Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
UFO Alm.del
Offentligt
2478006_0001.png
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
11. november 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Søren Rams Rasmussen
Sagsnr.: 2021-0032/23-0042
Dok.:
2178212
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 16 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 15. okto-
ber 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. i forlængelse af det åbne samråd den 12. oktober 2021 om UFO alm. del – samrådsspørgsmål A.
Spørgsmål nr. 16 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Forretningsor-
denen:
”Vil ministeren i forlængelse af det åbne samråd den 12. oktober
2021 om UFO alm. del – samrådsspørgsmål A tilkendegive, om
rigsretssagen mod Inger Støjberg efter ministerens opfattelse er
rejst på baggrund af en uafhængig juridisk vurdering, når advo-
katerne, der udarbejdede den såkaldte ”»vildige advokatunder-
søgelse«, efterfølgende fungerer som anklagere i sagen og der-
med kunne have en åbenlys interesse i, at sagen skulle føres?”
Svar
:
1.
Som det bl.a. fremgår af Udvalget for Forretningsordenens betænkning
og indstilling af 27. januar 2021 til beslutningsforslag nr. B 134, besluttede
Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen den 18. december
2020 at antage advokat Anne Birgitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen
til som sagkyndige at yde juridisk bistand til underudvalget. Advokaterne
fremlagde deres vurdering for underudvalget den 6. januar 2021.
Den 2. februar 2021 besluttede Folketinget at rejse tiltale ved Rigsretten
mod forhenværende minister Inger Støjberg. Det følger af rigsretslovens §
13, stk. 1, at beslutter Folketinget at rejse tiltale mod en minister, vælger det
samtidig en anklager, og Folketinget valgte i forbindelse med tiltalerejsnin-
gen advokat Anne Birgitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen som an-
klagere.
Under den rådgivning af Folketinget, som gik forud for tiltalerejsningen og
udpegningen som anklagere i rigsretssagen, var advokat Anne Birgitte Gam-
meljord og advokat Jon Lauritzen i deres egenskab af advokater for Under-
udvalget under Udvalget for Forretningsordenen omfattet af retsplejelovens
regler om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, herunder de ad-
vokatetiske regler om bl.a. uafhængighed og pligten til at sikre sig mod in-
teressekonflikt.
2.
Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at den af Folketinget fulgte
fremgangsmåde, hvor Folketinget antager advokater til at rådgive sig om
grundlaget for at rejse en rigsretssag, og hvor de pågældende advokater ef-
terfølgende udpeges af Folketinget til at føre den pågældende sag som an-
klagere, ligeledes blev fulgt i forbindelse med Tamilsagen.
Side 2/2