Spørgsmål
Vil ministeren oplyse fremgangen i rådighedsbeløbet i årene 2002-2021 for en gennem-
snitlig boligejer i henholdsvis hus og ejerlejlighed i hver af landets kommuner som følge
af stoppet for stigninger i ejendomsværdiskatten, som blev indført med skattestoppet i
2002?
Svar
I 2002 indførte VK-regeringen et skattestop, som indebar, at ingen skat eller afgift måtte
sættes op fremadrettet. For skatter og afgifter, der opkræves med en procentsats, blev det
besluttet, at procenten ikke måtte sættes op. For ejendomsværdiskattestoppet blev det be-
sluttet, at der fra 2002 blev lagt et loft over ejendomsværdierne, hvoraf ejendomsværdis-
katten beregnes, således at den for en boligejer i samme bolig fremover ikke kunne over-
stige ejendomsværdiskatten beregnet af vurderingen pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
eller af ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, hvis denne var mindre. Værdistigninger på fast
ejendom ville derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat.
Boligskatteforliget fra 2017 og Kompensationsaftalen fra 2020 indebærer, at ejendomsvær-
diskattestoppet ophæves i 2024, så skatten fremadrettet følger boligprisudviklingen.
Fremgangen i rådighedsbeløbet som følge af ejendomsværdiskattestoppet kan opgøres ved
at beregne den gennemsnitlige årlige besparelse i ejendomsværdiskatten over perioden. Be-
regningen tager udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger, som blev suspenderet
i 2013. I 2021 danner nye foreløbige ejendomsvurderinger beskatningsgrundlaget. Det gæl-
der for såvel den faktisk betalte ejendomsværdiskat som den ejendomsværdiskat, der ville
gælde, hvis der ikke havde været et skattestop.
Der er i beregningerne ikke taget højde for, hvordan andre faktorer er blevet påvirket af
ejendomsværdiskattestoppet i perioden
–
det gælder særligt, at ejendomsværdiskattestoppet
formentlig har bidraget til højere stigninger i ejendomspriserne. De højere ejendomspris-
stigninger indebærer, at den opgjorte besparelse ved ejendomsværdiskattestoppet overvur-
deres, da der i fravær af et ejendomsværdiskattestop ville være blevet betalt ejendomsvær-
diskat af lavere vurderinger. Højere ejendomsprisstigninger betyder desuden isoleret set
højere renteudgifter (for en given rente), hvilket yderligere betyder, at besparelsen reelt har
været mindre
–
heller ikke denne virkning indgår i den opgjorte besparelse ved ejendoms-
værdiskattestoppet. Det vurderes derfor, at de opgjorte besparelser er udtryk for et over-
kantsskøn.
Den samlede besparelse ved ejendomsværdiskattestoppet i den angivne periode beregnes
som summen af de årlige gennemsnitlige besparelser, da karakteristika af den gennemsnit-
lige boligejer og ejerbolig ændrer sig over tid på grund af fx til- og fraflytning eller nybyggeri.
Side 2 af 8
