Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2477797_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. november 2021
Politikontoret
Suzan Özden
2021-0030-6730
2177076
Besvarelse af spørgsmål nr. 47 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 47 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om det er sikkerhedsmæssigt nødvendigt, at ikke-funktionsdygtige våben der udstilles på bemandede messestande, som er godkendt af politiet, endvidere skal være fastgjorte med stålwirer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 47 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at det er sikkerhedsmæssigt nødvendigt, at
ikkefunktionsdygtige våben der udstilles på bemandede messe-
stande, som er godkendt af politiet, endvidere skal være fast-
gjorte med stålwirer?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at erhvervsdrivende med til-
ladelse efter våbenbekendtgørelsens § 42 (våbenhandlertilla-
delse) kan meddeles tilladelse til udstilling af våben og ammu-
nition på egentlige våbenmesser, jf. våbenbekendtgørelsens § 26
a.
Messen skal afvikles i lokaler, der er godkendt af politiet (Poli-
tiets Administrative Center), og der må udstilles våben fra den
erhvervsdrivendes sortiment med undtagelse af visse særligt far-
lige våben (herunder visse pistoler, korte haglgeværer og fuld-
automatiske våben).
Tilladelse til udstilling af våben meddeles bl.a. med vilkår om,
at skydevåben skal være gjort funktionsudygtige og være for-
svarligt fastlåst med en snoet stålwire, der har en tykkelse på
mindst 2 mm, jf. våbencirkulærets § 25 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Rigspolitiet kan oplyse, at vilkåret om sikring af funktionsudyg-
tige skydevåben med stålwire er sikkerhedsmæssigt begrundet
med henblik på, at erhvervsdrivende ikke udsættes for tyveri på
våbenmessen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke stilles
vilkår om en permanent deaktivering af udstillede våben, men
alene en funktionsudygtiggørelse, hvorfor skydevåbnet ved en
simpel udskiftning af reservedele vil kunne tilbageføres til funk-
tionsdygtig stand.
Politiets Administrative Center kan fastsætte yderligere vilkår i
det konkrete tilfælde, såfremt der vurderes at være sikkerheds-
mæssige forhold, der tilsiger en højere grad af tyverimæssig sik-
ring, jf. våbencirkulærets § 25 a, stk. 2.”
Side 2/2