Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2509647_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. januar 2022
Politikontoret
Nanna de Fønss
2021-0030-6996
2252651
Besvarelse af spørgsmål nr. 336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 336 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. december 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan der er opstået et målkrav, som fører til at sigtelser skal udsættes, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der er baggrunden for, at po-
litiet tilsyneladende venter med at rejse sigtelser for kriminalitet,
herunder også om det er en sædvanlig praksis og sket tidligere i
politiets historie, jf. artiklen ´Politikreds beder betjente holde
igen med nye sigtelser – ekspert har aldrig hørt noget lignende
fra tv2.dk den 7. december 2021?”
Svar:
1.
Det er for mig som justitsminister afgørende, at der både fra politiets og
anklagemyndighedens side er fokus på at sikre, at borgere, der har været
udsat for en forbrydelse, ikke sidder fast i retssystemet.
Som jeg også har redegjort for i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
345 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er der derfor med aftalen om
politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 sket en markant
styrkelse af ressourcerne til straffesagsbehandling i politiet og anklagemyn-
digheden, ligesom der er fastsat ambitiøse målsætninger med henblik på
netop at sikre mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider.
Det er naturligvis uacceptabelt, hvis der spekuleres i måltal eller andet til
skade for borgerne. Det må ikke ske, fordi det vil være ødelæggende for
borgernes tillid til retssamfundet.
Jeg har derfor i forhold til den konkrete sag også noteret mig, at Rigspolitiet
har oplyst, at der ikke i omtalte politikreds er indført en praksis om, at der
ikke må ske sigtelser, og at spørgsmålet om, hvorvidt en sag kan afvente en
nærmere afhøring og sigtelse af gerningsmanden, beror på og skal bero på
en konkret og individuel vurdering.
2.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Fyns Politi, der oplyser, at politikredsen kontinuerligt arbej-
der på at skabe en effektiv drift af såvel operative opgaver som
sagsbehandling, således at både de borgere, der har været udsat
for en forbrydelse, og de, der er mistænkt eller sigtet i en straf-
fesag, ikke skal opleve, at de sidder fast i systemet.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan der er opstået et målkrav, som fører til at sigtelser skal udsættes, til justitsministeren
En effektiv drift kræver, at der er den rette balance mellem an-
tallet af sager med og uden sigtelse samt løbende opmærksom-
hed på sagernes alder og deres kompleksitet. Opstår der en uba-
lance i driften, vil det typisk medføre et uhensigtsmæssigt flow,
herunder eksempelvis i form af en ophobning af sager med sig-
telse og dermed også en stigende alder på sagerne.
Fyns Politi har igennem en længere periode, som følge af bl.a.
behovet for at omprioritere politifolk til bevogtningsopgaver,
konflikter i bandemiljøet og tryghedspatruljer i forbindelse med
Covid-19, oparbejdet en større bunke af straffesager med sig-
telse i politiet og anklagemyndigheden.
Fyns Politi har på den baggrund besluttet at iværksætte en særlig
indsats, hvor sager, hvor der er rejst sigtelse, frem til årets ud-
gang prioriteres frem for visse andre sager, hvor der ikke er rejst
sigtelse. Indsatsen berører alle afdelinger, der udfører politifag-
lig sagsbehandling, samt anklagemyndigheden, men ikke bered-
skabet og dermed de akutte opgaver, som politikredsen modta-
ger. Voldsmænd, der antræffes i nattelivet, sigtes således fortsat
på stedet, ligesom det samme gælder for indbrudstyve, spiritus-
bilister mv. Det betyder, at visse sager, hvor der ikke er rejst
sigtelse, afventer behandlingen af sager, hvor der er rejst sig-
telse. Det gælder dog som nævnt kun sager, hvor det er uproble-
matisk at vente med en nærmere afhøring og evt. sigtelse af ger-
ningsmanden.
Fyns Politi har derfor understreget, at der derfor heller ikke er
indført en praksis om, at der ikke må ske sigtelse i sager, hvor
anmeldelsen er mere end 8 dage gamle, således som en intern
mail fra en enkelt afdeling kunne give indtryk af.
Om en sag kan afvente en nærmere afhøring og sigtelse af ger-
ningsmanden, beror på og skal bero på en konkret og individuel
vurdering, hvor sagens karakter og sikring af beviser mv. indgår
som helt naturlige elementer. Som eksempel på sager, hvor det
kan være uproblematisk at vente med at rejse sigtelse, nævner
Fyns Politi anmeldelser om indbrud, hærværk eller lignende,
hvor en senere DNA-erklæring retter mistanke mod en bestemt
person, eller anmeldelser om bedrageri i samhandlen, hvor ger-
ningsmanden er identificeret via digitale spor.
Fyns Politi forventer, at den fokuserede indsats året ud vil med-
føre en markant lavere beholdning af sager med sigtede, herun-
der ikke mindst sager vedrørende personfarlig kriminalitet, da
disse indgår som et særligt prioriteret område.
Fyns Politi forventer også, at indsatsen, hvor prioriteringer fo-
retages med fokus på væsentlighed, kompleksitet og alder, vil
bidrage til en mere effektiv drift til gavn for borgerne.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan der er opstået et målkrav, som fører til at sigtelser skal udsættes, til justitsministeren
Fyns Politi har ikke mulighed for at oplyse, hvor mange sager
der afventer nærmere afhøring og evt. sigtelse i forbindelse med
den særlige indsats, hvor der fokuseres på at få afsluttet sager,
hvor der allerede er rejst sigtelse. Politikredsen oplyser dog, at
der i november måned 2021 ses at være rejst 13,57 procent flere
sigtelser sammenlignet med november måned 2020, hvorfor
indsatsen ikke ses at have haft en negativ indflydelse på politiets
almindelige virksomhed.
Det bemærkes endeligt, at data til brug for besvarelsen er trukket
den 13. december 2021, og at opgørelsen er baseret på tal fra
politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelserne er derfor
behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journalise-
rings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksy-
stem. Det bemærkes endvidere, at opgørelsen er baseret på dy-
namiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Så-
ledes vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for
udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan fo-
rekomme efterregistreringer.”
Side 4/4