Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2477082_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
10. november 2021
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-
sing
Sagsnr.: 2021-0030-6712
Dok.:
2173852
Besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, hvilken betydning forekomsten af de mange fejl og usikkerheder ifm. anvendelsen af teledataoplysninger får for teleselskabernes pligt til logning fremover, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 35 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at de indhentede erfaringerne fra opfølgnin-
gen på teledataskandalen vil bevirke, at der fremover kan være
fuld tillid til anvendelsen af teledataoplysninger i forbindelse
med efterforskning i straffesager og behandling ved domsto-
lene?”
Svar:
Tilliden til politiet, anklagemyndigheden og domstolene er en hjørnesten i
et retssamfund. Det er afgørende, at borgerne i Danmark både kan have tillid
til, at skyldige drages til ansvar, og at uskyldige ikke dømmes.
Anvendelsen af teledata er et vigtigt, men også et komplekst redskab i myn-
dighedernes værktøjskasse. Derfor var teledatasagen så alvorlig, og derfor
er det fortsat vigtigt, at der er opmærksomhed på, at teledata og andre tek-
niske beviser underlægges systematiske kvalitetskontroller, og at der gen-
nem hele straffesagskæden er opmærksomhed på mulige fejlkilder og usik-
kerheder ved det pågældende bevis.
Siden teledatasagen er der truffet en række foranstaltninger, ligesom enkelte
initiativer stadig er under implementering, med henblik på at sikre, at der
hersker tillid til behandlingen af tekniske beviser, herunder teledata.
Der er således bl.a. gennemført et review af opbevaring og behandling af
tekniske bevismidler i politiets og anklagemyndighedens it-systemer, lige-
som der er udarbejdet nye retningslinjer og vejledninger om teledata. End-
videre vedtog et bredt flertal i Folketinget den 3. juni 2021 som bekendt, at
der etableres et uafhængigt tilsyn med bevismidler. Jeg kan generelt henvise
til mit brev til Retsudvalget af 22. juni 2021 (Alm. del – bilag 361), hvori
de enkelte initiativer er beskrevet, og hvor der er redegjort for status for
implementering af disse.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at anvendelsen af teledata aldrig står
alene som bevis i straffesager. Teledata indgår som ét blandt flere beviser i
en sag, og betydningen af et bevis i form af teledata vil altid bero på en
konkret vurdering af dels det enkelte bevis, dels sagens samlede omstæn-
digheder i øvrigt.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, hvilken betydning forekomsten af de mange fejl og usikkerheder ifm. anvendelsen af teledataoplysninger får for teleselskabernes pligt til logning fremover, til justitsministeren
Jeg kan i sagens natur ikke garantere, at der fremover aldrig vil opstå fejl,
men der er sat vigtige initiativer i søen for at sikre, at der kan være tillid til
anvendelsen af tekniske beviser, herunder teledata. Myndighedernes indsats
på dette område er afgørende for, at danskerne kan stole på, at skyldige dra-
ges til ansvar, og at uskyldige går fri.
Side 3/3