B 34 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/2-22 fra Dansk Industri og Bryggeriforeningen, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
B 34
Offentligt

Sundhedsudvalget 2021-22

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 266

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 02-02-2022

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: NISC

Sagsnr.: 2200064

Dok. nr.: 2089230

Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

266 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Martin Geersten (V).

Spørgsmål nr. 266:

”Ministeren

bedes redegøre for, om den senest offentliggjorte ESPAD-undersøgelse,

som viser, at unge i Danmark har et højt forbrug af stærk spiritus, giver anledning til,

at ministeren

vil følge WHO’s anbefaling og udbrede differentieringen mellem

lavalkohol-produkter og stærk spiritus yderligere.”

Svar:

Vi skal have gjort op med vores børn og unges overdrevne drukkultur, og vi skal med

en kommende handleplan have igangsat initiativer, der kan skabe denne forandring.

Derfor har jeg også klart meldt ud, at jeg vil invitere til drøftelser om emnet.

Jeg har til brug for mit svar bedt Sundhedsstyrelsen oplyse, hvad ESPAD-undersøgel-

sen fra 2019, der er en europæisk undersøgelse af 15-16 årige skolebørns rusmiddel-

forbrug, viser i forhold til danske unges forbrug af alkohol.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at undersøgelsen viser, at danske unge generelt har et

højt forbrug af alkohol. Bl.a. fremgår det, at danske unge i gennemsnit drak dobbelt

så meget ren alkohol, som gennemsnittet i de øvrige europæiske lande, sidste gang

de drak. I Danmark drak de unge i gennemsnit 8,8 cl. ren alkohol sidste gang de drak.

Det tilsvarende gennemsnit for unge i de øvrige europæiske lande var 4,6 cl. ren alko-

hol. Det skal til baggrund tilføjes, at man i Danmark opgør en genstand til 1,5 cl ren

alkohol.

Derudover oplyser Sundhedsstyrelsen, at undersøgelsen viser, at danske unge i gen-

nemsnit drikker mere spiritus end unge i de øvrige lande, men at det også gør sig gæl-

dende for øl, cider og alkoholsodavand. Sundhedsstyrelsen bemærker, at det frem-

går, at de danske unges forbrug særligt adskiller sig ift. alkoholsodavand. Her viser

undersøgelsen, at de danske unges forbrug

–

sidste gang de drak

–

var fem gange hø-

jere end gennemsnittet for unge i de øvrige lande. Til sammenligning var de danske

unges forbrug af hhv. øl og spiritus ca. halvanden gang højere.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at de tendenser der ses i ESPAD-undersøgelsen ift. dan-

ske unges alkoholforbrug kan genfindes i andre undersøgelser. Data fra den Nationale

Sundhedsprofil 2017 viser fx at 16-17 årige forbruger mest alkohol fra øl og spiritus. I

gennemsnit drak 16-17 årige på en gennemsnitlig uge 7,48 genstande. Heraf kom

3,53 genstand fra øl og 3,39 genstand fra spiritus.

B 34 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/2-22 fra Dansk Industri og Bryggeriforeningen, til sundhedsministeren

Jeg har også bedt Sundhedsstyrelsen redegøre for, hvad WHO lægger vægt på ift. at

forebygge et højt alkoholforbrug blandt børn og unge, herunder differentiering.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at WHO har en række publikationer om emnet. Fx rappor-

ten

“Action Plan on Youth Drinking and on Heavy Episodic Drinking (Binge Drinking)

(2014–2016)”, hvor udskydelse af debutalderen for alkohol, alkoholfri miljøer og

håndhævelse af regler (for at sikre effekt af en aldersgrænse) fremgår som mulige po-

licy mål.

I WHO’s ”Global strategy to reduce the harmful use of alcohol”

gennemgås derud-

over evidensen for effekt og omkostningseffektivitet af interventioner, der har til for-

mål at reducere skadeligt alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsens vurderer, at interventi-

onerne også vil kunne påvirke alkoholforbruget hos børn og unge. I strategien næv-

nes pris som en faktor. Herudover nævnes, bl.a. regulering (fx licensordninger), be-

grænsning af tilgængeligheden til alkohol, og håndhævelse af regler, som mulige in-

terventioner. Det fremgår også, at alkoholreklamer bl.a. kan påvirke alkoholdebuten.

Ift. at differentiere mellem produkter med lav og høj alkoholprocent bemærker Sund-

hedsstyrelsen, at der i spørgsmålet ikke henvises til en specifik publikation el. lign.,

men at WHO i

rapporten ”Alkohol Pricing in the WHO European Region: Update re-

port on the evidence and recommended policy actions” undersøger, hvordan forskel-

lig former for beskatning kan påvirke alkoholforbruget. Af rapporten fremgår, at der

kan være de største helbredsmæssig gevinster ved at beskatte stærk spiritus hårdest,

da alkoholen kan indtages hurtigere, og derfor kan hænge tættere sammen med for-

giftning. Samtidig er produktionsomkostningerne (i nogle tilfælde) lavere for stærk

spiritus.

Jeg kan oplyse, at der skal betales afgift af alkoholsodavand efter øl- og vinafgiftslo-

ven samt spiritusafgiftsloven. Den gældende sats for spiritus og spiritusbaserede al-

koholsodavand er 150 kr. pr. liter 100 pct. ethanol. For øl og maltbaserede alkoholso-

davand er satsen 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ethanol. Vinafgiften er opdelt i tre forskel-

lige satser afhængigt af alkoholindholdet. For vin og vinbaserede alkoholsodavand er

satsen 5,34 kr. pr liter, hvis alkoholindholdet er større end 1,2 pct. og højst 6 pct.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at det ikke er typen af alkohol, der alene afgør, hvor

skadeligt indtaget er. Det er mængden af alkohol (genstande), der har betydning

–

uanset om det er alkoholprodukter med høj eller lav alkoholprocent. Sundhedsstyrel-

sen kan dog bekræfte, at det er veldokumenteret, at prisen på alkohol har betydning

for forbruget og for alkoholrelaterede problemer, at unge er særligt følsomme over

for priser, og at højere priser på alkohol kan sænke alkoholforbruget blandt børn og

unge.

Jeg tager Sundhedsstyrelsens oplysninger til efterretning. Jeg tror på, at vi finder de

bedste løsninger sammen, og ved at have en åben og inddragende proces. Derfor vil

vi i de kommende drøftelser om alkoholhandleplanen også høre bredt fra de aktører

og organisationer, der skal være med til at skabe forandringen. Det ser jeg rigtig me-

get frem til.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Nikoline Schriver

Side 2