Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1232
Doknr.
565072
Dato
09-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (B 93) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren fremlægge beregninger af, hvor meget en landsdækkende trans-
portordning til fritidsaktiviteter for borgere med demens vil koste
–
både ift.
etablering og drift af ordningen?
Svar:
Der lægges til grund for besvarelsen, at spørger henviser til en landsdækkende
transportordning til fritidsaktiviteter for borgere med demens, som bor i eget
hjem, som det fremgår af beslutningsforslag B 93.
De årlige omkostninger forbundet med udbredelse af en sådan ordning i hele
landet vil afhænge af andelen af målgruppen, der anvender ordningen og om-
kostningerne til befordring pr. borger samt niveauet, der lægges til grund for
ordningen. Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 2 (B 93) for så vidt angår Social- og Ældreministeriets beregninger af de år-
lige udgifter til en landsdækkende transportordning til fritidsaktiviteter for bor-
gere med demens, som bor i eget hjem.
Som nævnt i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 7 har kommunerne i
forbindelse med forsøgsordningen med befordring af mennesker med en de-
mensdiagnose til fritidsformål udelukkende kunnet få kompensation for udgifter
til kørsel og ledsagelse. Eventuelle udgifter til etablering og administration af
befordringsordningen har ikke været dækket af befordringspuljen, og der var
ikke krav om at opgøre udgifter til administration.
Social- og Ældreministeriet ligger ikke inde med oplysninger om kommunernes
udgifter til etablering af forsøgsordningen, men de samlede årlige udgifter til en
landsdækkende transportordning til fritidsaktiviteter for mennesker med de-
mens, som bor i eget hjem, vil ud over udgifterne til selve befordringsordningen
også skulle dække afledte udgifter til administration.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1