Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt
2533705_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 110 (Alm. del) af 24.
januar 2022 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse effekten af regeringens politik på bnp (opgjort i kroner)
gini koefficienten, arbejdsudbud i 2025 og 2030 både fordelt på de enkelte initiati-
ver regeringen har indført inkl. initiativerne i den netop indgåede reformaftale og
effekten opgjort samlet set med udgangspunkt i de opdaterede beregningsmetoder
for afgifter,
jf. skatteøkonomisk redegørelse 2021?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at nedenstående opgørelser af virkning på struktu-
rel beskæftigelse, BNP og indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af gen-
nemførte tiltag siden regeringsskiftet i 2019 tager afsæt i vurderingerne udarbejdet
i forbindelse med de respektive aftaler. Det følger den almindelig praksis i forbin-
delse med sådanne opgørelser. Samme praksis blev også lagt til grund for vurde-
ringen af den tidligere regerings vækstmålsætning.
1) Virkning på strukturel beskæftigelse og BNP
Den samlede virkning på strukturel beskæftigelse og BNP af tiltag gennemført ef-
ter regeringsskiftet i 2019, herunder den samlede virkning af tiltag besluttet i for-
bindelse med
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
(januar 2022), fremgår af
tabel 1. En oversigt over de indregnede tiltag – udover tiltagene i
Aftale om en ny re-
formpakke for dansk økonomi
(januar 2022) – fremgår af
Svar på Finansudvalgets spørgs-
mål nr. 44 (L 1) af 8. december 2021.
Samlet set øger tiltag siden valget i 2019 strukturel beskæftigelse med ca. 1.850
fuldtidspersoner i 2030 og strukturelt BNP med ca. 3 mia. kr. i 2030,
jf. tabel 1.
Vurderingen af BNP-virkningen afspejler både tiltag, der påvirker BNP som følge
af ændringer i strukturel beskæftigelse, og tiltag der påvirker produktiviteten.
Det bemærkes, at de samlede tiltag siden valget i 2019 vurderes at reducere struk-
turelt BNP med ca. 1¼ mia. kr. i 2025, svarende til ca. 0,0 pct. af strukturelt BNP.
Dette skal imidlertid ses i lyset af, at der i
Aftale om en ny reformpakke for dansk øko-
nomi
(januar 2022) indgår initiativet om automatisk erhvervsrapportering. Idet ini-
tiativet først forventes fuldt implementeret i 2026, opgøres der ikke nogen effekt
på BNP i 2025. I 2030 forventes tiltaget at øge strukturelt BNP med 6 mia. kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om effekten på gini-koefficienten som følge af gennemført og aftalt politik siden regeringsskiftet i 2019, til finansministeren
2533705_0002.png
Side 2 af 6
Tabel 1
Virkning på strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP af tiltag efter folketingsvalget i 2019
2025
Samlet virkning på strukturel beskæftigelse, fuldtidspersoner
- Heraf
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
(januar 2022)
1)
- Heraf øvrige tiltag gennemført efter folketingsvalget i 2019
Samlet virkning på strukturelt BNP, mia. kr. (2022-niveau)
- Heraf
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
(januar 2022)
1)
- Heraf øvrige tiltag gennemført efter folketingvalget i 2019
1.450
12.000
-10.600
-1¼
2)
11¾
2)
-13
2030
1.850
12.250
-10.400
3
17�½
-14�½
I virkningen af
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
(januar 2022) indgår tiltag finansieret af sanering
af erhvervsstøtten. Virkningen af disse tiltag kan først indregnes konkret i de økonomiske fremskrivninger
mv., når den konkrete finansiering fra erhvervsstøttesanering tilvejebringes, og tiltagene således kan
udmøntes konkret.
2)
I virkningen på strukturelt BNP af
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
(januar 2022) indgår initiativet
om
automatisk erhvervsrapportering,
hvor den indregnede effekt afspejler virkningen ved fuld implementering.
Da initiativet først forventes fuldt implementeret i 2026, opgøres effekten ikke i 2025.
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. Vurderingen af BNP-virkningen
afspejler både tiltag, der påvirker BNP som følge af ændringer i strukturel beskæftigelse, og tiltag der påvir-
ker produktiviteten.
Kilde:
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 44 (L 1) af 8. december 2021
og egne beregninger.
1)
Af tabel 2 fremgår virkningen på strukturelt BNP af tiltagene i
Aftale om en ny re-
formpakke for dansk økonomi
(januar 2022). For så vidt angår virkningen på struktu-
rel beskæftigelse af tiltagene i
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
(januar
2022) henvises der til faktaark offentliggjort på www.fm.dk. For virkningen på
strukturelt BNP og strukturel beskæftigelse af øvrige tiltag gennemført efter folke-
tingsvalget i 2019 henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 44 (L 1) af 8. decem-
ber 2021.
Tabel 2
Virkning på strukturelt BNP af tiltag i
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
(januar 2022)
Mia. kr. (2022-niveau)
Isoleret virkning på BNP af tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse
Isoleret virkning på BNP af tiltag med virkning på produktivitet
-
Heraf afskrivningssatsen på ejendomme nedsættes fra 4 til 3 pct.
-
Heraf nedsættelse af elafgiften
-
Heraf permanent forhøjet F&U-fradrag
1)
-
Heraf automatisk erhvervsrapportering
Samlet virkning på BNP
2025
10�½
1�½
-0,2
0,5
1,2
-
2)
11¾
2030
10�½
7
-0,6
0,5
1,1
6,0
17�½
1)
I BNP-effekten indregnes hele virkningen af tiltaget om et
permanent forhøjet F&U-fradrag,
der primært afspej-
ler tiltagets virkning på produktiviteten, men der indgår også en mindre positiv effekt fra tiltagets virkning på
strukturel beskæftigelse.
2)
Den strukturelle BNP-effekt af initiativet om automatisk erhvervsrapportering afspejler effekten ved fuld
implementering. Da initiativet først forventes fuldt implementeret i 2026, opgøres effekten ikke i 2025.
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding.
Kilde: Egne beregninger.
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om effekten på gini-koefficienten som følge af gennemført og aftalt politik siden regeringsskiftet i 2019, til finansministeren
Side 3 af 6
2) Virkning på indkomstforskellene
I opgørelsen af virkningen på indkomstforskellene indgår initiativer, som med de
økonomiske ministeriers gængse regneprincipper skønnes at have fordelingsvirk-
ninger ved fuldt indfasede regler. I besvarelsen er fordelingsvirkningerne af initia-
tiver i følgende aftaler vurderet:
Aftale om ret til seniorpension
Finansloven for 2020
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen
Aftale om en ny ret til tidlig tilbagetrækning
Finansloven for 2021
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
Finansloven for 2022
Reformpakken Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i
fremtiden og innovative virksomheder
De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i to kategorier: Initiativer, der har di-
rekte virkning på de disponible indkomster og dermed indkomstforskellene i be-
folkningen, og initiativer, der vedrører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvir-
ker indkomstforskellene.
Initiativer målrettet erhvervslivet har en indirekte virkning på disponible indkom-
ster gennem nedvæltning i lønninger. Der er dog ingen virkning på indkomstfor-
skellene målt ved Gini-koefficienten, da initiativerne beregningsteknisk antages at
blive nedvæltet i indkomsterne i bred forstand og dermed er fordelingsmæssige
neutrale. Initiativer målrettet erhvervslivet fremgår derfor ikke af besvarelsen.
Der skønnes der ikke at være nævneværdige fordelingsvirkninger, opgjort som
den varige virkning, af initiativerne i
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-
nomi
og
Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen.
Som en del af
finansieringen af
aftale om en ny ret til tidlig pension
indgår blandt andet initiativ om en
nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsat med en provenuvirkning på
1,1 mia. fra 2024 og frem. Fordelingsvirkningerne af initiativet indgår ikke i besva-
relsen, hvilket er på linje med øvrige initiativer, der har betydning for den offent-
lige service.
Tabel 3 viser virkningerne på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af
initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster. Det omfatter initiati-
ver, der påvirker ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde har
direkte virkning på de disponible indkomster.
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om effekten på gini-koefficienten som følge af gennemført og aftalt politik siden regeringsskiftet i 2019, til finansministeren
2533705_0004.png
Side 4 af 6
I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-
ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.
Det betyder, at evt. adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.
Initiativerne med direkte virkning på de disponible indkomster medfører samlet
set en stigning i indkomstforskellene på 0,08 pct.-point målt ved Gini-koefficien-
ten. Den direkte virkning på disponibel indkomst er primært drevet af reformpak-
ken
Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksom-
heder,
som isoleret set øger indkomstforskellene med 0,14 pct.-point målt ved
Gini-koefficienten.
Tabel 3
Direkte virkning på disponibel indkomst ved fuldt indfasede regler
Ændring i indkomstforskellene
Gini-koefficient
Pct.-point
Aftale om ret til seniorpension
Lempelse i modregningsreglerne for pensionister
Finansloven for 2020
Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse
Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget
Nedsættelse af bundskatten
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge
Aftale om ny ret til tidlig tilbagetrækning
Fastholdelse af loft i investorfradrag
Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen
Finansloven for 2021
Nedsættelse af bundskatten
Forhøjelse af loft i aktiesparekontoen
Finansloven for 2022
Afskaffelse af håndværkerdelen under BoligJobordningen
Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder
Initiativer på dimittendområdet
Beskæftigelsestillæg i de første tre måneder af dagpengeperioden
Ændring af dagpengereglerne for tekniske belægninger i den måned et a-kassemedlem
tilmelder eller afmelder sig jobcenteret
Forhøjet fradrag for fagforeningskontingent
Forhøjet fribeløb til studerende på SU
Afskaffelse af modregning af partners arbejdsindkomst i førtids-, senior- og folkepension
Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og
pensionstillæg
Afskaffelse af grøn check for ikke-pensionister
Grøn check til børn fastholdes og forhøjes til 240 kr.
0,01
-0,01
0,00
0,00
-0,01
0,04
0,03
0,05
-0,01
-0,01
0,00
0,00
-0,01
0,00
-0,02
-0,01
0,00
-0,01
0,00
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om effekten på gini-koefficienten som følge af gennemført og aftalt politik siden regeringsskiftet i 2019, til finansministeren
2533705_0005.png
Side 5 af 6
Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag
Øvrige initiativer
Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger (L 105, 2021-22)
1)
0,03
0,00
Samlet virkning
2)
0,08
1)
2)
Der er ikke indregnet effekter af stigende kommuneskatter, som er årsagen til nedsættelsen af bundskatten.
Den samlede virkning skal fortolkes med varsomhed, da den er opgjort som summen af de isolerede
virkninger af de enkelte initiativer.
Anm.: Gini-koefficienten er opgjort ud fra den ækvivaleret disponibel indkomst. For en række initiativer, der indgår
i finansloven for 2020, er der ikke skønnet over virkningerne, hvilket bl.a. hænger sammen med
utilstrækkeligt beregningsgrundlag. Det gælder fastholdelse af regler for bo- og gaveafgiften, afskaffelse af
forældrekøb i virksomhedsordningen mv., stramning af beskatning af leasede firmabiler og justering af
skatteregler vedr. aktieavancebeskatning.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag, svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 67 (alm.
del) af 17. december 2020 og
Faktaark om fordelingsmæssige konsekvenser
(Reformpakken
Hurtigere i job, et stærkere
arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder).
Aftalerne indeholder en række initiativer, der ændrer forbrugsafgifterne. Ændrede
forbrugsafgifter påvirker ikke befolkningens disponible indkomster direkte, men
påvirker i stedet befolkningens forbrugsmuligheder. Hvis afgiftsændringer bereg-
ningsteknisk betragtes som en ækvivalent ændring i indkomstskatterne, svarer af-
giftsændringerne til, at forbrugsmulighederne reduceres.
I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller
sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en
adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-
data om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens be-
taling af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.
Tabel 4 viser den ækvivalente virkning af afgiftsændringer på disponibel indkomst.
Afgiftsændringer har medført en stigning i indkomstforskelle målt ved Gini-koef-
ficienten på 0,13 pct.-point, hvilket især kan tilskrives forhøjelsen af tobaksafgif-
ten. Afgiftsstigningen har dog til formål at ændre adfærd og ikke skabe mere lige
forbrug. Højere tobaksafgifter kan således bidrage til mere lighed i sundhed, hvis
afgiftsforhøjelsen medfører, at færre begynder at ryge.
Tabel 4
Virkning af afgiftsændringer opgjort som ækvivalent virkning på disponibel indkomst ved fuldt
indfasede regler
Ændring i indkomstforskellene
Gini-koefficient
Pct.-point
Finansloven for 2020
Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice
Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak mv.
Indeksering af afgifter
0,00
0,15
0,00
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om effekten på gini-koefficienten som følge af gennemført og aftalt politik siden regeringsskiftet i 2019, til finansministeren
2533705_0006.png
Side 6 af 6
Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino
Afgift på væsker til e-cigaretter
Grøn omstilling af vejtransporten
Grøn omstilling af vejtransporten
Finansloven for 2021
Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter
Klimaaftale for energi og industri mv.
Lavere afgift på elvarme (husholdninger)
Grøn fjernvarme, modernisering af produktionsbindinger
Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder
Nedsættelse af den alm. elafgift med 17 øre/kWh i 2030
Øvrige initiativer
Indførelse af afgift på nikotinprodukter (L89B, 2021-22)
0,01
0,00
0,02
-0,01
0,00
-0,01
-0,03
0,01
Samlet (ækvivalent) virkning
0,13
1)
Den samlede virkning skal fortolkes med varsomhed, da den er opgjort som summen af de isolerede
virkninger af de enkelte initiativer.
Anm.: Ændring i afgiftsbetaling indregnet som ækvivalent ændring i disponibel. Der er ikke indregnet en virkning af
forhøjelse af vandafgiften i finansloven for 2021 og moms vedrørende tv-abonnementer, men det skønnes,
at initiativer har begrænsede fordelingsvirkninger.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag, svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 67 (alm.
del) af 17. december 2020 og
Faktaark om fordelingsmæssige konsekvenser
(Reformpakken
Hurtigere i job, et stærkere
arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og inno-vative virksomheder)
Det bør bemærkes, at indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten ikke for-
tæller hele historien om ulighed. Således indgår virkningerne af initiativer på vel-
færdsområdet ikke i besvarelsen, selvom de understøtter lige muligheder i samfun-
det som fx at fjerne barrierer for social mobilitet og understøtte lige adgang til ud-
dannelse, arbejde og sundhed mv. Det kan fx være minimumsnormeringer, fri
tandlæge til unge, initiativer målrettet udsatte børn mv.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister