Til beslutningsforslag nr.
B 114
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 15. juni 2022
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om mere fleksibel hjælp til borgere med
handicap i forbindelse med flytning mellem kommuner og efter det fyldte 18.
år
[af Charlotte Broman Mølbæk (SF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Nye Borgerlige, Karina Adsbøl (UFG), Liselott
Blixt (UFG) og Marie Krarup (UFG)
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) er
enigt om, at der i forlængelse af Forespørgsel nr. F 32 (fol-
ketingsåret 2020-21) om overgangen til voksenlivet for unge
med et fysisk eller psykisk handicap og dette beslutningsfor-
slag snarest muligt og allersenest straks efter afslutningen
på Ankestyrelsens undersøgelse vedrørende overgangen til
voksenlivet for unge med handicap indkaldes til forhandlin-
ger om:
1. Hvordan der kan skabes bedre rammer for overgangen
til voksentilværelsen for unge med handicap efter det fyldte
18 år. I den sammenhæng skal man både have fokus på unge
med handicap, der har svært ved at opnå uddannelses- eller
beskæftigelsestilknytning, men også på unges mulighed for
at opnå den bedste livskvalitet og de bedste udviklingsmu-
ligheder med en hel eller delvis fortsættelse af den praktiske
hjælp og de hjælpemidler, den unge modtog før det fyldte
18. år.
2. Hvordan det kan undgås, at borgere med handicap
oplever markante brud i den tildelte praktiske hjælp og pleje
efter flytning til en ny kommune med et andet serviceni-
veau. I den forbindelse bør mulighederne for at beholde sin
hjælp i op til 2 år ved flytning undersøges.
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. februar 2022
og var til 1. behandling den 29. april 2022. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i So-
cial- og Ældreudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
P.u.v.
Kirsten Normann Andersen
formand
AX028094