Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Samrådsspørgsmål O
Offentligt
2528657_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
14. februar 2022
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Samrådsspørgsmål O
Vil ministeren forholde sig til sagen om Hjemrejsestyrelsens manglende reaktioner over
for mulige overtrædelser i udrejsecentre, jf. artiklen ” Udviste udlændinge har i halvandet
år kunnet slippe for straf efter brud på regler” på dr.dk den 11. februar 2022? Vil ministe-
ren derudover forholde sig til følgende:
1. Hvorfor har Hjemrejsestyrelsen kun behandlet og eventuelt foretaget politianmeldelse i
omkring 1/3 af de mulige overtrædelser?
2. Er problemet begrænset til Udrejsecenter Kærshovedgaard eller omfatter det andre
udrejsecentre?
3. Hvilke initiativer har ministeren igangsat, for at Hjemrejsestyrelsen fremover forfølger
alle sager til fulde?
4. Regner ministeren med, at den manglende reaktion i sagerne betyder, at mange
overtrædelser ikke vil blive sanktioneret, selvom brud kan konstateres?
5. Vil ministeren arbejde for, at de begåede overtrædelser, der fortsat kan forfølges, bliver
sanktioneret, således at det kompenseres for den manglende overholdelse?
6. Vil ministeren igangsætte en undersøgelse af, om anden lovgivning på udlændingeo-
mrådet, herunder tildeling eller fratagelse af opholdstilladelser, ikke håndhæves i fuldt
omfang, og om andre mulige overtrædelser på anden vis ikke forfølges af udlændinge-
myndighederne, i det omfang lovgivningen kræver?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).
På udvalgets vegne
Christian Rabjerg Madsen
formand
1/1