Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, i hvor mange dobbeltbeskatningsoverenskomster Danmark har
indført klausuler, hvorefter udenlandske SWF’s fritages for dansk
kildeskat, og hvilke
lande der er tale om?
Svar
Danmark har indgået 8 dobbeltbeskatningsoverenskomster, der indeholder en særlig be-
stemmelse om fritagelse for dansk kildeskat af udbytte, hvor modtageren er den anden
kontraherende stat eller en statslig institution mv. i den anden kontraherende stat. Det er
tale om dobbeltbeskatningsoverenskomster med Armenien, Cypern, Georgien, Ghana,
Israel, Kuwait, Uganda og USA.
Sigtet med den pågældende bestemmelse er overordnet det samme, selv om der i dobbelt-
beskatningsoverenskomsterne ikke i alle tilfælde er anvendt en identisk ordlyd.
Der er ved en Sovereign Wealth Fund (SWF) forstået en statsejet investeringsfond, og
disse kan være struktureret forskelligt. Der kan dels være tale om fonde, som udgør en in-
tegreret del af staten, dels fonde, der er etableret som selvstændige juridiske enheder og
dermed udgør et selvstændigt skattesubjekt. Det vil derfor bero en konkret fortolkning af
ordlyden af den særlige bestemmelse i den enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomst, i
hvilket omfang
SWF’er
er omfattet af denne.
Side 2 af 2