Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2616583_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3760
Doknr.
605261
Dato
31-08-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 23. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 520 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (UFG).
Spørgsmål nr. 520:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder det er rimeligt, at en kom-
mune, som f.eks. Greve Kommune, får 10 mio. kr. i finansiering, selvom demo-
grafien i Kommunen gør, at ældredemografien kommer til at koste 16 mio. kr.,
når nu regeringen ved flere lejligheder har sagt, at pengene skal følge den de-
mokratiske udvikling i kommunerne under et?”
Svar:
Regeringen har gjort op med mange forudgående års nedskæringspolitik, hvor
kommunerne har skulle starte hvert år med at finde besparelser. Det bliver en
negativ spiral for ældreområdet, og det duer ikke. Derfor har vi lavet den store
prioritering at lade pengene følge med, når vi bl.a. bliver flere ældre. Det mener
regeringen er en grundlæggende forudsætning for at skabe en tryg og værdig
ældrepleje for vores ældre – og en hverdag, hvor medarbejderne oplever, at de
har tid til at yde den omsorg for de ældre, som deres faglighed tilsiger.
Vores prioritering om at lade pengene følge med det demografiske træk sker
for kommunerne under ét. Væksten i det demografiske træk er et beregnings-
teknisk mål, der opgør, hvor meget det samlede offentlige forbrug rent meka-
nisk vil ændre sig som følge af udvikling i befolkningssammensætningen, når
det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt uændret, samt en
korrektion for delvis sund aldring. Der kan dog være forskelle i, hvordan den
enkelte kommune beregner eget demografiske træk, og hvordan det beregnes
for kommunerne under ét. Ligesom det også vil have en betydning, hvordan
kommunerne aftaler at fordele den kommunale serviceramme, og hvordan de
enkelte kommuner lokalpolitisk prioriterer ældreområdet.
Jeg har derudover indhentet et bidrag til min besvarelse fra indenrigs- og bolig-
ministeren.
Indenrigs- og Boligministeriet oplyser følgende om kommunernes økonomi ge-
nerelt i forbindelse med det demografiske træk:
”Denne regering har lovet, at pengene skal følge med, når der kommer flere
børn og ældre. Det er udmøntet i bl.a. aftalerne om kommunernes økonomi.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm., om ministeren finder det er rimeligt, at en kommune, som f.eks. Greve Kommune, får 10 mio. kr. i finansiering, selvom demografien i Kommunen gør, at ældredemografien kommer til at koste 16 mio. kr., til social- og ældreministeren
2616583_0002.png
Kommunernes serviceramme er blevet løftet med 1,7 mia. kr. i 2020, 1,5 mia.
kr. i 2021, 1,4 mia. kr. i 2022 og senest med 1,3 mia. kr. i 2023. Løftene dæk-
ker bl.a. den demografiske udvikling i kommunerne.
Løftene af serviceramme og finansieringen heraf, som også følger af økonomi-
aftalerne, gælder for kommunerne under ét.
Tilskuds- og udligningssystemet sørger samtidig for, at de økonomiske vilkår
for opgaveløsningen i kommunerne bliver mere lige. Her tages højde for kom-
munale forskelle i befolkningens alderssammensætning såvel som i socioøko-
nomiske forhold. Begge dele har betydning bredt set for kommunernes opgave-
løsning.
Det er også et centralt element ved det kommunale selvstyre, at den enkelte
kommunalbestyrelse i overensstemmelse med det aftalte kommunerne imellem
om fordeling af den aftalte serviceramme prioriterer udgifter efter de lokale for-
hold og behov.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2