Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2539975_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1047
Doknr.
537071
Dato
08-03-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 16. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 247 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 247:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Muskelsvindfonden om mennesker
med omfattende handicaps stilles betydeligt ringere end mennesker uden handicaps,
jf. SOU alm. del - bilag 115.”
Svar:
I Muskelsvindfondens henvendelse, hvortil der er refereret i spørgsmålet, er det
anført, at Ankestyrelsen med principmeddelelse 8-19 har strammet praksis
vedrørende hjælp til dækning af merudgifter til fritidsaktiviteter/idræt i forhold til
tidligere, således at mennesker med omfattende funktionsnedsættelser stilles
betydeligt ringere end mennesker uden funktionsnedsættelse.
Social- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Ankestyrelsen, som vedlægges til udvalgets
orientering.
I udtalelsen redegør Ankestyrelsen for sin praksis og betydningen af
principmeddelelse 8-19 i forhold til det af Muskelsvindfonden anførte.
Heraf fremgår, at principmeddelelse 8-19 efter Ankestyrelsens vurdering ikke
udgør en stramning af hidtidig praksis. Derimod er den på nogle punkter en
gentagelse af tidligere udmeldt praksis, på andre en præcisering og på atter
andre indeholder den nye fortolkningsbidrag til kommunerne til brug i deres
fremtidige retsanvendelse.
Jeg kan henholde mig til Ankestyrelsens udtalelse.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
-
Udtalelse fra Ankestyrelsen af 1. marts 2022
1