kom (2021) 0596 - Ingen titel

Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0596
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.9.2021

COM(2021) 596 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET ØKONOMISKE OG FINANSIELLE UDVALG OG

BESKÆFTIGELSESUDVALGET

Beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene

for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet i henhold

til artikel 14 i Rådets forordning (EU) 2020/672

SURE: Et år senere

kom (2021) 0596 - Ingen titel

ESUMÉ

Et nyt instrument, der hurtigt kan reagere på pandemiens socioøkonomiske virkninger

Denne beretning er den anden halvårlige beretning om det europæiske instrument for

midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE).

Der redegøres for foranstaltningerne og anvendelsen af instrumentet til dato og for dets

socioøkonomiske virkninger. SURE er et kriseinstrument med en finansieringsramme på

100 mia. EUR, som Den Europæiske Union (EU) har oprettet for at hjælpe medlemsstaterne med

at beskytte arbejdspladser og arbejdstageres indkomster i forbindelse med covid-19-pandemien.

SURE er også et stærkt udtryk for solidaritet mellem medlemsstaterne gennem EU: Alle

medlemsstaterne blev enige om at stille bilaterale garantier til EU, så Unionen kunne låne fra

markederne på meget gunstige vilkår til finansiering af SURE-lån.

Gennemførelsen af instrumentet var hurtig og gnidningsløs.

Som led i EU's første reaktion

på pandemien foreslog Kommissionen den 2. april 2020 SURE-forordningen, og forordningen

blev vedtaget af Rådet den 19. maj 2020. Finansieringsrammen på 100 mia. EUR var til rådighed

den 22. september 2020, efter at alle medlemsstater havde undertegnet garantiaftalerne.

Kommissionen fremskyndede gennemførelsen af instrumentet i tæt samarbejde med

medlemsstaterne. Størstedelen af den bevilgede finansielle bistand blev udbetalt på blot syv

måneder, fra oktober 2020 til maj 2021. I juni 2021 vandt SURE Den Europæiske Ombudsmands

2021-pris for god forvaltning i kategorien

levering af tjenesteydelser med fokus på borgerne.

Det var første gang, at EU udstedte sociale obligationer til finansiering af finansiel støtte

inden for rammerne af SURE til medlemsstaterne.

Ud over kravene i SURE-forordningen

indeholder denne beretning også den relevante indberetning inden for EU's ramme for sociale

obligationer under SURE, navnlig om tildelingen af SURE-indtægter, udgifternes art og

virkningen af SURE. Det bekræfter også, at SURE's udgifter var godt afstemt med FN's mål for

bæredygtig udvikling.

En stor udbredelse, som er øget yderligere siden den første halvårlige beretning

Medlemsstaternes efterspørgsel efter finansiel bistand under SURE har været stærk,

herunder i første halvdel af 2021.

Siden indførelsen af instrumentet har Rådet på grundlag af

Kommissionens forslag tildelt over 94 % af den samlede finansieringsramme på 100 mia. EUR

til 19 medlemsstater. I marts 2021, efter offentliggørelsen af den første halvårlige beretning om

SURE, blev der ydet finansiel bistand til Estland under SURE. Efter pandemiens genopblussen

fremsatte seks medlemsstater, der allerede modtog støtte fra SURE (Belgien, Cypern,

Grækenland, Litauen, Letland og Malta), en yderligere ny anmodning om yderligere midler i

midten af marts 2021. Disse anmodninger om supplerende beløb på i alt 3,7 mia. EUR blev

hurtigt behandlet af Kommissionen og godkendt af Rådet (henholdsvis ultimo marts og medio

april).

Kommissionen har allerede udbetalt 95 % af den samlede finansielle bistand fra SURE

ydet af Rådet via back-to-back-lån til medlemsstaterne baseret på udstedelse af EU-

obligationer.

Efter den første halvårlige beretning mellem marts og maj 2021 udstedte

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Kommissionen med succes yderligere 36 mia. EUR i sociale SURE-obligationer på vegne af EU.

Investorernes interesse var fortsat stærk på trods af mere udfordrende markedsvilkår i forhold til

2020 og begyndelsen af 2021. Dette muliggjorde yderligere gunstige prisvilkår. Den 9. marts

2021 gennemførte Kommissionen den femte udstedelse af SURE-obligationer på 9 mia. EUR.

Kommissionens sjette udstedelse af SURE-obligationer den 23. marts 2021 bestod af to trancher

til en samlet værdi af 13 mia. EUR. Den syvende udstedelse af SURE-obligationer til en værdi af

over 14,1 mia. EUR blev gennemført med succes den 18. maj 2021. Det beløb, som

Kommissionen rejste under disse tre udstedelser, blev udbetalt til medlemsstaterne efter fem

arbejdsdage. Den gennemsnitlige løbetid for udbetalinger til medlemsstaterne er 14,5 år, tæt på

det maksimum på 15 år, der er fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelser.

Støttemodtagende medlemsstaters anvendelse af SURE

Det anslås, at SURE i 2020 har støttet ca. 31 millioner mennesker og 2,5 millioner

virksomheder.

Dette udgør over en fjerdedel af den samlede beskæftigelse i de

støttemodtagende medlemsstater. Mere specifikt støttede SURE ca. 22,5 millioner ansatte og 8,5

millioner selvstændige i 2020, som var omfattet af arbejdsfordelingsordninger og lignende

foranstaltninger.

De samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger er steget

betydeligt siden den første beretning.

Ifølge den ajourførte indberetning fra de

støttemodtagende medlemsstater forventes de nu at nå op på 114 mia. EUR ud over de

94 mia. EUR, som SURE effektivt støtter. Dette understreger relevansen af de foranstaltninger,

der er berettigede til SURE, set fra medlemsstaternes perspektiv.

Ifølge medlemsstaternes indberetninger udgør de planlagte udgifter kun 10 % af de

samlede udgifter til foranstaltninger, der støttes af SURE.

Dette skal sammenholdes med

20 % i den første halvårlige beretning i marts 2020 og 54 % i august 2020, hvor 17

medlemsstater første gang ansøgte om SURE-støtte.

16 af de 19 medlemsstater, der er omfattet af SURE, har brugt støtten til at finansiere

arbejdsfordelingsordninger.

I første halvdel af 2021 udvidede mange medlemsstater med støtte

fra SURE deres arbejdsfordelingsordninger for at reagere på nye pandemibølger. De seks

medlemsstater, der anmodede om SURE-tillæg i begyndelsen af 2021, har enten ændret

udformningen af de ordninger, der allerede er omfattet af SURE, eller indført nye

foranstaltninger. I august 2021 har størstedelen af de medlemsstater, der brugte SURE til at

finansiere arbejdsfordelingsordninger, endnu ikke udfaset støtten, selv om nogle medlemsstater

allerede har indstillet brugen af deres arbejdsfordelingsordninger.

Over halvdelen af den samlede finansielle støtte under SURE blev tildelt af

medlemsstaterne til at støtte arbejdsfordelingsordninger.

Over 40 % gik til at støtte lignende

foranstaltninger, herunder næsten en tredjedel til foranstaltninger for selvstændige

erhvervsdrivende, idet kun 5 % var afsat til sundhedsrelaterede foranstaltninger, hvilket

bekræftede deres "supplerende" karakter i overensstemmelse med SURE-forordningen.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Absorptionsniveauet for den finansielle støtte, der ydes under SURE, synes at være højt for

langt de fleste medlemsstater på grundlag af de oplysninger, de har indberettet.

Absorptionsniveauet vil blive overvåget nøjere i tre medlemsstater, som i øjeblikket indberetter

lavere planlagte offentlige udgifter end det beløb, der ydes under SURE, men som også har givet

tilsagn om at løse eventuelle problemer. Absorptionsniveauet er potentielt lavt i én medlemsstat,

hvor genopretningen er større end forventet.

Den første analyse af virkningen af SURE

Nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger støttet af SURE har sandsynligvis reduceret

arbejdsløsheden med næsten 1,5 millioner mennesker i 2020.

Dette blev opnået ved at

fastholde medarbejdere i deres virksomhed og opretholde selvstændig erhvervsvirksomhed.

Dette forklarer også, hvorfor stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende

medlemsstater var ubetydelig og klart mildere end under den globale finanskrise på trods af det

mere alvorlige fald i BNP i 2020.

Dette er igen en afgørende forudsætning for den kraftige prognose for det økonomiske

opsving i 2021.

Fastholdelse af den arbejdskraft, der er til rådighed for virksomheder, har også

bidraget til en hurtigt genopretning i 2021 og er muligvis ledsaget af en langsommere, men

nødvendig tilpasning i de hårdest ramte sektorer eller de sektorer, der er ramt af varige

virkninger. Som følge heraf forventes det gennemsnitlige tab af BNP i de sidste to år at blive

lavere end i de første to år af den globale finanskrise.

Finansiel bistand gennem SURE har også medført betydelige budgetbesparelser på

8,2 mia. EUR i rentebetalinger til de støttemodtagende medlemsstater.

Dette tal er steget

siden den første halvårlige beretning som følge af de tre yderligere udbetalinger. Disse

besparelser skyldes de gunstige lånevilkår, som EU tilbyder, og den lange gennemsnitlige løbetid

for lånene på næsten 15 år.

Den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af

SURE

Usikkerheden vedrørende de økonomiske udsigter er fortsat høj, selv om risiciene stort set

er afbalancerede.

EU's mål om at vaccinere 70 % af den voksne befolkning ved udgangen af

sommeren blev nået. Den økonomiske genopretning er endvidere taget til, og udsigterne for den

europæiske økonomi på kort sigt er lysere end i foråret 2021. Delta-varianten af SARS-CoV-2

har imidlertid bredt sig hurtigt, og udviklingen i vaccinationskampagnerne er aftagende i nogle

lande.

Genopretningen kræver en gradvis omlægning af finanspolitikken fra midlertidig

nødhjælp,

f.eks.

fra

SURE,

til

mere

målrettede

fremadrettede

genopretningsforanstaltninger.

Dette vil omfatte aktive arbejdsmarkedspolitikker i

overensstemmelse med Kommissionens henstilling om effektiv aktiv støtte til beskæftigelse efter

covid-19-krisen (EASE)

. Samtidig er der næsten 6 mia. EUR til rådighed under SURE indtil

udgangen af 2022, som kan anvendes til fortsat at håndtere alvorlige økonomiske forstyrrelser

forårsaget af covid-19-pandemien.

https://ec.europa.eu/info/publications/commission-recommendation-effective-active-support-employment-ease_en.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

NDLEDNING

Denne beretning er den anden halvårlige beretning om det europæiske instrument for

midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE).

SURE blev skabt af Den Europæiske Union (EU) i maj 2020 for at hjælpe medlemsstaterne med

at beskytte arbejdstagernes job og indkomst under covid-19-pandemien

. Den giver de

anmodende medlemsstater finansiel støtte fra Unionen i form af lån på gunstige vilkår. Der kan

ydes finansiel støtte på op til 100 mia. EUR under SURE til at finansiere medlemsstaternes

arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger, der har til formål at beskytte

arbejdstagere og selvstændige og som en supplerende sundhedsrelateret foranstaltning, navnlig

på arbejdspladsen. I juni 2021 vandt SURE Den Europæiske Ombudsmands pris for god

forvaltning i 2021 for "fremragende levering af tjenesteydelser med fokus på borgerne".

Denne halvårlige beretning er en retlig forpligtelse.

Den vedtages af Europa-Kommissionen (i

det følgende benævnt "Kommissionen") i overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning

(EU) 2020/672 (SURE-forordningen)

for at opfylde sin forpligtelse til at aflægge beretning til

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) og

Beskæftigelsesudvalget

. Den næste beretning forventes at foreligge i slutningen af marts 2022.

Skæringsdatoen for medtagelse af oplysninger i denne beretning var ultimo juni 2021 for

medlemsstaternes indberetninger og primo september 2021 for epidemiologiske og økonomiske

data.

Når man ser på SURE's vigtigste resultater pr. august 2021, bekræfter denne beretning

generelt den positive vurdering af den første beretning. De vigtigste resultater kan

sammenfattes således:

- Ca. 31 millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder skønnes at være blevet støttet

af SURE i 2020.

- Nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger støttet af SURE har bidraget til at forebygge

arbejdsløshed for næsten 1,5 millioner mennesker i 2020.

- 19 medlemsstater har anmodet om og fået tildelt finansiel støtte under SURE.

- Blandt disse fik seks medlemsstater yderligere ("supplerende") støtte fra Rådet i april

2021.

- Over 94 mia. EUR er blevet tildelt, og næsten 90 mia. EUR er blevet udbetalt.

SURE følger af Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024, som foreslog en europæisk

arbejdsløshedsgenforsikringsordning for at beskytte de europæiske borgere og mindske presset på de offentlige

finanser under eksterne chok. Efter udbruddet af covid-19-virus i Europa blev den oprettet ved vedtagelsen af Rådets

forordning (EU) 2020/672 den 19. maj 2020 på grundlag af Kommissionens forslag af 2. april 2020.

Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til

mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen (SURE) som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 159 af

20.5.2020, s. 1) (https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R0672&from=en).

I henhold til forordningens artikel 14 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af den finansielle støtte,

herunder udestående beløb og den gældende tilbagebetalingsplan i henhold til SURE, og om den fortsatte

tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE-forordningen (covid-19-

pandemien).

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Over halvdelen af den finansielle bistand under SURE er blevet tildelt af

medlemsstaterne til støtte for arbejdsfordelingsordninger og over 40 % til støtte for

lignende foranstaltninger, herunder næsten en tredjedel til foranstaltninger for

selvstændige, idet kun 5 % er afsat til sundhedsrelaterede foranstaltninger, som er

"supplerende" i overensstemmelse med SURE-forordningen.

Absorptionsniveauerne for den finansielle støtte, der ydes under SURE, forekommer at

være høje, undtagen for én medlemsstat, og overvåges nøje i to andre

Samlet set anslås det, at medlemsstaterne har sparet 8,2 mia. EUR i rentebetalinger.

Næsten 6 mia. EUR er stadig til rådighed under SURE efter "suppleringer" indtil

udgangen af 2022, som kan anvendes til fortsat at håndtere alvorlige økonomiske

forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien.

Denne beretning ajourfører oplysningerne i den første halvårlige SURE-beretning og

udvider analysen på nogle områder.

Den dækker den institutionelle udvikling siden den første

beretnings skæringsdato den 26. februar 2021, herunder tildeling af finansiel støtte til Estland og

ydelse af supplerende støtte til seks medlemsstater efter deres anmodning herom. Den indberetter

de sidste tre udbetalinger siden da. Den ajourfører analysen af den første beretning, navnlig om

de offentlige udgifter i de medlemsstater, der er omfattet af SURE

—

baseret på den ajourførte

indberetning fra medlemsstaterne i juni 2021

—

og om målingen af SURE's indvirkning

—

på

grundlag af de seneste makroøkonomiske og finansielle tal. Den udvider også analysen, navnlig

med hensyn til dækningen af ansatte/selvstændige og virksomheder.

Denne beretning skitserer den hidtidige anvendelse af SURE-instrumentet og gennemgår

dets socioøkonomiske virkninger.

Den er opdelt i fem afsnit. I afsnit I beskrives den finansielle

bistand, der ydes til medlemsstaterne, herunder udbetalte og udestående beløb og den tilsvarende

tilbagebetalingsplan. Afsnit II indeholder en oversigt over medlemsstaternes samlede offentlige

udgifter til nationale foranstaltninger, der støttes af SURE

. Den foreløbige analyse af virkningen

af SURE, som blev fremlagt i den første beretning, ajourføres og udvides i afsnit III, herunder

ændringer i arbejdsløsheden og rentebesparelser, som SURE genererer for medlemsstaterne. I

afsnit IV gennemgås de omstændigheder, der berettiger videreførelsen af SURE, nemlig

pandemiens fortsatte virkninger. Afsnit V indeholder den relevante indberetning i henhold til

afsnit 2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE, som er indarbejdet i denne

beretning

NVENDELSEN AF FINANSIEL

SURE:

TILDELTE OG

STØTTE INDEN FOR RAMMERNE AF

UDBETALTE BELØB OG ANDRE FINANSIELLE ASPEKTER

Absorption defineres her som det omfang, hvori en medlemsstat anvender den finansiering, den er ydet af Rådet, til

støtteberettigede foranstaltninger.

Afsnit I og II vedrører anvendelsen af finansiel støtte inden for rammerne af SURE, jf. artikel 14, stk. 1, i SURE-

forordningen.

https://ec.europa.eu/info/strategy/eu-budget/eu-borrower/eu-borrowing-activities/eu-sure-social-bond-

framework_en.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

1.1

Oversigt over støttemodtagende medlemsstater, tildelte beløb og udestående beløb

Yderligere én medlemsstat, Estland, anmodede i februar 2021 om finansiel støtte fra

SURE.

Rådet ydede finansiel bistand den 22. marts 2021 på grundlag af et forslag fra

Kommissionen af 26. februar 2021

. Dette bringer det samlede antal støttemodtagende

medlemsstater op på 19.

Efter pandemiens genopblussen fremsatte seks medlemsstater, der allerede var omfattet af

SURE, anmodninger om yderligere finansiel bistand under SURE i første kvartal af 2021.

løbet af marts 2021 anmodede Belgien, Cypern, Grækenland, Litauen, Letland og Malta om

supplerende støtte til de oprindelige beløb, som Rådet havde bevilget dem i 2020.

Tabel 1: Oversigt over støtte ydet under SURE (EUR)

Medlemsstat

Belgien

Bulgarien

Cypern

Tjekkiet

Grækenland

Spanien

Kroatien

Italien

Litauen

Letland

Malta

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Ungarn

Irland

Estland

I alt

Samlet støtte*

8 197 530 000

511 000 000

603 770 000

2 000 000 000

5 265 000 000

21 324 820 449

1 020 600 000

27 438 486 464

957 260 000

305 200 000

420 817 000

11 236 693 087

5 934 462 488

4 099 244 587

1 113 670 000

630 883 600

504 330 000

2 473 887 900

230 000 000

94 267 655 575

Heraf supplerende

støtte

394 150 000

124 700 000

2 537 000 000

354 950 000

112 500 000

177 185 000

3 700 485 000

Udbetalt beløb*

8 197 000 000

511 000 000

603 000 000

2 000 000 000

5 265 000 000

21 324 000 000

1 020 000 000

27 438 000 000

957 000 000

305 000 000

420 000 000

8 236 000 000

5 411 000 000

3 000 000 000

1 113 000 000

630 000 000

504 000 000

2 473 000 000

230 000 000

89 637 000 000

Udestående beløb

3 000 000 000

523 000 000

1 099 000 000

4 622 000 000

*I forbindelse med gennemførelsen af udbetalingerne blev de tildelte beløb nedrundet af operationelle

grunde.

Disse anmodninger om supplerende støtte blev hurtigt imødekommet.

På grundlag af et

forslag fra Kommissionen, der blev offentliggjort den 30. marts 2021, ydede Rådet yderligere

finansiel støtte til de seks berørte medlemsstater den 23. april

9,10,11,12,13,14

. Denne supplerende

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/513 af 22. marts 2021 om midlertidig støtte til Republikken Estland i

henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af

covid-19-udbruddet (EUT L 103 af 24.3.2021, s. 6).

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/681 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU)

2020/1342 om midlertidig støtte til Kongeriget Belgien i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af

risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 144 af 27.4.2021, s. 24).

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/680 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU)

2020/1344 om midlertidig støtte til Republikken Cypern i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af

risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 144 af 27.4.2021, s. 19).

kom (2021) 0596 - Ingen titel

støtte udgjorde i alt 3,7 mia. EUR, hvilket bringer den samlede finansielle støtte fra SURE op på

næsten 94,3 mia. EUR (se tabel 1).

1.2 Udbetalinger og gældende tilbagebetalingsplan

Kommissionen udstedte yderligere 36 mia. EUR i sociale SURE-obligationer på vegne af

EU mellem marts og maj 2021.

Investorernes interesse var fortsat stærk, idet alle udstedelser

blev overtegnet mellem 6 og 9 gange af investorerne på trods af mere udfordrende markedsvilkår

i forhold til begyndelsen af 2021. Dette muliggjorde yderligere gunstige prisvilkår.

Den femte udstedelse af SURE-obligationer på 9 mia. EUR blev gennemført med succes af

Kommissionen den 9. marts 2021.

Den 15-årige sociale obligation blev udstedt på et tidspunkt

med øget markedsvolatilitet, men var stadig prissat i den lavere ende af intervallet på de primære

markeder på det tidspunkt med en samlet ordrebeholdning på 86 mia. euro. De midler, som

Kommissionen havde rejst, blev udbetalt til syv medlemsstater den 16. marts 2021.

Kommissionens sjette udstedelse af SURE-obligationer den 23. marts 2021 bestod af to

trancher til en samlet værdi af 13 mia. EUR.

Det omfattede 8 mia. EUR, der forfalder i marts

2026, og 5 mia. EUR, der forfalder i maj 2046. Den samlede ordrebeholdning nåede op på

86,5 mia. EUR. Den 30. marts 2021 blev midlerne udbetalt til seks medlemsstater.

Den syvende udstedelse af SURE-obligationer til en værdi af over 14,1 mia. EUR blev

gennemført med succes den 18. maj 2021.

Denne dobbelte tranche blev også fordelt på to

forskellige løbetider: 8,137 mia. EUR forfalder i juli 2029 og 6 mia. EUR i januar 2047. Der var

stor interesse for transaktionen fra investorerne trods en vedvarende periode med

markedsvolatilitet i eurorenterne med en efterspørgsel på henholdsvis over 51 mia. EUR og

37 mia. EUR. Midlerne blev udbetalt til 12 medlemsstater, herunder Bulgarien og Estland for

første gang, den 25. maj 2021.

Ved udgangen af august 2021 var der blevet udbetalt næsten 90 mia. EUR i finansiel

bistand fra SURE til 19 medlemsstater.

Dette svarer til 95 % af den samlede finansielle støtte

fra SURE, som Rådet yder til medlemsstaterne. De resterende midler, der skal udbetales, er

blevet forsinket efter anmodning fra de berørte medlemsstater. Yderligere oplysninger om

SURE-transaktioner og -udbetalinger til medlemsstaterne fremgår af tabel A2 og A3 i bilaget.

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/679 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU)

2020/1346 om midlertidig støtte til Den Hellenske Republik i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse

af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 144 af 27.4.2021, s. 16).

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/678 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU)

2020/1350 om midlertidig støtte til Republikken Litauen i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af

risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 144 af 27.4.2021, s. 12).

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/677 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU)

2020/1351 om midlertidig støtte til Republikken Letland i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af

risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 144 af 27.4.2021, s. 7).

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/676 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU)

2020/1352 om midlertidig støtte til Republikken Malta i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af

risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 44 af 27.4.2021, s. 3).

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Den gennemsnitlige løbetid for udbetalinger til medlemsstaterne er 14,5 år, tæt på det

maksimum på 15 år, der er fastsat i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser.

Tabel 2

indeholder oplysninger om tilbagebetalingsplanen for hovedstol og renter.

Tabel 2: Tilbagebetalingsplan for udestående lån under EU-SURE

Kalenderår

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

2043

2044

2045

2046

2047

2048

2049

2050

I alt

Hovedstol

Renter

35 480 000

111 110 000

122 500 000

104 500 000

97 500 000

75 000 000

30 000 000

3 029 590 000

SURE i alt

35 480 000

111 110 000

122 500 000

8 122 500 000

122 500 000

10 122 500 000

8 259 500 000

10 122 500 000

122 500 000

8 622 500 000

9 122 500 000

104 500 000

7 104 500 000

97 500 000

5 097 500 000

6 075 000 000

30 000 000

10 030 000 000

92 666 590 000

8 000 000 000

10 000 000 000

8 137 000 000

10 000 000 000

8 500 000 000

9 000 000 000

7 000 000 000

5 000 000 000

6 000 000 000

10 000 000 000

89 637 000 000

II.

SURE-

INSTRUMENTET

OFFENTLIGE UDGIFTER OG NATIONALE

FORANSTALTNINGER OMFATTET AF

SURE

NVENDELSEN

I dette afsnit fokuseres der på den politiske anvendelse af instrumentet. Mere specifikt

sammenfatter den de offentlige udgifter i de medlemsstater, der er omfattet af eller er berettiget

til støtte fra SURE, og arten af de nationale foranstaltninger. Den angiver også de SURE-støttede

foranstaltningers dækning med hensyn til ansatte og virksomheder.

2.1 Faktiske og planlagte offentlige udgifter støttet af SURE

2.1.1 Overvågning af de offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger

Ajourførte indberetninger fra de støttemodtagende medlemsstater anvendes til at overvåge

den planlagte og faktiske anvendelse af den finansielle støtte, der ydes under SURE

Den

Irland og Estland ansøgte kun om SURE for afholdte offentlige udgifter som sådan, og indberetningen er derfor

forblevet uændret siden marts 2021.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

krævede indberetning omfatter fordelingen af offentlige udgifter på tværs af foranstaltninger, der

er omfattet af SURE (og de ansattes og virksomhedernes dækning af disse foranstaltninger, jf.

afsnit 2.3). Der har hidtil været tre rækker af denne indberetning: I august 2020 ("data, der

ledsager den officielle anmodning"), i januar-februar 2021 ("første beretning") og i juni 2021

("seneste indberetning" for denne beretning). Oplysningerne præsenteres

som indberettet af

medlemsstaterne

. De udgifter, som medlemsstaterne har indberettet, svarer til udgifterne til

foranstaltninger, der er berettigede til SURE. Nogle medlemsstater har suppleret SURE-støtten

med national finansiering eller EU's strukturfonde, så udgifterne kan overstige det beløb, der

støttes af SURE. Indberetningen gør det lettere at måle absorptionen af den finansielle bistand

under SURE i forhold til det beløb, som Rådet har bevilget.

90 % af de samlede planlagte offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger var

allerede afholdt ved udgangen af maj 2021

SURE-forordningen giver mulighed for at

anvende finansiel støtte til planlagte stigninger i de offentlige udgifter til foranstaltninger, der er

omfattet af SURE. I juni 2020 var andelen af planlagte udgifter 54 % (ifølge indberetningen fra

august 2020). Ved udgangen af 2020 var denne andel på 20 % (som anført i den første

beretning). De resterende planlagte udgifter er nu under 10 % (jf. figur 2).

Figur 1: Indberettede offentlige udgifter

Figur 2: Månedlig udvikling i afholdte og

planlagte offentlige udgifter under SURE

Bemærk: Estland ansøgte om SURE-støtte i

februar 2021 og er derfor kun medtaget i

indberetningen fra juni 2021.

Bemærk: Denne profil er hentet fra den seneste

indberetning fra medlemsstaterne i juni 2021 som input

til denne beretning. De lidt negative udgifter i november

2021 skyldes de store forventede betalinger fra de

europæiske struktur- og investeringsfonde til støtte for

arbejdsfordelingsordninger i denne måned.

Nye foranstaltninger forelagt af medlemsstaterne på tidspunktet for den ajourførte indberetning er endnu ikke

taget i betragtning, da deres støtteberettigelse endnu ikke er blevet vurderet.

De støtteberettigede foranstaltninger er beskrevet i forordningens artikel 3, stk. 2: nationale

arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger og efter omstændighederne til støtte for relevante

sundhedsrelaterede foranstaltninger.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Den seneste indberetning viser, at de samlede offentlige udgifter, der er øremærket til 2021,

er steget betydeligt siden den første indberetning.

14 medlemsstater indberettede højere

planlagte offentlige udgifter for 2021 end forventet i januar-februar 2021 i overensstemmelse

med stigningen i antallet af infektioner, udvidelsen af den økonomiske støtte i hele Europa i 2021

og de supplerende anmodninger, der blev imødekommet i april 2021. De ubetydelige offentlige

udgifter, der var planlagt for 2022 i tre medlemsstater, faldt, da visse udgifter blev fremrykket til

2021.

Udgifterne til foranstaltninger, der er berettiget til støtte fra SURE, fulgte forudsigeligt

tempoet i pandemien.

Figur 2 viser, at profilen for de støtteberettigede offentlige udgifter, der

fremgår af den seneste indberetning, er kendetegnet ved tre toppunkter, nemlig i maj 2020,

december 2020 og april 2021, hvilket er i overensstemmelse med de tre epidemiologiske bølger,

der blev registreret før beretningens skæringsdato. Den anden og tredje bølges indvirkning på de

offentlige udgifter, der var berettiget til støtte fra SURE, var mindre udtalt end under den første

bølge, sandsynligvis på grund af tilpasningen af økonomierne efter den første bølge, de mindre

stringente ledsagende inddæmningsforanstaltninger og muligvis, at nogle af de oprindelige

anmodninger om SURE-støtte allerede tog højde for, at pandemien ville vende tilbage efter

sommeren 2020.

De samlede offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger forventes nu at nå op

på 114 mia. EUR ud over det beløb, der direkte støttes af SURE (94 mia. EUR).

Dette beløb

er fratrukket de udgifter, der finansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde, og

udgør en stigning på 15 % siden den første beretning, hvor 99 mia. EUR forventedes anvendt i

de støttemodtagende medlemsstater. Dette er større end det samlede beløb, der ydes under

SURE, fordi en række medlemsstater planlægger at bruge mere på foranstaltninger, der er

støtteberettigede under SURE, end den finansielle støtte, de har anmodet om

. Dette viser

endvidere relevansen af SURE's anvendelsesområde set fra medlemsstaternes perspektiv.

2.1.2 Absorptionsniveau for midler

Absorptionsniveauet for de midler, der udlånes under SURE til medlemsstaterne, synes at

være højt for langt de fleste medlemsstater.

16 ud af 19 medlemsstater har allerede brugt eller

planlægger at bruge

mindst

den finansielle støtte, de fik tildelt under SURE, til støtteberettigede

foranstaltninger (jf. figur 3). 13 af disse har planer om at bruge

mere

end det tildelte beløb,

herunder ved at finansiere resten nationalt.

Absorptionsniveauet for midlerne er potentielt lavt i én medlemsstat og vil blive overvåget

nøjere i bestemte medlemsstater, som har givet udtryk for vilje til at løse eventuelle

problemer.

Rumænien, Portugal og Cypern har nu indberettet lavere samlede offentlige udgifter

til foranstaltninger, der er fastsat i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser, end det beløb,

som Rådet har bevilget under SURE. På grundlag af en foreløbig analyse synes Cypern ikke at

stå over for et reelt absorptionsproblem

. I Portugal har de nationale myndigheder identificeret

For Spanien, Italien og Polen skyldes dette også koncentrationsgrænsen (på 60 % af det maksimale beløb på

100 mia. EUR, der gælder for de tre største støttemodtagende medlemsstater).

For Cyperns vedkommende skyldes underskuddet på de offentlige udgifter på over 3 mio. EUR (0,6 % af lånet),

at medlemsstaten modtager flere ESF-midler end forventet. Cypern har kun indberettet planlagte udgifter frem til

kom (2021) 0596 - Ingen titel

yderligere foranstaltninger, som Kommissionen til sin tid vil vurdere, og som forventes at

absorbere hele det beløb, der er tildelt medlemsstaten. For Rumæniens vedkommende skyldes

det lave absorptionsniveau en svagere indvirkning end forventet af pandemien og en kraftigere

genopretning end forventet, hvilket har betydet, at udgifterne til foranstaltninger til fastholdelse

af beskæftigelsen har været lavere end forventet. Forskellen mellem de faktiske offentlige

udgifter, der hidtil er afholdt, og den finansielle bistand på 3 mia. EUR, der allerede er udbetalt

til Rumænien, er fortsat stor (næsten to tredjedele af det udbetalte beløb). Kommissionen har

samarbejdet med de rumænske myndigheder for at drøfte mulige løsninger og vil fortsætte denne

dialog.

Figur 3: Overskridelse af planlagte og afholdte offentlige udgifter til støtteberettigede

foranstaltninger i forhold til lånebeløbet (% af lånebeløbet)

Bemærk: Offentlige udgifter refererer til de indberettede udgifter uden justering for koncentrationsgrænsen for de

foranstaltninger, der er fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelser, med fradrag af de europæiske struktur- og

investeringsfonde (ESI-fondene).

2.2 Nationale foranstaltninger: arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger

støttet af SURE

Over halvdelen af de samlede offentlige udgifter, der støttes af SURE, forventes at blive

brugt på arbejdsfordelingsordninger.

Dette er baseret på Kommissionens analyse, der

kategoriserer de foranstaltninger, som medlemsstaterne har indberettet, efter type. 53 % af de

offentlige

udgifter

til

SURE-støtteberettigede

foranstaltninger

anvendes

til

arbejdsfordelingsordninger, og yderligere 33 % til "lignende foranstaltninger" for selvstændige.

7 % afsættes til løntilskudsordninger, mens 5 % forventes at blive brugt på sundhedsrelaterede

foranstaltninger

. De resterende 2 % af udgifterne går til "andre" lignende foranstaltninger til

støtte for fastholdelse af arbejdspladser og arbejdstagernes indkomst. Ni medlemsstater anvendte

kun finansiel støtte fra SURE til arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger (jf.

figur 4).

juni 2021 i overensstemmelse med foranstaltningernes retlige gyldighed på indberetningstidspunktet, men disse

foranstaltninger forventes at blive forlænget. Som sådan forventes underskuddet at være midlertidigt på grund af

endnu ikke indberettede udgifter efter juni 2021. Situationen vil fortsat blive overvåget.

Løntilskudsordninger er jobfastholdelsesordninger, der ligner arbejdsfordelingsordninger, men adskiller sig ved,

at betalingerne ikke beregnes i form af timer (ikke udført), men snarere svarer til et engangsbeløb eller en andel af

den samlede løn.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Figur 4: Offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger efter udgiftstype

Bemærk: Se SURE's beretning fra marts 2021 for yderligere oplysninger om Ungarns sundhedsrelaterede udgifter.

16 af de 19 medlemsstater, der er omfattet af SURE, har brugt støtten til at finansiere

arbejdsfordelingsordninger.

Dette omfatter Estland, som blev tildelt finansiel bistand under

SURE i marts 2021. Estland gennemførte navnlig i løbet af 2020 en ny (midlertidig)

arbejdsfordelingsordning som reaktion på pandemien sammen med foranstaltninger svarende til

nedsat arbejdstid og sundhedsrelaterede foranstaltninger.

De seks medlemsstater, der anmodede om SURE-supplement i begyndelsen af 2021, har

enten ændret udformningen af de ordninger, der allerede er omfattet af SURE, eller

indført nye foranstaltninger.

Ændringerne i foranstaltningernes udformning bestod navnlig i at

gøre ordningerne mere generøse eller lempe betingelserne for støtteberettigelse

I første halvdel af 2021 udvidede mange medlemsstater med støtte fra SURE deres

arbejdsfordelingsordninger for at reagere på nye pandemibølger.

Allerede ophørte

foranstaltninger blev enten reaktiveret (f.eks. i Estland og Letland) eller ændret (f.eks. ved at øge

deres generøsitet). Italien forlængede den støtteberettigede periode for den covid-relaterede

anvendelse af arbejdsfordelingsordninger. Cypern, Tjekkiet, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet

og Spanien øgede deres ordningers generøsitet, f.eks. ved at støtte en større andel af

arbejdstagernes lønninger, sænke lofterne eller lette adgangen til deres ordninger.

De fleste af de medlemsstater, der brugte SURE til at finansiere

arbejdsfordelingsordninger, har endnu ikke udfaset krisestøtten.

Elleve ud af de seksten

lande, der benytter arbejdsfordelingsordninger, har stadig deres ordning (se bilag 1 for yderligere

Cypern, Letland og Litauen anmodede om yderligere støtte til alle (eller næsten alle) de foranstaltninger, som de

allerede modtog SURE-støtte til. Grækenland anmodede om støtte til en udvidelse af de eksisterende

arbejdsfordelingsordninger. Belgien og Malta anmodede om støtte til foranstaltninger svarende til

arbejdsfordelingsordninger, som allerede er finansieret af SURE (f.eks. støtte til selvstændige erhvervsdrivende,

løntilskud, støtte til specifikke sektorer eller kategorier af arbejdstagere). Endelig indførte Belgien og Letland nye

ordninger, der skulle finansieres under SURE. Disse nye ordninger er foranstaltninger, der minder om

arbejdsfordelingsordninger: ydelser ved sygdom til forældre og omsorgspersoner (Letland) og mikrokredit til

iværksættere (Belgien) og sundhedsrelaterede foranstaltninger vedrørende ydelser til sundhedspersonale (Letland).

kom (2021) 0596 - Ingen titel

oplysninger), men mange havde til hensigt at udfase deres ordninger i sommeren 2021

(Bulgarien, Litauen og Rumænien), september 2021 (Belgien, Grækenland, Slovenien og

Spanien) eller senere i 2021 (Cypern, Kroatien, Slovakiet). Irland og Malta, som modtager

SURE-støtte til deres løntilskudsprogrammer, forlængede disse indtil udgangen af 2021

. Italien

har forlænget adskillige omkostningsrelaterede tilpasninger af sine arbejdsfordelingsordninger

indtil udgangen af 2021, mens visse specifikke bestemmelser allerede er blevet udfaset. Som

anbefalet i Kommissionens meddelelse om effektiv aktiv støtte til beskæftigelse med henblik på

at støtte genopretningen indførte Spanien og Portugal uddannelsesforanstaltninger eller

incitamenter til jobskifte inden for rammerne af deres arbejdsfordelingsordninger

Nogle medlemsstater har allerede indstillet brugen af deres arbejdsfordelingsordninger.

Tjekkiet, Estland, Letland og Polen suspenderede deres ordninger i maj eller juni 2021. Fristerne

for at indstille brugen af arbejdsfordelingsordningerne er dog typisk foreløbige og kan

ajourføres, efterhånden som pandemien udvikler sig.

2.3 SURE-dækning med hensyn til beskæftigelse og virksomheder

SURE skønnes at have støttet omkring 31 millioner mennesker i 2020, hvilket svarer til

over en fjerdedel af den samlede beskæftigelse i de støttemodtagende medlemsstater

Dette

skøn svarer til personer, der på et tidspunkt var omfattet af arbejdsfordelingsordninger eller

lignende foranstaltninger støttet af SURE. Det består af ca. 22,5 millioner ansatte og

8,5 millioner selvstændige erhvervsdrivende

. I betragtning af at SURE har et bredere

anvendelsesområde (herunder lignende foranstaltninger, navnlig for selvstændige), kan dette tal

nogenlunde sammenlignes med ca. 19 millioner personer, der er omfattet af

arbejdsfordelingsordninger i de medlemsstater, der modtager SURE, og 35 millioner i EU i

2020

. Figur 5 viser en opdeling af SURE's arbejdstagerdækning pr. medlemsstat. Disse skøn

tager ikke hensyn til SURE's støtte til sundhedsrelaterede foranstaltninger og kan derfor

betragtes som konservative

Irland modtog finansiel støtte fra SURE til sin midlertidige løntilskudsordning, som sluttede i august 2020 og blev

erstattet af den kriseordning for løntilskud, der i øjeblikket var i kraft indtil udgangen af 2021.

https://ec.europa.eu/info/publications/commission-recommendation-effective-active-support-employment-

ease_en.

Blandt de medlemsstater, der ikke er afhængige af finansiering fra SURE, har Østrig, Frankrig,

Nederlandene og Sverige indført eller styrket støtte til uddannelse i deres arbejdsfordelingsordninger eller lignende

foranstaltninger.

Dette tal er steget i forhold til tallet i den første SURE-beretning, da medlemsstaterne har fremlagt ajourførte

estimater med forbedret datakvalitet.

Tallet på 19 millioner er baseret på medlemsstaternes indberetningstabeller, som omfatter

arbejdsfordelingsordninger, der ikke støttes af SURE, men ikke lignende foranstaltninger. For de tre medlemsstater,

der ikke indberettede et tal, blev det antaget, at den gennemsnitlige andel af arbejdsfordelingsordningen og SURE-

dækningen finder anvendelse.

Desuden var der i nogle medlemsstater en betydelig overlapning mellem støttemodtagerne på tværs af forskellige

foranstaltninger, som der ikke kunne justeres for. I sådanne tilfælde blev medlemsstaterne bedt om kun at indberette

dækningen af de(n) største foranstaltning(er) for at undgå dobbelttælling. Derfor kan den reelle dækning være endnu

højere.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Figur 5: Arbejdstagere dækket af SURE i

2020 (% af den samlede beskæftigelse)

Figur 6: Virksomheder dækket af SURE i

2020 (% af virksomheder i alt)

Kilde:

Medlemsstaternes indberetning (se fodnote 26),

Ameco.

Bemærk: Tallene for dækning er indberettet af

medlemsstaterne. Tallene for den samlede beskæftigelse

(dvs. nævneren) er hentet fra AMECO ved hjælp af

nationalregnskabsdefinitionen

den

samlede

beskæftigelse, herunder både lønmodtagere og

selvstændige.

Kilde:

Medlemsstaternes indberetning (se fodnote 28)

og Eurostats erhvervsstatistik.

Bemærk: Medlemsstaterne rangordnes efter SURE-

dækningen for arbejdstagere. For at sikre ensartet

behandling af data på tværs af medlemsstaterne

omfatter de samlede virksomheder uden ansatte,

hvilket

kan

betyde,

dækningsgraden

undervurderes, da nogle selvstændige kan medregnes

i nævneren, men ikke tælleren.

SURE-dækningen forventes at forblive ikke ubetydelig i 2021, svarende til næsten 10 % af

beskæftigelsen.

De økonomiske konsekvenser af de efterfølgende pandemibølger forventes at

blive meget mindre end i den første bølge, mens nogle medlemsstater ikke vil anvende SURE til

offentlige udgifter i 2021 på grund af det forventede økonomiske opsving. På trods af dette

anslås det, at mindst 5 millioner mennesker vil nyde godt af SURE i 2021 på baggrund af en

ujævn genopretning på tværs af lande og økonomiske sektorer

SURE skønnes at have støttet over 2,5 millioner virksomheder i 2020.

Det omfatter mindst

en femtedel af virksomhederne i de støttemodtagende medlemsstater (jf. figur 6)

. I 2021 vil ca.

8 % af virksomhederne stadig modtage støtte i forbindelse med det forventede, men ujævne

økonomiske opsving. I de fleste af de støttemodtagende medlemsstater var virksomheder i

servicesektoren de primære modtagere af støtte, navnlig: i) engros- og detailhandel og ii) hotel-

Dette skøn er baseret på ufuldstændige indberetninger, da nogle medlemsstater (Italien, Polen og Slovakiet) ikke

indberettede dækningsdata for 2021.

På grund af meget uensartede indberetninger fra medlemsstaterne om virksomhedsdækning for at sikre ensartet

behandling af data på tværs af medlemsstaterne antages det, at de samlede virksomheder omfatter virksomheder

uden ansatte. Dette kan resultere i en undervurdering af dækningsgraden, da nogle selvstændige kan medregnes i

nævneren, men ikke tælleren.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

og restaurationsvirksomhed (se tabel 3)

. Fremstillingsindustrien modtog også en stor del af

støtten.

Både SMV'er og store virksomheder har modtaget SURE-støtte.

Forud for covid-19-krisen

blev arbejdsfordelingsordninger for det meste benyttet af store virksomheder i industrien

. Store

virksomheder havde typisk højere ansættelses- og fyringsomkostninger. Virksomheder i

servicesektoren justerede hovedsagelig beskæftigelsen gennem afskedigelser eller større

afhængighed af tidsbegrænset og ikkestandardmæssig beskæftigelse. Med pandemien skiftede

dette mønster, og brugen af arbejdsfordelingsordninger blev særlig relevant inden for

tjenesteydelser (især hoteller og restauranter) og detailhandel. I nogle medlemsstater er andelen

af mikrovirksomheder, der er involveret i ordningerne, steget betydeligt siden marts 2020

. I de

fleste SURE-støttemodtagende medlemsstater var langt størstedelen af de virksomheder, der var

omfattet af SURE, små virksomheder (figur 7). På grund af medlemsstaternes uensartede

indberetning om virksomhedsdækning er det imidlertid vanskeligt at udarbejde detaljerede skøn

over virksomhedernes sammensætning til denne beretning.

Kvinders og unges deltagelse i arbejdsfordelingsordninger steg under covid-19-krisen.

Dette afspejler primært ændringen i sektorsammensætningen af støtten fra fremstillings- og

byggesektoren til servicesektoren og detailsektoren, dvs. sektorer med en relativt højere andel af

kvinder og unge i beskæftigelse

Af de 19 støttemodtagende medlemsstater gav fem ikke oplysninger om fordelingen mellem

fremstillingsvirksomhed og tjenesteydelser, mens tre indberettede, at støtten var ligeligt fordelt.

Europa-Kommissionen (2020): Labour Market and Wage Developments in 2020, Chapter 3, Policy developments.

https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=23268&langId=en.

F.eks. Belgien og Italien. Kilde: EMCO's dataindsamling 2020 og 2021. Der foreligger ikke oplysninger for alle

lande, der er omfattet af SURE.

Europa-Kommissionen (2020): Labour Market and Wage Developments in 2020, Chapter 3, Policy developments.

https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=23268&langId=en.

I Italien og Belgien blev andelen af kvinder, der

var involveret i ordningerne, i gennemsnit fordoblet efter marts 2020, mens andelen af unge arbejdstagere steg fra

1,6 % til 5,7 % i Italien og fra 6,7 % til 7,6 % i Belgien. Andelen af kvinder og unge arbejdstagere, der arbejder

under arbejdsfordelingsordninger, var også høj i Letland, Rumænien, Portugal og Estland.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Tabel 3: SURE's sektordækning

Medlemsstat

Belgien

Bulgarien

Cypern

Tjekkiet

Estland

Grækenland

Spanien

Kroatien

Ungarn

Irland

Italien

Litauen

Letland

Malta

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

De vigtigste sektorer, der modtager støtte fra SURE

Administrative tjenesteydelser, fremstillingsvirksomhed samt engros- og detailhandel

Hotel- og restaurationsvirksomhed, fremstillingsvirksomhed samt engros- og detailhandel

Hotel- og restaurationsvirksomhed, administrative tjenester samt engros- og detailhandel

Hotel- og restaurationsvirksomhed, fremstillingsvirksomhed samt engros- og detailhandel

Hotel- og restaurationsvirksomhed, sundheds- og socialvæsen og andre tjenesteydelser

Hotel- og restaurationsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed samt engros- og detailhandel

Hotel- og restaurationsvirksomhed, fremstillingsvirksomhed samt engros- og detailhandel

Hotel- og restaurationsvirksomhed, transport samt engros- og detailhandel

Bygge- og anlægsvirksomhed, liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser samt engros- og

detailhandel

Hotel- og restaurationsvirksomhed, andre tjenesteydelser samt engros- og detailhandel

Hotel- og restaurationsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed samt liberale, videnskabelige og

tekniske tjenesteydelser

Hotel- og restaurationsvirksomhed, fremstillingsvirksomhed samt engros- og detailhandel

Kilde: Medlemsstaternes indberetning.

Figur 7: SURE-dækning efter

virksomhedsstørrelse (% af den samlede

SURE-dækning)

Figur 8: Gennemsnitlig andel af kvinder og

unge (15-24), der er omfattet af

arbejdsfordelingsordninger (2020/2021)

Kilde:

Medlemsstaternes indberetning.

Resten af virksomhederne er store virksomheder.

Fordelingen efter virksomhedsstørrelse blev ikke

indberettet eller ikke indberettet korrekt af Tjekkiet,

Ungarn og Polen.

Kilde:

EMCO's dataindsamling 2020 og 2021.

EMCO-

data er ikke tilgængelige for alle lande, der er omfattet af

SURE. Datadækning: fra marts 2020 (for hvert land)

indtil de seneste tilgængelige data fra EMCO, dvs. EL

(november 2020), BG, IT, RO (december 2020), BE,

CY, EE, LV (januar 2021) og PT, SI (februar 2021).

Data for ES er kun tilgængelige for andelen af kvinder.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

III.

ORELØBIG ANALYSE AF VIRKNINGEN AF

SURE

I dette afsnit ajourføres analysen i den første halvårlige SURE-beretning om SURE's indvirkning

på beskæftigelsen og de offentlige finanser.

3.1 Vurdering af SURE's indvirkning på arbejdsløsheden

Dette afsnit indeholder en opdateret vurdering af SURE's indvirkning på arbejdsløsheden i

de støttemodtagende medlemsstater.

Formålet med SURE er at hjælpe medlemsstaterne med at

bevare beskæftigelsen af arbejdstagere og selvstændige under covid-19-pandemien og dermed

beskytte arbejdsindkomsterne og fremme en hurtig genopretning, når pandemien tager af. Den

vurdering, der præsenteres her, fokuserer på forholdet mellem output og arbejdsløshed siden

pandemiens begyndelse. Resultaterne er informative, men tallene bør fortolkes med forsigtighed

af metodologiske årsager. For det første er det vanskeligt at udforme et "kontrafaktisk" scenario

for arbejdsmarkedsresultater uden SURE. For det andet påvirkes output-beskæftigelsesforholdet

af en lang række faktorer, herunder SURE. Andre faktorer hænger sammen med, at folk ikke har

kunnet eller er blevet afskrækket fra at søge arbejde på grund af nedlukningen af store dele af

økonomien.

Stigningen i arbejdsløsheden i det første år af covid-krisen i de støttemodtagende

medlemsstater var klart mildere end under den globale finanskrise på trods af det mere

alvorlige fald i BNP.

Realvæksten i BNP faldt med 6,8 % i de lande, der modtog støtte fra

SURE i det første år af covid-krisen i 2020 (se figur 9). Dette fald er større end det fald på 4,1 %,

der blev konstateret under den globale finanskrise i 2009. Samtidig steg arbejdsløsheden kun

med 0,2 procentpoint i 2020 sammenlignet med en stigning på 2,8 procentpoint i 2009.

Figur 9: Ændringer i realt BNP og arbejdsløshed i de støttemodtagende medlemsstater

Bemærk: Figuren viser årlige vækstrater for BNP og ændringen i arbejdsløshedsprocenten i de medlemsstater, der

modtager støtte fra SURE, vægtet med deres andel af det nominelle BNP. Kilde:

Eurostat, Ameco.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Denne begrænsning af stigningen i arbejdsløsheden i 2020 forventes at understøtte

opsvinget i væksten i 2021.

Ser man på 2020-2021 samlet set på grundlag af Kommissionens

forårsprognose 2021, tegner der sig et billede svarende til det billede, der er vist i figur 9:

Arbejdsløsheden i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE, forventes at stige meget

langsommere (+ 0,6 procentpoint i 2021 i forhold til 2019) end under den globale finanskrise

(+ 2,0 procentpoint i 2009 sammenlignet med det foregående år). Men der er en mærkbar

forskel: På grund af den kraftige økonomiske genopretning, der forventes for 2021, forventes de

gennemsnitlige tab af BNP i de to år at være lavere end under den globale finanskrise (-1,1 %

sammenlignet med -1,5 %). Dette tyder på, at fastholdelsen af den arbejdskraft, der er til

rådighed i forbindelse med virksomheder via arbejdsfordelingsordninger og lignende

foranstaltninger, også har bidraget til en generelt hurtig genopretning.

Figur 10: Faktiske og forventede ændringer

i arbejdsløsheden pr. medlemsstat, der

modtager støtte fra SURE i 2020

Figur 11: Forholdet mellem ændringen i

arbejdsløshedsprocenten og den udbetalte

SURE-finansiering i 2020

Bemærk: Y-akse: Den forventede ændring i

arbejdsløsheden svarer til forudsigelsen fra en

landespecifik regressionsmodel for perioden 1999-

2019. Analysen er baseret på Okuns lov, hvor den

afhængige variabel er ændringen i arbejdsløsheden, og

den uafhængige variabel er realvæksten i BNP.

Yderligere oplysninger om metoden findes i Europa-

Kommissionen (2021),

Quarterly Report on the Euro

Area,

afsnit III,

vol. 20, nr. 2.

Kilde:

Ameco og egne beregninger.

Bemærk: Y-akse: Den forventede ændring i

arbejdsløshedsprocenten stammer fra den landespecifikke

regressionsmodel, der er forklaret i noten til figur 10.

Kilde:

Ameco og egne beregninger.

Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 var betydeligt lavere end forventet i de

støttemodtagende medlemsstater.

I betragtning af faldet i BNP i 2020 forventedes

arbejdsløsheden at stige betydeligt, men det skete ikke. De hurtige og betydelige politiske

foranstaltninger, der blev truffet i 2020 for at imødegå covid-krisen, afbødede indvirkningen af

det faldende output på arbejdsløsheden sammenlignet med den forventede reaktion fra

kom (2021) 0596 - Ingen titel

arbejdsløsheden på BNP tidligere (jf. figur 10)

. Stigningen i arbejdsløsheden var i de fleste

lande lavere end forventet

. Disse resultater bekræfter de tidligere resultater, der blev fremlagt i

den første halvårlige SURE-beretning

De vedtagne politiske støtteforanstaltninger, herunder SURE, beskyttede 1,5 millioner

mennesker effektivt mod arbejdsløshed i 2020.

Den lavere stigning i arbejdsløsheden end

forventet kan delvis tilskrives den udbredte anvendelse af arbejdsfordelingsordninger og

lignende foranstaltninger, navnlig i de medlemsstater, der nyder godt af SURE-instrumentet. Jo

højere det beløb på landeniveau, der blev modtaget via SURE i 2020, desto mere moderat er

stigningen i arbejdsløsheden (figur 11). Disse arbejdsmarkedsforanstaltninger skønnes sammen

med andre politiske reaktioner på pandemien at have reduceret arbejdsløsheden i de

medlemsstater, der modtager støtte fra SURE, med ca. 1 procentpoint sammenlignet med den

forventede stigning i arbejdsløsheden. Det svarer til ca. 1,5 millioner mennesker, der undgik

arbejdsløshed under udbruddet af covid-19

De kanaler, der forklarer, hvordan SURE effektivt faciliterede en mildere stigning i

arbejdsløsheden, drøftes indgående i den første halvårlige beretning om SURE.

Disse

omfatter forbedring af den generelle tillid i hele EU, støtte til og tilskyndelse til anvendelse af

arbejdsfordelingsordninger og medlemsstaternes mulighed for at bruge mere på

beskæftigelsesstøtte og andre pandemirelaterede politikker. Konjunkturbarometrene i den første

beretning viste, at SURE spillede en rolle i et flertal af de støttemodtagende medlemsstaters

beslutning om at vedtage en ny arbejdsfordelingsordning eller ændre en eksisterende ordning,

hvilket gjorde det muligt for nogle medlemsstater at være mere ambitiøse med hensyn til

foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger. SURE bidrog også til, at

medlemsstaterne øgede generøsiteten eller varigheden af deres ordninger, der har til formål at

fastholde beskæftigelsen, da det understøttede medlemsstaternes tillid til at påtage sig større

låntagning og forbrug, end de ellers ville have, og nyde godt af de rentebesparelser, som EU

havde opnået på trods af deres lavere kreditvurdering.

3.2 Den direkte finansielle virkning: anslåede rentebesparelser

Medlemsstaterne anslås at have sparet i alt 8,2 mia. EUR i rentebetalinger ved at modtage

finansiel bistand gennem SURE.

Dette beløb er baseret på de første syv udstedelser af SURE

Indvirkningen af ændringer i den økonomiske vækst på arbejdsløsheden omtales ofte i den økonomiske litteratur

som "Okuns lov". Ifølge Okuns lov, der er en empirisk "tommelfingerregel" snarere end en teoretisk funderet lov,

resulterer et fald i væksten i output på 2-3 % i en stigning på et procentpoint i arbejdsløsheden (jf. A.M. Okun,

"Potential GNP: Its measurement and signiﬁcance", Proceedings of the Business and Economic Statistics Section,

American Statistical Association, 1962).

I Italien, Grækenland og Polen faldt arbejdsløsheden endda i 2020.

Vores vigtigste resultater gør sig også gældende, når ændringen i arbejdsløsheden erstattes af ændringen i

beskæftigelsen (dvs. beskæftigelse i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder). Denne specifikation er en

måde at korrigere ændringerne i arbejdsstyrken på, hvilket påvirker arbejdsløshedsindikatorerne. Yderligere

oplysninger findes i Europa-Kommissionen (2021)

Quarterly Report on the Euro Area,

afsnit III,

vol. 20, nr. 2.

Resultatet er baseret på regressionsmodellen i figur 11. Det antages, at den faktiske og forventede arbejdsstyrke er

den samme.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

indtil udbetalingen den 25. maj 2021, som var den sidste udbetaling før indberetningsdatoen. De

anslåede rentebesparelser vil derfor sandsynligvis stige med de endelige udbetalinger

. Disse

besparelser blev genereret, da SURE-lån tilbød medlemsstaterne lavere rentesatser end dem, de

ville have betalt, hvis de selv havde udstedt statsobligationer. Dette skyldes EU's AAA-

kreditvurdering og obligationernes likviditet. Tabel 4 viser rentebesparelserne fordelt på

medlemsstaterne

Tabel 4: Rentebesparelser pr. medlemsstat

Udbetalt

Rentebesparelser (i

beløb

Gennemsnitligt Gennemsnitlig

Rentebesparelser

Medlemsstat

% af udbetalt

(mia.

spænd

løbetid

(mia. EUR)

beløb)

EUR)

Belgien

8,2

0,06

14,7

0,14

1,7

Cypern

0,6

0,62

14,7

0,06

9,5

Grækenland

5,3

0,73

14,6

0,51

9,8

Spanien

21,3

0,44

14,7

1,59

7,4

Kroatien

1,0

1,11

14,3

0,16

15,3

Ungarn*

0,5

1,28

14,7

0,09

18,0

Italien

27,4

0,96

14,8

3,76

13,7

Litauen

1,0

0,04

14,7

0,00

0,5

Letland

0,3

0,10

14,6

0,00

1,5

Malta

0,4

0,56

14,6

0,04

8,4

Polen

8,2

0,35

13,0

0,42

5,0

Portugal

5,4

0,47

14,7

0,38

7,1

Rumænien

3,0

2,27

14,6

0,85

28,4

Slovenien

1,1

0,23

14,8

0,05

4,3

Slovakiet

0,6

0,09

14,9

0,01

1,3

Bulgarien

0,5

0,37

15,0

0,03

6,7

Irland

2,5

0,11

14,7

0,05

2,1

Tjekkiet

2,0

0,23

10,1

0,04

1,9

Estland**

0,2

0,0

15,2

0,00

0,0

I alt

89,6

0,63

14,5

8,18

9,1

Bemærk: Rentebesparelser beregnes pr. obligation og lægges sammen på tværs af udstedelsesdatoer og løbetider.

* Ungarn har kun udstedt to 10-årige og 30-årige eurodenominerede obligationer siden 2020, begge i november

2020. Ved hjælp af disse to obligationer blev spændet mellem rentekurven i national valuta og euro ekstrapoleret for

andre løbetider og andre udstedelsesdatoer.

Estland har kun udstedt én udestående 10-årig obligation. Ingen data for andre løbetider. Spændet for den

sociale obligation i EU-SURE for disse andre løbetider antages at være tæt på nul.

Disse skøn omfatter ikke eventuelle yderligere tillidseffekter, som nye nødinstrumenter, herunder SURE, kan have

haft på de økonomiske aktørers tillid og rentespændet i forbindelse med medlemsstaternes udstedelse af

statsobligationer.

Yderligere oplysninger om metoden findes i afsnit III i Quarterly Report on the Euro Area, vol. 20, nr. 2 (2021).

kom (2021) 0596 - Ingen titel

FORTSATTE TILSTEDEVÆRELSE AF DE USÆDVANLIGE OMSTÆNDIGHEDER

SOM

BEGRUNDER ANVENDELSEN AF

SURE-

FORORDNINGEN

IV. D

Dette afsnit omhandler den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som

begrunder anvendelsen af SURE-instrumentet, som krævet i SURE-forordningen

Der hersker fortsat usikkerhed om pandemiens forløb, idet antallet af tilfælde var stigende

i de forskellige medlemsstater i løbet af sommeren.

Navnlig Delta-varianten af SARS-CoV-2

bredte sig hurtigt, og udviklingen i vaccinationskampagnerne er aftagende i nogle lande. Nogle

medlemsstater har strammet foranstaltningerne lidt, efterhånden som kapløbet mellem

infektioner og vaccinationer fortsætter. Pr. 5. september 2021 var den samlede epidemiologiske

situation i EU ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

(ECDC) kendetegnet ved en høj, langsomt faldende indberetning af tilfælde og en lav, men

langsomt stigende dødelighed. Antallet af tilfælde i aldersgruppen 15-24 år, som er den mest

berørte gruppe, er fortsat med at falde, selv om antallet af tilfælde blandt børn under 15 år er

stigende. Der er observeret stigninger i antallet af tilfælde i ældre aldersgrupper og i

indikatorerne for hospitalsindlæggelse og mortalitet i flere lande

. I mellemtiden rejser

erfaringerne fra visse lande uden for EU med høje vaccinationsrater (f.eks. Israel og Island)

vigtige spørgsmål om den globale vaccinationsindsats og udsigterne for kampen for at

inddæmme covid-19-pandemien.

Den økonomiske genopretning er taget til, og udsigterne for den europæiske økonomi på

kort sigt er lysere end i foråret 2021.

Kommissionens prognose fra sommeren 2021

opgraderede EU's prognose til 4,8 % i 2021 og 4,5 % i 2022. Selv om den økonomiske aktivitet

forventedes at vende tilbage til niveauet fra før krisen (fjerde kvartal 2019) i sidste kvartal af

2021, ville den fortsat ligge omkring 1 % under det forventede niveau, hvis pandemien ikke

havde fundet sted, og genopretningen forventes at variere fra medlemsstat til medlemsstat. De

seneste data viser, at realvæksten i BNP i EU steg kraftigt, nemlig 1,9 %, i andet kvartal af 2021,

hvilket oversteg forventningerne. Selv om væksten aftager en smule, og der stadig er prispres,

giver de seneste undersøgelsesdata (PMI for august) desuden kun lidt dokumentation for, at

bekymringerne over spredningen af Delta-varianten og de vedvarende forsyningsproblemer

bremser genopretningen.

Usikkerheden omkring de økonomiske udsigter er fortsat høj, selv om risiciene stort set er

afbalancerede.

Forekomsten og spredningen af varianter af virusset er en klar risiko. En for

tidlig tilbagetrækning af den politiske støtte kan påvirke genopretningen, og det samme kan føre

til en ujævn genopretning, der hæmmer politikkoordineringen på tværs af medlemsstaterne.

Samtidig kan en hurtigere genopretning end forventet i andre udviklede økonomier forbedre

udsigterne.

Artikel 14, stk. 1, i SURE-forordningen. Under alle omstændigheder udløber instrumentets rådighedsperiode, i

hvilken Rådet kan vedtage en gennemførelsesafgørelse, den 31. december 2022 i henhold til artikel 12, stk. 3, i

SURE-forordningen. Efter denne dato kan Rådet forlænge denne støtte hver sjette måned (hvis der stadig er

finansielle ressourcer til rådighed), jf. artikel 12, stk. 4.

Se ECDC Weekly Surveillance Report (uge 35),

https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/surveillance/weekly-

surveillance-report.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Typisk vil genopretningen på arbejdsmarkedet sandsynligvis halte efter genopretningen i

produktionen.

Selv om beskæftigelsesindikatorerne er blevet bedre, er den afmatning på

arbejdsmarkedet, der blev akkumuleret under krisen, fortsat betydelig. Antallet af beskæftigede i

EU i årets første kvartal lå 1,7 % under niveauet i fjerde kvartal 2019. De kontaktintensive

sektorer, der blev hårdest ramt af pandemien, vil sandsynligvis tage længst om at komme sig.

Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2021 forventes arbejdsløsheden at forblive på 7 % i

2022 sammenlignet med 6,7 % i 2019, forudsat at den politiske støtte ikke trækkes tilbage før

tiden.

Genopretningen vil i sidste ende kræve, at finanspolitikken går fra midlertidig nødhjælp

som f.eks. SURE til mere målrettede genopretningsforanstaltninger.

I Kommissionens

finanspolitiske henstillinger fra foråret 2021 henstilles det til medlemsstaterne, at de fortsætter

med at støtte genopretningen i 2022, navnlig gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at

sætte skub i investeringer og reformer. Dette vil omfatte aktive arbejdsmarkedspolitikker såsom

ansættelsesincitamenter og iværksætterstøtte, opkvalificering og omskolingsmuligheder og øget

støtte fra arbejdsformidlingerne som anbefalet i EASE-henstillingen.

Da instrumentet fortsat vil være tilgængeligt i hele 2022, kan SURE fortsat anvendes til at

håndtere alvorlige økonomiske forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien.

Der er

stadig næsten 6 mia. EUR til rådighed under SURE til dato, hvilket er mere end de anmodninger

om supplerende støtte, som seks medlemsstater indgav i begyndelsen af 2021.

V. I

NDBERETNINGSFORPLIGTELSER I HENHOLD TIL

EU'

S RAMME FOR SOCIALE OBLIGATIONER

Denne beretning går videre end indberetningsforpligtelsen i SURE-forordningen og

opfylder også indberetningskravet i EU's ramme for sociale obligationer

Sidstnævnte

kræver indberetning om tildelingen af indtægter fra SURE, udgifternes art og virkningen af

SURE. Sammenlignet med den første halvårlige beretning har denne beretning yderligere

udviklet relevante oplysninger for investorer, f.eks. om specifikke succeshistorier (jf. tekstboks

1) og sammensætningen af medarbejdere og virksomheder, der drager fordel af instrumentet.

Fordelingen af SURE-indtægterne efter støttemodtagende medlemsstat og type

støtteberettigede sociale udgifter fremgår af henholdsvis afsnit 1.1 og 2.2.

I august 2021 var

95 % af de 94 mia. EUR, der var blevet tildelt, blevet udbetalt til medlemsstaterne, og 90 % heraf

er allerede blevet brugt. Der gives en ny fordeling af udgifterne på arbejdsfordelingsordninger og

lignende foranstaltninger.

SURE's offentlige udgifter er også i overensstemmelse med FN's verdensmål for

bæredygtig udvikling (SDG).

De mest relevante er SDG 3 (sundhed og trivsel) og SDG 8

(anstændige jobs og økonomisk vækst). Figur 12 viser fordelingen af SURE's offentlige udgifter

EU's ramme for sociale obligationer definerer en standard, som giver investorerne sikkerhed for, at de EU-

obligationer, der udstedes inden for denne ramme, vedrører projekter, der tjener et reelt socialt formål. Rammen er

derfor i overensstemmelse med ICMA's principper for sociale obligationer.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

efter støtteberettigede sociale udgifter som skitseret i rammen for sociale obligationer: 95 %

bruges til at mindske risikoen for arbejdsløshed og indkomsttab, mens 5 % bruges på

sundhedsrelaterede foranstaltninger. Disse kategorier er tæt knyttet til SDG 3 og 8, jf. figur 12.

Virkningen af SURE beskrives i afsnit 2.3 og 3.1.

Det anslåede antal personer og

virksomheder, der blev støttet af SURE i 2020, er steget siden den første SURE-beretning på

grund af opdaterede og forbedrede indberetninger fra medlemsstaterne. SURE bidrog til at

beskytte næsten 1,5 millioner arbejdspladser, der blev reddet i 2020, som vist i afsnit 3.1.

Medlemsstaterne har nu også sparet ca. 8,2 mia. EUR i rentebetalinger.

Figur 12: Ramme for sociale obligationer og kortlægning af SDG

SDG 3:

Sundhed og

trivsel

SDG 8:

Anstændi

ge jobs

økonomis

k vækst

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Tekstboks 1: Succeshistorier om SURE

De nationale udgifter til arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, der støttes af SURE,

har hjulpet små virksomheder og iværksættere i hele EU. Denne tekstboks dokumenterer to

individuelle succeshistorier.

Grækenland

Dimitris Kapothanasis ejer et fitnesscenter i Perama nær Athen. Krisen forårsaget af

coronavirusset har været en ekstremt vanskelig tid for ham og mange andre, der arbejder

inden for fitnessindustrien. Fitnesscentre er blevet lukket på grund af risikoen for, at de bliver

hotspots for overførsel af virus. Ejerne, personalet og personlige trænere er derfor midlertidigt

uden arbejde.

"Fitnesscentre i Grækenland har haft en enorm økonomisk tilbagegang, da ejerne ikke har haft

nogen indtægter siden februar 2020."

SURE-programmet har sørget for, at ansatte i fitnesscentre har modtaget en særlig

lønkompensation og fået betalt socialsikringsbidrag, hvis de var uden arbejde. Ejere som

Dimitris og mange andre, f.eks. Kleanthis Varelas fra Megara og Giorgos Ksiros fra Athen, er

også blevet fritaget for at betale leje, skat og forsikring og afdrage på lån.

EU's finansielle støtte har hjulpet mange græske fitnesscentre med at modstå krisen, og for

Dimitris er der nu lys for enden af tunnellen. Generalsekretæren for Grækenlands

sammenslutning af fitnesscentre, Doros Kleovoulou, er også tilfreds med SURE-programmet.

Programmet er efter hans opfattelse blevet godt modtaget af mange i denne vanskelige

periode.

"Fitnessindustrien blev og er stadig alvorligt ramt af krisen, men gennemførelsen af flere

tøttetiltag har hjulpet den med at o erle e. Vi mener, at EU håndterede kri en på en rigtig god

måde."

Italien

Mød Bruno Gili. Han er direktør for Termomacchine, en virksomhed med hjemsted i Torino, der

har specialiseret sig i design, konstruktion og salg af specialiserede varmesystemer med

elektromagnetisk induktion

–

en proces, der genererer strøm ved brug af et magnetfelt.

Termomacchine blev grundlagt i 1976 som en familievirksomhed og har ikke tidligere haft brug

for offentlig støtte. Det ændrede coronaviruskrisen dog fuldstændigt.

"Ordremængden styrtdykkede på grund af pandemien. Store ordrer stoppede i marts 2020."

Virksomheden har heldigvis modtaget SURE-støtte til at betale lønninger til sine medarbejdere,

selv om arbejdsstyrkens kapacitet kun er omkring 40 %. For Bruno står det klart, at EU's støtte

har været uvurderlig under krisen.

"Vi er helt overbeviste om, at Italien ikke ville have været i stand til at holde hånden under sine

virksomheder og arbejdstagere uden EU's støtte."

Yderligere succeshistorier om SURE findes her:

https://ec.europa.eu/info/strategy/recovery-plan-europe/recovery-

coronavirus-success-stories/jobs-and-economy/shoring-up-economy-across-EU_da.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

BILAG

Bilag 1: Yderligere oplysninger om nationale foranstaltninger

Tabel A1: Udviklingen i arbejdsfordelingsordninger eller løntilskud i SURE-landene

Land

Belgien

Bulgarien

Kroatien

Cypern

Type

Arbejdsfordelingsordni

Løntilskud

Arbejdsfordelingsordni

Løntilskud

Arbejdsfordelingsordni

Fortsat/ikke

Igangværende

Slutdato (planlagt)

30. september 2021

31. juli 2021

31. december 2021

Oktober 2021

Juni

2021

(hovedordning)/oktober

2021

(bestemmelser

vedrørende

arbejdstagere

karantæne). Desuden er der lovgivet om en ny

permanent arbejdsfordelingsordning, som kan

aktiveres i ekstraordinære situationer.

Maj 2021

31. september 2021

31. december 2021

1. juli 2021 (almindelig ordning)/31. december 2021

(virksomheder, der ikke er berettiget til eller har

udtømt rettigheder under den almindelige ordning)

Juni 2021

31. august 2021

31. december 2021

30. juni 2021

Indtil udgangen af den måned, hvor der ved en

lovgivningsmæssig eller administrativ afgørelse er

indført foranstaltninger, der begrænser den

økonomiske aktivitet, inden for rammerne af covid-

19-pandemien

Tre

måneder

efter

indberetningens

ophør

(sidstnævnte forlænges hver måned

—

i øjeblikket

indtil den 12. september 2021)

December 2021

30. september 2021

+/-/=

generøsite

Tjekkiet

Afsluttet

Estland

Grækenlan

Irland

Italien

Letland

Litauen

Malta

Polen

Afsluttet

Igangværende

Afsluttet

Igangværende

Afsluttet

Portugal

Igangværende

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Arbejdsfordelingsordni

Igangværende

Bemærk: Generøsiteten af arbejdsfordelingsordningen vurderes til den umiddelbare værdi af de lovmæssige ændringer i

dækningen og indkomststøtteniveauet.

Siden den 1. september 2020 har Irlands løntilskudsordning været i gang, om end med andre specifikationer end

den ordning, der støttes af SURE.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Bilag 2: Yderligere oplysninger om SURE-transaktioner og -udbetalinger

Tabel A2: Nøglestatistikker for EU-SURE-lånoptagelsestransaktioner (EUR)

Tranche

Obligationens størrelse

Rente

Spænd

Spænd til Bund (basispoint)

Spænd til OAT (basispoint)

Nyudstedelsespræmie

Samlet investorbehov

SURE #5

15 år

9 mia.

0,228 %

MS-4

basispoint

33,4

-2,6

86 mia.

SURE #6

5 år

8 mia.

-0,488 %

MS-14

basispoint

3,1

1,5 basispoint

46,5 mia.

25 år

5 mia.

0,476 %

MS+1

basispoint

34,4

-11

1,5 basispoint

40 mia.

8 år

8,137 mia.

0,019 %

MS-2

basispoint

31,5

-1,2

2 basispoint

51,2 mia.

SURE #7

25 år

6 mia.

0,757 %

MS+17

basispoint

40,6

-21

2,5 basispoint

37,5 mia.

Bemærk: Disse statistikker vedrører Kommissionens lånoptagelse på Unionens vegne. Ved nyudstedelsespræmie forstås den

præmie, der betales til investorer, som køber en ny obligation over det spænd, som tilsvarende obligationer forventes at blive

handlet inden for på det sekundære marked.

kom (2021) 0596 - Ingen titel

Tabel A3: Udbetalinger til medlemsstaterne inden for rammerne af SURE (i mia. EUR)

1. EU-SURE- 2. EU-SURE-

udstedelse

Transaktion: Transaktion:

20.10.2020

10.11.2020

Samlet

Udbetaling: Udbetaling:

lånebeløb

27.10.2020

17.11.2020

10 år

I alt 5 år

I alt

år

8,2

0,5

1,0

0,6

2,0

0,2

5,3

0,5

2,5

27,4

0,3

1,0

0,4

11,2

5,9

4,1

0,6

1,1

21,3

94,3

0,2 0,0

3,5 2,5

6,0

2,9 1,2

10,0 7,0

17,0

8,0 6,0

0,2

4,0

14,0

8,5

1,0 0,0

1,0

3,0

0,3

0,5 0,4

1,0

0,9

1,0

2,9

9,0

2,4 1,7

8,0 5,0

4,1

13,0

1,9 1,4

8,1 6,0

3,4

14,1

0,3

5,5 4,5

10,0

3,1 3,4

0,1 0,0

0,2 0,1

0,1 0,0

6,5

0,1

0,3

0,1

2,6 1,7

4,3

4,5

0,0 0,0

4,5

0,1

0,3

0,1

1,4

3,9

1,0 1,0

2,0

0,2

0,7

0,2 0,1

0,7

0,3

1,3 1,2

0,7 1,2

2,5

1,9

0,8

0,1 0,0

0,2 0,2

0,1 0,1

1,1 0,5

1,5 0,9

0,8

0,1

0,4

0,2

1,6

2,4

0,3 0,2

0,2 0,1

0,5

0,3

0,2 0,1

0,2

1,0

0,1 0,1

1,6 0,9

0,2

2,5

0,5

0,1 0,0

0,1

3. EU-SURE-

udstedelse

Transaktion:

24.11.2020

Udbetaling:

01.12.2020

15 år

2,0

4. EU-SURE-

udstedelse

Transaktion:

26.01.2021

Udbetaling:

02.02.2021

7 år

I alt

år

1,3 0,7

2,0

5. EU-SURE-

udstedelse

Udstedelse:

09.03.2021

Udbetaling:

16.03.2021

15 år

6. EU-SURE-

udstedelse

Udstedelse:

23.03.2021

Udbetaling:

30.03.2021

5 år

I alt

år

1,3 0,9

2,2

7. EU-SURE-

udstedelse

Udstedelse:

18.05.2021

Udbetaling:

25.05.2021

8 25,6

I alt

år år

1,1 0,9

0,3 0,2

2,0

0,5

% af

Udbetalinger samlet

Gns. løbetid

i alt

anmodet

beløb

Land

Belgien

Bulgarien

Kroatien

Cypern

Tjekkiet

Estland

Grækenland

Ungarn

Irland

Italien

Letland

Litauen

Malta

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

I alt

8,2

0,5

1,0

0,6

2,0

0,2

5,3

0,5

2,5

27,4

0,3

1,0

0,4

8,2

5,4

3,0

0,6

1,1

21,3

89,6

100,0 %

73,3 %

91,2 %

73,2 %

100,0 %

95,1 %

14,7

15,0

14,3

14,7

10,1

15,0

14,5

14,7

14,8

14,6

14,7

14,6

13,0

14,6

14,9

14,8

14,7

14,5

10,0 4,0

14,0