B 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, i hvilket omfang demente i det nuværende grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
B 93
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 1232

Doknr.

565072

Dato

09-06-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. april 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 5 (B 93) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 5:

Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang demente i det nuværende

grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus, og hvad vil det

ifølge ministeren koste at lave følgende transportordninger

- En ordning med mulighed for transport til formål vedrørende daglig

livsførelse (f.eks. indkøb)

- En ordning med mulighed for transport til sundhedsformål, såsom

genoptræning, fysioterapi mv.

Svar:

Som nævnt i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1, har kommunalbesty-

relsen efter reglerne i servicelovens § 117, stk. 1 mulighed for at yde beford-

ringstilskud til borgere, der på grund af en varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Kom-

munalbestyrelsen har ikke pligt til at tilrettelægge en tilskudsordning efter

denne bestemmelse.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at kommunen skal have en tilskudsord-

ning, er det overladt til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge tilskudsordningen

og træffe beslutning om, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives, herunder

om der skal træffes aftale med et transportselskab eller lignende, eller om mod-

tageren af tilskuddet selv skal kunne vælge. Tilskud ydes efter en konkret vur-

dering af behovet i det enkelte tilfælde.

Det bemærkes, at målgruppen for ordningen er mennesker med nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne i bred forstand. Mennesker med demens er således

ikke nævnt som en særskilt målgruppe i bestemmelsen, men kan være omfat-

tet af bestemmelsen ud fra en konkret og individuel vurdering af behovet i det

enkelte tilfælde.

De årlige omkostninger forbundet med udbredelse af en sådan ordning i hele

landet vil afhænge af andelen af målgruppen, der anvender ordningen og om-

kostningerne til befordring pr. borger. Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige

besvarelse af spørgsmål nr. 2 (B 93) for så vidt angår Social- og Ældreministe-

riets beregninger af de årlige udgifter til en landsdækkende transportordning til

fritidsaktiviteter for borgere med demens, som bor i eget hjem.

B 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, i hvilket omfang demente i det nuværende grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus, til social- og ældreministeren

For så vidt angår mulighed for transport til sundhedsformål, så har jeg til besva-

relsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, der har oplyst

følgende:

”Generelt

om ret til befordring og befordringsgodtgørelse

Sundhedsministeriet kan oplyse, at der efter Sundhedslovens § 170 - § 172 og

Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven

nr. 816 af 18.06.2018 er ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra

alment praktiserende læge, speciallæge, vederlagsfri sygehusbehandling og

genoptræning. Befordringsgodtgørelse kan ydes, når udgiften til og fra det

valgte behandlingssted overstiger henholdsvis 42 kr. i alt for pensionister og

104 kr. i alt for andre (2022-takster).

Herunder skitseres overordnet de mest relevante regler for mennesker med de-

mens:

Befordring eller befordringsgodtgørelse til almen praksis og speciallægepraksis

Det følger af kapitel 1 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgø-

relse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at:

•

Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret

til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra den valgte alment

praktiserende læge.

Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove samt

personer, der har mere end 50 km fra personens bopæl eller faste op-

holdssted til speciallæge, har ret til befordring eller befordringsgodtgø-

relse til og fra speciallæge, hvis personen er henvist dertil af en alment

praktiserende læge eller speciallæge samt uden sådan henvisning ved

besøg hos bl.a. speciallæge i oftamologi (øjensygdomme) og special-

læge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme).

•

Befordring eller befordringsgodtgørelse til vederlagsfri sygehusbehandling

Det følger af kapitel 3 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgø-

relse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at personer har ret til befor-

dring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis

personen opfylder en af følgende betingelser:

1. Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2. Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling

kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3. Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler,

herunder bus, tog og færge, og personen ifm. sygehusbehandling ind-

kaldes til videre ambulant behandling eller hjemsendes af sygehuset

på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning

Det følger af kapitel 4 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgø-

relse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at personer med behov for

genoptræning har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra genop-

træningsstedet efter endt behandling på sygehus, når sygehuset ifm. udskriv-

ningen har udarbejdet en genoptræningsplan til patienten. Personen skal op-

fylde en af følgende betingelser:

1. Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2. Afstanden mellem personens bopæl og genoptræningsstedet oversti-

ger 50 km.

3. Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler,

herunder bus, tog og færge.

Ledsagelse

Det følger af bekendtgørelsens § 27, at en ledsager til en patient, der modtager befor-

dring eller befordringsgodtgørelse, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse,

når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.

Det bemærkes, at der ikke er ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til fysiote-

rapi efter sundhedsloven, og at Sundhedsministeriet ikke har beregninger, der opgør

udgifterne til en transportordning til fysioterapi for mennesker med demens. Med

undtagelse heraf vurderer Sundhedsministeriet, at de nuværende befordringsregler i

vidt omfang muliggør, at borgere med demens og ledsager kan få hjælp til befordring

eller befordringsgodtgørelse til en række sundhedsformål, herunder både almen prak-

sis, speciallægepraksis, sygehusbehandling og genoptræning efter sygehusbehandling,

når det er nødvendigt på grund af patientens alder eller

helbredstilstand.”

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

B 93

–

svar på spørgsmål nr. 1

B 93

–

svar på spørgsmål nr. 2.