SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om, hvad det økonomisk vil betyde for en gennemsnitsdansker, hvis der indføres differentieret moms på fødevarer (fx 10 pct. eller 15 pct.), til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

28. september 2022

J.nr. 2022 - 10555

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 755 af 31. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).

Jeppe Bruus

/ Kim Valentin

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om, hvad det økonomisk vil betyde for en gennemsnitsdansker, hvis der indføres differentieret moms på fødevarer (fx 10 pct. eller 15 pct.), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil skatteministeren oplyse, hvad det økonomisk vil betyde for en gennemsnitsdansker,

hvis der indføres differentieret moms på fødevarer (fx 10 pct. eller 15 pct.)?

Svar

Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg som også anført ifm. SAU alm. del

–

samråds-

spørgsmål V (2021-22) har sympati for tanken om lavere moms på fødevarer og den hen-

sigt, der ligger bag, om at kunne tilgodese de danskere, der er hårdest ramt af højere priser

på fødevarer. Der er imidlertid også en række dilemmaer og konsekvenser forbundet med

indførelse af en nedsat moms på fødevarer.

Den økonomiske betydning for en gennemsnitsdansker af en nedsat moms på fødevarer

ikke kan ses uafhængigt af finansieringen af et sådant tiltag, idet indførelse af nedsat

momssats på fødevarer vil indebære et betydeligt mindreprovenu for staten, som vil

skulle finansieres gennem en forhøjelse af andre skatter og afgifter, eller alternativt via en

reduktion i de offentlige udgifter.

Med baggrund i en anslået forbrugsudgift til fødevarer på mere end 100 mia. kr. i 2022 og

afhængigt af den konkrete afgrænsning skønnes at indførelse af en nedsat momssats på

fødevarer på fx 15 pct. ville medføre en umiddelbar momsbesparelse for borgerne på

mere end 8 mia. kr. årligt. Det svarer til mere end gennemsnitligt 1.700 kr. per borger

over 18 år (hvor beløbet indeholder udgifter til forbrug af fødevarer for personer under

18 år). Momsbesparelsen for den enkelte borger vil umiddelbart være proportional med

udgiften til de omfattede varer, og i kroner og øre vil momsbesparelsen således være

størst for de borgere, der målt i kroner og øre køber mest af de omfattende varer.

Momsbesparelsen for borgerne vil afspejle sig i et statsligt mindreprovenu. En indførelse

af nedsat momssats på fødevarer på fx 15 pct. skønnes således med usikkerhed at inde-

bære et umiddelbart mindreprovenu på mere end 8 mia. kr. Mindreprovenuet vil skulle

finansieres.

Differentieret moms vil være forbundet med øgede administrative omkostninger for er-

hvervslivet såvel som det offentlige, bl.a. som følge af afgrænsningsproblemer. Der vil

skulle tages meget præcist stilling til, hvilke varer der omfattes af en nedsat sats, og en

konkret afgrænsning må påregnes at medføre gråzoner, hvor der kan være tvivl om, hvor-

vidt en vare bliver pålagt den rette momssats, og hvor sammenlignelige varer beskattes

forskelligt. Et momssystem med én sats er således betydeligt nemmere at administrere

–

for både virksomheder og for myndigheder

–

end et system med flere satser.

Differentieret moms medfører generelt set samfundsøkonomisk forvridning i form af

forvridning i forbrugernes afvejning mellem udgifter til de omfattede varer og andre for-

brugsudgifter. Samtidig vil øgede administrative omkostninger i sig selv repræsentere et

velfærdstab.

Side 2 af 3

Indførelse af differentierede momssatser vil kræve ændringer i Skatteforvaltningens Le-

gacy systemer, hvilket må påregnes at indebære en længere tidshorisont og være forbun-

det med udviklingsomkostninger.

Side 3 af 3