Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2472001_0001.png
2. november 2021
J.nr. 2021 - 8011
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 13. oktober 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvor meget skatteprovenuet samlet set vil stige, hvis bo- og gaveafgiften hæves fra 15 pct. til henholdsvis 20 pct. og 25 pct., til skatteministeren
2472001_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget skatteprovenuet samlet set vil stige, hvis bo- og
gaveafgiften hæves fra 15 pct. til henholdsvis 20 pct. og 25 pct.? Provenuet bedes opgjort
i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og varigt. Ministeren bedes endvidere angive æn-
dringer i arbejdsudbuddet og velstandsniveauet, hvis ændringen gennemføres.
Svar
Efter gældende regler er satsen for boafgiften 15 pct. Ved beregning af boafgift gives et
bundfradrag i afgiftsgrundlaget på 308.800 kr. (2021-niveau). Hertil kommer en tillægsbo-
afgift på 25 pct., hvis arven efter fradrag udloddes til ikke-nærtbeslægtede arvinger.
Gaveafgiften for nærtbeslægtede udgør 15 pct. ud over et bundfradrag på 68.700 kr.
(2021-niveau). For ikke nærtbeslægtede beskattes gaver som indkomst.
En forhøjelse af satsen på 15 pct. til 20 pct. skønnes at medføre et merprovenu på ca. 1,5
mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af satsen på 15 pct. for bo- og gaveafgift
Mia. kr. (2021-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
1)
1)
20 pct.
1,5
1,1
1,1
25 pct.
3,0
2,3
2,3
Ændringerne skønnes ikke at have adfærdsmæssige virkninger af provenumæssig betydning.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på data fra lovmodellens fuldtællinger og en stikprøve på 33 pct. af befolkningen.
Bo- og gaveafgiften kan som udgangspunkt ses på linje med anden beskatning af kapital-
indkomst og virker i denne forstand på samme måde som beskatning af fx aktieindkomst,
der reducerer investorernes afkast og dermed kan mindske incitamentet til opsparing. Det
indebærer, at øget bo- og gaveafgift isoleret set kan mindske tilskyndelsen til opsparing,
hvilket vil trække i retning af en negativ virkning på BNP.
Hertil kommer dog, at arv kan være ”utilsigtet” i den
forstand, at formuen fx kan være
opbygget ud fra et forsigtighedshensyn i lyset af usikkerheden om den enkeltes livslængde
og risici. Det taler for, at beskatning af arv er mindre forvridende end andre skatter på ka-
pitalafkast.
Modsat kan de, der modtager arv og gave, tænkes at reducere arbejdsudbuddet i et min-
dre omfang som følge af indkomsteffekten. Det skal ses i den sammenhæng, at arv og
gave kan muliggøre en opretholdelse af samme disponible indkomst (og derved forbrugs-
muligheder) ved et lavere arbejdsudbud. Dette kan isoleret set trække i retning af en posi-
tiv virkning på BNP.
Samlet set skønnes der på den baggrund ikke at være belæg for at antage væsentlige ad-
færdseffekter forbundet med øget bo- og gaveafgift.
Side 2 af 2