SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm., om ministeren ikke finder det betænkeligt, når Ankestyrelsens undersøgelse Udfordringer og mønstre i sager om anbringelse af børn og unge uden samtykke fra oktober 2020 viser, at Ankestyrelsen fastholdt kommunernes afgørelse i 99 pct. af de sager om tvangsanbringelser, der var indbragt for styrelsen i 2018, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalget

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 3148

Doknr.

577639

Dato

23-06-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. maj 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 460 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).

Spørgsmål nr. 460:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren mener, at Ankestyrelsen skal

betragte dokumentation fra kommunerne i sager om tvangsfjernelser, der

indbringes for Ankestyrelsen?”

Svar:

Anbringelse uden samtykke er én af de mest indgribende afgørelser, vi som

samfund kan træffe. Derfor skal retssikkerheden selvfølgelig være høj for både

børnene og forældrene.

Jeg mener, at Ankestyrelsen er en garant for retssikkerheden i disse sager.

Ankestyrelsen foretager en fuld prøvelse af sagen, hvilket betyder, at

Ankestyrelsen både foretager en retlig efterprøvelse af sagen, og kan

tilsidesætte et lovligt skøn, som er foretaget i sagen.

Det er vigtigt at have for øje, at Ankestyrelsen i behandlingen af en klagesag

ser på

det samlede billede

omkring barnet eller den unge. Én eller flere

fejlagtige sagsoplysninger ændrer ikke ved, at der godt kan være et

anbringelsesgrundlag i disse sager.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg desuden indhentet bidrag fra

Ankestyrelsen, som oplyser:

”Ankestyrelsen kan oplyse, at i sager om tvangsmæssige foranstaltninger,

herunder tvangsfjernelser, indhenter Ankestyrelsen sagens dokumenter fra

kommunen. Det omfatter dokumenterne fra sagens behandling i børn og unge-

udvalget og nogle gange også yderligere dokumenter. Ankestyrelsen beder

selv efter behov kommunen om aktuelle oplysninger om barnet fra

anbringelsessted, daginstitutioner eller skoler samt eventuelle oplysninger om,

hvordan samvær mellem forældre og barn forløber. Der indgår således en stor

mængde informationer, som allesammen inddrages, når Ankestyrelsen træffer

afgørelse. I de fleste sager beskriver disse oplysninger både barnet eller den

unge og forældrene over flere år.

Sagen afgøres på et møde i Ankestyrelsen. På mødet deltager to jurister fra

Ankestyrelsen og to beskikkede medlemmer. De beskikkede medlemmer er en

slags lægdommere - altså personer uden juridisk baggrund - som sikrer, at

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm., om ministeren ikke finder det betænkeligt, når Ankestyrelsens undersøgelse Udfordringer og mønstre i sager om anbringelse af børn og unge uden samtykke fra oktober 2020 viser, at Ankestyrelsen fastholdt kommunernes afgørelse i 99 pct. af de sager om tvangsanbringelser, der var indbragt for styrelsen i 2018, til social- og ældreministeren

afgørelsen afspejler den almindelige opfattelse i befolkningen. Desuden

deltager en børnesagkyndig psykolog eller psykiater, som rådgiver og vejleder,

men uden stemmeret. Både barnet eller den unge og forældrene har mulighed

for at deltage i mødet og udtale sig, inden der træffes afgørelse. De har ret til

advokatbistand forud for og på mødet, og modtager forud for mødet de

dokumenter, der indgår i sagen, så de kan gennemgå dem med deres advokat,

og om nødvendigt supplere eller korrigere oplysningerne i sagen.

Når sagen afgøres i Ankestyrelsen fortages en selvstændig vurdering af den

dokumentation, der foreligger i sagen. Vægtningen af de mange oplysninger i

sagen foregår efter almindelige bevisafvejningsprincipper. Oplysninger fra

forskellige kilder, der understøtter det samme billede, vil sædvanligvis veje

tungere end en afvigende oplysning fra en enkelt kilde. Hvis eksempelvis

underretninger eller statusoplysninger fra daginstitutioner, skoler eller andre

myndigheder og fra læger eller psykologer tegner et sammenhængende billede

af barnets eller familiens vanskeligheder over en længere periode, vil en enkelt

ny oplysning om en markant ændring ikke blive tillagt samme vægt eller i sig

selv være udslagsgivende.

I Ankestyrelsen sker der en fuld prøvelse af børn og unge-udvalgets afgørelse,

herunder også af det skøn, der er foretaget i børn og unge-udvalget.

Ankestyrelsen vurderer også, om børn og unge-udvalget har overholdt de

formelle regler for sagsbehandlingen, fx partshøring, og om forvaltningen har

overholdt de særlige regler om, hvilke oplysninger kommunen skal have

tilvejebragt, inden sagen forelægges for børn og unge-udvalget. Når det er

muligt, afhjælper/reparerer Ankestyrelsen formelle fejl ved selv at træffe en

afgørelse, der overholder de formelle regler. I de tilfælde stadfæster

Ankestyrelsen eksempelvis afgørelsen, men gør samtidig i vores afgørelse

opmærksom på, at der er sket formelle fejl i sagsbehandlingen.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at en fejl er så alvorlig, at den fører til, at børn og

unge-udvalgets afgørelse skal ophæves, har Ankestyrelsen i børnesager

mulighed for at træffe en ny afgørelse.

Det følger af Ankestyrelsens egendrift beføjelse efter servicelovens § 65. Det

kan eksempelvis forekomme, hvis der er væsentlige fejl i forvaltningens

indstilling eller hvis børn og unge-udvalget ikke har truffet afgørelse over for de

rette parter.

Hvis barnet er over 12 år, eller forældrene er uenige i resultatet fra børnemødet

i Ankestyrelsen, kan de få sagen indbragt for domstolene. Når domstolene

behandler sagen foretages en prøvelse af alle elementer i Ankestyrelsens

afgørelse. Det vil sige, at domstolene også prøver Ankestyrelsens skøn.

Tal om børnesager

Tabel 1 viser antallet af mødebehandlede klagesager i Ankestyrelsen efter

serviceloven § 58 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. Tabellen

viser både antallet af mødebehandlede sager vedrørende klager om

godkendelse af foreløbige afgørelser om anbringelse, samt endelige afgørelser

om anbringelse.

Tabel 1. Mødebehandlede klagesager i Ankestyrelsen efter serviceloven § 58

fordelt på udfald og år

2018 2019 2020 2021

Stadfæstelse

719 745 791 659

Ophævelse

I alt

725 756 840 689

Stadfæstelsesprocent

99% 99% 94% 96%

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

Domstolssager

Ca. 74 pct. af Ankestyrelsens afgørelser fra 2019 og 2020 blev indbragt for

domstolene.

Tabel 2. Afgjorte retssager efter servicelovens § 58 fordelt på udfald og

år

2018 2019 2020

Ankestyrelsen medhold

419 502 453

Ankestyrelsen ikke medhold

I alt

432 509 457

Medholdsprocent

97% 99% 99%

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

For en nærmere beskrivelse af afgørelses- og klagesystemet i sager om

anbringelse af børn og unge uden samtykke henvises til vedlagte faktaark.”

2021

433

437

99%

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag 1: Fakta om sagsbehandlingen af børnesager.