Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 76 (L 1) af 20. december
2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren med henvisning til svaret på L 1 - spørgsmål 57 oplyse, om Nye
Borgerliges ændringsforslag til finansloven for 2022, jf. L 1- bilag 11 lægger op til
en vækst i det offentlige forbrug, som svarer til væksten i det demografiske træk i
hver af de tre sektorer kommuner, regioner og staten?
Svar
I forbindelse med
Økonomisk Redegørelse,
december 2021 er der udarbejdet skøn for
realvæksten i det offentlige forbrug i 2022. Der skønnes en realvækst i 2022 på -
1,4 pct. Når der korrigeres for midlertidige forhold relateret til covid-19, skønnes
realvæksten i det offentlige forbrug til 0,9 pct. i 2022.
Der skønnes ikke over realvæksten i det offentlige forbrug fordelt på offentlige
delsektorer, jf. også
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 189 (L 1) af 10. september
2020.
Der tages således udgangspunkt i det samlede demografiske træk.
Det vurderes, at Nye Borgerliges foreslåede ændringsforslag indebærer en nedju-
stering af den reale offentlige forbrugsvækst svarende til omtrent 0,3 pct.-point.
Det afspejler primært, at flere reserver, der forudsættes udmøntet til offentligt for-
brug, nedskrives, samt at bevillingen til Danmarks Radio reduceres. Inklusiv Nye
Borgerliges foreslåede ændringsforslag opgøres skønnet for den reale offentlige
forbrugsvækst således til -1,7 pct. og 0,6 pct. korrigeret for midlertidige forhold
relateret til covid-19.
Det demografiske træk er opgjort til 0,5 pct. i 2022,
jf. også svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 57 (L 1).
Det bemærkes, at Nye Borgerliges foreslåede ændringsforslag isoleret set givet an-
ledning til samlede merudgifter på omtrent 3 ¾ mia. kr. Der er ikke forudsat en
håndtering af merudgifterne i svaret.
Det bemærkes, at det i ændringsforslagenes bemærkninger fremgår, at der for for-
slagene om forøgelse af ældrechecken, lempelse af elafgiften og lempelse af regi-
streringsafgiften er taget udgangspunkt i provenueffekter før tilbageløb og adfærd.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K