Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
B 59
Offentligt
2538367_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B 59, forslag til folketingsbeslutning om Freyas lov –
hvalpesalgsloven (borgerforslag), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri den 4. februar 2022.
Spørgsmål nr. 1 til B 59 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere forslagsstillerne bag borgerforslagets præsentation fra foretrædet for
udvalget den 2/2-22, jf. B 59 - bilag 2?”
Svar
Af Dyreværnets præsentation fremgår, at baggrunden for borgerforslaget ”Freyas Lov –
Hvalpesalgsloven” er, at Dyreværnet oplever en stigning i handlen med syge hvalpe fra udlandet, og at
handlen med hvalpe angiveligt skulle være det tredjestørste område for økonomisk kriminalitet i EU.
Derfor har Dyreværnet stillet borgerforslaget om, at hundehvalpe, dvs. hvalpe under seks måneder, kun
kan købes direkte fra opdrætter eller igennem godkendte internater/dyreværnsorganisationer.
Dyreværnet oplyser, at formålet er at afskaffe mellemhandleren og dermed få lukket hvalpefabrikkerne
og umuliggøre massehandel med hundehvalpe. Samtidig skal forslaget give købere mulighed for at
besigtige avlstæven og hvalpene flere gange inden køb, så de derved sikrer sig alder, race og herkomst.
Derudover bemærker Dyreværnet, at der er et folkesundhedsaspekt.
Jeg sætter pris på, at Dyreværnet har sat fokus på problemstillingen om handel med hundehvalpe fra de
såkaldte hvalpefabrikker, der producerer hunde uden hensyn til dyrenes sundhed og velfærd. Jeg er enig
i, at der er behov for en indsats på området, og derfor har jeg igangsat flere initiativer for at afhjælpe
nogle af problemerne med indførsel og salg af hunde og hundehvalpe fra bl.a. disse hvalpefabrikker.
For det første arbejdes der aktivt for at få indført fælles EU-regler for erhvervsmæssigt opdræt og handel
med hunde. Jeg rettede i december 2021 henvendelse til EU’s sundhedskommissær, hvor jeg beskrev
problemerne med sygdom og dyrevelfærd hos hunde, der indføres fra andre EU-lande til Danmark.
Senest har jeg taget emnet op over for mine ministerkollegaer i EU på rådsmødet i februar 2022, og her
var der bred opbakning til det danske forslag om at introducere fælles EU-regler for erhvervsmæssig
hold og handel med hunde.
For det andet er der sat gang i en kommunikationsindsats, der skal skabe opmærksomhed på de
udfordringer, der kan være ved hvalpekøb og køb af hund i øvrigt. Denne kommunikation skal rulles ud
på hjemmesiden klartilhund.dk, som løbende opdateres, samt på de sociale medier.
For det tredje arbejdes der sammen med relevante organisationer på at gøre det nemmere at finde
information, hvis man f.eks. ønsker at købe racehunde, eller hvis man gerne vil have en hund fra et
internat.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
B 59 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til forslagsstillerne bag borgerforslagets præsentation fra foretrædet 2/2-22, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Herudover er Fødevarestyrelsen ved at undersøge det nuværende sanktionsniveau, og hvilke muligheder
for ændringer af sanktionsprocedure og strafniveau der er på hundeområdet.
Som jeg nævnte i forbindelse med 1. behandlingen af beslutningsforslag nr. B 59 om Freyas lov –
hvalpesalgsloven (borgerforslag) i Folketinget den 1. marts 2022, så har jeg stor forståelse for
intentionerne bag borgerforslaget. Men der er også nogle udfordringer knyttet til forslaget.
Den første udfordring handler om EU-reglerne. Forslaget lægger op til nationale regler, men de kan ikke
bruges til at afvise hunde, der opfylder EU’s regler for samhandel med hunde. Der gælder EU-
harmoniserede regler for ind- og udførsel af hunde, bl.a. krav vedrørende rabies, certifikat og
transportegnethed. Der er dog ikke krav om, at indførte hunde skal være fri for alle former for sygdomme
mv., og nationale regler som foreslået med borgerforslaget kan ikke forhindre, at der indføres
hundehvalpe til Danmark, der er syge eller lider mentalt. Herudover vurderes borgerforslaget at være i
konflikt med EU-retten, da det vil begrænse den fri etableringsret og den fri bevægelighed på det indre
marked.
En anden udfordring med borgerforslaget er, at det kan hindre salg mellem private. Det vil sige, at en
privatperson ikke selv kan sælge en hvalp videre til en anden privatperson, hvis man af forskellige
årsager vurderer, at man ikke kan have hvalpen. I sådanne tilfælde vil forslaget indebære, at hvalpen
først skal via et internat for at komme til en ny ejer. Det vil ikke altid være dyrevelfærdsmæssigt optimalt,
da det kan forlænge tiden, inden hvalpen kommer til et nyt hjem.
For det tredje ville regler, som de foreslåede, være svære at kontrollere i praksis, da der ikke er krav om,
at samtlige hvalpekøbere skal dokumentere, hvor de har købt hvalpen og under hvilke forhold. Et sådant
krav vurderes ikke muligt at gennemføre i praksis, da det vil indebære en særdeles omfattende kontrol,
da der årligt er 60-70.000 nyregistrerede hunde i Dansk Hunderegister, hvor langt størstedelen af disse
er hvalpe.
For så vidt angår de rejste punkter i præsentationen om de sundhedsmæssige risici i forbindelse med
handel med hvalpe har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Dyreværnets præsentation beskriver udfordringer med zoonoser og en potentiel pandemi som mulige
risici ved hvalpehandelen. Det er korrekt, at hvalpe, som ikke er rabiesvaccinerede, udgør en risiko for
indførsel af rabies til Danmark. Rabies er en alvorlig zoonose, oftest med dødelig udgang for de
mennesker, som smittes. Andre dyresygdomme for hunde, som f.eks. parasitten Giardia, er ikke
vurderet af EU til at være alvorlig nok til at medføre restriktioner i forhold til ind- og udførsel af hunde.
Endvidere betragtes Giardia i Danmark som en sygdom, der er permanent til stede. Den smitter hunde
imellem og mellem hunde og mennesker, hvis hundeejerne ikke har fokus på hygiejne og opsamling af
efterladenskaber fra smittede hunde.
Fødevarestyrelsen har ikke umiddelbart data, som kan underbygge Dyreværnets udsagn om pandemisk
potentiale. Idet hunde holdes i menneskers varetægt og generelt er relativt regulerede i forhold til deres
dyresundhed ved flytning mellem medlemsstater, må risikoen forbundet med indførsel af hvalpe udgøre
en begrænset risiko for en pandemi.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2