B 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, i hvilket omfang demente i det nuværende grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
B 93
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 1232

Doknr.

565072

Dato

09-06-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 21. april 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 2 (B 93) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 2:

Vil ministeren fremlægge ministeriets beregninger af, hvor meget en landsdæk-

kende transportordning til fritidsaktiviteter for borgere med demens vil koste, og

vil ministeren kommentere forskellen på ministerens beregninger og de bereg-

ninger, som fremgår af evalueringsrapporten af forsøgsordningen med befor-

dring af mennesker med en demensdiagnose?

Svar:

Der lægges til grund for besvarelsen, at spørger henviser til en landsdækkende

transportordning til fritidsaktiviteter for borgere med demens, som bor i eget

hjem, som det fremgår af beslutningsforslag B 93.

Til brug for ministeriets beregninger af de skønnede omkostninger til implemen-

tering af en landsdækkende transportordning til fritidsaktiviteter for borgere

med demens er der taget udgangspunkt i beregningsforudsætningerne, der

fremgår af evalueringen af Sundhedsstyrelsens forsøgsordning med befordring

af mennesker med en demensdiagnose.

De årlige omkostninger forbundet med udbredelse af ordningen i hele landet vil

afhænge af flere forhold. Det handler om andelen af målgruppen, der anvender

ordningen og omkostningerne til befordring pr. borger samt niveauet, der læg-

ges til grund for ordningen.

En scenarieberegning i evalueringen estimerer, at det vil koste mellem 2,3 mio.

kr. og 8,2 mio. kr. årligt at udbrede befordringsordningen til hele landet. De to

beløb viser yderpunkterne i intervallet baseret på beregningsforudsætninger fra

evalueringen af forsøgsordningen. Beregningen af de 2,3 mio. kr. årligt tager

afsæt i, at 7 pct. af målgruppen gør brug af ordningen, og udgiftsniveauet base-

res på udgifterne i kommunen med det laveste udgiftsniveau. I den anden ende

af spektret tager beregningen af de 8,2 mio. kr. årligt afsæt i, at 12 pct. af mål-

gruppen anvender ordningen, og udgiftsniveauet baseres på udgifterne i kom-

munen med det højeste udgiftsniveau

Der er dog flere væsentlige forbehold for dette omkostningsinterval. Estima-

terne er baseret på omkostninger og anvendelse af befordringsordningen i en

B 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, i hvilket omfang demente i det nuværende grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus, til social- og ældreministeren

periode, hvor COVID-19 har hæmmet mulighederne for at deltage i fritidsaktivi-

teter og sociale aktiviteter. Jeg hæfter mig derfor også ved, at evalueringen på-

peger, at både andelen af målgruppen, der har anvendt ordningen, og omkost-

ning pr. borger formentligt er underestimeret som følge af situationen med CO-

VID-19. Det er forventeligt, at flere borgere i målgruppen ville anvende ordnin-

gen og bruge den oftere, hvis fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter havde været

mere tilgængelige. Evalueringen påpeger endvidere, at andelen af målgruppen,

der anvender ordningen, forventeligt vil blive højere over tid, hvis ordningen for-

ankres, og kendskabet til ordningen kontinuerligt udbredes blandt målgruppen.

Herved vil omkostningerne for kommunerne forventeligt stige.

Det forventes derfor, at der skal tages højde for en større anvendelsesgrad i

målgruppen. En anvendelsesgrad på 20-30 pct. af målgruppen forventes mere

realistisk. I så fald vil udbredelsen af ordningen til hele landet koste 14-20 mio.

kr., hvis der i øvrigt tages udgangspunkt i evalueringens beregningsforudsæt-

ninger og en forventning om et serviceniveau på højde med niveauet i kommu-

nerne med det højeste serviceniveau. Og såfremt 50 pct. af målgruppen gør

brug af ordningen, skønnes udgifterne til udbredelse at koste op mod 34 mio.

kr. årligt. Skønnene baseres på evalueringens beregningsforudsætninger, som

afspejler, at kommunerne selv har kunnet påvirke serviceniveauet i ordningen.

Det bemærkes, at ovenstående skøn udelukkende afspejler, hvad selve befor-

dringsordningen vil koste ved en udbredelse af ordningen til henholdsvis 20-30

pct. af målgruppen og 50 pct. af målgruppen. Såfremt ordningen lovfæstes og

medfører nye forpligtelser for kommunerne, skal kommunerne kompenseres

økonomisk herfor i overensstemmelse med DUT-princippet. Udgifterne til en

landsdækkende transportordning til mennesker med demens må samlet set

forventes højere end ovenstående skøn. Det skyldes, at der i så fald også må

forventes omkostninger til administration i såvel kommuner som klagesystem.

Med venlig hilsen

Astrid Krag