Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt
2506993_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. december 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 (L 1) af 27. oktober
2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af
det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1. januar 2022 indførte et
skattestop efter nedenstående principper?
Konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske rå-
derum bedes oplyst for hvert af årene frem mod 2025, 2030 og 2050. Ministeren
bedes i sin besvarelse opliste konsekvenserne for hver enkelt af de berørte skatter,
afgifter og gebyrer. Ministeren bedes derudover i en graf illustrere, hvordan et
skattestop efter de nævnte principper vil påvirke hængekøjeudfordringen som illu-
streret i Figur 1.18 i ”Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter” fra au-
gust 2021.
Ingen skatte- og afgiftsstigninger: Opkræves skatten eller afgiften med en pro-
centsats, bliver procenten ikke sat op. Opkræves skatten eller afgiften med et
kronebeløb pr. enhed, bliver kronebeløbet ikke sat op. Det indebærer, at der
som udgangspunkt ikke kan gennemføres skatteomlægninger.
Skattestop med respekt for det kommunale og lokale selvstyre: Kommunerne
er omfattet af skattestoppet under ét. Skattestoppet respekterer det kommunale
og lokale selvstyre. Kommuner kan med skattestoppet fortsat selv fastsætte de-
res skat under hensyntagen til de samlede kommunale skatter.
EU-regulering og lukning af skattehuller: Hvis det af tvingende grunde, eksem-
pelvis hensyn til EU-regulering, bliver nødvendigt at indføre eller forhøje en
skat eller afgift, skal merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden
skat eller afgift. Med skattestoppet er det også muligt at lukke skattehuller.
Hensyn til miljø og klima: Skattestoppet udelukker ikke, at det af miljø- eller
klimamæssige grunde kan være hensigtsmæssigt at ændre en skat eller afgift. I
så fald betyder skattestoppet, at hver eneste krone, der kommer ind ved at
sætte en skat eller afgift op, skal bruges til at sætte andre skatter eller afgifter
ned. Det muliggør fx, at afgiftssystemet kan indrettes til bedre at fremme den
grønne omstilling af persontransporten gennem udbredelsen af eksempelvis el-
biler. En sådan omlægning skal være provenuneutral.
Tobaksafgifter er ikke omfattet af skattestoppet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 1 - 2021-22 - Foreløbigt svar på spørgsmål 6: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra den 1. januar 2022 indførte et skattestop, til finansministeren
Side 2 af 2
Svar
Det er ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for fristen, da det kræver et større
analysearbejde og bidrag fra øvrige ministerier. Spørgsmålet vil blive besvaret hur-
tigst muligt inden udgangen af januar 2022.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister