Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0148
Offentligt
2366164_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.3.2021
COM(2021) 148 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
ØKONOMISKE OG FINANSIELLE UDVALG OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET
Beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene
for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet i henhold
til artikel 14 i Rådets forordning (EU) 2020/672
SURE: Status efter seks måneder
DA
DA
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
R
ESUMÉ
Et nyt instrument til imødegåelse af pandemiens socioøkonomiske virkninger
Denne beretning er den første halvårlige beretning om det europæiske instrument for
midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE).
Der redegøres for foranstaltningerne og anvendelsen af instrumentet til dato og for dets
socioøkonomiske virkninger. SURE er et kriseinstrument med en finansieringsramme på
100 mia. EUR, som Den Europæiske Union (EU) har oprettet for at hjælpe medlemsstaterne med
at beskytte arbejdspladser og arbejdstageres indkomster i forbindelse med covid-19-pandemien.
SURE er et stærkt udtryk for solidaritet med hensyn til at beskytte arbejdspladser og
økonomisk aktivitet i det indre marked.
Med henblik på at stille SURE til rådighed blev alle
medlemsstaterne enige om at stille bilaterale garantier til rådighed for EU, således at Unionen
kan låne fra markederne til finansiering af SURE-lån.
Kommissionen fremsatte forslaget til SURE-forordningen den 2. april 2020 som led i EU's
første reaktion på pandemien.
SURE-forordningen blev vedtaget af Rådet den 19. maj 2020,
og medlemsstaterne indgav deres første formelle anmodninger i begyndelsen af august.
Finansieringsrammen på 100 mia. EUR blev stillet til rådighed den 22. september 2020, hvor alle
medlemsstaterne havde undertegnet garantiaftalerne. Kommissionen havde fremskyndet
gennemførelsen af instrumentet ved at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og forberede
alle de administrative og juridiske ordninger (f.eks. bilaterale låneaftaler) siden vedtagelsen af
forordningen. Som følge heraf fandt den første udbetaling sted den 27. oktober, kun fem uger
efter finansieringsrammens tilrådighedsstillelse.
Det var første gang, at EU udstedte sociale obligationer til finansiering af finansiel støtte
inden for rammerne af SURE til medlemsstaterne.
Denne beretning indeholder også den
relevante indberetning i henhold til afsnit 2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE
(EU SURE Social Bond Framework), navnlig om fordelingen og virkningen af SURE-
provenuet.
Udbredt anvendelse
Medlemsstaterne har i vid udstrækning anmodet om finansiel støtte inden for rammerne af
SURE.
Siden indførelsen af instrumentet har Rådet på grundlag af Kommissionens forslag tildelt
over 90 % af den samlede finansieringsramme på 100 mia. EUR til 18 medlemsstater. Desuden
fremsatte Kommissionen den 26. februar et forslag om finansiel støtte til Estland. De tre største
finansielle støttebeløb gik til Italien (27,4 mia. EUR), Spanien (21,3 mia. EUR) og Polen
(11,2 mia. EUR). De beløb, der oprindeligt blev anmodet om, blev nedsat en smule for at
overholde koncentrationstærsklen på 60 mia. EUR for hver af de tre største støttemodtagende
lande i henhold til forordningen. De øvrige medlemsstater fik tildelt det beløb, de havde anmodet
om. Belgien, Portugal og Rumænien blev således tildelt mellem 4 og 8 mia. EUR hver, mens
Grækenland, Irland, Tjekkiet, Slovenien og Kroatien blev tildelt mellem 1 og 3 mia. EUR. De
resterende medlemsstater
—
Slovakiet, Litauen, Bulgarien, Ungarn, Cypern, Malta og Letland
—
blev alle tildelt under 1 mia. EUR.
1
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
De første fire obligationsudstedelser inden for rammerne af SURE har været en stor succes
og rejste 53,5 mia. EUR fra oktober 2020 til januar 2021.
Den første transaktion på
17 mia. EUR blev gennemført den 20. oktober 2020 i to trancher. Fem uger senere blev der rejst
næsten 40 mia. EUR i alt i forbindelse med to yderligere transaktioner, hvilket dækkede over
halvdelen af anmodningerne fra de medlemsstater, der anmodede om store udbetalinger i 2020. I
forbindelse med den fjerde transaktion i januar 2021 blev der rejst yderligere 14 mia. EUR.
Udstedelserne var betydeligt overtegnet af investorerne, i gennemsnit mere end 10 gange, hvilket
resulterede i favorable prisbetingelser, herunder negative renter på obligationer med en løbetid
på 15 år eller mindre.
Støttemodtagende medlemsstaters anvendelse af SURE
15 af de 18 medlemsstater, der modtog SURE-støtte, fik støtte, som havde til formål at
bidrage til finansieringen af arbejdsfordelingsordninger.
De fleste støttemodtagende
medlemsstater har også ansøgt om støtte til finansiering af "foranstaltninger svarende til
arbejdsfordelingsordninger", og 14 medlemsstater finansierer foranstaltninger til støtte for
selvstændige. Alle medlemsstaternes forslag til foranstaltninger blev anset for berettigede til
finansiel støtte. Dette var resultatet af et tidligt samarbejde med medlemsstaterne om
planlægningen og forberedelsen af gennemførelsen af instrumentet så hurtigt som muligt,
herunder ved at præcisere dets anvendelsesområde. I de fleste tilfælde er de støttede
arbejdsfordelingsordninger nye ordninger, der er indført som reaktion på covid-19-pandemien.
Ni medlemsstater anmodede også om finansiel støtte inden for rammerne af SURE til
finansiering af sundhedsrelaterede udgifter, der er direkte forbundet med covid-19-
nødsituationen.
SURE skønnes at have støttet mellem 25 og 30 mio. personer i 2020, dvs. en fjerdedel af den
samlede beskæftigelse i de støttemodtagende medlemsstater.
Dette omfatter ca. 21�½ mio.
arbejdstagere og 5 mio. selvstændige og bør sammenholdes med de 35 mio. personer omfattet af
arbejdsfordelingsordninger i EU. På grundlag af medlemsstaternes indberetning anslås det, at
mellem 1,5 mio. og 2�½ mio. virksomheder eller 12-16 % af virksomhederne i de
støttemodtagende medlemsstater har modtaget støtte fra SURE i 2020. Denne indberetning er
imidlertid ufuldstændig og uensartet i medlemsstaterne.
Ved udgangen af 2020 var 80 % af de samlede planlagte offentlige udgifter til
støtteberettigede foranstaltninger allerede blevet afholdt.
I beretningen redegøres for den
planlagte og faktiske anvendelse af den finansielle støtte ydet inden for rammerne af SURE på
grundlag af oplysninger indberettet af alle medlemsstater med undtagelse af én. Ifølge
medlemsstaternes ajourførte indberetning er der en vis udskydelse af offentlige udgifter.
Medlemsstaterne brugte mindre end oprindeligt forventet i 2020 og planlagde at bruge mere i
2021 og 2022 end oprindeligt indberettet i august 2020.
Næsten alle medlemsstaterne har allerede brugt eller planlægger at bruge det samlede
tildelte beløb inden for rammerne af SURE.
Tre medlemsstater har i øjeblikket indberettet
lavere planlagte offentlige udgifter end beløbet tildelt inden for rammerne af SURE. Disse
medlemsstater har angivet, at de allerede har truffet eller har til hensigt at træffe foranstaltninger
2
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
om nødvendigt til at anvende hele den ydede finansielle støtte, herunder i nogle tilfælde at
forlænge varigheden af de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets respektive
gennemførelsesafgørelser. Det vil navnlig være nødvendigt at overvåge absorptionen af midlerne
i disse medlemsstater.
Den første analyse af virkningen af SURE
Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater var klart mindre
end under den globale finanskrise trods det større fald i BNP i 2020.
Arbejdsløsheden var
mindre påvirket af ændringer i output i 2020 end forventet i de støttemodtagende medlemsstater i
forhold til tidligere. Den mindre stigning i arbejdsløsheden i 2020 er et første tegn på, at de
politiske støtteforanstaltninger på nationalt plan og EU-plan, herunder SURE, virker.
SURE-instrumentet handler ikke kun om at bevare arbejdspladser.
SURE har sandsynligvis
bidraget til at øge den generelle tillid til EU's evne til at reagere effektivt på en krise af et hidtil
uset omfang. Gennem SURE har EU støttet og fremmet brugen af arbejdsfordelingspolitikker i
medlemsstaterne. Et flertal af de støttemodtagende medlemsstater anførte, at SURE spillede en
rolle i deres beslutning om at indføre en ny arbejdsfordelingsordning eller ændre en eksisterende
ordning.
Som et tidligt element i EU's politiske reaktion understøttede SURE medlemsstaternes
tillid til at optage større lån og afholde større udgifter, end de ellers ville have gjort.
Et
flertal af de støttemodtagende medlemsstater anførte i en undersøgelse, at SURE-støtten spillede
en rolle med hensyn til at øge arbejdsfordelingsordningernes dækning og omfang midlertidigt og
for den overordnede finansiering af politikker til håndtering af covid-19-krisen.
Finansiel støtte gennem SURE har også medført rentebesparelser i en række
medlemsstater.
SURE-lånene gav generelt medlemsstaterne gunstigere finansieringsvilkår end
deres egen udstedelse af statsobligationer. Som følge heraf anslås det, at medlemsstaterne har
sparet ca. 5,8 mia. EUR i alt i forbindelse med de første fire SURE-udstedelser, dvs. frem til
udbetalingen den 2. februar 2021. Da finansieringsvilkårene for SURE forventes at forblive
gunstige, vil yderligere udbetalinger sandsynligvis medføre yderligere besparelser.
Den fortsatte tilstedeværelse de usædvanlige begivenheder, som begrunder anvendelsen af SURE
Indberetningen omhandler også den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige
begivenheder, der begrunder anvendelsen af SURE-instrumentet, nemlig smittens
genopblussen siden efteråret.
Dette har sammen med fremkomsten af nye og mere smitsomme
varianter af coronavirusset tvunget mange medlemsstater til at genindføre eller stramme
inddæmningstiltag. Disse restriktioner har sat opsvinget i bero efter genopretningen af den
økonomiske aktivitet registreret i tredje kvartal 2020. Det robuste opsving i industrien står i
kontrast til den svage aktivitet i servicesektorerne, og de seneste restriktioner har endnu en gang
stor indvirkning på arbejdskraftintensive sektorer såsom hotel- og restaurationsbranchen,
underholdning og turisme. Selv om aktiviteterne forventes at stige moderat i andet kvartal og
stærkere i tredje kvartal, er de økonomiske udsigter fortsat behæftet med meget stor usikkerhed
og betydelige risici ifølge Kommissionens vinterprognose for 2021.
3
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0005.png
I
NDLEDNING
Instrumentet for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en
nødsituation (SURE) blev oprettet af Den Europæiske Union (EU) for at hjælpe
medlemsstaterne med at beskytte arbejdstagernes job og indkomst under pandemien.
Dette
instrument bygger på Kommissionens politiske retningslinjer som et redskab til at beskytte
borgerne i forbindelse med eksterne chok
1
. Det har specifikt til formål at afbøde de direkte
økonomiske, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af covid-19-udbruddet ved at yde de
medlemsstater, der anmoder herom, finansiel støtte fra Unionen i form af lån på gunstige
betingelser. Der kan ydes finansiel støtte på op til 100 mia. EUR inden for rammerne af SURE
med henblik på finansiering af arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger, der
tager sigte på at beskytte arbejdstagere og selvstændige, og, som supplement, med henblik på
finansiering af visse sundhedsrelaterede foranstaltninger, navnlig på arbejdspladsen.
SURE supplerer nationale bestræbelser og er en ekstra sikkerhedsforanstaltning, der
beskytter arbejdstagere og selvstændige mod risikoen for arbejdsløshed og tab af
indkomst.
Ved at bevare forbindelsen mellem arbejdstagere og deres arbejdsgivere beskytter
SURE også økonomiens produktionskapacitet og forventes derfor at bidrage til et hurtigere og
stærkere opsving i den økonomiske aktivitet, når pandemien fortager sig.
SURE-instrumentets vigtigste resultater frem til februar 2021 er fremhævet i denne
beretning og kan sammenfattes som følger:
-
-
-
-
-
-
Det anslås, at mellem 25 og 30 mio. mennesker og mellem 1�½ og 2�½ mio. virksomheder
har modtaget støtte fra SURE.
18 medlemsstater har modtaget finansiel støtte inden for rammerne af SURE, og den 19.
medlemsstat forventes at modtage støtte snart.
Der er blevet tildelt over 90 mia. EUR, hvoraf 53 mia. EUR er blevet udbetalt.
Indtil videre er 5 % af den finansielle støtte blevet ydet til sundhedsrelaterede
foranstaltninger.
80 % af medlemsstaternes forventede offentlige udgifter er allerede blevet afholdt.
Det anslås, at medlemsstaterne har sparet 5,8 mia. EUR i rentebetalinger.
Denne beretning er den første halvårlige beretning om SURE.
Den er vedtaget af Europa-
Kommissionen (Kommissionen) i overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning (EU)
2020/672 (SURE-forordningen)
2
for at opfylde Kommissionens forpligtelse til at aflægge
beretning til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) og
Beskæftigelsesudvalget senest seks måneder efter, at SURE-instrumentet blev stillet til rådighed
den 22. september 2020. I henhold til forordningens artikel 14 aflægger Kommissionen beretning
om anvendelsen af den finansielle støtte, herunder om udestående beløb og den gældende
1
I Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024 blev der foreslået en europæisk
arbejdsløshedsgenforsikringsordning for at beskytte europæiske borgere og reducere presset på de offentlige
finanser ved eksterne chok.
2
Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til
mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 159 af
20.5.2020, s. 1):
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R0672&from=da.
4
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0006.png
tilbagebetalingsplan i henhold til SURE, og om den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige
omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE-forordningen (covid-19-pandemien).
Dette er den første indberetning af denne art, som Kommissionen vedtager. Der aflægges
herefter beretning hver sjette måned, så længe SURE er til rådighed
3
. Skæringsdatoen for de
oplysninger, der er anvendt i denne beretning, var den 26. februar 2021.
Med SURE udsteder EU desuden for første gang sociale obligationer til finansiering af
EU's finansielle støtte til medlemsstaterne på grundlag af sit mål om at sikre bæredygtig
finansiering.
EU vedtog og offentliggjorde EU's ramme for sociale obligationer under SURE
("rammen") for at fremme opfyldelsen af dette mål
4
. Det anføres, at SURE-midlerne vil blive
anvendt til at finansiere støtteberettigede sociale foranstaltninger. I henhold til afsnit 2.4 i denne
ramme skal Kommissionen aflægge beretning om fordelingen og virkningen af SURE-
provenuet. Denne beretning opfylder også denne forpligtelse.
I denne beretning redegøres for foranstaltningerne og anvendelsen af SURE-instrumentet
til dato og for dets socioøkonomiske virkninger.
Den er opdelt i seks afsnit. I afsnit I redegøres
for de centrale skridt, som Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne har taget i forbindelse med
oprettelsen og gennemførelsen af SURE. I afsnit II redegøres der for, hvilke medlemsstater der
modtager finansiel støtte inden for rammerne af SURE, herunder for udestående tildelte og
udbetalte beløb og for tilbagebetalingsplanerne. I afsnit III sammenfattes medlemsstaternes
offentlige udgifter til nationale foranstaltninger støttet inden for rammerne af SURE
5
. Dette
afsnit suppleres af en oversigt over disse ordninger i bilag 1. Afsnit IV indeholder en foreløbig
analyse af virkningen af SURE, herunder af covid-19-pandemiens indvirkning på beskæftigelsen
og de rentebesparelser, som medlemsstaterne har opnået som følge af EU's gunstige
finansieringsvilkår. Afsnit V omhandler covid-19-pandemiens fortsatte virkning, som begrunder
den fortsatte anvendelse af SURE. Afsnit VI indeholder den relevante indberetning i henhold til
afsnit 2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE, som er indarbejdet i denne
indberetning.
I.
SURE-
INSTRUMENTET OG DETS GENNEMFØRELSE
Kommissionen fremsatte forslaget til SURE-forordningen den 2. april 2020 som led i EU's
første reaktion på covid-19-pandemien til støtte for medlemsstaterne
6
.
Rådet vedtog SURE-
forordningen den 19. maj 2020 på grundlag af dette forslag. Kommissionen påbegyndte derefter
straks forberedelsen af de nødvendige skridt til at sikre, at SURE-instrumentet kunne blive
tilgængeligt rettidigt og gennemføres hurtigt i tæt samarbejde med alle 27 medlemsstater.
3
4
Jf. artikel 14, stk. 1, i SURE-forordningen.
https://ec.europa.eu/info/strategy/eu-budget/eu-borrower/eu-borrowing-activities/eu-sure-social-bond-
framework_da.
5
Afsnit II og III vedrører anvendelsen af finansiel støtte inden for rammerne af SURE, jf. artikel 14, stk. 1, i SURE-
forordningen.
6
Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af
risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet (COM/2020/139 final).
(https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM%3A2020%3A0139%3AFIN).
5
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0007.png
Med henblik på at stille SURE til rådighed blev medlemsstaterne enige om at bidrage
frivilligt til instrumentet ved at stille modgaranti for den risiko, der bæres af Unionen.
Unionen oprettede et garantisystem, der blev undertegnet frivilligt af medlemsstaterne som en
foranstaltning i henhold til artikel 122, stk. 1, i TEUF. Med henblik herpå blev alle 27
medlemsstater enige om at stille en uigenkaldelig, ubetinget anfordringsgaranti på 25 % af den
samlede SURE-bevillingsramme på 100 mia. EUR, dvs. 25 mia. EUR
7
. SURE kunne derfor først
blive til rådighed, når alle 27 medlemsstater havde indgået og undertegnet garantiaftaler med
Kommissionen på bilateralt grundlag. Hver medlemsstats andel i det samlede garantibeløb svarer
til hver medlemsstats andel i EU's bruttonationalindkomst i overensstemmelse med
indtægtssiden af EU-budgettet for 2020. Anvendelsen af garantier gjorde det muligt at oprette
SURE uden at kræve forudbetaling af kontantbidrag eller indbetalt kapital fra medlemsstaterne.
Oprettelsen af et system med garantier, som stilles frivilligt af alle EU-medlemsstaterne, er
et stærkt udtryk for solidaritet mellem medlemsstaterne gennem EU.
Det satte EU i stand til
at yde medlemsstaterne tilstrækkelig finansiel støtte til, at de kunne beskytte arbejdspladser og
indkomster under covid-19-krisen. De nationale godkendelsesprocesser i de 27 medlemsstater
blev afsluttet i løbet af sommeren 2020. SURE blev derfor stillet til rådighed den 22. september
2020.
I SURE-forordningen fastsættes betingelserne og proceduren for medlemsstaternes
anmodning om finansiel støtte inden for rammerne af instrumentet.
Medlemsstaterne kan
anmode om finansiel støtte, hvis deres faktiske eller planlagte offentlige udgifter er steget
pludseligt og kraftigt fra den 1. februar 2020 på grund af indførelsen af
arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger til afhjælpning af covid-19-pandemiens
virkning
8
. Rådet kan tildele finansiel støtte inden for rammerne af SURE ved en
gennemførelsesafgørelse, som vedtages af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen
9
.
Instrumentets rådighedsperiode, i hvilket der kan ydes finansiel støtte inden for rammerne af
SURE-instrumentet, udløber den 31. december 2022
10
.
Kommissionen gik videre med gennemførelsen af SURE umiddelbart efter Rådets
godkendelse af forordningen.
Den påbegyndte samarbejdet med alle 27 medlemsstater
umiddelbart efter vedtagelsen af SURE-forordningen i maj 2020. Den spurgte medlemsstaterne,
om de ville anmode om finansiel støtte inden for rammerne af SURE med henblik på
planlægning og forberedelse af gennemførelsen af instrumentet så hurtigt som muligt efter dets
tilrådighedsstillelse, når de bilaterale garantier var blevet undertegnet. Efter modtagelsen af
formelle anmodninger om støtte fremsatte Kommissionen den 24. august 2020 forslag om
finansiel støtte til 15 medlemsstater, efterfulgt af et andet forslag den 25. august. Efter
tilrådighedsstillelsen af SURE den 22. september 2020 vedtog Rådet gennemførelsesafgørelser
om at yde finansiel støtte til alle 16 medlemsstater (jf. tabel 1). I sidste kvartal 2020 vedtog
Rådet yderligere to gennemførelsesafgørelser, hvilket bringer det samlede antal
støttemodtagende medlemsstater inden for rammerne af SURE-instrumentet op på 18 til dato. I
7
8
Jf. artikel 11 og 12 i SURE-forordningen.
Jf. artikel 3, stk. 1, i SURE-forordningen.
9
Jf. artikel 6 i SURE-forordningen.
10
Jf. artikel 12, stk. 3, i SURE-forordningen.
6
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0008.png
begyndelsen af februar 2021 anmodede endnu en medlemsstat officielt om støtte inden for
rammerne af SURE, og den 26. februar fremsatte Kommissionen et forslag om støtte til denne
medlemsstat. Denne tidsplan for gennemførelse er nærmere beskrevet i tabel 1.
Tabel 1: Tidsplan for gennemførelse af SURE
2. april 2020
Kommissionen fremsatte forslag om oprettelse af SURE-instrumentet
19. maj 2020
Rådet godkendte forslaget og vedtog SURE-forordningen.
24. august 2020
Kommissionen fremsatte forslag om finansiel støtte på 81,4 mia. EUR til 15 medlemsstater: Belgien,
Bulgarien, Cypern, Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Litauen, Letland, Malta, Polen, Rumænien,
Slovenien og Slovakiet
25. august 2020
Kommissionen fremsatte et forslag om finansiel støtte på 5,9 mia. EUR til Portugal
22. september 2020
SURE blev stillet til rådighed
25. september 2020
Rådet besluttede at yde finansiel støtte til 16 medlemsstater
7. oktober 2020
Kommissionen fremsatte et forslag om finansiel støtte på 504 mio. EUR til Ungarn
23. oktober 2020
Rådet besluttede at yde finansiel støtte på 504 mio. EUR til Ungarn.
16. november 2020
Kommissionen fremsatte et forslag om finansiel støtte på 2,5 mia. EUR til Irland
4. december 2020
Rådet besluttede at yde finansiel støtte på 2,5 mia. EUR til Irland
26. februar 2021
Kommissionen fremsatte et forslag om finansiel støtte på 230 mio. EUR til Estland
Hver medlemsstat, der modtog finansiel støtte inden for rammerne af SURE, skulle underskrive
en låneaftale med Kommissionen, der fastlægger lånets karakteristika
11
. Kommissionen har i
henhold til SURE-forordningen beføjelse til på Unionens vegne at optage lån på
kapitalmarkederne eller hos finansielle institutioner samt til at udbetale finansiel støtte ydet af
Rådet inden for rammerne af SURE til støttemodtagende medlemsstater. De fleste låneaftaler
(herunder anmodninger om midler og juridiske udtalelser) blev undertegnet i sidste kvartal 2020,
hvilket gjorde det muligt for Kommissionen at udstede SURE-obligationer for første gang den
20. oktober 2020. I betragtning af omfanget af lånoptagelsen på de finansielle markeder er disse
obligationer blevet udstedt i fire trancher frem til udgangen af januar 2021. De rejste midler er
11
Jf. artikel 8, stk. 2, i SURE-forordningen.
7
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0009.png
blevet udbetalt til medlemsstaterne i rater inden for en uge efter udstedelsen
12
. Der er blevet
udstedt SURE-obligationer i henhold til EU's nye ramme for sociale obligationer, da den støtte,
som EU yder til medlemsstaterne inden for rammerne af instrumentet, forfølger det sociale mål
om at opretholde beskæftigelsen og familiernes indkomst og støtte økonomien som helhed. De
gunstige betingelser, som Kommissionen optog lån på til finansiering af SURE-lån, blev
videregivet direkte til medlemsstaterne via back-to-back-lån
13
(jf. afsnit II).
II.
RAMMERNE AF
UDBETALTE BELØB OG ANDRE FINANSIELLE ASPEKTER
A
NVENDELSEN AF FINANSIEL STØTTE INDEN FOR
SURE:
TILDELTE OG
Dette afsnit indeholder en oversigt over støttemodtagende medlemsstater og beløb tildelt af
Rådet samt over udbetalingen, udestående beløb og den gældende tilbagebetalingsplan.
i) Oversigt over støttemodtagende medlemsstater og beløb tildelt af Rådet
Medlemsstaternes efterspørgsel efter finansiel støtte inden for rammerne af SURE har
været stor siden instrumentets indførelse, og over 90 % af den samlede bevillingsramme på
100 mia. EUR er blevet tildelt.
18 medlemsstater har ansøgt om og fået tildelt finansiel støtte af
Rådet til et samlet beløb på 90,3 mia. EUR (jf. tabel 2). En 19. medlemsstat anmodede om
finansiel støtte inden for rammerne af SURE i februar 2021
14
.
De tre største finansielle støttebeløb inden for rammerne af SURE er blevet tildelt til Italien
(27,4 mia. EUR), Spanien (21,3 mia. EUR) og Polen (11,2 mia. EUR).
Tilsammen har disse
tre medlemsstater nået SURE-koncentrationstærsklen, som indebærer, at de lån, som ydes til de
tre medlemsstater, der tegner sig for den største andel af de ydede lån, ikke må overstige 60 % af
den samlede finansieringsramme på 100 mia. EUR, dvs. 60 mia. EUR
15
.
12
13
Jf. artikel 7 i SURE-forordningen.
Ved back-to-back-lån optager Kommissionen lån på vegne af Unionen og videreudlåner midlerne til
medlemsstaterne på samme betingelser.
14
Den 26. februar 2021 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om midlertidig støtte
til Estland i henhold til SURE-forordningen på 230 mio. EUR (COM/2021/104 final).
15
Jf. artikel 9, stk. 1, i SURE-forordningen. Koncentrationstærsklen betyder, at disse tre medlemsstater ikke vil
kunne anmode om yderligere støtte, og at andre medlemsstater heller ikke kan låne mere end 11,2 mia. EUR i alt
(den tredjestørste andel, der hidtil er tildelt), da de i så fald vil overskride tærsklen på 60 %.
8
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0010.png
Tabel 2: Oversigt over støtte ydet inden for rammerne af SURE
Medlemsstat
Belgien
Bulgarien
Cypern
Tjekkiet
Grækenland
Spanien
Kroatien
Italien
Litauen
Letland
Malta
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Ungarn
Irland
I alt
Tildelt beløb (EUR)
7 803 380 000
511 000 000
479 070 000
2 000 000 000
2 728 000 000
21 324 820 449
1 020 600 000
27 438 486 464
602 310 000
192 700 000
243 632 000
11 236 693 087
5 934 462 488
4 099 244 587
1 113 670 000
630 883 600
504 330 000
2 473 887 900
90 337 170 575
Tildelingsdato
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
September 2020
Oktober 2020
December 2020
Rådets
gennemførelsesafgørelse
(EU) 2020/1342
(EU) 2020/1343
(EU) 2020/1344
(EU) 2020/1345
(EU) 2020/1346
(EU) 2020/1347
(EU) 2020/1348
(EU) 2020/1349
(EU) 2020/1350
(EU) 2020/1351
(EU) 2020/1352
(EU) 2020/1353
(EU) 2020/1354
(EU) 2020/1355
(EU) 2020/1356
(EU) 2020/1357
(EU) 2020/1561
(EU) 2020/2005
ii) Udbetaling, udestående beløb og gældende tilbagebetalingsplan
Kommissionen er ansvarlig for lånoptagelsestransaktioner.
I henhold til SURE-forordningen
har Kommissionen beføjelse til på Unionens vegne at optage lån på kapitalmarkederne eller hos
finansielle institutioner til finansiering af lån ydet inden for rammerne af SURE (back-to-back-
lån)
16
.
Kommissionen begyndte at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU gennem
udstedelse af sociale obligationer kort efter undertegnelsen af låneaftalerne i oktober 2020.
Obligationsudstedelsen blev gennemført på grundlag af en række finansielle transaktioner. Der er
hidtil gennemført i alt fire transaktioner som anført nedenfor. Udstedelserne har været en stor
succes, og den store investorinteresse har resulteret i favorable prisbetingelser i alle trancher (jf.
tabel 3). Ved udgangen af februar 2021 havde i alt 15 medlemsstater modtaget 53,5 mia. EUR i
fire udbetalinger, hvilket svarer til 59 % af de 90,3 mia. EUR, der blev anmodet om. De sociale
obligationer under SURE er udstedt med løbetider på 5-30 år, hvilket har resulteret i udbetalinger
til medlemsstater med en gennemsnitlig løbetid på 14,5 år
17
. Tabel 5 giver en oversigt over de
beløb, der indtil videre er udbetalt til medlemsstaterne, opdelt efter lånoptagelsestransaktion og
løbetid. De udestående beløb, der endnu ikke er udbetalt til de enkelte medlemsstater, er
ligeledes angivet.
16
17
Artikel 4 i SURE-forordningen.
I artikel 2, stk. 1, i Rådets gennemførelsesafgørelser fastsættes det, at Unionens lån til medlemsstaten har en
maksimal gennemsnitlig løbetid på 15 år.
9
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0011.png
Tabel 3: Nøglestatistikker for EU-SURE- lånoptagelsestransaktioner (EUR)
Transaktion
Dato
Tranche
Obligationsstørrelse
Rente
Spænd
SURE #1
20. oktober 2020
10 år
10 mia.
-0,238 %
MS + 3
basispoin
t
+1
basispoin
t
145 mia.
15
20 år
7 mia.
0,131 %
MS +14
basispoint
+2
basispoint
88 mia.
13
SURE #2
10. november 2020
5 år
8 mia.
-0,509 %
MS - 9
basispoin
t
+1,5
basispoin
t
105 mia.
13
30 år
6 mia.
0,317 %
MS + 21
basispoin
t
+2,5
basispoin
t
70 mia.
12
SURE #3
24.
november
2020
15 år
8,5 mia.
-0,102 %
MS + 5
basispoint
+1
basispoint
114 mia.
13
SURE #4
26. januar 2021
7 år
10 mia.
-0,497 %
MS - 16
basispoin
t
+1
basispoin
t
83 mia.
8
30 år (tap)
4 mia.
0,134 %
MS + +5
basispoint
+1
basispoint
49 mia.
12
Nyudstedelsespræmie
Samlet investorbehov
Bid-to-cover ratio
Bemærk: Disse statistikker vedrører Kommissionens lånoptagelse på Unionens vegne. MS = mid-swaps. Ved
nyudstedelsespræmie forstås den præmie, der betales til investorer, som køber en ny obligation over det spænd, som tilsvarende
obligationer forventes at blive handlet inden for på det sekundære marked.
Den første SURE-transaktion på 17 mia. EUR blev gennemført den 20. oktober 2020 i to
trancher.
Udstedelsen bestod af to obligationer med henholdsvis 10 mia. EUR, der forfalder i
oktober 2030, og 7 mia. EUR, der forfalder i 2040. Der var meget stor investorinteresse for dette
højt vurderede instrument, og obligationerne blev overtegnet mere end 13 gange. Den 27.
oktober 2020 blev midlerne udbetalt til Italien, Polen og Spanien.
Den anden SURE-transaktion blev gennemført den 10. november 2020 til et samlet beløb
på 14 mia. EUR.
Udstedelsen blev også opdelt i to forskellige løbetider: 8 mia. EUR, der
forfalder i november 2025, og 6 mia. EUR, der forfalder i november 2050. Midlerne blev
udbetalt til Kroatien, Cypern, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Malta, Slovenien og
Spanien.
Den tredje transaktion med en enkelt tranche blev gennemført den 24. november 2020 med
en obligation på 8,5 mia. EUR, som forfalder i juli 2035.
Den 15-årige sociale obligation var
den største ordrebog nogensinde for en benchmarkudstedelse i en enkelt tranche og den største
handel med 15-årige obligationer foretaget af statslige og overstatslige myndigheder og organer
(Sovereigns, Supranationals and Agencies
—
SSA) til dato. Midlerne blev udbetalt til Belgien,
Ungarn, Portugal, Rumænien og Slovakiet den 1. december 2020.
Den fjerde transaktion og den første i 2021 blev gennemført i to trancher den 26. januar
2021.
Den sociale obligation på 14 mia. EUR blev opdelt i en udstedelse på 10 mia. EUR, der
forfalder i juni 2028, og en udstedelse af yderligere 4 mia. EUR til den eksisterende obligation,
der forfalder i november 2050. Obligationerne var henholdsvis 8 og 12 gange overtegnet, og den
7-årige obligation blev prissat til en negativ rente (-0,497 %), og den 30-årige obligation blev
prissat til 0,134 %, hvilket er et positivt afkast for denne løbetid. Den 2. februar 2021 blev
midlerne udbetalt til Belgien, Cypern, Ungarn, Letland, Polen, Slovenien, Spanien, Grækenland
og Italien.
10
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0012.png
Indberetningen om tilbagebetalingsplanen fremgår af tabel 4.
Tilbagebetalingerne af lånets
hovedstol forfalder mellem 2025 og 2050. Rentebetalinger forfalder årligt.
Tabel 4: Tilbagebetalingsplan for udestående lån under EU-SURE
Kalenderår
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2047
2048
2049
2050
I alt
Hovedstol
Renter
32 960 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
1 035 960 000
SURE i alt
32 960 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
8 037 000 000
37 000 000
37 000 000
10 037 000 000
37 000 000
10 037 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
8 537 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
37 000 000
7 037 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
10 030 000 000
54 535 960 000
8 000 000 000
10 000 000 000
10 000 000 000
8 500 000 000
7 000 000 000
10 000 000 000
53 500 000 000
11
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0013.png
Tabel 5: Udbetalinger til medlemsstaterne inden for rammerne af SURE (i mia. EUR)
Oprinde
ligt
lånebelø
b
1. EU-SURE-udstedelse
Transaktion: 20.10.2020
Udbetaling: 27.10.2020
10y
Belgien
Bulgarien
Cypern
Tjekkiet
Grækenla
nd
Spanien
Kroatien
Ungarn
Irland
Italien
Litauen
Letland
Malta
Polen
Portugal
Rumænie
n
Slovenien
Slovakiet
I alt
7,80
0,51
0,48
2,00
2,73
21,32
1,02
0,50
2,47
27,44
0,60
0,19
0,24
11,24
5,93
4,10
1,11
0,63
90,3
10,0
7,0
17,0
8,0
6,0
14,0
0,2
0,2
0,3
8,5
10,0
4,0
1,0
1,0
3,0
3,0
0,5
0,4
5,5
4,5
10,0
3,1
0,2
0,1
0,1
3,4
0,1
0,0
0,0
6,5
0,3
0,1
0,1
2,6
1,7
0,0
0,0
4,5
4,5
0,0
0,1
0,0
4,3
0,0
0,0
0,9
0,0
14,0
21,0
0,3
0,2
0,1
5,3
3,0
3,0
1,1
0,3
53,5
76 %
50 %
100
%
49 %
47 %
51 %
73 %
100
%
48 %
59 %
14,0
13,3
14,8
13,3
14,9
14,6
14,6
14,8
14,6
14,5
3,5
2,5
6,0
1,0
2,9
0,3
1,0
1,2
0,2
2,0
4,0
0,5
0,2
0,2
0,1
0,7
1,0
0,7
1,0
0,0
0,3
2,7
11,0
0,5
0,5
100
%
52 %
50 %
100
%
14,8
14,9
13,3
14,7
0,2
0,1
0,3
0,2
0,1
0,2
0,5
100
%
14,7
20y
I alt
2. EU-SURE-udstedelse
Transaktion: 10.11.2020
Udbetaling: 17.11.2020.
5y
30y
I alt
3. EU-SURE-
udstedelse
Transaktion:
24.11.2020
Udbetaling:
1.12.2020
15y
2,0
4. EU-SURE-
udstedelse
Transaktion: 26.1.2021
Udbetaling: 2.2.2021
7y
1,3
30y
0,7
I alt
2,0
4,0
% af
samle
t
anmo
det
beløb
51 %
Udest
ående
beløb
til
udbet
aling
3,8
0,5
0,0
2,0
0,0
10,3
0,5
0,0
2,5
6,5
0,3
0,0
0,1
6,0
2,9
1,1
0,0
0,3
36,8
Land
SURE
i alt
Gns.
løbeti
d (år)
14,9
12
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0014.png
III.
AF
SURE-
INSTRUMENTET
:
OFFENTLIGE UDGIFTER OG NATIONALE
FORANSTALTNINGER OMFATTET AF
SURE
A
NVENDELSEN
I dette afsnit sammenfattes medlemsstaternes offentlige udgifter og nationale foranstaltninger
omfattet af SURE.
3.1 Faktiske og planlagte offentlige udgifter omfattet af SURE
I dette afsnit redegøres for den planlagte og faktiske anvendelse af den finansielle støtte
ydet inden for rammerne af SURE på grundlag af oplysninger indberettet af 17
medlemsstater til Kommissionen.
18
De støttemodtagende medlemsstater skal fortrinsvis
anvende den finansielle støtte under SURE til støtte for deres arbejdsfordelingsordninger eller
lignende foranstaltninger, især for selvstændige, og efter omstændighederne til støtte for
relevante sundhedsrelaterede foranstaltninger, især på arbejdspladsen
19
. Først redegøres for
fordelingen af offentlige udgifter og derefter for SURE-instrumentets anslåede dækning af
arbejdstagere og virksomheder. Redegørelsen er baseret på medlemsstaternes to indberetninger,
nemlig i august 2020 på tidspunktet for deres anmodning om finansiel støtte inden for rammerne
af SURE ("første indberetning") og igen i slutningen af januar og begyndelsen af februar 2021
("ajourført indberetning"). Oplysningerne præsenteres som indberettet af medlemsstaterne
20
.
For det første var 80 % af de samlede planlagte offentlige udgifter til støtteberettigede
foranstaltninger allerede blevet afholdt ved udgangen af 2020
21
.
Der blev ydet finansiel støtte
inden for rammerne af SURE for at hjælpe medlemsstaterne med at imødegå pludselige og
kraftige stigninger i faktiske offentlige udgifter siden den 1. februar 2020 på grund af indførelsen
af arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger til afhjælpning af de socioøkonomiske
konsekvenser af covid-19-pandemien. Det var ligeledes muligt at yde finansiel støtte til planlagte
stigninger i offentlige udgifter til sådanne foranstaltninger. I juni 2020 udgjorde offentlige
udgifter omfattet af SURE 46 % af de samlede offentlige udgifter, og dette tal steg til 80 % i
december 2020. Figur 1 viser udviklingen i dette forhold siden indførelsen af SURE.
18
Tjekkiet har ikke fremsendt en ajourført indberetning i henhold til artikel 11 i SURE-forordningen inden
skæringsdatoen, og derfor er alle oplysninger vedrørende Tjekkiet baseret på landets første indberetning i august
2020.
19
Jf. artikel 3, stk. 2, og artikel 1, stk. 2, i SURE-forordningen.
20
Nye foranstaltninger forelagt af medlemsstaterne på tidspunktet for den ajourførte indberetning er endnu ikke
taget i betragtning, da deres støtteberettigelse endnu ikke er blevet vurderet.
21
De støtteberettigede foranstaltninger er beskrevet i forordningens artikel 3, stk. 2: arbejdsfordelingsordninger eller
lignende foranstaltninger og, som supplement, sundhedsrelaterede foranstaltninger.
13
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0015.png
Figur 1: Månedlig udvikling i de offentlige udgifter under SURE (afholdte og planlagte)
Månedlige udgifter (til venstre)
20
Afholdte
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Jan 2020
Samlede udgifter (til højre)
120
Planlagte
100
80
60
40
20
0
Jan 2021
Jan 2022
Mia. EUR
Bemærk: De lettere negative udgifter i juli 2021 skyldes store forventede betalinger fra de europæiske struktur- og
investeringsfonde til støtte for arbejdsfordelingsordninger i den pågældende måned.
En sammenligning af medlemsstaternes første og ajourførte indberetning viser, at de
brugte mindre end oprindeligt forventet i 2020.
De anslåede faktiske offentlige udgifter
mellem februar og juni 2020 faldt med 1,3 mia. EUR i den seneste indberetning (jf. figur 2). På
det tidspunkt, hvor medlemsstaterne anmoder om støtte inden for rammerne af SURE, forventede
de at bruge 90 mia. EUR på SURE-støtteberettigede foranstaltninger i hele 2020. I sidste ende
brugte de 79,3 mia. EUR, hvilket er 9,6 mia. EUR mindre end forventet.
Ifølge medlemsstaternes ajourførte indberetning er der en vis udskydelse af offentlige
udgifter.
Halvdelen af medlemsstaterne havde højere offentlige udgifter i første halvdel af 2020
end anslået i august 2020, og halvdelen af medlemsstaterne havde lavere udgifter (jf. figur 3). I
de to medlemsstater med den største stigning i udgifterne i første halvdel af 2020 faldt udgifterne
i andet halvår. Ni medlemsstater indberettede lavere offentlige udgifter i andet halvår 2020 end
oprindeligt forventet. I de fleste tilfælde er dette forbundet med højere planlagte udgifter i 2021.
To medlemsstater planlægger imidlertid også færre udgifter i 2021.
I den ajourførte indberetning planlagde medlemsstaterne at bruge mere i 2021 og 2022 end
oprindeligt indberettet i august 2020.
De planlagte offentlige udgifter til støtteberettigede
foranstaltninger i 2021 er steget fra 7,4 mia. EUR i den første indberetning i august 2020 til
19,8 mia. EUR i indberetningen fra januar 2020 (jf. figur 2). Kun to medlemsstater har indsendt
oplysninger om planlagte offentlige udgifter i 2022 (1,3 mia. EUR) i den ajourførte indberetning.
De samlede offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger i de støttemodtagende
medlemsstater forventes nu at beløbe sig til 99,1 mia. EUR, hvilket er mere end det samlede
beløb, der hidtil er ydet inden for rammerne af SURE. Dette er i overensstemmelse med SURE-
instrumentets supplerende karakter, idet det supplerer den nationale finansiering af
beskæftigelsesstøtte. Nogle medlemsstater planlægger at bruge mere på disse foranstaltninger
end den finansielle støtte inden for rammerne af SURE, som de har anmodet om, herunder de
medlemsstater, der har nået SURE-koncentrationstærsklen.
Mia. EUR
14
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0016.png
Figur 2: Samlede indberettede offentlige udgifter
Feb-Jun 2020
120
[VALUE]
100
80
Mia. EUR
44
60
40
20
0
Første indberetning
Ajourført indberetning
46
afholdte
45
afholdte
planlagte
34
afholdte
planlagte
8
20
99
Jul-Dec 2020
2021-2022
Figur 3: Forskel i afholdte offentlige udgifter mellem den første og den ajourførte
indberetning (i % af lånebeløb)
Feb-Jun 2020
30
20
10
0
-10
-20
-30
-40
Jul-Dec 2020
Bemærk: Irland anmodede om finansiel støtte inden for rammerne af SURE den 27. oktober 2020, og
indberetningen ændrede sig ikke mellem de første og de ajourførte tabeller. Tjekkiet har ikke fremsendt en ajourført
indberetningstabel før skæringsdatoen.
Næsten alle medlemsstaterne har allerede brugt eller planlægger at bruge det samlede
tildelte beløb inden for rammerne af SURE.
15 medlemsstater har rent faktisk brugt eller
planlægger at bruge mere end den nuværende finansielle støtte modtaget inden for rammerne af
SURE på støtteberettigede foranstaltninger (jf. figur 4). Det betyder, at medlemsstaterne samlet
set vil bruge mere på arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger end det beløb, som
de har anmodet om i finansiel støtte inden for rammerne af SURE. Tre medlemsstater har
imidlertid indberettet lavere planlagte udgifter til de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets
respektive gennemførelsesafgørelser (CID), end det tildelte beløb inden for rammerne af SURE.
Dette er baseret på medlemsstaternes ajourførte indberetning, hvor medlemsstaterne også har
angivet, at de allerede har truffet eller har til hensigt at træffe foranstaltninger om nødvendigt til
15
i % af lånebeløb
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0017.png
at anvende hele den ydede finansielle støtte inden for rammerne af SURE, herunder i nogle
tilfælde at forlænge varigheden af de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets respektive
gennemførelsesafgørelser. Kommissionen vil vurdere eventuelle ændringer af de planlagte
udgifter som indberettet af medlemsstaterne for at sikre, at de fortsat er i overensstemmelse med
formålet med SURE, og foreslå ændringer til Rådets gennemførelsesafgørelser, hvor det er
relevant.
Figur 4: Højere planlagte og afholdte
offentlige udgifter i forhold til lånebeløbet
(% af lånebeløb)
Grækenland
Slovakiet
Cypern
Tjekkiet
Spanien
Belgien
Ungarn
Kroatien
Litauen
Irland
Slovenien
Malta
Letland
Polen
Bulgarien
Portugal
Italien
Rumænien
-100
-50
0
50
100
i % af samlede udgifter
Figur 5: Andel af sundhedsrelaterede
offentlige udgifter
70
60
50
40
30
20
10
Ungarn
Portugal
Letland
Italien
Spanien
Cypern
Rumæn…
Malta
Belgien
Bulgarien
Litauen
Slovakiet
Slovenien
Kroatien
Irland
Græken…
Tjekkiet
Polen
0
Ajourført indberetning
Første indberetning
Bemærk: Offentlige udgifter vedrører udgifter indberettet uden justering for koncentrationstærsklen til
foranstaltninger omfattet af Rådets gennemførelsesafgørelser. Eventuelle nye foranstaltninger indberettet af
medlemsstater, som ikke er omfattet af Rådets gennemførelsesafgørelser, er således ikke medtaget. Oplysninger
indberettes i henhold til indberetningstabellerne indsendt af medlemsstaterne. Medlemsstater med manglende
finansiering, jf. figur 4, har imidlertid til hensigt at anvende hele det tildelte beløb inden for rammerne af SURE. De
italienske myndigheder bemærkede navnlig, at de har planer om at bruge hele det tildelte beløb. Med henvisning til
figur 5 blev Ungarns oprindelige anmodning om finansiel støtte begrænset til 49 % for udgifter til
sundhedsrelaterede foranstaltninger, da disse foranstaltninger er supplerende og derfor ikke må udgøre halvdelen
eller mere af det samlede tildelte beløb inden for rammerne af SURE. Som det også gør sig gældende for de fleste
andre støttemodtagende medlemsstater, vil de samlede offentlige udgifter til foranstaltninger, der er støtteberettigede
inden for rammerne af SURE, i den ajourførte indberetning overstige maksimumsbeløbet tildelt inden for rammerne
af SURE (og skal finansieres nationalt eller gennem andre instrumenter). I Ungarns særlige tilfælde skyldes denne
overskridelse uforholdsmæssigt mange sundhedsrelaterede foranstaltninger, hvilket forklarer stigningen i den
sundhedsrelaterede andel til over 50 %.
Størstedelen af den finansielle støtte inden for rammerne af SURE er blevet anvendt af
medlemsstaterne til støtte for arbejdsmarkedsforanstaltninger, og et begrænset antal
medlemsstater har også anvendt støtten til sundhedsrelaterede foranstaltninger.
Samlet set
er 5 % af den finansielle støtte inden for rammerne af SURE indtil videre blevet ydet til
finansiering af sundhedsrelaterede foranstaltninger, og 10 medlemsstater anvender kun den
finansielle støtte til arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger (jf. figur 5). SURE-
forordningen giver mulighed for at finansiere sundhedsrelaterede foranstaltninger som
16
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0018.png
supplement. I Rådets hidtidige afgørelser om finansiel støtte har ingen medlemsstat fået
godkendt finansiering af en andel af sundhedsrelaterede foranstaltninger på over 49 %
22
.
Den finansielle støtte inden for rammerne af SURE udgør 2,8 % af lønningerne til
arbejdstagere og selvstændige i de støttemodtagende medlemsstater i 2020
23
.
Denne andel
ligger på mellem 0,8 % og 5,3 % i medlemsstaterne (jf. figur 6). Den finansielle støtte svarer
også til 1,5 % af BNP i de støttemodtagende medlemsstater.
Figur 6: Lånebeløb i % af lønomkostninger til arbejdstagere og selvstændige pr.
medlemsstat
i % af justerede lønomkostninger
22
6
5
4
3
2
1
0
Portugal
Cypern
Polen
Malta
Slovenien
Rumænien
Kroatien
Spanien
Italien
Grækenland
Belgien
Litauen
Irland
Tjekkiet
Bulgarien
Slovakiet
Letland
Ungarn
Bemærk: Lønninger måles her som aflønning af ansatte og bruttooverskud af produktionen + blandet indkomst for
husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (lønninger til selvstændige). Overslagene for 2020
er taget fra Europa-Kommissionens efterårsprognose for 2020
—
European economic forecast Autumn 2020.
3.2 SURE-instrumentets dækning af arbejdstagere og virksomheder
SURE skønnes at have støttet mellem 25 og 30 mio. personer i 2020, dvs. en fjerdedel af den
samlede beskæftigelse i de støttemodtagende medlemsstater
24
.
Dette udgør også ca. to
tredjedele af de arbejdstagere, der er omfattet af arbejdsfordelingsordninger i EU
25
. Det centrale
Kommissionen har konsekvent givet medlemsstaterne bilateralt og i Rådet vejledning om, at disse foranstaltninger
ikke bør overstige 15 % af det tildelte beløb.
23
Lønninger måles her som aflønning af ansatte og bruttooverskud af produktionen + blandet indkomst for
husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (lønninger til selvstændige).
24
Medlemsstaternes indberetning af offentlige udgifter var tilfredsstillende, men den indberetning, som
Kommissionen havde anmodet om, vedrørende virksomheder og personer omfattet af foranstaltninger støttet inden
for rammerne af SURE var ufuldstændig og uensartet på tværs af medlemsstaterne. Dette betød, at der skulle
anlægges rimelige antagelser og anvendes andre tilgængelige datakilder (jf. fodnote 26 og 28). Beretningen
indeholder derfor omtrentlige skøn over omfattede personer og virksomheder som følge af medlemsstaternes
ufuldstændige indberetning. Ansvaret for indberetning af oplysninger påhviler medlemsstaterne. Det skal bemærkes,
at de oplysninger om virksomheder og arbejdstagere, som Kommissionen anmoder medlemsstaterne om, skyldes, at
Kommissionen i henhold til afsnit 2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE skal indhente relevante
oplysninger og indikatorer fra de støttemodtagende medlemsstater, f.eks. om antal omfattede/støttede job og
virksomheder. Indberetningen om virkningen vil afhænge af kvaliteten og detaljeringsgraden af de oplysninger, der
gives til Kommissionen.
25
Denne andel er et groft skøn, da de tilgængelige oplysninger om arbejdstagere omfattet af
arbejdsfordelingsordninger kun vedrører antallet af personer, der ansøgte om at blive omfattet af
17
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0019.png
skøn på 26�½ mio. omfatter ca. 21�½ mio. arbejdstagere og 5 mio. selvstændige
26
. Figur 7 viser
fordelingen pr. medlemsstat med en dækning på mellem 7 % og næsten 70 % af den samlede
beskæftigelse. Det er vanskeligt at anslå antallet af personer, der er omfattet af
sundhedsrelaterede foranstaltninger, med tilstrækkelig nøjagtighed, da foranstaltningerne er
uensartede på tværs af medlemsstaterne. Disse skøn kan derfor også betragtes som konservative,
da SURE-støtten rækker ud over arbejdsmarkedsforanstaltninger og derfor er til gavn for en
bredere offentlighed.
Figur 7: Antal arbejdstagere, der er omfattet af SURE (i % af den samlede beskæftigelse i
2020)
70
60
i % af den samlede beskæftigelse
50
40
30
20
10
Cypern
Tjekkiet*
Kroatien
Malta
Italien
Græke…
Irland
Spanien
Slovakiet
Litauen
Belgien
SURE-18
Portugal
Rumæ…
Letland
Ungarn
Polen
Bulgarien
Bulgaria
0
Ansætte
Selvstændige
Bemærk: Tallene for dækning er indberettet af medlemsstaterne. Tjekkiets tal er baseret på den første indberetning i
august 2020, og i det samlede tal for dækning antages det derfor, at der er en tilsvarende dækning af beskæftigelsen
som i de øvrige medlemsstater. Tallene for den samlede beskæftigelse er hentet fra AMECO ved brug af
nationalregnskabsdefinitionen af den samlede beskæftigelse, der omfatter både lønmodtagere og selvstændige.
På grundlag af medlemsstaternes indberetning anslår Kommissionen, at mellem 1�½ mio. og
2�½ mio. virksomheder i medlemsstaterne har modtaget støtte inden for rammerne af
SURE i 2020.
Kun 14 medlemsstater har indberettet ajourførte oplysninger om omfattede
virksomheder
27
. I de indberettende medlemsstater er næsten 800 000 virksomheder blevet støttet
inden for rammerne af SURE. Dette svarer til 12 % af alle virksomheder i disse medlemsstater.
arbejdsfordelingsordninger, og da de er baseret på de højeste tal fra april/maj 2020 og ikke omfatter selvstændige.
Med henblik på en bedre tilpasning af disse oplysninger til oplysninger om SURE-instrumentets dækning udelukkes
selvstændige fra denne dækning, og det antages, at "lignende foranstaltninger" omfatter arbejdsfordelingsordninger.
26
Tjekkiet har ikke indberettet ajourførte oplysninger om dækning. I det samlede tal antages det, at der er en
tilsvarende dækning af beskæftigelsen dér som i de øvrige medlemsstater, dvs. næsten en fjerdedel af den samlede
beskæftigelse. Hvis Tjekkiets indberetningstabel fra august 2020 bekræftes som korrekt, vil det samlede skøn over
personer, der har modtaget støtte fra SURE, imidlertid stige til 27,5 mio. Fordelingen pr. medlemsstat i figur 7 er
baseret på de oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet. SURE-foranstaltningernes dækning af
beskæftigelsen er betydeligt højere end dækningen af lønomkostninger. Dette skyldes bl.a., at nogle personer måske
kun har modtaget støtte i nogle måneder og ikke i hele det år, som lønnen blev betalt for.
27
De 14 medlemsstater, der har indberettet omfattede virksomheder, er Belgien, Bulgarien, Cypern, Kroatien,
Ungarn, Irland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Tjekkiet fremlagde
kun tal i den første indberetning.
18
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0020.png
Da nogle større støttemodtagende medlemsstater ikke indberetter de ønskede oplysninger, er
dette tal ufuldstændigt og ligger betydeligt under det faktiske samlede antal omfattede
virksomheder. Ud fra rimelige antagelser anslås antallet af omfattede virksomheder at stige
betydeligt til mellem 1�½ og 2�½ mio. virksomheder, når der tages hensyn til de resterende fire
medlemsstater
28
. Medlemsstater, der ikke har indberettet de ønskede oplysninger til
Kommissionen, opfordres til at gøre dette i forbindelse med den anden beretning om SURE.
3.3 Kort gennemgang af arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger støttet
inden for rammerne af SURE
15 af de 18 medlemsstater, der modtog SURE-støtte, fik støtte, som havde til formål at
bidrage til finansieringen af arbejdsfordelingsordninger.
Dette er offentlige programmer, der
giver virksomheder, der befinder sig i økonomiske vanskeligheder, mulighed for midlertidigt at
reducere antallet af arbejdstimer for deres medarbejdere, som modtager offentlig indkomststøtte
for de timer, de ikke arbejder. Blandt de tre medlemsstater, der ikke anvendte finansiel støtte
inden for rammerne af SURE til finansiering af arbejdsfordelingsordninger, har Irland og Malta
lignende ordninger, der yder støtte til virksomheder, som er ramt af covid-19-krisen, i form af
løntilskud (jf. nedenfor). Ungarn har nu indført en arbejdsfordelingsordning, men landets
offentlige udgifter er finansieret fuldt ud gennem Den Europæiske Socialfond (og var derfor ikke
støtteberettigede inden for rammerne af SURE).
I de fleste tilfælde er de støttede arbejdsfordelingsordninger nye ordninger, der er indført
som reaktion på covid-19-pandemien (jf. tabel 6).
Alle disse nye ordninger er blevet indført
midlertidigt og er betinget af de økonomiske vanskeligheder. De fem medlemsstater, der blev
støttet inden for rammerne af SURE, og som allerede havde indført arbejdsfordelingsordninger
før covid-19-udbruddet (Belgien, Spanien, Italien, Portugal og Slovakiet), har tilpasset dem på
baggrund af pandemien. De ændringer, der blev indført, vedrørte hovedsagelig en midlertidig
forenkling af de administrative procedurer, en udvidelse af dækningen, en lempelse af
betingelserne for støtteberettigelse, større støtte (for arbejdstagere og/eller for arbejdsgivere) og
øget varighed af støtten.
Inden for rammerne af alle de nationale arbejdsfordelingsordninger ydes der støtte til
ansatte, hvis ansættelsesforhold er blevet suspenderet på grund af fuldstændigt ophør af
forretningsaktiviteter.
Desuden ydes der inden for rammerne af de fleste (men ikke alle)
ordninger også støtte i tilfælde af en delvis nedsættelse af arbejdstiden, hvis
forretningsaktiviteterne reduceres. I de fleste tilfælde kan virksomhederne frit vælge omfanget af
arbejdstidsnedsættelsen, men der er restriktioner i nogle lande. I Grækenland og Slovenien er det
28
I det lave skøn på 1�½ mio. forventes en tilsvarende dækning af virksomheder i disse fire medlemsstater. I det høje
skøn (2�½ mio.) tages der hensyn til, at dækningen af arbejdstagere er større i gennemsnit i disse fire medlemsstater,
hvilket kan resultere i en større dækning af virksomheder.
19
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
f.eks. ud over fuldstændig indstilling af arbejdet (i tilfælde af et fuldstændigt aktivitetsstop) kun
tilladt at reducere fra fuldtids- til deltidsarbejde. Størrelsen af den offentlige støtte beregnes
generelt som en procentdel af medarbejderens løn, og den varierer fra 50 % til 100 %. Bilag 1
indeholder nærmere oplysninger om arbejdsfordelingsordningerne.
Alle 18 medlemsstater undtagen Bulgarien og Kroatien har anmodet om støtte til
finansiering af "foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger".
Disse
foranstaltninger supplerede i de fleste tilfælde arbejdsfordelingsordninger. Der er tale om
foranstaltninger, som tager sigte på at beskytte arbejdstagere og selvstændige og mindske
forekomsten af arbejdsløshed og indkomsttab i forbindelse med covid-19-krisen, men som ikke
falder helt ind under ovennævnte definition af arbejdsfordelingsordninger. Antallet og typen af
foranstaltninger, der er omfattet af denne kategori, varierer betydeligt. De kan i store træk
grupperes som følger:
-
Løntilskudsordninger
som ovennævnte ordninger i Irland og Malta, hvor der ydes tilskud
til lønomkostningerne i virksomheder, som er ramt af covid-19-krisen. Disse ordninger
opfylder det samme formål som arbejdsfordelingsordninger (dvs. at opretholde
beskæftigelsen og hjælpe virksomhederne med at undgå at afskedige deres ansatte). Den
støtte, der ydes, er imidlertid ikke direkte knyttet til den faktiske nedsættelse af antallet af
arbejdstimer for hver ansat, men kun til faldet i omsætningen.
Foranstaltninger til støtte for selvstændige
findes i næsten alle medlemsstater, der har
anmodet om SURE-støtte. Disse omfatter indkomststøtte, der ydes enten som et fast
engangsbeløb eller som et engangsbeløb i forhold til tidligere indtjening/realiserede tab,
og andre støtteforanstaltninger, der reducerer virksomhedernes driftsomkostninger, rettet
mod selvstændige og enkeltmandsvirksomheder. Et centralt krav er, at støttemodtagerne
fortsætter med at udøve selvstændig virksomhed eller iværksætteri (dvs. at de ikke lukker
virksomheden).
Særlige forældreorlovsydelser
(Belgien, Tjekkiet, Italien, Portugal, Cypern og Malta),
hvor der ydes indkomststøtte til arbejdstagere og/eller selvstændige med børn i perioder
med ekstraordinær skolelukning.
Støtte til sæsonarbejdere
(Cypern, Grækenland, Italien og Spanien) med en
ansættelseskontrakt, der er sat i bero på grund af pandemien, hovedsagelig inden for
turisme og/eller landbrug. Der er tale om "regulære" sæsonarbejdere, som skulle have
genoptaget arbejdet i foråret/sommersæsonen 2020, men som ikke kunne gøre det på
grund af covid-19-pandemien.
Støtte til uddannelse i forbindelse med nedsat arbejdstid (Belgien, Portugal). Denne form
for støtte fremmer erhvervsuddannelse for arbejdstagere med nedsat arbejdstid.
-
-
-
-
Ni medlemsstater anmodede om finansiel støtte inden for rammerne af SURE til
finansiering af sundhedsrelaterede udgifter, der er direkte forbundet med covid-19-
nødsituationen.
Denne kategori omfatter:
-
Særlig covid-19-sygeorlov og/eller karantæneorlov (Cypern, Letland, Malta, Portugal,
Spanien).
20
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
-
-
-
Omkostninger i forbindelse med øgede sundheds- og sikkerhedskrav i den offentlige
sektor (Letland, Ungarn og Portugal).
Foranstaltninger, der har til formål at reducere omkostningerne forbundet med øgede
sundheds- og sikkerhedskrav på arbejdspladsen i private sektor (Italien).
Øgede udgifter til det offentlige sundhedssystem, herunder personaleomkostninger (f.eks.
overarbejde og ekstra løn til sundhedspersonale, ansættelse af yderligere midlertidigt
personale (Ungarn, Rumænien og Portugal), renovering af hospitaler (Ungarn) og/eller
indkøb af yderligere materiel, værnemidler, forsyninger og forbrugsvarer (Belgien,
Ungarn, Letland og Portugal).
21
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0023.png
Tabel 6
—
Karakteristika for nationale arbejdsfordelingsordninger støttet af SURE
Medlems
stat
BE
BG
CZ
IE
EL
ES
HR
IT
CY
LV
LT
HU
MT
PL
PT
RO
SI
SK
Ny
ordning
Antal
Ja
Ja
—
Ja
Antal
Ja
Antal
Ja
Ja
Ja
—
—
Ja
Antal
Ja
Ja
Antal
Permanent/midlertidig
ordning
Permanent (med
midlertidige ændringer)
Midlertidig
Midlertidig
—
Midlertidig
Permanent (med
midlertidige ændringer)
Midlertidig
Permanent (med
midlertidige ændringer)
Midlertidig
Midlertidig
Midlertidig
—
—
Midlertidig
Permanent (med
midlertidige ændringer)
Midlertidig
Midlertidig
Midlertidig (men
forlænges regelmæssigt)
Støttebeløb (i
% af løn)
70 %
60 %
60-80 %
—
60 %
70 %
50 %
80 %
60 %
50-75 %
30-100 %
—
—
50 %
66-100 %
75 %
80 %
80 %
Omkostninger
for
arbejdsgiver
—
40 % af
lønomkostninge
rne
20-40 % af
godtgørelsen
—
—
0-30 % af
bidrag til
sociale
—
—
—
—
—
—
—
0-30 % af
godtgørelsen
—
0-20 % af
godtgørelsen
—
Nedsættelse af
arbejdstiden
0-100 %
50 % eller
100 %
0-100 %
—
50 % eller
100 %
0-100 %
0-100 %
0-100 %
0-100 %
0-100 %
0-100 %
—
—
20-100 %
0-100 %
0-100 %
50-100 %
0-100 %
IV.
F
ORELØBIG ANALYSE AF VIRKNINGEN AF
SURE
Dette afsnit indeholder en foreløbig analyse af SURE-instrumentets indvirkning på
beskæftigelsen, de offentlige finanser og andre virkninger.
4.1 Vurdering af SURE-instrumentets indvirkning på beskæftigelsen
Ændringer i arbejdsløsheden i de støttemodtagende medlemsstater undersøges som led i
den første vejledende vurdering af indvirkningen af pandemirelaterede politiske
støtteforanstaltninger, herunder SURE.
Formålet med SURE er at hjælpe medlemsstaterne
med at opretholde beskæftigelsen blandt arbejdstagere og selvstændige i hele EU under covid-
19-pandemien og dermed beskytte borgerne og fremme en hurtig genopretning, når pandemien
fortager sig. Selv om det er vanskeligt at udforme et kontrafaktisk scenarie for situationen på
arbejdsmarkedet uden SURE, undersøges forholdet mellem output og arbejdsløshed, siden
22
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0024.png
pandemien brød ud, i denne analyse. Resultaterne bør fortolkes med forsigtighed, da forholdet
mellem output og beskæftigelse påvirkes af en lang række faktorer, herunder SURE.
Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater var klart mindre
end under den globale finanskrise trods det større fald i BNP i 2020 (jf. figur 8).
Ifølge
Kommissionens vinterprognose for 2021 forventes realvæksten i BNP at falde med 5,8 % i de
lande, der modtog SURE-finansiering i 2020. Dette fald er større end faldet, da den globale
finanskrise toppede i 2009. Samtidig forventes arbejdsløsheden kun at stige med 0,7 procentpoint
i 2020 sammenlignet med en stigning på 2,6 procentpoint i 2009.
Figur 8: Ændringer i realt BNP og arbejdsløsheden i de støttemodtagende medlemsstater i
2009 i forhold til 2020
2009
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
-6
-7
2020
Realvækst i BNP
Ændring i arbejdsløsheden
Bemærk: Diagrammet viser simple gennemsnit for de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE.
Arbejdsløsheden i 2020 er gennemsnittet af de månedlige arbejdsløshedsprocenter i 2020.
Kilde:
Eurostat,
BNP for 2020 fra Kommissionens vinterprognose for 2021.
Arbejdsløsheden var mindre påvirket af ændringer i output i 2020 end forventet i de
støttemodtagende medlemsstater (jf. figur 9 og 10)
29
.
De hurtige og betydelige politiske
foranstaltninger, der blev truffet i 2020 for at imødegå krisen, afbødede indvirkningen af det
faldende output på arbejdsløsheden. Derfor var stigningen i arbejdsløsheden i de fleste lande
lavere end forventet
30
.
29
Indvirkningen af ændringer i den økonomiske vækst på arbejdsløsheden omtales ofte i den økonomiske litteratur
som "Okuns lov". Ifølge Okuns lov, der er en empirisk "tommelfingerregel" snarere end en teoretisk funderet lov,
resulterer et fald i væksten i output på 2-3 % i en stigning på et procentpoint i arbejdsløsheden (jf. A.M. Okun,
"Potential GNP: Its measurement and significance", Proceedings of the Business and Economic Statistics Section,
American Statistical Association, 1962).
30
I Italien faldt arbejdsløsheden endda i 2020.
23
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0025.png
Figur 9: Faktiske og forventede ændringer i Figur 10: Faktiske og forventede ændringer
arbejdsløsheden i de støttemodtagende i
arbejdsløsheden
opdelt
efter
medlemsstater i 2019 i forhold til 2020
støttemodtagende medlemsstat i 2020
2019
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
Faktiske
2020
6
5
4
3
2
1
0
Forventede
ES PT EL CY IT PL BG LV BE SK LT SN CZ HU M
-1
Faktiske
Forventede
Bemærk: y-akse: Den forventede ændring i arbejdsløsheden svarer til prognosen i en panelregressionsmodel for de
støttemodtagende medlemsstater (figur 9) og en landespecifik regressionsmodel (figur 10) for perioden 1999-2019.
Analysen er baseret på Okuns lov, hvor den afhængige variabel er ændringen i arbejdsløsheden, og den uafhængige
variabel er realvæksten i BNP. Specifikationen tager hensyn til (ikke tidsmæssigt varierende) landespecifikke
arbejdsmarkedskarakteristika via landebestemte virkninger og til forhold, der er fælles for udsnittet, via tidsbestemte
virkninger. Resultaterne synes at være solide, også når der anvendes andre uafhængige variabler såsom lovgivning
om beskyttelse af beskæftigelsen og ændringer i beskæftigelsesfrekvensen. Specifikationen tager hensyn til
outputendogenitet ved brug af en "first difference" GMM-estimator. Kroatien er ikke medtaget, da oplysningerne
ikke var tilgængelige. I forhold til nylige undersøgelser baseret på Okuns lov
31
er der i denne analyse udelukkende
fokus på SURE-støttemodtagere og på at finde en sammenhæng mellem forskellen mellem faktisk og forventet
arbejdsløshed og SURE-støttebeløbet.
Kilde:
Kommissionens efterårsprognose for 2020, tal for den samlede arbejdsløshed fra Eurostat for 2020 (se
bemærkning til figur 8).
En af hovedårsagerne til den mindre stigning i arbejdsløsheden i 2020 var de politiske
støtteforanstaltninger, herunder SURE (figur 11).
På grundlag af foreløbig dokumentation
kan den lavere stigning i arbejdsløsheden end forventet til dels tilskrives den udbredte
anvendelse af arbejdsfordelingsordninger, herunder i de medlemsstater, der nyder godt af SURE-
instrumentet. Dette bidrog til at opretholde beskæftigelsen og begrænsede stigningen i
arbejdsløsheden. Andre faktorer hænger sammen med, at folk ikke har kunnet eller er blevet
afskrækket fra at søge arbejde på grund af nedlukningen af store dele af økonomien.
31
F.eks. kapitel 3 i Europa-Kommissionens publikation fra 2020: Labour Market and Wage Developments in 2020.
24
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0026.png
Figur 11: Forholdet mellem ændringen i arbejdsløsheden i 2020 og godkendt SURE-
finansiering
Godkendt SURE-finansiering (i % af BNP)
2
1
Faktisk minus forventet
[CELLRANGE
]
[CELLRANGE [CELLRANGE
]
]
0
0
-1
-2
-3
-4
[CELLRANGE
[CELLRANGE
1
]
]
[CELLRANGE
[CELLRANGE
]
] [CELLRANGE
]
[CELLRANGE
]
[CELLRANGE
]
2
3
[CELLRANGE
]
[CELLRANGE
]
[CELLRANGE
[CELLRANGE
]
]
[CELLRANGE[CELLRANGE
]
] [CELLRANGE
]
R² = 0,3
-5
Bemærk: y-akse: Den forventede ændring i arbejdsløsheden er beregnet ved brug af den landespecifikke
regressionsmodel, der er vist i figur 10 og forklaret i bemærkningen til figur 9 og 10.
Kilde:
Europa-Kommissionens efterårsprognose 2020
—
European economic forecast Autumn 2020.
4.2 Drivers of SURE impacts: a discussion and survey-based results.
SURE-instrumentet handler ikke kun om at bevare arbejdspladser.
Der er tre andre
virkninger, idet instrumentet øger tilliden i hele EU og EU's støtte og tilskyndelse til anvendelsen
af arbejdsfordelingsordninger og giver medlemsstaterne mulighed for at bruge flere penge, end
de ellers havde haft mulighed for, på beskæftigelsesstøtte. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere
disse virkninger empirisk.
For det første har SURE øget den generelle tillid til EU's evne til at reagere effektivt på en
krise af et hidtil uset omfang.
Det forhold at medlemsstaterne var i stand til at nå til enighed om
SURE
—
en ny innovativ form for finansiel støtte i henhold til artikel 122 i TEUF med en stærk
social dimension og økonomisk begrundelse
—
og den frivillige garantistillelse over for EU for
at bidrage til at sikre EU's finansielle soliditet, sendte et stærkt signal om EU's evne til at reagere
effektivt og hurtigt på en ny type krise. Det bidrog også til den positive dynamik i den
efterfølgende meddelelse om Next Generation EU-instrumentet. I maj 2020 fremsatte
Kommissionen navnlig et forslag om oprettelse af en genopretnings- og resiliensfacilitet, som
blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i begyndelsen af februar 2021. Denne kollektive
evne at reagere hurtigt på krisen som følge af covid-19-udbruddet og oprettelsen af nye
nødinstrumenter, herunder SURE, bidrog sandsynligvis til at øge de økonomiske aktørers tillid til
EU og mindske rentespændet i forbindelse med medlemsstaternes udstedelse af statsobligationer
25
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0027.png
og forbedre EU's vækstudsigter
32
. I denne forbindelse kan SURE ses som et instrument til at
mobilisere finanspolitisk støtte og på denne måde sikre, at en understøttende finanspolitisk kurs
og lempelig pengepolitik arbejder sammen om at tackle krisens konsekvenser.
For det andet har EU gennem SURE støttet og fremmet brugen af
arbejdsfordelingspolitikker i medlemsstaterne.
Ved at yde finansiel støtte til medlemsstaterne
for at hjælpe dem med at finansiere arbejdsfordelingsordninger i virksomheder, der er ramt af
pandemien, og lignende foranstaltninger, navnlig for selvstændige, har SURE-instrumentet
tilskyndet medlemsstaterne til at føre denne type politikker, hvilket også er i overensstemmelse
med retningslinjerne for beskæftigelsen fra 2020. Dette instrument gav sammen med støtten ydet
gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde, navnlig Den Europæiske Socialfond, og
gennem investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+)
medlemsstaterne mulighed for at være mere ambitiøse i de politikker, de indførte.
Et flertal af de støttemodtagende medlemsstater anførte, at SURE spillede en rolle i deres
beslutning om at indføre en ny arbejdsfordelingsordning eller ændre en eksisterende
ordning
33
.
Ni medlemsstater oprettede en ny arbejdsfordelingsordning som reaktion på covid-
19-krisen
34
, og fire medlemsstater ændrede en eksisterende arbejdsfordelingsordning
35
.
Størstedelen af disse ordninger blev indført eller ændret i marts 2020, kort tid før Kommissionen
fremsatte forslaget om SURE-instrumentet. Siden da er der blevet indført nye ordninger i
Ungarn, Grækenland, Rumænien og Slovenien, og allerede eksisterende ordninger er blevet
yderligere ændret i Italien og Spanien (se tabel A.1 i bilag 1)
36
.
SURE har også gjort det muligt for nogle medlemsstater at være mere ambitiøse med
hensyn til foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger.
Alle medlemsstater
(med undtagelse af Bulgarien og Kroatien) anmodede også om finansiel støtte inden for
rammerne af SURE til ordninger svarende til arbejdsfordelingsordninger, der omfatter støtte til
selvstændige og andre foranstaltninger til bevarelse af arbejdspladser. Nogle medlemsstater
havde indført disse foranstaltninger, inden forslaget til SURE-forordningen blev fremsat, og
32
ECB's udvidede program til opkøb af aktiver under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske
nødsituation bidrog også klart til at mindske usikkerheden på markederne. Ifølge ECB Economic Bulletin af 7.
januar 2021 har Next Generation EU (NGEU) og SURE-programmet sandsynligvis bidraget til en indsnævring af
rentespændet gennem en forbedring af medlemsstaternes vækstudsigter og finanspolitiske udsigter og af
risikovilligheden: (https://www.ecb.europa.eu/pub/economic-bulletin/html/eb202008.en.html).
33
For at få en større viden om SURE-instrumentets mulige rolle i oprettelsen og anvendelsen af
arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger på nationalt plan i forbindelse med covid-19-pandemien,
rettede Kommissionen direkte henvendelse til medlemsstaternes myndigheder for at få deres synspunkter gennem et
spørgeskema fremsendt til Beskæftigelsesudvalget. 15 af de 19 medlemsstater, der har anmodet om støtte inden for
rammerne af SURE, har besvaret spørgeskemaet.
34
Bulgarien, Cypern, Grækenland, Kroatien, Ungarn, Litauen, Letland, Rumænien og Slovenien. Ungarn besluttede
at finansiere sin nye arbejdsfordelingsordning, der blev indført som reaktion på covid-19-krisen, med støtte fra de
europæiske struktur- og investeringsfonde i forbindelse med CRII og CRII+ og anmodede ikke om SURE-
finansiering i denne forbindelse.
35
Belgien, Spanien, Irland og Italien. Irland anmodede ikke om SURE-støtte til finansiering af sin eksisterende
arbejdsfordelingsordning (oprettet under
"Jobseeker's Benefit").
36
Tabel II.1 bygger på de oplysninger, som medlemsstaterne har indsendt i deres anmodninger om finansiel støtte
inden for rammerne af SURE. Den giver et overblik over lovgivningsdatoerne for arbejdsfordelingsordninger og
lignende foranstaltninger.
26
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0028.png
nogle efterfølgende
37
. Et flertal af de adspurgte medlemsstater indførte nye ordninger svarende
til arbejdsfordelingsordninger som reaktion på den potentielle tilgængelighed af finansiering fra
SURE
38
. Desuden bidrog tilgængeligheden af SURE-finansiering i tre medlemsstater til en
stigning i budgettet afsat til disse ordninger.
For det tredje understøttede SURE som et tidligt element i EU's politiske reaktion
medlemsstaternes tillid til at optage større lån og afholde større udgifter, end de ellers ville
have gjort.
SURE gjorde det også muligt for medlemsstaterne at opretholde eller øge deres
offentlige udgifter til støtte for beskæftigelsen. Dette gælder især, når der er adgang til
finansiering til meget lave rentesatser og med en tilstrækkelig lang løbetid, hvilket er tilfældet for
SURE. Denne yderligere låntagning kan enten vedrøre arbejdsfordelingsordninger eller andre
pandemirelaterede politikker, da finansiel støtte inden for rammerne af SURE også gør det
muligt for medlemsstaterne at omfordele de midler, de havde afsat til
arbejdsfordelingsordninger, til andre bredere politikområder for at tackle pandemiens
socioøkonomiske konsekvenser.
Et flertal af de støttemodtagende medlemsstater anførte, at SURE-støtten spillede en rolle
med hensyn til midlertidigt at øge arbejdsfordelingsordningernes og lignende
foranstaltningers dækning og omfang og den overordnede finansiering af politikkerne til
håndtering af covid-19-krisen.
39
Seks medlemsstater anførte, at budgettet for deres respektive
arbejdsfordelingsordninger var blevet forøget, efter at Kommissionen havde fremsat forslaget om
oprettelse af SURE-instrumentet. I to af disse sager blev SURE anset for at have haft stor
indflydelse på beslutningen.
4.3 Fokus på den direkte finansielle virkning: anslåede rentebesparelser
En række medlemsstater har opnået rentebesparelser ved at modtage finansiel støtte
gennem SURE.
SURE-lånene sikrede medlemsstaterne lavere rentesatser, end hvis de selv
havde udstedt statsobligationer til finansiering af arbejdsfordelingsordninger eller lignende
foranstaltninger. De sociale obligationer under SURE blev udstedt til meget lave renter, selv med
lange løbetider, på grund af EU's AAA-kreditvurdering og obligationernes likviditet.
Det anslås, at medlemsstaterne har sparet 5,8 mia. EUR i alt i forbindelse med de første
fire SURE-udstedelser, dvs. frem til udbetalingen den 2. februar 2021.
Dette beløb vil stige i
takt med yderligere udbetalinger. De angivne skøn er derfor sandsynligvis en nedre grænse og vil
stige i takt med udbetalingen af de 36,8 mia. EUR, der endnu ikke er udbetalt. Tabel 7 viser
rentebesparelserne i de enkelte medlemsstater, og metoden beskrives nærmere i tekstboks 1
40
.
37
Disse "lignende" ordninger blev vedtaget inden den 2. april (i Cypern, Grækenland, Irland, Polen og Slovenien),
efter den 2. april (i Spanien, Ungarn og Tjekkiet) eller på forskellige tidspunkter i takt med krisens udvikling mellem
marts og juli 2020 (Belgien, Italien, Litauen, Letland, Malta og Rumænien, jf. tabel II.1).
38
Jf. fodnote 33.
39
40
Jf. fodnote 33.
SURE var et af de første elementer i EU's reaktion af et hidtil uset omfang på en krise af et hidtil uset omfang.
Denne generelle reaktion har bidraget til at sikre en usædvanlig lav rente på offentlig gæld i de medlemsstater, der er
27
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0029.png
Tekstboks 1: Beregningen af rentebesparelser
For de 53,5 mia. EUR, der blev udstedt i de første fire transaktioner, opnåede Kommissionen
gunstige betingelser med en rente på mellem -0,51 % og +0,32 % afhængigt af løbetid og
udstedelsesdato. Disse betingelser blev videregivet direkte til medlemsstaterne via back-to-
back-lån. Medlemsstaternes egne finansieringsvilkår på udbetalingstidspunktet var generelt
mindre gunstige end dem, Kommissionen havde opnået. Derfor skabte de lån, der blev
udbetalt under SURE, rentebesparelser for medlemsstaterne.
For at beregne besparelserne antages det, at medlemsstaterne uden lån fra SURE ville have
udstedt obligationer med samme karakteristika (dvs. løbetid og kupon) som EU-SURE-
obligationerne på datoen for udbetalingen af lånene. Forskellen mellem emissionskursen for
hver EU-SURE-obligation og emissionskursen for denne kontrafaktiske obligation ganget
med lånebeløbet giver et skøn over rentebesparelserne. Denne forskel svarer til spændene
mellem nationale og EU-SURE-rentekurver på udbetalingstidspunktet og løbetidsstrukturen
for hvert lån.
Den gennemsnitlige løbetid for SURE-lånene er under, men tæt på 15 år i alle medlemsstater,
og det gennemsnitlige spænd mellem nationale renter og EU-SURE-renter ligger på ca.
0,8 procentpoint. Det betyder, at de samlede rentebesparelser i lånenes løbetid anslås til
5,8 mia. EUR eller ca. 11 % af det udbetalte beløb i de 15 medlemsstater, der modtog en
udbetaling frem til den 2. februar 2021 (jf. tabel 6). Medlemsstater med højere spænd eller
større udbetalinger fik størst gavn af de gunstige betingelser, som Kommissionen havde
opnået.
Tabel 7: Rentebesparelser pr. medlemsstat
Medlemsst
at
Belgien
Cypern
Grækenland
Spanien
Kroatien
Ungarn*
Italien
Litauen
Letland
Malta
Polen
Portugal
Udbetalt
beløb
(mia.
EUR)
4,0
0,5
2,7
11,0
0,5
0,5
21,0
0,3
0,2
0,1
5,3
3,0
Gennemsnitli
gt spænd
0,11
0,64
0,74
0,44
1,16
2,53
0,98
0,10
0,19
0,63
0,41
0,57
Gennemsnitl
ig løbetid
14,9
14,7
14,8
14,9
13,3
14,7
14,0
13,3
14,8
13,3
14,9
14,6
Rentebesparelser
(mia. EUR)
0,098
0,048
0,264
0,850
0,082
0,154
2,835
0,005
0,006
0,012
0,355
0,242
Rentebesparelse
r (i % af
udbetalt beløb)
2,4
10,1
9,7
7,7
16,1
30,5
13,5
1,8
3,2
9,7
6,7
8,1
de største SURE-støttemodtagere. Disse skøn omfatter ikke eventuelle yderligere tillidseffekter, som nye
nødinstrumenter, herunder SURE, kan have haft på de økonomiske aktørers tillid og rentespændet i forbindelse med
medlemsstaternes udstedelse af statsobligationer (jf. fodnote 32 ovenfor).
28
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0030.png
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
I alt
3,0
1,1
0,3
53,5
2,19
0,23
0,09
0,76
14,6
14,8
14,6
14,5
0,824
0,047
0,004
5,826
27,5
4,3
1,3
10,9
Bemærk: Rentebesparelser beregnes pr. obligation og lægges sammen på tværs af udstedelsesdatoer og løbetider.
Medlemsstaterne har lånt lån fra EU med forskellige gennemsnitlige løbetider. For de medlemsstater, hvor en stor
del af lånene blev optaget med meget lange eller lange løbetider, er de samlede rentebesparelser normalt højere end
produktet af det gennemsnitlige spænd og den gennemsnitlige løbetid. Dette skyldes, at spændet og løbetiden
generelt er positivt korreleret, dvs. at EU-SURE-rentekurver ofte er fladere end nationale rentekurver.
* Der er ingen tilgængelig rentekurve for obligationer i euro for Ungarn. Rentekurven i national valuta blev
anvendt i stedet.
29
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0031.png
5 D
EN
FORTSATTE TILSTEDEVÆRELSE AF DE USÆDVANLIGE OMSTÆNDIGHEDER
,
SOM
BEGRUNDER ANVENDELSEN AF
SURE-
FORORDNINGEN
I henhold til SURE-forordningen skal Kommissionen også aflægge beretning om den
fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af
SURE-instrumentet.
41
Med smittens genopblussen siden efteråret er de ekstraordinære
omstændigheder, der nødvendiggjorde indførelsen af SURE og hasteforanstaltninger på
beskæftigelsesområdet til støtte for borgerne, fortsat til stede. En genopblussen af covid-19-
tilfælde har hærget Europa siden efteråret 2020, herunder fremkomsten af nye og mere virulente
stammer, hvilket har ført til en betydelig stramning af restriktionerne. Pr. 25. februar 2021 var
virusincidensen over 14 dage 283 pr. 100,000 indbyggere i EU/EØS, hvilket er mindre end
halvdelen af det niveau, der blev konstateret i november 2020, men stadig betydeligt højere end
incidensen sidste sommer, hvor restriktionerne blev lempet første gang
42
. Hospitaler og
intensivafdelinger nåede op på eller tæt på maksimal kapacitet i mange medlemsstater i
begyndelsen af 2021.
Den nye stramning af restriktioner har sat opsvinget i bero efter genopretningen af den
økonomiske aktivitet registreret i tredje kvartal 2020.
Selv om de økonomiske konsekvenser
ikke har været så alvorlige som under den første bølge af pandemien på grund af anvendelsen af
mere målrettede restriktioner og virksomhedernes og enkeltpersoners tilpasning til
restriktionerne, er genopretningen imidlertid gået i stå. I fjerde kvartal 2020 faldt det reale BNP
med 0,4 % kvartal for kvartal i EU efter en stigning på 11,5 % i tredje kvartal. Da der stadig er
inddæmningstiltag i hele Europa, forventes en yderligere nedgang i første kvartal 2021. I
Kommissionens vinterprognose, der blev offentliggjort den 11. februar 2021, forventes en
realvækst i BNP på 3,7 % i EU i 2021 efter et hidtil uset fald på 6,3 % i 2020.
43
Derfor vil BNP-
niveauet ved udgangen af 2021 fortsat ligge 2,8 procentpoint under niveauet fra før krisen i
2019.
Det robuste opsving i industrien står i kontrast til den svage aktivitet i servicesektorerne.
Industriproduktionen steg fortsat i EU i fjerde kvartal 2020 og nåede næsten op på niveauet fra
før krisen. Efter den fulde genopretning i sommers blev detailsalget derimod svækket på ny i
efteråret, da restriktionerne blev strammet i hele EU, og visse servicesektorer, f.eks. turisme,
kom aldrig på fode igen efter det første chok i marts 2020.
De seneste restriktioner har endnu en gang haft stor indvirkning på arbejdskraftintensive
sektorer såsom hotel- og restaurationsbranchen, underholdning og turisme.
Sundhedsrestriktionerne påvirker fortsat disse arbejdskraftintensive sektorer kraftigt. Det
uopfyldte behov for beskæftigelse, dvs. uudnyttet arbejdskraftpotentiale, kan få alvorlige
konsekvenser
44
. Desuden forventes arbejdsløsheden at stige i 2021, efterhånden som
Jf. artikel 14, stk. 1, i SURE-forordningen.
Oplysninger fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme:
https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/data-national-14-day-notification-rate-covid-19.
43
Europa-Kommissionens vinterprognose 2021
—
European Economic Forecast, Winter 2021 (Interim), European
Economy Institutional Papers N°144
—
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/ip144_en_1.pdf.
44
Uudnyttet arbejdskraftpotentiale defineres som summen af arbejdsløse, underbeskæftigede deltidsansatte,
jobsøgende, som ikke er umiddelbart til rådighed, og personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, men som
42
41
30
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0032.png
beskæftigelsesstøtten afvikles, og folk aktivt kan søge arbejde, i takt med at økonomierne åbner
op igen
45
.
Selv om aktiviteterne forventes at stige moderat i andet kvartal og stærkere i tredje
kvartal, er de økonomiske udsigter fortsat behæftet med meget stor usikkerhed og
betydelige risici.
Der knytter sig primært positive risici til muligheden for, at
vaccinationsprocessen fører til en hurtigere lempelse af inddæmningsforanstaltningerne end
forventet i øjeblikket og dermed et tidligere og kraftigere opsving. Den økonomiske vækst kan
også blive understøttet af en stærk oppustet efterspørgsel takket være husholdningernes historisk
høje opsparinger, lave finansieringsomkostninger og understøttende politikker. På den anden side
kan de nye stammer eller en langsom vaccineudrulning forsinke ophævelsen af
inddæmningstiltagene, hvilket vil få negative konsekvenser for tilliden og føre til yderligere
forsigtighedsbesparelser og forsinkelser i investeringsbeslutninger. Dette understreger behovet
for ikke at trække den politiske støtte til økonomien og beskæftigelsen tilbage for at undgå
dybere ar i den europæiske økonomiske og sociale struktur
46
. Relevante politiske foranstaltninger
omfatter arbejdsfordelingsordninger, der er berettiget til SURE-støtte, og ordninger, der fremmer
skabelse af arbejdspladser og jobskifte i overensstemmelse med Kommissionens henstilling om
effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse
47
.
SURE er i sagens natur et
midlertidigt
instrument, og over 90 % af midlerne er allerede
blevet tildelt.
Fastholdelse af politikker, der har til formål at fastholde folk i deres nuværende
job ud over, hvad der er begrundet i omstændighederne, kan faktisk bremse i stedet for at
fremme genopretningen. Hvis vi kommer igennem den kritiske fase i løbet af 2021, kan
situationen kræve andre foranstaltninger, navnlig aktive arbejdsmarkedspolitikker såsom
ansættelsesincitamenter og støtte til iværksætteri, muligheder for opkvalificering og omskoling
og forbedret støtte fra arbejdsformidlinger.
6 I
NDBERETNINGSFORPLIGTELSER
OBLIGATIONER UNDER
SURE
I
HENHOLD
TIL
EU'
S
RAMME
FOR
SOCIALE
Dette afsnit indeholder den relevante indberetning i henhold til afsnit 2.4 i EU's ramme for
sociale obligationer under SURE ("rammen"). Dette omfatter indberetning om fordelingen
af SURE- provenuet på de støttemodtagende medlemsstater og på de pågældende
hovedtyper af støtteberettigede sociale udgifter og indberetning om virkningen.
Indførelsen af SURE er også et led i EU's mål om at sikre bæredygtig finansiering og har
fremmet udviklingen af markedet for sociale obligationer.
Den 7. oktober 2020 meddelte
Kommissionen, at den ville udstede alle SURE-obligationer som sociale obligationer og vedtog
ikke søger, udtrykt i procent af den udvidede arbejdsstyrke. Jf. Europa-Kommissionens vinterprognose 2021
—
European Economic Forecast, Winter 2021 (Interim)
—
for yderligere oplysninger.
45
Jf. Europa-Kommissionens efterårsprognose 2020
—
European economic forecast Autumn 2020.
46
I Kommissionens meddelelse til Rådet (COM (2021)105)
—
Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion
—
anføres det, at det bør "undgås, at den finanspolitiske støtte trækkes for tidligt tilbage". Finanspolitikken er et
effektivt redskab, især i et usikkert miljø. Risikoen ved en tidlig tilbagetrækning er større end risikoen ved at holde
fast i støtteforanstaltningerne for længe."
47
https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=23699&langId=en
31
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0033.png
EU-rammen for sociale obligationer. Sociale obligationer giver investorer et aktiv, hvis provenu
anvendes til at fremme positive sociale resultater.
Rammen giver investorerne sikkerhed for, at den er i overensstemmelse med ICMA's
principper for sociale obligationer
48
.
Disse principper skal sikre, at SURE- provenuet anvendes
til at finansiere målrettede socialpolitiske foranstaltninger. I rammens afsnit 2.4 fastsættes en
forpligtelse til at aflægge beretning om en række aspekter for at sikre gennemsigtighed i denne
henseende, navnlig med hensyn til fordelingen og virkningen af SURE- provenuet.
For så vidt angår tildelingen bør fordelingen af SURE-provenuet på de støttemodtagende
medlemsstater og på de pågældende hovedtyper af støtteberettigede sociale udgifter for det
første indberettes.
Fordelingen af det provenu, der tildeles og udbetales til de enkelte
medlemsstater, fremgår af afsnit II, ii), i denne beretning. I februar 2021 havde fem
medlemsstater modtaget hele det beløb, som de fik tildelt af Rådet, to medlemsstater havde
modtaget ca. tre fjerdedele, og otte medlemsstater havde modtaget ca. halvdelen. I afsnit III.1
beskrives fordelingen efter støtteberettiget udgiftstype, dvs. arbejdsmarkedsforanstaltninger og
sundhedsrelaterede foranstaltninger, for alle de medlemsstater, der har modtaget SURE-støtte.
Samlet set er 94 mia. EUR eller 95 % af de offentlige udgifter kanaliseret til
arbejdsmarkedsforanstaltninger. Denne andel forbliver uændret, når der ses bort fra Bulgarien,
Tjekkiet og Irland, som endnu ikke har modtaget nogen udbetalinger.
For det andet forpligtede Kommissionen sig til at aflægge beretning om virkningen af
SURE- provenuet på grundlag af de oplysninger, som de støttemodtagende medlemsstater
skal fremlægge om gennemførelsen af de planlagte offentlige udgifter hver sjette måned.
Dette kan f.eks. omfatte oplysninger om antallet af personer og virksomheder, der er omfattet af
eller støttet af de finansierede politikker. Det anføres i rammen, at denne indberetning vil
afhænge af kvaliteten og detaljeringsgraden af de oplysninger, som medlemsstaterne indberetter.
Afsnit III.2 i denne beretning indeholder skøn over procentdelen af arbejdstagere og
selvstændige, der er omfattet af instrumentet. Det anslås, at en fjerdedel af arbejdstagerne og de
selvstændige er blevet støttet inden for rammerne af SURE i de støttemodtagende medlemsstater
i 2020.
Virkningen af SURE analyseres også i afsnit IV i denne beretning.
Det fremgår, at
arbejdsløsheden ikke steg så meget som forventet i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater i
forhold til det betydelige fald i output, hvilket vidner om SURE-instrumentets bidrag til at
forhindre tab af arbejdspladser. Andre positive virkninger af SURE, herunder forbedring af
tilliden til EU's økonomi, tilskyndelse til ambitiøse arbejdsfordelingsordninger og
rentebesparelser for medlemsstaterne, drøftes også her.
SURE- provenuet, som er blevet tildelt og udbetalt til medlemsstaterne, er generelt blevet
fordelt på offentlige udgifter til arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger.
Det er således blevet anvendt til at finansiere socialpolitiske foranstaltninger i overensstemmelse
med selve formålet med sociale obligationer.
48
https://www.icmagroup.org/assets/documents/Regulatory/Green-Bonds/June-2020/Social-Bond-PrinciplesJune-
2020-090620.pdf.
32
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0034.png
Bilag 1: Oversigt over arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger
Tabel A.1: Arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger opdelt efter medlemsstat
Ordninger svarende til arbejdsfordelingsordninger
(eventuelle lovgivningsdatoer, baseret på anmodninger
om SURE-støtte)
Ordning
For selvstændige
Støtte til
lønomkostninger
Beskyttelse af
arbejdstagere
Land
Nye eller
eksisterende
ordninger
Eksisterende
ordning
forlænget/ændret
på grund af
covid-19
Ny ordning
Arbejdsfordelingsordninger
Lovgivnings
dato
Betegnelse
BE
30. marts
2020
30. marts
(oprindelig
retsakt) og 2.
juli 2020
(forlængelse)
(oplysninger
foreligger
ikke)
"Chômage
temporaire/tijdelijke
werkloosheid"
Permanent
20. og 23. marts,
6., 7. og 10. april,
12. juni, 20. juli
2020
23. april, 14. maj,
19. juni 2020
7. april, 13. maj
2020
BG
60-40-ordning
Midlertidig
-
-
-
CY
Nye ordninger
Støtteordning til fordel for
virksomheder for fuld
indstilling af driften,
støtteordning til fordel for
virksomheder for delvis
indstilling af driften
Antivirusprogrammet
—
mulighed A og B
"Synergasia"
arbejdsfordelingsordning,
særlig ydelse til
medarbejdere, hvis
arbejdsforhold er blevet
suspenderet
Midlertidig
Ja (oplysninger
foreligger ikke)
Ja (oplysninger
foreligger ikke)
Ja (oplysninger
foreligger ikke)
CZ
Ny ordning
31. marts
2020
Midlertidig
19., 26. og 31.
marts, 9. april, 4.
og 18. maj 2020
8. juni 2020
-
EL
Nye ordninger
14. marts
2020, 14. juni
2020.
Midlertidig
20. marts 2020
14. marts 2020
-
33
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0035.png
Land
Nye eller
eksisterende
ordninger
Eksisterende
ordning
forlænget/ændret
på grund af
covid-19
Arbejdsfordelingsordninger
Lovgivnings
dato
Betegnelse
Ordning
Ordninger svarende til arbejdsfordelingsordninger
(eventuelle lovgivningsdatoer, baseret på anmodninger
om SURE-støtte)
For selvstændige
Støtte til
lønomkostninger
Beskyttelse af
arbejdstagere
ES
17. marts, 12.
maj, 26. juni
2020
30. marts
2020 og en
fortsættelse
godkendt i 2.
halvår af
2020
10. april, 17.
juni 2020
"Expediente
de Regulación
Temporal de Empleo"
Permanent
17. marts, 31.
marts, 26. juni
2020
12. marts, 17.
marts, 21. april, 12.
maj, 26. juni 2020
HR
Nye ordninger
Tilskud til jobbevarelse i
sektorer, der er ramt af
covid-19 Støtte til nedsat
arbejdstid
Midlertidig
-
-
-
HU
Ny ordning
(støttet af ESF,
ikke berettiget til
SURE-støtte)
Eksisterende
ordning
Eksisterende
ordning
forlænget/ændret
på grund af
covid-19
Ny ordning
Ny ordning
—
Arbejdsfordelingsordning
Midlertidig
13. juni, 22. juni
18. og 23. marts
"Temporary wage
subsidy scheme",
26. marts 2020
23. marts
IE
—
17. marts
2020, 19. maj
2020 og
yderligere
forlængelser
19. marts
2020
26. marts
2020
—
(Delvis)
"Jobseeker's
Benefit"
Permanent
—
17. marts 2020, 19.
maj 2020 og
yderligere
forlængelser
19. marts 2020, 1.
august 2020
31. marts 2020
—
—
IT
"Cassa integrazione
guadagni"
Løntilskud i forbindelse
med en ledighedsperiode
Kompensationsordning for
ledige arbejdstagere
—
Permanent
LT
LV
MT
Midlertidig
Midlertidig
—
15. maj 2020
21. marts 2020
"Temporary
wage
subsidy scheme",
25. marts 2020
34
 kom (2021) 0148 - Ingen titel
2366164_0036.png
Land
Nye eller
eksisterende
ordninger
PL
Ny ordning
Eksisterende
ordning
(midlertidig)
forlænget/ændret
på grund af
covid-19
Nye ordninger
Arbejdsfordelingsordninger
Lovgivnings
dato
Betegnelse
Ordning
Ordninger svarende til arbejdsfordelingsordninger
(eventuelle lovgivningsdatoer, baseret på anmodninger
om SURE-støtte)
For selvstændige
Støtte til
lønomkostninger
13. april 2020
Beskyttelse af
arbejdstagere
2. marts
Tilskud til nedsat arbejdstid
Midlertidig
2. marts
2. marts
26. marts, 6. juni,
19. juni, 30. juli og
31. december 2020
—
13. marts, 26.
marts, 19. juni, 30.
juli og 31.
december 2020
PT
26. marts
2020
Støtte til fastholdelse af
beskæftigelsen
Permanent
13. marts, 6. juni
2020
RO
21. marts
2020, 29. maj
2020, 7.
august 2020
28. marts
2020, 30. maj
2020
(oplysninger
foreligger
ikke)
Teknisk ledighed, fleksible
arbejdsordninger
Lønkompensationsordning
med henblik på fastholdelse
af arbejdspladser og
arbejdsfordelingsordning
Midlertidig
18. marts 2020, 7.
august 2020
—
—
SI
Nye ordninger
Eksisterende
ordning
forlænget/ændret
på grund af
covid-19
Midlertidig
28. marts 2020
28. marts 2020
—
SK
Arbejdsfordelingsordning
Midlertidig
Ja (oplysninger
foreligger ikke)
—
—
35