B 143 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om henvendelserne af 27/5 og 30/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
B 143
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 1319

Doknr.

577960

Dato

01-06-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 30. maj 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 4 (B 143) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 4:

”Vil ministeren kommentere henvendelserne af 27. maj og 30. maj 2022 fra Jan

Bækgaard Nielsen, Farum, jf. B 143 - bilag 6, 7 og 8.”

Svar:

Med spørgsmål 4 til B 143 har udvalget sendt en række nye henvendelser fra

Jan Bækgaard Nielsen. Henvendelserne spænder i indhold meget bredt og

relaterer sig også til spørgsmål og problemstillinger, som ligger uden for det

stillede beslutningsforslag. Henvendelserne er derfor vanskelige at adressere

mere detaljeret inden for rammerne af besvarelse af udvalgsspørgsmål, hvorfor

mine kommentarer er mere overordnede.

I forhold til bilag 6, som adresserer mit tidligere svar på spørgsmål 9 (B 125),

kan jeg oplyse, at svaret på spørgsmål 9 skal afspejle, at det stillede

beslutningsforslag vedrører muligheden for at fastsætte overvåget

kontaktbevarende samvær og indføre en ”fast track”-ordning til hurtig afgørelse

af højkonfliktsager i det familieretlige system. Derfor har jeg ved besvarelsen

alene forholdt mig til børnehusenes rolle i familieretlige tvister.

Jeg henholder mig i øvrigt til mit svar på spørgsmål 3 til B 143, hvoraf det

fremgår, at henvendelsen af 19. maj 2022 til udvalget om standardiseret

minimumssamvær beror på den misforståelse, at der altid opereres med et

standardiseret minimumssamvær, også ved fastsættelse af almindeligt løbende

samvær, hvilket ikke er tilfældet.

Med hensyn til kommentarerne til VIVEs analyse og forskning på området, må

der lægges vægt på, at der har været nedsat en følgegruppe med forskere m.fl.

til at følge VIVEs tilrettelæggelse og gennemførelse af analysearbejdet, og jeg

finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at rejse tvivl om VIVEs

konklusioner. Samtidig vil jeg henholde mig til mit svar på spørgsmål 3 til B

143, hvor det fremgår, at ministeriet er bekendt med, at der findes en række

studier, som viser, at børn med deleordninger trives bedre end børn med

mindre omfattende ordninger.

For nærmere om fuldbyrdelse af forældreansvarssager henviser jeg til VIVEs

undersøgelse: ”Fuldbyrdelsesager efter forældreansvarsloven. Før og efter den

B 143 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om henvendelserne af 27/5 og 30/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum, til social- og ældreministeren

familieretlige reform i 2019”, som er offentliggjort i marts 2022 og dermed

indeholder nyeste viden om fuldbyrdelsesområdet.

Endelig skal jeg om det, der i henvendelsen henvises til som et ”efterværn” i

forældreansvarssager, bemærke, at der er tale om civilretlige partstvister

mellem to forældre, som ikke kan enes om deres barn og derfor må inddrage

myndighederne. Myndighederne handler i øvrigt kun efter ansøgning. I det

familieretlige system er det muligt at lave prøveordninger ved midlertidige

afgørelser, der så kan følges op af en endelig afgørelse.

Er et barn i mistrivsel, fx på grund af en meget konfliktfyldt skilsmisse, er det

kommunen, der kan vurdere, om der er behov for særlig støtte til barnet.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag

B 125 – svar på spørgsmål 9

B 143 – svar på spørgsmål 3