Social- og Ældreudvalget 2021-22
B 93
Offentligt
2591788_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1232
Doknr.
565072
Dato
09-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (B 93) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang demente i det nuværende
grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus, og hvad vil det
ifølge ministeren koste at lave følgende transportordninger
- En ordning med mulighed for transport til formål vedrørende daglig
livsførelse (f.eks. indkøb)
- En ordning med mulighed for transport til sundhedsformål, såsom
genoptræning, fysioterapi mv.
Svar:
Som nævnt i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1, har kommunalbesty-
relsen efter reglerne i servicelovens § 117, stk. 1 mulighed for at yde beford-
ringstilskud til borgere, der på grund af en varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Kom-
munalbestyrelsen har ikke pligt til at tilrettelægge en tilskudsordning efter
denne bestemmelse.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at kommunen skal have en tilskudsord-
ning, er det overladt til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge tilskudsordningen
og træffe beslutning om, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives, herunder
om der skal træffes aftale med et transportselskab eller lignende, eller om mod-
tageren af tilskuddet selv skal kunne vælge. Tilskud ydes efter en konkret vur-
dering af behovet i det enkelte tilfælde.
Det bemærkes, at målgruppen for ordningen er mennesker med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne i bred forstand. Mennesker med demens er således
ikke nævnt som en særskilt målgruppe i bestemmelsen, men kan være omfat-
tet af bestemmelsen ud fra en konkret og individuel vurdering af behovet i det
enkelte tilfælde.
De årlige omkostninger forbundet med udbredelse af en sådan ordning i hele
landet vil afhænge af andelen af målgruppen, der anvender ordningen og om-
kostningerne til befordring pr. borger. Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 2 (B 93) for så vidt angår Social- og Ældreministe-
riets beregninger af de årlige udgifter til en landsdækkende transportordning til
fritidsaktiviteter for borgere med demens, som bor i eget hjem.
1
B 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, i hvilket omfang demente i det nuværende grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus, til social- og ældreministeren
2591788_0002.png
For så vidt angår mulighed for transport til sundhedsformål, så har jeg til besva-
relsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, der har oplyst
følgende:
”Generelt
om ret til befordring og befordringsgodtgørelse
Sundhedsministeriet kan oplyse, at der efter Sundhedslovens § 170 - § 172 og
Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven
nr. 816 af 18.06.2018 er ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra
alment praktiserende læge, speciallæge, vederlagsfri sygehusbehandling og
genoptræning. Befordringsgodtgørelse kan ydes, når udgiften til og fra det
valgte behandlingssted overstiger henholdsvis 42 kr. i alt for pensionister og
104 kr. i alt for andre (2022-takster).
Herunder skitseres overordnet de mest relevante regler for mennesker med de-
mens:
Befordring eller befordringsgodtgørelse til almen praksis og speciallægepraksis
Det følger af kapitel 1 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgø-
relse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at:
Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret
til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra den valgte alment
praktiserende læge.
Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove samt
personer, der har mere end 50 km fra personens bopæl eller faste op-
holdssted til speciallæge, har ret til befordring eller befordringsgodtgø-
relse til og fra speciallæge, hvis personen er henvist dertil af en alment
praktiserende læge eller speciallæge samt uden sådan henvisning ved
besøg hos bl.a. speciallæge i oftamologi (øjensygdomme) og special-
læge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme).
Befordring eller befordringsgodtgørelse til vederlagsfri sygehusbehandling
Det følger af kapitel 3 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgø-
relse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at personer har ret til befor-
dring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis
personen opfylder en af følgende betingelser:
1. Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2. Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling
kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3. Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler,
herunder bus, tog og færge, og personen ifm. sygehusbehandling ind-
kaldes til videre ambulant behandling eller hjemsendes af sygehuset
på weekendophold, kortere ferie eller lignende.
Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning
Det følger af kapitel 4 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgø-
relse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at personer med behov for
genoptræning har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra genop-
træningsstedet efter endt behandling på sygehus, når sygehuset ifm. udskriv-
ningen har udarbejdet en genoptræningsplan til patienten. Personen skal op-
fylde en af følgende betingelser:
1. Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2
B 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, i hvilket omfang demente i det nuværende grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus, til social- og ældreministeren
2591788_0003.png
2. Afstanden mellem personens bopæl og genoptræningsstedet oversti-
ger 50 km.
3. Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler,
herunder bus, tog og færge.
Ledsagelse
Det følger af bekendtgørelsens § 27, at en ledsager til en patient, der modtager befor-
dring eller befordringsgodtgørelse, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse,
når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.
Det bemærkes, at der ikke er ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til fysiote-
rapi efter sundhedsloven, og at Sundhedsministeriet ikke har beregninger, der opgør
udgifterne til en transportordning til fysioterapi for mennesker med demens. Med
undtagelse heraf vurderer Sundhedsministeriet, at de nuværende befordringsregler i
vidt omfang muliggør, at borgere med demens og ledsager kan få hjælp til befordring
eller befordringsgodtgørelse til en række sundhedsformål, herunder både almen prak-
sis, speciallægepraksis, sygehusbehandling og genoptræning efter sygehusbehandling,
når det er nødvendigt på grund af patientens alder eller
helbredstilstand.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
B 93
svar på spørgsmål nr. 1
B 93
svar på spørgsmål nr. 2.
3