Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2529120_0001.png
15. februar 2022
J.nr. 2022 - 1126
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 279 af 20. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om et forslag til EU-direktiv ikke vil risikere at blive forsinket eller blokeret, når der – som det fremgår af Kommissionens direktivforslag af 22. december 2021 – ikke længere er tale om en frivillig standard, men en obligatorisk harmonisering, til skatteministeren
2529120_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om et forslag til EU-direktiv ikke vil risikere at blive forsinket
eller blokeret, når der
som det fremgår af Kommissionens direktivforslag af 22. decem-
ber 2021
ikke længere er tale om en frivillig standard, men en obligatorisk harmonise-
ring? Endvidere bedes oplyst, om regeringen har "sat effektivt ind over for virksomheders
skatteundgåelse og det evige ræs mod
bunden for selskabsskat”, hvis ministeren afventer
vedtagelse af et direktivforslag, der forsinkes eller blokeres.
Svar
Danmark har tilsluttet sig OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. ok-
tober 2021, som adresserer de skattemæssige udfordringer, der er forbundet med digitali-
seringen af økonomien.
Den 22. december 2021 fremsatte Europa-Kommissionens forslag til direktiv til imple-
mentering af en global minimumsbeskatning i OECD-aftalens spor 2. Forslaget er en
gennemførelse af de modelregler for den globale minimumsbeskatning, som OECD har
udarbejdet i forlængelse af aftalen af 8. oktober, og som er godkendt af OECD's Inclusive
Framework og offentliggjort den 20. december 2021.
Det er en prioritet for regeringen, at OECD-aftalen implementeres konsistent og ensartet,
og regeringen bakker derfor op om dette arbejde i EU. Der pågår nu tekniske forhandlin-
ger i EU, hvor forslaget drøftes. Europa-Kommissionens forslag lægger op til, at direkti-
vet skal træde i kraft den 1. januar 2023, dog med undtagelse af den såkaldte Undertaxed
Payments Rule (UTPR-regel), der ventes at træde i kraft 1. januar 2024.
Side 2 af 2