Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2477081_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
10. november 2021
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-
sing
Sagsnr.: 2021-0030-6713
Dok.:
2173888
Besvarelse af spørgsmål nr. 36 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 36 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, hvilken betydning forekomsten af de mange fejl og usikkerheder ifm. anvendelsen af teledataoplysninger får for teleselskabernes pligt til logning fremover, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 36 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilken betydning forekomsten af de
mange typer af fejl og usikkerheder i forbindelse med anvendel-
sen af teledataoplysninger efter ministerens opfattelse kan til-
lægges ved vurderingen af, hvor omfattende teleselskabernes
pligt til logning fremover skal være?”
Svar:
Indhentelse af oplysninger om teledata er et centralt efterforskningsværktøj
for politiet i forbindelse med efterforskningen af kriminalitet, ligesom det
kan være afgørende for anklagemyndighedens muligheder for strafforfølg-
ning ved domstolene. Det gælder i en række sager om grov kriminalitet,
herunder bl.a. i sager om bandekriminalitet, drab, narkotikakriminalitet og
terrorisme.
Det er af afgørende betydning for regeringen at sikre, at politiet har de ef-
terforskningsredskaber, der skal til for at kunne bekæmpe kriminalitet og
sikre borgernes tryghed, og for at anklagemyndigheden kan strafforfølge til-
talte ved domstolene.
Derfor har regeringen sendt et forslag til lov om ændring af retsplejeloven
og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reg-
lerne om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning)
m.v.) i høring med henblik på fremsættelse Nov. II og vedtagelse inden jul.
Lovforslaget har til formål i videst muligt omfang – inden for rammerne af
EU-retten – at medvirke til at sikre, at oplysninger om teledata fortsat kan
anvendes til effektiv kriminalitetsbekæmpelse.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/2