Udvalget for Forretningsordenen
Karsten Lauritzen
Sophie Løhde
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 10083
10. november 2021
Udvalget for Forretningsordenen har i brev af 3. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 59 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Karsten Lauritzen (V) og Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 59:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er en generel sikkerhedsanbefaling i ministe-
riet, at sms-beskeder på ministerens og/eller andre ledende embedsmænds telefo-
ner skal indstilles til sletning efter en rum tid?”
Svar:
Jeg er blevet oplyst, at Beskæftigelsesministeriet ikke har særskilte retningslinjer
for behandling af sms’er. Ministeriet har retningslinjer
for journalisering, således at
sms’er og andre former for dokumenter må slettes,
når journaliseringspligten er op-
fyldt. Ministeriet har derudover retningslinjer for sletning i overensstemmelse med
GDPR og reglerne for opbevaring af personfølsomme oplysninger.
Som det også blev oplyst på pressemødet i Statsministeriet den 3. november 2021,
vil jeg henvise til, at Justitsministeriet under inddragelse af bl.a. hensynet til infor-
mationssikkerhed vil igangsætte et arbejde i forhold til at fastsætte generelle ret-
ningslinjer i staten for, i hvilken udstrækning og hvordan sms’er skal opbevares.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelsesminister