Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2509533_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 06‐01‐2022 
Enhed: FOPS 
Sagsbeh.: DEPMZO 
Sagsnr.: 2119458 
Dok. nr.: 2049344 
 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 
209 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet 
efter ønske fra Jane Heitmann (V). 
 
Spørgsmål nr. 209:  
”Kan ministeren oplyse, hvilke konkrete initiativer regeringen har taget siden valget i 
2019 for at styrke behandlingen for patienter som lider af ME/Træthedssyndrom?” 
 
Svar: 
Indsatsen over for patienter med ME / kronisk træthedssyndrom har desværre i alt 
for lang tid været mangelfuld. Det var også det, hele Folketinget var enige i med ved‐
tagelse nr. V 82 fra marts 2019. 
 
På baggrund af vedtagelsesteksten indhentede Sundhedsstyrelsen oplysninger fra 
Norge, Sverige og England om anbefalinger og guidelines for behandling samt oplys‐
ninger om organisering af udredning, behandling og rehabilitering af patienter med 
kronisk træthedssyndrom.  
 
Derudover blev der fra 1. juli 2019 indført nye neutrale diagnosekoder for funktio‐
nelle lidelser, der skal bidrage til mindre stigmatisering og mere viden. Som opfølg‐
ning på de nye koder har Sundhedsstyrelsen også offentliggjort en ny kodevejledning, 
der skal hjælpe sundhedspersonale med at anvende koderne. Sundhedsstyrelsen har 
i forbindelse med offentliggørelsen blandt andet anført, at kodevejledningen også gi‐
ver en anvisning på, hvordan koden for Myalgisk Encephalomyelitis (ME) kan anven‐
des, således at kodevejledningen følger vedtagelsesteksten. 
 
Sundhedsstyrelsen har også sammen med en arbejdsgruppe med deltagere fra blandt 
andet Dansk Selskab for Almen Medicin og Praktiserende Lægers Organisation udar‐
bejdet materiale om funktionelle lidelser henvendt til alment praktiserende læger. 
Materialet er et redskab til den praktiserende læges dialog og behandling af patienter 
med funktionelle lidelser. Materialet indeholder en pjece med opdateret viden om 
funktionelle lidelser samt en række konkrete redskaber, som lægen kan anvende til at 
hjælpe patienten med at håndtere symptomerne. Materialet er tilgængeligt på Sund‐
hedsstyrelsens hjemmeside og kan ud over praktiserende læger også anvendes af an‐
dre behandlere, for eksempel fysioterapeuter, psykologer, sygeplejersker m. fl. 
 
Endelig har Sundhedsstyrelsens i regi af specialeplanen offentliggjort en ny speciale‐
vejledning for tværgående specialfunktioner, og der er i forlængelse heraf oprettet 
en række specialiserede tværfaglige behandlingstilbud til patientgruppen. 
 
Sundhedsstyrelsen har efter ansøgninger fra regionerne godkendt oprettelsen af regi‐
onsfunktioner for både voksne og for børn og unge. Derudover har Sundhedsstyrel‐
sen godkendt oprettelsen af højt specialiserede funktioner både for voksne og for 
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om, hvilke konkrete initiativer regeringen har taget siden valget i 2019 for at støtte og aflaste pårørende til patienter som f.eks. lider af psykiske sårbarheder, ME-træthedsyndrom, demens eller som er pårørende til mennesker som har valgt at begå selvmord, til sundhedsministeren
 
børn og unge. De højt specialiserede funktioner er for de hårdest ramte patienter, 
der kræver specialiseret behandling og rehabilitering under indlæggelse. De nye 
funktioner forankres i somatikken. 
 
Specialevejledningen og de nye specialfunktioner er et stort fremskridt, som vil 
bidrage til udviklingen af udredning og behandling af patientgruppen. Det vil også 
sikre de bedste forudsætninger for, at vi får opsamlet ny viden om behandlinger, og 
vi sikrer, at den hurtigst muligt kommer patienterne til gavn. 
 
Som Folketingets sundhedsordfører blev orienteret om den 3. november 2021, så har 
det engelske National Institute for Health and Care Excellence (NICE) den 29. oktober 
2021 udgivet nye retningslinjer om sygdommen ME / kronisk træthedssyndrom. Om‐
rådet er præget af en manglende faglig konsensus om, hvordan man bedst skal for‐
stå, afgrænse og behandle sygdommen. Jeg har derfor også, samme dag som de nye 
retningslinjer blev offentliggjort, bedt Sundhedsstyrelsen om at foretage en vurdering 
af, hvad de nye retningslinjer fra NICE har af betydning for de danske anbefalinger på 
området. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Magnus Heunicke      /      Martin Zohar 
 
Side 2