år.
Derudover har vi udelukkende kunnet opretholde en del af vores formålsbestemte aktivitetsniveau takket
være de sociale hjælpepakker, eftersom hjælpepakkerne til arrangører udelukkende har dækket vores
omkostninger i forbindelse med selve Grøn Koncert. Vi forventer også, at aflysningen af Grøn Koncert to år i
træk vil medføre en udskiftning af 60% af vores erfarne frivillighedskorps når vi forhåbentlig kan afvikle
Grøn Koncert igen næste sommer, hvor vi normalt har en udskiftning på 20% pr. år. Det kan ikke undgå at
medføre ekstra omkostninger.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Ovenpå at være hårdt ramt af konsekvenserne af covid19 pålægges vi nu yderligere omkostninger, som
ikke kommer kunstnere og rettighedshavere til gavn. Konkret vil Muskelsvindfonden få påført en ekstra
omkostning på ca. 300 t.kr. Svarende til hvad det koster at afholde vores årlige efterårslejr for børn og unge
med muskelsvind.
Som momsfritaget organisation påvirkes økonomien omkring de enkelte arrangementer, hvis
rettighedsbetalinger pålægges moms. Det skyldes, at disse organisationer ikke har mulighed for at
fratrække købsmoms. Den økonomiske konsekvens er nævnt i forslaget på side 14, hvor følgende fremgår:
”Kunstnere bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En
pålæggelse af moms vil dog
blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt private forbrugere, der ikke kan fratrække deres
købsmoms. F.eks. virksomheder og foreninger, der er momsfritaget, såsom den finansielle sektor, tandlæger
m.fl.”
Og videre på lovforslagets side 36 fremgår følgende om de økonomiske konsekvenser:
”Pålæggelsen
af moms på licens til intellektuelle ejendomsrettigheder vil belaste momsfritagne
virksomheder og foreninger, der bruger sådanne rettigheder. F.eks. tandlægen der spiller musik under
tandbehandling, eller f.eks. privatskoler der via CopyDan betaler for licens til intellektuelle
ejendomsrettigheder. Her vil betalinger til rettigheder fremover blive pålagt moms, og de momsfritagne
virksomheder har ikke fradragsret for deres købsmoms. For momsfritaget virksomheder må det forventes,
at momsbetalingen for licens vil blive overvæltet i priserne og dermed i sidste ende betalt af forbrugerne.
Tilsvarende gælder de fleste foreninger, som må forventes at overvælte de øgede omkostninger i deres
kontingenter.”
I forslaget er som eksempler kun nævnt den finansielle sektor, privatskole og tandlæger som de
virksomheder og foreninger, der økonomisk vil blive ramt af lovforslaget. Lovforslaget udelader helt at
nævne bl.a. de almennyttige foreninger, der ikke uden videre kan lægge den økonomiske byrde over på
slutforbrugeren.
Momsdelen af rettighedsbetalingen vil blive en udgift på linje med andre omkostninger, og en vedtagelse af
forslaget vil betyde, at det bliver dyrere at lave festival. Konsekvensen af det vil være, at overskuddet, der
kan udloddes til velgørenhed, bliver mindre. Den sidstnævnte konsekvens er der ikke taget højde for i
lovforslaget.
En anden konsekvens af de højere omkostninger, der er forbundet med at imødekomme de nye afgiftskrav,
vil være, at festivalarrangører kan være nødsaget til at forhøje billetpriserne. En højere billetpris kan
påvirke festivalernes økonomi og eksistens, da gæsterne fravælger overhovedet af købe billetter. Dette vil
formentlig især være en udfordring for de mindre, frivilligt drevne festivaler i de tyndere befolkede dele af
landet. For disse arrangører gælder det, at økonomien omkring festivalerne allerede er skrøbelig.
Vi finder derfor dette forslag yderst problematisk, og henstiller til:
1) at der indføres en undtagelse i lovforslaget, der fritager de momsfritagne festivaler og andre
momsfritagne organisationer.
2) alternativt, at man udskyder implementeringen af lovforslaget i tilstrækkeligt lang tid til at festivalerne
kan komme på fode igen efter Coronakrisen.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0139.png
Livebranchen har under Coronakrisen mistet 52% af omsætningen, og at pålægge momsfritagne festivaler
en ekstra byrde lige nu, kan have uoverstigelige konsekvenser.
Muskelsvindfonden står naturligvis til rådighed med uddybende information, hvis det er nødvendigt.
Med venlig hilsen
Henrik Ib Jørgensen
Direktør, Muskelsvindfonden
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0140.png
Kære André Due Pomowski
Musikforlæggerne i Danmark bakker op omkring Koda m.fl.’s høringssvar, som tidligere et indsendt. Vi
vedhæfter høringssvaret for en god ordens skyld.
Med venlig hilsen
Ole Dreyer
Bestyrelsesleder / Chairperson of The Board
Musikforlæggerne i Danmark
Music Publishers Association Denmark
[email protected]
Tel: (+45) 4017 2206
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0141.png
Til Skatteministeriet
Att.: André Due Pomowski
Sendt til:
[email protected],
cc:
[email protected]
Journalnummer: 2021-2113
15/10/2021
Norlys’ høringssvar til
Forslag til Lov om ændring af momsloven
og forskellige andre love
Norlys takker for muligheden for at afgive høringssvar til
Forslag til Lov om ændring
af momsloven og forskellige andre love.
Norlys noterer sig, at lovforslaget indebærer flere forskellige love. Nærværende
høringssvar er med fokus på den foreslåede
ændring af momsloven,
som har til formål
at strømline dansk lov med EU-retten. Norlys er som tv-distributør med cirka 550.000
tv-kundeforhold en afgørende aktør i udbredelsen af dansk indhold og public service
på tværs af by og land
og vi har derfor en stor interesse i lovforslaget, som påvirker
vores forretning drastisk ved at indføre momsbetaling på de i forvejen massive
rettighedsbetalinger, vi som tv-distributør betaler til danske rettighedshavere.
Norlys ser overordnet på lovforslaget med skepsis og ærgrelse, da det vil betyde, at
tv-distributørerne pålægges en yderligere afgift på vores produkter. TV- og
underholdningsbranchen gennemgår i disse år store forandringer som følge af
streamingens indtog på ikke blot det danske, men det globale marked. Lovforslaget
udfordrer derfor en branche, der i forvejen er under massivt pres.
Norlys bakker, som medlem af Danske Mediedistributører, op om branchens samlede
høringssvar, men vi finder det relevant at bidrage med egne bemærkninger og
nuancer.
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med over 1,5 mio.
kundeforhold på tværs af internet og tv samt el og gas. Norlys er et forbrugerejet
selskab med over 735.000 andelshavere. Vi er fast forankret i Jylland
fra
Vendsyssel i nord til grænsen i syd. Vi tilbyder gennem vores kundevendte
telcoforretning både tv, internet og telefoni til mere end 1,2 mio. kunder. Det gør
vi gennem det Norlys-ejede Stofa, det tidligere Boxer (nu Norlys) samt Norlys
Erhverv. Vi leverer både tv, bredbånd og fastnettelefoniløsninger til private og
hjemmearbejdspladsløsninger samt internet- og telefoniløsninger til erhverv. Norlys
har for nyligt relanceret det velkendte Boxer-brand som Norlys. Det sker som et led
i koncernens ambitioner om at etablere Norlys-brandet som det nye flagskib på det
danske tv- og internetmarked. De næste 5 år kommer vi til at investere 10 mia. kr.
for at styrke den grønne omstilling og digitalisering af Danmark.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0142.png
Generelle bemærkninger til lovforslaget
I dette afsnit ønsker Norlys at fremhæve en række generelle bemærkninger til
lovforslaget om ændring af momsloven. Vi mener, at det er afgørende for en
succesfuld implementering af lovforslaget og dermed tilpasning til EU-retten, at tv-
distributørernes bemærkninger indtænkes i lovarbejdet.
Norlys
1)
2)
3)
ønsker i nærværende afsnit at fremhæve tre konkrete nedslagspunkter:
Moms på rettighedsbetalinger vil skade det traditionelle tv-marked
Uhensigtsmæssigt kort tidsfrist for høring og politisk behandling
Utilstrækkelig interessentinddragelse
Moms på rettighedsbetalinger vil skade det traditionelle tv-marked
Norlys vurderer, at lovforslaget vil medføre prisforhøjelser for forbrugerne i
størrelsesordenen 15-20 kr. pr. måned afhængigt af abonnementsvalg.
Vi forventer, i tråd med Danske Mediedistributører, at dette vil have negative
konsekvenser for det samlede tv-marked, både i form af udvikling i kundetal og den
generelle opfattelse af tv-markedet.
Tv-markedet er i forvejen præget af jævnlige prisstigninger på baggrund af stigninger
i rettighedsbetalinger. Dette giver typisk anledning til massiv kritik blandt kunderne
og en så markant prisstigning, som dette lovforslag vil medføre, vil utvivlsomt
skubbe yderligere til den igangværende trend med faldende tilslutning til de
traditionelle tv-pakker til fordel for primært amerikanske streamingtjenester.
I tråd med Danske Mediedistributørers høringssvar vil Norlys understrege vigtigheden
af konsekvenserne for tv-markedet, hvis dette lovforslag, som forventet, medfører et
betydeligt fald i tv-abonnenter. I Danmark er tv-abonnenter i høj grad med til at
finansiere det økosystem, som understøtter produktion af dansk indhold og public
service. Vi risikerer derfor potentielt, at flere milliarder kr. årligt, som går til
finansiering af dansk tv-indhold, kan blive trukket ud af økosystemet, hvis danskerne
stopper med at abonnere på traditionelle tv-pakker.
Økosystemet,
herunder
tv-distributørernes
bidrag
via
reklameindtægter,
rettighedsbetalinger og abonnementsbetalinger til hhv. broadcastere og
rettighedshavere, bidrager med op til cirka 7 milliarder kr. årligt. Baseret på ca. to
millioner tv-kunder svarer dette til 3500 kr. pr. kunde. Lovforslaget her berører
udelukkende rettighedsbetalingen, som svarer til ca. 1,3 milliarder kr. årligt, men et
faldende kundetal vil derimod påvirke hele den samlede pengestrøm på ca. 7
milliarder kr. Dette betyder, at hvis den momsdrevne prisforhøjelse på tv-pakker får
blot nogle få procent (3) til at droppe deres tv-abonnement, vil tv-markedets tab i
manglende indtægter overstige statens beregnede merprovenu på 200 millioner kr.
Vi ser i forvejen i disse år en afvandring fra det traditionelle tv-marked, hvilket, som
nævnt, betyder, at færre penge går til produktion af dansk tv-indhold. I Norlys og
Danske Mediedistributører frygter vi, at dette lovforslag vil accelerere denne udvikling
ved at forhøje forbrugerpriserne.
Norlys anbefaler derfor, at man i den kommende lovbehandling vil tage højde for de
massive konsekvenser, som dette kan have for det danske tv-marked samt
produktionen og udbredelsen af dansk tv-indhold i de kommende år
dette med
henblik på evt. kompenserende tiltag under inddragelse af Kulturministeren.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0143.png
Hertil vil Norlys gøre opmærksom på den skævvridning i konkurrencen på markedet,
som dette lovforslag forventes at medføre. I øjeblikket diskuteres det blandt
Folketingets partier, hvordan man kan sikre balancen mellem udenlandske
streamingtjenester og tech-giganter og det danske tv- og underholdningsmarked i
forhold til aktørernes bidrag til økosystemet. I øjeblikket har vi en situation, hvor
disse udenlandske aktører ikke bidrager til produktion og udbredelse af dansk tv-
indhold i nær samme grad, som de danske aktører er pålagt at gøre.
Det bekymrer Norlys, at dette lovforslag må forventes at have en kontraproduktiv
virkning i forhold til denne politiske ambition om at styrke public service i forbindelse
med de kommende medieforhandlinger på Kulturministerens område, da tv-
distributørernes i forvejen massive rettighedsbetalinger nu pålægges en yderligere og
markant afgift.
Skævvridningen i konkurrencen opstår, fordi de udenlandske streamingtjenester ofte
opererer ud fra en total buyout-model, som medfører, at kunstnere betales på
honorarbasis, og derfor påvirker lovforslaget ikke disse tjenesters momsbetaling.
Dette forringer de danske tv-aktørers markedsposition betragteligt relativt til de
udenlandske streamingtjenester
og dette må frygtes at tilskynde en yderligere
afvandring fra det traditionelle tv-marked, som er afgørende for udbredelsen og
finansieringen af dansk indhold og public service.
Uhensigtsmæssigt kort tidsfrist for høring og politisk behandling
Norlys noterer sig, at lovforslagets enkelte dele forudsættes implementeret med
ikrafttrædelse fra henholdsvis 1. januar 2022, 1. juli 2022 og 1. januar 2023. Norlys
noterer sig, at ændringen i momsloven, som nu tillægger rettighedsbetalinger moms,
vil træde i kraft fra 1. januar 2023.
Vi mener, at tidsfristen for høring og behandling er alt for kort
særligt i lyset af, at
lovforslaget først træder i kraft pr. 1. januar 2023, men også da der er en række
usikkerheder forbundet med lovforslaget:
-
Ifølge lovforslaget skønnes det, ”med betydelig usikkerhed”, at lovforslaget
vil
give et merprovenu på cirka 200 mio. kr. årligt. Dette merprovenu, som primært
vil blive finansieret af tv-distributørerne, bør underbygges langt bedre.
Tv-distributører og antenneforeninger betaler op imod 1,3 mia. kr. samlet til
rettighedshaverne (Copydan, Koda og UBOD) om året. En indførelse af moms på
disse rettighedsbetalinger på 25% vil således udgøre et beløb på ca. 325 mio. kr.
Der forventes derfor at være en tydelig diskrepans mellem ministeriets beregnede
merprovenu og vores vurderede provenu.
Momskravet vil have en direkte virkning for kunderne og tv-markedet, hvilket bør
behandles og drøftes politisk og i tv-branchen, før man indfører et krav, som
utvivlsomt vil svække de traditionelle tv-pakkers konkurrencedygtighed.
-
-
Norlys foreslår derfor, at lovforslagets behandling udskydes, til ovenstående
uklarheder er bedre belyst.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0144.png
Utilstrækkelig interessentinddragelse
I forlængelse af ovenstående, bemærker Norlys også, at interessentinddragelsen i
processen for udfærdigelse af lovforslaget har været utilstrækkelig.
Norlys og de resterende tv-distributører fremgår således hverken af høringslisten eller
er blevet inviteret til eventuelle interessentmøder i processen. På høringslisten
fremgår der flere end 20 organisationer eller virksomheder, men det fremstår
bemærkelsesværdigt at undlade at inddrage tv-distributørerne, som bliver den helt
overvejende kilde til finansieringen af forslaget.
Herudover mener vi ikke
muligvis som resultat af ovenstående
at konsekvenserne
for distributionsbranchen og de afledte effekter for det samlede
”økosystem”
er
tilstrækkeligt belyst i lovforslaget.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står vi
naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Josefine Kofoed
Public Affairs- og Pressechef
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0145.png
Nuuday
Teglholmsgade 1
0900 KBH C
nuuday.dk
Dato:
14/10/2021
Jopurnalnr.:
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: André Due Pomowski
Pr. mail: [email protected] og
[email protected]
2021-2113
Høringssvar til Lovforslag om ændring af momsloven og forskellige
andre love (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed,
brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og
justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og
fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.)
Nuuday takker for høringen over Forslag til Lov om ændring af momsloven og
forskellige andre love og fremkommer hermed med vores bemærkninger til
lovforslagets §1, punkt 4 (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk
virksomhed). I høringssvaret vil Nuuday fremlægge argumentation for følgende
forhold og forslag til ændringer i Lovforslaget:
o
o
o
o
o
o
Der er en mangelfuld belysning af, hvad lovforslagets
konsekvenser af de afledte prisstigninger er for tv-kunderne
Det danske økosystem for TV vil blive ramt af kundeafgangen, men
konsekvenserne er underbelyste.
Lovforslaget bidrager til en øget skævvridning af konkurrencen
mellem udenlandske streamingtjenester og danske tv-
distributører, og dette bør yderligere belyses.
Der har været manglende grundighed og inddragelse af tv-
distributører i forarbejdet til lovforslaget.
Nuuday mener ikke, at det er uomtvisteligt, at kunstneres
rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan være
momsfritaget, som de altid har været i Danmark. Der bør foretages
en grundigere vurdering af lovens grundlag.
På baggrund af ovenstående forhold foreslår Nuuday, at den
videre behandling af den del af lovforslaget som omhandler moms
på rettighedsbetalinger sættes i bero, ved at skille denne del ud fra
det samlede lovforslag, med henblik på at foretage en mere
dybdegående analyse af nedenstående forhold.
Vi tilslutter os i øvrigt høringssvaret fra Danske Mediedistributører og Dansk
Erhverv.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0146.png
2/7
Mange forbrugere rammes af prisstigninger
Lovforslaget vil få økonomiske konsekvenser for rigtig mange danskere, da 75%
af alle husstande i dag har et tv-abonnement. Vi vurderer, at prisfølsomheden
for tv-kunderne er høj, og at prisstigninger i størrelsesordenen 15-20 kr.
månedligt vil få betydning for kunderne.
Vi mener, at det forud for lovforslaget i alt for ringe grad er undersøgt og
belyst, hvad konsekvenserne af de afledte prisstigninger er for tv-kunderne.
Manglende belysning af lovforslagets effekt på fravalg af tv-abonnementer
Vi forventer, at prisstigningerne vil få nogle kunder til at vælge tv-
abonnementer fra. Vi undrer os over, at beregninger af hvad prisstigninger får
af betydning for antal tv-kunder, er fraværende i lovforslaget.
I det sammenfattende skema på side 41 bliver højere priser for forbrugerne på
tv-abonnementer ovenikøbet helt fejlagtigt, i vores optik, vurderet som en
positiv økonomisk konsekvens for erhvervslivet. Af skemaets angivelse af
positive konsekvenser fremgår det således:
”For så vidt angår forslaget om moms på kunstneriske virksomheder forventes,
at pålæggelse af moms på kunstnerisk virksomhed umiddelbart medføre højere
priser på tv-abonnementer for private forbrugere. Dette skyldes, at en lille del
af prisen på forbrugeres tv-abonnementer er momsfritaget.”
Vi mener, at der er behov for en mere dybdegående analyse af, hvad
prisstigningerne betyder for udviklingen i antal af tv-kunder i et prisfølsomt
marked. Dette vil alt andet lige også få betydning for beregning af provenuet.
Det danske økosystem for tv vil blive ramt men konsekvenserne er ikke
belyst tilstrækkeligt
Tv-kundernes opsigelse af tv-abonnementer vil, ud over at ramme tv-
distributører økonomisk, også få betydning for det samlede danske økosystem
for tv.
Økosystemet er et samspil mellem tv-distributører, broadcastere, producenter,
rettighedshavere m.fl. Økosystemet genererer årligt omkring syv mia. kr. i
abonnements-, annonce og rettighedsindtægter, og er dermed den vigtigste
finansieringskilde til et stærkt udbud af både public service og kommercielt tv i
Danmark.
Økosystemets tv-husstand – dvs. en husstand med abonnement på en tv-
pakke– har en værdi på ca. 3.500 kr. årligt for broadcastere og
rettighedshavere. Derfor får opsigelse af tv-abonnementer også økonomisk
betydning for broadcaster og rettighedshavere.
På trods af at det af lovforslaget fremgår:
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0147.png
3/7
”Merprovenuet kan overvejende henføres til, at der lægges moms på betaling
for licens til intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med tv-
abonnementer”
er der ikke foretaget beregninger og vurderinger af betydningen for det danske
tv-økosystem, hvilket vi anser for mangelfuldt.
Vi mener, at en analyse af indvirkningen på det samlede økosystem bør gå
forud for alle forslag, der indeholder byrder for det danske tv-marked. Derfor
er der også i dette tilfælde behov for en analyse af lovforslagets konsekvenser
for økosystemet.
Konkurrenceforholdet mellem danske tv-distributører og udenlandske
streamingtjenester
I vurderingen af lovforslagets konsekvenser bør konkurrenceforholdet mellem
danske tv-distributører og udenlandske streamingtjenester også indgå. Ikke
mindst i lyset af at Folketingets partier i øjeblikket forbereder sig på at indgå et
nyt flerårigt medieforlig, hvor netop dette emne bliver centralt.
Lovforslaget gør de facto tv-abonnementer dyrere end streamingtjenester,
som ikke rammes af lovforslaget, og dermed skævvrider lovforslaget
konkurrenceforholdet til internationale streamingtjenester yderligere end det
allerede er i dag.
Lovforslaget vil ultimativt give et incitament til at vælge internationale
streamingtjenester til og tv-abonnementer fra, hvilket virker kontraintuitivt,
når der politisk er et ønske om, at danskerne skal have adgang til dansk
indhold og public service - nu og i fremtiden. Netop bred distribution af public
service og dansk indhold er, hvad danskerne sikres igennem tv-abonnementer.
Da rettighedsbetalingerne ved distribution af tv-pakker i overvejende grad er
en rettighedsbetaling for distribution af public service indhold fra DR, TV 2’s
hovedkanal, TV 2 regioner, TV 2 News, lokale tv-stationer, nabolandskanaler,
dk4 og Folketingskanalen m.m., vil indførelsen af en moms på
rettighedsbetalinger samtidig betyde en de facto beskatning af public service,
som betyder at de danskere, som abonnerer på dette gennem tv-pakkerne, vil
blive beskattet mere end de danskere, som alene vælger streamingtjenester.
Også dette forhold synes underbelyst og synes kontraintuitivt i forhold til den
mediepolitiske agenda hos næsten samtlige partier i Folketinget.
Vi mener, at der er behov for en mere dybdegående analyse af hvordan
lovforslaget påvirker konkurrenceforholdet mellem danske tv-distributører og
udenlandske streamingtjenester – herunder også betydningen af den afledte
effekt på danskernes fremtidige adgang til public service-indhold.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0148.png
4/7
Manglende inddragelse og høring af tv-distributører
Taget i betragtning at størstedelen af merprovenuet på 200 mio. kr. forventes
at komme fra tv-abonnementer undrer det os, at branchen slet ikke er blevet
involveret i den indledende interessentinddragelsesproces i forbindelse med
lovarbejdet. Vi kan ud fra Skatteministeriets notat - ’Oversigt over møderække
ifm. lovforslag om ændring af momsreglerne for kunstnerisk virksomhed’ - fra
1. oktober læse, at mange andre berørte organisationer blev involveret, før
lovforslaget blev udarbejdet.
Ligeledes er hverken tv-distributørerne eller brancheorganisationen Danske
Medie Distributører (DMD) blandt de 23 organisationer på høringslisten til
trods for, at stort set hele det forventede provenu på ca. 200 mio. kr. skal
hentes hos DMD´s medlemmer.
Vi finder det meget beklageligt, at tv-distributørerne ikke har fået lejlighed til
at stille spørgsmål til og gøre opmærksom på de konsekvenser, som
lovforslaget vil få for tv-kunderne og økosystemet.
Vi mener derfor, at der skal gennemføres en fornyet interessentinddragelse
med de interessenter, der rent faktisk rammes hårdest.
Momsloven
Der blev indført moms i Danmark i 1967 og her var udgangspunktet, at det var
varer og visse ydelser, der var momspligtige. Kunstnerisk virksomhed i bred
forstand var ikke nævnt som en momspligtig ydelse.
Ved vedtagelse af lov nr. 204 af 10 maj 1978 blev momsloven ændret radikalt
og alle varer og ydelser blev momspligtige, medmindre de specifikt var nævn
som en undtagelse. Efter § 2, stk. 1, litra l) var forfatter- og
komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed nævnt som en
undtagelse og momsfritaget.
Det fremgår af lovforslaget bag lov nr. 204, at momsfritagelserne skulle svare
til de hidtil gældende regler. Da kunstnerisk virksomhed som nævnt var fuldt
ud momsfritaget inden lov nr. 204, blev kunstnerisk virksomhed i sit hele også
momsfritaget i lov nr. 204.
Bestemmelsen er uændret i de sidste 43 år og den nuværende momslov har
præcis den samme formulering.
Lov nr. 204 var baseret på EF’s 6. momsdirektiv (direktiv 388/1977). Efter
artikel 28, stk. 3, litra B, kunne medlemsstaterne fortsat fritage de
transaktioner, der var opregnet i direktivets bilag F, på de i medlemsstatens
gældende betingelser. Bestemmelserne er de samme i det nuværende
momsdirektiv
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0149.png
5/7
I 6. momsdirektivs bilag F, punkt 2, gælder artikel 28, stk. 3, litra B for:
”Tjenesteydelser præsteret af forfattere, kunstnere herunder udøvende
kunstnere, advokater og andre personer i liberale erhverv bortset fra
lægegerningen og dertil knyttede erhverv, såfremt det ikke drejer sig om de
tjenesteydelser, der er anført i bilag B til Rådets andet direktiv af 11. april
1967”
I bilag B til Rådets andet direktiv af 11. april 1967 fremgik:
”Overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt
meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder”.
Da loven blev ændret i 1978 på grund af EF’s 6. momsdirektiv, hvor fritagelsen
er hjemlet i en såkaldt standstill bestemmelse (artikel 28, stk. 3, litra B), blev
det fundet unødvendigt i lovforslaget at præcisere, at momsfritagelsen for
kunstnerisk virksomhed ikke var gældende for ”overdragelse af patenter,
varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende
disse rettigheder.”, til trods for at det var offentligt kendt på dette tidspunkt.
Tværtimod bliver det understreget, at momsfritagelsen skulle videreføres
uændret.
Det er således Folketinget, der har vedtaget, at kunstneres rettighedsbeløb
skal være momsfritaget og ikke Skatteforvaltningens manglende
direktivkonforme fortolkning.
Man kan naturligvis overveje, om kunstneres rettighedsbeløb igennem de
seneste 43 år reelt ikke har kunnet momsfritages, og at den danske
momsfritagelse har været for bred. Er en kunstneres rettighedsbeløb reelt
omfattet af begrebet ”overdragelse af patenter, varemærker og lignende
rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder?”
EF-Domstolen afsagde i 1991 dom i en sag, som kommissionen havde anlagt
mod Spanien, sag C-35/90. Sagen var anlagt fordi Spanien havde momsfritaget
kunstnerisk virksomhed ved sin indtræden i EF, men efterfølgende gjort det
momspligtigt, for senere igen at momsfritage kunstnerisk virksomhed.
Af dommens præmis 1 fremgår det, at det i dommen skal vurderes, om
Spanien har tilsidesat sine forpligtelser ved:
”at indrømme fritagelse for merværdiafgift ved levering af tjenesteydelser,
som – eventuelt mod betaling af ophavsretsafgifter – foretages af
billedhuggere, forfattere, litterære medarbejdere, grafikere og fotografer ved
aviser og tidsskrifter, komponister, forfattere af teaterstykker og forfattere
som udarbejder og bearbejder manuskripter, handling og drejebøger til
audiovisuelle værker”
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0150.png
6/7
Af præmis 3, 2. punktum i dommen fremgår følgende:
”Kommissionen har indledningsvis gjort gældende, at medlemsstaternes
mulighed for i en overgangsperiode fortsat at fritage visse ydelser, herunder de
i sagen omhandlede […]”
Det væsentlige i sagen i denne forbindelse er, at Spanien ser ud til også at have
momsfritaget kunstneres rettighedsbeløb, og at det ikke er dette,
kommissionen fører sag imod - tværtimod henvises der til at de i sagen
omhandlede ydelser, og herunder også betaling af ophavsretsafgift, er
momsfritaget. Sagen drejer sig udelukkende om, hvorvidt sådanne beløb kan
gøres momsfrie igen, når de efter et lands indtræden i EF af landet var gjort
momspligtige. Dommen konkluderer altså ikke noget om at ophavsretsafgifter
ikke kan være fritaget for moms. Skatteministeriet nævner ikke dommen i
lovforslaget.
Skatteministeriet henviser i stedet til generaladvokatens udtalelse i sag C-
134/97, Victoria Film som primær årsag til nærværende lovforslag. Vi kan i
denne forbindelse bemærke at sagen aldrig kom til doms, og det derfor er
uafklaret, om domstolen ville være enig med generaladvokaten.
Der henvises endvidere til EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UCMR – ADA.
Denne sag kan ikke i sig selv begrunde en ændring i momsfritagelsen for
kunstnerens rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter, da den handler om
rettighedsorganisationen og det konkluderes, at disse handler i eget navn, men
for fremmed regning og derfor er indenfor momslovens anvendelsesområde.
Dermed kan de benytte en momsfritagelse, hvis den underliggende ydelse i sig
selv er momsfritaget og det bliver der ikke taget stilling til i dommen.
På baggrund af ovenstående skal vi på det kraftigste opfordre Skatteministeriet
til at genoverveje, om det er uomtvisteligt, at kunstneres
rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan være
momsfritaget, som de altid har været i Danmark. Hvis vi fortolker forkert nu og
indfører momspligt, kan vi ikke på et senere tidspunkt genindføre en
momsfritagelse.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0151.png
7/7
Anbefalinger
Nuuday anbefaler:
at den videre behandling af den del af lovforslaget som omhandler
moms på rettighedsbetalinger sættes i bero, ved at skille denne del ud
fra det samlede lovforslag, med henblik på at belyse følgende:
§
Hvilke konsekvenser har de afledte prisstigninger for tv-
kunderne. Hvad betyder prisstigningerne for udviklingen i
antal af tv-kunder
Hvad betyder kundeafgang fra tv-abonnementer som følge af
stigende priser for hele økosystemet?
Hvad betyder det for konkurrencen mellem udenlandske
streamingtjenester og danske tv-distributører at kun
sidstnævnte synes at blive ramt af lovforslaget?
Der bør laves en grundigere vurdering af om det er
uomtvisteligt, at kunstneres
rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan
være momsfritaget, som de altid har været i Danmark.
§
§
§
Det bør være uproblematisk at igangsætte arbejdet med en grundigere
konsekvensanalyse af lovforslaget, da denne del af lovforslaget først er sat til,
at skulle træde i kraft pr. 1. januar 2023.
Slutteligt mener vi, udover de ovennævnte forhold, at dette lovforslag er et
eksempel på en lovproces, som ikke har været grundig nok og at
Skatteministeriet, som Statsminister Mette Frederiksen fremhævede i
Folketingets åbningstale, bør sætte tempoet ned og grundigheden op. Så vi får
en bedre analyse af, om der overhovedet er grundlag for at lave lovgivning for
moms på rettighedsbetalinger og hvis der er, så skal det være en
gennemarbejdet lov med fokus på, hvordan reglerne også kan implementeres i
praksis.
I er velkomne til at rette kontakt til Public Affairs rådgiver Søren Nørgaard
Madsen på
[email protected]
og Public Affairs rådgiver Mette Eika Grønvald på
[email protected],
såfremt Skatteministeriet ønsker en uddybning af
nærværende høringssvar.
Med venlig hilsen,
Mediedirektør, Nuuday
Kim Poul Christensen
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0152.png
Skatteministeriet
[email protected]
cc
[email protected]
og
[email protected]
Frederiksberg den, 15. oktober 2021
Fælles høringssvar fra Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark om
ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113: Moms på ophavsretsvederlag, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4
Dette høringssvar afgives på vegne af Producentforeningen, som er en brancheforening for produ-
center af film, tv og computerspil, samt Producent Rettigheder Danmark (PRD), som forvalter produ-
centernes ophavsrettigheder, herunder ved udbetaling af procenternes andele af vederlag fra Copy-
dan AV-foreningerne.
Producentforeningen og PRD bakker op om høringssvaret fra Copydan Verdens TV. Derudover har vi
følgende bemærkninger.
Langt hovedparten af vores medlemmer er momsregistrerede virksomheder, men der er dog undta-
gelser. Umiddelbart har indførelse af moms på ophavsretsvederlag derfor ikke de store konsekvenser
for producenterne. Men det har det alligevel.
For det første fordi indførelse af moms på ophavsretsvederlag vil betyde, at det bliver dyrere for for-
brugerne at bruge bl.a. audiovisuelle produkter, hvilket vil få konsekvenser for dansk indholdspro-
duktion. Det er vi særdeles bekymrede over. Forbrugere af tv-pakker skal ved evt. indførelse af moms
på ophavsretsvederlag til at betale moms af Copydan-vederlaget. Det bliver en årlig ekstraudgift på
ca. 300 mio. kr. på et underholdningsprodukt. En ændring vil således direkte påvirke tv-kundernes
betaling, da disse kunder ikke kan afløfte momsen. Det bliver således dyrere for forbrugerne.
Dette kan betyde, at flere husstande fravælger tv-pakker, eller skærer ned på antallet af tv-kanaler,
ligesom distributørerne kan vælge at reducere indholdet, der tilbydes.
Mindre distribution af dansk public service-indhold vil være stærkt skadeligt for den fremtidige dan-
ske digitale indholdsproduktion, fordi mindre distribution af public service-indhold også alt andet lige
indebærer mindre ophavsretlige betalinger. De ophavsretlige betalinger har en væsentlig betydning
for finansieringen af dansk indhold, jf. rapporten fra 2017 fra Kulturministeriets ekspertgruppe om
Producentforeningen / Producent Rettigheder Danmark
www.pro-f.dk
www.producentrettigheder.dk
Side
1
af
3
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0153.png
finansiering af dansk audiovisuel produktion. Færre ophavsretsmidler til vores medlemmer vil uund-
gåeligt indebære færre midler til at investere i nye film, tv-programmer og tv-serier. Dette vil være
negativt for de samfundsmæssige målsætninger på kulturområdet.
At udstede en ekstraregning på op til ca. 300 mio. kr. om året til danske tv-distributører er en meget
voldsom økonomisk ændring, der vil få vidtrækkende betydning for tv-distributionsbranchen og den
samfundsmæssige rolle, som tv-distributionsbranchen udfylder. Dette bør ikke ske uden forudgå-
ende grundig analyse.
For det andet har producenterne aftaler med en lang række kunstneriske bidragydere (instruktører,
manusforfattere, skuespillere, filmfotografer, filmarbejdere m.fl.). Nogle af disse ansættes og modta-
ger løn, andre er selvstændige og modtager B-honorar. Hidtil har der ikke skulle afregnes moms.
Fremover skal der i nogle tilfælde tillægges og afregnes moms; i andre tilfælde ikke. Selve momsaf-
regningssystemerne er ikke et problem for vores medlemmer. Det er det derimod, hvis det ikke er
krystalklart, hvornår en udbetaling til en kunstner, der bidrager til en film- eller tv-produktion skal
tillægges moms.
Lovbemærkningerne indeholder en uklarhed om, hvornår de er møntet på kollektive forvaltningsor-
ganisationers vederlag, og hvornår de er møntet på individuelle kunstneres individuelle honorarer fra
fx producenter. Eksempelvis står det ikke klart, om næstsidste og sidste afsnit s. 14 (”Den foreslåede
ordning omfatter alene kunstnere…”) og (”I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligt person…”),
hvor skuespillere nævnes, vedrører den ene eller anden situation.
Selve indførelsen af moms på ophavsretsvederlag som led i kunstnerisk virksomhed rejser spørgsmå-
let, hvordan momsen skal håndteres i mange tilfælde fremover; mange kunstnere skal afklare, hvad
de vil gøre, hvis et samlet vederlag eller honorar delvist er momsfritaget. Nogle fakturaer skal i frem-
tiden udformes med en skønsmæssigt fastsat splitmoms. I de fleste tilfælde vil producenternes afta-
ler med kunstnerne involvere både en grad af kunstnerisk medvirken og en grad af overdragelse af
ophavsrettigheder.
Det er muligt, at momsspørgsmålet vil være de enkelte kunstneres ansvar, ikke producentens, men
det vil altid være et fælles ansvar for de enkelte kunstnere og producenter, at der afregnes korrekt
med eller uden moms. I praksis vil dette dog være særdeles vanskeligt for den enkelte producent.
Mange kunstnere modtager ophavsretsvederlag fra flere kilder, hvilket nærmest umuliggør håndte-
ring af registreringsgrænsen på 50.000 kr., som vedrører samtlige pågældendes momspligtige aktivi-
teter. En kunstner vil ofte modtage midler fra dels flere forskellige forvaltnings- eller kunstnerorgani-
sationer, dels forskellige typer af individuelle honorarer (lønindtægter, honorarer, royalties m.v.).
50.000 kr. grænsen er således vanskelig at håndtere, når de enkelte film- og tv-producenter godt nok
kender de beløb, de selv sender til kunstnerne, men ikke kender beløbene fra andre producenter,
forvaltningsorganisationer og andre momsbelagte indtægtskilder. Spørgsmålet er, om en kunstner
har overskredet grænsen, hvornår i året det sker, og hvordan det håndteres. Vores medlemmer skal
søge i databaser på, om et cvr-nummer er momsregistreret, men der findes intet svar på, hvordan
man – uden individuel, manuel sagsbehandling person for person, hvilket er arbejdskrævende – tjek-
ker, om en enkeltperson har et cvr-nummer. Dette vil automatisk udløse en masse tvivlsspørgsmål og
en masse administrativt bøvl.
Det er af afgørende betydning for producenterne, at disse forhold afklares. På den baggrund har Pro-
ducentforeningen og PRD tre konkrete forslag:
Producentforeningen / Producent Rettigheder Danmark
www.pro-f.dk
www.producentrettigheder.dk
Side
2
af
3
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0154.png
1) Der etableres en proces, der indebærer, at der bliver foretaget en dækkende analyse af lov-
forslagets indvirkning på kultur- og ophavsretsområdet. Samlet set er det vores opfattelse, at
spørgsmålet om indførelse af moms på ophavsretsvederlag endnu ikke er analyseret tilstræk-
keligt til, at det er modent til at blive fremsat som lovforslag i Folketinget. Analysen bør fore-
tages tæt samarbejde mellem skattemyndighederne, Kulturministeriet og de berørte parter.
Vi bidrager gerne til et sådant arbejde.
2) Lovforslagets fremsættelse, subsidiært ikrafttræden, udsættes, til den i pkt. 1 nævnte konse-
kvensanalyse er foretaget.
3) Vi foreslår, at registreringsgrænsen ændres fra 50.000 kr. til 300.000 kr. for så vidt angår op-
havsretsvederlag, jf. momslovens § 48, stk. 2, nr. 2, der også finder anvendelse på det kunst-
neriske område. Dette vil i sig selv løse mange af de problemer, vi har peget på.
Det fremgår af s. 13 nederst i høringsudkastet, at blankmedievederlag ikke er momspligtige. Der er
imidlertid ingen beskrivelse af, hvordan denne undtagelse skal håndteres i relation til administrati-
onsgodtgørelsen, dvs. de udgifter til at administrere ordningen, herunder udbetalingen til de enkelte
rettighedshavere, der sker hos såvel Copydan KulturPlus som de enkelte medlemsorganisationer,
herunder PRD.
Administrativt vil lovforslaget stille krav om gennemgribende ændringer i it- og afregningssystemer.
Dette vil gøre sig gældende i både producenternes samarbejde med kunstnerne og med PRD, hvor
sagsgange og procedurer vil skulle omlægges radikalt for at kunne håndtere indførelsen af moms på
vederlag og administration. Dette vil forventeligt være både tidskrævende og forbundet med betyde-
lige omkostninger.
Skatteministeriets beskrivelse i lovforslaget af de økonomiske-administrative konsekvenser af lov-
forslaget forekommer ikke fyldestgørende eller underbyggede, og de bør derfor udbygges og præci-
seres som led i det i pkt. 1 nævnte udredningsarbejde.
Med venlig hilsen
Jørgen Ramskov
Louise Lykkegaard Hoppe
Direktør
Producentforeningen
Direktør
Producent Rettigheder Danmark
Producentforeningen / Producent Rettigheder Danmark
www.pro-f.dk
www.producentrettigheder.dk
Side
3
af
3
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0155.png
SAML
Søndergade 12, 1.
9000 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail:
[email protected]
Skattemisteriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt per mail til:
[email protected]
Cc:
[email protected]
Aalborg, den 15. oktober 2021
Høring over ændring af momsloven og forskellige andre love. J.nr. 2021-2113
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, der repræsenterer ca 140 lokale
ikkekommercielle radioer og 40 ikkekommercielle regionale og landsdækkende tv-stationer, er
blevet bekendt med ovennævnte høring og tillader os derfor at afgive følgende høringssvar.
Det fremgår, at der foreslåes at pålægge kunstnerisk virksomhed moms, således at licens til
ophavsrettigheder ikke længere kan sælges uden moms. Det vil for SAML’s medlemmer betyde en
forøgelse af deres udgifter til de to ophavsretsorganisationer KODA og Gramex på 25%.
De ikkekommercielle radio- og tv-stationer er omfattet af Radio- og Fjernsynsloven, og modtager
derfor driftsstøtte fra Kulturministeriet jf. gældende Medieforlig.
De ikkekommercielle radio- og tv-stationer er typisk ikke momsregistrerede, da de i sagens natur
ikke har nogen nævneværdig omsætning, de ikkekommercielle stationer kan derfor ikke fratrække
moms på ophavsrettigheder.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det af punkt 3.1. at public service kanaler som f.eks.
DR kompenseres fuldt ud for, at deres momsfradragsret bortfalder per 1. januar 2022 som følge af
at TV-licensen bortfalder.
De ikkekommercielle har som nævnt ingen momsfradragsret, og derfor vil moms på kunstnerisk
virksomhed betyde en væsentlig forøgelse af disse mediers driftsomkostninger. En forøgelse, de
ikke på nogen måde kan honorere med det nuværende driftstilskud.
SAML efterlyser svar på, hvorledes Skatteministeriet forestiller sig de ikkekommercielle medier
kompenseres for denne udgiftsforøgelse? Der vil blive sendt en forespørgsel til Kulturministeren og
de mediepolitiske ordførere om samme spørgsmål.
Af bemærkningerne punkt 4.1. fremgår det, at Skatteministeriet forventer den øgede udgift til
intellektuel ejendomsret vil belaste momsfritagne virksomheder og foreninger, der bruger sådanne
rettigheder. Skatteministeriet forventer, jf. bemærkningerne, at sådanne udgifter vil blive overvæltet
i priserne og dermed i sidste ende forbrugerne. Tilsvarende gælder de fleste foreninger, som må
forventes at overvælte de øgede omkostninger i deres kontingenter.
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0156.png
SAML
Søndergade 12, 1.
9000 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail:
[email protected]
Senere fremgår det af punkt 4.1. at Skatteministeriet forventer at de public service-radio- og tv-
stationer, der ikke opkræver betaling fra forbrugerne, og som ikke har fuld momsfradragsret, vil få
en økonomisk belastning.
Skatteministeriet konstaterer, at det dog er forudsat i aftalen om afskaffelse af medielicensen, at
samtidig med at TV-licensen bortfalder den 1. januar 2022, og fradragsretten således forsvinder, vil
de institutioner, der i dag har mulighed for at fradrage moms, kompenseres fuldt ud.
Det fremstår for SAML, som om Skatteministeriet ikke helt har gennemtænkt, hvilke konsekvenser
lovforslaget vil få for de elektroniske medier, der i dag IKKE har fuld fradragsret, og dermed IKKE
vil kunne kompenseres fuldt ud ifbm. at medielicensen afskaffes.
De ikkekommercielle radio- og TV-stationer opkræver i lighed med public service-stationerne
heller ikke betaling fra forbrugerne, og at ”overvælte” omkostningerne på kontingentet giver ganske
enkelt ingen mening.
SAML vil derfor meget gerne høre fra Skatteministeriet, hvorledes disse medier kan kompenseres?
Som nævnt ovenfor vil samme spørgsmål blive stillet til Kulturministeren og de mediepolitiske
ordførere.
SAML kan ikke på nogen måde anbefale, at forslaget om moms på kunstnerisk virksomhed
gennemføres. Det vil reelt betyde lukning af særligt de ikkekommercielle lokale radiostationer.
Venlig hilsen
Gitte Thomsen
sekretariatsleder
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
SAMRÅDET FOR OPHAVSRET
Lautrupsgade 9
2100 København Ø
E-mail: [email protected]
www.samraadetforophavsret.dk
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
København K
15. oktober 2021
Alene fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] med angivelse af
j.nr. 2021-2113.
Høringssvar om ændring af momsloven, Moms på ophavsretsvederlag, jf. lovforslagets § 1, nr. 4
Samrådet for Ophavsret er en paraplyorganisation for en lang række organisationer af ophavsmænd
og udøvende kunstnere på det ophavsretlige område. Dette høringssvar afgives på vegne af
medlemsorganisationerne, der fremgår af listen i bilaget.
Kunstneres og kunstnerorganisationers ophavsrettigheder
Den kreative branche består af mange kunstnere, mange forskellige grupper af kunstnere og mange
organisationer. En del af disse kunstnerorganisationer fordeler vederlag til ophavsmænd og
udøvende kunstnere, nemlig vederlag, der opkræves af Copydan AV-foreningerne, herunder
Copydan Verdens TV, som årligt opkræver og fordeler vederlag i størrelsesordenen 1,2 mia. kr.
Derudover fungerer medlemsorganisationerne som faglige forbund, der bl.a. skal rådgive
medlemmerne om deres økonomiske og juridiske forhold.
Der er små og store kunstnerorganisationer, og kunstnerprofilerne spænder fra kunstnere med få
og af og til ingen rettighedsindtægter til fuldtids skabende og udøvende kunstnere med årlige
millionindtægter. Nogle kunstnere har et cvr-nummer, hvoraf nogle er momsregistrerede, men
langt de fleste har hverken et moms- eller et cvr-nummer.
Samrådets Forretningsudvalg
Sekretariatschef
Anna-Katrine Olsen
tlf. 22 92 14 61
[email protected]
Sekretariatschef
Sandra Anne Piras
tlf. 3333 0888
[email protected]
Chefjurist
Morten Madsen
tlf. 3524 0240
[email protected]
Juridisk Seniorkonsulent
Kaspar Lindhardt
tlf. 3330 6300
kli@Samrådet.dk
Direktør
Christina Bergholdt Knudsen
tlf. 33 45 40 30
[email protected]
Advokat
Anders Sevel Johnsen
tlf. 3342 8000 - [email protected]
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Der findes ikke præcise tal for, hvor mange personer der har rettigheder efter ophavsretsloven. Det
drejer sig om titusindvis af ophavsmænd og udøvende kunstnere, der årligt modtager
ophavsretsvederlag, nok langt over 100.000.
Det er en samfundsmæssig målsætning, at det kulturelle kredsløb fungerer optimalt. Et centralt
element i det kulturelle kredsløb er ophavsretten og de vederlag, som ophavsretten kaster af sig til
de kreative kræfter. Kredsløbet handler om, at rammevilkårene skal bidrage til at give kunstnere
betingelserne for, at de frembringer ny litteratur, musik, billedkunst og brugskunst og nye film, tv-
programmer, teaterstykker osv. Rimelige vederlag er en faktor, men det er administrationen af
ophavsretten også.
Den danske ophavsretsmodel går ud på at gøre det så let som muligt for brugerne
såsom
undervisningsinstitutioner, tv-distributører m.v.
at få lov til at bruge beskyttet materiale. På
områder, hvor individuelle aftaler
såsom en forlagsaftale mellem en forfatter og et forlag
ikke er
mulige eller praktikable, opererer den danske model med kollektive aftaler mellem brugerne og de
kollektive forvaltningsorganisationer, som tillægges aftalelicens; kunstnerne lægger rettighederne
ind mod at få en andel af det samlede vederlag, der kommer til udbetaling. Den model fungerer
godt, den har bred opbakning i Folketinget, og den vækker international interesse.
Ingen dialog eller forståelse
Den ophavsretlige infrastruktur risikerer nu at blive undermineret af indførelse af moms.
Organisationerne i Samrådet for Ophavsret har holdt et par møder med Skatteministeriet og
Skattestyrelsen, og vi har sammen med vores forvaltningsorganisationer sendt en mængde
beskrivelser og forklaringer til skattemyndighederne. Men der er ingen dialog, og vi oplever, at
Skatteministeriet og Skattestyrelsen ikke har lyttet til os og ikke forstår vores område og vores
bekymringer.
At det er tilfældet, afspejles i lovbemærkningerne i lovudkastet.
Det er utilfredsstillende, frustrerende og uacceptabelt, at de problemer, vi har beskrevet til
skattemyndighederne og opsummerer i dette høringssvar, ikke på nogen måde er blevet behandlet,
analyseret og udredt. Vi oplever ingen vilje til at forstå ophavsretssystemet. Indførelsen af moms på
ophavsretsvederlag vil få ekstremt store konsekvenser for kulturverdenen. Som absolut minimum
skal konsekvenserne vurderes grundigt inden gennemførelse, således at man på såvel
embedsmands- som politikerplan skaber grundlag for at sikre, at momsindførelsen ikke unødigt
ødelægger velfungerende, samfundsnyttige strukturer. Udsættelse af ikrafttræden med et år er ikke
i nærheden af at imødekomme de problemstillinger, vi har peget på.
Momsproblematikken
Momsproblemstillingen vedrører to adskilte problemstillinger.
For det første spørgsmålet, om kollektive forvaltningsorganisationers vederlag overhovedet er en
”ydelse” i momslovens og momsdirektivets forstand. Svaret har hidtil herhjemme været nej, således
side 2
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
at der ikke moms på disse ophavsretsvederlag, hverken ved opkrævning hos brugerne eller fordeling
til rettighedshaverne. Det er dette spørgsmål, den rumænske EU-sag, C-501/19, handlede om. I
sagen vedr. det rumænske Koda-selskab konkluderede EU-Domstolen, at de kollektive
ophavsretsvederlag er ydelser i momsdirektivets forstand.
For det andet spørgsmålet, hvordan rækkevidden
af ”kunstnerisk virksomhed” skal forstås. I
henhold til EU’s momsdirektiv kan ophavsrettigheder momsbelægges. I Danmark er der fritagelse
for moms på ”forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed”
(momslovens § 13, stk. 7), og da det havde været tilfældet før momsdirektivet, er det omfattet af
den såkaldte stand still, hvorved Danmark ikke er pålagt at ændre momslovgivningen på dette
punkt. Ophavsretsvederlag er ifølge Skattestyrelsens praksis om fortolkning af kunstnerisk
virksomhed hidtil anset for ikke at være momspligtig, medmindre det drejer sig om en
totaloverdragelse af ophavsretten. Denne praksis vil Skatteministeriet ændre med lovændringen,
da man har fundet, at denne praksis ikke stemmer overens med momsdirektivet.
Disse to problemstillinger synes imidlertid at blive blandet sammen i lovbemærkningerne, hvilket
bidrager til at skabe uklarhed og usikkerhed.
Konsekvenserne
Den danske rettighedsøkonomi har i sagens natur indrettet sig på mere end 50 års fast praksis og
retstilstand om momsfrihed. Dette gælder ikke alene rettighedshaverne og forvaltnings-
organisationerne, men også kunderne og brugerne af ophavsrettigheder.
Indførelse af momspligt vil medføre massive udfordringer i alle led af rettighedsøkonomien.
Lovforslaget vil således med ét slag ændre en praksis, som har eksisteret i mere end 50 år i Danmark;
indførelse af moms på ophavsretsvederlag vil ændre grundlæggende økonomiske strukturer og
forudsætninger, administrative processer hos såvel rettighedshavere og deres
forvaltningsorganisationer som hos skattemyndighederne.
Konsekvenserne for de enkelte kunstnere vil være voldsomme. Mange forfattere, tegnere,
fotografer, musikere, skuespillere m.fl. får et honorar, der dels dækker den arbejdsmæssige indsats
(som ofte vil have karakter af momsfritaget kunstnerisk virksomhed), dels overdragelsen af brugsret
(altså ophavsretten). Dette rejser spørgsmålet, hvordan momsen skal håndteres i mange tilfælde
fremover, idet mange kunstnere skal afklare, hvad de vil gøre, hvis et samlet vederlag eller honorar
delvist er momsfritaget. Nogle fakturaer skal i fremtiden udformes med en skønsmæssigt fastsat
splitmoms.
Følgende sætning s. 14 bør korrigeres: ”Kunstnere
bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen
af tilfældene.”
Udtalelsen er ikke korrekt.
Der vil også være betydelige konsekvenser hos ophavsretsbrugerne. S. 14 i lovbemærkningerne
anføres det:
En pålæggelse af moms vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt
private forbrugere, der ikke kan fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og
foreninger, der er momsfritaget, såsom den finansielle sektor, tandlæger m.fl.”
side 3
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Dette er en alt for snæver og decideret mangelfuld beskrivelse af forslagets virkninger. Moms-
pålæggelse vil eksempelvis også belaste alle private husstande med tv-abonnementer samt
almenvelgørende foreninger, herunder arrangører af koncerter og festivaler, der afvikles af disse
foreninger, og som fritages for moms efter reglerne om velgørende arrangementer
Moms på ophavsretsvederlag vil betyde, at det bliver dyrere for forbrugerne at bruge bl.a.
audiovisuelle produkter, hvilket vil få konsekvenser for dansk indholdsproduktion. Forbrugere af tv-
pakker skal ved evt. indførelse af moms på ophavsretsvederlag til at betale moms af Copydan-
vederlaget. Det bliver en årlig ekstraudgift på ca. 300 mio. kr. på et underholdningsprodukt. En
ændring af Skattestyrelsens praksis vil således direkte påvirke tv-kundernes betaling, da disse
kunder ikke kan afløfte momsen. Det bliver således dyrere for forbrugerne. Fordyrelsen vil være
særlig mærkbar i et land som Danmark med en høj momssats.
I det fremsendte lovforslag er det kun staten, der er sikker på at få et provenu, mens rettigheds-
haverne vil få reduceret deres indtægter.
Rettighedshaverne og deres kunder har ofte et løbende aftaleforhold, indgået for en længere
årrække, eller indtil de opsiges med et aftalt varsel. Faktureringen sker enten for et år ad gangen
eller med et hyppigere betalingsinterval (halvårligt, kvartals- eller månedsvis). Omstilling af årtiers
praksis vil således under alle omstændigheder blive både bekostelig og tidskrævende, også i
aftalerelationerne.
Skatteministeriet opfordres til at afklare, hvordan forslaget vil påvirke de aftaleforhold, som er
indgået før lovens ikrafttræden, og som fortsat vil være i kraft efter lovens ikrafttræden, og hvilken
betydning det vil have for momspligtens indtræden, om der er faktureret forud eller bagud for en
periode, som ligger henholdsvis efter eller før lovens ikrafttræden.
Det fremgår af s. 13 nederst i høringsudkastet, at blankmedievederlag ikke er momspligtige. Der er
imidlertid ingen beskrivelse af, hvordan denne undtagelse skal håndteres i relation til
administrationsgodtgørelsen, dvs. de udgifter til at administrere ordningen, herunder udbetalingen
til de enkelte rettighedshavere, der er hos såvel Copydan KulturPlus som de enkelte
medlemsorganisationer.
Et af de mange spørgsmål, der skal afklares, er håndtering af momssystemet på en sådan måde, at
det ikke påvirker kunstneres mulighed for at modtage bl.a. dagpenge. En del rettighedshavere har
svingende beskæftigelsesgrad og kan i perioder have ret til arbejdsløshedsdagpenge, evt. blot
supplerende. Eventuel momspligt bør ikke medføre ændringer i denne ret, ligesom retten til pension
og øvrige sociale ydelser ikke bør blive påvirket. Dette skal afklares.
Lovforslaget indeholder ingen beskrivelse af ovennævnte konsekvenser, og lovforslaget indeholder
ingen forslag om, hvordan disse negative virkninger kan imødegås, reduceres eller kompenseres på
anden vis. Dette er utilfredsstillende.
side 4
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Særligt om registreringsgrænsen på 50.000 kr.
Kunstnerne, skal som konsekvens af forslaget løbende kontrollere, om deres årlige momspligtige
indtægt
både fra individuelle aftaler og fra kollektive forvaltningsorganisationer m.v.
overstiger
50.000 kr. med den konsekvens, at der indtræder pligt til at lade sig momsregistrere (efter at have
fået et cvr-nummer).
Forvaltningsorganisationer og de kunstnerorganisationer, der afregner rettighedsvederlag, er ifølge
direktiv og lov om kollektiv forvaltning af ophavsret forpligtet til at afregne vederlag inden for visse
frister. Det står ikke klart, hvad man gør, hvis en rettighedshaver ikke svarer på spørgsmål om
momsregistrering eller af den ene eller anden grund nægter at acceptere self-billing/afregningsbilag
eller afviser at blive momsregistreret, selv om vedkommende samlet er over 50.000 kr.s grænsen.
Her kan organisationen komme i klemme mellem momsreglerne og reglerne om kollektiv
forvaltning af ophavsret.
Mange rettighedshavere har stærkt svingende rettighedsindtægter. Et år ligger rettighedshaverens
indtægter måske over 50.000 kr. samlet set, men i de efterfølgende år er indtægterne lavere eller
svingende over/under bundgrænsen.
Mange rettighedshavere modtager ophavsretsvederlag fra flere kilder, idet de har et kludetæppe af
indtægter, hvilket nærmest umuliggør håndtering af registreringsgrænsen på 50.000 kr., som
vedrører samtlige pågældendes momspligtige aktiviteter. Dette kan man kalde flerkildeproblemet.
En kunstner vil ofte modtage midler fra dels flere forskellige forvaltnings- eller
kunstnerorganisationer, dels forskellige typer af individuelle honorarer (lønindtægter,
bestillingshonorarer, royalties m.v.). Der kan være dusinvis af forskellige indtægtskilder et enkelt
kalenderår.
50.000 kr.-grænsen er således vanskelig at håndtere, når de enkelte forvaltningsorganisationer godt
nok kender de beløb, de selv sender til rettighedshaverne, men ikke kender beløbene fra andre
forvaltningsorganisationer og andre momsbelagte indtægtskilder. Spørgsmålet er, om en kunstner
har overskredet grænsen, hvornår i året det sker, hvem der har ansvaret, og hvordan det håndteres.
Man skal søge i databaser på, om et cvr-nummer er momsregistreret, men der findes intet svar på,
hvordan man
uden individuel, manuel sagsbehandling person for person
tjekker om en
enkeltperson har et cvr-nummer.
For mange drejer rettighedsindtægterne fra de enkelte kilder sig om nogle få tusinde kroner, og
mange andre vil med moms på ophavsretsvederlag blive tvunget til at blive momsregistreret, fordi
deres ophavsretsvederlag fra forskellige kilder samlet vil overstige momsgrænsen på 50.000 kr.
Titusindvis af kunstnere og andre, der modtager penge fra forvaltningsorganisationer, skal nu ifølge
lovudkastet til at oprette cvr-nummer og blive momsregistreret, hvis de forventer at ville passere
grænsen på 50.000 kr. Det samme gælder for ophavsmænd og udøvende kunstnere, der skal lægge
moms på honorarer, royalties og andre individuelle ophavsretsvederlag.
På denne baggrund henstiller vi kraftigt til, at grænsen for registreringpligt ændres fra 50.000 kr.
til 300.000 kr. for så vidt angår ophavsretsvederlag, inspireret af bestemmelserne i momslovens §
48, stk. 2, nr. 2, der har denne ordlyd:
side 5
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0162.png
Stk. 2. Der skal ikke ske registrering og betales afgift af
1)
[…]
2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69,
stk. 4, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der
skal alene betales afgift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden.
Der er tale om et nærbeslægtet område, nemlig kunstneres salg af fysiske kunstgenstande.
En højere bundgrænse for ophavsretsvederlag samt en fastlæggelse af tidspunktet for
registreringspligtens indtræden til at beregnes ud fra kalenderåret vil kunne nedsætte behovet for
momsregistrering af de mindste og mest sårbare kunstnerøkonomier og dermed lette ovennævnte
problemer væsentligt.
Vi foreslår således, at lovforslaget ændres som anført.
Lovbemærkningerne
Det er Samrådet for Ophavsrets opfattelse, at lovbemærkningerne indebærer uklarhed om, hvornår
de er møntet på kollektive forvaltningsorganisationers vederlag, og hvornår de er møntet på
individuelle kunstneres individuelle honorarer. Eksempelvis står det ikke klart, om næstsidste og
sidste afsnit s. 14 (”Den foreslåede ordning omfatter alene kunstnere…”) og (”I det omfang
kunstneren
ikke er en afgiftspligt person…”), jf. også nedenfor, alene vedrører de individuelle
honorarer, eller om bemærkningerne også vedrører vederlag fra kollektiv forvaltning.
Forslagets terminologi er således visse steder ikke i overensstemmelse med den, der anvendes i
andre love, fx lov om kollektiv forvaltning. Eksempelvis s. 14:
”Momsgrundlaget i første led er vederlaget for meddelelsen af licensen efter
modregning af provision til organisationen [… ]. Tilsvarende gælder for gebyrer m.v.,
som forvaltningsorganisationen måtte modtage i forbindelse med opkrævning af
følgeretsvederlag og blankbåndsvederlag på kunsternes vegne.”
”I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligtig person, f.eks. fordi kunstneren ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed ved oppebæring af indtægter fra
ophavsrettigheder eller anses som lønmodtager, vil kunstneren heller ikke blive
påvirket af forslaget. F.eks. hvis en kunstner i form af en skuespiller via kontrakt ikke
har mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvisninger af værker, men alene
har en kontraktbaseret ret til yderligere vederlag for dennes arbejdsindsats i
forbindelse med genudsendelser af film i tv og i lignende situationer. Måtte der
efterfølgende opstå en mulighed for kunstneren for at nægte fremvisning, f.eks. fordi
den kontraktbasererede ret er tidsbegrænset, vil en evt. forlængelse af
kontraktvilkårene, hvorefter der på ny meddeles licens til rettighederne, kunne udgøre
selvstændig økonomisk virksomhed.”
Efter terminologien i lov om kollektiv forvaltning er der ikke tale om, at forvaltningsorganisationen
eller kunstnerorganisationen modtager et vederlag, en provision eller et gebyr fra kunsterne.
side 6
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Forvaltningsorganisationen foretager i stedet to typer fradrag i indtægterne fra radiostationen i
eksemplet: et fradrag til dækning af sine administrationsomkostninger, jf. § 12 i lov om kollektiv
forvaltning og et fradrag til kulturelle formål, jf. § 14 i lov om kollektiv forvaltning.
Det er også uklart i det sidste citat, hvad der menes med,
at fx en skuespiller kan ”nægte fremvisning
af et værk”. Denne terminologi er ophavsretten fremmed.
I det hele taget er beskrivelsen s. 14 og 15 vanskeligt tilgængelig og i strid med grundlæggende dansk
ophavsret. Der er intet til hinder for, at en kunstner forbeholder sig en vederlagsret, der er
ophavsretligt baseret. Det er således efter dansk ophavsret muligt at adskille dispositionsretten fra
vederlagsretten, og dette finder i vidt omfang sted i praksis. Lovbemærkningerne synes skrevet ud
fra en anden antagelse, og dermed er de i disharmoni med ophavsretslovgivningen.
Skatteministeriet bør bruge den korrekte terminologi for at forebygge misforståelser. Samrådet for
Ophavsret bidrager gerne til et samarbejde om dette.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Erhvervsstyrelsen vurderer ifølge lovbemærkningerne s. 41, at lovforslaget for så vidt angår
justering af reglerne for kunstnerisk virksomhed, medfører beskedne administrative konsekvenser
for erhvervslivet som følge af momspligten for rettighedshavende kunstnere i forhold til udarbej-
delse og indberetning af momsregnskab. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr.
Samrådet for Ophavsret har svært ved at forstå, at omkostningerne kan vurderes til at være under
4 mio. kr., idet mange kunstnere er selvstændige og dermed en del af erhvervslivet. Udgifterne
pålægges de mange rettighedsforvaltninger i kunstnerorganisationerne, der står for udbetaling-
erne. Rettighedsorganisationerne skal foretage ændringer i deres it-systemer og har derefter
løbende udgifter til en øget administration. Udgifter kan kun dækkes med rettighedsmidler,
hvormed det reducerer kunstnernes indtægter og dermed også den del af erhvervslivet som
kunstnerne repræsenterer. Det er en ny og meget krævende administrativ byrde som pålægges
forvaltningsorganisationen.
Indførelsen af moms på rettighedsmidler er en meget krævende opgave, hvor administrationen vil
reducere kunstnernes indtægter og dermed medføre økonomiske konsekvenser for denne del at
erhvervslivet.
Det er stærkt undervurderet, hvor byrdefuldt det vil være at ændre it-systemer til udbetalinger af
rettighedsvederlag, både hos forvaltningsorganisationer og kunstnerorganisationer.
I praksis vil lovforslaget betyde, at der skal ansættes ekstra medarbejdere til at administrere
ordningen, således at man kan håndtere den omfattende ekstra administration ved
momsbehandling og i forbindelse med indberetning til SKAT kan adskille de almindelige ydelser
fra de momspligtige kunstneriske ydelser.
Skatteministeriet bør redegøre for, hvorledes disse meromkostninger er estimeret og oplyse, om
man har taget i betragtning, at en momspligt i stor grad kan bevirke, at en del forbrugere helt
side 7
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
annullerer deres tv-abonnement eller i bedste fald nedgraderer det. I begge tilfælde med den
konsekvens, at momspligten kommer til at betyde faldende indtægter til rettighedshaverne.
I mange organisationer vil udgifter løbe op i flere millioner kroner, og de samlede udgifter for
erhvervslivet vil derfor løbe op i mange millioner kroner. Dette bør analyseres nærmere, så man
undgår forhastede konklusioner i Folketingets beslutningsgrundlag.
Samlet set vil lovforslaget medføre en risiko for manglende eller mangelfuld afregning af moms hos
kunstnerne og dermed et provenutab for staten, ekstra omkostninger til inddrivelse af skyldig
moms, øgede omkostninger hos Skattestyrelsen til at sikre overholdelsen af lovgivningen og
vejledning af de rettighedshavere, som vil blive berørt, og øgede omkostninger (tid og penge) hos
den enkelte rettighedshaver/arvingerne og forvaltningsorganisationerne til løbende at sikre
overholdelsen af momslovgivningen.
Der er derfor behov for at undersøge den forventede størrelse af de løbende udgifter til
administrationen nærmere.
Det anførte i bemærkningerne om, at det reelt ingen negative økonomiske konsekvenser har for
hele erhvervslivet, dvs. herunder hele kulturøkonomien, er fuldstændig uden anker i virkeligheden
Estimatet i konsekvensskemaet på s. 42 i lovudkastet, hvorefter de administrative konsekvenser for
borgerne (herunder kunstnerne) vurderes at være ”Ingen”, er på også misvisende.
Indførelse af
moms på ophavsretsvederlag vil for mange kunstnere betyde, at de bliver nødt til at indhente
rådgivningsbistand fra fx revisorer til at håndtere momsregnskab m.v. Kunstnere har en lav
gennemsnitsindtægt sammenlignet med andre grupper i samfundet; en ekstraudgift til revisor for
at administrere moms vil have en betydelig negativ betydning for kunstnernes økonomi.
På denne baggrund bør Skatteministeriets beskrivelse i lovforslaget af de økonomiske-
administrative konsekvenser af lovforslaget udbygges og præciseres efter en grundig analyse.
Særligt om ikrafttræden
Der er brug for meget længere implementeringstid, hvilket følger af bemærkningerne ovenfor.
Det foreslås på denne baggrund at udsætte ikrafttrædelsestidspunktet for denne del af lovforslaget
yderligere eller at give skatteministeren hjemmel til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af
moms på ophavsretsvederlag efter nærmere implementeringsdrøftelser med de berørte parter, dog
tidligst den 1. januar 2025.
Proces om analyse af konsekvenser
Samrådet for Ophavsret opfordrer til, at der bliver foretaget en dækkende analyse af lovforslagets
indvirkning på ophavsretsområdet.
side 8
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Samlet set er det vores opfattelse, at spørgsmålet om indførelse af moms på ophavsretsvederlag
endnu ikke er analyseret tilstrækkeligt til, at det er modent til at blive fremsat som lovforslag i
Folketinget. Sagen må med andre ord undersøges nærmere.
Vi bidrager gerne til en arbejdsgruppe eller lignende, der kan analysere området med henblik på at
skabe et oplyst beslutningsgrundlag.
Samrådet for Ophavsret vil under alle omstændigheder anmode om, at dette udredningsarbejde
sikrer en så smidig, effektiv og ubureaukratisk implementering af det nye system med moms på
ophavsretsvederlag som muligt.
Der bør derfor igangsættes en proces, hvor der kommer en tæt dialog mellem
skattemyndighederne, Kulturministeriet og branchen om mulighederne for administrative
forenklinger samt kommunikation til de mange, som vil blive berørt af lovforslaget
Alternativet til en udsættelse af lovforslaget er en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet, jf.
ovenfor, hvilket i det mindste vil muliggøre, at der indledes en grundig og afdækkende dialog
mellem skattemyndighederne og de relevante organisationer om, hvordan de administrative
konsekvenser kan lempes ved at lave administrative forenklinger, ligesom myndighederne kan
bistå med at iværksætte en kommunikativ indsats over for kunstnerne, således at de mange
henvendelser kan begrænses.
Vi appellerer til et konstruktivt samarbejde med skattemyndighederne om dette vidtrækkende
lovgivningsinitiativ.
Med venlig hilsen
Samrådet for Ophavsret
side 9
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0166.png
[email protected]
[email protected]
Høringssvar ift. lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (j.nr.
2021-2113)
SMVdanmark takker for det tilsendte høringsmateriale og for muligheden for at afgive bemærkninger
til lovforslaget.
Indledningsvist skal det bemærkes, at der i lovudkastet henvises til en kommende praksisændring hos
Skattestyrelsen, der vil”
indsnævre momsfritagelsen og medføre, at nogle udbydere af undervisning
går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig undervisning, idet undervisningen ikke
længere anses for at være skoleundervisning”
(s. 28).
I denne sammenhæng bør nævnes, at undervisning i legemsøvelser i dag er fritaget for moms jf.
bemærkningerne til den danske momslovgivning
1
. Fritagelsen har været en del af dansk lovgivning
siden 1978 og blev oprindeligt indført for at sikre en ligestilling mellem private og offentlige udby-
dere
2
.
I dag er praksis således, at holdundervisning i fitnesscentrene og lignende er fritaget for moms. Nær-
værende lovudkast giver dermed anledning til at tro, at de danske skattemyndigheder påtænker at
foretage ændringer i praksis, der i realiteten vil fjerne den nuværende momsfritagelse på dette om-
råde. Det bemærkes her, at der ikke er redegjort for, at EU-myndighederne har vurderet, at den dan-
ske praksis ikke er i overensstemmelse med EU-momsdirektivet samt at EU-myndighederne ikke har
kontaktet de danske myndigheder med henblik på at få Danmark til at ændre den gældende moms-
praksis ift. momsfritagelse af undervisning i legemsøvelser.
Såfremt en ændring af praksis i dansk momslovgivning medfører, at holdundervisning i eksempelvis
fitnesscentre ikke længere er undtaget for moms, så vil det være både indholdsmæssigt og timing-
mæssigt problematisk. Dette vil medføre, at fitnesscentrene fremover skal opkræve fuld moms, og
regningen for dette vil ende hos de danske forbrugere. Forbrugere, der i dag træner i et fitnesscenter,
hvor der udelukkende findes holdtræning vil kunne opleve en prisstigning på 25 pct. Danskerne vil i
realiteten opleve dette som en højere skat på fysisk aktivitet.
1
2
https://www.folketingstidende.dk/samling/19931/lovforslag/l124/index.htm
L 98 - 1977-78 (oversigt): Lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Ændringer som følge af EFs 6. momsdi-
rektiv). / Folketingstidende
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0167.png
Dette kan ramme folkesundheden på et tidspunkt, hvor der fortsat er store negative virkninger efter
corona-nedlukningen. Ændringen kommer således på det værst tænkelige tidspunkt. Efter halvandet
års nedlukning er antallet af medlemmer af fitnesscentrene i forvejen faldet med 15-30 pct.
Flere undersøgelser tyder da også på, at danskerne er blevet mindre aktive
3
og har fået mere usunde
kostvaner
4
under corona-nedlukningerne. Således gik næsten en tredjedel, af dem der var aktive
in-
den
coronakrisen over til at være ikke-aktive
5
. Fysisk inaktivitet har store konsekvenser for folkesund-
heden og samfundsøkonomien, og blandt andet øger inaktiviteten risikoen for
og alvorligheden af
kroniske sygdomme. Ifølge Sundhedsstyrelsen er fysisk inaktivitet endvidere skyld i op til 6.000
dødsfald og ca. 1 million ekstra årlige sygedage svarende til et produktionstab på 12 mia. kr. årligt
samt ekstra omkostninger til behandling og pleje på 5,3 mia. kr. årligt ift. aktive personer (opgjort i
2016)
6
.
En yderligere nedgang i fysisk aktivitet vil dermed have negative samfundsøkonomiske konsekvenser.
Endelig vil prisstigningen have en social slagside. Prisstigninger rammer generelt lavindkomstgrupper
hårdest, og det er i forvejen personer med lav indkomst, der er mindst aktive.
På den baggrund anbefales det, at en eventuel praksisændring ift. momsfritagelse af undervisning i
legemsøvelser ses i et helhedsperspektiv, som inkluderer potentielle sundhedsmæssige konsekven-
ser af beslutningen. Det anbefales, at såfremt dette ændringer, der betyder, at et fitnessabonnement
bliver dyrere, så bør der kompenseres for det på anden vis, så det samlet set ikke bliver dyrere at
være fitnessmedlem. Dette kan finansieres af merprovenuet, som opnås som følge af ændringen.
Endelig opfordrer SMVdanmark til, at Skatteministeriet tydeligt beskriver eventuelle konsekvenser
ved både lov- og praksisændring, herunder hvilke ydelser i Danmark, man forventer fremover vil blive
momsbelagt. Det gælder i særlig grad
”sprog, musik, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskriv-
ning”.
Hermed får praksisændringen også betydning for fx kursusvirksomheder og aftenskoler. Dette
bør skattemyndighederne gøre rede for.
Med venlig hilsen
Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent
M: 61 96 39 80
E:
[email protected]
3
https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/iob_idraet_og_biomekanik/nyt_iob/corona_nyt_danskernes_be-
vaegelsesadfaerd
4
https://altomkost.dk/nyheder/nyhed/nyhed/langt-mere-skaermtid-slik-og-kage-under-foerste-nedlukning/
5
https://idan.dk/vidensbank/downloads/danskernes-motions-og-sportsvaner-under-endnu-en-gradvis-genaabning-no-
tat-5/59e860ee-743a-4e44-9050-ad1700a16b77
6
2
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0168.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0169.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0170.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0171.png
L 106a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2507804_0172.png