Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
B 20 Bilag 1
Offentligt
Baggrund for forslaget og fordele ved at gennemføre forslagets elementer
Vi står i en historisk og alvorlig krise. Et rekordstort antal mennesker er lige nu på flugt fra krig, forfølgelse og
overgreb, hvoraf størstedelen er internt fordrevne eller opholder sig i nabolandet til deres oprindelsesland.
Relativt få flygtninge får asyl i Europa, og asyl-indvandringen i Danmark er på et historisk lavt niveau. I 2020
fik 601 mennesker tildelt asyl ud af 1.515 asylansøgere, hvilket er det laveste antal i over 30 år og siden
opgørelsens start i 1984.
Danmark har engang været et forbillede internationalt, når det gælder menneskerettigheder og flygtninge.
Vi var det første land i verden til at underskrive FN’s Flygtningekonvention. Vi har taget imod FN-
kvoteflygtninge siden 1979 og har årligt taget imod 500 kvoteflygtninge fra 1989 til 2016.
Men det er ikke længere den position vi er kendt for, og vi fremstår i dag som skrækeksemplet på en inhuman
og usolidarisk flygtningepolitik.
Vi har en moralsk krise, når vi trods advarsler fra FN, fageksperter og menneskerettighedsorganisationer
insisterer på at sende flygtninge tilbage til Syrien, og prøver at udlicitere ansvaret for asylbehandling og
beskyttelse af flygtninge til udemokratiske og autoritære lande uden for
EU’s grænser.
Vi bliver irettesat i hårde vendinger af FN, EU og Den Afrikanske Union. Den danske regering taber sager ved
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og præcis 70 år efter at Danmark underskrev
Flygtningekonventionen, er vi på forsiden af verdens største aviser på grund af den danske regerings
beslutning om at udvise syriske flygtninge.
Danmark er tydeligvis ikke for dem, der kan og vil, når vi vælger at udvise mennesker, der allerede er
velintegrerede, og det strider mod al logik, når de samme mennesker kunne bruges til at løfte vores velfærd
i en tid, hvor vi desperat mangler flere sygeplejersker, lærere og pædagoger.
De syrere, der får frataget deres opholdstilladelse, ender dog i realiteten på et udrejsecenter, hvor de kan
komme til at bo i årevis og på ubestemt tid, fordi de ikke kan sendes tilbage med tvang, da Danmark af
åbenlyse grunde ikke samarbejder med Assad-regimet.
Ønsker vi virkelig at være sådan et samfund? Kan vi ikke gøre det bare en smule bedre?
Det er en grundlæggende del af den danske selvforståelse, at vi som samfund engagerer os for de svage og
hjælper mennesker i nød. Men skridt for skridt har vi bevæget os væk fra idealerne om medmenneskelighed,
humanisme og solidaritet og har nået bunden i vores behandling af flygtninge.
En
fortsættelse af den nuværende politik og regeringens mål om ’nul’ asylansøgere placerer et yderligere og
urimeligt stort ansvar på nærområdelandene, som i forvejen er hårdt pressede og huser langt størstedelen
af verdens flygtninge.
Selv om der er blevet givet flere penge til nærområdebistand, står dette langtfra mål med investeringerne i
nye former for grænsekontrol og aftaler med tredjelande. Milliarder brugt på afskrækkelse og forhindringer
har dog ikke kunnet stoppe en generel stigning i antallet af flygtninge på globalt plan.
Nærområderne løser heller ikke problemet ved at få en pose penge fra Danmark. De store mængder af
flygtninge har brug for jobs, uddannelse og boliger
–
noget, som de pågældende lande i forvejen har stor
mangel på. Derfor er der brug for, at vi både støtter nærområderne og modtager flere flygtninge i Danmark.
Det er på denne baggrund, at vi har fremsat borgerforslaget om en mere human og solidarisk
flygtningepolitik, som har fået mere end 50.000 støttetilkendegivelser og nu skal behandles som
beslutningsforslag i Folketinget.
1
 B 20 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 22/11-21 fra Rajesh Holmen vedrørende borgerforslaget om en human og solidarisk flygtningepolitik
Forslaget fokuserer på følgende fire områder, hvor der nu og her er mest behov for handling, og hvor både
forskning og praktiske erfaringer understøtter, at konkrete tiltag vil kunne forbedre den nuværende situation:
•
•
•
•
Danmark skal igen tage imod kvoteflygtninge på mindst samme niveau som før 2016, dvs. mindst
500 om året, og gerne flere.
Danmark skal genoptage muligheden for at asylansøgninger kan indgives direkte på ambassader og
konsulater.
Udrejsecentre og såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger bør udfases.
Flygtninge skal have lov til at beholde deres opholdstilladelser.
Det er i Danmarks interesse at være med til at adressere behovet for en større grad af byrdefordeling og
solidaritet med hensyn til modtagelse af flygtninge, hvis vi reelt ønsker at være med til at løse flygtningekrisen
og ikke vil se endnu større strømme af flygtninge de kommende år. Nærområdelandene kan aflastes ved at
udvide omfanget af FN’s kvoteordning, udstede humanitære visa,
der giver flygtninge mulighed for selv
lovligt at rejse hertil samt ved at genoptage muligheden for, at asylansøgninger kan indgives direkte på
ambassader og konsulater (Danmark er ét af de lande, der havde en sådan model indtil 2002).
Der vil i øvrigt være en række fordele ved at indføre denne form for organiseret adgang til asyl.
1. For det første behøver flygtninge ikke at risikere deres liv og udsætte sig selv for overgreb i forsøget
på at omgå Europas stadigt strengere grænsekontrol.
2. For det andet undgår flygtninge at betale menneskesmuglere i dyre domme. Ovenstående tiltag har
langt større potentiale for at bryde den voksende ulovlige migrationsindustri end de nuværende
forsøg med mere kontrol og højere straffe for implicerede.
3. For det tredje giver organiseret adgang til asyl langt bedre mulighed for at modtagerlande kan
screene og forberede ansøgninger på forhånd. For eksempel kan man straks identificere sårbare
grupper, der har behov for hurtigt at komme videre og prioritere flygtninge, der
”sidder fast” og ikke
har nogen udsigt til at vende tilbage til deres hjemland.
4. Endelig kan mere organiserede ankomst-kanaler skabe bedre integration ved i højere omfang at
sikre, at kommunerne er forberedte og f.eks. kan sikre boliger, og at flygtninges kvalifikationer kan
matches med lokale arbejdsmarkedsbehov mv.
Vi ønsker med vores borgerforslag desuden en ny flygtningepolitik, der i højere grad behandler flygtninge
med menneskelig værdighed og fremmer en vellykket integration. Derfor anbefaler vi, at flygtninge skal have
lov til at beholde deres opholdstilladelser, hvilket vil give dem en reel mulighed for at blive integreret og
bidrage til samfundet. En sikker fremtid er det allervigtigste i en flygtnings liv, og derfor er midlertidigheden
ødelæggende for både den enkeltes mentale sundhed og for en succesfuld integration.
Erfaringerne viser, at udrejsecentre ikke motiverer mennesker til at rejse ud, men i stedet gør folk syge og
ødelagte, og samtidig påfører samfundet langt større udgifter end alternative og mere pragmatiske løsninger
ville gøre.
Rent konkret ønsker vi med afsæt i vores forslag at få gennemført følgende ændringer i lovgivningen:
•
•
•
•
Ophævelse af L 72 (loven om midlertidig beskyttelsesstatus, paragraf 7,3),
Ophævelse af L 142 (paradigmeskiftet),
Ophævelse af L 226 (overførsel af asylansøgere til asylbehandling i tredjelande),
Udfasning af udrejsecentre og motivationsfremmende foranstaltninger (Hjemrejseloven).
Vores borgerforslag illustrerer, at der findes et mere humant og solidarisk alternativ til den nuværende kurs,
og som
–
hvis det realiseres
–
samtidig vil bidrage til en genrejsning af det humanitære og tolerante Danmark,
og at vi genvinder rollen som internationalt foregangsland for menneskerettigheder og fortaler for de
svageste grupper i verden.
2