Til beslutningsforslag nr.
B 20
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 20. januar 2022
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en mere human og solidarisk
flygtningepolitik i Danmark (borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL),
Mai Mercado (KF), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA),
Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, SF, KF og NB) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behand-
ling.
Et
mindretal
i udvalget (RV, EL og FG) indstiller beslut-
ningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu-
it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok-
kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget har overordnet set den
holdning, at det er helt naturligt, at når vi i Danmark hjælper
folk, der flygter fra krig og ufred i deres hjemlande, skal
de også vende tilbage til deres hjemlande, når der er sikkert
nok til, at det er muligt. Det er kernen i vores flygtningepoli-
tik. Derfor mener Venstre, at vi har en human og solidarisk
flygtningepolitik i Danmark. Derfor stemmer Venstre nej til
dette forslag.
Socialistsik Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener,
at Danmark bør føre en humanistisk og solidarisk flygtnin-
gepolitik. Derfor støtter partiet intentionen bag dette gode
forslag, ligesom der er dele af forslaget, SF gerne stemte
for isoleret set. Det gælder eksempelvis det element, der
omhandler kvoteflygtninge.
Desværre indeholder forslaget også en række elementer,
der ville have utilsigtede konsekvenser for asylsystemet
og sandsynligvis ville modarbejde forslagets erklærede for-
mål. Det gælder eksempelvis forslaget om at give mulighed
for at søge asyl på danske ambassader. Uden et koordineret
samarbejde med andre lande som led i en reform af asylsy-
stemet ville det hurtigt resultere i, at Danmark stod alene
med en opgave, som ville blive nærved umulig at løfte. SF
er desuden generelt modstander af, at nationerne kører solo-
løb i sager, der kræver internationale løsninger, og kravet
om internationale løsninger må siges at gøre sig gældende
for asylsystemet.
SF er også fundamentalt uenig i den del af forslaget,
der sigter mod at give permanent opholdstilladelse til alle,
der får asyl i Danmark. I en verden, hvor flere, end vi har
kapacitet til, søger om asyl, er det eneste rigtige at prioritere
de ansøgere, der har et akut beskyttelsesbehov. Det vil også
sige, at når de ikke længere har det, er det i SF’s optik
ganske logisk, at de rejser igen og giver plads til andre asyl-
anter. Alternativet er ikke humanistisk eller solidarisk, men
det modsatte, fordi det reelt underminerer asylsystemets mu-
ligheder for at give beskyttelse til dem, der har et akut
beskyttelsesbehov.
Opsummeret mener SF altså, at forslagets intention om at
reformere asylsystemet for at sikre en bedre beskyttelse af
asylanter er dybt nødvendig, men at forslaget i sin konkrete
udformning risikerer at skabe flere udfordringer for sin egen
vision end reelle løsninger.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at
forslaget rummer fire konkrete tiltag, som Radikale Venstre
samlet set bakker op om – dog i varierende grad. Forslaget
om at tage kvoteflygtnige på samme niveau som før 2016
AX027277