OMTRYK
Social- og Ældreudvalget 2021-22
B 55 - Bilag 5
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 55
Folketinget 2021-22
OMTRYK
Ændrede politiske bemærkninger fra S, SF
og RV samt V
Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 3. marts 2022
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at lovfæste klippekortordningen
[af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, SF, RV, EL, LA og ALT) ind-
stiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) be-
handling.
Et
mindretal
i udvalget (V) vil stemme hverken for eller
imod beslutningsforslaget.
Et
andet mindretal
i udvalget (KF, NB, Karina Adsbøl
(UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie Krarup (UFG) ind-
stiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkeparti, Frie Grønne, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðar-
flokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlem-
mer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale
Venstre
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Radikale
Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at de tre partier
sammen med Enhedslisten indførte klippekortsordningen til
ældre i eget hjem med finanslovsaftalen for 2015. S, SF
og RV noterer med tilfredshed, at klippekortordningen har
været med til at sætte fokus på den enkelte ældres selvbe-
stemmelsesret og indflydelse på hjælpen.
Lovbestemte klippekortordninger trækker dog i den for-
kerte retning i forhold til et ønske om at sætte ældreplejen
fri og skabe en sammenhængende pleje. Forslaget vil også
betyde ekstra registreringer og dokumentationskrav i ældre-
plejen og dermed fjerne tid fra kerneopgaven.
Desuden mangler der finansiering af forslaget, da et
nyt krav om klippekortordning vil medføre behov for DUT-
kompensation til kommunerne. Med det aktuelle antal ældre
i målgruppen anslås en samlet lovbestemt klippekortordning
at ville koste mellem ca. 600 og 750 mio. kr. årligt.
S, SF og RV noterer endvidere, at hovedparten af kom-
munerne fortsat har klippekortordninger for de svageste
hjemmehjælpsmodtagere og for plejehjemsbeboerne efter
overgangen til bloktilskud. Derudover angiver flere kommu-
ner at have ordninger, som overlapper med klippekortord-
ningerne.
S, SF og RV ønsker, at ældreplejen gentænkes, og at der
skabes lovgivningsmæssige rammer, der understøtter, at den
ældre modtager en værdig, fleksibel og sammenhængende
pleje.
Venstre
For Venstres medlemmer af udvalget er det helt afgøren-
de, at hver enkelt borger kan leve det liv, man selv har
valgt. Det gælder også, når man bliver ældre. Mennesker er
forskellige og har forskellige præferencer livet igennem. Det
skal vores velfærdstilbud afspejle. Siden 2001 har V stået
i spidsen for fritvalgsordninger inden for en række velfærds-
områder.
Sammen med bl.a. Dansk Folkeparti prioterede V klippe-
kortordningen i 2017 for både visiterede ældre i eget hjem
og på plejehjem - et stærkt initiativ, som gav ældre mulighed
for 30 minutters ekstra hjælp om ugen, som de selv kunne
disponere over. For brugere af klippekortet var der også
mulighed for at samle klippene, således at man f.eks. kunne
vælge at tage på en længere tur for at gense barndommens
gade, se barnebarnet spille fodbold eller gå til frisøren og få
ordnet hår. Kort sagt: Klippekortet har bidraget til at give
den enkelte borger selvbestemmelse og frihed til i højere
grad at leve det liv, man selv har valgt, og prioritere hverda-
gen efter eget ønske. Det er og bliver en kerneværdi for os i
V.
Siden starten af indførelsen af klippekortordningen har
initiativet bevæget sig fra at være puljefinansieret til at
være finansieret via bloktilskuddet. I forlængelse af den æn-
AX027474