Ligestillingsudvalget 2021-22
B 141
Offentligt
2588873_0001.png
Folketinget
Ligestillingsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. juni 2022
Politikontoret
Anne Kirstine Dahl Vind
2022-0038-0048
2465528
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 141) fra Folketingets Ligestillingsud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om en national handlingsplan, der skal sikre større tryghed
for kvinder i nattelivet (B 141), som Folketingets Ligestillingsudvalg har
stillet til justitsministeren den 2. juni 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pernille Skipper (EL).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 B 141 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan politikredsene arbejder særligt med tryghed i nattelivet i de større byer og områder med mange barer og diskoteker, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 (B 141) fra Folketingets Ligestillingsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan politikredsene arbejder
særligt med tryghed i nattelivet i de større byer og områder med
mange barer og diskoteker?”
Svar
:
Tryghed er en kerneprioritet for regeringen, der allerede har taget en række
væsentlige tiltag for at skabe mere tryghed i samfundet generelt, men også
konkret i nattelivet.
Der kan bl.a. henvises til, at regeringen i 2020 præsenterede udspillet ”Tryg-
hed for alle danskere”. Med det lovforslag, der implementerede udspillet,
og som trådte i kraft 1. juli 2021, er der indført mulighed for at idømme et
opholdsforbud i nattelivet i op til to år til personer, der er dømt for visse
former for kriminalitet i nattelivet.
Der kan også henvises til flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighe-
dens økonomi 2021-2023. Med flerårsaftalen er det besluttet at indsætte
flere lokalbetjente og beredskabspatruljer. De ekstra patruljer gør det bl.a.
muligt for politiet at være til stede i aften- og nattetimerne på tidspunkter,
hvor det lokale politi vurderer, at behovet er størst for at sikre den bedst
mulige borgerbetjening og hurtig tilstedeværelse. Samtidig sikrer aftalen en
mere robust politistyrke med i alt 450 ekstra betjente.
Endelig har regeringen i april i år fremsat et lovforslag, der har til formål at
skabe større tryghed i nattelivet. Med lovforslaget foreslår regeringen bl.a.
flere dørmænd i nattelivet. Regeringen foreslår også at øge realtidsovervåg-
ningen på S-togsstationer samt at give DSB mulighed for at bruge vagter på
S-togsstationer, så personer i hovedstadsområdet kan komme mere trygt
hjem fra nattelivet. Lovforslaget er pt. under behandling i Folketinget, og
der er lagt op til, at lovforslaget – hvis det vedtages – træder i kraft den 1.
juli 2022.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politikredsene generelt har fokus på
at sikre borgernes tryghed, herunder i forhold til tiltag målrettet
imødegåelse af vold og utryghed i nattelivet. Politikredse, der
Side 2/3
 B 141 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan politikredsene arbejder særligt med tryghed i nattelivet i de større byer og områder med mange barer og diskoteker, til justitsministeren
har et meget aktivt natteliv, har et særligt fokus herpå i aften- og
nattetimerne i weekenderne. Nogle af disse politikredse benytter
– ud over de almindelige beredskabspatruljer – også særligt de-
dikerede nattelivspatruljer målrettet bl.a. utryghedsskabende ad-
færd. Der er i denne indsats fokus på synlig tilstedeværelse og
på en dialogindsats, hvor der tages hånd om uro og uorden, og
hvor der lægges en dæmper på konflikter, inden de eskalerer.
Flere politikredse arbejder desuden med målrettede indsatser
mod narkotika i nattelivet og færdselsindsatser målrettet bl.a.
vanvidskørsel. Dertil kommer også målrettede bevillingsindsat-
ser med henblik på at sikre, at værtshuse og restauranter over-
holder gældende regler.
Endvidere anvender flere politikredse tv-overvågning ved og
omkring steder, hvor der er koncentrationer af serveringssteder.
Tv-overvågning har vist sig at kunne bidrage til at understøtte
politiets efterforskningsarbejde – især i relation til vold og an-
den personfarlig kriminalitet.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politikredsene indgår i
samarbejde og løbende dialog med kommuner og restaurations-
branchen om et trygt natteliv. Politikredsene indgår således bl.a.
i dialog med restauratørerne om ansvarlig udskænkning af alko-
hol og kompetencer inden for håndtering af konflikter i natteli-
vet.
Politikredsene har således et stort fokus på – i samarbejde med
øvrige relevante myndigheder, interessenter og samarbejdspar-
ter – at skabe og fastholde et trygt natteliv. De forebyggende og
tryghedsskabende indsatser er i høj grad tilpasset de lokale for-
hold i de enkelte politikredse og sker under inddragelse af rele-
vante lokale aktører.
Rigspolitiet skal afslutningsvis henvise til, at flere politikredse
siden den 1. juli 2021, hvor det blev muligt at udpege særlige
nattelivszoner, har udpeget nattelivszoner i områder, hvor der er
en særlig koncentration af serveringssteder og et aktivt natteliv,
herunder i København, Århus, Aalborg og Odense. Personer,
der er idømt et forbud mod deltagelse i nattelivet, må ikke op-
holde sig i disse nattelivszoner i tidsrummet mellem kl. 24 og
kl. 05. Håndhævelsen af nattelivsforbuddet indgår som en fast
del af politiets nattelivsindsats.”
Side 3/3